funktionelle sprogmodel. Der er i tidernes løb udviklet to forskellige udgaver af sprogmodellen, som forstår begrebet genre på forskellige måder, - og resulterer dermed i to varianter 5 , som kan kaldes hhv. registermodellen og genremodellen (Holmberg 2012). Registermodellen I 1960’ernes England og Skotland udviklede M.A.K. Halliday de grundlæggende brikker i SFL. Det gjorde han i et samarbejde med bl.a. uddannelsessociologen basil bernstein, som på dette tidspunkt var optaget af sin såkaldte kodeteori, som påviser, at der er en sammenhæng mellem børns opvækst i forskellige sociale klasser og deres sproglige udvikling. Halliday m.fl. 6 blev dermed stillet over for at skulle begribe ikke alene sprog, men sprog i kontekst. Man kan sige, at udviklingen af begrebet register var et svar på et pædagogisk og forskningsmæssigt behov. Det er her i dette registerbegreb, at Halliday forankrer sit begreb om genre. System Subsystem/Teksttype: Register Figur 3. Andersen & Smedegaard 2005: 375 22 Nummer <strong>13</strong> | marts 20<strong>13</strong> Tekst Til venstre i modellen illustrerer cirklen System det betydningspotentiale, som det totale sprogsystem udgør. I konkrete situationer ’instantieres’ betydningspotentialet: sproget bliver til specifikke tilfælde af sprogbrug, tekst (de små cirkler til højre). Tekster kan samles under overordnede typer af tekster, som findes i et givent subsystem. Disse subsystemer kaldes register: Such higher–level systems (theories, institutions, genres), since they are realised in language, are realized as subsystems within the semantics and the grammar. These subsystems are what we have referred to as registers. Halliday & Matthiessen 1999: 606 ”Der er i tidernes løb udviklet to forskellige udgaver af sprogmodellen, som forstår begrebet genre på forskellige måder, hhv. registermodellen og genremodellen.” begrebet genre betegnes her som et subsystem, et register mellem sproget som potentiale og konkrete tekster. Ofte bruges også termen teksttype om genre. Det, der betones i registermodellen, er, at tekster er uadskillelige fra konteksten, både mht. struktur og udformningen af sproglige mønstre. begreberne kommunikationsfelt (field), kommunikationsrelation (tenor) og kommunikationsmåde (mode) udvikles også i denne periode til at begribe situationskonteksten med. Synsvinklen på tekster fokuserer på den sproglige udformning, både tekstlige, interpersonelle og ideationelle ressourcer. 7 Genremodellen I 1980’ernes Australien gennemførte Jim r. Martin m.fl. 8 store forskningsprojekter om skriftsprog i og uden for skolen. I skolen viste det sig, at der var en slående mangel på klarhed om, hvad eleverne skulle skrive, hvordan og hvorfor. SFL-terminologien kunne beskrive de sproglige mønstre i tekster, men der var behov for et mere udførligt begrebsapparat om skolekulturens genrer. Det er i denne sammenhæng, at Martin m.fl.s fokusering på genre skal ses. Jim r. Martin tilføjer til Hallidays sprogmodel et ekstra betydningslag, stratum, og placerer heri sit genrebegreb: genre kommunikationsmåde kommunikationsrelation Figur 4. Mulvad 2012a: 245 tekstuel interpersonel kommunikationsfelt ideationel VIDEN OM LÆ NING S
VIDEN OM LÆ NING S Nummer <strong>13</strong> 9 | marts | februar 20<strong>13</strong> 2011 23 3
- Page 1 and 2: VIDEN OM LÆ NING Nr. 13 - 2013 Tem
- Page 3 and 4: formålet er at kategorisere, hvor
- Page 5 and 6: VIDEN OM LÆ NING S En tekst kom i
- Page 7 and 8: The transition to civilized habits
- Page 9 and 10: VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | |
- Page 11 and 12: Genren är uppenbart rapporten, som
- Page 13 and 14: VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | m
- Page 15 and 16: paratexten en debattram, eller, ur
- Page 17 and 18: VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | m
- Page 19 and 20: VIDEN OM LÆ NING S Et beskedent or
- Page 21: Forklare begivenheder videnskabelig
- Page 25 and 26: GENREFAMILIER Beretterfamilien Fakt
- Page 27 and 28: Figur 8. Mulvad 2012a: 30 Tekstakti
- Page 29 and 30: VIDEN OM LÆ NING S Guten tag! Jeg
- Page 31 and 32: Personlig respons Beskrivende frems
- Page 33 and 34: detaljerne i narrativen. Tekst 2 ne
- Page 35 and 36: VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | m
- Page 37 and 38: Disse systemer er især egnede til
- Page 39 and 40: Det er sandt: Jeg har intet mord! M
- Page 41 and 42: Reportage Midtjyllands Avis. Nnnn N
- Page 43 and 44: VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | m
- Page 45 and 46: i forhold til os selv. Tænk fx på
- Page 47 and 48: ”Elever vil simpelthen lære noge
- Page 49 and 50: En gang, og midt i livet, for en te
- Page 51 and 52: På www.sprogoggenre.dk findes en s
- Page 53 and 54: Efterfølgende skulle eleverne vurd
- Page 55 and 56: Taksonomi på Smartboard Efterfølg
- Page 57 and 58: agefter satte læreren fokus på sp
- Page 59 and 60: VIDEN OM LÆ NING S Jeg er et digt!
- Page 61 and 62: landt andre Nikolajeva interesserer
- Page 63 and 64: Hun er oprørsk og antiautoritær,
- Page 65 and 66: åen det hele og inviterer ordet me
- Page 67 and 68: VIDEN OM LÆ NING S Nå, du kalder
- Page 69 and 70: Genre i gymnasieskolen Genrebegrebe
- Page 71 and 72: VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | m
- Page 73 and 74:
curriculumgenrer. Det er curriculum
- Page 75 and 76:
Litterær artikel ligger tættest p
- Page 77 and 78:
når genretypiske handlinger sætte
- Page 79 and 80:
Anke Piekuts ph.d.-afhandlingen (Pi
- Page 81 and 82:
VIDEN OM LÆ NING S En morgen da je
- Page 83 and 84:
Genre i dansk For år tilbage var i
- Page 85 and 86:
Danskfaget på gymnasieniveau er fo
- Page 87 and 88:
kan f.eks. kigge nærmere på ordkl
- Page 89 and 90:
• udviklede deres skrivekompetenc
- Page 91 and 92:
VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | m
- Page 93 and 94:
tæt samarbejde med de enkelte lær
- Page 95 and 96:
for at relatere egen kulturel baggr
- Page 97 and 98:
i skolen med forskellige forudsætn
- Page 99 and 100:
• sproget er den fundamentale, me
- Page 101 and 102:
VIDEN OM LÆ NING S Nummer Nummer 1
- Page 103 and 104:
fag, at eleverne møder nye sprog,
- Page 105 and 106:
VIDEN OM LÆ NING S Nummer Nummer 1
- Page 107 and 108:
Viden om • Viden om skriftlige ma
- Page 109 and 110:
vigtigt, at børn arbejder med denn
- Page 111 and 112:
VIDEN OM LÆ NING S Nummer Nummer 1