Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
98 HELGE L. SKJØDT<br />
overførtes navnet paa hellige sagn i almindelighed. Iblandt legendeviserne<br />
finder vi behandlet baade helgener, hvor noget af visens<br />
indhold som regel er hentet fra vedkommende helgens historie, og<br />
ikke-helgener, hvem en overnaturlig begivenhed er hændt. Spørgsmaalet<br />
om legendevisernes datering, oprindelse etc, skal jeg senere<br />
komme ind paa. Blot vil jeg gerne straks gøre opmærksom paa,<br />
at jeg i modsætning til Johs. Steenstrup 1 og Ellen Jørgensen 2 betragter<br />
viser, der indeholder legendarisk stof, som digtet i middelalderen,<br />
hvor sent de saa end er opskrevet, og derfor i oprindelsen<br />
katolske, selv om de senere har modtaget forandringer og paavirkninger<br />
fra protestantisk side.<br />
Hvad vi skal undersøge i viserne, er, hvilke katolske elementer<br />
der findes i dem, og om den opfattelse, disse træk viser af Gud,<br />
Jesus og helgenerne, er katolsk. Vi maa dog være klare over, at<br />
den undersøgelse, der her skal foretages, ikke kan give noget helt<br />
paalideligt billede af beskaffenheden af den folkedigtning, som kristendommen<br />
kaldte til live hos os i middelalderen, da kun en saa<br />
ringe del af de netop for denne undersøgelse vigtige viser haves<br />
bevaret og varianternes faatallighed for de bevarede visers vedkommende<br />
jo ogsaa er en mangel, der umuliggør ethvert forsøg<br />
paa sammenligning og rekonstruktion.<br />
Undersøger vi den livsanskuelse, vi finder udtrykt i trylleviserne,<br />
da finder vi et ret skarpt skel mellem de naturmytiske<br />
viser, eventyrviser etc. paa den ene side og legendeviserne paa<br />
den anden. I den førstnævnte gruppe har vi en udtrykkelig nordiskhedensk<br />
skæbnetro: alt er een gang for alle ordnet efter bestemte<br />
love, saa virkning følger paa aarsag med den i disse love uomgængelige<br />
nødvendighed. Der gaar igennem dem en halvt trodsig,<br />
halvt resigneret overbevisning om, at „skopum vidr mangl* 3 ; om<br />
nogen indgriben af det guddommelige forsyn, om nogen appel<br />
til en himmelsk gud om naade, er der hverken tanke eller forhaabning.<br />
Anderledes forholder det sig i den lille gruppe af legendeviser.<br />
Der træffer vi troen paa naade og barmhjertighed baade i livet<br />
(II, 111; 113) og efter døden (II, 105; 107) i forbindelse med bønnen<br />
og forbønnen. Hvor. stor er ikke forskellen mellem den skæbne-<br />
1 Steenstrup, p. 155ff. 2 Helgendyrkelse, p. 68. 3 „Atlamål": Finnur<br />
Jonsson Eddalieder, II, p, 87, strofe 43..
Change language