Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 113
Et hyppigt katolsk træk i kildesagnene er troen paa, at en
kilde vældede frem paa det sted, hvor et menneske har lidt uret,
eller hvor en uskyldig har fundet døden 1 , ligesom vi ogsaa i helgendyrkelsen
ser, at uskyldig lidelse er nok til at gøre vedkommende
til helgen, flere af vore martyrviser bæres jo af samme grundtanke,
den som bl. a. skaffede St. Hallvard helgenry, og en forestilling,
der jo ogsaa ligger bag ved hertug Knuds dyrkelse. I viser som
„Ildprøven" (II, 108) og „Møen paa baalet" (109) betragtes de
lidende som helgener, skønt der jo ikke ligger nogen legende om
deres troskab mod Kristus som aarsag til lidelsen og ophøjelsen
til grund for viserne.
Skikken at fejre kildefester er nu ophørt i Norden og findes
ingen steder mere, men i den finske foraarsskik „Ritvala-helg" 2
har vi en vaarfest, der kunde synes at være sidestykke til de gamle
kildefester. Denne fest er nu ophørt, men endnu i 1867 fejrede
Ritvalaboerne helg; det vides ikke med sikkerhed, naar man holdt
op med den gamle skik. Ritvala helg var de unge pigers fest, ved
den sang de deres folkeviser efter et bestemt ritual: De to af viserne,
der blev sunget ved festen, svarer til vore viser om Maria
Magdalena (II, 98) og „Herr Lovmand red sig under ø" (VII, 387) s ,
selvom formen er en anden i de finske viser, og de enkelte træk
ikke alle svarer til vore, fx. er i den finske vise de danske formers
dvælen ved blodskamssynd og cølibatbrud omdigtet paa en smuk
maade. Ritvala-helg staar i sin historisk givne form som et minde
om romerkirkens dage i Finland, og kan vise os, hvorledes vore
forfædre i katolicismens dage fejrede kilde- og vaarfester. Det mærkelige
ved vore kildeviser er, at vi i ingen af dem finder beretning
om mirakler, der er sket ved kilderne, deraf vrimler det jo ellers i
vore helgenlegender; det havde ellers været en selvfølgelig maade
at understrege kildens kraft paa.
Inden jeg afslutter dette kapitel, skal jeg blot komme ind paa
omtalen af en ed, der benyttes saa hyppigt i viserne, at jeg tror,
vi kunde betegne den som folkeviseed, nemlig eden „saamænd"
(II, 67, G, 20, VI, 86 A, 12, 113, 36 etc.), der ogsaa forekommer
1 Se „Herr Truelses døtre" VI, 338, jf. A. Olrik, VI, 117 ff. Tre kilder vælder
frem, hvor tre uskyldige unge piger er blevet dræbt. Helligkilder p. 89.
• F. Ohrt, Ritwalahelg. (Sorø Skoles Progr. 1906 p. 1—32, kgl. Bibi. 34—187).
8 Ritvalahelg p. llff.; p. 30 ff.
Danske Studier 1935. 8