Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 115
paavist bunder i den nordisk-hedenske skæbnetro, finder man ingen
syndsfølelse eller frygt for afsoning efter døden af jordiske synder.
En handling kan være god eller ond, alt efter som den gavner
eller skader det menneske, mod hvilket det er rettet, og straffen
kommer — hvis den da kommer her paa jorden. Anden straf
kender trylleviserne ikke. Der er ingen tale om, at hr. Tidemand,
der lokker jomfru Blidelille med runer, skal lide en evig straf
hisset, fordi han her var skyld i hendes død: II, 74 B, 17:
Ilde saa var den rune skreven,
og ilde saa var hun skabt:
at slig to ædelig kongens børn
skulde blive saa ilde fortabt.
Begge tager de „den mørke sti, der neder til bunden laa" (A, 27),
men om noget liv derefter er der ingen tale. Dog har vi een
tryllevise, der betoner menneskenes syndighed, »Det tvungne samtykke"
(II, 75). I A, 4, 5 og B, 4 finder vi den tanke fremhævet,
at manden er syndig og den unge kvinde, som har lovet jomfru
Maria sin tro, vil hellere drikke giften end indgaa ægteskab.
Følelsen af egen syndeskyld over for det guddommelige træder
frem i D, 18, 19, 20, hvor hun efter at have taget gift jamrer over,
at Gud ikke vil bønhøre hende og lade hendes hjærte briste:
Hvilken syndig kvinde maa jeg være,
mit hjærte det kan ikke briste.
Ogsaa i II, 84 G, 10, D, 14, F, 13 finder vi omtalen af syndebyrden.
At ogsaa en ny betragtning af runernes væsen er trængt ind, ser
vi af II, 79 A, 5 B, 5, hvor kongesønnen advares mod brugen af
dem, thi:
Det er stor vaade for Eders liv,
end mere for Eders sjæl.
Her er vi ovre i en bestemt kristen tankegang, hvor det pointeres,
at det gælder ej alene livet men i endnu højere grad sjælens salighed,
en opfattelse, der ligger fjernt fra den, vi saa repræsenteret i
„Tidemand og Blidelille".
At legendeviserne kender begrebet „synd" og „naade" er allerede
omtalt; jeg skal blot lige henvise til den betydning, som visen
om „Synd og bod" (IX, 535) tillægger angerens taarer som frelsemiddel.
Ved at græde skaale fulde af taarer, lykkes det for kvinden
S*