Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 107
Ogsaa visen om Sankte Gertrud (II, 93) er vel af mere hedensk
end kristelig oprindelse, saa kun, som Grundtvig skriver (II, p. 503)
navnet er „kristelig forvendt". St. Gertrud var jo især pilegrimmenes
helgeninde, mange gilder kaldte sig med hendes navn, og
nogle kirker og kilder er indviet til hende 1 . Men det er tvivlsomt,
om det overhovedet er helgeninden, vi træffer i denne vise, og jeg
skal derfor ikke komme nærmere ind paa denne, men gaa over til
endnu en vise, hvori vi finder en helgeninde, hvis kirkelige papirer
ikke er helt i orden: jomfru Thorelille (II, 102). Denne vise har
sandsynligvis været brugt som optogs vise ved middelalderens talrige
kildefester, ligesom visen om liden Karen (no. 101) og flere
andre, hvad visens indhold ogsaa udmærket passer til, idet den
velsigner de forskellige verdslige sysler og beder Gud om at give
lykke til. Det synes, som om der har været en lokal helgeninde,
St. Thora 2 , en folkehelgeninde, der ikke har været kanoniseret af
kirken, men som har været dyrket af omegnens beboere. „Jomfru
Thorelille" har utvivlsomt sine forudsætninger i hedensk tid, og vi
har haft en dyrkelse af Thors kilder, af hvilke der findes mange
baade i Danmark, Sverrig og Norge 8 . Hvis dette er rigtigt, hører
Jomfru Thorelille hjemme blandt de helgener, som Gudmund Sehutte
kalder „Vinkelkrogshelgener" eller kristne diser, dvs. kristne værneaander,
der afløser hedenske 4 .
Mest omtalt i trylleviserne er dog jomfru Maria, „Vor Frue*
(II, 111, A, 43 og oftere), uden at vi dog paa nogen Maade kan
paavise nogen egentlig Mariakultus i dem. Vi finder ingen af de
overdrivelser, vi ellers møder i middelalderens digtninger rundt om
i Europa 6 . Intet steds i viserne er hun afmalet som mater dolorosa,
den senmiddelalderlige dyrkelse af lidelsen. Ej heller ser vi i viserne
det erotisk prægede forhold med detaillerede beskrivelser af
hendes legeme, eller det sygeligt-hysteriske elskovsforhold, som vi
fx. finder det i Mariu-Saga, hvor den hellige Edmund har fæstet
Maria til sin brud ved at sætte en ring paa billedets finger, eller
de talrige beretninger i Mariu-Saga, hvor Maria optræder som en
skinsyg ondskabsfuld dame 6 . I vore trylleviser optræder hun som
jomfru Maria (II, 99, v. 1; 103, B, 13, 20 etc), eller „Jomfru Maria
1
Helgendyrkelse: p. 34—35. Helligkilder p. 36—37.
2
Helgendyrkelse
p.47. 3 Helligkilder p.24; 25 øv., cf. D. g. F. III 897 sp. 1. 4 Hjemlig
Hedenskab p. 65—66. 6 Fr. Moth: Vagantviserne. ° Mariu Saga, Ungers
Udg. 1871 p. 725—28, 118—20 etc.