Danske Studier 1935

100
HELGE t, SKJØDT
Vendinger som „Herre Gud Fader i Himmerig* eller „om Gud ham
Lykken dertil under" er saare almindelige, navnlig i udraab, men
maa vel i reglen betragtes som en staaende vending, der ikke
egentlig giver udtryk for nogen dybere bagvedliggende følelse. I det
hele taget er det jo umuligt at se her, hvilket gudsbegreb der ligger
i disse ytringer, og om dette er katolsk eller protestantisk
præget, er umuligt at afgøre, da det ikke med bestemthed kan
siges, hvordan viserne har set ud i katolsk tid. Det almindelige
indtryk, jeg har af viserne, er, at Gud er langt, langt borte, højt
hævet over menneskene. Kun hans straf er sikker for de syndige
mennesker, men den kan dog afvendes ved bøn og anger; selv den
rige mands sjæl (II, 105) slipper ind i paradiset.
Heller ikke Jesus, Mariæ søn, kommer os helt nær i viserne,
ogsaa han er fyrste i himmelen, som den katolske menneskehed
ikke saadan kan nærme sig, i hvert fald kun med et „Herre Jesus,
Jesus Herre, Herre Krist, Herre Jesus Krist"* eller ogsaa særdeles
hyppigt: „den rige Krist i Himmerige". Dog kommer Jesus nærmere
i betegnelserne „Gud Fader søn" eller „Jesus, Mariæ søn".
Der er en vis katolsk fjernhed over disse udtryk. Midieren mangler,
man vover i reglen ikke direkte at tale til Gud, som den fader,
der er til stede overalt, og som vil hjælpe alle, hvis man henvender
sin bøn til ham i Jesu navn. Een vise har vi dog, der viser
den inderlighed, hvormed ogsaa vore legendeviser kan udtrykke
længselen efter guddommen, det er den alt omtalte vise om „Engelens
budskab" (II, 104), hvor vi hører om den unge pige, der „havde
trolovet den Herre Krist" (v. 20). Her betragtes Jesus altsaa som
den himmelske brudgom.
Det er ejendommeligt for vore legendeviser, at af de faa, vi
har bevaret, er der kun to, der behandler Jesu pine paa korset 1 .
Det er mærkeligt, naar vi betænker den rolle, som passionen spillede
for middelalderens katolikker, selv om dette selvfølgelig især
gælder senmiddelalderen. Forklaringen paa denne mangel finder vi
1 II, 97 B 10 fortæller, at Maria møder en mand, der meddeler hende,
at han dagen før saa Jesus i Jerusalem med tornekrone paa, og at han (v. Il)
blev pisket med hvasse svøber. Denne opskrift nævner jeg blot for en ordens
skyld, thi vi kan ikke tage hensyn til den, da den maa være en sammenblanding
af flere viser, idet den det ene øjeblik fortæller, at Maria leder efter barnet
Jesus, der er løbet bort fra hende, og i det næste, at han hænger paa
korset.