September - oktober 2010 - Rudolf Steiner-Skolen i Odense

September - oktober 2010

September - oktober 2010 

Rudolf Steiner-Skolen i Odense 

Lindvedvej 64 

5260 Odense S 

Tlf. 65 95 70 04 - kontortid fra kl. 8 00 - 13 00 

Lærerværelset tlf. 63 10 70 03 

E-mail: kontoret@rss-odense.dk 

Hjemmeside: www.rss-odense.dk 

Pedel 

Gert Johansen, Tlf. 63 10 70 04, Mobiltlf. 20 25 70 04, gj@rss-odense.dk 

Skolevejleder 

Tlf. 63 10 70 08, vejleder@rss-odense.dk 

Rudolf Steiner Skoleforeningen i Odense 

Giro 5 11 85 14, skoleforeningen@rss-odense.dk 

Vuggestuen & Børnehaverne ved Rudolf Steiner-Skolen i Odense 

Lindvedvej 62 

5260 Odense S 

Tlf. 65 95 77 20 (skovly) tlf. 65 95 71 04 (skovbørnehaven) 

E-mail: bornehaven@mail.dk 

Rudolf Steiner-Skolens fritidsordning 

Tlf. 65 95 84 40, sfo@rss-odense.dk 

Redaktion 

Jette Henningsen Lots, Inge Vedersø Terp 

Layout og tryk 

Maj-Britt Sigvaldsen, Kirsten Jønsson 

Annoncering - Format og pris: 

1/1 A5-side s/h: 250,- kr. farve: 500,- kr. 

1/2 A5-side s/h: 180,- kr. farve: spørg kontoret 

Annoncer afleveres/sendes til redaktionen. 

Deadline for næste meddelelsesblad er: mandag den 15. november 2010

Indhold 


NYT FRA KLASSERNE..........................................................................................................4 

BØRNEHAVE OG VUGGESTUE ....................................................................................... 4 

VUGGESTUEN TYTTEBÆR............................................................................................. 4 

BLÅBÆRSTUEN ......................................................................................................... 5 

SKOVHUSET.............................................................................................................. 6 

BØRNEHAVEKLASSEN SKOVLY ..................................................................................... 7 

SFO ......................................................................................................................... 9 

1. KLASSE ................................................................................................................10 

2. KLASSE ................................................................................................................10 

3. KLASSE................................................................................................................ 12 

5. KLASSE................................................................................................................ 13 

6. KLASSE................................................................................................................ 13 

7. KLASSE ................................................................................................................ 15 

MICHAELSSPIL .................................................................................................................. 17 

8. KLASSE................................................................................................................ 18 

2. VG....................................................................................................................... 19 

”DEN LÆNGSTE REJSE BEGYNDER MED DET FØRSTE SKRIDT” ELLER ”VEJEN TIL DARMSTADT” ....... 20 

KORSANG........................................................................................................................ 24 

LEKTIELÆSNING............................................................................................................... 26 

FORÆLDREAFTENER ......................................................................................................... 28 

FOREDRAGSKALENDER ..................................................................................................... 29 

ANNONCE - ”NOAHS ARK”................................................................................................ 30 

ANNONCE - J J STRANDBERG TILBYDER: MURERARBEJDE MED MERE ................................... 30 

ANNONCE - GOMARD OPTIK...............................................................................................31 

ANNONCE - ÆLDRE HUS UDLEJES.......................................................................................31 

ANNONCE - HØJBYHUS .................................................................................................... 32


NYT FRA KLASSERNE 

BØRNEHAVE OG VUGGESTUE 

Tanker fra det runde kontorvindue! 

Fingrene er barnets første legetøj! Hvem har ikke været fuld af beundring og begejstring 

over at se et lille barn ligge i sin barnevogn eller vugge og kigge på sine 

hænder? 

Vi ved det alle, men det er svært at glemme i hverdagens travlhed, hvor meget vi 

mennesker bruger vores hænder. 

Første uge i august var fire fra personalet af sted til Børnehavekurset i Oslo. Der 

fulgte vi mange spændende undervisningstimer, hvor Steiner-pædagogikken stod 

i centrum. En morgen fik vi af foredragsholder David Brierley spørgsmålet: Hvor 

mange positioner har din hånd udøvet før morgenmaden? Jeg vil opfordre alle til 

at tælle, hvis du ønsker svaret, giver vi det gerne, men tæl først. Lidt hjælp skal I 

få med på vejen, tallet er to-cifret. 

Børn bruger deres hænder næsten fra første øjeblik, de kommer til verden. Måske 

er det derfor, vuggestuebørn og børnehavebørn er så glade for fingerlege, for i 

hænderne ligger menneskets muligheder, eller hvad? 

Med venlig hilsen 

Kari Anita Frydenlund 

VUGGESTUEN TYTTEBÆR 

Vi vil gerne byde velkommen til Idun og hendes familie. Medio oktober starter 

Eskil i vuggestuen. Også velkommen til ham og hans familie. Til Rosalina og 

Frederik vil vi gerne sige tak for en dejlig tid i vuggestuen. Rosalina skal videre i 

Skovhuset og Frederik fortsætter i Blåbærstuen. 

Vi nyder de gode septemberdage med blå himmel. Der bliver gravet i sandkassen 

og kørt med de små trillebøre. Børnene elsker at være ude at lege uanset vejret. 

De bedste hilsner fra 

Heidi, Birgitte og Line 

4


BLÅBÆRSTUEN 

G P S viser vejen til rette mål. Og målet for os - Gitte, Paivi og Sussi - er en hjertevarm, 

harmonisk stue med daglig rytme og et godt samarbejde med husets andre 

store og små brugere. 

Vi har netop overstået høstudflugten til Bondemand Per, en dejlig lang tur gennem 

det fynske landskab. Endelig når vi bondegården, hvor der er både køer, geder, 

hund, kattekillinger og en bondemand og en bondekone, der vil høste med 

os, imens vi synger høstens sange – det er, hvad børnene fortæller, da vi kommer 

til Skovly. 

Hjemme i huset gør vi klar til høstfest, vi binder kranse, kværner korn til mel, 

bager høstbrød og ”ryster” smør. Vi hører eventyr om Bedstefar, der trækker roen 

op i vores nyindrettede eventyrrum i dueslaget. 

Efter høstfesten går vi ind i Michaelstiden, som afsluttes med dværgefest. 

”Dværge små så stille gå, 

tager dværgehuer på 

tisla-tasla-let på tå 

man ser dem ej, 

man hør dem ej, 

de meget hurtigt gemmer sig”. 

Festen holdes på Michaels-dag den 29. september. 

I gammel tid var denne dag også en høsthelligdag, hvor man gik i kirke og takkede 

for, at høsten var godt i hus – det er også indgangen til mørketiden i naturen. 

Sct. Michael er Lysets engel og festen holdes for at minde os om, at lige som 

Ridder Georg med sit Michaelssværd i eventyret er i stand til at dræbe dragen, 

kan vi takket være lysets kræfter af erkendelse, mod og handlekraft, også overvinde 

mismod, frygt, vrede og andre svære tilstande i og omkring os. 


Blåbærstuen i Skovly 

Gitte, Paivi & Susse 

5


SKOVHUSET 

Så blev det september og den første hyldesaft er lavet, marmeladen er kogt af æbler 

og blommer, og store smukke hokkaidoer og græskar kommer til syne på 

markerne og bliver bragt til Skovhuset! Høsten skal i hus!!! – Og høsttiden, den 

stopper ikke ved en høstfest, nej, den strækker sig langt ind i efteråret! 

Vi har i år prøvet noget nyt – vi var på høsttur til ”Per Bondemand” langt nede på 

Sydvestfyn… 

Per tog sine gamle leer frem fra laden, og imens vi sang: ”Vil du vide hvordan 

bonden, han sliber sin le...” – så lod Per strygespånen hvæsse den gamle rustne 

le, så den blev skarp og god! Strygespånens klang kunne høres vidt omkring i 

bakkerne, kan I tro! Ikke en lyd, man hører hver dag nu om stunder!!! 

Leen på nakken og gennem skoven, forbi fårene og op ad bakken, hvor et barn 

konstaterede: ”Nåe, rødbederne sidder nede i jorden!?!? – og over til marken med 

en skønsom blanding af vikker og ølandshvede. Når Per havde slået med leen, 

mens vi sang, fik vi nogle skønne store neg på nakken alle sammen, nogle så store, 

at vi dårligt kunne se, hvor vi skulle gå… Imens stjal vi voksne os til at nyde 

udsigten over Horneland og øhavet med Lyø i det fjerne!!! Nedad mod gården 

igen, hvor køerne stod og kiggede på os… 

Muhhh!!! sagde den ene 

Møøhh!!! sagde den næste… 

…og de kiggede på os med deres store, brune nysgerrige øjne!!! De var alle 

sammen lidt ivrige for at se, om de neg der var til dem??? 

Så spiste vi madpakker – og i øvrigt æbler, pærer, brombær, mirabeller o.s.v., 

o.s.v. Vi kiggede på kalkuner og på katte, der var søde, og vi legede i skovkanten 

og på marken. 

Så sagde vi farvel og drog op til vores bus med alle negene!!! Buschaufføren var 

MEGET flink, han læssede negene om bagi, og det gjorde ikke noget, at der var 

halm, strå, græs o.s.v. overalt i bussen!!! 

I Skovhuset er der som sædvanlig travlhed med alle sensommerens gøremål, 

hvoraf vi allerede har nævnt nogle! Rønnebærkranse, hybensnore, hødukker, 

halmkranse og eventyr om underlige grøntsager og frugter, og ét om en roe, der 

var så stor, at bedstefar knapt ku’ få den op af jorden! Og vi har selv set den roe!! 

Den var KÆMPESTOR! 

Vi holdt høstfest, mens regnen holdt sig borte! Det lykkedes lige! Vi sang de allerfleste 

af de sange, vi kender om bonden, som høster, om møllen, om bondens 

dyr og om de bittesmå mus, der piler hen over gårdspladsen og leder efter korn! 

Og vi blev alle glade, da vi så det dejlige høstbrød, de skønne kager og de festlige 

lagkager, som I forældre bragte med – Tak skal I have, for en rigtig vellykket 

fest! 

6


Brombærrene modnes og æblerne er mer’ og mer’ røde… 

Vi går efteråret i møde, det er helt sikkert! 

Vi er kommet ind i den gode rytme i huset og har fået de nye børn med. 

Vi går ture, tegner, maler, har eurytmi og bål og skovtur igen… Ikke én dag keder 

vi os, selvom der er nogle drenge, der ikke forstår et muk af, hvorfor vi ikke 

snart får en MEJETÆRSKER! 

Mange hilsner fra Skovhuset 

Snøfryd, Sue og Susanne 

P.S. Her følger efterårets gode opskrift: 

Knækbrød med kerner 

1 dl Havregryn 

1 dl sesamfrø 

1 dl hørfrø 

1 dl solsikkekerner 

1 dl græskarkerner 

3,5 dl hvedemel 

2 dl vand 

1,25 dl olie 

1 tsk bagepulver 

2,5 tsk salt 

Havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver 

og salt røres sammen. Tilsæt vand og olie og rør ud til en jævn dej, der deles i 

to lige store portioner. Rul dem ud imellem to stykker bagepapir og læg dem på 

en bageplade. Skær dejen i firkanter med en pizzakniv og bag knækbrødene i 15- 

20 min. ved 200 grader. 

BØRNEHAVEKLASSEN SKOVLY 

Ja, nu er vi så kommet i gang - alle 14 børn i børnehaveklassen i Skovly. Den 3. 

september kom en stor bus og hentede alle børn i Skovly og Skovhuset. Vi skulle 

nemlig på bondegårdstur. Vi besøgte Per bondemand på hans skønne gård. Vi 

høstede en masse korn, som vi fik med hjem. Bussen, vi kørte i, var en dobbeltdækker 

bus, wauuw……… 

Den 10. september holdt vi så den årlige høstfest med børn, forældre, søskende 

og besteforældre - tak for en dejlig fest. 

Mange høsthilsner 

Monique & Ann-Mette 

7


8


SFO 

Efteråret er en dejlig tid, hvor det skifter mellem at være godt at være inden- og 

udendørs. 

Indendørs kan man sidde to og to og bygge og konstruere, eller man kan sidde 

rundt om bordet og deltage i en fælles aktivitet eller noget, man selv finder på, 

man kan tegne, spille spil eller lege en leg, som involverer mange både piger og 

drenge. 

Hvis de voksne har lavet te og det er onsdag, så kan man også sidde og nyde en 

kop sammen med en friskbagt bolle, mens brune blade hvirvler i luften udenfor. 

Udendørs er vejret jo lunefuldt, så nogle dage har man bare arme, andre dage er 

man pakket vandtæt ind fra top til tå. 

Men der er så mange gode legemuligheder udenfor. Ikke mindst i dette efterår, 

hvor der er blevet bygget det meste af et skib på sommerens stævne. Det er vidunderligt 

at se alle de muligheder, børnene finder her. 

Og mange forskellige klassetrin er mødtes for at prøve kræfter på overlæggeren. 

Ikke altid med lykkelig udgang dog! 

Det bliver spændende at se, hvordan legen udvikler sig. 

Her i efteråret holder vi også æblefest i SFO´en. Det bliver en uge, hvor vi spiser 

masser af æbler og nyder naturens overflod af denne skønne frugt. Derudover leger 

vi æble-lege og laver andre æbleaktiviteter. Denne tradition er udsprunget af 

det dejlige Ingrid Marie æbletræ, vi har i vores have. Vi har fået fortalt, at Poul 

Erik Black engang fik det i fødselsdagsgave, og han plantede det i det, der dengang 

var Gretes og hans have. 

Ellers kan vi nævne, at næsten alle pædagogerne i SFOén og nogle forældre og 

venner i år deltog i DHL- stafetten. Dermed har vi bidraget til skolens synlighed, 

da vi løb i t-shirts med Steiner-slogans, så som ”barndommen genudsendes ikke”. 

Bliver det ikke skønt den dag, hvor vi kan høre kommentatoren sige i højtaleren: 

”ja, her kommer så Rudolf Steiner skolen i mål...”, sådan som han i år gjorde 

med Odense friskole! 

Ellers minder vi om forældrekaffe fredag fra 12.30 – 15.00. 

Venlig hilsen 

Pædagogerne i SFO 

9


1. KLASSE 

I 1. klasse er der så småt ved at komme form på. Det gælder både vores formtegninger 

og de bogstaver, vi har haft indtil nu. Der er også form på dagen, så vi 

ved, hvornår det er tid til at synge, hvornår vi skal lege, hvornår vi skal arbejde 

og ikke mindst, hvornår vi skal spise. 

Der er form på kredsen, når vi danser og leger, og på stolekredsen, når vi sender 

ordet rundt og spørger: ”What's your name?” og leger ”fruit salad”. 

Vi øver os i at formulere os, når eventyret skal genfortælles, og når der fortælles 

om små og store oplevelser i weekenden. Her er det ikke bare en kunst at fortælle, 

men også at lytte med interesse. 

Hvis man var en flue på væggen – eller en mus i hjørnet (og der er flere af børnene 

som bestemt har set en mus bag gitteret ved gulvet...), så ville man se, at der 

også er stunder i 1. klasse, hvor der ikke er så meget form på. Det er, når vi går 

rundt på borde, stole og balancebom. Så er der et mylder og et virvar, og så er 

kunsten at komme uden om hinanden, at give plads og bevæge sig roligt omkring. 

Jo, der er meget som skal læres, når man er blevet skolebarn. 

Venlig hilsen 

Dorte Watt 

2. KLASSE 

Vi er kommet rigtig godt i gang efter sommerferien, - har lært de små trykte bogstaver 

og er netop begyndt på en regneperiode, hvor vi repeterer tabeller og genopfrisker 

de fire regnearter. 

Fortællestoffet har hver dag været ”Nøgleblomsten” – en historie om Kong Mansolin, 

den tusindårige konge over alle dyr. Han er blevet syg, og ”Trylledoktoren” 

har begivet sig ud på en lang vandring for at finde nøgleblomsten, som er 

den eneste medicin, der kan redde kongens liv. 

Indtil trylledoktoren kommer tilbage, holdes kongen i live af historier, som alle 

mulige forskellige dyr kommer og fortæller ham. Han får besøg af en løve, en 

drage, et får, en kanin, to mus, en ulv, en bille, 10 humlebier, et æsel og flere andre 

dyr, der alle har en helt ”personlig” beretning, som kvikker den gamle konge 

op. Det er meget spændende, om Trylledoktoren finder nøgleblomsten og når 

frem i tide, inden kongen dør. 

10


I arbejdshæfterne har vi flittigt illustreret og skrevet tekster med relation til fortællingerne. 

Den første håndarbejdstime kom de sidste strikkede dværge med … og alle elever 

er nu i gang med at sy en håndarbejdspose, - kædesting på hørstof, - en grøn 

ranke med blomster i mange forskellige farver. 

I den kommende uge har 1. og 2. klasse et par fællesarrangementer. Mandag skal 

vi med bus på en udflugt til Skovsøen og tirsdag på en vandretur til musiklegepladsen 

i Højby. Fredag deltager vi i grundskolens ”Store legedag”. 

Stemningen i klassen er god; Vi synger, spiller, reciterer og lærer hver dag noget 

nyt. 

Venlig hilsen 

Elsebeth Rosenlund 

11


3. KLASSE 

I 3. klasse er vi begyndt skoleåret med Selma Lagerlöfs skønne fortælling: ”Skiftingen”. 

Siden er vi i gang med, at høre hvordan verden blev skabt. Fantastisk at opleve 

hvilken mening, det giver, f.eks. på tredje dag i skaberværket at høre om, hvordan 

jorden klædes grøn med urterne med deres frø og træerne med deres frugter, 

alt hvad netop næres af jorden, lyset og vandet, som jo var blevet skabt i dagene 

forud. 

Samtidig går vi på ordjagt og finder ud af hvilke familier, de forskellige ord hører 

til. Indtil nu har vi ledt efter verber og substantiver. I vores lille grammatikhæfte 

er der af og til lektier, der skal laves. 

I onsdags var vi i marken med segl og le for at høste. Det var en skøn dag, det 

blæste godt, men det var tørt og børnene høstede under sang, de var flittige og 

gode til at hjælpes ad med at skære og binde til neg. Nu ligger kornet i klassen, 

klar til at blive tærsket, malet til mel og bagt til brød. Dette danner sammen med 

håndarbejde en god overgang til næste periode, som er hjemstavnslære. 

I håndarbejde, hvor vi har fået Helle tilbage, er vi i gang med at karte uld og 

spinde det til dejligt garn. Der spindes på håndtene og det foregår under hyggelig 

snak, men også med god koncentration, så at garnet bliver jævnt. 

Et af vores nye fag er gymnastik, som børnene glæder sig til hver gang. Det er 

skønt at se, hvordan klassen med stor iver går i gang med opgaverne, der stilles. 

Der kommer farve i kinderne og sved på panden. 

Et andet nyt fag er violintimerne. Lytter man ved døren, når der spilles, kan man 

godt undres… det lyder allerede godt…. Ja, men der skal øvelse til – hvert barn 

har fået en violin med hjem, så nu gælder det om at få spillet lidt hver dag. 

Nye fløjter har vi også fået, nemlig dem, som kan spille alle melodierne! Man 

kan jo på egen hånd lytte sig til de melodier man kender, der lyder allerede julesange… 

I klassen spiller vi ”I østen stiger solen op”. 

Dejligt, hver dag at møde begejstrede børn. 


Jeanette 

12

Lidt om maletimen: 


5. KLASSE 

Når vi skal male, indledes timen med stor fysisk aktivitet. Klassen har lige netop 

afsluttet en time, og nu gælder det om at få alle sat i bevægelse med maleforberedelserne. 

Papir i blød, farver, spande, pensler, uddeling af malepapir – og så, 

når alt det praktiske er gjort, skal vi alle falde til ro. Så skal læreren give et kort 

oplæg til maletimen. 

Her i 5. klasse forsøger vi, i endnu højere grad end tidligere, at få eleverne til at 

arbejde mere nuanceret og præcist med farverne. For eksempel bliver vi bevidste 

om, at mark eller en skov ikke bare er grøn, et hav eller en himmel er ikke bare 

én slags blå. Forholdet til farverne må udvikles fra det mere symbol- og signalagtige 

til en begyndende fornemmelse for farvernes virkning på det hvide malepapir. 

Farveperspektivet, som det kan opleves ved betragtning af landskabet, med 

dets pågående farver i forgrunden, kraftige med et varmt skær, og de vigende 

dæmpede, blege og kølige i baggrunden, vil fremkomme gradvist. 


Carsten Døssing 

6. KLASSE 

Nu er vi rigtig godt i gang med et nyt skoleår! Et skoleår, der byder på nye fag! 

6. klasse er nu, efter et år på deres individuelle instrumenter, begyndt i henholdsvis 

strygerorkester og harmoniorkester! Det giver nye spændende udfordringer – 

ikke alene skal man klare sine egne noder, man skal også følge med i de andres – 

lytte, rette ind! Vigtigt bliver det at kunne tælle! På fingrene endda, når man måske 

skal holde pause i 24 takter, mens de andre spiller lystigt videre! 

Et nyt fag er også sløjd, som klassen har glædet sig meget til at få! De første opgaver 

er snitteopgaver! Der skal snittes knager og smøreknive – og helst ikke for 

mange ”tilsnitninger” af fingrene! De er faktisk skabt, så de passer! 

Skoleåret indledtes også i år med en geografi-periode! Det er et godt udgangspunkt 

at høre, hvor alle har været i sommerferien – indenlands og udenlands! I år 

skulle alle skrive dagbog i en uge af sommerferien! 

13


Alle har været oppe ved de store kort og fortælle om stedet, de har været! Hvordan 

kom man derhen? Hvordan var landskabet? Plantelivet? Dyrelivet? 

Derefter havde vi Europas geografi! Vi tog afsæt i en mængde øvelser i at bruge 

et atlas! Hvad hedder Europas lande og deres hovedstæder? Hvad hedder de højeste 

bjerge i Nordeuropa? De højeste i Sydeuropa? Find tre floder i UK og en i 

Irland! Hvilke lande løber Donau igennem? Igennem hvilke større byer løber floderne 

Rhinen, Elben, Donau, Moldau? Og find en række navngivne byer i Europa! 

Derefter tog vi konkret fat på et helt opdateret Europakort med alle 46 lande! 

Noget overraskende for alle, at der er SÅ mange lande/stater i Europa! Vi gik 

nærmere ind på en del af landene! I perioden arbejdede vi også med klimabælter 

og hydroterm-figurer – så alle blev ganske meget klogere! 

I den følgende periode har vi taget fat på matematik! En af årets nye udfordringer 

er procentregning! Hvad betyder egentlig ordet procent? Pr. hundrede! Mange 

drøftelser af hvor forskellige 100 % kan være? En bonde har 4 køer – ergo er de 

fire køer 100 % af hans køer! En storbonde i USA har 3000 stykker kvæg! De er 

hans 100 %! 

For at anskueliggøre procenterne, lavede vi et procentmålebånd! En 1 meter lang 

bukseelastik inddeltes i 100! Man fandt sig så en enhed på 100% (Større end den 

1 meter!) Fx et skolebord! Hvis skolebordet er 100 %, hvad er så et penalhus, en 

blyant, en sangbog, en tommelfinger, et stykke kridt, en næse osv. osv. I forhold 

til bordet! Og man går naturligvis hele tiden ud fra samme ”grund” – nemt?? Joh 

– da man først fik fat i det! 

I skrivende stund har vi projektuge! Leg og oplevelser i naturen”! Ugen byder for 

6. klasses vedkommende på et ”morseløb” rundt i omegnen på gåben! En cykeltur 

til Tarup-Davinde grusgravområde med indlagt travetur! Vandretur til Hollufgaard 

med O-løb! Og endelig bustur til Gorillapark nær Stenstrup. Ugen sluttes 

af med en fælles legedag arrangeret af 8. klasse! Der skulle være gode muligheder 

for at få styrket muskulaturen i såvel arme som ben! Og forhåbentlig også 

lattermusklerne! 

Klassen har før ferien måttet tage afsked med 3 kammerater – heldigvis har vi efter 

ferien budt velkommen til Clara, Nina og Aske! Vi håber, de og deres familier 

bliver glade for skolen og kommer til at trives! 


Grete Black 

14


7. KLASSE 

15-20 minutters løbetræning i to uger før afrejsen til Bornholm viste sig at være 

en god investering, da lange gåture og ikke mindst cykelture skulle mestres. 

7. klasse er netop hjemvendt fra et lejrskoleophold på Bornholm. I ugerne op til 

varmede vi godt op med Grønland og Bornholm. 

Således var eleverne sat godt ind i Bornholms geografi og geologi, der var spændende 

fortællestof rundt omkring. 

En bustur med en "sjov fætter" som chauffør gav eleverne en speciel oplevelse på 

Sydbornholm. Rytterknægten blev erobret og Ekkodalen blev spurgt: " Hvad gi´r 

læreren naturligvis?" 

Efterfølgende blev tæerne og meget mere luftet ved Dueodde i halvkolde bølger 

med sol fra en skyfri himmel. 

I Nexø havn blev den danske hjemmebyggede raket og ubåd beundret. Svaneke 

bød på røget sild og det var en god og anderledes oplevelse for mange. Lakrids 

og bolsjer blev prøvesmagt, glaspusteri og andet beundret. Som sidste ophold 

ventede Rokkestenen i Paradisbakkerne. Stenen kunne rokkes!! 

Tirsdag ventede en god cykel- og gåtur til Ols kirke, Hammerknuden og afsluttende 

Hammershus. Som eleverne skrev i deres dagbøger den dag: op og ned og 

op og ned.. Stejle skrænter og klipper skulle erobres, for dernæst at kunne få de 

smukkeste naturoplevelser med udsigten over nordbornholm og Østersøen. 

Onsdag blev kaldt den seje cykeltur. En guide ventede ved Østerlars kirke og 

fortalte "fra kirke til borg". En spændende rundvisning i kirken og efterfølgende 

i Middelaldercenteret bød på interessant stof fra middelalderen. Interesseret 

fulgte eleverne med i guidens beskrivelser omkring livet på borgen. 

Hjemad gik turen langs kysten omkring Gudhjem. En skøn tur med tæer ned i høje 

bølger, en god sidevind fulgte os hjem mod Olsker. 

Torsdag bød på et besøg på stenbruddet Moseløkken. Her var god baggrundsviden 

en fordel, da en meget engageret ældre medarbejder fortalte om datidens 

og nutidens opgaver i stenbruddet. Eleverne prøvede selv at flække store granitblokke 

og ridsede i mindre sten. Derfra gik cykelturen til Hammershavn. Sejlturen 

ind i den våde ovn og omkring kamel- og løvehovederne, Gorillaen, fiskeren 

og hesten, der styrter op af skrænten, var en fin afslutning sammen med den fantastiske 

oplevelse at se Hammershus fra søsiden. Her havde man gået to dage før. 

Eleverne nåede trætte, men glade hjem til Odense om fredagen med mange nye 

gode oplevelser i baglommen på det faglige, men allermest nok på det sociale 

område. 


Gabriele Lang 

15


16


Michaelsspil 

Allerede i maj måned begyndte eleverne fra 12. klasse at øve Michaelsspil. 

Senere kom 5. klasse også i gang. 

Det er os en glæde at kunne indbyde jer til at komme og se denne smukke 

Michaels-legende, opført af 5. klasse og 12. klasse med eurytmi og musik. 

I spillet føres vi ind i kampen mellem det gode og det onde – i kampen om 

mennesket – de mørke magters kamp om at vinde mennesket. 

Lucifer, den lokkende magt, frister og lokker menneskene bort fra de opgaver, 

de har her på jorden – og fører dem ind i en illusionernes verden, mens Satanael 

repræsenterer de forhærdende kræfter, som vil trække menneskene for langt ned i 

det materielle og binde dem der. 

Imellem disse magter står St. Michael og giver menneskene mod og styrke til at 

holde disse mørke magter i skak – og finde vejen på midten, som er den eneste 

vej, der fører til frihed. 

Skolens St. Michaelsspil giver en oplevelse af denne dramatiske kamp, som hele 

tiden finder sted overalt i verden og inde i hvert menneske. 

Kom og se dramatiske, udtryksfulde bevægelser, dragter i smukke farver, og lyt 

til udvalgte skønne og til tider kraftfulde musikstykker. 

Torsdag den 28. oktober kl. 19.00 

Stykket varer ca. 30 min. 


Kollegiet 

17


8. KLASSE 

Traditionen tro startede vi efter sommerferien med matematik. Efter mange uger 

uden skolens krav om nærvær og daglige pligter er det en god måde at vågne op 

til dagligdagen på. Ligninger med èn ubekendt blev præsenteret og de fleste måtte 

nødtvunget erkende, at vi havde arbejdet med problematikken før! Så lektier 

for hver dag og sommerferien var hurtigt langt væk i bevidstheden. Næste skridt 

på den uendelige stige af indsigt i matematikkens gåder blev 2 ligninger med 2 

ubekendte. Her stod mange af. Det virkede fuldstændig uoverskueligt! Men ved 

fælles hjælp fik de fleste fat i arbejdsmetoden. Jeg søgte på nettet for at finde ligninger 

der, så jeg ikke selv skulle lave dem. Det viste sig temmelig svært. De 

steder jeg søgte havde beskrivelser af, hvordan man trykker på en lommeregner 

for at løse ligningerne! I 8. klasse forsøger vi at få eleverne til selv at indse sammenhængene. 

De skal lære håndværket uden at være afhængige af maskiner. I 9. 

klasse kommer lommeregneren. 

Men maskiner er overskriften på vores nuværende periode. Verdenshistorien fra 

ca. 1700 og op til vore dage er emnet med hovedvægten lagt på den industrielle 

revolution. Vi har forsøgt at leve os ind i en tid, hvor arbejdsdagens længde var 

afhængig af dagslysets længde. Hvordan var det at gå med en osende lyspind i 

munden, så hænderne var frie til at arbejde? Hvor stearinlysets opfindelse var et 

stort fremskridt! Og dampmaskinens omvæltning af hele samfundet. Fra bondesamfund 

til industrisamfund på godt og ondt! 

Så blev elektriciteten anvendelig i industriens tjeneste. Men en maskine uden ild 

under? Ledninger uden hul i! Hvordan skulle der kunne gå strøm igennem dem? 

Markedsgøglere havde kronede dage med disse uforståelige ting, som meget få 

mennesker havde indsigt i. Men virkningen havde mange gavn af! Hvis hele 

Danmarks befolkning arbejdede legemligt hårdt et døgn igennem kunne vi kun 

producere ca. 10 % af den energi vi forbruger på et døgn! Det sætter vores afhængighed 

af maskiner lidt i relief! 

8. klasse byder på mange nye ting. Eleverne er nu med i overbygningens orkestre, 

kor, recitation og drama. Her stifter man bekendtskab med alle elever i 

overbygningen. Forude venter en orkesterrejse. Præsten kommer en dag om ugen 

for at forberede eleverne til konfirmationen. Der er bestilt plads på Soleggen i 

Norge til vinterferie på ski. Der bliver en to måneders opgave. Vi skal lave et 

større skuespil. Jo, udfordringerne er mange (også for lærerne i en 8. klasse!). 

Men heldigvis er arbejdsglæden, det gode humør og begejstringen stadig til stede. 


Kurt Christensen 

18


2. vg. 

2. VG (11. klasse) har i perioden fra den 23/8 til den 17/9 beskæftiget sig med 

biologien inden for de følgende tre områder: Cytologi, embryologi og genetik. 

Perioden startede ud med, at hver elev individuelt valgte et emne inden for de før 

nævnte områder, som nogle uger senere skulle fremlægges i form af foredrag for 

resten af klassen, samt et foredrag om et dyr eller en levende organisme, man 

selv havde valgt med tegning. Hver elevs individuelle bidrag ville til sidst blive 

samlet til et fælles periodehæfte. 

I den tredje uge af biologiperioden havde 2. VG mikroskopi, hvor hver elev 

medbragte en prøve fra enten en sø, å, vandpyt og en lille edderkop kom der da 

også med, som blev kigget igennem; og det var ikke kedelige ting, man fik at se! 

I en af de sidste uger i perioden blev der holdt debatgrupper, hvor hver gruppe 

valgte en række emner inden for det biologiske område, som de ville debattere. 

Mange spændende samtaler blev ført i disse debatter, der omhandlede blandt andet 

kunstig befrugtning, aktiv dødshjælp og gener m.m., som i den sidste uge af 

perioden blev rundet af med en skriftlig prøve i de gennemgåede emner. 

Men ét gennemgående spørgsmål, som er blevet ved med at dukke op gang på 

gang i denne periode, har været: Er det den materielle organisme (stoffet med sit 

DNA) eller er det den ideelle organisme, som udfolder sig i tiden, der giver organismen 

form? For uanset hvor mange svar og hypoteser naturvidenskaben finder 

frem til, bliver der ved med at dukke nye spørgsmål op, som ikke kan besvares. 

Man må sige, at det har været en spændende biologiperiode, der har åbnet os for 

en større forståelse af biologien, som vi kun kan takke vores kære lærer Poul Erik 

for! 

Skrevet af Julie og Thomas, 2. VG 

19


”Den længste rejse begynder med det første skridt” 

eller ”Vejen til Darmstadt” 

Fra første skoledag (eller børnehave) arbejder eleverne med og oplever musikken 

gennem ”den danske sangskat” Ingemann og Weyses morgen- og aftensange, 

sange om det nære, om dyr, naturens ekko: ”Jeg ved en lærkerede”, ”Hør den lille 

stær”, sanglegene ”Der kom en mand fra det Røde Hav”, ”Bonden gik i skoven 

at skære træ”, og ret hurtigt efter skolestart øver eleverne den pentagone fløjte 

med enkle sangbare melodier. Musikken glæder og beriger det modtagelige barnesind, 

og sanglegene med de enkle regler former, og mange gentagelser giver 

sikkerhed og kraft til det store arbejde, det er at gå i skole, at lære de mange nye 

mennesker at kende. Læreren, klassekammerater, SFO’en og skolelivet i al almindelighed. 

”Over broen” 

I 3. klasse lærer eleverne den diatoniske fløjte – blokfløjten, som giver mulighed 

for at spille mere komplicerede melodier og flere stemmer til samme melodi. Violinspillet 

i 3. og 4. klasse udvikler elevernes gehør i høj grad. I violinspillet er 

der ingen ydre korrektion for tonens beliggenhed. Der er ingen bånd eller huller, 

som skal åbnes eller lukkes – eleverne må med deres ører afgøre, om tonen er for 

lys eller mørk. Derfor er det væsentligt, at de beskæftiger sig med melodier, de 

kender og er forbundne med. Dyrene, naturens liv, ”Lille hare springer frem” er 

et stort hit på dette alderstrin (9.-10. år). Glæden/begejstringen skal bære arbejdet 

med at få violinen til at frembringe de toner, som melodien kræver. 

”Den store port i Kiev”. 

Korsangen i 4.-5. klasse stiller store krav til elevernes gehør og evne til at lytte, 

at følges med de øvrige stemmegrupper, og i 5. klasse har eleverne fået deres 

fremtidige orkesterinstrument. Efter et års instrumentundervisning spiller eleverne 

i 6. og 7. klasse i harmoniorkester (blæsere og slagtøj) eller strygeorkester. 

Det er en stor udfordring og opgave at få stemmerne til at klinge sammen – at 

følges ad i en så stor sammenhæng – med så mange forskellige stemmer og 

klangforskelle. I den ugentlige musiktime har eleverne prøvet at få alle klassens 

instrumenter til at indgå i en musikalsk sammenhæng. Disse orkestre for 6. og 7. 

klasser giver koncert i Domkirken til jul og til sommerfesten og desuden ved skolens 

månedsfester. En kærkommen lejlighed til at vise, hvad vi har lært og hvor 

langt koncentrationsevnen kan bære. 

20


”Den store klokke i Peking”. 

Fra 8. til og med 12. klasse spiller eleverne i skolens store harmoniorkester, symfoni- 

og strygeorkester. Heri er kravet til intonation, rytme og dynamik noget 

større end hidtil og det er godt at have nogle ældre elever at støtte sig til, når man 

ankommer hertil. 

Disse orkestre optræder ved skolens nytårskoncert på Magasinet, på den årlige 

orkesterrejse til Tyskland, Holland, Frankrig, Sverige og Norge. 4 til 5 koncerter, 

som eleverne også spiller for skolens elever og forældre, når vi er vendt hjem. 

”Moderne tider”. 

Den kulturstrøm, som vi er en del af, afspejles også i de værker, eleverne spiller. 

Fra ”Bach til Rock” hedder en af de kompositioner, som 6. – 7. klasses harmoniorkester 

ofte lærer at kende, og denne titel dækker meget godt den alsidighed i 

repertoiret, som skolens elever lærer at kende på egen krop. 

”Tidsånden”. 

Baroktiden, som Bach er en betydelig eksponent for udmærker sig ved en stærk 

og flot melodi klarhed og storhed samt enkle former. Komponisterne var optagede 

af at skildre Jesu Kristi liv og død i musik. Juleoratoriet af Bach og Händels 

Messias er værker, som stadig i dag betragtes som af en enestående kraft og 

skønhed. Den periode, som fulgte umiddelbart efter, og som bliver kaldt wienerklassikken, 

blev ledet af Haydn, Mozart og Beethoven beskæftigede sig meget 

mere med det enkelte menneskes skæbne og muligheder for udvikling. Mozarts 

operaer ”Tryllefløjten”, ”Figaros bryllup”, ”Don Juan”, ”Cosi Fan Tutte” omhandler 

alle de spørgsmål, som optager det enkelte menneskes ønsker, lykke, lidelse 

og begær. I 5. – 6. klasse er ”Tryllefløjten” et arbejdsområde i den ugentlige 

musiktime – Mozarts korte liv fortælles, indholdet af operaen gennemgåes, og 

sange derfra synges, eksempelvis Papagenos arie, ”Jeg er en fuglefænger”. Skolens 

symfoniorkester har spillet en del satser derfra, og skolens elever, lærere og 

forældre opførte hele værket på Magasinet 3 gange i 1996 i anledning af skolens 

25 års jubilæum. 

”Den musikalske globalisering”. 

Slog igennem i begyndelsen af det 20. århundrede. Jazzmusikken udvikledes af 

de amerikanske negre. Den hvide befolkning blev også begejstret for dette musikalske 

udtryk – og europæerne assimilerede også denne genre. Den sydamerikanske 

Bossa Nova blev også et element i jazzmusikken. Danmark fulgte ganske 

godt med. Niels Henning Ørsted Pedersen på kontrabas og Palle Mikkelborg på 

trompet er kendte navne også internationalt. Med opdagelsen/ opfindelsen af fo- 

21


nografen, grammofonen, båndoptageren, CD’en, Ipod’en osv. blev det muligt at 

lære alverdens musik at kende uden at være på åstedet. Og ud af denne teknologiske 

impuls er der opstået så mange stilarter og genre, at det vil være umuligt 

for et menneske at have et bare overfladisk kendskab til disse mangeartede udtryk. 

På denne måde er vi blevet ejer af og er i stand til at lære alverdens musik at 

kende, studere den, lære den at spille. 

I musikhistorieperioden hører eleverne Beethovens ”5. symfoni” – Pucinnis 

”Madame Butterfly” – Ravels ”Bolero” osv. I orkesterspillet beskæftiger de sig 

med disse komponister konkret og det hørlige resultat afslører i hvor høj grad 

komponistens musikalske tanker og følelser kommer til udtryk. Alsidigheden i 

det 20. århundrede spejles også af den sporadiske liste af værker, som vore orkestre 

har spillet, eksempelvis: 

− G. F. Händel - Messias 

− Vivaldi - Violikoncert G-dur 1. sats 

− W.A. Mozart - Klarinetkoncert 2. sats 

− Fr. Schubert – 3 valse 

− W.A. Mozart – satser fra Tryllefløjten 

− F. Schubert – Militærmarch 

− G. Bizet – Carmen uddrag 

− G. Verdi – Preludium 

− Pärt – Fraties 

− M. Jackson – Heal the world 

− M. Jackson – Beat it 

− P. Desmond – Take five 

− H. Mancini – Pink panter 

− Fly me to the moon m. sangsolist 

− Fra Titanic – My heart will go on m. Sangsolist 

− Ringenes herre suite 

“Alsidighedens og fællesskabets apoteose”. 

Vore elever orienterer sig i mange genrer og også - og ikke mindst - i den musik, 

som fremstilles i deres egen tid. Ganske få lytter til den musik, som vi kalder den 

klassiske – de fleste hører den, fordi deres forældre lytter til den gennem radioen. 

Der har været en del spørgsmål vedrørende kvaliteten af den ”moderne kommercielle” 

musik og om det også er en kvalitet for vore elever at øve denne. En stor 

del af denne genre kan siges at have et kommercielt sigte. Men dette behøver ikke 

at komme til udtryk i den måde, satsen arrangeres på eller på det udtryk, vi 

søger i melodien. 

22


”Epilog”. 

Engang besøgte vi på en orkesterrejse Rudolf Steinerskolen i Darmstadt (Tyskland). 

Da vi ankom til skolen, bemærkede jeg, at skolens orkester dagen forinden 

havde spillet Beethovens 1. symfoni, et værk som et professionelt orkester må 

arbejde en del med for at forløse. 

Vi selv skulle spille et arrangement af Stuart Johnston bl.a. ”a Gunfigthers burial” 

og ”Ranch Party”. Jeg tænkte, at skolens elever, lærere og forældre ville 

falde ned af stolene eller tænke sikke et ”rodeo”. Da vi var færdige med koncerten, 

var der en lang og stor applaus og skolens lærere kom til os og udtalte ”hvis 

vore elever ville spille med halvdelen af den begejstring, som jeres elever spiller 

med, ville vi være glade”. Den samme oplevelse/erfaring gjorde vi sidste år i 

Holland i Zutphen. Vi glæder os over, at vi med vore elever kan rejse ud i verden 

og glæde og begejstre børn, unge, lærere og forældre på vore broder- og søsterskoler 

i verden, og vi tror og håber, at vi vil have mulighed for at arbejde med 

musikken og vore elever på denne måde i fremtiden. En regelmæssig øverytme 

ved den første instrumentundervisning er en sikker vej til en god oplevelse af orkesterspillet. 

En stor hjælp og støtte for eleverne er, at forældrene er med til at 

hjælpe med at gennemføre den korte daglige stund med instrumentet, som udover 

at styrke deres instrumentale færdigheder også i høj grad øver deres vilje. Dette 

er første skridt på vejen til Darmstadt. 

Venlig hilsen 

Benny Christiansen 

23


Korsang 

Overbygningen 

Allerede i 3. klasse begynder vi så småt at synge flerstemmigt i form af kanonsang 

og enkle andenstemmer. 

4. og 5. klasse synger sammen i en ugentlig kortime. Her nuanceres arbejdet med 

harmonierne. 

Siden kommer korsang først på skemaet, når eleverne begynder i overbygningen. 

Der har i de senere år været fokus på korsang i form af en række film og udsendelser, 

der handler om, hvad korsang kan betyde i forskellige sammenhænge. I 

”Stemmer fra opgangen” skabes ved korsang et nyt fællesskab i et boligområde. 

En fransk film viser, hvordan et kor bliver samlingspunkt og åndehul for en 

gruppe utilpassede drenge på et barskt drengehjem. 

I en norsk dokumentarfilm ”Heftig og begejstret” skildres et mandskor, hvor aldersgrupperingen 

er fra under tyve år til tæt på halvfems. Koret er et varmt samlingssted 

i en kold by øst for Nordkap. Den svenske film ”Så som i himlen” foregår 

i et lille svensk samfund. Her vækker korsangen – på godt og ondt – gamle 

hengemte følelser til live. Men modsætninger og stridigheder mister deres betydning, 

når musikken tager over, lykkes, og når himmelske dimensioner opleves. 

Èn af vore 12. klasser opførte historien omskrevet til drama. 

På vores skole er det i kortimerne hele overbygningen kan mødes, - og i modsætning 

til orkesterspillet kan eleverne her deltage uden at have øvet. Stemmerne har 

vi jo alle lært at bruge. Vi kan altså synge – om ikke frit fra leveren, så forhåbentlig 

ret direkte fra hjertet. 

I korsang arbejder man jo med harmonier/samklang, - det musikalske element, 

som appellerer stærkest til følelseslivet. 

Naturligvis er vi nødt til at forme vort instrument, - stemmerne og skærpe vores 

lytteevne for at få musikken til at lykkes. Vi tilstræber i opvarmningen IKKE kun 

at arbejde ”stemmegymnastisk”, men at lytte os ind i en fælles klang – især ved i 

opvarmningen at gøre øvelserne flerstemmige. 

Vi er mange i overbygningen i år og har en usædvanlig god klang i dybden hos 

basserne, fin højde og renhed hos sopranerne, stærke og velklingende alter og friske 

tenorer, der smukt og rent tør gå i højden. 

24


Vi har arbejdet med Chr. Dyrsts ”Sensommervise” og har klaret de seksstemmige 

passager fint. 

Forude venter juleprogrammet til afslutningen i Domkirken, - og efter jul orkesterrejse-programmet. 

At synge i kor er en kunstnerisk social proces. Det kræver lytteevne at bevæge 

sig i den fælles klang, men også mod og parathed at være der med sin stemme, 

når det kræves. 

I det store kor er der for de yngre elever rutinerede folk at støtte sig til. 

Men i rytmisk kor, som foregår i de mindre grupper på vores orkesterdag, og 

hvor der arbejdes i perioder vekslende med recitation og drama, er det sværere at 

”gemme sig”! For nogle er det udfordrende at være ”mere på”, for andre kan det 

være stærkt grænseoverskridende overhovedet at sige en enkelt lyd – (altså af 

dem som er organiserede i musikken) – i denne sammenhæng. 

8. klasse er med i orkester og derfor også med i rytmisk kor. Her bør det fremhæves, 

at den nuværende 8. klasse går friskt og frejdigt til sagen. 

Vi har bl.a. sunget det gamle Beach Boys nummer ”Barbaran” i et 4 stemmigt arrangement 

og en blueskanon i swing. Vi forventer at gå i gang med ”Lullaby” af 

Birdland. 

Første halvårs arbejde med rytmisk kor er stilet mod nytårskoncerten. Herefter 

handler det om orkesterrejsen. 

Venlig hilsen 

Sven Skovbakke 

25


Lektielæsning 

Overbygningen 

Nu, hvor skoleåret er kommet godt i gang, er det nu, de gode arbejdsvaner skal 

genetableres. Mellem skole og fritid er et vigtigt bindeled lektierne i forberedelsen 

til næste skoledag. Hvad, man modtager af lærdom og instruktion henne i 

skolen, kan ikke stå alene af flere grunde: I skolen modtager man anvisninger på, 

hvorledes man skal øve sig, men kun hvis disse anvisninger følges, sker der en 

udvikling. At øve sig er essentielt, når man skal danne nye evner. En del af det at 

øve sig finder sted på skolen, men en vigtig del er overladt til den enkelte elev, 

som selv må sørge for at fordybe sig og øve sig i fred og ro uden distraktionsmomenter. 

Herved opbygges også nye kræfter og forventning til den kommende 

dags undervisning. Hvis et ungt menneske (eller barn) over længere tid får lektier 

for, og så ikke magter at udføre arbejdet derhjemme, oplever man, at vedkommende 

kommer umotiveret og kraftesløs i skole. Eleven har dårlig samvittighed 

og søger derfor typisk at gå i ét med væggen for ikke at blive opdaget. I sidste 

ende kan denne kedelige spiral af kronisk samvittighedsnag føre til skoletræthed 

og eventuelt et ønske om skoleskift i den tro, at forholdene så vil forandre sig. 

Men ofte flytter nissen også skole! 

Af ovenstående grunde er det af afgørende vigtighed, at forældre støtter op om 

deres børns lektievaner. Det kan anbefales at gøre lektier til en kær pligt, som 

bæres af en fast vane bestående i at ritualisere lektielæsningen ved simpelthen at 

afsætte et bestemt tidspunkt på eftermiddagen eller aftenen, således at det dagligt 

tilbagevendende tidspunkt i sig selv bliver bærende. Hvis et sådant fast tidsrum 

ikke etableres, vil det unge menneske hver dag opleve at skulle mobilisere en 

kraftanstrengelse for at bevæge sig hen til skrivebordet, som i situationen kan synes 

at befinde sig op til flere kilometer borte. 

Et godt tidspunkt er på den ene eller den anden side af aftensmaden, hvor familien 

må formodes at være samlet. Man bør ikke vente ret længe efter aftensmåltidet, 

før man går i gang, og er klokken blevet 22 eller derover, har det ingen gunstig 

værdi at begynde på 1 ½-2 timers lektielæsning. Et argument, der ofte fremføres 

af unge, når de møder uforberedt i skolen, går på, at de ikke havde tid grundet 

uopsættelige fritidsaktiviteter. Hertil plejer undertegnedes svar at være: ”Nej, 

lektier har man naturligvis ikke tid til – dem må man tage sig tid til med skånselsløs 

beslutsomhed.” Og her er forældres viljeskraft en afgørende støtte. 

26


Et andet tema er kvaliteten af det arbejde, der udføres. Den kan være meget svingende. 

Også her har de unge brug for forældrenes støtte. Når det unge menneske 

diskret og nærmest lydløst lister ud til kammeraterne, kan man som forælder lade 

en uskyldig bemærkning falde: ”Har du lavet dine lektier?” Hvortil svaret kunne 

tænkes at være et nogenlunde nådigt: ”Ja, selvfølgelig!” Nu har den voksne så 

muligheden for at give den unge en skak ved, med overbevisning i stemmen, at 

sige: ”Må jeg se?” Et ikke helt utænkeligt svar på et sådant spørgsmål kunne være: 

”Stoler du ikke på mig?” Hertil kan den voksne så replicere: ”Jo, naturligvis, 

skat, vist gør jeg da det; jeg ønsker blot at følge med i, hvad du laver henne i skolen.” 

Endvidere må det pointeres, at det er uhensigtsmæssigt med bemærkninger 

så som: ”Klokken er mange, så skynd dig at blive færdig med lektierne.” Lektier 

er ikke noget, der skal overstås hverken hurtigt, overfladisk eller sjusket! Nej, 

lektier skal man give sig god tid til, så de bliver udført omhyggeligt, for kun den 

præstation, der har krævet opbydelse af ens bedste evner og kræfter, bliver man 

stolt af at præsentere henne i skolen. Omhu med lektierne giver kræfter og erfaring. 

Et andet smertens barn er skolens musikliv. Vi fryder os alle over, hvor herligt 

det lyder, når orkestrene giver koncert, men det er et hestearbejde at få samspillet 

til at fungere, især fordi en del af de unge er aldeles utilbøjelige til at øve på deres 

instrumenter derhjemme. En ofte hørt undskyldning for ikke at øve på sit instrument 

lyder: ”Det magter jeg ikke og det behøver jeg for resten heller ikke, for 

det fungerer jo alligevel.” Men alle ved vel inderst inde, at det kunne være bedre. 

Her har jeg selv oplevet, at hvis man udvikler en kulturvane i hjemmet gående 

på, at de unge, når de har øvet sig på værelset, giver et lille nummer, en lille koncert 

for familien, kan det udvikle sig til et virkeligt skønt indslag i aftenens familieliv 

og befordre den unges interesse for at øve sig. 

Det er vigtigt, at børnene mærker, at man som forælder følger med i og interesserer 

sig for, hvordan det går i skolen, samt at man tager denne medleven helt alvorligt. 

Derved opbygges gode arbejdsvaner, som bærer ind i ungdomsårene, 

hvor nogle unge kan føle en uvilje imod, hvad de opfatter som utidig voksenindblanding. 

Det er mit håb, at nærværende artikel vil få endnu flere forældre til, 

helt bevidst, at forholde sig til deres børns skolegang. Forældres og læreres fælles 

målsætning går jo ud på at opnå et stort elevengagement i skolelivet samt at give 

de unge de bedst mulige forudsætninger for at kunne imødekomme deres fremtidige 

livsdrømme og uddannelsesønsker. 

På overbygningslærernes vegne 

Venlig hilsen 

Jørgen Kampmann 

27


Forældreaftener 

Skovhuset tirsdag den 31. august kl. 19.30 

Skovly [blåbærstuen] onsdag den 8. september kl. 19.30 

Skovly [vuggestuen] tirsdag den 5. oktober kl. 19.30 

Bh.kl. [ABJ] onsdag den 6. oktober kl. 19.30 

1. kl. tirsdag den 2. november kl. 19.00 

2. kl. mandag den 11. oktober kl. 19.00 

3. kl. tirsdag den 27. september kl. 19.30 

4. kl. mandag den 8. november kl. 19.30 

5. kl. tirsdag den 5. oktober kl. 19.30 


7. kl. onsdag den 3. november kl. 19.30 


9. kl. mandag den 1. november kl. 19.00 

1. vg. tirsdag den 2. november kl. 19.30 

2. vg. onsdag den 27. oktober kl. 19.00 

3. vg. torsdag den 28. oktober kl. 19.45 

28


Foredragskalender 

”Økologiske fødevarer er gode” 

Onsdag den 13. oktober kl. 20.00 

”Michaelstiden – Michaelspil” 

Torsdag den 28. oktober – kl. 19.00 

”Husapotek” 

Onsdag den 17. november kl. 20.00 

”Ordets vej”. Juleforedrag 

Onsdag den 8. december kl.20.00 

”Julespillene” 

Søndag den 19. december – kl. 19.00 

”Hellig Tre Kongerspil” 

Onsdag den 5. januar – kl. 19.00 

”Hvad skal barnet gøre, 

når forældrene ikke vil opdrage” 

Onsdag den 12. januar – kl. 20.00 

”Hvad siger Vorherre til dét?” 

Onsdag den 16. februar – kl. 20.00 

”Den ny Kristusåbenbaring” 

Onsdag den 2. marts – kl. 20.00 

29


Til salg ”NOAHS ARK” 

Stor, flot ”NOAHS ARK” i træ med mast, sejl og hus på. 

Kan skilles ad og bruges hver for sig. 

Passer til Ostheimer-figurer. 

Mål: 55x65x75 cm. 

Pris: 900 kr. 

Kontakt: HEIDI (Vuggestuen), tlf. 2278 0269 

J J STRANDBERG tilbyder: MURERARBEJDE MED MERE 

Jeg udfører bl.a: 

Renovering 

Køkken og bad 

Fliser og stucco lustro (Spejlblank marmorpuds) 

Almindeligt murerarbejde 

Lettere tømrerarbejde 

Special puds 

Dine rum bliver smukke 

hvis du ringer til Jukke 

Rimelige priser. 

Ring tlf. 2628 9213 og få et tilbud 

30


Ældre hus udlejes 

Mangler du en rummelig bolig, hvor der er mulighed for at sætte 

sit eget præg, så læs videre her. 

Huset er 120 m2. Der hører have samt udhus til. Opvarmning er 

oliefyr og brændeovn. Brændeovnen kan fyre stue og køkken 

med spiseplads samt to værelser op. Små husdyr er tilladt. 

Ring for besigtigelse, samt yderligere oplysninger. 

Tlf. 40 350 950 / 30 66 27 97.

September - oktober 2010

September - oktober 2010 - Rudolf Steiner-Skolen i Odense

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?