Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 119<br />
Moltke Moe paapeger, at vi i middelalderen finder spirer til en<br />
lære om frelse for alle sjæle. Men denne lære blev aldrig anerkendt<br />
af Rom.<br />
Endelig vil jeg tilsidst paavise en ejendommelighed ved det<br />
omkvæd, vi finder til baade den danske og den svenske form af<br />
visen om den rige mands sjæl, og som ingen, saavidt jeg ved, har<br />
gjort opmærksom paa før: vi har samme omkvæd som i Draumekvædets<br />
afsnit 7 (v. 46—51):<br />
det svenske omkvæd:<br />
tungan kan tala, men sialen skal svara for domen,<br />
det danske omkvæd:<br />
Tungen kan tale, men sjælen skal svare for dommen.<br />
I Draumekvædet finder vi det næsten ganske tilsvarende omkvæd:<br />
Tunga talar, aa sanding svara paa domedag.<br />
Denne lighed kan ikke være tilfældig, men en forklaring paa den<br />
kan jeg ikke give.<br />
I de nævnte visionsviser er det mest syndeskyld, som digterne<br />
har villet indprente os. Jesus er den straffende dommer, selvom<br />
han dog ogsaa kan vise sig naadig, naar jomfru Maria beder for<br />
synderens sjæl (II, 105). Dog har vi i andre legendeviser en mildere<br />
dom: „Barnesjælen" (II, 107), hvor et lille barn, født i blodskam,<br />
og begravet levende, hentes af Guds engel op til himlen, (Landstad<br />
no. 63 har: af jomfru Maria), men barnet græder saa jammerligt<br />
for sin moder og fader, da begge pines i helvedes ild, saa at<br />
hun til sidst lader først moderen og derpaa faderen hente, alle tre<br />
samles saa, frelste og lykkelige, i himlen, thi, som omkvædet siger:<br />
„Herre Jesus han løser og husvaler".<br />
Himlens fryd er nøgternt udmalet, et tilløb til en beskrivelse<br />
af saligheden der har vi i II, 75, D, 35—36: „de sad sammen i<br />
brudeseng, / de hørte Hirameriges klokker ringe, / de hørte Guds<br />
engle over dennem sjunge, / og Guds engle sang saa blide".<br />
Helvede 2 nævnes foruden i de før omtalte visionsdigte kun i<br />
II, 109, A, 28, B, 20. Til det sidste sted bringes sjælene af rav-<br />
1 Steenstrup, 127 ff. 2 I „Den døende foged* finder vi djævelen karakteriseret:<br />
„Satan kom ind saa gloende som en lue" (v. 4), men ellers er denne<br />
herre ikke hyppigt forekommende.