Velkommen kære læser Indhold: - Bifrost

Indhold:
Zoo besøg 2
Smykkefund (stilarterne) 3
Amatørarkæologens Arbejde 4
Fossile fund 7
Tellus på ture 9
Næstved museum 11
Detektorshop.dk 12
Formandens bagside 13
Velkommen kære læser
Endnu et af de fine fund fra Odsherred kan præsenteres.
Efterhånden er det længe siden, vi er udkommet med et blad, så
nu er det på tide.
Siden sidst har vi alle haft meget at se til, der har været en
masse fællesture med detektoren, vi har arrangeret træf, deltaget i
den kulturelle debat, der har været skrevet om os i medierne, vi
har fået endnu en venskabsklub, vi har været på udgravning og så
er der nogle der har været hjælpende hænder hos museerne.
Som bladet her, vores ture m.m., er det drevet ud fra lysten, lysten
hos medlemmerne i Tellus til at yde stort som småt, yde når
medlemmerne har lidt ekstra fritid og nyde når den er knap - sådan
er det at være organiseret detektorfører. Det kræver selvfølgelig
noget af alle, det er sammen vi gør det, det er sammen vi har
Danmarks bedste detektorklub.
Med denne indledning ønskes du og din familie en rigtig god sommer.
Mens afgrøderne alligevel er så høje, at vi næsten ikke kan
gå på markerne, tja - så er der måske tid til at få nogle nye
lodsejer aftaler på plads, så vi også til efteråret kan komme i felten.
Den lille matrice er fra ældre germansk jernalder (ca. 400 år e.Kr. -
ca. 793 år e.Kr.) og har været brugt til stempling af mindre stykker hængeblik.
I toppen ses den ”rillede” kant, som har været til ophængningsøsken, som
blev dannet, når kanten efterfølgende er blevet bukket.
Der er tidligere registreret lignende fund fra bl.a. Gudme området.
Tellus takker Nationalmuseet og i særdeleshed Peter Vang Petersen,
for den altid store imødekommenhed og hjælp med vores
spørgsmål.
Webmaster
Foto og historie:
Andrew Smith
1

Zoo—besøg
En gang i mellem støder man helt uventet
på små sjove historier. For nylig blev en
dag henlagt til Zoo København, sammen
med familien. Det nye elefanthus skulle
selvfølgelig have et besøg. Det var ikke kun
dyrene som fangede interessen, men en lille
sideudstilling gjorde det også.
Elefanten har gennem tiderne været
et kult dyr og man finder den
mange steder symboliserende renhed
og kyskhed, bl.a. i den danske
”Elefantordenen” fra midten af det
15. århundrede. På Nyholm i København
sænkede man i slutningen af 16tallet
det noble krigsskib Elephanten og fyldte
det med opgrav fra byens gader, hvor
skidtet lå meter tykt.
En af de tidligste tider man finder elefanten
er på det berømte Gundestrupkarret, som
bekendt er omkring 2100 år gammelt. En af
pladerne på det 9 kg. tunge sølvkar har
indpræget elefanter, ingen tvivl om at dette
kar som offer, må have haft særlig betydning.
Elefanten præsenteres på en serie forskellige
mønter, bla. Frederik III’s Trankebar bly
mønter. Christian V. (1670-1699) udstedte
guldmønten (flere varianter). Efter sigende
skulle Christian den IV have uddelt sølvmønten
på sine spadsereture rundt i byen i
starten af 1600-tallet. Modtageren har nok
følt sig privilegeret og gemt mønten som en
”kongelig orden”, han kunne ellers have
vekslet den til en flaske brændevin.
Rune Goldschmidt Mogensen.
Rune er et af klubbens yngre medlemmer,
som bare viser en gejst og iver,
ikke blot for at komme på marken, men
også i de arkæologiske studier. Rune
har på sin vej, nedskrevet efterfølgende
herlige artikler, som du nu kan få glæde
af.
Stor TAK til Rune, bare bliv ved både
med studierne, men også gerne dine
artikler - lad også bare dette være en
opfordring til dig, vores kære læser. Vi
har plads til alt det du skriver, og nej
portoen bliver ikke fordyret.
2

Vikingetiden.
Smykkefund (stilarterne).
Skrevet af
Rune Goldschmidt Mogensen.
Kort om.
Vikingerne er kendte for deres plyndren,
hærgen og brutalitet i krige, men en anden
side af dem, var den kunstneriske. De var
dygtige håndværkere og spillede en vigtig
rolle i forbindelse med vikingernes myter og
tro dyrkning. Deres færdigheder blev udnyttet
til at fremstille bl.a. religiøse figurer, mindesmærker
og amuletter. Fra arkæologiske
fund ved man at vikingerne godt kunne lide
at pynte sig med smykker. Op igennem vikingetiden(750-1150
e.Kr.) havde de forskellige
stilarter de brugte til udsmykning.
Stilarterne.
Stilarterne er Broastil, Borrestil, Jellingestil,
Mammenstil, Ringerikestil og Urnesstil.
Disse stilarter er vær især opkaldt efter deres
fundsted.
Broa på Gotland, Borre i Norge, Jelling i
Danmark, Mammen i Danmark, Ringerike i
Norge og Urnes i Norge.
Broastil:
Broastilen strækker sig fra ca.
750-840 e.Kr. Stilen stammer
fra Germansk Jernalder og forestiller
båndformede dyr.
Borrestil:
Borrestilen strækker sig fra ca.
835-970 e.Kr. Vikingerne ændrede
Broastilen til et mere realistisk
billede af væsner med
snoede lemmer og poter der greb om alt og
alle(gribedyr).
Jellingestil:
Jellingestilen strækker sig fra
ca. 880-1000 e.Kr. Stilen
forestiller båndformede dyr
som en slange snor sig ind i
hinanden.
Mammenstil:
Mammenstilen strækker sig fra
ca. 950-1060 e.Kr. Stilen forestiller
planteranker som snor sig
ind i hinanden.
Ringerikestil:
Ringerikestilen strækker
sig fra ca. 980-1080
e.Kr. Stilen minder meget
om Mammenstilen
og forestiller dyr omgivet
og næsten skjult af planteranker.
Urnesstil:
Urnesstilen strækker sig fra
ca. 1050-1150 e.Kr. Stilen
forestiller tyndere dyr end de
forgående, som er omgivet af
flotte mønstre med mange
løkker.
3

Litteraturliste.
Bøger.
Skalk.
Levende Historie: Danmark i
syv århundreder 1100-1800.
Nationalmuseet: Hvad er
danefæ?
Amatørarkæologens
Arbejde.
Forord.
”Med Metaldetektoren på armen og spaden
på skulderen, søger Amatørarkæologen tålmodigt
efter danefæ på marken”. Amatørarkæologen
kan finde en mængde af metalgenstande
som museet ikke kan ved udgravninger.
Det er ikke tilfældige steder
amatørarkæologen søger, der ligger en hel
del forarbejde bag. Amatørarkæologen bruger
forskellige forskningsmetoder som luftfotografering,
stednavne og læsning. Danefæ bliver
ikke bare smidt i en pose og afleveret, det
bliver håndteret og noteret på visse måder.
I denne tekst vil du få et indblik i Amatørarkæologens
arbejde.
Forarbejdet.
Læsning.
Læsningen er meget vigtigt, amatørarkæologen
bruger bøgerne til at få en forståelse af
fortiden.
Danmarkshistorien er meget nyttig, den giver
et billede af hvordan Danmarks fortid var,
den viden kan vi bruge til at leve os ind i
hvordan her så ud, hvor og hvordan fortidens
mennesker levede. Årsberetninger såsom
Mark og Montre og museumsberetninger
bruges til at opsummere årets arkæologi,
men især de ældre er nyttige, vi kan bruge
deres oplysninger om udgravninger og fund.
For ikke mere end to årtier siden var detektoren
pænt sjælden ved udgravninger, og
eftersom detektoren kan finde en mængde af
metalgenstande som museet ikke kan ved
udgravninger, er disse marker som står
skrevet i årsberetningerne meget interessante
og værd at gå på, hvis udgravningens tidsperiode
er kendt for at være rige på metalgenstande(dvs.
stenalder bopladser er uinte-
ressante, eftersom ingen metalgenstande findes
fra denne tidsalder).
Stednavne.
Stednavne er nyttige, for de kan oplyse en
mængde om gamle dage.
Amatørarkæologen kan bruge stednavne til at
fastslå hvilken tidsalder landsbyer er fra.
Før Vikingetiden.
I landsbyer anlagt før vikingetiden, var det
almindeligt at bruge endelserne –um, -ing,
-sted og –lev.
Vikingetiden.
I landsbyer fra vikingetiden, er endelsen –by
meget almindeligt.
Middelalderen.
Folketallet i Danmark var steget i vikingetiden.
Mange sejlede dengang over Vesterhavet
og bosatte sig i England. I 1100 årene
var denne udvikling imidlertid standset. I
stedet skaffede den større befolkning sig
plads ved at rydde skovene. Dette kan
sted-navnene fortælle os om.
4

Lettest er det at se ved navne på –rød,
der ligefrem betyder ”rydning”. de findes
især i Nordsjælland. Endnu flere stednavne
ender på –rup. De betyder noget med udflytning,
og det var netop, hvad der skete
dengang. Folk flyttede fra de gamle landsbyer,
der var blevet for små, til nye, hvor
der var ryddet plads.
Byer efter disse tidsaldre er for mig uinteressante,
den sene middelalder strækker sig
fra ca. 1400-1500 e.kr., museumsloven
siger at metalgenstande efter 1536 ikke er
danefæ, medmindre det er af værdifuldt
materiale, det vil sige guld og sølv eller at
det ikke er enkel fund, det vil sige op til
flere sager samlet.
Luftfotografering.
Under første verdenskrig opdagede man luftfotograferingens
militære betydning. Manden
på jorden har et meget begrænset synsfelt,
og for ham er militære anlæg måske lette
at skjule. Flyveren har derimod et større
overblik. Dette har arkæologerne og amatørarkæologerne
taget nytte af. Gravninger fra
meget gammel tid, ville næppe kunne ses
med det blotte øje, men på luftfotoet kaster
heldige lysforhold skygger, som gør dem
synlige. Dertil kommer, at gravningerne ofte
har ændret de lokale dræningsforhold. Fugtigheden
i jorden er anderledes inden for
det gravede område end uden for det. Dette
ses i vegetationen, og i de enkelte planters
størrelse og farve.
Her er nogle eksempler på Luftfotos.
Her ses et Trelleborghus med ildsted i midten
(nålen er placeret i husets højre ende).
Disse cirkulære aftegninger er gruppehuse
(gruppehuse blev k brugt som værksted eller hus
til trælle).
Disse cirkler er tuegrave.
(tuegrave er urnegrave fra Germansk jernalder
ca. 400-800 e.kr.)
5

Her ses i borganlæg fra 1600
Danefæ.
Fund.
Alt dette forarbejde giver resultater, her er
et udpluk af vores fund.
Rem ende beslag
i ringerikestil fra
ca. 1050 e.kr.
Fragment af fugle
eller fiske fibel fra
Germansk jernalder
ca. 400-800 e.kr.
Beslag med ormeslyng
fra ca. 1050
Skivefibel fra
Vikingetid ca.
800-1050 e.kr.
Håndtering.
Stigbøjle beslag
med drage fra
tidlig middelalder
ca. 1050-1200
e.kr.
Genfundet efter
konservering på
Ølgod museum.
Danefæ skal håndteres med omhu. Når metalgenstanden
bliver gravet op, vurderer amatørarkæologen
om genstanden er danefæ eller ej.
Hvis tilfældet hænder at det er danefæ, kommer
det i en såkaldt ”fundpose”, derefter bruges en
GPS, til at tage et nøjagtigt koordinat af fundstedet.
Dette koordinat bruger museet til at registrere
fundet, på deres database. Koordinatet
skrives på et stykke papir, hvorpå der også
skrives finderens navn, adresse og telefon nummer.
Museet ser helst, at lidt jord fra fundstedet
lægges i posen med fundet, så genstanden bibeholder
den fugtighed, den har haft i mulden.
Når amatørarkæologen kommer hjem, børstes
genstanden af ren nysgerrighed, meget forsigtigt
af, med en blød pensel, for ikke at skade genstandens
evt. belægning af guld eller sølv. Genstandens
belægning er meget skrøbelig, den
mindste dråbe vand, kan ødelægge belægningen.
Efter alt dette, afleveres genstanden på museet.
Museet sender det derefter til konservering, får
den tilbage og sender den derefter til vurdering
på nationalmuseet.
Loven som amatørarkæologen
skal være bekendt med.
Kan findes på nationalmuseets hjemmeside (Red)
6

Fossile fund
Forfatter Jørgen Thygesen
Når vi færdes på markerne med vores detektor
sker det ofte at vi finder redskaber
fra stenalderen men også fossiler forekommer
i mængder. Jeg vil her kort gennemgå
to af de mest almindelige forsteninger –
vættelyset og søpindsvinet. Disse to forsteningstyper
har haft indflydelse på den såkaldte
”folketro” som eksisterede sideløbende
med kristendommen, men som højst sandsynligt
har rødder meget længere tilbage end
denne.
Vættelys er en aflang (som regel gullig,
kan dog også antage andre farver)
sten, som er den fossile skal fra belemnitter
(blæksprutter) der levede i kridttiden. Vættelys
hører til de almindelige forsteninger.
Belemnitternes skal var omvokset med blødt
væv og er spids i svømmeretningen. I den
modsatte ende var der et tyndvægget kammer,
der sjældent er bevaret. De forskellige
typer udgør en forskelligartet gruppe af
cephalopoder som bl.a. også omfatter den
otte – og tiarmede blæksprutte.
Førhen var der meget folketro omkring vættelys.
Nogle troede, de var troldenes
(vætternes)lys, andre at de var tordenkiler
eller tordensten, der havde en magisk evne,
der gjorde at de beskyttede mod lynnedslag
Vættelys er i folketroen navnet på flere lysfænomener
i naturen, men også navnet på
visse forsteninger. De gullige vættelys, som
regel på længde med en lillefinger- 6- til
10 cm. lange, ligner et lille lys.
Grundet folketroen anvendes de i hele landet
som afværgemiddel mod husets vætter,
sjældent dog på Sjælland. De kunne dog
også anvendes mod ”underjordiske” i almindelighed.
Vætterne
Hvem var disse vætter som folk gik rundt
og troede på? Vætterne er iflg. Folketroen
”småpuslinge” der hører til i menneskenes
boliger, hvor de bor skjult under gulvet eller
under jorden i husets nærhed; De kan gå
under dørtrin og vægge og kaldes derfor for
undervætter. Man mente at vætterne
”pattede” børnene om natten. Om morgenen
havde børnene mange små bid, som kaldtes
vættebid. Om det kunne være lopper eller
anden utøj spekulerede man ikke på. Vættebid
kunne afværges ved at smøre børnene
ind i hvidløg.
Der blev ofte fortalt at nyfødte børn fik udvækster
på fingre og tæer, dette var tegn
på at vætterne havde suget på barnet. Hvis
man lagde et vættelys i vuggen ville vætten
suge på dette og lade barnet i fred.
7

Skiftinge.
En skifting er et barn som vætterne eller de
underjordiske specielt troldene lagde i vuggerne
i stedet for det menneskebarn der lå
der i forvejen. Der er altså fundet en ombytning
sted – et skifte eller bytning. Barnet
kaldtes en ”skiftting” eller en ”bytting”. For
at undgå at de underjordiske tog menneskebørnene,
kunne man lægge et vættelys i
vuggen. I Skåne og Sverige lagde man et
såkaldt ”troldekors” i vuggen.
Skiftingene var i virkeligheden børn som var
defekte af den ene eller anden grund. Sygdommene
kunne være: åndssvaghed, mongolisme,
hydrocephalus (vand i hovedet) og
andre sygdomme, eller genfejl.
Søpindsvin.
De forstenede søpindsvin blev ligeledes regnet
for tordenkiler, forstenede lyn. Da lynet
iflg. folketroen kun kunne slå ned en gang
samme sted, kunne man beskytte sig ved at
havde søpindsvin i vindueskarmen.
På oltidsgravpladser har man fundet forstenede
søpindsvin lagt omkring den døde.
Man har ligeledes fundet søpindsvin i indgangspartierne
til jættestuerne. Arkæologerne
har også fundet forstenede søpindsvin på
bopladser, hvor de angiveligt har været
brugt som spillebrikker. I bronzealderen bar
man søpindsvin som beskyttelses amuletter.
Man har fundet søpindsvin omviklet med
bronzetråd.
Hvad er søpindsvin
Ikke alle er klar over, at disse“forstenede
søpindsvin” er flint udfældet inden i de
skaller, som engang husede og var et levende
dyr for mere end 60 millioner år si-
den? Den almindeligste type “forstenede
søpindsvin”, som man finder i Danmark,
er udfyldninger af flere arter af slægten
Echinocorys.
Plomber
Plomber har tjent mange formål, fra forsegling,
bomærker til kontrolmærker. De såkaldte
klædeplomber, er kvalitetsmærker på vævede
tekstiler. De første kendes fra det østromersk
rige, men ellers fik de deres start
omkring år 1000 og stor udbredelse i årene
fra sen 12-tallet og frem.
Straffen for forfalskninger
var
hård, eks. Kunne
personen blive udvist
af byen.
Tidlige modeller,
som tommelfinger ca. 1 cm. Senere kan de
være op til 7-8 cm. Tommelfingerregel jo
mindre, desto ældre.
Kilde:
Middelalderlige klædeplomber
8

Frederik II, 2 Skilling 1564
Finder/Foto Erik Hansen
Tellus på ture
Tellus og vores samarbejdsforeninger med
tilsammen næsten 200 organiserede
”detektorister”, siger TAK til museerne som
inddrager os og viser os den tillid, at have
os med i arbejdet.
Til de museer som endnu ikke helt har fået
øje på os, så byder vi på organiseret,
struktureret tilgang og afsøgninger til gensidig
glæde for alle. Vi sikrer, at der altid er
det nødvendige antal folk, til afsøgninger -
også hvis det skal gå hurtigt.
Magtens pladser
Tellus har haft medlemmer på Samsø for
andet år i træk. Undersøgelserne er sket på
baggrund af idéoplæg fra arkæolog Anders
S. Dobat og Moesgaard Museum.
I første omgang skulle vi have haft 11 mand
til Samsø, men pga. indskrænkning i søgeområderne
blev kun 5 sendt der over. At
der så efterfølgende alligevel var brug for
dem alle, gør bare at der formentlig bliver
1-2 ture mere.
Fundene på ”Magtens plads”, blev i første
omgang ikke så store, men det tager ikke
glæden fra nogen og det
tæller jo også lidt i det
Finder/Foto Erik Hansen
arkæologiskeregnskab.
Danmarks Vej- og Bromuseum
I samarbejde med Holbæk museum, og det
dejlige udgravningsteam, har vi bl.a. deltaget
ved udgravningerne på Nyvang. I forbindelse
med en udstykning, har vi undersøgt de
tilstødende arealer. At området ikke fornægtede
tidligere, at have været militært område,
kunne godt ses på fundmængden af
patronhylstre og alverdens andre efterladenskaber.
For at dække området af og gennemgå
dele af det systematisk var vi 9
mand på opgaven. Heller ikke her, blev der
fundet det helt store, men så har vi jo gjort
vores.

Tellus på ture fortsat
Tur på Dyrehavegård
En af forårets koldeste og vådeste dage,
stævnede vi en flok ud til Dyrehavegård
ved Knabstrup. Ganske kort derfra, var
der gjort store bronzealderfund, så stemningen
var høj.
Efter mange timers søgning, uden resultat,
trådte Andrew i karakter og fandt en
fibula og den fineste bronzemejsel, hvilket
også blev dagens metalhøst. Så var
der Leif, som måtte kompensere for
metallerne og nok gjorde dagens
”sjældneste” fund;
En meget smuk lerjernskonkretion, altså
en hærdet klump jord. Konkretionen er
ca. 50 millioner år gammel, så selvom
det ikke er et fossil, er den ikke helt
almindelig.
Stor tak til Amy Lewring fra Dansk
Amatør Geologisk Union og Sønderjyllands
Amatørarkæologer for hjælp med
identificeringen.
Tur til
Nordsjælland
Tillykke til HARJA
Efter mange år’s
leden, fandt
Harja endelig et
klubhus og hvilket
et - den
rene luksus. Vi
havde en dejlig
dag, ved indvielsen og håber det i
fremtiden bliver til stor glæde for Harja.
Mange flere ture
Men vi fik ikke plads til flere i denne
omgang. Alle jer der har arrangeret og
fundet plads til os, skal have en
KÆMPE TAK.
En speciel Tak skal Majbritt have for en
våd, men super god dag på
Gunderslevholm Gods.

Næstved museum
Et museum som fortjener ros, for deres inddragelse
og brug af organiserede amatørarkæologer, er Næstved
museum.
Dels er det kommet bladet for øre, at der er startet
et nyt element af skoletjenesten, hvor eleverne kan få
nogle spændende historier, se hvad metaldetektoren
kan bruges til og ikke mindst stille alle de nysgerrige
og skæve spørgsmål, som kan sætte hele historien i
perspektiv.
Og så er der lavet en hel udstillingsmontre med alle
Peter Steen Henriksens fund. Mange af tingene er
hverdagens skrammel, som er med til at give publikum
en indsigt i, ikke kun hvad vi finder, men i høj
grad også hvad vi smider fra os i dag. Hele udstillingen
er selvfølgelig kronet med den meget flotte
Dirhem, som blev fundet i efteråret.
Med TAK til Næstved museum, for den store gæstfrihed
og støtte til et medlem af Tellus.
Stemning fra Næstved Museum, hvor du bla. finder
denne fine matrice til trykning af guldblik (se evt.
forsiden)

Annonce
Detektorshop.dk har udvidet sortimentet.
Denne gang med to meget brugervenlige og suveræne spader. Begge typer er solide, i
rustfrit stål og vigtigt, så har de begge trædestykker så skoene ikke bliver ødelagt. Vægten
er ikke højere end, at de er til at håndtere og nemme at have med på turene.
Eller spar på strømmen og hør lyden af en knappenål med et par nye Clear-Signal hovedtelefoner,
specialdesignet til detektorfolket og med et lydbillede der bare er sød musik i
ørerne
Læg gerne vejen forbi Detektorshop.dk, her
finder du altid det sidste nye, eller ring til
Jesper, der altid er klar med gode råd og
forslag til dit næste detektorkøb.
Garrett pro-pointer®
Har man ikke prøvet en pin-pointer,
ved man selvfølgelig ikke hvad man
går glip af.
De som har prøvet, måske oven i
købet flere modeller, vælger denne
pro-pointer fra Garrett.
Er du træt af, at lede efter de
små dimser, så peg med denne og
du har straks mønten i hånden.

Formandens bagside
Så er vi kommet godt ind i
et nyt år. Vinteren har været
slem i år, vi har ikke kunne
komme ud og detekte. Samtidig
med at der blev høstet
sent, og sået mange steder hurtigt efter
høsten er det specielt gået ud over os i
Jylland. Nu håber vi på en tidlig høst over
hele landet og så en god periode til at detekte,
inden der bliver sået igen.
I bestyrelsen har vi i samarbejde med Harja
arbejdet på et forhåbentlig godt og spændende
detektortræf i September. Bifrost detektortræf
i Odense, med over 30 tilmeldte
fra Harja og Tellus var fra starten et tilløbsstykke.
Det var fyldt op på under en
time og vi kunne nemt havde samlet mange
flere deltagere, men det tillod de fysiske
rammer desværre ikke. Det er meningen at
vi vil afholde mindst 1 Bifrost detektortræf
om året rundt om i landet og på sigt gør
vi det forhåbentlig til en god tradition. Vi
kan se med den hurtige tilmelding at det er
noget der er et stort behov for. Er der nogen
af jer læsere der har ideer til et sted,
hvor vi skal holde næste Bifrost træf 2011?
Så giv os besked.
Sket siden sidst : afsøgt områder med detektor
for Randers Museum, Viborg Museum,
Aalborg Museum, Holbæk Museum, og til
sidst havde vi 6 mand på Samsø for Moesgård
Museum, afholdt flere detektorture på
Sjælland, Jylland er lidt bagefter.
Tellus er nu oppe på 112 aktive medlemmer,
det er flot men for at det skal være
rigtig sjovt, er vi nødt til at lave flere fælles
ture så vi kan lære hinanden at kende.
Har du noget jord som vi kan bruge til en
fælles tur så giv besked, I bestemmer selv
hvor mange der kan deltage.
Hans
Detektorklubben Tellus,
er naturligvis medlem i
SDA— de aktive danske
amatørarkæologiske forening.
Viste du, at fordi vi er medlem, er du
også medlem!
Med vores medlemskab kan du bl.a.
tegne abonnement på bladet
Fund & Fortid
til en særdeles favorabel pris, ligeledes
er du også velkommen til at deltage
i alle arrangementer som afholdes
fælles.
Skriv til Webmaster hvis du ønsker at
modtage bladet, eller har spørgsmål
til sammenslutningen.
13