Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 105
jærtegn, jeg omtalte ovenfor, som forekommende i den svenske
Herodesvise, men ikke i den danske, og et mirakel, som er fremstillet
i svenske og danske kalkmalerier 1 .
Som den voksne, modne mand, som dommeren og den naadegivende
frelser træffer vi Jesus i den engang før behandlede „Maria
Magdalena" (II, 98), en over hele Europa behandlet vise 2 , hvori
Jesus da hun angrer sine synder, byder hende som bod at faste i
ørkenen. Da hun har udført boden, og fasten har forekommet
hende, som om hun nød den lifligste vin, henter han hende hjem
til himmerig for at hun skal tjene hans moder. Den bodfærdige
Magdalena, som i de kirkelige legendeoptegnelser altid gøres til eet
med Maria, Lazari søster, er her altsaa sammensmeltet med den
samaritanske kvinde. Hvad Jesus angaar, behandler vore legendeviser
altsaa hans fødsel og barndom, hans manddom (II, 98), hans
korsfæstelse og hans opstandelse fra de døde, det er alt, hvad vore
viser har fra et stof, der var som skabt til at behandles i den
episke folkevise. Som egentlig katolske træk i tilknytning til Jesu
person maa vi nævne jærtegnene (Herodes' hane, saaningsunderet
og den blinde mand ved Jesu kors, der faar sit syn igen), omtalen
af Jesus som „englenes brød" og hans dadlende ord til Magdalena,
der jo rummer en typisk katolsk tankegang.
Undersøgelsen af visernes stilling til Gud og Jesus har ikke
givet særlig fyldige resultater, hvad angaar eftersporingen af katolske
elementer, mere udbytte faar vi, naar vi vender os til de
himmelske magter, til hvem den katolske middelalders mennesker
rettede deres bønner, naar de, hvad der jo i reglen var tilfældet,
enten ikke vovede eller ikke var vant til at henvende sig direkte
til Gud, nemlig helgenerne. Som den katolske kirkes præsier
var midlere mellem folket og kirkens naadegaver, saaledes var
helgenerne midlere mellem folket og Gud, og helgen- og især
Mariadyrkelsen traadte, som tiden gik, mere og mere i forgrunden.
Helgendyrkelsen bunder vel oprindelig i de kristnes trang til at
mindes med tak de heroer, der er gaaet forud og har vist vejen
mod lyset, de store personligheder, der i kraft af deres sjælsstyrke
straalede som forbillede til efterfølgelse 8 . Men efterhaanden greb
de gamle hedenske forestillinger, baade i Syden og i Norden, ind
1
Da. Stud. 1904, p. 38 f. Magnus Pedersen: Kalkmalerier i da. Kirk. p. 76
samt Tavle XXX og XXXIII.
a Heggstad og Gruner Nielsen: Utsyn yver
gamall norsk Folkevisedikting p. 29.
3 J. P. Jakobsen: Heros og Helgen.