Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 109
delig betegnes hun i sidste linje som „Himmelens kejerinde", regina
coelorum, en Mariatype, som forekommer baade i skulpturen og
digtningen 1 . I strofe 2 finder vi følgende linjer:
eller som B har det:
Hendes hals var hvid som hermelin,
hendes kinder saa roselig røde,
Hendes Hals er hvid som hermelin,
hendes øjen som solen den klare.
Det er en ægte Mariavisebeskrivelse, vi her har, saaledes som vi
finder det i saa mange landes Mariaviser, med de samme vendinger
og det samme indhold, blot udtrykt paa forskellige sprog. Men
Maria er ikke fjern og utilgængelig i digtet, heller ikke er der rettet
nogen bøn til hende. Sin hovedfunktion har hun her, som i de
fleste af de andre legendeviser, i egenskab af Jesu moder.
Ogsaa i „Kristi fødsel" (IX, 532) har vi en lyrisk beskrivelse
af jomfru Marie:
Hun lignes ved solen om sommeren er varm,
som aarle om morgenen skinner saa klar,
hun over al verden monne skinne,
(sammenlign hermed: II, 98 B, 15: „At tjene min moder i Himmerig
/ syv gange klarere end solen skinner", sammenlign ogsaa
no. 96, B, 2), en strofe, der minder lidt om Peder Ræffs
Hun er den sol, os daglig skin 2
vi kunne hendes naade ej miste, . . .
atter en lovprisning af jomfru Maria i den fælleseuropæiske stil.
Men heller ikke i „Kristi fødsel" er hun hovedpersonen, hun er
den, der har født verdens frelser, men heller ikke mere.
Som moder optræder Maria igen i II, 97, hvor der fortælles
om, at Jesus bliver borte for moderen, som bekymret leder efter
ham. Men heller ikke her ligger visens tyngdepunkt samlet hos
jomfru Maria, lige saa lidt som det gør i II, 99. I „Mariæ bebudelse"
og „Flugten til Ægypten" (IX, 531 og533) 3 forekommer
Maria ogsaa, men har stadig kun betydning i relation til Jesus.
1 ibid. p. 117. 2 ibid. p.37, linje 19-20 f. o. » Helgendyrkelse p.93.