Finland 3.0 - dk - Rettet

Landeoplysninger 

FINLAND 

Dette afsnit indeholder baggrundsoplysninger om landet, herunder nøgletal, seneste økonomiske nøgletal og oplysninger 

om landets regering. 

Nøgletal 

Hovedstad – andre større byer Helsinki ⎯ Espoo, Tampere, Vantaa, Turku 

Areal 338.145 km 2 (heraf er 69 % skov) 

Sprog Finsk, svensk (lille minoritet) 

Valuta EUR (euro) 

Landekode +358 

Helligdage 2008: 1., 6. jan.; 21.-24. mar.; 1., 11. maj; 20.-21. juni; 1. nov.; 25.-26. 

dec. 

Bankernes åbningstider 9:00 – 16:15 / 16:30 (man-fre) 

Fondsbørs Helsinkibørsen, som er en del af NASDAQ OMX-gruppen 

Toneangivende aktieindeks OMXH25 (tidligere HEX 25) 

Overordnet aktieindeks OMXH All-Share (HEXTech- og HEX-portefølje) 

Internetdomæne .fi 

Økonomiske nøgletal 

2002 

Valutakurs – EUR/USD 1 1,0626 0,8860 0,8054 0,8041 0,7973 0,7296 

Pengemarkedsrente 

(1 md. Euribor) (%) 1 3,306 2,346 2,081 2,143 2,940 4,08 

Forbrugerinflation (%) 2 2,0 1,3 0,1 0,8 1,5 1,5 

Arbejdsløshed (%) 3 9,1 9,0 8,8 8,4 7,7 7,8 

BNP-vækstrate (%) 2 1,6 1,8 3,5 2,9 3,5 2,5 

BNP (EUR mia.) 4 144,0 145,9 151,9 157,4 164,7 170,4 

BNP (USD mia.) 5 135,5 164,7 188,7 195,7 206,6 217,8 

Indbyggere (mio.) 6 5,20 5,21 5,22 5,228 5,236 5,244 

BNP pr. capita (USD) 26.147 31.658 36.192 37.504 39.332 41.542 

Betalingsbalance (% af BNP) 7 9,3 6,4 7,8 5,1 5,1 4,6 

1: Middelkurs Kilder: IMF, ECB 

2: Årlig procentvis ændring 

3: Harmoniseret definition ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) 

4: BNP i markedspriser. Produktionsbaseret tilgang 

5: Pr. valutakurs 

6: Ultimo 

7: Handelsbalance for varer og tjenester + nettoindkomst + nettooverførsler 

Regeringen 

2003 

» Uafhængig republik siden 1917 (fra Rusland). 

» Styreform: Etkammerparlament med 200 medlemmer, der vælges for en fireårs periode ved proportionel 

repræsentation. Sidste parlamentsvalg fandt sted i marts 2007. 

» Regeringsleder: Statsminister Matti Vanhanen (Centerpartiet) står i spidsen for den koalitionsregering, som blev 

dannet efter det seneste valg i marts 2007. Det består af Centerpartiet og det Nationale Koalitionsparti (centrumhøjre). 

» Statsoverhoved: Tarja Halonen, Republikken Finlands præsident, valgt (først i 2000 og senest i januar 2006) for 

en seksårsperiode ved direkte folkeafstemning. Dette vil være hendes sidste seksårs periode, da ingen 

præsident siden 1999 har kunnet vælges for mere end to på hinanden følgende perioder. 

» Medlem af EU siden 1995. 

Landeprofil: Finland 1 Seneste opdatering: Marts 2008 

2004 

2005 

2006 

2007

Juridiske og lovgivningsmæssige aspekter 

Dette afsnit indeholder oplysninger om landets juridiske og lovgivningsmæssige aspekter, herunder lovgivning, status 

som valutaindlænding og valutaudlænding, kontohaverforhold, bestemmelser om cash pooling, kontotyper og gebyrer, 

kontrol med fremmed valuta, krav om indberetning til centralbanken, bekæmpelse af hvidvaskning og elektroniske 

transaktioner. 

Oversigt 

» Den finske lovgivning vedrørende de finansielle markeder er i høj grad påvirket af EU’s direktiver. Markedet for 

finansielle handler er således frit. 

Status som valutaindlænding og valutaudlænding 

» Valutaindlændinge er økonomiske enheder, der permanent er engageret i økonomiske aktiviteter i Finland, og 

som har et fast forretningssted i Finland, f.eks. kontor eller produktionsfaciliteter, hvorfra de udfører deres 

aktiviteter. 

» Økonomiske aktiviteter betragtes som værende permanente, hvis de har en varighed af mindst et år. Ellers 

betragtes aktiviteterne som værende udført af økonomiske enheder med status af valutaudlænding. 

» I praksis betragtes alle enheder, som er registreret i Finland, som valutaindlændinge. Som en undtagelse 

betragtes udenlandske filialer af virksomheder, som er registreret i Finland, dog som valutaudlænding. 

Tilsvarende betragtes finske afdelinger af udenlandske virksomheder som valutaindlændinge. 

Kontohaverforhold 

» Enhver type konto kan ejes af både valutaudlændinge og valutaindlændinge. 

Bestemmelser om cash pooling 

» Cash concentration og notional pooling er tilladt både indenlandsk og på tværs af grænserne. 

» Cash pooling på tværs af juridiske enheder inden for samme koncern er tilladt under overholdelse af visse 

låneregler. 

» Valutaindlændinge og valutaudlændinge kan deltage i den samme cash pool, men centralbankens 

indberetningskrav skal opfyldes, og reglerne for udbytteskat skal overholdes. 

» Den finske lovgivning tillader multi-currency cash pooling, om end det kun i mindre udstrækning tilbydes af 

bankerne. 

Kontotyper og gebyrer 

» Løbende konti kan åbnes i alle valutaer, der kan handles frit, og tilbydes med eller uden trækningsret. 

» Konti i EUR kan konverteres til udenlandsk valuta. 

» Renten er i højere grad end i mange andre europæiske lande baseret på faste satser, hvor bankerne anvender en 

basisrente, men renter baseret på markedsrenten med fradrag af en marginal anvendes i stigende grad. 

» Der opkræves normalt kontogebyr, men det kan forhandles. For indenlandske betalinger opkræves et 

transaktionsgebyr – for visse typer af udenlandske betalinger opkræves et promillegebyr 

» I overensstemmelse med EU-reglerne (Forordning 2560/2001) om grænseoverskridende betalinger i EUR, 

koster betalinger/overførsler til EU-lande og visse EFTA-lande det samme som indenlandske 

betalinger/overførsler i EUR. 

– EU-standardoverførsler kan kun foretages i EUR. 

– Maksimumbeløbet på EUR 50.000 må ikke overskrides. 

– Betalingen skal krediteres en konto i et EU-land (eller visse EFTA-lande). 

– Der skal oplyses korrekt IBAN og BIC på modtager. 

– Gebyr for overførslen deles mellem afsender og modtager (de betaler hver især det gebyr, der påløber i 

deres respektive lande). 

– Bemærk: Ordrer, der ikke opfylder disse krav, vil blive udført som udenlandske overførsler og pålagt 

gebyr tilsvarende. 

» IBAN blev implementeret i oktober 2001. 

Landeprofil: Finland 2 Seneste opdatering: Marts 2008

Kontrol med fremmed valuta 

» Euroen flyder frit, men Den Europæiske Centralbank kan intervenere eller koordinere en intervention med de 

andre centralbanker i eurolandene for at stabilisere valutakursen. 

» Der er ingen valutakontrol. 

Krav om indberetning til centralbanken 

» Den finske centralbank indhenter månedlige statistikker med opgørelse over betalinger fordelt på indenlandske 

og grænseoverskridende transaktioner. 

» Enkelttransaktioner indberettes ikke. 

Bekæmpelse af hvidvaskning 

» Indenrigsministeriet har ansvaret for at udarbejde lovgivning til bekæmpelse af hvidvaskning. 

» Grundlaget for bekæmpelse af hvidvaskning i Finland er loven om bekæmpelse og fjernelse af hvidvaskning (Act 

on Preventing and Clearing Money Laundering), som trådte i kraft den 1. marts 1998, og som bl.a. etablerede en 

central enhed – Money Laundering Clearing House (MLCH), som modtager alle indberetninger om mistænkelige 

transaktioner. FIN-FSA (finske finanstilsyn) har ansvaret for at føre tilsyn med, om driftsprocedurer, risikostyring 

og interne kontrolprocedurer er i overensstemmelse med den gældende lovgivning om bekæmpelse af 

hvidvaskning. 

» Den finske lovgivning om hvidvaskning omfatter pengeinstitutter, kreditinstitutter, investeringsselskaber, 

pantelånere, ejendomsmæglere og bookmakervirksomheder (f.eks. kasinoer). 

» Finland er medlem af Financial Action Task Force (FTAF) og har indarbejdet de fleste af de 40 anbefalinger i den 

finske lovgivning. 

» Finland har implementeret EF-direktivet om hvidvaskning (Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991, ændret 

ved direktiv 2001/97/EF af 4. december 2001). 

» Det "Tredje direktiv" erstatter eksisterende EU-lovgivning og inkorporerer de fyrre anbefalinger fra Financial 

Action Task Force (FTAF), som blev ændret i juni 2003, i EU-lovgivningen. Ifølge officielle kilder forventer den 

finske regering, at det "Tredje direktiv" træder i kraft den 1. juli 2008. Det nye lovforslag om hvidvaskning var til 

førstebehandling i parlamentet den 13. marts 2008. Næste skridt er at lovforslaget sendes i forskellige udvalg. 

Herefter vil det blive sendt retur til behandling på et plenarmøde, og parlamentet vil stemme om det. 

Elektroniske transaktioner 

» Loven om elektroniske signaturer (14/2003) trådte i kraft i Finland den 1. februar 2003 og vedtog Europa- 

Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske 

signaturer. 

» I henhold til loven om elektroniske signaturer svarer en elektronisk signatur til en håndskrevet signatur, såfremt 

den er genereret af ”et sikkert signaturgenereringssystem” og er bekræftet med et ”kvalificeret certifikat”. 

» Elektronisk fakturering er tilladt i henhold til finsk lov. 

Banker 

Dette afsnit indeholder en oversigt over bankmarkedet, markedsdominerende banker og baggrundsoplysninger 

vedrørende centralbanken og dens opgaver. 

Oversigt 

» Strukturen i den finske banksektor har ændret sig betydeligt, dels som en konsekvens af bankkrisen i 

begyndelsen af 1990’erne og den efterfølgende nordiske integration (f.eks. den grænseoverskridende fusion, 

hvorved Nordea blev dannet og Danske Banks opkøb af Sampo Bank), dels som en følge af den teknologiske 

udvikling, som har ført til dannelsen af "finansielle konglomerater", der producerer og sælger en lang række 

finansielle tjenester. 

» Med salget af Sampo Bank kom udenlandske bankers andel af bankvirksomhed i Finland til at udgøre mere end 

halvdelen af markedet for mange bankprodukter og bankydelser. 

» Ultimo 2006, det sidste år for hvilket der foreligger statistikker, var der 3.368 pengeinstitutafdelinger i Finland: 

Heraf 13 banker, 40 sparekasser, OKO Bank Group Central Cooperative (som består af ca. 232 andelsbanker) 

og 42 lokale andelsbanker. Omkring 21 udenlandske banker har filialer, hvoraf kun 11 modtager indlån, og tre 

har repræsentationskontorer i Finland. 

» Finlands medlemskab af Det Europæiske System af Centralbanker og indførelsen af euroen har sat kraftigt skub 

i såvel omstruktureringen som den teknologiske udvikling. 


» Den finansielle infrastruktur, dvs. betalings- og afviklingssystemer samt børser, anvender teknologi og 

telekommunikation i større omfang end mange europæiske lande. Mere end 95 % af betalingerne i Finland 

foretages således elektronisk, hvilket reducerer betydningen af filialer. 

» Basel II-aftalen (kapitaldækningsregler), der er baseret på EU-direktiverne vedtaget i juni 2006 og adskillige 

fortolkningsretningslinjer udstedt af det Europæiske Banktilsynsudvalg, trådte i kraft i starten af 2007. Aftalen 

implementeres dog ikke i alle banker på samme tid, da det er op til de enkelte banker, om de vil vente med at 

indføre de nye regler til begyndelsen af 2008. 

Markedsdominerende banker 

» De tre største bankkoncerners samlede markedsandel, dvs. Nordea Bank Finland, OP Bank Group og Sampo 

Bank, er ca. 85 % af både ind- og udlån i Finland. 

» Nordea-koncernen er den største, når vi taler balancesum. OP Bank Group er en landsdækkende bankkoncern 

med 238 uafhængige andelsbanker og en central organisation. Bankdelen af Sampo-koncernen (som også 

omfatter forsikring) blev en del af Danske Bank-koncernen i november 2006 (købt for ca. 4 mia. EUR) og er den 

tredjestørste. 

Centralbanken 

» Suomen Pankki (Bank of Finland), opererer under parlamentets garanti og tilsyn. Som medlem af Det 

Europæiske System af Centralbanker (ESCB) er dens primære mål at bevare prisstabilitet i eurolandene og 

Finland. 

» Bank of Finland har fire tydeligt afgrænsede opgaver: 

– pengepolitik og analyser 

– finansielle markeder og statistikker 

– bankvirksomhed 

– valutafordeling 

Finansielle myndigheder 

Dette afsnit indeholder oplysninger om de vigtigste finansielle myndigheder og landets bankforening. 

Oversigt 

» Tilsynet med finans- og forsikringskonglomeraterne udføres i fællesskab af det finske finanstilsyn og 

forsikringstilsynet. Den ene af tilsynsmyndighederne fungerer som koordinator, afhængig af om konglomeratet 

primært er engageret i bank- eller forsikringsvirksomhed. 

Finanstilsynet (FIN-FSA) 

» Det finske finanstilsyn (FIN-FSA) fører tilsyn med de finansielle markeder og de, der deltager i disse markeder, 

herunder banker, investeringsselskaber, administrationsselskaber og fondsbørsen samt andre finansielle 

institutioner. Forsikringstilsynet, som har et tæt samarbejde med finanstilsynet, fører tilsyn med 

forsikringsselskaberne. 

» Formålet med FIN-FAS's aktiviteter er at sikre finansiel stabilitet på og offentlig tillid til de finansielle markeder, 

som fastlagt i loven om finanstilsynet. 

» Ud over de finske kreditinstitutters indenlandske filialer fører FIN-FSA også tilsyn med disses filialer og 

repræsentationskontorer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

» Fører tilsyn med udenlandske kreditinstitutters drift af filialer og repræsentationskontorer i Finland. 

» Ansvarlig for overvågning af, at de internationale regnskabsstandarder (IFRS) overholdes. 

Forsikringstilsynet (ISA) 

» Forsikringstilsynets primære opgaver er at overvåge forsikrings- og pensionsinstitutioner samt andre operatører 

inden for forsikringssektoren. 

» ISA er en tilsynsmyndighed under ministeriet for sociale anliggender og sundhed men med uafhængig 

bemyndigelse til at føre tilsyn. 

» ISA fører tilsyn med forsikringsselskaber, lokale gensidige forsikringsforeninger, personalegodefonde, 

firmapensionskasser, pensionsinstitutioner oprettet på grundlag af loven, den kommunale pensionsinstitution, 

den sociale pensionsfond, kirkepensionsfonden, forsikringsformidlere, arbejdsløshedsfonden, 

arbejdsløshedsforsikringsfonden, uddannelsesfonden og andre selskaber under den gældende lovgivning. 


Sammenslutningen af finske finansielle tjenesteydelser 

» Den 1. januar 2007 fusionerede den finske bankforening og sammenslutningen af finske forsikringsselskaber, 

hvorved sammenslutningen af finske finansielle tjenesteydelser blev dannet. Den primære årsag til fusionen 

mellem de to organisationer var strukturændringer i bank- og forsikringssektoren. 

» Den nye sammenslutning fortsætter det hidtidige lobbyarbejde. 

» Dens formål er ikke alene at sikre sektoren gunstige driftsbetingelser, velfungerende finansielle markeder og 

effektive betalingssystemer men også at understøtte de nye muligheder, der tilbydes medlemmerne i fremtiden. 

» Arbejdsopgaverne omfatter samarbejde om og tilsyn med interesser i den finansielle sektor. 

» Per marts 2008 var der 446 medlemmer. 

Clearingsystemer 

Dette afsnit indeholder en oversigt over de forskellige clearingsystemer, der er i drift, herunder oplysninger om hvert 

system så som transaktionstyper, driftstider og nærmere oplysninger om clearingforløb. 

Oversigt 

» Der er ingen fælles clearingcentre i Finland. Alle bank-til-bank transaktioner cleares bilateralt og afvikles via 

bankernes respektive konti i centralbanken. 

» Der anvendes to high value clearingsystemer i Finland: Det paneuropæiske RTGS-system, TARGET2, og 

interbank-nettoafviklingssystemet til store betalinger, POPS, som drives af en række banker, der deltager direkte 

i clearingen. 

» Low value-clearing af detailbetalinger sker via massetransaktions-clearingsystemet (PMJ), der drives af de 

banker, som deltager direkte. 

High value clearing – TARGET2 

» Det nuværende paneuropæiske RTGS-system, TARGET, migrerede til en fælles platform (SSP), TARGET2, 

hvilket vil gøre de 16 decentraliserede RTGS-systemer i de individuelle Eurosystem-lande og ECB's 

betalingsmekanisme (EPM) forældede. 

» Migrationen skete i tre trin i perioden 19. november 2007 til 19. maj 2008 (15. september 2008 er forbeholdt 

uforudsete behov). 

» Centralbanken koordinerer sine kontohaveres migration til den fælles platform. Finland tiltrådte TARGET2 i den 

anden migrationsfase den 18. februar 2007 sammen med Belgien, Frankrig, Irland, Holland, Portugal og Spanien. 

» Centralbankerne i Sverige og Storbritannien vil ikke migrere til TARGET2. 

» Deltagelse: Der er mulighed for direkte og indirekte deltagelse, adresserbare BIC-adgang og 

multiadressatadgang, også kendt som teknisk BIC-adgang. De direkte deltagerkriterier for TARGET2 er de 

samme som for det nuværende TARGET-system. Det er kun de tilsynsførte kreditinstitutter inden for EØF, der 

kan blive indirekte deltagere. 

» Transaktionstyper: Primært store betalinger, der relaterer til interbankaktiviteter. 

» Priser: Mellem 0,125 EUR og 0,80 EUR, afhængig af deltagelsesform. 

» Driftstider: Driftsdagen i TARGET2 vil være længere end i det nuværende TARGET-system. I TARGET2 starter 

den næste bankdag om aftenen den foregående dag. Natvinduet vil være tilgængeligt fra 19:30 til 6:45 med en 

teknisk vedligeholdelsesperiode på tre timer mellem 22:00 og 1:00. Dagtimerne for kundebetalinger er 7:00- 

17:00 CET. 

» Transaktionsoplysninger: 

- Direkte deltagelse: Til udveksling af betalingsoplysninger vil TARGET2 benytte SWIFTNet FIN-tjenesten, 

mens SWIFTNet-tjenesterne "Interact", "Browse" og "FileAct" vil blive brugt til oplysnings- og kontrolservice. 

POPS 

» POPS-systemet er et realtids-, decentraliseret betalingssystem, som er baseret på bilateral dataudveksling. 

Systemet blev udviklet af medlemsbankerne og den finske bankforening i fællesskab. Bankerne er også 

involveret i vedligeholdelsen af POPS-systemet. 

» Ni direkte deltagere, hvoraf 3 var filialer af udenlandske banker. 

» Transaktionstyper: Ekspresoverførsler, bankchecks og checks. 

» Priser: Deltagerne afholder deres egne omkostninger med hensyn til deres interne betalingssystemer og 

datatransmission. 

» Driftstider: Man–fre 8.00 – 16.30 CET. 

» Clearingforløb: Medlemsbankerne i POPS-systemet sender betalingsinstruktioner direkte til hinanden. 

Interbankoverførsler kan ske ved brutto- eller nettoafvikling afhængig af størrelsen af det beløb, som skal 


overføres. Hvis overførslen overstiger den gensidigt aftalte grænse for bruttoafvikling, foretages en 

bruttoafvikling via BOF-RTGS. Mindre beløb nettes bilateralt, dvs. bankernes bilaterale debet/kredit-positioner 

opdateres kontinuerligt i løbet af dagen på grundlag af de mellemliggende transaktioner. Når den bilaterale 

debetlimit nås, foretages der en overførsel via Finlands TARGET2-forbindelse. Ved dagens slutning foretages der 

en afvikling, som nulstiller resten af de bilaterale forpligtelser. 

Low V alue Clearing (PMJ) 

» PMJ er et betalingssystem, som er udviklet af de finske banker og den finske bankforening i fællesskab. 

» Transaktionstyper: Massetransaktioner som f.eks. kreditoverførsler, direct debits og betalingskorttransaktioner. 

» Priser: PMJ har et indmeldelsesgebyr men ikke andre gebyrer. Alle banker afholder deres egne omkostninger; 

PMJ anvendes således på gensidig basis. 

» Driftstider: Mandag-fredag døgnet rundt. 

» Clearingforløb: PMJ er et indenlandsk interbankbetalingssystem, som er baseret på batch-behandling. 

Betalingsordrer sendes bilateralt mellem bankerne, og afvikling baseret på clearingopgørelser sker to gange 

dagligt i TARGET2. 

Udviklingsområder 

» E-afvikling er en ny service baseret på TCP/IP fra centralbanken, som kan anvendes i forbindelse med 

korrespondentbanker samt ACH-overførsler og RTGS-behandling. 

» Bankerne anvender e-afvikling til den ud- og indgående trafik af transaktioner. Al betalingstrafik sker via det 

normale interbankbetalingsnetværk. E-afviklingsmodulet skaber et digitalt afviklingsstempel til alle udgående 

betalingstransaktioner og validerer det digitale afviklingsstempel på alle indgående betalingstransaktioner. 

» Konceptet er som følger: 

– Centralbanken udsteder likviditet til bankernes e-afviklingsmoduler ved dagens begyndelse mod 

bankernes indlån i centralbanken. 

– Afviklingen sker direkte mellem to bankers e-afviklingsmoduler ved hjælp af den udstedte likviditet. 

– Afsenders bank anmoder om et e-afviklingsstempel fra sit e-afviklingsmodul. 

– Afviklingsstemplet overføres til modtagers bank sammen med betalingsoplysningerne. 

– Afviklingen er endelig, når modtagers banks e-afviklingsmodul har valideret stemplet. 

Betalinger og betalingsmåder 

Dette afsnit indeholder en oversigt over de betalingsmetoder, der anvendes i landet, herunder statistikker og mere 

detaljerede oplysninger om disse metoder. 

Oversigt 

» Selvom Finland og de andre nordiske lande generelt opfattes som kontantløse samfund, på grundlag af løselige 

beregninger i 2006 vedrørende brugen af kontanter ved indenlandske detailhandelsbetalinger, skønner 

centralbanken, at målt på værdi anvendes kontanter ved næsten halvdelen af betalingerne, mens andelen stadig 

kan være noget højere målt på mængde. 

» Langt de fleste betalinger foretages ved kreditoverførsel, selv om denne betalingsmetode har nået toppen. 

Betalinger med checks falder hurtigt, mens betalinger med kort stiger. 

Transaktionsmængder, mio. 

Transaktionsværdier EUR 

mia. 

2004 2005 2006 % ændring 2004 2005 2006 % ændring 

Hævekort 506 598 718 20,07 17,5 19,8 22,5 13,64 

Kreditkort* 73 76 91 19,74 4,3 4,5 5,6 24,44 

Kreditoverførsler 573 623 657 5,46 3.725 4.063 4.377 7,73 

Direct debits 69 72 79 9,72 35,7 39,9 40,9 2,51 

Checks 0,6 0,7 0,6 -14,29 50 30 28,0 -6,67 

I alt 1.222 1.370 1.547 12,92 3.833 4.157 4.474 7,63 

* Herunder kort med forsinket debitering Bemærk: Tallene er afrundede. Ændring i procent udregnet fra 2005-2006 

Kilder: ECB Statistical Data Warehouse 


Betalingskort 

» Siden sidst i 1980'erne er betalingskort - især debetkort - blevet anvendt til daglige detailbetalinger og har 

delvist erstattet kontanter og næsten helt erstattet checks. 

» I 2006 var der 809 mio. transaktioner med betalingskort, dvs. ca. 154 pr. indbygger. Den samlede værdi af disse 

transaktioner var 28,1 mia. EUR, dvs. et gennemsnit på 29 EUR per transaktion. 

» Det internationale Visakort og Eurocard/Mastercard er de mest populære kreditkort i Finland. Diners Club og 

American Express anvendes også i en vis udstrækning. I 2006 var der 3.63 mio. kreditkort i cirkulation. 

» Ultimo 2006 var der 4,95 mio. debetkort i cirkulation. 

» Fysiske debetkort er typisk kun gyldige i Finland, mens Visa Electron også accepteres i andre lande – måske en 

af grundene til kortets stigende popularitet. 

» Den finske banksektor har besluttet at erstatte den nuværende landsdækkende debetkortsordning med 

internationale debetkort. I overensstemmelse med SEPA-standarden vil bankerne fra 2008 kun udstede kort som 

kan anvendes i alle EU-lande. 

» Det største e-pengesystem Avant blev lukket ned i 2005. 

» Otto er det eneste netværk af pengeautomater i Finland. Det drives af Automatia Pankkiautomaatit Oy, som har i 

alt 3.279 automater og ejes af Nordea, Sampo banker og OP Bank Group. 

» Der er kommet mange flere kasseterminaler i de seneste år. I 2006 var antallet 105.000 tusinde, en stigning på 

57% siden 2000. 

Kreditoverførsler 

» Kreditoverførsel er det dominerende betalingsinstrument i Finland, målt på både volumen og værdi. B2Btransaktioner 

udføres næsten udelukkende som kreditoverførsler, da mange virksomheder sender betalinger via 

deres eget ERP-system og betalingsanmodninger direkte til banken i batches. 

» Den normale valørdato er +1, men det er i et vist omfang muligt for større virksomheder at aftale, at de modtager 

betalinger fra andre konti i den samme bank med valør samme dag. Endvidere er der mulighed for 

ekspresoverførsel, hvor midler overføres til modtageren inden for en time. 

» Overførselsformularer, som i stort omfang ekspederes automatisk, findes både som bank- og postgiro, som er 

kompatible løsninger, hvor den samme formular kan anvendes. 

» Virksomhedernes fakturerings- og betalingssystemer er forbundet med hinanden via "referencegiro", som 

indeholder et referencenummer, der identificerer afsenderen, modtageren og fakturaen. 

Direct Debits 

» Direct debit har, på trods af at det er en økonomisk og let anvendelig betalingsmåde, været forholdsvis længe 

om at vinde fodfæste i Finland, indtil en parallel service, direkte fakturering, blev indført for nylig. Ikke desto 

mindre går udviklingen langsom. 

» Hvor det traditionelle direct debit system især benyttes af ældre mennesker, betaler folk under 65 normalt deres 

regninger via internettet eller nu via direkte fakturering. 

» Tjenesten gør det muligt for indbetaler at tjekke betalingsoplysningerne på fakturaen, før betalingen godkendes. 

Der er oprettet en forbindelse fra bankerne til fakturaudstederens system, gennem hvilken indbetaler kan se de 

nærmere oplysninger på fakturaen. 

» Direct debits cleares med valør samme dag, hvis begge parter har konto i den samme bank. Hvis indbetaler og 

betalingsmodtager benytter forskellige banker, er valørdato for transaktionen dag 1. Direct debits cleares 

gennem PMJ-clearingsystemet (se afsnittet "Clearingsystemer" ovenfor). 

C hecks 

» Som i mange andre europæiske lande er brugen af checks meget begrænset og stadig faldende, og ophøret af 

checkgarantien i 2001 har bidraget yderligere hertil. Som følge heraf står checks trukket af kunder og banker for 

stadig mindre af den samlede volumen af kontantløse betalingsinstrumenter i Finland. 

» I 2006 faldt checkvolumen og værdien. 

Mobilkontanter 

» Det er muligt at foretage betalinger via mobiltelefon eller andre mobile kontantautomater i Finland. Betalingerne 

overføres direkte fra telefonen til kontoen hos serviceudbyderen. De større mobiloperatører tilbyder tjenesten 

mobilkontanter i deres abonnement. 

» Maksimumsaldoen i mobilpungen er 400 EUR. Mindstebeløbet, som kan overføres til pungen, er 5 EUR. 


Elektroniske bankydelser 

Dette afsnit indeholder en oversigt over elektroniske bankydelser i landet og oplysninger om EDIFACT, e-betalinger og efakturering. 

Oversigt 

» Finland har en lang tradition for elektroniske banktjenester, og som følge af at den finske bankforening har 

indgået en aftale med bankerne om de tekniske standarder for elektroniske banktjenester i Finland, er markedet 

stærkt domineret af få udbydere, som yder softwareløsninger til alle former for banktjenester (Analyste, 

OpusCapita og Solo Multibank). Bankerne tilbyder dog i et vist omfang også deres egne systemer. 

» Bankerne har tilbudt elektroniske banktjenester til privatkunder i mere end 20 år. 

» Ultimo 2005 var der indgået næsten 3,6 mio. netbankaftaler mellem banker og kunder. Antallet af netbankaftaler 

er steget stærkt i de sidste fem år. Man har kunnet gøre brug af banktjenester (f.eks. betaling af regninger og 

saldoforespørgsel) via mobiltelefonen siden 1996. 

» I 2005 var antallet af betalinger via internet og telebank 284 mio., en stigning på 38 % i forhold til 1984. 

» Mere end 95 % af alle betalinger fra private blev i 2005 overført elektronisk, mens antallet fra erhvervskunder var 

helt oppe på 99 %. 

» Ifølge en undersøgelse, som blev foretaget af den finske bankforening i oktober 2005, bruger 76 % af finnerne 

internettet, og 66 % af befolkningen i aldersgruppen 15-74 år (dvs. omkring 2,6 mio. mennesker) bruger 

regelmæssigt netbanktjenester via internettet. 

Funktionalitet – e-banking systemer 

» Mange banker har flyttet fokus fra de pc-baserede systemer til webbaserede platforme. Eksempler på tjenester, 

som tilbydes over internettet, er betaling af fakturaer, kontooplysninger, værdipapirhandel, låneansøgning og 

låneoplysninger. Desuden indeholder servicesiderne information om bankengagementer og giver mulighed for at 

kommunikere elektronisk med banken. 

» Endvidere har bankerne generelt udvidet deres tjenester til at omfatte betaling for køb via websteder ved brug af 

bankidentifikationskoder samt nødvendig attestering af elektroniske transaktioner. Brugen af identifikationstjenesten 

TUPAS, som er standardiseret af den finske bankforening, er øget betydeligt på blot få år. Ved brug af 

TUPAS-tjenesten har banken kun ansvar for at identificere den kunde, som benytter bankidentifikationskoder. 

EDIFACT / host-to-host-løsninger 

» En række finske banker støtter virksomhedernes stigende indsats for at strømline behandlingen af betalinger. 

» Der tilbydes host-to-host-løsninger for såvel indenlandske som udenlandske betalinger. 

E -betalinger og E-faktura / EBPP 

» Finvoice er den elektroniske faktureringstjeneste, som bankerne tilbyder erhvervskunder, der benytter XMLformat. 

Finvoice er forbundet med en betalingssektion, som er udviklet af de europæiske bankforeninger i 

fællesskab, og som er tilpasset til internationale betalingstransaktioner, ePI (electronic Payment Initiator). 

» Det anslås, at alene gruppen SMV’er hvert år sender 200 mio. fakturaer mellem virksomheder og 150 mio. 

fakturaer fra virksomheder til privatkunder i Finland. 

» Statslige enheder modtager og behandler 80 % af deres indkøbsfakturaer elektronisk, men sender kun 20 % 

elektronisk (de fleste af indkøbsfakturaerne konverteres stadig fra papirformat til elektronisk format af en 

tjenesteudbyder). Målet er, at 50 % af alle fakturaer (bl.a. indkøbsfakturaer) skal sendes elektronisk (af 

leverandørerne), og at alle statslige enheder er i stand til at modtage og behandle dem elektronisk ved udgangen 

af 2007. Staten fremmer brugen af elektronisk fakturering over for sine leverandører. Bankerne har sammen med 

den offentlige administration tilpasset retningslinjerne for gennemførelse af Finvoice, bl.a. med det formål at 

overholde den offentlige administrations henstilling om bl.a. elektronisk fakturering og momslovgivningen. 

Cash Pooling-løsninger 

Dette afsnit indeholder oplysninger om cash pooling-løsninger, som f.eks. notional pooling (renteoptimering), cash 

concentration (likviditetsoptimering) samt multi-currency og grænseoverskridende pooling. 


Oversigt 

» De førende finske banker tilbyder mange forskellige cash pooling-løsninger. Hvad angår produkter og tjenester 

er forudsætningerne for en problemfri cash pooling derfor til stede. 

» Som følge af centralbankens indberetningskrav, som stadig gælder for transaktioner mellem valutaindlændinge 

og valutaudlændinge, er Finland ikke det ideelle sted at have samlekonti, f.eks. til større cash pooling-ordninger i 

EUR. 

Notional pooling (renteoptimering) 

» De store cash management banker tilbyder indenlandsk notional pooling. 

» For at undgå sammenblanding af midler indeholder disse løsninger renteoptimerings-/rentefordelingsordninger 

og sjældent fuld rentenetting. 

» Da banken ikke må modregne saldiene i egne bøger på grund af kapitaldækningskrav, opkræves i reglen en 

renteforskel mellem debetrenten og kreditrenten. 

Cash Concentration (likviditetsoptimering) 

» Der tilbydes indenlandsk cash concentration, hvor konti nulstilles helt eller devist, som anvendes af større 

virksomheder i Finland. 

» En anden løsning er baseret på en enkelt, ekstern bankkonto (samlekonto), hvorfra alle fysiske betalinger sker. 

– Hver deltager (kan være separate, juridiske enheder) vil da have en virtuel referencekonto, hvor deltagerens 

betalinger er afspejlet. 

– Derved vil hver juridisk enhed opfatte det som at have sin egen fysiske bankkonto. 

– Sammenlignet med notional pooling er bankens fordel, at saldiene kan udlignes med det formål at beregne 

kapitaldækningsforhold. 

Multi-currency pooling over landegrænser 

» Der tilbydes både grænseoverskridende notional pooling og cash concentration pooling-løsninger på basis af en 

enkelt valuta. Det vigtigste værktøj til pooling er dog tømning. 

» Nogle få banker tilbyder multi-currency tømning på tværs af grænser (dvs. overførselsservice, men ingen intern 

renteberegning og/eller dokumentation). 

» Der tilbydes systemer til multi-currency notional pooling. Disse meget avancerede produkter er som regel 

målrettet mod større nordiske multinationale koncerner eller datterselskaber af internationale selskaber med 

betydelige aktiviteter i Norden. 

» Likviditetsoptimering kan også ske via koncernintern netting og pengemarkedsindskud. 

Kilder 

Hyperlinks til forskellige kilder, der er anvendt i denne landeprofil: 

Bank of Finland www.bof.fi 

Financial Supervisory Authority (FIN-FSA) www.rata.bof.fi 

Insurance Supervisory Authority (ISA) www.vakuutusvalvonta.fi 

Federation of Finnish Financial Services www.fkl.fi 

Helsinki Stock Exchange www.hex.fi 

State Treasury www.valtiokonttori.fi 

Ministry of Finance www.vm.fi 

Statistics Finland www.stat.fi 

Central Chamber of Commerce www.keskuskauppakamari.fi 

Invest in Finland Bureau www.investinfinland.fi

Finland 3.0 - dk - Rettet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?