Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10<br />
HELGE L. SKJØDT<br />
ofte indtil ordret overensstemmelse. Men derfor afspejler ogsaa vore<br />
gamle folkeviser i de ældste som i de nyeste opskrifter alene middelalderens<br />
kultur, saa at kun undtagelsesvis mindelser om senere<br />
tiders forhold løber med ind 1 .<br />
Af ovenstaaende fremgaar det, at jeg ikke altid kan sondre<br />
skarpt mellem katolske og almenkristelige elementer. Jeg bruger<br />
derfor disse to betegnelser omtrent synonyme, men skelner dog mellem<br />
katolske og protestantiske træk, hvor vi ser disse stillet op<br />
over for hinanden.<br />
Forskere har undertiden paavist, hvor lidt vi mærker til kristendommen<br />
i vore folkeviser 2 , ja, nogle viser af religiøst indhold vil<br />
de slet ikke anerkende som middelalderlige, fordi de først haves<br />
tidligst fra det 18. aarhundredes første halvdel, (selvom disse netop<br />
viser tydelige middelalderlige træk, hvad jeg senere skal belyse nærmere)<br />
3 , og ligeledes frakendes de poetisk værd, hvilken værdibestemmelse<br />
er uholdbar, da det blot kommer an paa, fra hvilket<br />
synspunkt legendeviserne betragtes, og man har ikke lov til at<br />
maale legendevisernes værd i samme forhold som de nærmer sig<br />
til eller fjerner sig fra ridderviserne, thi legendeviserne maa maales<br />
med deres egen maalestok. De staar nok fjernt fra ridderviserne,<br />
men ikke under disse. Dog — selvom jeg indrømmer, at det i<br />
virkeligheden ikke er saa epokegørende, hvad vi i trylleviserne finder<br />
af bidrag til yderligere udformning af det billede, vi har, af<br />
middelalderens religiøse liv — saa finder vi alligevel nok til at give<br />
en saadan undersøgelse i hvert fald nogen værdi.<br />
Mærkeligt er det, at vi har saa faa egentlig religiøse digte<br />
inden for den episke folkevise. Alt, hvad vi ejer, er en lille samling<br />
legendeviser, thi andre under det religiøse omraade hørende<br />
viser, som fx. de helgenviser, hvoraf der findes en del i Griiner<br />
Nielsens „<strong>Danske</strong> Viser" (Bd. II) samt mariaviserne, kan vi ikke<br />
inddrage under vor undersøgelse her, da denne jo gælder vore<br />
trylleviser, dvs. viser af en bestemt form med særskilte ejendommeligheder,<br />
som hverken helgenviserne eller mariaviserne er i<br />
besiddelse af, idet de mangler baade den verseform, rimstilling og<br />
andre kendetegn (som fx. omkvæd), der er særegent for folkeviseformen.<br />
1<br />
Se fx. de mange eksempler paa middelalderhentydninger i norske slev i<br />
Landstads Norske Folkeviser 1853, p. 379—422: „Gamle Stev".<br />
s Steenstmp,<br />
p. 154 ff.<br />
B id.; Helgendyrkelsen, p. 68.
Change language