Danske Studier 1935

DE KATOLSKE ELEMENTER I TRYLLEVISERNE
AF
HELGE L. SKJØDT
Indledning.
Trylleviserne kan bedst defineres som viser, hvori der findes elementer,
der efter vor opfattelse maa kaldes overnaturlige. —
Stoffet for denne undersøgelse bliver derfor — i henhold til denne
definition — at søge væsentligt i D. g. F. II, selv om ogsaa andre
viser, end de der forekommende, maa henregnes til trylleviserne 1 .
Viserne kan, eftersom de indeholder overvejende hedenske eller
Icristelige elementer, deles i to grupper, en større, som bestaar af
naturmytiske viser, omskabelses- og gengangerviser etc, og en mindre
gruppe, hvori der næsten udelukkende forekommer legende- eller
helgenviser.
Den førstnævnte gruppe bunder i hedenskabet, hvis inderste
kerne er en tro paa, at der overalt bag den synlige, ubevidste
natur er et personligt liv, der rører sig i det mindste som i det
største, en natur, der ikke blot er skadevoldende, men ogsaa
skade villende. Men i de hedenske elementer blander sig ogsaa
kristne, som lidt efter lidt omformer de hedenske forestillinger, saa-
Forkortelser i Noterne: D. g. F.: Danmarks gamle Folkeviser, 1853
—1923 ff, (I—IS). I almindelighed angives kun bindets nummer (Romertal) og
visens nr. (Arabertal). — Fejekost: Erik Pontoppidan: Everriculum 1736, overs,
af Jørgen Olrik, Kbhvn. 1923 (Da. Folkeminder, no. 27). — Helgendyrkelsen:
Ellen Jørgensen: Helgendyrkelsen i "Danmark, Kbhvn. 1909. — Ilelligkilder: Aug.
F. Schmidt: Danmarks Helligkilder, 1925 (Da. Folkeminder, no. 33). — Mariaviserne:
Ernst Frandsen: Mariaviserne, Kbhvn. 1926. — Steenstrup: Steenstrup,
Vore Folkeviser fra Middelalderen, Kbhvn. 1891. — Sverker Ek: Sverker Ek: Den
svenska Folkvisan, Stockholm 1924. (Natur och kultur). — Trylleord: F. Ohrt,
Trylleord, fremmede og danske, Kbhvn. 1922 (Danmarks Folkeminder, no. 25).
1 fx. D. g. F. I, 12; 31; 32; endvidere VI, 337 og 338; IX 531—37; samt
Noter og Tillæg i (I), II, III, IV.