Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE
AF
HELGE L. SKJØDT
(Fortsat.)
IV. De himmelske Magter.
Vi har i de foregaaende kapitler særlig beskæftiget os med udenværkerne
af den katolske kristendom, selv orh disse for mange
i det jævnere befolkningslag ofte dannede indbegrebet af kristendom.
Der fandtes i middelalderen ingen trykte bibler, kun haandskrevne
og derfor kostbare udgaver, og selvom disse sidste havde
kunnet erhverves af menigmand, havde han været ude af stand til
at læse dem. Kirken var derfor det sted, hvor man maatte henvende
sig, naar man vilde søge undervisning om de himmelske magter.
(Denne undervisning blev i reglen givet under skriftemaalet). Senere
hen i middelalderen fra slutningen af 13. aarhundrede gjorde Dominikaner-
og Franciskanermunkene et stort arbejde ved at vandre
rundt blandt almuen og prædike for den, idet de saaledes forøgede
dens kundskaber om kristendommens indhold. Kirken bragte jo til
Norden ikke alene kristendommen, dvs. den hellige histories kendsgerninger
samt den kristelige tros- og sædelære — dog allerede
iblandet forskellige østerlandske og romerske elementer — men ogsaa
de kristelige myter, beretninger om Gud og hans hellige mænd.
Naar en afdød var kanoniseret af kirken, hørte han til i himlen og
var selv en guddom, som kunde frelse de mennesker, der henvendte
sig til ham, ved at gaa i forbøn for dem hos Gud Fader.
Naar vi nu skal undersøge, hvilken opfattelse trylleviserne har,
af de over himmel og jord herskende magter, er det rimeligt, at vi
især vender blikket mod den lille kreds af viser, der kaldes legendeviser,
selvom der dog ogsaa i de andre viser forekommer træk af
vigtighed.
Ved helgenfesterne oplæstes uddrag af de paagældende helgeners
levneds- og jærtegnshistorie: „Lectiones", „Legendae"; derfra
Danske Studier 1935. 7