29.04.2013 Views

Danske Studier 1935

Danske Studier 1935

Danske Studier 1935

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 119<br />

Moltke Moe paapeger, at vi i middelalderen finder spirer til en<br />

lære om frelse for alle sjæle. Men denne lære blev aldrig anerkendt<br />

af Rom.<br />

Endelig vil jeg tilsidst paavise en ejendommelighed ved det<br />

omkvæd, vi finder til baade den danske og den svenske form af<br />

visen om den rige mands sjæl, og som ingen, saavidt jeg ved, har<br />

gjort opmærksom paa før: vi har samme omkvæd som i Draumekvædets<br />

afsnit 7 (v. 46—51):<br />

det svenske omkvæd:<br />

tungan kan tala, men sialen skal svara for domen,<br />

det danske omkvæd:<br />

Tungen kan tale, men sjælen skal svare for dommen.<br />

I Draumekvædet finder vi det næsten ganske tilsvarende omkvæd:<br />

Tunga talar, aa sanding svara paa domedag.<br />

Denne lighed kan ikke være tilfældig, men en forklaring paa den<br />

kan jeg ikke give.<br />

I de nævnte visionsviser er det mest syndeskyld, som digterne<br />

har villet indprente os. Jesus er den straffende dommer, selvom<br />

han dog ogsaa kan vise sig naadig, naar jomfru Maria beder for<br />

synderens sjæl (II, 105). Dog har vi i andre legendeviser en mildere<br />

dom: „Barnesjælen" (II, 107), hvor et lille barn, født i blodskam,<br />

og begravet levende, hentes af Guds engel op til himlen, (Landstad<br />

no. 63 har: af jomfru Maria), men barnet græder saa jammerligt<br />

for sin moder og fader, da begge pines i helvedes ild, saa at<br />

hun til sidst lader først moderen og derpaa faderen hente, alle tre<br />

samles saa, frelste og lykkelige, i himlen, thi, som omkvædet siger:<br />

„Herre Jesus han løser og husvaler".<br />

Himlens fryd er nøgternt udmalet, et tilløb til en beskrivelse<br />

af saligheden der har vi i II, 75, D, 35—36: „de sad sammen i<br />

brudeseng, / de hørte Hirameriges klokker ringe, / de hørte Guds<br />

engle over dennem sjunge, / og Guds engle sang saa blide".<br />

Helvede 2 nævnes foruden i de før omtalte visionsdigte kun i<br />

II, 109, A, 28, B, 20. Til det sidste sted bringes sjælene af rav-<br />

1 Steenstrup, 127 ff. 2 I „Den døende foged* finder vi djævelen karakteriseret:<br />

„Satan kom ind saa gloende som en lue" (v. 4), men ellers er denne<br />

herre ikke hyppigt forekommende.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!