Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRVLLEVISERNE 121<br />
tydeligt katolsk indhold eller tankegang, ogsaa stammer fra den<br />
katolske middelalder.<br />
Endvidere mener jeg, at det er urimeligt at forudsætte, at vore<br />
legendeviser, der jo ofte har tydelig katolske træk, først skulde være<br />
indkommet syd fra i det 16. og 17. aarhundrede 1 , netop da folket<br />
havde lært at betragte papismen som djævelens værk — hvad der<br />
ogsaa gælder for de nordtyskere, som vi vel efter Johs. Steenstrups<br />
mening skulde have faaet dem fra. Men selvom vi gik ind<br />
paa den tanke, saa maatte den da forudsætte, at der overhovedet<br />
ingen religiøs digtning skulde have været i middelalderens Danmark<br />
eller, hvis en saadan digtnings tilstedeværelse ikke benægtedes, saa<br />
maatte man forudsætte, at reformatorerne virkelig havde naaet at<br />
faa udryddet al papismen, hvad de jo ikke engang har haft held<br />
til i de verdslige trylleviser.<br />
Hvis man anerkender den af mig ovenfor givne regel, kan vi<br />
sige, at de fleste af vore legendeviser har deres rod i middelalderen,<br />
selvom de vel nok for en dels vedkommende har faaet en noget<br />
moderniseret form, mangel paa omkvæd og tilbøjelighed til enderim<br />
i alle fire linjer. En vise som „Sjælen for Himmeriges Dør" vover<br />
jeg imidlertid ikke bestemt at henføre til middelalderen. Den kan<br />
være blevet bearbejdet, saa at den kom til at fremtræde i den<br />
mærkelige form, i hvilken vi nu har den, og dens tankegang kan<br />
udmærket føres tilbage til middelalderen, men mere kan vi heller<br />
ikke sige med bestemthed.<br />
Men middelalderen strækker sig over flere aarhundreder; hører<br />
nu vore legendeviser hjemme i tiden omkring 1200, eller er de først<br />
digtede op mod 1450—1500? Dette spørgsmaal er meget vanskeligt<br />
at besvare. For det første har undersøgelsen de mangler, at<br />
det af det ringe materiale, vi har af legendeviserne, er umuligt at<br />
skelne mellem de forskellige aarhundreders islæt. Jeg har forgæves<br />
søgt i dem at finde spor og træk, der karakteriserede de forskellige<br />
aandsfaser i middelalderens liv, prøvet, om man fx. kunde henføre<br />
nogle af legendeviserne til senkatolicismens tid, med dens<br />
typiske syndsbevidsthed, dens livsangst og dyrkelsen af passionen<br />
og mater dolorosa, men, som de foretagne undersøgelser viser, uden<br />
resultat. Jeg har prøvet at spore en birgittinsk indflydelse, en<br />
hang til mystik, parret med en vis kritisk sans, men forgæves. (I<br />
visen om Axel og Valborg har vi som bekendt en paakaldelse af<br />
1 Steenstrup, p. 155. Gf. Paludan, Danmarks Lit. i Middelald. p. 215 f
Change language