Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
94 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
Bornholmer næppe kalde en Samling af disse lave Vier for Viet; Espersen<br />
har aldrig hørt dette Navn brugt, skønt tidt Ellet om Ellekrat. Og saa<br />
lidt som man kan tale om en Skov af Lyng, ville hine Vier kunne fremkalde<br />
Stednavnet Vieskov (nær S. for Knudskirke og fuldt af hedensk<br />
Spøgeri). Ogsaa Vies-Engen ved Viesgaard i Ibsker har sikkert gemt over<br />
ful Hedenskab, da Middelalderens Præsteskab fandt det fornøden at<br />
kristendøbe den med et saa højkirkeligt Navn som Vorfrue-Eng. (H. 335).<br />
Ved at overveje disse Forhold føres man helt let ind paa at opfatte<br />
Viesgaard som dannet efter det hedenske Vi. —<br />
Rohmann har angrebet mine Synspunkter, saa har jeg maattet forklare<br />
deres Grundlag, skønt jeg i Sprogviden kun er svagrustet Lægmand<br />
mod hans grundige Indsigt, og skønt jeg af fuldt Hjerte værdsætter højt<br />
hans kyndige og ihærdige Arbejde i at oplyse det bornholmske Folkemaal.<br />
Jeg forstaar helt ud hans Iver i at drive ukaldet Gæst ud af Sprogvidenskabens<br />
viede Palmelund, og galdt det kun mig, vilde jeg have tiet,<br />
i den stille Tanke at det kendes i enhver Videnskab, at dens ivrigste<br />
Dyrker ikke seer Livet for lutter Love og glemmer at lytte til dets viltre<br />
Tale, thi for mig evne Sproglove ikke at skabe en Tøddel i Sproget, ene<br />
Sprogbrugen er dets Fader. Ukaldet er sagtens jeg, som nødigst af alt<br />
vil være Avtoritet, idet jeg selv savner al blind Avtoritetstro; men ukaldet<br />
er ikke Historieforskeren, thi Sprogvidenskaben er ikke Enehersker over<br />
Navneforskningen. Det oprindeligt stillede Spørgsmaal: Hvorfor fik denne<br />
Konge Kendingsnavnet Menved?, er rent historisk, og en sproglig Fortolkning,<br />
som strider mod de historisk givne Vidnesbyrd, forkaster Historieforskeren<br />
koldsindigt. Svend Aakjærs Udsigt over Bornholms Stednavne<br />
(Turistforeningens Aarbog 1926, 124—36) er en skræmmende Advarsel<br />
om de Vildstier, ad hvilke en ensidig sprogvidenskabelig Navnetolkning<br />
plumper i sine Faldgruber. Skal dansk Navnetydning løse sin vanskelige<br />
Opgaves mørke Gaader, maa den kalde alle gode Vætter til Hjælp og<br />
navnligt viribus unitis de tre: Stedkundskab, Historiegranskning (især<br />
Sted- og Ordhistorien) og Sprogvidenskab. Ingen af disse kan enevældig<br />
skubbe de andre bort i Utyskelejr.<br />
Henvisninger: DSt. — <strong>Danske</strong> <strong>Studier</strong>. — E. — J. G. S. Espersen: Bornholmsk<br />
Ordbog, 1908. — //. = Hubertz: Aktstykker til Bh.s Historie, 1851. —<br />
R. = Aage Rohmanns Afh. i Bh.ske Samlinger XXII, 1934).<br />
BLIGHERIANA<br />
I. DE TO B'ER I „NORDLYSET"<br />
M. K. Zahrtmann.<br />
I sin for Blicherstudiet så betydningsfulde Bog: „Nordlys-Perioden i<br />
Blichers Digtning" (1917), 11 f. meddeler Søren Vasegaard (dengang<br />
Søren Sørensen), at allerede i Erslews Forfatter-Lexicon oplyses det, at<br />
det i Schwabachersnit trykte B (^3), anvendt som Forfattersignatur under<br />
en Del af Stykkerne i Tidsskriftet „Nordlyset", var Præsten Ole Borks<br />
Mærke. Det blev dog først Søren Vasegaard, der i sine sindrige <strong>Studier</strong>
Change language