Danske Studier 1935

112 HELGE L. SKJØDT
til kildefest 1 . Af danske legendeviser, der har forbindelse med hellige
kilder, har vi fem ialt.
Kildedyrkelsen gaar langt tilbage i tiden. Som nævnt var
mange kilder helliget Thor, men ogsaa andre hedenske guder har
haft kilder viet til sig. Saaledes har vi den berømte kilde i Tisvilde,
der oprindelig var helliget guden Ti, men i katolsk tid fik
knyttet sagnene om St. Helene til sig 2 . Vi maa imidlertid pointere,
at legendeviser, digtet til afsyngelse ved særlige kildefester, kendes
ikke; højt regnet finder vi i de kildeviser, vi har, en tilknytning
til helligkilder. En vise som II, 94, der jo kunde synes digtet til
forherligelse af „Marebo kilde" (A 19), kan vi straks se bort fra,
thi, som vist, finder vi den rigtige tydning i B 15, hvor vi har
„det levende vand", en betegnelse, der gaar tilbage til den hedenske
tro paa lægedomskilden, som vi ogsaa genfinder i Valravnen (60,
A, 16, 17). Hedensk oprindelse har visen om jomfru Thorelille
sikkert nok (102), og lige som der i middelalderen er blevet knyttet
en kristelig legende til Tisvilde, er den hedenske gud, til hvem
kilden var indviet, af almuen blevet kanoniseret, for at den med
god samvittighed stadig kunde søge til den gamle kilde. Denne
vise er en typisk optogsvise. Naar Thorelille beder til Gud om at
give frugtbarhed, mindes vi, hvordan man alt i hedensk tid red i
optog for at henvende sig til Frey om det samme, og naar Thorelille
beder „godt for kongen, som krone og scepter bær" (v. 3), har
vi en parallel i visen om liden Karen, hvor vi i opskrift D, 13 finder
følgende linjer:
Hendes hjærte begyndte at bede, skønt tungen tie maa:
„Gud give, at vor konge maa leve i fred og ro".
Der er ingen tvivl om, at liden Karen-visen ogsaa er en optogsvise,
dette forklarer ligeledes lettest det forhold, at vi i opskrift G
finder et laan fra visen om Thorelille. Jeg skal endelig blot minde
om, at Staffans-visen i Sverrig er omdannet til brug ved optogsridt
paa St. Stefansdag ligesom en anden vise om Jesu barndom
(II, 97) hos os har været brugt som majvise og faaet den indholdet
uvedkommende begyndelse (opskrift B, G):
Her kommer vi vakre piger smaa,
Maje er velkommen.
1 Helligkilder, p.29ff. Sverker Ek: p.84ff. a Helligkilder, p. 77 ff.