Danske Studier 1935

104 HELGE L. SKJØDT
Dansk B indeholder samme motiv og foruden — mellem motiv 2
og 3 — fire strofer om de vise mænds besøg hos Herodes. At der
er forskellige afvigelser imellem, hvad der findes i danske og svenske
opskrifter, maa vel bero paa, hvad flyvebladene har valgt at medtage
eller forbigaa, saaledes har den danske vise ikke saaningsunderet,
medens den tidligst kendte svenske opskrift (i Olof Johan
Bromans Glysivallur fra begyndelsen af 18. aarhundrede) har bevaret
baade haneunderet og saaningsunderet. (I dansk: D. g. F.
IX, 533 har vi en vise om saaningsunderet, men denne mener Gelan-,
der ikke har andet til fælles med den her behandlede vise end
emnet). Sammenstiller man hele det svensk-danske materiale af
fire-linjede strofer, faar man en cyklisk Jesu barndomsvise, som
danner en nøje parallel i digterisk form til de billedserier af julens
hellige historie, som vi møder i forskellige svenske kirker. Dette
er omtrent hovedtankerne i Celanders afhandling og det vigtigste
af det, der angaar vor danske vise. Celanders dokumentation for
sin opfattelses rigtighed er paa alle væsentlige punkter fyldestgørende.
I II, 96 finder vi, som nævnt, Jesu fødsel og første barndom
behandlet, uden at Jesus dog kan siges at spille nogen særlig rolle
i visen. Ogsaa II, 97 beskæftiger sig med Jesu barndom, men her
træder han personlig frem i visen, med bestemt angivelse af hans
tilkommende hverv her paa jorden.
Endelig har vi endnu to viser, der behandler Jesu fødsel og
første barndom: IX, 532 „Christi fødsel", og IX, 533 „Flugten til
Ægypten". Den førstnævnte af de to er ganske vist ikke i det
sædvanlige folkevisemeter, men da den utvivlsomt stammer fra middelalderen,
og da dens stil svarer til de øvrige legendeviser, kan
den nok henregnes dertil. Her finder vi Jesus i krybben; den eneste
betegnelse, vi træffer paa, er „et barn i krybben", i det navnet
Jesus slet ikke forekommer i viserne. Derpaa dvæles der ved modsætningen
mellem den ringe fødsel og Jesu høje kald:
Det barn var svøbt i arme klude,
det maatte vel have en silkepude,
for det skulde al verden opholde.
I den sidstnævnte vise, der ogsaa er kendt i Sverrig, (Arvidson
III, p. 519) træffer vi Jesus ved sin moders haand paa flugt til
Ægypten, og det er i denne vise, vi træffer saaningsunderet, et