Danske Studier 1935

106
HELGE L. SKJØDT
i helgenbegrebet, og helgenerne paakaldtes som hjælpere baade
i aandelige og i timelige anliggender, og tilsidst fik hver helgen sit
bestemte virkefelt. Her i Norden blev helgenerne uvilkaarligt de
gamle guders efterfølgere, ligesom det allerede var sket i Syden.
Ligesom vi paa runestenene 1 ser ærkeengelen St. Michael, hvis
dyrkelse maa sættes lig med helgenernes, træde i stedet for Thor
som den himmelske dragedræber, saaledes har vi i trylleviserne
St. Olav i stedet for Thor i egenskab af thursefælder. Netop som
afløser af den gamle folkekære Thor, menneskevennen og troldehaderen,
er det, at vi kan forklare os, at Hellig Olav (helgen fra
1031) ene blandt alle helgener 2 i tidlig tid kan drage fra nord til
syd, medens det modsatte ellers var det almindelige. Med nordboerne
fulgte han til England og Irland i vest, til Konstantinopel
og Novgorod i øst. Hvor udbredt hans dyrkelse i Norden var, ser vi
bl. a. af de talrige kilder, kapeller og kirker der var viet til ham 3 .
De to folkeviser, vi har om St. Olav: »Hellig Olavs Væddefart"
(II, 50) og „Hellig Olav og Troldene" (II, 51), er norske viser,
men findes kun bevaret i danske opskrifter. Hele tonen i dem er
typisk for norske kæmpeviser og troldeviser, som Knud Liestol har
undersøgt i sin bog om „De norske trollviser". Der er i de to
viser hele den størrelse og netop den overdrivelse, der skal til for
at flytte den rødskæggede Olav ud over menneskeskikkelsens almindelige
dimensioner og hæve ham op som en gigant, der kan sejle
over klipperne og dræbe trolde. Men en religiøs eller kirkelig
stemning er der ikke over viserne, selv om disse prøver at fremhæve
Olavs hellighed ved at lade ham og hans mænd gaa til alters
(50, A, 15) inden han drager ud paa sin væddefart, nej, der er en
drengeagtig glæde ved helgenkongens kræfter og en vaarfrisk bjergluft
over de forskellige episoder. At disse har levet i folkets bevidsthed,
ser vi af de talrige Olavsbilleder, vi finder rundt om i
Nordens kirker 4 . Saaledes har vi fx. et kalkmaleri i Højby kirke i
Ods herred, der forestiller væddekampen, ligesom vi i Sjøborg kirke,
Skaane 5 , finder et træbillede, hvor St. Olav træder en havtrold
under fod.
1 Helgendyrkelse p. 7. 3 ibid. p. 2ff. 3 Helligkilder p.39. * Henry
Petersen: Hellig Olavsmaleri i Vallensbæk Kirke. Folkekal. f. Danmrk. 1871,
p. 122—136 (heri ogsaa Floda, Søderm.; teglmora, uppld. L. Daae: Norske Helgener
p. 128—30 og Tavle XX (Floda) cf. D. g. J?. III, p. 827-a IV,'p. 877-b ff.
E Samlgr. for fornalskar III.