Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE 103
af Staffansvisen, som han kalder den, finder han repræsenteret ved
den færøske vise (Hammershaimb, Færøsk Antologi, p. 39 f.) og to
ny tilkommende viser fra Skaane (optegnet 1916) og Aaboland (optegnet
1923). Denne to-linjede form af visen dateres til det 13.
aarhundrede, medens den fire-linjede — hvortil vor danske vise
no. 96 A, 6—8 og B, 4—6 hører — er digtet senere hen i middelalderen.
Den to-linjede form, der kun findes paa svensk, har som
nævnt ikke før været inddraget i diskussionen, idet undersøgelsen lige
fra Sv. Grundtvigs tid til og med Sverker Ek har drejet sig om og
kun beskæftiget sig med den fire-linjede form. Resultatet af Gelanders
undersøgelse er, at den svenske „Stalledrångsvisa" sandsynligvis
er udledt af visen om Herodes og Stefan. „Stalledrångsvisan"
skyldes den særsvenske udvikling af Herodes - visen, der forklares
ved den fra hedensk tid stammende skik med hesteridt og hestevask
paa den 26. december, en skik, vi næsten ikke har spor af
uden for Sverrig. Da Stefansdag af den romerske kirke var bestemt
til den 26. december, maatte man have en forklaring paa
hans tilkytning til denne dag, og Stefan blev da hestens patron
(og Herodes' stalledrång). Herodes-legenden er sandsynligvis indkommet
fra England, hvad kalkmaleriernes motiver i svenske kirker,
der efter kunsthistorikernes vidnesbyrd skyldes engelsk indflydelse,
sandsynliggør. Maaske har der ogsaa været paavirkning fra
den engelske folkevise, med hvilken der er ret nær lighed, men
dette lader sig ikke afgøre med sikkerhed. Den to-linjede legendevise,
hvor Herodes oprindelig er hovedpersonen, indeholder foruden
legenden om Stefan for Herodes (baade i den færøske og skaanske
opskrift) en fortsættelse, hvor Herodes' søgen efter det barn, hvis
fødsel Stefan vidnede om, afværges. Den fire-linjede vises fremstilling
af Stefanslegenden, der omfatter fire strofer, synes derimod
fra begyndelsen at være et led i en større visecyklus om julens
hellige historie, en „Christi barndomsvise' 1 , som allerede Peder Syv
kalder den. I de fire svenske opskrifter indgaar den altid i en og
samme kombination med legenden om flugten til Ægypten og
saaningsunderet. Men i begge de danske opskrifter 1 er forbindelsen
en ganske anden. Dansk A indeholder — efter den lyriske indledningsstrofe
om jomfru Maria 1) bebudelsen om Jesu fødsel; 2) Herodes
og haneunderet; 3) Herodes' forfølgelse og flugten til Ægypten.
1 D. g. ¥. 96 C har Lis Jacobsen som nævnt paavist at være en helt anden
vise: Edda, XVIII, p. 288—301.