BIG - Dansk Arkitektur Center

hvordan hvordan
arbejder arbejder
arkitekten? arkitekten?
undervisningstegneserie om
arkitektens arbejdsproces

2
når legomandens udsigt
bliver til virkelighed
— introduktion til
arkitektens univers
Arkitekten i samfundsdebatten
I midten af 1900-tallet udtalte
den tyske arkitekt Mies
van der Rohe sig om fremtidens
arkitektur. ”Less is
more” var hans motto for en
arkitektur, hvor al overflødig
pynt og rester af historiske
stilarter skulle fjernes. Tilbage
stod den rene og enkle
form. Arkitekturen i det 20. og
21. århundrede er inspireret
af denne tanke, men den mødte
også kritik, bl.a. fra arkitekten
Robert Charles Venturi,
der i 1970’erne kom med
sit motto ”Less is a bore”.
Han ønskede en mere modsætningsfuld
og udfordrende
arkitektur. Med ”Yes is more”
i 2009 tilføjer BIG - Bjarke
Ingels Group endnu et motto
i rækken. De ønsker at skabe
en legende og oplevelsesrig
arkitektur der tager afstand
fra funktionalismens strenge
og enkle arkitektur.
For ejeren af tegnestuen,
Bjarke Ingels, indebærer
arkitektens arbejde langt
mere end blot at bygge huse.
Arkitekter er med til at skabe
rammerne for vores daglige
liv, og det arbejde kræver
både åbenhed, omtanke,
stærke holdninger og
social bevidsthed. Derfor
skal arkitekten, i følge Bjarke
Ingels, frem på banen og
deltage aktivt i samfundsdebatten.
BIGs projekter
er ofte udfordrende, debatterende
og skæve. De vender
tit tingene på hovedet for at
finde nye veje.
arkitektur og Evolution
Tegneserien er blevet et
stærkt medie for BIG, fordi de
gennem den kan vise, hvor deres
inspiration og ideer kommer
fra. I tegneserierne inkluderer
de samtidig kritik af
deres projekter, både negativ
og positiv, der kommer fra
f.eks. arkitekter, politikere,
borgere osv. Alle inputs
bliver på den måde en del af
projektfasen som en form
for levende dokumentation.
Dokumentationen bruges
som redskab til arbejdet
med nye projekter. BIG genoptager
ofte tidligere ikkerealiserede
projektforslag i
forbindelse med nye opgaver.
Projekterne forbedres
og sættes ind i en ny kontekst.
Bjarke Ingels taler
om en form for økosystem
eller genbrug af ideer og er
stærkt inspireret af naturhistorikeren
Charles Darwins
evolutionsteori om ”survival
of the fittest”. Ifølge Darwin
vil de arter der er bedst til at
omstille sig til nye forhold
have størst chance for at
overleve. BIG er netop omstillingsparate
og tilpasser
deres projekter til den aktuelle
kontekst uden at miste
respekten for stedet.
Et økosystem af ideer
- arbejdsprocessen
Med udgangspunkt i BIGs arbejdsmetode
skal vi undersøge
arkitektens arbejdsproces
og finde inspiration
til, hvordan vi selv kan udvikle
et innovativt projekt. I diagrammerne
på modsatte side
kan I følge arbejdsprocessen
og se nogle af de faktorer,
som har afgørende
betydning for arkitekturen.
Afklaring
- Hvad vil vi undersøge?
Byggegrunden vælges. Ofte
vil der være udskrevet en
konkurrence om en bestemt
grund, hvor forskellige arkitektvirksomheder
sender forslag
ind. Andre gange gives
opgaven til en specifik arkitektvirksomhed.
Undersøgelse
- ideer udvikles
Når byggegrunden er valgt,
starter undersøgelsesfasen,
hvor man ser nærmere på
grunden og nærområdet. Man
stiller spørgsmål som: Hvem
bor eller arbejder i området?
Hvilke kvaliteter har bygningerne?
Hvordan fungerer
rummene mellem bygningerne?
Afklaring
- ideer tager form
Undersøgelsesresultaterne
bliver til skitser og modelforslag.
Det er vigtigt, at
alle krav opfyldes. Samtidig
skal der skabes en spændende
og æstetisk tiltrækkende
arkitektur. Udvælgelsen af
byggematerialer er også en
del af denne proces. hvilken
karakter giver materialerne
bygningen? Hvordan opleves
materialernes overflade?
Valget har bl.a. betydning for
måden, lyset falder på en bygning.
Oplever vi materialerne
som varme eller kolde, hårde
eller bløde, skrøbelige eller
solide?
Undersøgelse - præsentation
og modtagelse
Skitser og modelforslag bliver
til visualiseringer og
færdige modeller, der skal
sælge projektet til bygherren,
konkurrencedommerne
og borgerne. Præsentationen
skal give svar på, om bygningen
tilgodeser alle de behov,
der vil være brug for i fremtiden.
Når bygningen tages
i brug, kan arkitekten lære
endnu mere om dens funktion
ved at undersøge beboerne,
medarbejderne eller de
besøgendes brug af bygningen
og området omkring den.
Denne viden er med til at skabe
nye ideer og videreudvikle arkitekturen.
Analysér arkitekturen
- tre nøglebegreber
I undervisningsmaterialet
skal en række af BIGs projekter
analyseres ud fra tre
nøglebegreber:
Placering
Har arkitekten øje for stedets
muligheder - grunden,
terrænet, lyset? Spiller arkitekturen
sammen med landskabet
eller den omgivende
bebyggelse? Passer bygningen
til den tid, den er bygget i, og
de omgivelser, den er placeret
i?
Brugere
Er der taget højde for det
liv, der skal leves i og omkring
bygningen? Fungerer
bygningen for dens brugere -
beboere eller medarbejdere?
Er bygningen veldisponeret
med de rum eller den form,
man kunne ønske sig?
Stedets ånd
Hvordan oplever du stedet?
Hvilke mennesker opholder
sig her? Hvilken helt særlig
stemning er der her? hvilken
identitet har stedet? Bygninger,
landskaber og de mennesker,
man møder, skifter
fra sted til sted. Når man skal
bygge på en ny grund, er det
vigtigt at tænke på, hvordan
den nye bygning vil påvirke oplevelsen
af at opholde eller
bevæge sig i området.
God arbejdslyst!

fra idé
til bygning
til ny idé ...
arkitektens arbejdsproces
undersøgelse
modtagelse/
præsentation
Arkitekturens interessenter
naboen
turisten
brugeren:
voksne
afklaring
hvad vil vi
undersøge?
afklaring
Idéer tager form
politikeren
funktion
brugere
stedets ånd
materialer
placering
brugeren:
børn og unge
undersøgelse
Idéer udvikles
arkitekten
bygherren
3

4
Lego Lego
Towers Towers
Skriv et
motto til
bygningen:
- 50.000 m 2
- Parkeringshus, butikker,
Fitnesscenter,
kontorer, beboelse
- København
- Projektforslag
Kunne Lego Towers stå et andet sted?
Beskriv forholdet mellem bygning og landskab.
lego towers, københavn
planlagt Placering:
vs
?
?
Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.
Opgaven var at tegne en bygning,
der inkluderede parkeringshus,
butikker, kontorer og beboelse.
Bygningen skulle opføres i centrum
af København på en mindre
byggegrund.
Derfor skulle vi tænke i højden.
vi kiggede på tårne i København,
fra renæssancens snoede
spir på den gamle Børs til funktionalismens
firkantede højhuse
som f.eks. SAS hotellet af Arne
Jacobsen. vi valgte at tegne et
tårn der både var snoet og
firkantet.
klippekyst, færøerne
Placering:
shanghai, kina
Placering:

eskriv brugerne af de forskellige bygninger. beskriv stedets ånd på fotografierne.
tårne i København
brugere:
Stedets ånd:
vs
brøndby strand
brugere:
Stedets ånd:
lego towers, københavn
brugere:
Stedets ånd:
tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd.
hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om?
stil to nye spørgsmål til arkitekturen.
vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv
vurdering. hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I?
negativ nabo:
positiv
politiker:
5

6
Det Det Maritime Maritime
Ungdomshus Ungdomshus
Skriv et
motto til
bygningen:
- 2000 m 2
- Bygherre: Kvarterløft,
Lokale og Anlægsfonden
- Amager
- Opført i 2004
Kunne det maritime ungdomshus stå et andet sted?
Beskriv forholdet mellem bygning og landskab.
Søerne, København
Placering:
?
maritime ungdomshus, amager
nuværende Placering:
vs
Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.
En sejlklub og en ungdomsklub
skulle dele et hus. Seljklubben ville
have plads til opbevaring af både
og kajakker, mens ungdomsklubben
gerne ville have plads til at lege.
Resultatet blev en bygning, der bugter
sig som et bakkelandskab, hvor de
to modsatrettede ønsker kan blive
opfyldt på samme tid. Sejlklubben
kan opbevare deres både under bakken,
mens børnene i ungdomsklubben kan
lege på bakken.
?
cabo do mundo, spanien
Placering:

eskriv brugerne af de forskellige steder. beskriv stedets ånd på fotografierne.
MARitime ungdomshus
brugere:
stedets ånd:
græsmark
brugere:
tal om ligheder og forskelle mellem
bygningernes brugere og stedernes ånd.
stedets ånd:
vs
JAGTVEJ 69, KØBENHAVN
brugere:
stedets ånd:
hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om?
stil to nye spørgsmål til arkitekturen.
vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering.
hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I?
glad bruger:
nega tiv nabo:
7

8
Den Den Danske Danske
Pavillon Pavillon
Skriv et
motto til
pavillonen:
- Expo pavilion
- 3000 m 2
- Shanghai, Kina
- Færdig i 2010
Kunne shanghai pavillonen stå et andet sted?
Beskriv forholdet mellem bygning og landskab.
verdensudstilling, paris 1889
Placering:
?
vs
?
Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.
Efter planen skal den lille havfrue flytte fra
Langelinie til Kina i et halvt år.
BIG vandt konkurrencen om den danske pavillon
til Verdensudstillingen i Shanghai i 2010,
og sammen med 1001 bycykler og vand fra Københavns
Havn skal den lille havfrue vise danske
værdier og et moderne bæredygtigt byliv.
I den danske pavillon kan de besøgende møde
den ægte vare og vælge at låne en cykel eller
bade i bassinet med den lille havfrue.
expo pavillon, shanghai
planlagt Placering:
lagune, algeriet
Placering:

eskriv brugerne af de forskellige bygninger.
beskriv stedets ånd på fotografierne.
expo pavillon, shanghai
brugere:
Stedets ånd:
en dansk cykelbane
brugere:
stedets ånd:
tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd.
hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om?
stil to nye spørgsmål til arkitekturen.
vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering.
hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I?
positiv
maskot for
shanghai expo:
vs
crystal palace, London 1851
brugere:
stedets ånd:
forarget
dansk avislæser
9

10
Kløver- Kløver-
Karréen Karréen
Skriv et
motto til
bygningen:
- 200.000 m 2
- projektforslag
- Amager
Kunne kløverkarréen stå et andet sted?
Beskriv forholdet mellem bygning og landskab.
?
øde landskab, island
Placering:
Kay Fiskers Hornbækhus fra 1920 er en af de første
karrébygninger med en stor åben gård på størrelse
med en lille park.
Før var baggårdene små, mørke og brolagte, men med
funktionalismen ville arkitekterne skabe sundere
rammer for menneskers liv bl.a. ved at lave større
åbne og grønne gårde, altaner, store vinduer og åbne
rum. Det gjaldt om at give flest mulige mennesker
lys, luft og adgang til grønne områder.
Med vores projekt til Kløverkarréen på Amager gentager
vi de samme idéer, men nu i endnu større skala.
vs
?
Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.
shanghai
Placering:
kløverkarréen, amager
planlagt Placering:

eskriv brugerne af de forskellige bygninger. beskriv stedets ånd på fotografierne.
Kay fiskers hornbækhus, 1920
brugere:
Stedets ånd:
Den store mur, Kina
brugere:
Stedets ånd:
kløverkarréen, amager
brugere:
Stedets ånd:
hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om?
stil to nye spørgsmål til arkitekturen.
glade
brugere:
vs
tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd.
vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering.
hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I?
Negativ nabo:
11

12
Zira Zira Zero Zero
Island Island
Skriv et
motto til
projektet:
- Arkitektur og byplanlægning
- 1.000.000 m 2
- Baku, Azerbaijan
- Bæredygtig by: vind- og
solenergi.
Kunne zira zero Island være et andet sted?
Beskriv forholdet mellem bygning og landskab.
?
zira island, azerbaijan
planlagt Placering:
AMAGER STRANDPARK, KBH
Placering:
vs
?
Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.
Som et ungt post-sovjetisk demokrati
er Azerbaijan I gang med at genopdage
sin nationale identitet.
Syv bjergtinder i landet med navnene:
Savalan, Ayidagh, Ilandagh, Shahdagh,
Kapaz, Beshbarmarq og Babadagh er
med deres dramatiske landskaber
blevet vigtige nationale symboler.
Så vigtige, at regeringen nu vil opføre
en hel bæredygtig by for kultur
og fritid formet som bjergene. Byen
opføres på øen Zira ud for hovedstaden
Baku.
FRIHEDSGUDiNDEN, New york
Placering:

eskriv brugerne af de forskellige bygninger.
beskriv stedets ånd på fotografierne.
SFINKSEN, EGYPTEN
BRUGERE:
Stedets ånd:
negativ fisker:
vs
LAS VEGAS, USA
BRUGERE:
Stedets ånd:
zira island, azerbaijan
BRUGERE:
stedets ånd:
tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd.
hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om?
stil to nye spørgsmål til arkitekturen.
vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en
positiv vurdering. hvilke fordele ser I ved bygningen?
Hvilke problemer ser I?
azerbaijans
positive præsident:
13

14
bjergeT bjergeT
Skriv et
motto til
bygningen:
- ørestad City
- 33.000 m 2
- Færdigbygget 2008
Kunne bjerget stå et andet sted? Beskriv
forholdet mellem bygning og landskab.
bjerget, ørestaden
nuværende Placering:
ørkenlandskab
Placering:
vs
? ?
Antarktis
Placering:
Tal om forskelle og ligheder mellem de forskellige placeringer.
Opgaven var at skabe et parkeringhus
(2/3) og en boligblok (1/3). I stedet
for at opføre to separate bygninger
samles de to funktioner i ét hus.
Parkeringshuset bærer boligerne
ligesom en tribune på stadion. Dermed
sikres boligerne sol, frisk luft og
udsigt, mens bilerne gemmes væk og
står beskyttet for vejr og vind.
Bygningen er blevet døbt bjerget
fordi boligerne ligger på en skråning
midt på det flade Amager.

eskriv brugerne af de forskellige bygninger. beskriv stedets ånd på fotografierne.
bjerget, ørestaden
brugere:
Stedets ånd:
vs
Bjerghule, cave hill, irland
brugere:
Stedets ånd:
parkeringskælder
brugere:
Stedets ånd:
tal om ligheder og forskelle mellem bygningernes brugere og stedernes ånd.
hvad har I lært? Er der noget, I undrer jer over? Hvad vil I gerne vide mere om?
stil to nye spørgsmål til arkitekturen.
vi ser forskelligt på arkitekturen. skriv en negativ og en positiv vurdering.
hvilke fordele ser I ved bygningen? Hvilke problemer ser I?
negativ nabo:
positiv bilejer:
15

16
besøg besøg Ørestad Ørestad City City
og se bIgs bIgs
arkitektur arkitektur
Ørestad er en helt ny bydel
i København. den er blevet
planlagt fra bunden med
afsæt i en helhedsplan,
som er tegnet af det finske
arkitektfirma ARRKI. Ørestad
adskiller sig fra andre
bystrukturer ved at have en
langstrakt form uden central
bymidte. Bydelen har
derimod forskellige samlingssteder
og gennemgående
ens elementer som:
Metroen, kanalen, det flade
landskab på Amager Fælled
og en karakteristisk gadestruktur
der forbinder hele
bydelen i et. Hvert område i
bydelen får sin egen identitet.
Ørestad City er tænkt som
centrum i Ørestad med butikker,
bolig, uddannelse og
arbejdspladser. VM Bjerget
og VM husene, som BIG
har tegnet, er placeret her
langs metrostrækningen.
Ørestad Nord er tænkt som
et eksperimentarium for nye
livsformer og byrum. Det
skal være Københavns nye
videnscenter for kultur, medier
og kommunikationsteknologi
med IT Universitetet,
DR og Københavns Universitet.
Amager Fælled-kvarteret er
endnu ikke udbygget og ligger
som et mellemrum mellem
Ørestad Nord og Ørestad
City. Tanken er, at kvarteret
skal opstå langsomt som en
naturlig sammensmeltning af
de to andre kvarterer og indeholde
lavere bebyggelse,
haver og grønne områder,
hvor livet kan udfolde sig.
opførelsen af Ørestad Syd
er påbegyndt, og man forventer
at den del står færdig
i 2015-20. Kvarteret
opdeles i to dele omkring en
stor park. Den nordlige del
mod Ørestad City vil bestå af
tæt byggeri omkring et stort
skovbeplantet byrum. På den
sydlige del bygges flere
boliger op omkring tre gadeforløb
med temaerne: skov,
park og kanal. BIGs 8house
opføres i Ørestad Syd og
kommer til at fungere som
en by i byen.
her
bygger
Big!

Opgave 1:
Trin 1
Vælg en bygning, plads eller
et rum. Det kan være et
indre rum eller et udendørs
byrum. Det behøver ikke være
BIGs bygninger. Tag et foto,
eller tegn en skitse af bygningen,
pladsen eller rummet.
Undersøg bygningen, og
fokuser på bygningen, pladsen
eller rummets funktion,
form, brugere og interessenter,
materialer og placering.
Hvilken oplevelse får
man på stedet, hvad er stedets
ånd?
I den følgende øvelse får
du mulighed for at fortælle
om dine tanker og oplevelser
efter et besøg i Ørestad
City. Du skal skrive mindst 1/2
A4 side, og du vælger selv,
om du vil tage udgangspunkt
i opgave A eller B.
Opgave A
Du er kulturjournalist for
en større dansk avis og har
fået til opgave at skrive en
artikel om Københavns nye
bydel, Ørestad.
opgave b
Du er flyttet ind i en lejlighed
i Ørestad med din familie,
og vælger nu at skrive et
læserbrev til lokalavisen,
Ørestad Avisen. Husk at det
primært er Ørestads beboere,
der læser denne avis.
Sammenligning
Trin 2
Opgave 2:
I skal nu sammenligne den
med en anden bygning, plads
eller rum, det kan være en
anden bygning i Ørestad City,
en bygning der, hvor I bor
eller en I finder på nettet.
Sammenligningen kan være
udgangspunktet for at skabe
jeres eget byggeprojekt.
Hvilke tanker, associationer
og ideer får I når I sammenligner
de to bygninger og
hvordan kan de indgå i et nyt
byggeprojekt som I skaber?
se hvordan I gør på næste
side.
Læserbrev eller avisartikel
Trin 1
Fælles: Hvordan skriver man
en avisartikel eller et læserbrev?
Tal om de to genrer.
Trin 2
Parvis: Interview hinanden om
jeres oplevelse af Ørestad
og overvej, hvad I vil beskrive
som henholdsvis positivt
og negativt. Hvad gjorde
særligt indtryk på jer? Hvad
vil I fremhæve?
Eks. på spørgsmål:
- Hvad ville dine forældre
sige til at bo i Ørestad?
- Hvad ville du sige til at bo i
Ørestad?
- Hvordan var helhedsindtrykket?
- Hvordan var stedets ånd?
- Var der enkelte bygninger
eller detaljer som gjorde
særlig stort indtryk?
- Hvordan passede bygningerne
ind i landskabet?
- Har Ørestad noget til fælles
med den by, du bor i?
(Find selv på flere)
Trin 3
Skriv din artikel eller læserbrev.
Indsæt evt. illustrationer
og fotos.
Trin 4
Læs teksterne højt i klassen
eller i mindre grupper
og giv efterfølgende respons
til skribenten.
17

18
Opgave Opgave 3:
arkitektens arbejdsproces
Med udgangspunkt i BIGs
arbejdsmetode skal I nu
selv udvikle et byggeprojekt.
undersøgelse
modtagelse/
præsentation
Trin 1: Afklaringsfase
- hvad vil vi undersøge?
afklaring
hvad vil vi
undersøge?
afklaring
Idéer tager form
I skal beslutte jer for om
I vil skabe en bygning, et
rum eller en plads.
undersøgelse
Idéer udvikles
Trin 2: undersøgelsesfase
- Idéer udvikles
I denne fase skal I udvikle
jeres idéer til et byggeprojekt.
Det skal I gøre ved at
undersøge forskelle og
ligheder f.eks. mellem to
bygninger, to rum eller to
pladser. I kan vælge bygninger,
rum eller pladser i
jeres nærmiljø, eller I kan
finde billeder på nettet.
I skal stille Spørgsmål
til ligheder og forskelle
mellem:
- oplevelsen?
- stedets ånd og identitet?
- funktionerne?
- brugerne?
- beliggenhed?
- materialer?
I kan også stille spørgsmål
til jeres byggeprojekt, der
får jer til at tænke ud af
boksen og se byggeriet på
en ny måde. Hvad nu, hvis:
- solen aldrig skinnede og
det altid var mørkt?
- der ikke var nogen biler og
busser?
- klimaet skiftede til tropiske
forhold i Danmark?
- vi blev tre meter høje?
- vi gik på alle fire?
- vi boede på skolen eller på
arbejdet?
- vi altid arbejdede?
(Find selv på flere)

Trin 3: afklaringsfase
- Idéer tager form
I denne fase skal I beslutte,
hvordan jeres
plads, bygning eller rum
skal se ud. lav en tegneserie
der beskriver jeres
byggeprojekt. i kan f.eks.
indsætte billeder fra aviser,
blade eller nettet.
Følgende skal forklares
byggeprojektets:
- Funktion
- Brugere
- Beliggenhed
- Materialer
Trin 4: undersøgelsesfase
Modtagelse/præsentation
I denne fase skal I præsentere
jeres byggeprojekt.
I skal præsentere
hvilke ideer I fik i undersøgelsesfasen
og hvordan
de fik indflydelse på jeres
plads, bygning eller rum.
Derefter skal I undersøge
jeres færdige byggeprojekt
ved at se på
forskelle og ligheder
mellem jeres forskellige
byggeprojekter.
I skal sammenligne forskelle
og ligheder mellem:
- Stedets ånd og identitet
- Funktion
- Brugere
- Beliggenhed
- Materialer
Ekstra opgave til undersøgelse
af jeres færdige
byggeprojekt
I skal undersøge, hvordan
forskellige interessenter
vil modtage og vurdere
bygningen. En interessent
kan være f.eks.
arkitekten, borgmesteren,
firmaer og forretninger i
byen, brugerne eller turisten.
I skal tænke på at de
forskellige interessenter
kan have hver deres holdning
til jeres byggeprojekt.
I skal gå sammen to og to
og interviewe hinanden om
hvordan jeres byggeprojekt
vil blive modtaget. prøv at
se byggeriet fra forskellige
interessenters synspunkt.
Hvis du var … hvordan ville
du så modtage byggeprojektet?
Hvilke argumenter kan
du komme med?
Eks.
- Hvis du var kommunen,
hvordan ville du så modtage
byggeprojektet?
- Hvis du var bygherren,
hvordan ville du så modtage
byggeprojektet?
- Hvis du var et barn, hvordan
ville du så modtage
byggeprojektet?
god arbejdslyst!
19

Redaktion og tekst
Lotte Ørskov-Hesse
Pia Rost Rasmussen
Andreas Spinner Nielsen (ansv.)
Grafisk design
Jakob Helmer
Undervisningsmaterialet er
udviklet af DAC | Undervisning i
samarbejde med BiG - Bjarke
Ingels Group
Målgrupper og fag
- Folkeskolens 6.-10. klasse
f.eks. fagene dansk, historie,
billedkunst, samfundsfag,
geografi
- Gymnasiale uddannelser STX/
HF/ VUC/ HTX/ HHX/ f.eks.
fagene dansk, almen studieforberedelse,
mediefag, design,
multimedier, samfundsfag,
billedkunst.
Close Up er et pilotprojekt, der via udstilling, debat, seminar
og undervisning stiller skarpt på nye tendenser, præmisser
og udfordringer i dansk arkitektur. Close Up er finansieret af
Realdania og støttet af Kulturministeriet.
udstilling/exhibition
21. feb.–31. maj 2009
bjarke ingels
group
Arkitekturundervisning
På de digitale læringsportaler
Arksite, Arksite Plus og
Arksite Kanon kan du finde
mere viden om arkitektur og
løse opgaver om berømte
bygninger i Danmark og udlandet:
www.dac.dk/arksite
Prøv kræfter med byplanlægning
i spillet Playspace. Her
skal du indrette byrum der
tiltrækker liv. Jo bedre byrum
jo flere mennesker får du.
Test dine evner mod klassekammeraternes:
www.dac.dk/playspace
DAC | Undervisning tilbyder
undervisning i form af byvandringer
og undervisningsforløb
i DACs aktuelle
udstillinger. Se alle undervisningsmaterialer
og undervisningstilbud
på
www.dac.dk/undervisning
Find mere information om BiGs
projekter: www.big.dk
Åben daglig kl. 10 –17, onsdag kl. 10 – 21 · Strandgade 27B · 1401 København K · www.dac.dk
Trykt på svanemærket papir
hos KLS Grafisk Hus A/S
kls grafisk hus A/S vil være
danmarks grønneste trykkeri
og er pr. 1. januar 2009 co 2 -
neutral i produktionen.
Oplag 1000
Tryk af undervisningsmateriale
er sponsoreret af KLS Grafisk
Hus A/S
©2009 Copyright DAC | Undervisning
Dansk Arkitektur
Center og BiG - Bjarke Ingels
Group.