KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2O12<br />
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER<br />
UDGIvET Af REALDANIA BYG
2O12<br />
ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER
Om REALDANIA ByG<br />
REALDANIA ByG A/S – uDvIkLER OG BEvARER<br />
REALDANIA ByG uDvIkLER NyByGGERI<br />
REALDANIA ByG BEvARER umISTELIGE EjENDOmmE<br />
REALDANIA ByG SIkRER SINE EjENDOmmE ET fREmTIDIGT BæREDyGTIGT GRuNDLAG<br />
REALDANIA ByG vISER NyE vEjE<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af <strong>Realdania</strong>.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i<br />
Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 20 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi<br />
og jura, ejendomsdrift og kommunikation. <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.
fORORD<br />
2012 har været et år præget af formidling med<br />
godt 10.000 besøgende i vores huse.<br />
Vi har inviteret indenfor til åbent hus i Statshusmandsbruget<br />
i Skovbølling ved Haderslev,<br />
Tvedes rådhus i Sorø, Fæstningens Materialgård<br />
i København, Kalines Tanghus på Læsø og<br />
arkitekt Knud Friis’ eget hus i Brabrand.<br />
Også <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben har haft et aktivt<br />
år med over 40 arrangementer. I august<br />
kunne vi for første gang byde medlemmerne<br />
indenfor i Halldor Gunnløgssons verdensberømte<br />
hus på Rungsted Strandvej. Og i oktober<br />
satte klubben medlemmerne stævne i Arne<br />
Jacobsens eget sommerhus i Gudmindrup, før<br />
restaureringen gik i gang. Sidst på året indgik<br />
klubben en aftale med herregården Nørre Vosborg,<br />
der giver alle klubmedlemmer mulighed<br />
for at bestille herregårdsophold i privat regi til<br />
særpris.<br />
I august kunne <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> byde velkommen<br />
på en ny mere billedbåret hjemmeside. På<br />
siden kan man bl.a. se alle <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s projekter,<br />
mere end 60 webfilm og bestille pladser<br />
til klubarrangementer. Siden knytter sig også til<br />
vores Facebookside, hvor flere end 2.000 mennesker<br />
nu følger <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s aktiviteter.<br />
Ved at invitere indenfor, hvad enten det sker<br />
fysisk eller gennem hjemmesiden, det mobile<br />
website, film eller bøger, vil <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> gøre<br />
arkitekturen og den byggede kulturarv nærværende.<br />
Vi ønsker gennem husene at give et<br />
bidrag til fortællingen om dansk arkitekturhistorie;<br />
lade ejendommene og den indsigt, som<br />
vores daglige arbejde giver, komme andre til<br />
gavn som brugbar viden, inspirerende oplevelser<br />
og sjove anekdoter.<br />
Mens mange projekter er afsluttet, er nye kommet<br />
til. Allerede i 2011 kunne <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
løfte sløret for projektet Upcycle House, og i<br />
år kunne vi så afsløre den samlede plan for<br />
projektet MiniCO 2 -husene, som tæller seks<br />
ejendomme: Upcycle House, Det Foranderlige<br />
Hus, Det Vedligeholdelsesfri Hus (som består<br />
af to bygninger), Kvotehuset og MiniCO 2 -huset.<br />
Projektet opføres på en villavej i Nyborg, og opførelsesperioden<br />
strækker sig over 2013 og ind<br />
i 2014. Målet med projektet er at give byggebranchen<br />
og private husejere et konkret bud på<br />
et moderne parcelhus, der aktivt forholder sig<br />
til nutidens klimaudfordringer. MiniCO 2 -huset,<br />
som skal opføres i samarbejde med et typehusfirma,<br />
skal baseres på erfaringerne fra de første<br />
fem projekter, der hver især kredser om et<br />
delaspekt i de udfordringer, som parcelhuset<br />
står overfor i bestræbelserne på at mindske<br />
CO 2 -aftrykket.<br />
Med MiniCO 2 -husene har <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> taget<br />
hul på endnu en udviklingsopgave, som sammen<br />
med restaureringen og bevaringen af den<br />
ældre bygningsmasse udgør vores fokusområde.<br />
Af andre udviklingsprojekter kan nævnes<br />
Bryghusprojektet, Bolig+ og Det Moderne Tanghus<br />
– alle har de som mål at afsøge grænser og<br />
vise nye veje, for måden vi bor, bygger og bevarer<br />
på.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> 2012
REALDANIA ByGS EjENDOmmE<br />
OG pROjEkTER I TIDSpERSpEkTIv<br />
1500 1600 1700 1800<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
7 9 16<br />
6 10<br />
År: 1504 og senere<br />
År: 1742 og senere<br />
År: 1853<br />
År: 1892<br />
1<br />
Odense Adelige<br />
Jomfrukloster<br />
6<br />
Fæstningens Materialgård,<br />
København<br />
11<br />
Bindesbølls Rådhus<br />
i Thisted<br />
16<br />
Ambergs Rådhus<br />
i Esbjerg<br />
År: 1542-2007<br />
År: 1777-1779<br />
År: 1854<br />
År: 1905<br />
2<br />
Nørre Vosborg,<br />
Vemb<br />
7<br />
Digegrevens Hus,<br />
Tønder<br />
12<br />
Søetatens Pigeskole,<br />
København<br />
17<br />
Havnemesterboligen,<br />
Skagen<br />
År: 1580<br />
År: 1784-1785<br />
År: 1860<br />
År: 1907-1908<br />
3<br />
Taarnborg,<br />
Ribe<br />
8<br />
Hindsgavl Slot,<br />
Middelfart<br />
13<br />
Meldahls Rådhus<br />
i Fredericia<br />
18<br />
J.F. Willumsens Hus,<br />
Hellerup<br />
År: 1586 og senere<br />
År: 1838<br />
År: 1860<br />
År: 1910<br />
4<br />
Oluf Bagers<br />
Mødrene Gård, Odense<br />
9<br />
Kochs Tinghus<br />
i St. Heddinge<br />
14<br />
Riises Landsted,<br />
Frederiksberg<br />
19<br />
Amtmandsboligen,<br />
Hjørring<br />
År: 1663-1669<br />
År: 1843-1845<br />
År: 1880<br />
År: 1913<br />
5<br />
Det Harboeske Enkefruekloster,<br />
København<br />
10<br />
Kornerups Rådhus<br />
i Vordingborg<br />
15<br />
Tvedes Rådhus<br />
i Sorø<br />
20<br />
Rosenhuset,<br />
Hellerup<br />
8<br />
11<br />
12<br />
13<br />
14<br />
15
17<br />
18<br />
1900 2000<br />
19<br />
20<br />
21<br />
22<br />
23<br />
24<br />
25<br />
26<br />
27<br />
År: 1924<br />
År: 1953<br />
År: 1958<br />
2008-2010<br />
21<br />
Edvard Heibergs Hus,<br />
Virum<br />
26<br />
Clemmensens Hus,<br />
Gentofte<br />
31<br />
Knud Friis’ Hus,<br />
Brabrand<br />
36<br />
EnergiParcel,<br />
Tilst<br />
År: 1929/1931<br />
År: 1954<br />
År: 1960<br />
År: 2011-13<br />
22<br />
Arne Jacobsens Hus,<br />
Charlottenlund<br />
27<br />
Esken,<br />
Fårevejle<br />
32<br />
Romerhuset,<br />
Helsingør<br />
37<br />
BOLIG+<br />
År: 1934<br />
År: 1956<br />
År: 2004-2006<br />
År: 1865-2011<br />
23<br />
Statshusmandsbrug,<br />
Skovbølling<br />
28<br />
Bertel Udsens Hus,<br />
Lyngby<br />
33<br />
Bispebjerg Bakke,<br />
København<br />
38<br />
Tanghuse<br />
på Læsø<br />
År: 1936<br />
År: 1956-1959<br />
År: 2006-2010<br />
År: 2010-2014<br />
24<br />
Arne Jacobsens<br />
sommerhus, Højby<br />
29<br />
Jarmers Plads,<br />
København<br />
34<br />
Tietgens Ærgrelse,<br />
København<br />
39<br />
Parkeringsanlæg,<br />
Århus<br />
År: 1951<br />
År: 1958<br />
År: 2006-2013/14<br />
År: 2012-2013<br />
25<br />
Arne Jacobsens Hus,<br />
Klampenborg<br />
30<br />
Gunnløgssons Hus,<br />
Rungsted Kyst<br />
35<br />
Bryghusprojektet,<br />
København<br />
MiniCO -husene,<br />
2 40<br />
Nyborg<br />
28<br />
29<br />
30<br />
31<br />
32<br />
33<br />
34<br />
35<br />
36<br />
37<br />
38<br />
39<br />
40
fORÅR<br />
ST<strong>AT</strong>SHuSmANDSBRuGET I SkOvBØLLING<br />
kNuD fRIIS’ EGET HuS<br />
ODENSE ADELIGE jOmfRukLOSTER
8 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Artiklen “Det er næsten som dengang vi var børn” er skrevet<br />
af Michael Mogensen og bragt i Jydske Vestkysten den 14. april 2012.
Gensynsglæde: Et nænsomt renoveret statshusmandsbrug<br />
trak i går nysgerrige til i stort tal, da der var åbent hus.<br />
Nu skal ejendommen på Skovbøllingvej lejes ud som beboelse.<br />
DET ER NæSTEN<br />
SOm DENGANG vI<br />
vAR BØRN<br />
Af Michael Mogensen, Jydske Vestkysten<br />
HADERSLEV: – Jamen, det er jo som dengang,<br />
vi var børn.<br />
Gæsterne går rundt – nogle med dukket hoved<br />
– i den lave stald.<br />
Ude på Skovbøllingvej holder bilerne i lange<br />
rækker i rabatten:<br />
– Der er i hvert fald kommet 300 mennesker,<br />
konstaterer administrerende direktør Peter<br />
Cederfeld fra <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, der står mellem<br />
stuehuset og stalden.<br />
Selskabet købte i 2010 det tidligere statshusmandsbrug<br />
og renoverede bygningerne<br />
med mild hånd, så det i dag står som dengang,<br />
Christian Mink og familie opførte det i 1934.<br />
I dag 78 år efter står hans søn Laurids Mink<br />
på gårdspladsen:<br />
fORÅR / 9
ImpONERENDE<br />
– Imponerende. Dengang lå det mere frit i landskabet,<br />
og oppe fra hovedvejen har det virkelig<br />
lyst op, siger han om sit barndomshjem, der<br />
er blevet renoveret, så bygningen nu står som<br />
et af de få tilbageblevne monumenter over de<br />
flere end 20.000 statshusmandsbrug, der skød<br />
op af det danske landskab i årene fra 1899 til<br />
1940’erne. De var samfundets bidrag til at sikre<br />
de fattige på landet en rimelig tilværelse. Staten<br />
greb ind med Husmandsloven i 1899, i 1919<br />
blev den revideret, og frem til 1967 blev yderligere<br />
800 landbrug oprettet efter denne lov.<br />
Skovbøllingvej 35 blev fredet i 2004. Da <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> overtog stedet i 2010, havde Christian<br />
Mink indtil 1972 drevet et alsidigt landbrug.<br />
Nu skal huset lejes ud til private, der kommer<br />
til at sidde for en husleje på lidt over 5000 kroner,<br />
men der er restriktioner på brugen af huset.<br />
Endelig skal lejerne acceptere to årlige rundvisninger<br />
af gæster, som <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> arrangerer.<br />
10 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
LæS mERE…<br />
Gennem 76 år har det<br />
lille Statshusmandsbrug<br />
været ramme om<br />
familien Minks liv. Da<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> overtog<br />
huset i 2010, stod det<br />
endnu med husmandskorrespondance<br />
og den originale ådring på<br />
træværket. Bogen er fortællingen om et<br />
jævnt, beskedent liv fortalt og illustreret<br />
med fotos af arkitekt Jan Knudsen.<br />
Bogen koster 149 kr. og kan købes på<br />
hjemmesiden eller downloades gratis.<br />
For medlemmer af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Klubben koster bogen 75 kr.
Modsatte side tv.: Der var trængsel i de små stuer. Ilse til højre voksede op i huset,<br />
og i går mødte hun også en gammel barndomsveninde. Th. Den bevarede, tidstypiske<br />
’husmandskorrespondance’, der gjorde det muligt at betjene lyset fra sengen.<br />
Nedenfor: Stalden vakte også gensynsglæde hos mange gæster,<br />
og flere fik en hilsen med ud i form af kalkpletter på tøjet.<br />
fORÅR / 11
12 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12
Restaureringen af et hus byder altid på overraskelser; nogen gode, nogen dårlige.<br />
Der er dem, der ændrer husets historie, og dem der fører projektet i en helt ny retning.<br />
Fælles er dog, at hver lille opdagelse rummer en god fortælling om huset og arbejdet<br />
med at bevare arkitekturarven.<br />
fORTIDEN GENOpDAGET I TAGSTENENE<br />
Under restaureringen af Statshusmandsbruget<br />
i Skovbølling måtte arkitekter og håndværkere<br />
pludselig stoppe op og sætte projektet på pause<br />
efter at have gjort en trist opdagelse: De gamle<br />
tagsten fra husets fødsel, som man i første omgang<br />
havde håbet på at kunne bevare, kunne<br />
ikke mere og måtte kasseres. De oprindelige<br />
tagsten var udført i beton og med et særligt<br />
svung, som ikke fabrikeres længere, og så var<br />
gode råd dyre!<br />
Et detektivarbejde blev sat i gang for at finde<br />
en løsning, og anstrengelserne betalte sig. På<br />
loftet hos et lokalt betonstøberi lå forme til<br />
tagsten nøjagtig magen til de, der havde været<br />
anvendt i Skovbølling. Støberiet tog opgaven på<br />
sig, og gode råd hos en ældre medarbejder førte<br />
til, at støbningen blev sat i gang. At genoptage<br />
fabrikationen af en for længst aflagt vare var<br />
ikke ligetil, men det lykkedes, og det lille statshusmandsbrug<br />
fik et nyt tag.<br />
EN LILLE fORSkEL …<br />
Selvom de nye tagsten både i form, udseende<br />
og størrelse er identiske med de oprindelige, så<br />
er der dog en lille forskel. Da huset i 1934 fik<br />
sit første tag, var stenene svummede røde. Det<br />
vil sige, at man havde farvet tagstenen med en<br />
svamp efter hærdningen, hvilket havde et både<br />
økonomisk og praktisk sigte. Dette medførte<br />
dog, at farven var mindre holdbar, og de sten,<br />
som blev taget ned ved restaureringen, var da<br />
også efterhånden blevet helt grå. Under processen<br />
med fremstillingen af de nye tagsten valgte<br />
støberiet at indfarve stenene – selvfølgelig i den<br />
rigtige røde farve. Dette giver ganske vist taget<br />
et mere ensartet udseende end det oprindelige,<br />
men til gengæld holder farven og dermed også<br />
husets karakter længere.<br />
fORÅR / 13
14 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Artiklen “Betonkassen er et arkitektonisk mesterværk” er skrevet af<br />
Flemming Krogh og bragt i Århus Stiftstidende den 7. april 2012.
I bakkerne i Brabrand ligger et særligt parcelhus:<br />
Arkitekten Knud Friis’ eget hus fra 1958.<br />
Huset er overtaget af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> og bliver bevaret i sin oprindelige form.<br />
BETONkASSEN ER<br />
ET ARkITEkTONISk<br />
mESTERvæRk<br />
Af Flemming Krogh, Århus Stiftstidende<br />
Gule kridtstreger på de grå skiferfliser i et<br />
køkkenalrum i en ældre betonbolig i Brabrand<br />
afslører, at denne bygning er noget særligt.<br />
I dag åbner arkitekt Frants Frandsen fra <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> for første gang huset for offentligheden,<br />
og her vil han fortælle om hvilke udfordringer,<br />
der har været ved at renovere huset.<br />
“Vi går ned i de mindste detaljer. Varmerørene<br />
her i køkkenalrummet var utætte, og derfor<br />
skulle de udskiftes. For at bevare de oprindelige<br />
gulvklinker nummererede vi dem, inden<br />
vi forsigtigt løsnede dem og tog dem op. Nu er<br />
der nye rør under fliserne, og alle klinker ligger<br />
præcis som før”, forklarer Frants Frandsen.<br />
fORÅR / 15
fAkTA<br />
n Knud Friis, 1926-2010, blev arkitekt fra<br />
Kunstakademiet i 1950, og sammen med<br />
arkitekt Elmar Moltke Nielsen dannede<br />
han tegnestuen Friis & Moltke i 1954.<br />
n Fra 1967-70 var Friis professor ved Arkitektskolen<br />
i Aarhus. Og fra 1979-89 havde<br />
Friis & Moltke udover tegnestuen i Danmark<br />
også tegnestue i USA.<br />
n Friis & Moltke er især kendt for deres<br />
mange institutionsbyggerier, rådhuse,<br />
gymnasier og har også bygget for Scanticon<br />
både herhjemme og i udlandet. Blandt<br />
andet har de tegnet Hotel Lakolk på Rømø,<br />
Viborg Gymnasium, Odder Rådhus samt<br />
Entrepreneurskolen i Ebeltoft, men derudover<br />
står Friis & Moltke også bag en masse<br />
villaer, gårdhavehuse og klyngeboliger.<br />
n Stilen er typisk en kassematarkitektur med<br />
store robuste bygningslegemer, der trykkes<br />
ned i landskabet og domineres af rå betonelementer<br />
og synlige konstruktioner.<br />
n Villaen i Brabrand med tilbygning, anneks,<br />
havemure og indre gårdrum blev fredet i<br />
2008, og <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> køber huset for at<br />
sikre det for eftertiden.<br />
16 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Nogle røde jerndragere i loftet i det samme rum<br />
er også malet op på ny. De giver en smuk kontrast<br />
til de hvide vægge. ”Okseblodsrød kalder<br />
vi den røde farve, som går igen flere steder i<br />
huset. Knud Friis bruger også en karakteristisk<br />
blå farve, som vi har genskabt, så loftet i gangen<br />
mellem den oprindelige bygning og tilbygningen<br />
(som Knud Friis opførte i 1970, red.)<br />
kan friskes op. Havedøren ud til atriumgården<br />
får den samme blå farve som loftet. Det var den<br />
oprindeligt”.<br />
Jerndragerne i huset er malet i okseblodsrød.<br />
En farve, som Knud Friis allerede brugte i 1958.
TEGNET I 1958<br />
Frem til 2010 boede Knud Friis sammen med<br />
sin kone i huset, som han selv tegnede tilbage<br />
i 1958. Efter Knud Friis’ død, kort tid efter sin<br />
kones død, overtog <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> huset. Kontakten<br />
mellem Knud Friis og selskabet havde<br />
været undervejs i flere år, og derfor var det naturligt,<br />
at <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> skulle købe huset for<br />
at restaurere og bevare det. “Jeg har haft lejlighed<br />
til at drøfte overtagelsen med Knud Friis<br />
flere gange. Han var spændende at snakke med<br />
og virkede meget mild og imødekommende. Jeg<br />
tror, han ville have været tilfreds med projektet,<br />
vi er i gang med”. Knud Friis boede i huset<br />
sammen med sin familie, der udover hans kone<br />
bestod af tre børn. Familieforøgelsen var en af<br />
årsagerne til, at huset fik en tilbygning. Han<br />
havde også en mindre tegnestue på 2. sal i huset.<br />
“Han sad og arbejdede i det her rum, som<br />
vender mod nord. Det giver et godt arbejdslys,<br />
når man skal sidde og tegne”, forklarer Frants<br />
Frandsen.<br />
Detaljebilleder fra husets in- og exteriør. Huset er overalt karakteriseret<br />
ved Friss & Moltkes kendetegn – den rå, grove beton og de enkle, åbne rum.<br />
Gennem brugen af klare farver og gode materialer skabes en raffineret taktilitet og ro.<br />
fORÅR / 17
fORRyGENDE uDSIGT<br />
I det andet rum på 1. sal er der et stort opholdsrum<br />
med en forrygende udsigt til Brabrand Sø<br />
fra to store vinduer, som vender mod syd. Væggene<br />
i dette rum er beklædt med Douglas-fyr,<br />
som kun har fået en næsten usynlig kalkbehandling.<br />
“Du kan se, at der har hængt billeder<br />
flere steder på trævæggene. Nogle steder er der<br />
lyst, andre steder har solen mørknet træet. Nu<br />
forsøger vi at lysne træværket op, så det bliver<br />
smukt og jævnt. Men det er svært. Hvis vi bru-<br />
18 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
ger en rystepudser, varmer den træet op og gør<br />
det mørkt. Men vi skal nok få det til at lykkes”,<br />
lyder det fortrøstningsfuldt fra projektets leder.<br />
Når huset står færdigt og ligner sig selv, som<br />
da det blev opført, flytter nye beboere ind. “Vi<br />
lejer huset ud på særlige vilkår. Huset er fredet,<br />
og det skal de nye lejere naturligvis respektere.<br />
Trævæggene her på 1. sal må ikke bare males<br />
over, hvis man får lyst til det. Desuden forpligter<br />
de nye lejere sig til, at der bliver åbnet for offentligheden<br />
op til to gange om året”.<br />
Knud Friis’ hus er opført i 1958 med en tilbygning<br />
i 1970 på en stor smuk naturgrund.
ET pOpuLæRT kIG IND I DE HELLIGE HALLER I BRABRAND<br />
Da arkitekten Knud Friis døde, overtog <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> hans hus, som ligger med<br />
den skønneste udsigt i Brabrand Bakker. Nu bliver huset bevaret og nænsomt renoveret.<br />
Grå beton virker ikke altid tillokkende.<br />
Men for folk med nysgerrighed for arkitektur<br />
kan det rå materiale virke tillokkende.<br />
På en solbeskinnet hverdag er<br />
folk fra hele Jylland kørt til Brabrand,<br />
hvor der er rundvisning i den legendariske<br />
Aarhus-arkitekt Knud Friis’ eget hus.<br />
“Det er et spændende og anderledes hus.<br />
Beton var et meget alternativt materiale til<br />
parcelhusbyggeri dengang (huset er bygget<br />
i 1958, red.). På den måde virker huset<br />
meget nutidigt”, mener Linda Møllegaard,<br />
som er kørt fra Viborg udelukkende for at<br />
se huset lokket af sin mand, som dyrker<br />
arkitekturfotografi. “Jeg er medlem af <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>s klub. På deres hjemmeside læste<br />
jeg om muligheden for at se huset både<br />
indvendig og udvendig i dag. Det er stort”,<br />
forklarer Michael Møllegaard og knipser<br />
løs med sit kamera af huset ude fra den<br />
store græsplæne, hvor der også er udsigt<br />
til Brabrand Sø. En ældre dame fra Sæby<br />
er også kørt herned og er meget begejstret.<br />
For den unge århusianske arkitekt Rasmus<br />
Thrane, som til daglig arbejder med<br />
restaurering, er projektet med Knud Friis’<br />
villa et oplagt sted at bruge et par timer.<br />
“Det er spændende, at man nu skal til at<br />
restaurere de moderne byggerier. Huset er<br />
et hovedværk fra dengang, og var på den<br />
tid banebrydende. Det var virkelig anderledes,<br />
da det blev bygget, og man må sige, at<br />
Knud Friis var fast i troen”, smiler Rasmus<br />
Thrane med en kommentar til, hvor spe-<br />
cielt og gennemført anderledes huset var<br />
i 1958. For den unge århusianer er Knud<br />
Friishuset også et nostalgisk bekendtskab.<br />
“Mine forældres sommerhus, hvor jeg er<br />
kommet gennem mange år, er tegnet af<br />
Friis & Moltke. Mange af detaljerne og linjerne<br />
i huset her går igen i mine forældres<br />
sommerhus. Det er interessant”, forklarer<br />
Rasmus Thrane, som har taget sine forældre<br />
med denne dag, så de også kan få et<br />
gensyn med Knud Friis måde at arbejde<br />
på. Knud Friis’ hus bliver åbnet igen for<br />
offentligheden som afslutning på restaureringen<br />
i sensommeren august/september.<br />
Afstanden mellem Aarhus og Viborg er ikke lang,<br />
når man kan få lov til at komme ind og se huset,<br />
som arkiteken Knud Friis selv tegnede og boede i.<br />
Viborg-ægteparret Linda og Michael Møllegaard<br />
har taget turen til Aarhus.<br />
fORÅR / 19
20 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Artiklen “Lag på lag i jomfruklostret” er skrevet af<br />
Martin K.I. Christensen og bragt i <strong>Byg</strong>geriet den 29. maj 2012.
Det er en meget kompleks opgave at restaurere Odense Adelige Jomfrukloster.<br />
Der er mange historiske lag i bygningen, hvor de ældste er mere end 500 år gamle.<br />
Og der er bygget til og bygget om gang på gang for at tilpasse huset<br />
til de forskellige tiders behov.<br />
LAG pÅ LAG I<br />
jOmfRukLOSTRET<br />
Af Martin K.I. Christensen, <strong>Byg</strong>geriet<br />
Det var den ugifte adelsdame Karen Brahe, der<br />
i 1716 omdannede bygningen til en stiftelse for<br />
otte ugifte adelsfrøkener. Den øverste etage var<br />
oprindeligt to store rum, der blev delt op for at<br />
indrette lejligheder til de adelige beboere. Og frem<br />
til 1972, hvor den sidste frøken flyttede ud, er der<br />
malet et nyt lag maling eller sat et nyt tapet op<br />
oven på de gamle, hver gang en ny flyttede ind.<br />
– Vi fik et team af danske og norske konservatorer<br />
til at afdække og registrere de forskellige<br />
lag og dokumentere, hvordan rummene har<br />
set ud i de forskellige perioder. Herefter har vi<br />
skullet tage stilling til, hvad der skulle restaureres<br />
for at kunne vises frem, og hvad der skulle<br />
bevares for eftertiden, siger arkitekt Frants<br />
Frandsen, der er <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s projektleder<br />
på istandsættelsen.<br />
fORÅR / 21
ByGNINGENS HISTORIE<br />
De ældste dele af den nuværende<br />
bygning stammer tilbage fra 1504,<br />
hvor biskop Jens Andersen Beldenak<br />
byggede sin bispegård i udkanten<br />
af byen. Efter Reformationen blev<br />
ejendommen en del af kronens gods,<br />
og den havde forskellige ejere, indtil<br />
Jørgen Brahe købte den i 1630.<br />
Hans barnebarn, Karen Brahe,<br />
stiftede 1716 jomfruklostret, som<br />
fungerede frem til 1972, hvor Odense<br />
Kommune overtog det. <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
købte det i 2004 og brugte perioden<br />
frem til 2007 til at få gennemført en<br />
grundig registrering af de mange lag<br />
i bygningen og udarbejde en plan for<br />
istandsættelsen.<br />
22 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Øverst: I sidefløjen indrettes et moderne auditorium med handicapadgang.<br />
Nederst: En træplade bag flere lag tapet afslører adgangen<br />
til renæssancens for længst nedrevne trappetårn.
– På første sal har vi valgt farvesætningen fra<br />
Karen Brahes tid og frem, som giver et meget<br />
spraglet udtryk, men samtidig på en meget god<br />
måde viser bygningens historiske udvikling,<br />
når man går fra rum til rum.<br />
LEjER mED kLAuSuLER<br />
– Den øverste etage er en hel labyrint. Men vi<br />
har ikke fjernet senere tilføjede skillevægge for<br />
at føre bygningen tilbage til en bestemt tidslomme.<br />
Herved er rummene heller ikke gjort større<br />
og dermed mere anvendelige til de fremtidige<br />
kontorformål, fortæller Frants Frandsen.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> har indgået en aftale med Syddansk<br />
Universitet, der overtager lejemålet på<br />
bygningen i september 2013 og vil indrette og<br />
bruge lokalerne til et internationalt H.C. Andersen-forskningscenter.<br />
Derfor vil der bliver installeret centralvarme<br />
og moderne it-udstyr, men under hensyntagen<br />
til den fredede bygnings arkitektoniske og<br />
kulturhistoriske værdier. Installationer udføres<br />
derfor så vidt muligt trådløst og vil ellers blive<br />
ført i panelerne langs væggene, under gulvet el-<br />
Tv.: Et af førstesalens beboelsesrum med spor af fortidens hang til dekoration.<br />
Th.: Fordelingsgang mellem beboelsesrum på første sal.<br />
ler loftet. Desuden vil lejekontrakten indeholde<br />
bestemmelser om, at der ikke må hænges ting<br />
op på væggene i de historiske interiører.<br />
Til gengæld bliver der kun ét toilet på første<br />
sal – i den ende, hvor det var muligt at oprette<br />
en ny føringsvej til faldstamme.<br />
fLERE ETApER<br />
– Vi begyndte i 2007 med at sætte sidebygningen<br />
fra 1700-tallet i stand. Den er i bindingsværk<br />
og var ved at vælte. Derfor skulle der støbes<br />
et nyt fundament, men det kunne vi ikke<br />
umiddelbart få lov til, da grunden er fredet som<br />
fortidsminde. Området er nemlig noget af det<br />
ældste, der findes i Odense, fortæller Frants<br />
Frandsen.<br />
– Til sidst fik vi dog lov til at grave ned og<br />
lægge et lag sand ovenpå resterne af fundamentet<br />
fra det middelalderbyggeri, der ligger op<br />
til tre meter under jorden, og så støbe fundamentet<br />
oven på. Metoden var skånsom for den<br />
middelalderlige ruin, og man vil altid kunne<br />
komme ned til det oprindelige, uberørte lag<br />
igen.<br />
fORÅR / 23
Næste skridt var at skifte det ødelagte bindingsværk<br />
ud og rette bygningen op, så den<br />
ikke længere var i fare for at vælte. Og nu er der<br />
indrettet foredragssal og toiletter med niveaufri<br />
adgang til blandt andet et handicaptoilet.<br />
– Vi har ikke kunnet gøre hele bygningen<br />
fuldt tilgængelig, dels af fredningshensyn<br />
og dels på grund af de mange forskellige niveauforskelle<br />
på gulve i stueetagen og første<br />
sal, siger Frants Frandsen.<br />
ByGNINGSSpOR fRA mIDDELALDEREN<br />
I kælderen under hovedhuset stødte man på et<br />
middelaldergulv, da gulvet skulle lægges om.<br />
– Her kunne vi se, at der var gjort plads til<br />
hvælvingerne i den del af bygningen, der stammer<br />
fra 1504, og vi fandt en brønd fra 1200-tallet,<br />
siger Frants Frandsen og fortæller, at der<br />
indrettes kantine, anretterkøkken og lagerfaciliteter<br />
i kælderen.<br />
Den udvendige facade er også blevet sat i<br />
stand. Huset er udvidet og bygget om mange<br />
gange.<br />
– Vi fandt ti forskellige typer mørtel og mange<br />
forskellige slags murstensformater. Der, hvor<br />
24 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
det var nødvendigt, blev mørtlen skiftet ud,<br />
vinduerne blev repareret og malet med linoliefarver<br />
og ruderne sat i, der, hvor de oprindeligt<br />
havde siddet. Skorstenspiberne blev vi nødt til<br />
at mure op helt på ny – her har vi brugt munkesten<br />
som på de gamle piber.<br />
SAmmE TEAm<br />
I øjeblikket er håndværkerne ved at sætte de<br />
to øverste etager i hovedhuset i stand, så de er<br />
klar til, at konservatorerne kan rykke ind og gå<br />
i gang med restaureringen af de forskellige lag,<br />
som vi har bestemt skal bevares.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> har udvalgt håndværkerne<br />
gennem en indbudt licitation, hvor man<br />
udvalgte en række lokale virksomheder med<br />
referencerne i orden, og de billigste blev<br />
valgt.<br />
– Vi har været så heldige, at det stort set var<br />
de samme virksomheder, der har været med i<br />
alle etaperne. Det har stor betydning for samarbejdet<br />
og det endelige resultat, at de har<br />
interesse for opgaven, kan deres håndværk og<br />
kender både hinanden og opgavens karakter<br />
som helhed, slutter Frants Frandsen.<br />
Tv.: Huset rummer to smukt udskårne baroktrapper,<br />
der erstattede en udvendig renæssancetrappe.<br />
Th.: Restaureringen af Karen Brahes bibliotek, hvor hendes<br />
betydelige og omfangsrige bogsamling har stået.
HvEm vAR kAREN BRAHE?<br />
Karen Brahe var kendt som en fremsynet<br />
godsadministrator og grundlægger af Odense<br />
Adelige Jomfrukloster. Hun samlede sin<br />
tids største bogsamling på dansk, tysk,<br />
islandsk og nederlandsk. Samlingen blev<br />
grundlagt, da hun arvede 1.100 bøger fra sin<br />
mors faster Anne Gøye. Karen Brahe satte<br />
5 % af sine indtægter af til nye indkøb, så<br />
samlingen nåede op på 3.600 trykte titler og<br />
1.100 håndskrifter. Bogsamlingen har national<br />
betydning, fordi det er den eneste danske<br />
adelige bogsamling fra 1600-1700-tallet, der<br />
er bevaret næsten intakt.<br />
fØLG RESTAuRERINGEN<br />
Gennem hele processen<br />
har TV2/FYN fulgt arbejdet<br />
med at restaurere det<br />
gamle kloster. På <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>s hjemmeside<br />
kan man se alle afsnittene,<br />
og flere lægges op efterhånden, som de<br />
bliver vist på TV. Følg arkitekten, tømreren,<br />
mureren, konservatoren og alle de andre i<br />
deres bestræbelser på at give den gamle<br />
ejendom nyt liv.<br />
Med en smartphone kan man scanne<br />
koden og se filmene direkte på telefonen.<br />
Eller man kan se filmene på hjemmesiden<br />
www.realdaniabyg.dk – find dem under<br />
’Udgivelser’ – ’Film’ og ’Middelalder’.<br />
Øverst: Husets tykke mure i kælderen stammer fra den tid, hvor ejendommen husede en bisp.<br />
Nedest: På sidefløjen prøvemales gavlen for at finde den helt rette røde faver.<br />
fORÅR / 25
SOmmER<br />
TvEDES RÅDHuS I SORØ<br />
upcycLE HOuSE<br />
fæSTNINGENS m<strong>AT</strong>ERIALGÅRD<br />
kALINES TANGHuS pÅ LæSØ
Over 2.000 gæster kiggede inden for, da Tvedes rådhus i Sorø<br />
fredag den 8. juni blev genåbnet efter to års restaurering.<br />
Begejstringen over den fornemme forvandling var tydelig hos enhver<br />
– ikke mindst hos Sorøs borgmester, der sammenlignede<br />
det forvandlede rådhus med en smuk prinsesse.<br />
INDvIELSE Af<br />
TvEDES RÅDHuS I SORØ<br />
Smuk OG EvENTyRLIG fORvANDLING<br />
“Her står vi så med vores smukke prinsesse<br />
Vilhelmine Tvede af Sorø von <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>.<br />
En smuk ung dame, der bærer sine 130 år<br />
med fornyet ynde og glans. Frisuren er sat<br />
med skiffer, hjemført fra to spanske stenbrud.<br />
Sin egen kønne kulør har hun fået igen, og<br />
makeuppen er lagt nænsomt og i fuld overensstemmelse<br />
med svundne tiders modeluner. Ja,<br />
selv hendes dyrebare arvesmykker er på plads<br />
– i form af de smukke lysekroner, vi ser både<br />
i indgangspartiet og ovenpå. Ja, vores kære<br />
Vilhelmine stråler og kaster glans over Torvet<br />
og vores by.”<br />
28 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12
“Vinter blev til vår, sommer til høst, og vinter blev til vår igen.<br />
Og bag det hvide forhæng, der skjulte prinsessens åsyn for tilfældigt forbipasserende,<br />
blev der pudset og poleret til den store guldmedalje” sagde Sorøs borgmester<br />
Ivan Hansen ved indvielsen af rådhuset den 8. juni 2012.<br />
SOmmER / 29
ARkITEkTEN BAG SORØ RÅDHuS:<br />
fREDERIk vILHELm TvEDE<br />
Skomagersønnen Frederik Vilhelm Tvede blev<br />
født i København i 1826 og uddannet snedker.<br />
Han var kun 13 år gammel, da han begyndte<br />
arkitektstudiet, hvor han studerede hos<br />
G. F. Hetch, som havde titel af Overordentlig<br />
professor i perspektivtegning og var blandt<br />
datidens arkitektelite i Danmark. Tvede afsluttede<br />
sin arkitektuddannelse fra Kunstakademiet<br />
i 1846 og blev sidenhen kendt for<br />
sit utrolige tegnetalent.<br />
Mellem 1860 og 1880 opførte Vilhelm Tvede<br />
råd-, ting- og arresthuse i Stubbekøbing,<br />
Nakskov, Nykøbing Falster, Ringsted og Sorø.<br />
Vilhelm Tvede har også tegnet kirkerne i<br />
Vedbæk, Humlebæk og Hjulby ved Nyborg.<br />
På Knuthenborg Gods har han tegnet de to<br />
flintehuse og skovridderboligen, og i København<br />
kendes han bedst for de engelske rækkehuse<br />
i Toldbodgade.<br />
30 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Tv.: Arkitekt F.V. Tvedes originale tegninger af rådhuset.<br />
Øverst th.: Endnu en af husets mange originale detaljer, som er med til<br />
at bringe den historicistiske, 1800-tals ånd tilbage efter restaureringen.<br />
Nederst Tt.: Rådhusets facade mod torvet efter restaureringen.
Sorøs borgmester Ivan Hansen havde været<br />
tilbage i eventyrbøgerne for at hente inspiration<br />
til den tale, han holdt for byens borgere<br />
og inviterede gæster, da Sorøs gamle rådhus<br />
efter måneders forvandling blev genåbent og<br />
indviet.<br />
I borgmesterens udlægning var det gamle<br />
rådhus prinsessen, som igennem flere år havde<br />
levet en kummerlig tilværelse.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> var den ædle prins, der i 2010<br />
kom hende til undsætning og købte den forsømte<br />
bygning af Sorø Kommune, fordi kommunen<br />
– den smukke prinsesses fædrene<br />
ophav – ikke havde kunnet magte opgaven<br />
økonomisk.<br />
INTET ER OvERLADT TIL TILfæLDIGHEDERNE<br />
Efter to år bag presenninger og stilladser blev<br />
sløret løftet fredag den 8. juni, og selv lidt gråvejr<br />
og regnbyger kunne ikke lægge en dæmper<br />
på den begejstring, som både borgmester og<br />
bysbørn gav udtryk for. Det blev bemærket og<br />
beundret, at ikke en eneste detalje var blevet<br />
overladt til tilfældighederne.<br />
Og det er ganske vist: Udvendig stråler nu<br />
et nyt tofarvet skifertag magen til det oprindelige,<br />
kun brudt af de originale, små kviste<br />
med zinktag og finurlige kupler. Det gamle<br />
rådhus-ur er igen faldet i slag, og de karakteristiske<br />
spidsbuede vinduer er nymalede og<br />
nypudsede.<br />
Tv: Bænk og spejl i husets entré. Noget af husets ældre interiør, som er bevaret under restaureringen.<br />
I midten: Gæster på dagen. Vue fra rådhussalen gennem udvalgsværelserne til arresten.<br />
Th: Rådhusets gavl og facade mod den tidligere fangegård.<br />
SOmmER / 31
Indvendig er alle de oprindelige farver genskabt.<br />
De originale lysekroner er fundet frem og<br />
bragt til ære og værdighed igen, og også buster<br />
af kong Chr. IX og dronning Louise er hentet<br />
frem fra museumsmagasinerne. De havde i fordums<br />
tid stået i byrådssalen ved kakkelovnene,<br />
men da ovnene røg ud, gjorde busterne også.<br />
Nu er de kommet hjem igen, hvor de sammen<br />
med smukke papirtapeter, originale vægfarver<br />
og fint bemalet træværk danner en smuk ramme<br />
om de fremtidige brugere, der bliver byens<br />
turister, byrådsmedlemmer, brudepar og brugere<br />
af biblioteket. Sorøs borgmester lagde ved<br />
indvielsen ikke skjul på, at han glædede sig til<br />
det fremtidige samarbejde med “prinsessen på<br />
Torvet”:<br />
“Og som med alle gode eventyr kender vi<br />
allerede slutningen “Og de levede lykkeligt til<br />
32 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
deres dages ende.” Men hvad der kommer til<br />
at ske før deres dages ende, det er nu op til os.<br />
Det er os, der må byde prinsessen op til dans.<br />
Sørge for, at der bliver liv og lystighed omkring<br />
hende. At hun kommer til at danne den smukke<br />
og værdige ramme om mange spændende<br />
begivenheder i årene, som kommer. At hun får<br />
lejlighed til at charmere både turister, besøgende<br />
og borgere og vise dem sin prægtighed.<br />
At hun bliver det folkekære og levende aktiv for<br />
byen, som både hun og byen fortjener. Det er<br />
en opgave, vi her i byen må tage på os, og det<br />
er en opgave, vi tager på os med megen stor<br />
glæde – og også med stor ydmyghed over for<br />
den ære, det er.”<br />
Hele huset var på dagen åbent for alle interesserede,<br />
og interessen var stor for at se det i byen så kendte hus igen.
LæS mERE…<br />
Dyk ned i fortællingen<br />
om<br />
’Tvedes rådhus<br />
i Sorø’ – magtens<br />
hus og virke<br />
gennem 130 år. Bogen indeholder<br />
tekst af arkitekt Asger Aabenhus,<br />
arkitekturhistoriker, ph.d. Badeloch<br />
Vera Noldus, historiker Helge<br />
Torm og <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> og er illustreret<br />
med fotos af fotograf Jens<br />
Markus Lindhe. Bogen koster 149<br />
kr. og kan købes på hjemmesiden<br />
eller downloades gratis. For medlemmer<br />
af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben<br />
koster bogen 75 kr.<br />
Hall, arrest og rådhussal efter restaureringen,<br />
hvor rummene har fået deres oprindelige stemning og karakter tilbage.<br />
SOmmER / 33
34 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Artiklen “Bæredygtigt byggeri kræver omtanke og nytænkning”<br />
er skrevet af Ulrik Andersen og bragt i Ingeniøren den 17. august 2012.
Intuition må vige for kom plicerede beregninger,<br />
hvis man skal sænke CO 2 -belastningen fra byggematerialer.<br />
Men det er muligt at nå langt, viser et nyt projekt.<br />
BæREDyGTIGT ByGGERI<br />
kRævER OmTANkE OG<br />
NyTæNkNING<br />
Af Ulrik Andersen, Ingeniøren<br />
Et spritnyt parcelhus i lavenergiklasse 2015<br />
kan bygges med mindst 75 procent lavere<br />
klima- og miljøbelastning end et standardhus,<br />
uden at det koster bygherren en krone ekstra.<br />
Det viser et eksperimentalbyggeri fra <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>, der skal opføres i Nyborg til foråret.<br />
“Vi har fra starten besluttet, at huset skulle<br />
ligne et almindeligt parcelhus, og at det ikke<br />
måtte koste mere end 1 mio. kr. plus moms<br />
at opføre. Vi ville ikke lave et hus, hvor alt er<br />
miljømæssigt optimalt, der så ender med en<br />
pris på 8 mio. kr., for så er det uinteressant,”<br />
fortæller projektleder Jørgen Søndermark fra<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>.<br />
SOmmER / 35
GENBRUG SIKRER LAV<br />
MILJØPÅVIRKNING<br />
Upcycle House er et eksperimentelt<br />
byggeri fra <strong>Realdania</strong>, der skal opføres<br />
i Nyborg til foråret. Det er fyldt med<br />
Huset opføres af genbrugsmaterialer genanvendte som plastikflasker byggematerialer, og korkpropper.<br />
udvalgt<br />
for at minimere CO2-aftrykket.<br />
Numrene refererer til materialerne nedenfor.<br />
2<br />
GENBRUG SIKRER LAV<br />
MILJØPÅVIRKNING<br />
Upcycle House er et eksperimentelt<br />
byggeri fra <strong>Realdania</strong>, der skal opføres<br />
i Nyborg til foråret. Det er fyldt med<br />
genanvendte byggematerialer, udvalgt<br />
for at minimere CO2-aftrykket.<br />
Plastflasker PoliBrick<br />
36 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
3<br />
4<br />
7<br />
Plast UPM ProFi-facade<br />
6<br />
11. Facade 44. Indervæg, gulve 66.<br />
Gulve<br />
2. 2 Facadebeklædning 55. Tagbeklædning 77.<br />
Lofter/vægge<br />
Plast UPM ProFi-facade<br />
33.<br />
Isolering, ydervægge<br />
Avis/papir Papirisolering<br />
4. Indervæg, gulve<br />
Genbrugstræ OSB-plader<br />
5. Tagbeklædning<br />
1. Facade<br />
Plastflasker PoliBrick<br />
2. Facadebeklædning<br />
3. Isolering, ydervægge<br />
Avis/papir Papirisolering<br />
Genbrugstræ OSB-plader<br />
Genbrugsstål Stålplader<br />
6. Gulve<br />
Korkpropper Korkgulv<br />
Brugt gips Gipsplader<br />
5<br />
7. Lofter/vægge<br />
Genbrugsmaterialerne får nyt liv som isolering, gulv og beklædning,<br />
Upcycle House er tegnet af Lendager<br />
2. Facadebeklædning<br />
Plast UPM ProFi-facade<br />
3. Isolering, ydervægge<br />
Avis/papir Papirisolering<br />
4. Indervæg, gulve<br />
Genbrugstræ OSB-plader<br />
5. Tagbeklædning<br />
Genbrugsstål Stålplader<br />
Korkpropper Korkgulv<br />
Brugt gips Gipsplader<br />
Upcycle House er tegnet af Lendager<br />
Arkitekter, og DTU Management<br />
Engineering har bidraget med livscyklusanalyser<br />
af byggematerialernes<br />
CO2-aftryk og miljøpåvirkning.<br />
og de indgår derved i en ny livscyklus.<br />
1
Upcycle House, som byggeriet hedder, er tegnet<br />
af Lendager Arkitekter, der har fået hjælp af<br />
DTU Management Engineering til at lave livscyklusanalyser<br />
af mulige byggematerialers CO 2 -<br />
aftryk og miljøpåvirkning.<br />
Livscyklusanalyserne er nemlig en øjenåbner<br />
– selv for folk, der længe har beskæftiget sig<br />
med bæredygtigt byggeri, siger arkitekt Anders<br />
Lendager.<br />
“Tanken var, at vi ville bruge så mange genbrugsmaterialer<br />
som muligt, men vi frygtede, at<br />
Rendering af huset med have. Husets hovedkonstruktion udgøres af<br />
to containere beklædt og udbygget med en isolerende klimaskærm.<br />
vi ville få svært ved at reducere CO 2 -belastningen,<br />
hvis vi ikke byggede et træhus. Men livscyklusanalyserne<br />
viste, at de største gevinster<br />
kunne hentes ved at genbruge materialer som<br />
aluminium, beton og stål.”<br />
SvæRT <strong>AT</strong> GENNEmSkuE<br />
Netop det kontra-intuitive er noget af det, der<br />
gør det svært at bygge miljø- og klimarigtigt,<br />
fortæller adjunkt Morten Birkved fra DTU Management<br />
Engineering:<br />
SOmmER / 37
“Det er svært at gennemskue, hvilke konsekvenser<br />
ens valg får. Hvis man eksempelvis<br />
kigger på nogle typer superlavenergiruder, så<br />
viser analyserne, at den yderligere energi, du<br />
bruger på at producere de nye vinduer, faktisk<br />
under visse energimæssige forudsætninger svarer<br />
til det, du sparer i husets levetid. Hvis du<br />
ikke holder de to ting op mod hinanden, så vil<br />
du tro, at det er en rigtig god idé at investere<br />
i superlavenergivinduer. Men pengene kunne<br />
måske bruges bedre på noget andet.”<br />
Det gode ved en del af de materialer, som vil<br />
blive brugt i Upcycle House, er, at de kan blive<br />
returneret til materialekredsløbet, når huset en<br />
dag skal rives ned.<br />
“Når man eksempelvis bruger gamle containere,<br />
så tager man dem bare ud af kredsløbet<br />
i de 60 år, som huset måske skal stå. Bagefter<br />
kan man så smelte dem om og lave dem til nye<br />
containere. Containerne erstatter nye byggematerialer,<br />
men skal ikke selv erstattes, fordi de<br />
senere vil vende tilbage til materialekredsløbet,”<br />
fortæller Morten Birkved.<br />
38 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
fLERE EkSEmpLER pÅ vEj<br />
Huset i Nyborg er det første danske eksempel<br />
på, hvor langt man kan komme med livscyklusanalyser,<br />
men flere er på vej, fortæller Anders<br />
Lendager. “Eksemplet her viser, at der er et<br />
operationelt system, man kan bruge til at bygge<br />
efter denne tankegang.<br />
Vores næste projekt er et kombineret kontor<br />
og sportshotel på 2.300 m 2 i Kolding Designcity.<br />
De vil gerne lave et bæredygtigt byområde,<br />
og de vil gerne have det igangsat. Men bygningen<br />
skal kun stå der i otte år, og hvad gør man<br />
så, hvis man er bæredygtig byudvikler? Man<br />
kan ikke være ligeglad med, at byggematerialerne<br />
ikke har en livscyklus efter otte år. Derfor<br />
har vi taget konceptet endnu videre og sagt:<br />
Hvad nu, hvis alt, hvad vi bruger af materialer,<br />
er leasede eller lejede? Det giver en bedre<br />
økonomi og en sikkerhed for, at størstedelen vil<br />
blive genanvendt, når bygningen skal rives ned.<br />
For <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er Upcycle House det første<br />
bud på, hvordan man kan reducere CO 2 -<br />
udledningen fra byggeri, når man kigger ud<br />
Rendering af huset med hoveddør og terrasse. Husets form er et samarbejde<br />
mellem arkitekten og ingeniøren for at opnå det bedst mulige resultat.
over bygningsreglementets energikrav”, siger<br />
Jørgen Søndermark.<br />
“Frem mod næste sommer vil vi opføre fem<br />
huse i Nyborg. De er optimeret efter hver deres<br />
parameter: For Upcycle House er det indbygget<br />
CO 2 og økonomi, og for de næste handler det<br />
om at minimere vedligehold, gøre husene nemme<br />
at ombygge, øge levetiden og få beboerne til<br />
at leve så klima- og miljøvenligt som muligt.“<br />
Til sidst vil <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> indsamle alle erfaringerne<br />
og forsøge at få de store danske typehusfirmaer<br />
til at konkurrere om at opføre et sjette<br />
hus, hvor al den opsamlede viden bliver brugt.<br />
“Typehusfirmaerne har en enormt optimeret<br />
produktion, så tanken er, at vi nok ikke får<br />
dem til at ændre så meget. Men hvis vi kan vise<br />
dem, at de – uden at ændre deres produktion<br />
eller økonomi nævneværdigt – kan vælge materialer<br />
med et lavere CO 2 -aftryk og længere<br />
levetid samt gøre huset nemt at leve i, så vil de<br />
måske bygge huse med ti procent lavere klimabelastning<br />
fremover. Det betyder altså noget,<br />
når de opfører tusindvis af huse om året.”<br />
Her tages det første spadestik til bygeriet<br />
af Upcycle House – i en lade i Ringsted.<br />
Om ByGGERIET<br />
I vinteren 2013 begynder arbejdet på<br />
de to containere, som udgør hovedkonstruktionen<br />
i Upcycle House. Det<br />
første spadestik foretages dog ikke i<br />
Nyborg, hvor huset egentlig skal stå,<br />
men i en lade i Ringsted. Fordi hovedkonstruktionen<br />
består af containere,<br />
er det muligt at begynde byggeriet<br />
indendørs, og så senere flytte dem.<br />
Arbejdet starter med, at en smed med<br />
en kraftig vinkelsliber skærer huller i<br />
skroget til døre og vinduer, og dernæst<br />
omdanner to tømrere elementerne<br />
til værelser, bad, toilet og køkken.<br />
Senere, når containerne er på plads<br />
i Nyborg, installeres resten af konstruktionen,<br />
og huset beklædes.<br />
SOmmER / 39
40 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Fæstningens Materialgård ligger i hjertet af København<br />
og var oprindelig et militært anlæg.
På en regnfuld junidag blev offentligheden for første gang i 300 år<br />
inviteret indenfor i Fæstningens Materialgård i København.<br />
Anledningen var afslutningen på fire års nænsom restaurering og en<br />
banebrydende energirenovering af det fredede bygningsværk.<br />
Skønt mange mennesker sikkert kender ejendommen, var det første gang,<br />
at de grønne porte stod åbne for alle interesserede.<br />
Ny ENERGI TIL EN<br />
HISTORISk OASE<br />
For enden af Frederiksholms Kanal i København<br />
næsten på hjørnet af Bryghusgade fortæller<br />
messingbogstaver på en grøn port, at<br />
her ligger Fæstningens Materialgård. Normalt<br />
er porten lukket – det har den været siden<br />
1700-tallet og i de mere end 250 år, hvor militæret<br />
har haft til huse i de gule bygninger. Men<br />
søndag den 24. juni var porten åben for alle.<br />
Efter at Forsvaret solgte anlægget til <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> i 2007, har det undergået en omfattende<br />
restaurering. De fire bygningskroppe, der er<br />
opført mellem 1740 og 1925, er alle blevet gennemgået<br />
fra kælder til kvist; dårligt materiale er<br />
SOmmER / 41
fORmIDLINGEN fORTS<strong>AT</strong>TE…<br />
I dagene efter åbent hus arrangementet afholdt<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben et fyraftensarrangement,<br />
hvor klubbens medlemmer og andre<br />
interesserede kunne høre alle projektets<br />
parter fortælle om deres bidrag og oplevelser.<br />
Også det internationale samarbejdsforum<br />
3encult kom forbi i forbindelse med et<br />
tre dage langt seminar i Danmark. 3encult<br />
arbejder med netop dette emnefelt, og da<br />
Fæstningens Materialgård et et af de få realiserede<br />
projekter i verden af sin art, havde<br />
projektet naturligvis deres bevågenhed.<br />
Læs mere om 3encult, deres arbejde og<br />
engagement i Fæstningens Materialgård på<br />
hjemmesiden www.3encult.eu.<br />
42 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
skiftet ud, det brugbare restaureret, og husets<br />
udtryk og charme gemt til eftertiden. Men det<br />
er ikke det eneste!<br />
Hele restaureringsprocessen har været et<br />
parløb mellem restaureringen af et fredet hus<br />
og ønsket om en energirenovering; et forsøg der<br />
har skullet vise muligheder for at nedbringe<br />
CO 2 -udledningen i fredede huse. Forsøget er<br />
kørt i samarbejde med Kulturstyrelsen, og projektet<br />
har haft stor international bevågenhed<br />
blandt fagfolk. Denne søndag var det dog den<br />
alment interesseredes tur til at kigge indenfor.<br />
NyHEDERNE ER GEmT BAG SkjuLERE,<br />
GuLvE OG BRæDDEvæGGE<br />
Skønt et lidt ustadigt junivejr havde lagt en kold<br />
dis over hele byen, fornægtede anlæggets karakter<br />
som en historisk, frodig oase midt i en pulserende<br />
by sig ikke. Her er det, som om det hurtige<br />
liv næsten har glemt denne lille plet, hvor<br />
kun kastanjetræernes højde afslører, at tiden<br />
Den gamle vognport har fået sin åbne, grove karakter tilbage,<br />
dog med et moderne islæt og mulighed for daglig brug som kontor.
går. Ejendommens lange liv ses overalt: Det barokke<br />
hus med mansardtag, kasselåse, paneler<br />
og forkrøblede gerichter; det klassicistiske magasin<br />
med højt til loftet, stuk og elegant lethed;<br />
bindingsværket med kraftige stolpekonstruktioner<br />
og staldlåger. Men hvordan bevarer man<br />
dette, samtidig med at man skal energirenovere<br />
og skabe en moderne kontorarbejdsplads?<br />
Gennem fire år har et hold bestående af arkitekter,<br />
ingeniører, teknikere og embedsmænd<br />
stillet sig selv dette spørgsmål. Og løsningerne<br />
har udfordret både vanetænkningen og faglighederne.<br />
For de, der havde valgt at lægge vejen<br />
forbi Fæstningens Materialgård den lidt regnvåde<br />
søndag i juni, var det nu tid til at se resultatet<br />
af anstrengelserne.<br />
For den besøgende var oplevelsen præget af<br />
to ting – alt det, man kunne se, og alt det, man<br />
netop ikke kunne se! Ejendommens stemning,<br />
karakter og husenes historiske udtryk var netop,<br />
hvad man ved første øjekast møder.<br />
En af dagens hovedattraktioner var den utraditionelle vinduesløsning udviklet<br />
specifikt til dette hus og projekt. Ved at vippe rækker af tegl til en nær vandret<br />
position opnår førstesalen nok lys til at fungere som kontorlokale.<br />
Men bag bræddevægge, radiatorskjulere og<br />
gulve gemmer sig alt det, man kun skal fornemme,<br />
men ikke se. Det er her, at de elementer<br />
og CO 2 -besparende tiltag befinder sig, som<br />
forvandler bygningen til en moderne kontorarbejdsplads<br />
og som bidrager til et markant forbedret<br />
CO 2 -regnskab.<br />
vINDuESLAmELLER, fAN-cOILS OG EN TuR TIL RINGSTED …<br />
En afgørende faktor for restaureringen og energirestaureringen<br />
af ejendommen har været at<br />
afstemme forholdene, så muligheder og krav<br />
gik op i en højere løsning med den enkelte bygnings<br />
karakter.<br />
En væsentlig opgave i processen var indpasningen<br />
af kabler. For ikke at kompromittere de<br />
fredede bygninger og deres æstetik og samtidig<br />
løse behovet for moderne installationer har elektrikerne<br />
trukket omkring 70 km kabler – hvilket<br />
svarer til en tur fra København og til Ringsted og<br />
tilbage igen – under gulvbrædder, bag radiator-<br />
SOmmER / 43
44 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Øverst: Stemningsbilleder fra ejendommen.<br />
Nederst.: Projektchef i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Peter Fangel Poulsen,<br />
viser modellen for husets kommende nabo, Bryghusprojektet, frem.
skjulere og i mellemrummet mellem en ny bræddevæg<br />
af gamle gulvbrædder og en vinduesløs<br />
bagvæg, der samtidig er blevet isoleret.<br />
Bag helt nye og ikke tidligere eksisterende radiatorskjulere<br />
har arkitekterne fået plads til en<br />
fan coil – en varme/køle unit, som giver varme til<br />
de kolde måneder og samtidig kan producere køling<br />
til de måneder, hvor der er behov for køling.<br />
For selvom vi befinder os i det kolde nord, og<br />
regnvejrsdagene er mange, så giver den stigende<br />
mængde computere, lamper og printere behov<br />
for køling. Rørføringen er nænsomt indpasset i<br />
bjælkelaget, og selvom radiatoren med skjuler er<br />
en nyskabelse, så falder helheden smukt ind i<br />
både det barokke og det klassicistiske hus.<br />
En kontroversiel nyskabelse, som også på<br />
åbent-hus-dagen fik mange kommentarer<br />
fra de besøgende, er et vinduesbånd indsat i<br />
de skrå tagflader på bindingsværkhuset fra<br />
LæS mERE…<br />
Hvordan forener man<br />
tanken om at bevare et<br />
fredet hus med ønsket<br />
om at mindske et hus’<br />
CO 2 -udledning? Det<br />
er ’Fæstningens Materialgård’ et bud<br />
på. Bogen, med tekst af arkitekt Jens<br />
Chr. Varming og arkitekt Birgitte<br />
Kleis, beskriver ejendommens historie,<br />
restaureringsprocessen og resultatet<br />
af arbejdet og er illustreret med<br />
fotos af Lars Gundersen. Bogen koster<br />
199 kr. og kan købes på hjemmesiden<br />
eller downloades gratis. For medlemmer<br />
af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben koster<br />
bogen 99 kr.<br />
1700-tallet. Et par rækker tagsten er vippet i<br />
en nær vandret position, og på indersiden er<br />
der isat vinduer i en skunkvæg. Mellemrummet<br />
er afskærmet, og der er derved skabt en indadgående<br />
vinduesniche. Dette har givet nok dagslys<br />
til førstesalen, der herved kan udnyttes, og<br />
samtidig fastholdes en tillempet variant af en<br />
ubrudt tagflade.<br />
TO uDSTILLINGER<br />
For de besøgende til åbent hus var der ikke alene<br />
mulighed for at se og opleve projektet Fæstningens<br />
Materialgård, hvor en udstilling om<br />
hele projektet afsluttede turen rundt i anlægget.<br />
Før turen var slut, blev der også lejlighed<br />
til at stifte bekendtskab med husets kommende<br />
nabo, Bryghusprojektet, via modeller, plancher<br />
og historier fortalt af projektchef i <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>, Peter Fangel Poulsen.<br />
SOmmER / 45
Cyklerne og solhattene var fundet frem, da <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
en bagende varm sommerdag inviterede indenfor hos Kaline på Læsø.<br />
Knap 500 læsøboere og feriegæster lagde vejen forbi.<br />
TANGHuSET pÅ LæSØ<br />
kALINE BØD INDENfOR<br />
Med sine knap 118 kvadratkilometer og sit<br />
flade terræn er den lille ø midt i Kattegat oplagt<br />
til cykeludflugter, og mange af de knap 500<br />
læsøboere og feriegæster, som onsdag den<br />
4. juli begav sig ned af Tangborgvej i Østerby<br />
for at besøge Kaline, ankom da også på cykel.<br />
Det var nu ikke Kaline, der tog imod, men<br />
derimod <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s administrerende direktør<br />
og de medarbejdere, der havde været<br />
involveret i den to år lange restaurering af det<br />
lille beskedne tanghus. Navnet Kaline stammer<br />
fra en af husets tidligere beboere, som i<br />
1940’erne boede i det lille tanghus. Og det er<br />
ikke tilfældigt, at huset er navngivet “Kalines<br />
Hus”. Navnet har rod i tanghusenes unikke<br />
historie.<br />
46 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12
Arkitekt og projektleder i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Jørgen Søndermark,<br />
fortæller dagens åbent-hus-gæster om det nye tangtag.<br />
SOmmER / 47
De historiske tangtage er udtænkt og udført<br />
af kvinder for mere end 300 år siden – dengang<br />
de fleste mænd på Læsø var sømænd og derfor<br />
på havet det meste af tiden. Det var kvinderne,<br />
der tog sig af alt det daglige og praktiske arbejde:<br />
Landbrug, bygninger, dyrehold, husholdning<br />
og børn, og også tængningen var først og<br />
fremmest et kvindearbejde. Det var kvinderne,<br />
der hentede tangen ved stranden i hestevogne,<br />
kørte det op i klitterne, fik det tørret og kørt<br />
hjem. Og når dagen oprandt, hvor der skulle<br />
nyt tag på, var langt de fleste af de fremmødte<br />
kvinder. Det var derfor med god grund, at husene<br />
gik i arv fra mor til datter, og med god<br />
grund at husene fik navne som “Kalines Hus”,<br />
“Andrines Hus” og “Hedvigs Hus”.<br />
HÅB fOR TANGHuSENE pÅ LæSØ<br />
Engang var der 300 tanghuse. I dag er der kun<br />
ca. 20 tilbage. Tanghusene og tanggårdene er<br />
ved at forsvinde. Dermed forsvinder også et<br />
48 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
LæS mERE…<br />
Fortællingen om<br />
’Kalines Tanghus på<br />
Læsø’ er historien<br />
om et af øens sidste<br />
tanghuse og arbejdet<br />
med at sikre den ældgamle tradition<br />
med ’at tænge’ for eftertiden. Bogen indeholder<br />
tekst af arkitekt Søren Kibsgaard,<br />
journalist Jørgen Kaarup og <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> og er illustreret med fotos af Helene<br />
Høyer Mikkelsen. Bogen koster 149 kr. og<br />
kan købes på hjemmesiden eller downloades<br />
gratis. For medlemmer af <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> Klubben koster bogen 75 kr.<br />
unikt stykke kulturhistorie og en bygningstype,<br />
som ikke findes andre steder i verden, og som<br />
kan betragtes som et fysisk vidnesbyrd om den<br />
kultur og det liv, der siden 1200-tallet har præget<br />
udviklingen på Læsø.<br />
Men heldigvis er der håb forude. En gruppe<br />
ildsjæle er ved at lære sig det gamle håndværk<br />
“at tænge med tang”, og Læsø kommune og<br />
lokalbefolkningen er gået aktivt ind i arbejdet<br />
med at bevare denne del af Danmarks kulturarv<br />
– godt støttet af diverse fonde og Kulturstyrelsen.<br />
Senest er der også kommet international<br />
bevågenhed om det lille stykke kulturhistorie,<br />
idet tanghusene i juni 2012 fik den såkaldte<br />
Europa Nostra-pris, som hvert år uddeles af<br />
den europæiske organisation for frivillige bevaringsforeninger.<br />
Med købet af Kalines Hus er <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
også gået ind i denne bevarelse. I 2010 købte<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> det lille beskedne tanghus, som<br />
Ved åbent hus arrangementet fik alle<br />
besøgende en gratis bog om huset.
efter 150 års tro tjeneste trængte til en kærlig<br />
hånd, og efter to års nænsom restaurering og<br />
frisk tang på taget var Kaline i begyndelsen af<br />
juli 2012 klar til at byde indenfor.<br />
DEN ORIGINALE fARvE<br />
I Kalines Hus er både bindingsværk og murtavl<br />
blevet eftergået; det dårlige træ er blevet fjernet<br />
og erstattet af nyt, ligesom ukorrekt og dårligt<br />
murværk er blevet forbedret og udskiftet. Samtidig<br />
er vinduerne blevet repareret, og den originale<br />
farve fundet frem og genanvendt, så huset<br />
har fået sit oprindelige udtryk tilbage.<br />
Også indenfor er huset blevet restaureret.<br />
De gamle gulvbrædder er nænsomt løftet op,<br />
der er blevet isoleret, og brædderne er ét for ét<br />
lagt tilbage.<br />
Huset har fået nyt badeværelse som erstatning<br />
for det badeværelse med toilet, som på et<br />
tidspunkt var blevet sat ind i et rum i stalden i<br />
den ene ende af huset. Det nye badeværelse er<br />
sat ind i en ’kasse’ i huset, så det til enhver tid<br />
kan tages ud igen og dermed ikke kompromitterer<br />
det fredede hus.<br />
Ny æRA SOm fRITIDSBOLIG<br />
Kalines Hus er nu klar til en ny æra som fritidsbolig,<br />
og snart får huset også ny nabo. På<br />
en ubebygget nabogrund ved siden af Kalines<br />
Hus opfører <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> nemlig et splinternyt<br />
fritids-tanghus – nænsomt placeret i landskabet<br />
og med en udformning, der respekterer<br />
det gamle nabo-tanghus. Tanken med det nye<br />
tanghus er at skaffe ny viden om tang – ikke<br />
kun som tagbeklædning, men også som f.eks.<br />
isolering.<br />
Et korrekt lagt tangtag kan holde i op til 300<br />
år, og tangtage kan derfor vise sig at blive en<br />
interessant brik i en nær fremtid, hvor bæredygtighed,<br />
klima og miljø står højt på den internationale<br />
dagsorden.<br />
Billeder af det nyrestaurerede hus.<br />
I midten: Kaline ca. 1960 – en af husets tidligere beboere, som i dag har lagt navn til huset.<br />
SOmmER / 49
Kaline har aldrig ejet det lille tanghus på Læsø, men hun har lejet det i mere end 15 år,<br />
og navnet “Kalines Hus” er skabt i folkemunde. På den måde vidste alle, hvilket hus der var tale om.<br />
Husene eller stedernes navne tog ikke hensyn til ejerforhold. Det handlede mere om,<br />
hvem der var kendt i lokalsamfundet.<br />
pÅ OpDAGELSE I ARkIvERNE<br />
Af konsulent og arkivleder Kurt Dahl<br />
Kalines Hus er bygget af landarbejder og senere<br />
strandfoged Peder Jørgensen i 1869. Peder Jørgensen<br />
ejede fra 1854 til 1886 den gård, Bakkegården,<br />
og den grund, hvorpå Kalines Hus<br />
blev opført. Huset blev bygget som aftægtsbolig<br />
for Peder Jørgensen og hans hustru.<br />
Hvor Peder Jørgensen fik materialerne til sit<br />
hus fra, kan der kun gisnes om. Det vides dog,<br />
at Peder Jørgensen har haft sin gang tæt på<br />
vandet, og at der på Læsø gennem tiderne har<br />
været afholdt mange auktioner, hvor der kunne<br />
købes alverdens vraggods fra strandede skibe<br />
og materialer fra nedrevne gårde og huse. <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>s opmåling af Kalines Hus viste også,<br />
at huset var bygget efter de forhåndenværende<br />
søms princip, og ikke to bjælker eller to døre<br />
er ens, ligesom årstallet “1787” var hugget ind<br />
i en bindingsværksstolpe – måske fra et stykke<br />
skibsvrag.<br />
HuSET BLEv LEjET uD<br />
Da huset var færdigopført i 1869, blev det lejet<br />
ud til Fyrskibskaptajn Farrer.<br />
Fyrskibskaptajnen boede imidlertid kun i<br />
huset i ganske kort tid, for ved folketællingen i<br />
50 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
februar 1870 havde han forladt øen. Det vides<br />
ikke, om Peder Jørgensen og hans hustru nogensinde<br />
nåede at bo i deres aftægtsbolig, men<br />
frem til 1886, hvor de sælger gården og aftægtsboligen,<br />
er huset skiftevis ubeboet eller lejet ud.<br />
Husets køber er svigersønnen Lars Jacob<br />
Jespersen, som sammen med sin hustru Ane<br />
Kathrine ejer ejendommene frem til 1921, hvor<br />
de sælger dem til sønnen Peder Alfred Charles<br />
Jespersen. Han opdeler herefter den jordlod,<br />
som Kalines Hus ligger på, og i 1949 sælger<br />
han huset til adjunkt Ole Ørnsholt. Denne<br />
sælger senere huset til Ruth og Poul Rude, som<br />
bor på Sjælland og har sommerhus på Læsø et<br />
par hundrede meter fra tanghuset, og i 2011<br />
køber <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> så huset og den ubebyggede<br />
nabogrund af familien Rude.<br />
kALINE HAR ALDRIG EjET HuSET<br />
Mens Peder Alfred Charles Jespersen og hustru<br />
ejede huset fra 1921 til 1949, blev det i en<br />
periode givetvis fra 1932 lejet til Kaline og Gunnar<br />
Eriksen. Kaline – med det borgerlige navn<br />
Karoline Marie Nielsen – blev født i Østerby i<br />
december 1912 og gift med fisker Hakon Gunnar<br />
Eriksen i 1929. Sammen fik de fire børn.<br />
Gunnar døde i 1962 og Kaline i 1977.
Stemningsbilleder fra Kalines hus og historiske fotos af<br />
mænd og kvinder i gang med tængningen af to andre tangtage på Læsø.<br />
SOmmER / 51
EfTERÅR<br />
HALLDOR GuNNLØGSSONS EGET HuS<br />
kNuD fRIIS’ EGET HuS<br />
j.f. WILLumSENS <strong>AT</strong>ELIERvILLA
“At restaurere er en dynamisk proces.<br />
Vi véd aldrig helt, hvad der dukker op i forløbet, eller hvor vi præcist ender.”<br />
Sådan sagde projektleder og arkitekt Frants Frandsen til de 35 medlemmer af<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben, som en solrig sensommerdag havde fået chancen for at komme<br />
indenfor i arkitekt Halldor Gunnløgssons eget hjem ved Rungsted Kyst.<br />
<strong>AT</strong> RESTAuRERE ER EN DyNAmISk pROcES<br />
HAvES: HISTORISkE HuSE<br />
ØNSkES: BERETNINGER OG BILLEDER<br />
Selvom Gunnløgssons intakte og smukt bevarede<br />
hus havde været en forholdsvis enkel<br />
restaureringsproces for arkitekterne, dengang<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> købte huset i 2006, så kan der<br />
alligevel meget vel dukke nye oplysninger og<br />
udfordringer op undervejs.<br />
Få dage før arkitekt og projektleder i <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>, Frants Frandsen, mødte de 35 klubmedlemmer<br />
i Gunnløgssons hus på Rungsted<br />
Strandvej, havde huset været åbent ved tre<br />
rundvisninger med <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben, og<br />
ved den lejlighed kiggede Halldor Gunnløgssons<br />
ene søn og børnebørn forbi. De kunne fortælle<br />
mange historier og detaljer om huset og haven<br />
på Rungsted Strandvej – også historier, som<br />
Frants Frandsen ikke havde hørt før.<br />
54 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12
Arkitekt og projektleder i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, Frants Frandsen,<br />
fortæller deltagerne om huset og arkitekten Halldor Gunnløgsson.<br />
EfTERÅR / 55
HyBENROSER mED LILLE BÅLpLADS<br />
Om haven fortalte familien, at den tætte bevoksning<br />
af hybenroser på skråningen ned<br />
mod vandet i sin tid havde været klippet, så<br />
buskene flugtede med terrassen. Buskene<br />
havde altså været ganske lave tæt ved terrassen<br />
og højere og højere ned mod stranden. Set<br />
indefra huset havde de rosafarvede hybenroser<br />
dengang virket som en naturlig fortsættelse<br />
af terrassedækket mod vandet, og midt inde i<br />
det tætte buskads havde Halldor Gunnløgsson<br />
etableret en lille “gryde”, hvor der altid var læ<br />
for vinden. Her havde børnene haft en fin bålplads.<br />
56 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
– Selv om dette hus har været i <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong>s ejendomssamling i seks år, så var denne<br />
oplysning ny for mig. Vi overvejer nu at genskabe<br />
rosenbuskene, som de så ud dengang,<br />
fortalte Frants Frandsen, der som restaureringsarkitekt<br />
altid glæder sig over sådanne oplysninger,<br />
der kan være med til at kaste nyt lys<br />
over de tanker, arkitekterne gjorde sig, da de<br />
tegnede og byggede deres huse.<br />
ANNONcERING EfTER BILLEDER OG BERETNINGER<br />
Noget kan undersøges via tegninger, gamle<br />
fotos, farvearkæologiske undersøgelser og<br />
kendskab til gamle håndværksteknikker,
mens andet – som for eksempel fortællingen<br />
om Halldor Gunnløgssons hybenroser og bålpladsen<br />
– ofte kun dukker frem, når de bliver<br />
videregivet af folk, som har haft en tilknytning<br />
til huset.<br />
– Vi har overvejet, om vi i forbindelse med køb<br />
af en ny ejendom – og inden vi går i gang med<br />
at restaurere – skulle indrykke en annonce i<br />
den lokale avis under overskriften “Beretninger<br />
og billeder efterlyses”. Vi oplever ofte, at de<br />
gode historier, billeder og effekter dukker op<br />
efter restaureringen, og det ville være sjovere<br />
og nyttigt at få denne viden som supplement<br />
til de klassiske, arkivalske og tekniske forun-<br />
Billeder fra klubbens besøg i huset.<br />
I midten: Halldor Gunnløgssons søn og børnebørn,<br />
der også aflagde huset et besøg på dagen.<br />
dersøgelser, fortalte Frants Frandsen, da han<br />
blev spurgt om, hvordan <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> skaffer<br />
viden om de historiske huse.<br />
GuNNLØGSSONS HuS<br />
Arkitekt og professor Halldor Gunnløgsson<br />
byggede huset til sig selv og sin kone Lillemor<br />
i 1959, og de nåede at få 25 år sammen i huset,<br />
inden Halldor døde i 1985. Lillemor blev<br />
boende – også efter at <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> købte<br />
huset i 2006 – og først for nylig er den mere<br />
end 90-årige Lillemor Gunnløgsson flyttet ud<br />
af det smukke hus. Nu skal huset lejes ud til<br />
andre, men ifølge Frants Frandsen forbliver<br />
EfTERÅR / 57
58 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Stemningsbilleder fra huset, der nu står tomt, efter at Lillemor Gunnløgsson flyttede.<br />
Den fastmonterede sofa var Lillemor Gunnløgssons yndligsplads i huset, hvorfra hun<br />
kunne nyde udsigten. Både sofaen og stranden blev nydt af klubbens medlemmer.
huset uforandret autentisk og intakt i sin arkitektur.<br />
– Huset er en klasse over mange af de andre<br />
huse fra samme periode. Det er så enkelt og<br />
elegant, og alle materialer er udvalgt og behandlet<br />
så smukt og sublimt i sammensætning<br />
og stofligt udtryk, sagde arkitekten til de interesserede<br />
klubmedlemmer og lagde ikke skjul<br />
på, at netop dette hus hører til blandt hans<br />
egne, helt personlige favoritter i <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s<br />
samling af ejendomme. Det er rendyrket æstetik<br />
og sublim arkitektur.<br />
EN ÅBENBARING <strong>AT</strong> kOmmE IND<br />
Netop fordi huset i alle henseender fremstod<br />
gennemført autentisk, da <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> i sin<br />
tid overtog det, har der ikke været meget at<br />
gøre for hverken arkitekter eller håndværkere.<br />
Samtidig har ønsket om at tage størst mulig<br />
hensyn til Lillemor Gunnløgsson ligget arkitekterne<br />
stærkt på sinde, og de har derfor blot<br />
sørget for, at huset blev passet og plejet, mens<br />
hun boede i huset. Nu er huset tomt, og selv<br />
uden møbler er det – med Frants Frandsen<br />
mED REALDANIA ByG kLuBBEN pÅ pIcNIc<br />
Picnic i et af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s smukt beliggende<br />
huse er en årligt tilbagevendende begivenhed<br />
for medlemmerne af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben.<br />
I år gik udflugten til Rungsted Strandvej,<br />
hvor medlemmerne for første gang nogensinde<br />
fik mulighed for at komme indenfor i arkitekt<br />
Halldor Gunnløgssons eget hus, der er kendt<br />
langt ud over landets grænser og hyldet i<br />
alverdens arkitekturkredse.<br />
ord – “en åbenbaring at komme ind i og opleve<br />
det arkitektoniske helhedsgreb med panoramaudsigten<br />
og samspillet mellem ude og<br />
inde”.<br />
– Det åbne rum, den smukke pejs, soveværelset<br />
og køkkenet, der er elementer for sig. Det<br />
er udtryk for en rendyrket holdning til tingene.<br />
Lige meget, hvor man ser hen, så hviler øjet.<br />
Den måde at planlægge og tilrettelægge et hjem<br />
og liv for to personer med æstetikken som højeste<br />
fællesnævner og den enkelthed, der er lagt<br />
for dagen i udtrykket, er næppe blevet overgået<br />
i skønhed af andre siden hen.<br />
Skønheden og autenticiteten er uforandret,<br />
og der er stadig ikke meget at gøre for arkitekten<br />
og håndværkerne – måske bortset fra at<br />
lade hybenbuskene beskære som på Halldor<br />
Gunnløgssons tid og eventuelt lade huset undergå<br />
en farvearkæologisk undersøgelse. Det<br />
kunne jo være, at huset gemte på farvelag, der<br />
kunne kaste endnu mere lys over dets historiske<br />
udvikling, herunder også om den berømte<br />
arkitekts personlige opfattelse og ønsker om<br />
rammer og indretning af sit eget hjem.<br />
EfTERÅR / 59
60 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12
Skal man tro de mennesker, der kendte den danske arkitekt Knud Friis<br />
og hans familie, ville det uden tvivl have glædet Friis-parret,<br />
at <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> valgte at holde åbent hus henover en hel uge.<br />
2.200 gæster kiggede indenfor i Knud Friis’ eget hus.<br />
Både fagfolk, familie, naboer og almindeligt interesserede besøgte huset<br />
i løbet af åbent hus dagene. Alle blev budt velkommen af repræsentanter<br />
fra både <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> og tegnestuen Friis & Moltke.<br />
STOR GæSTfRIHED HOS<br />
fAmILIEN fRIIS<br />
“Højen 13 var et meget åbent og gæstfrit hus.<br />
Vi børn havde næsten dagligt venner med<br />
hjem. De deltog i måltiderne, og ofte fik vi lov<br />
at sove sammen. De voksne havde også mange<br />
gæster. Der var gæster, som kom til middag,<br />
gæster, som blev inviteret til fester, og så var<br />
der de mange danske og udenlandske gæster,<br />
som boede hos os i kortere eller længere perioder.<br />
De mere kortvarigt boende gæster var for<br />
det meste forelæsere og gæsteprofessorer med<br />
tilknytning til arkitektskolen. ’Fastliggere’<br />
på Højen 13 var personer, der i flere uger var i<br />
Danmark for at samarbejde omkring tegnestuens<br />
internationale projekter.”<br />
Sådan skriver Anne og Søren Friis – to af<br />
Friis-parrets børn – i den bog om Knud Friis’<br />
egen private villa, som <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> netop<br />
har udgivet. Og når man læser om den gæstfrihed<br />
og åbenhed, som kendetegnede arkitekten<br />
Knud Friis og hans hustru Buller i al deres<br />
EfTERÅR / 61
færden, så virker det ganske naturligt og oplagt<br />
at åbne dørene en hel uge og lade folk komme<br />
helt tæt på og helt indenfor i arkitektparrets<br />
eget private hjem gennem 53 år.<br />
Og det var netop, hvad <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> gjorde,<br />
da en nænsom restaurering var gennemført<br />
og husets fine detaljer og kvaliteter genopfrisket.<br />
En uge i september kunne folk fra nær og<br />
fjern gå på opdagelse i arkitektens egen villa<br />
på toppen af Højen i Brabrand og samtidig<br />
se en udstilling af billeder og møbeldesign fra<br />
arkitektfirmet Friis & Moltke, som Knud Friis<br />
grundlagde i 1954 sammen med arkitektkollegaen<br />
Elmar Moltke Nielsen.<br />
EN LET AfLæSELIG kONSTRukTION<br />
Huset i Aarhus-forstaden Brabrand afspejler<br />
på fornem vis mange af Knud Friis’ tanker om<br />
arkitektur og indretning. Det er et hus, hvis<br />
konstruktion er let aflæselig, og det er et fint<br />
eksempel på Knud Friis’ fortolkning af 1950’ernes<br />
arkitektoniske retning, brutalismen; den<br />
såkaldte kasematarkitektur med rå betonmure<br />
og store, robuste bygningslegemer, der trykker<br />
62 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
LæS mERE…<br />
I hæftet ’Knud Friis’ eget Hus’<br />
fortæller arkitekterne Søren og<br />
Anne Friis levende om deres<br />
forældre og livet i huset, der<br />
bl.a. bød på rulleskøjteløb<br />
indendørs og en mængde<br />
besøgende til det gæstfrie par.<br />
Hæftet er illustreret med fotos af Adam Mørk<br />
og koster 75 kr. og kan købes på hjemmesiden<br />
eller downloades gratis. For medlemmer af<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben koster bogen 45 kr.<br />
sig ned i landskabet. Huset er på én og samme<br />
tid et meget lukket, privat hus og samtidig et<br />
hus, der i sit indre åbner sig, og som – modsat<br />
flere af sin samtids internationale brutalismeeksempler<br />
– ligger mere velplaceret i sine omgivelser<br />
på en naturskøn højt beliggende grund.<br />
Villaen, der er opført i 1958 som bolig og tegnestue,<br />
består af tre parallelle længer, der er<br />
orienteret nord-syd: En hovedfløj og en udhusfløj,<br />
som er bundet sammen med havemure,<br />
der tilsammen danner en kvadratisk, brolagt<br />
gårdhave, og længst mod øst rummer huset en<br />
værelsesfløj, der blev bygget til i 1970. Kendetegnende<br />
for hele huset er de rå vægge i beton<br />
med tydelige spor af forskallingsbrædder samt<br />
de iøjnefaldende blå elementer som døre og vinduesskodder.<br />
pLANEN ER ENkEL OG ÅBEN<br />
Hvor huset i sit ydre kan forekomme tillukket<br />
og afvisende, udtrykker dets indre en ganske<br />
anden imødekommenhed og åbenhed. Planen<br />
er enkel og åben. I underetagen findes toilet og<br />
fyrrum/bryggers samt køkken og spisestue i<br />
I stuen og spistuen kunne gæsterne se Knud Friis’<br />
originale tegninger af huset og egne oliemalerier af græssende køer.
åben forbindelse med hinanden og med udsigt<br />
til gårdhaven og skoven. Inden tilbygningen<br />
kom til i 1970, var der to børneværelser i stueplan.<br />
Mod gårdhaven og i hele underetagens<br />
længde ligger et gangareal, hvis åbenhed og<br />
gennemsigtighed er med til at skabe selve den<br />
rumlighed, som opleves i huset. Gangen indeholder<br />
entré med garderobe samt trappe til 1.<br />
sal, hvor der findes et soverum afgrænset af<br />
skabsvægge, stuen og Knud Friis’ arbejdsrum.<br />
I 1970 fik huset en tilbygning i form af en lav<br />
længe mod øst helt ind mod skoven. Fra det oprindelige<br />
hus er der fire trin ned til tilbygningen,<br />
som er opført i beton, støbt på stedet i ru bræddeforskalling.<br />
Tilbygningen indeholder et forældresoveværelse<br />
med bad samt tre børneværelser,<br />
og mellem fløjen og det oprindelige hus løber en<br />
forbindelsesgang, belagt med store, sorte skiferfliser<br />
og med glaspartier mod syd og nord.<br />
ET f<strong>AT</strong>TIGT HuS mED D<strong>AT</strong>IDENS ØjNE<br />
”Først i vores voksenliv er det for alvor gået op for<br />
os, hvor moderne huset på Højen 13 var og stadig<br />
er – for os var det jo bare vores barndomshjem!<br />
Gennem hele opvæksten kom der ganske vist<br />
mange interesserede udenlandske arkitekter<br />
og arkitektstuderende, der gerne ville se huset,<br />
men det hørte ligesom med […] Buller tog gæstfrit<br />
imod dem alle og viste rundt i hus og have.<br />
I det hele taget havde vi et meget åbent hus<br />
– både i overført og bogstavelig forstand. Om<br />
sommeren stod døre og port åbne til have, gård<br />
og skov, og unger rendte ind og ud af huset.<br />
Ofte også via børneværelsesvinduerne. Vi oplevede<br />
et meget funktionelt og robust hus, hvor<br />
der ikke var så meget med “sko af i dag”, og<br />
hvor det var tilladt at stå på rulleskøjter på underetagens<br />
stengulv – dog ikke før rulleskøjterne<br />
var blevet produktforbedret med gummihjul!<br />
Alt var imidlertid ikke altid ren idyl. Flere af<br />
vore skolekammerater syntes, at det var synd<br />
for os. Familien var jo helt øjensynligt fattig!”<br />
Sådan beskriver Anne og Søren omgivelsernes<br />
reaktion på deres barndomshjem i 1960’erne.<br />
50 år senere er ordet ’fattig’ for længst skiftet ud<br />
med ordene ’enkelt’, ’funktionelt’, ’gennemført’ og<br />
’åbent’ – også blandt de mange gæster, som i løbet<br />
af åbent-hus-ugen lagde vejen forbi Højen 13.<br />
EfTERÅR / 63
mALERENS vILLA<br />
fIk fARvEN TILBAGE<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> overtog J.F. Willumsens Ateliervilla restaureret i<br />
2003 og har siden lejet huset ud som kunstneratelier og bolig.<br />
Huset er løbende blevet vedligeholdt, men i år var det blevet tid<br />
til at give facaden en ekstra kærlig hånd, da den efterhånden var<br />
kommet til at se lidt træt ud. Malere, murere og <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s<br />
driftsafdeling blev i forsommeren sat på sagen, og her gjorde de<br />
en sjov opdagelse. Genopretningen af facaden afslørede nemlig, at<br />
husets så karakteristiske sarte lyserøde farve slet ikke var den oprindelige!<br />
Bag flere lag gemte sig en mørk rosa nuance – den farve,<br />
som Willumsen selv i sin tid valgte til huset.<br />
Facaderestaureringen bestod i første omgang af en afrensning af<br />
den gamle maling og en grundig gennemgang af pudslaget. Løbende<br />
reparationer gennem husets mere end 100 år lange liv prægede<br />
pudset, og det var derfor nødvendigt at genoprette overfladen til et<br />
ensartet og jævnt udtryk. Herefter bestod arbejdet i at forsøge at<br />
genskabe en farve magen til den oprindelige, så huset igen kunne<br />
få sit originale udtryk. Første skridt var at lade Nationalmuseets<br />
eksperter gennemgå facaden og lave en farvearkæologisk undersøgelse.<br />
Herefter fulgte mange diskussioner og endnu flere farveprøver,<br />
før arkitekten og bygherren fandt frem til en kalkfarve i<br />
stil med den oprindelige. Huset i Hellerup fremstår nu igen i den<br />
støvede rosa nuance, som det blev født med i 1906, og som danner<br />
et smukt modspil til det irgrønne tag.<br />
64 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Farveforskellen på facaden før og efter.<br />
Nu står huset igen i sin originale farve.
J. F Willumsens Aterliervilla i Hellerup er opført i 1906-08<br />
som privatbolig for kunstneren og hans hustru.<br />
EfTERÅR / 65
vINTER<br />
GODE HISTORIER SkAL fORTæLLES<br />
DET fORANDERLIGE HuS<br />
DET vEDLIGEHOLDELSESfRI HuS<br />
BRyGHuSpROjEkTET
fLERE fORmER fOR fORmIDLING<br />
For medarbejderne hos <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> spiller formidling og fortælling en stor rolle.<br />
I bestræbelserne på hele tiden at vise nye veje for udvikling og bevaring af bygningskulturen<br />
tages en lang række fortælleformer hver dag i brug, og siden selskabets<br />
start i 2003 har formidlingen fundet stadig nye former og udtryk.<br />
Bogudgivelser, website, mobilt website, film, fyraftensmøder, koncerter, slots- og<br />
herregårdsophold, åbent hus, rundvisninger, foredrag og udstillinger. Listen over fortælleformer<br />
er lang, men alle tiltag peger i samme retning: At udbrede kendskabet til de enkelte projekter<br />
og give et indblik i den viden og de historier, der knytter sig til vores arbejde med arkitektur.<br />
fORmIDLING<br />
fOR DE SØGENDE<br />
Hjemmesiden er et af<br />
hovedværktøjerne for<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s formidling,<br />
og i august<br />
gik vi i luften med et nyt design. Siden er blevet<br />
mere billedbåren med nem adgang til projekter,<br />
film, arrangementer og meget mere.<br />
fORmIDLING fORAN Tv-SkæRmEN<br />
Film rummer noget ganske andet<br />
end det skrevne ord og det fotografiske<br />
øjebliksbillede. Der er<br />
efterhånden lavet film om næsten<br />
alle <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s projekter, og ved særlige<br />
lejligheder har et filmhold fulgt processen<br />
f.eks. på Nørre Vosborg, Odense Adelige<br />
Jomfrukloster og EnergiParcel. Filmene kan<br />
ses på hjemmesiden og via mobilsitet.<br />
68 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
fORmIDLING fOR DE fORBIpASSERENDE<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> har i 2012 taget initiativ til at<br />
sætte skilte op ved hver ejendom både under<br />
restaurerings- eller byggeprocessen, hvor et<br />
banner hænges op på stilladset, og ved det færdige<br />
projekt i form af et smukt stationært skilt.<br />
Begge skilte giver den forbipasserende indsigt i<br />
huset og processen via tekst, billeder og mobile<br />
adgangskoder.<br />
fORmIDLING pÅ fARTEN<br />
Det mobile website<br />
minder om hjemmesiden,<br />
men er specielt målrettet<br />
en smartphone. Via det<br />
mobile website kan den<br />
interesserede få hurtig<br />
adgang til viden om et<br />
projekt her og nu!
fORmIDLING mED fORDyBELSE<br />
Lige fra begyndelsen har <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> i forbindelse med afslutningen på et projekt udgivet<br />
en bog eller et hæfte om det enkelte hus. Bøgerne uddeles gratis ved åbent hus arrangementerne<br />
og sælges herefter i boghandlere og på hjemmesiden, hvor de også kan<br />
downloades gratis.<br />
fORmIDLING fOR DE SæRLIGT INTERESSEREDE<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> Klubben blev oprettet i 2008, og<br />
siden er medlemsskaren vokset støt. I 2012 inviterede<br />
klubben til slotsophold, rundvisninger<br />
før, under og efter projektstart og foredrag med<br />
kaffe, picnic eller middag; over 40 arrangementer<br />
jævnt fordelt over hele landet.<br />
fORmIDLING pÅ STEDET<br />
Som afslutning på et nybyggeri eller en restaureringen<br />
giver <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> altid alle mulighed for<br />
at komme indenfor ved et åbent hus arrangement<br />
for at se resultatet og møde folkene bag. I 2012<br />
afholdt <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> åbent hus i København,<br />
Sorø, Haderslev, Aarhus og på Læsø, og over<br />
6.000 mennesker lagde i de dage vejen forbi.<br />
fORmIDLING fOR<br />
’vENNERNE’<br />
For mange er<br />
Facebook et<br />
oplagt sted at<br />
orientere sig og finde information om<br />
foreninger, butikker og virksomheder.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s profil tilbyder en vej<br />
ind til ejendomssamlingen med billeder,<br />
film og links. Over 2000 interesserede<br />
følger <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s facebookaktiviteter<br />
med kommentarer og indspark.<br />
vINTER / 69
70 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
En smuk messingplade vidner om den<br />
flotte pris til Agerumsladen, der stod færdig i 2011.<br />
kOmmuNAL ARkITEkTuRpRIS TIL HINDSGAvL SLOT<br />
Den internationale mærkedag, Arkitekturens<br />
Dag, der markeres over hele Europa, havde i år<br />
også fundet vej til Middelfart. På Hindsgavl Slot<br />
blev den smukt restaurerede lade, svinestald og<br />
kostald tildelt Middelfart Kommunes egen kommunale<br />
Arkitekturpris 2012.<br />
Prisen blev givet for den årelange og “særdeles<br />
vellykkede restaurering og transformation<br />
af den tidligere avlsgårds bygningsmasse til<br />
et moderne hotel- og konferencecenter.” Den<br />
gamle Agerumslade huser i dag en moderne<br />
konferencesal og en restaurant, som servicerer<br />
konferencecentrets mange gæster, og de to sidefløje<br />
– den tidligere Kostald og Svinestald – er<br />
på rustik og nytænkende vis indrettet til værelsesfløje<br />
og møderum.<br />
Arkitekturprisen, der skal sætte fokus på aktuelle<br />
emner inden for arkitekturen, gives til et<br />
markant arkitektonisk arbejde, som er færdiggjort<br />
i det seneste år. Det er andet år i træk, at Middelfart<br />
Kommune tildeler sin arkitekturpris, og<br />
ud over Hindsgavl Slot modtog også Brogården i<br />
Strib årets kommunale arkitektpris for sit nybyggede<br />
familieafsnit, der har fået navnet Brohuset.
LOkAL BEvARINGSpRIS TIL TvEDES RÅDHuS I SORØ<br />
“Restaureringen er udført på allerbedste vis<br />
med respekt for den historiske og fredede bygning.<br />
Så vidt muligt er alt det originale, der var<br />
tilbage i bygningen ved restaureringens begyndelse,<br />
blevet restaureret. Resultatet er overmåde<br />
tilfredsstillende for alle parter. Et væsentligt<br />
stykke kulturarv er blevet bevaret på fornemste<br />
vis.” Sådan lød begrundelsen fra formanden for<br />
Sorø Bevaringsforening, historiker Helge Torm,<br />
da Sorø Rådhus blev tildelt den årlige bevaringspris<br />
for nænsom og smuk istandsættelse.<br />
Formanden for Sorø Bevaringsforening, Helge Torm, overrækker prisen<br />
til <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s adm. direktør Peter Cederfeld og arkitekt Per Troelsen.<br />
Siden 1990 har Sorø Bevaringsforening hvert<br />
år uddelt en bevaringspris til de bygninger, som<br />
efter foreningens mening er sat eksemplarisk<br />
i stand med nænsom hånd og respekt for bygningens<br />
oprindelige sjæl og udseende.<br />
Til Tvedes rådhus i Sorø, som ifølge bevaringsforeningens<br />
formand er “kronen på værket,<br />
når det gælder restaurering og byfornyelse<br />
i Sorø midtby”, var der både diplom og en<br />
kobberplakette, som nu skal pryde det 130 år<br />
gamle rådhus.<br />
vINTER / 71
72 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Rendering af Det Foranderlige Hus, der er et<br />
af de seks huse, som udgør projektet MiniCO 2 -husene.
fREmTIDENS mEST mILjØvENLIGE<br />
TypEHuS ByGGES I NyBORG<br />
Et hus, der ikke skal vedligeholdes i 50 år og et hus, der kan forandres på få dage,<br />
så det matcher nye behov og ny livsstil? Det lyder som ren ønsketænkning.<br />
Dog ikke for <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, som lige nu eksperimenterer med både<br />
et vedligeholdelsesfrit og et foranderligt hus.<br />
Hvad kræver det at bygge et hus, der er så fleksibelt,<br />
at det uden problemer kan tilpasses de<br />
forandringer, der typisk finder sted henover en<br />
periode på 50 år? Og hvad kræver det at bygge<br />
et hus, der ikke skal vedligeholdes i de første<br />
50 år og samtidig får en levetid på minimum<br />
150 år? Svarene giver arkitekterne Jørgen Søndermark<br />
og Frants Frandsen, projektledere i<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>, på de næste par sider.<br />
De to delprojekter er en del af det samlede<br />
projekt “MiniCO 2 -husene”. I alt bygges seks<br />
huse – alle med det overordnede formål at vise,<br />
hvordan CO 2 -udledningen kan reduceres, når<br />
der tænkes kreativt i måden, husene bygges og<br />
bruges på. Når de første fem huse er bygget,<br />
samles alle de bedste erfaringer og opnåede<br />
CO 2 -besparelser i det sjette hus: Fremtidens<br />
optimale MiniCO 2 -typehus.<br />
fAkTA<br />
De fem MiniCO 2 -huse skal på hver sin måde<br />
vise, hvordan CO 2 -udledningen kan reduceres:<br />
+ Upcycle House skal vise betydningen af<br />
’genbrug og forædling’.<br />
+ Det Foranderlige Hus skal vise betydningen<br />
af ’fleksibilitet og tilpasning’.<br />
+ Det Vedligeholdelsesfri Hus skal vise betydningen<br />
af ’vedligehold og levetid’.<br />
+ Kvotehuset skal vise betydningen af<br />
’beboeradfærd og forbrugsmønstre’.<br />
= MiniCO 2 -huset skal samle al det bedste fra<br />
de fem huse og skabe fremtidens optimale<br />
MiniCO 2 -typehus.<br />
vINTER / 73
DET fORANDERLIGE HuS<br />
– fLEkSIBILITET OG TILpASNING mINDSkER cO 2 -AfTRykkET<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s projektleder Jørgen Søndermark<br />
forklarer her, hvordan det kan lade sig gøre at<br />
skabe et foranderligt hus.<br />
HvAD ER DET fORANDERLIGE HuS?<br />
Projektleder Jørgen Søndermark:<br />
Det Foranderlige Hus er et hus, der i videst muligt<br />
omfang kan tilpasses beboernes skiftende<br />
krav og behov uden at tilføre materialer udefra,<br />
og uden at ødelægge de materialer, som allerede<br />
er i huset. Det er ikke et hus, hvor inventaret<br />
kan klappes op og ned og ud og ind, sådan som<br />
man ser det i f.eks. en båd eller en campingvogn.<br />
Det Foranderlige Hus giver et bud på, hvordan<br />
et enfamiliehus kan tænkes fleksibelt fra starten,<br />
så der spares materialer til ombygninger<br />
og tilbygninger, og dermed også spares CO 2 .<br />
DET fORANDERLIGE HuS<br />
74 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Huset er fra opførelsen klargjort til de forandringer,<br />
der typisk finder sted henover en periode<br />
på 50 år.<br />
Når familien vokser, bliver der brug for et<br />
ekstra værelse, og der må derfor sættes en skillevæg<br />
op. Når livsstilen dikterer åbne samtalekøkkener,<br />
må vægge rives ned, og stuernes<br />
funktion byttes rundt. Og når samtalekøkkenet<br />
efter nogle år viser sig at være upraktisk, skal<br />
nye vægge opføres. Alt dette og mere til er Det<br />
Foranderlige Hus forberedt til.<br />
HvEm kAN fÅ GLæDE Af DET fORANDERLIGE HuS?<br />
Projektleder Jørgen Søndermark:<br />
Alle kan i princippet få glæde af Det Foranderlige<br />
Hus, netop fordi huset kan forandres og<br />
tilpasses, så det matcher nuværende beboeres<br />
n Skal rette fokus mod betydningen af fleksibilitet og tilpasningsdygtighed, når den<br />
samlede bæredygtighed for et hus skal vurderes, herunder CO 2 -udledningen.<br />
n Skal nemt og hurtigt kunne forandres, så det henover en periode på 50 år kan<br />
matche skiftende livssituationer og behov, med et minimum af miljøpåvirkninger<br />
og ressource-forbrug.<br />
n Skal skabe kendskab til materialer, komponenter og konstruktioner, som fra husets<br />
opførelse er klargjort til rumlige forandringer.<br />
n Skal rumme mulighed for nemt at integrere ny, endnu ukendt teknologi.<br />
n Skal opføres til en pris, der svarer til markedsprisen for et tilsvarende enfamiliehus,<br />
der er opført af almindelige standardmaterialer uden tanke på fleksibel tilpasning.
skiftende behov eller nytilkomne beboeres nye<br />
behov. Huset kan tilpasses tiden med små<br />
børn, store børn, delebørn og børnebørn og<br />
tiden med behov for hjemmekontor, rum til<br />
pladskrævende hobbyer, ny teknologi osv. Og<br />
har man bare mest lyst til at have et lukket<br />
køkken, når man steger fisk, men ellers i øvrigt<br />
glæder sig over et åbent samtalekøkken, klarer<br />
huset også det. Det er samtidig hensigten, at<br />
huset skal opføres til en almindelig parcelhuspris<br />
og med brug af velkendte og tilgængelige<br />
komponenter og byggematerialer.<br />
HvORDAN kAN DET fORANDERLIGE HuS fORANDRE SIG?<br />
Projektleder Jørgen Søndermark:<br />
Huset bliver forsynet med skydevægge og flytbare<br />
skabsvægge, der er relativt nemme at flytte,<br />
og der bliver kun få faste vægge og få faste<br />
døre.<br />
Desuden føres al teknik i et hult “teknologidæk”<br />
mellem stueplan og 1. sal. Der kan åbnes<br />
til dækket både oppefra og nedefra, og ny,<br />
fremtidig teknologi kan nemt implementeres.<br />
Rendering af Det Foranderlige Hus.<br />
Udvendigt er vinduer og døre i både stueplan<br />
og på 1. sal konstrueret og isat, så de kan flyttes<br />
og dermed genbruges, hvis huset skal udvides.<br />
En af kongstankerne med Det Foranderlige Hus<br />
er netop, at de udskiftede dele kan genanvendes.<br />
I sin yderste konsekvens er det målet, at huset<br />
er så fleksibelt, at selv der, hvor et almindeligt<br />
hus vil have udtømt forandringsmulighederne<br />
med traditionelle ombygninger og tilbygninger,<br />
vil Det Foranderlige Hus fortsat kunne<br />
tilpasse sig.<br />
HvORfOR OvERHOvEDET BRuGE kRæfTER<br />
pÅ ET fORANDERLIGT HuS?<br />
Projektleder Jørgen Søndermark:<br />
Huset skal ses i sammenhæng med tidens ønske<br />
om tilpasningsdygtighed og bæredygtighed<br />
forstået som evnen til fleksibelt og enkelt at<br />
kunne matche de skiftende behov og krav, vi<br />
livet igennem stiller til vores bolig, og evnen til<br />
at minimere miljøpåvirkninger og ressourceforbrug,<br />
når husets indre og ydre rammer løbende<br />
skal tilpasses.<br />
vINTER / 75
DET vEDLIGEHOLDELSESfRIE HuS<br />
– vEDLIGEHOLDELSESfRIHED OG LANG LEvETID mINDSkER cO 2 -AfTRykkET<br />
DE vEDLIGEHOLDELSESfRIE HuSE<br />
n Skal rette fokus mod betydningen<br />
af ’vedligehold og levetid’, når den<br />
samlede bæredygtighed for et hus,<br />
herunder CO 2 -udledningen, skal<br />
vurderes.<br />
n Skal skabe kendskab til byggemetoder<br />
og materialer, som kan give<br />
almindelige enfamliehuse en levetid<br />
på op til 150 år.<br />
n Skal skabe kendskab til materialer<br />
og komponenter, der er vedligeholdelsesfrie<br />
og ikke skal udskiftes<br />
eller vedligeholdes i de første 50 år<br />
af husets levetid.<br />
n Skal i det ene hus vise vedligholdelsesfrihed<br />
og lang levetid via anvendelse<br />
af historiske byggemetoder og<br />
traditionelle materialer.<br />
n Skal i det andet hus vise vedligholdelsesfrihed<br />
og lang levetid via<br />
anvendelse af nyeste forskning og<br />
nyeste udvikling inden for materialer<br />
og teknologi.<br />
n Skal opføres til en pris, der svarer<br />
til markedsprisen for et tilsvarende<br />
enfamiliehus med almindelig<br />
standardlevetid og standardholdbarhed.<br />
76 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s projektleder Frants Frandsen<br />
forklarer her, hvordan det kan lade sig gøre at<br />
skabe et vedligeholdelsesfrit hus.<br />
HvAD ER DET vEDLIGEHOLDELSESfRI HuS?<br />
Projektleder Frants Frandsen:<br />
Det Vedligeholdelsesfri Hus er i virkeligheden to<br />
huse. På hver sin måde skal de vise, hvordan<br />
et hus kan bygges og konstrueres, så det ikke<br />
skal vedligeholdes i de første 50 år og samtidig<br />
får en levetid på minimum 150 år.<br />
HvEm kAN fÅ GLæDE Af DET vEDLIGEHOLDELSESfRI HuS?<br />
Projektleder Frants Frandsen:<br />
Det Vedligeholdelsesfri Hus skal opføres i en<br />
størrelse og til en pris som et almindeligt parcelhus,<br />
og derfor kan alle i princippet få råd til<br />
og glæde af huset. Men det vil nok især tiltale<br />
de huskøbere, som helst vil undgå løbende<br />
istandsættelse og gør-det-selv-projekter, og<br />
dem bliver der flere og flere af.<br />
Hidtil har det især været de energivenlige boliger,<br />
som huskøbere har efterspurgt. Nu går<br />
interessen også i retning af de vedligeholdelsesvenlige<br />
boliger.<br />
HvORDAN ER DET vEDLIGEHOLDELSESfRI HuS<br />
vEDLIGEHOLDELSESfRIT?<br />
Projektleder Frants Frandsen:<br />
Tanken er at opføre to huse, som kan have<br />
sammenfald i forhold til indretning og overordnet<br />
design men med anvendelse af vidt forskellige<br />
materialer, konstruktioner og byggemetoder.
På den måde kan de to huse vise ligheder og<br />
forskelle. Det ene hus skal baseres på klassiske<br />
byggemetoder og traditionelle materialer, og der<br />
skal hentes inspiration og lærdom i traditionelle,<br />
historiske ejendomme. Derved kan håndværksmetoder,<br />
som gennem tiden er blevet<br />
glemt eller kasseret grundet det industrialiserede<br />
byggeri, måske få nyt liv og mening – i en<br />
nyfortolkning anno 2012.<br />
Traditionelle materialer kan f.eks. være brugen<br />
af klassiske teglsten og flettet murværk,<br />
hvor særlige teglblokke flettes med almindelige<br />
mursten i én ydervægskonstruktion. På den<br />
måde skabes en ny version af den klassiske,<br />
massive murede ydervæg i et fornyet arkitektonisk<br />
udtryk, men med langt bedre termiske<br />
egenskaber i forhold til energiforbrug, indeklima<br />
og komfort.<br />
Til det andet hus skal inspirationen hentes<br />
fra nyeste forskning og fra resultater, der er opnået<br />
ved byggerier andre steder på kloden som<br />
f.eks. i ørkenen eller i arktiske områder.<br />
Også erfaringer fra flyindustri, rumarkitektur<br />
og lignende skal tænkes med sammen med<br />
den nyeste udvikling inden for materialer og<br />
Rendering af Det Vedligeholdelsefri Hus, som består af to huse<br />
– et i mursten og et i træ.<br />
teknologi. Det kan f.eks. være anvendelse af<br />
genbrugsglas til tag og facader, dvs. knuste og<br />
genskabte glaselementer, der har ekstremt høj<br />
vedligeholdelsesfrihed, og som kan beskytte<br />
husets indvendige konstruktioner som f.eks.<br />
krydsfinér-moduler og soltørrede lersten i husets<br />
indre kerner.<br />
HvORfOR OvERHOvEDET BRuGE kRæfTER<br />
pÅ vEDLIGEHOLDELSESfRIE HuSE?<br />
Projektleder Frants Frandsen:<br />
Der er ingen tvivl om, at jo længere tid et hus<br />
kan holde, og jo mindre det skal vedligeholdes,<br />
desto mere spares der på den energi, der<br />
belaster miljøet. Forsøgene skal altså vise<br />
eksempler på, hvilke tiltag der kan iværksættes<br />
for at sikre husene både en maximal levetid<br />
og minimum vedligehold – til en opførelsespris<br />
som almindelige huskøbere vil betale.<br />
Tanken er, at Det Vedligeholdelsesfri Hus<br />
skal holde op til tre gange så længe som et almindeligt<br />
hus og således spare CO 2 alene på<br />
grund af sin lange levetid. Samtidig vil et hus,<br />
der kan stå 50 år uden at blive rørt, også<br />
spare CO 2 .<br />
vINTER / 77
78 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Rendering af Bryghusprojektet set fra Søren Kierkegaards Plads.<br />
I baggrunden ses den gule bygning, som er en del af Fæstningens Materialgård,<br />
og som projekthotellet nu er flyttet ind i.
Bryghusprojektets medarbejdere er flyttet på hotel.<br />
Kun et stenkast fra den endnu ubebyggede Bryghusgrund<br />
har de indrettet et såkaldt ’projekthotel’, hvorfra de kan styre<br />
og overvåge det store udviklingsprojekt på Københavns havn.<br />
Projekthotellet har fået til huse i den gamle Fæstningens Materialgård.<br />
BRyGHuSpROjEkTET ER<br />
fLyTTET pÅ HOTEL<br />
Midt i august flyttede de faste Bryghusprojektmedarbejdere<br />
fra bygherren og rådgiverne på<br />
hotel sammen – og tilmed et hotel med en beliggenhed,<br />
de ikke kunne ønske sig bedre: Lige<br />
over for den tomme Bryghusgrund ved Christians<br />
Brygge i København har de indlogeret sig i<br />
den tidligere Fæstningens Materialgård, som <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> overtog i 2007 og genåbnede i sommeren<br />
2012 efter en omfattende restaurering.<br />
Her har de indrettet sig med computere, tegneborde,<br />
bygningsmodeller og skitser, og herfra har<br />
de frit udsyn til den byggegrund, der om fire år<br />
vil være omdannet til et stykke enestående arkitektur<br />
og domicil for Dansk Arkitektur Center,<br />
udstillinger, boghandel, café, boliger og kontorer.<br />
vINTER / 79
ENERGI OG SyNERGI<br />
Projekthotellet giver ifølge <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s projektchef<br />
Peter Fangel Poulsen netop den energi<br />
og synergi, som er altafgørende for et byggeprojekt<br />
af den størrelse.<br />
– Ideen med et projekthotel er at give optimale<br />
rammer for et innovativt projektsamarbejde.<br />
I et projekt med dette arkitektoniske og<br />
tidsmæssige omfang medvirker en lang række<br />
mennesker – også mange udenlandske rådgivere.<br />
Når de involverede samles under samme<br />
tag, bliver alle en integreret del af hele udviklings-<br />
og byggeforløbet – både fysisk, fagligt og<br />
socialt. Projekthotellet giver mulighed for en<br />
daglig, uformel dialog med kolleger, eksterne<br />
samarbejdspartnere og besøgende – hvad enten<br />
det sker ved mødebordet, i frokostpausen eller<br />
hen over kaffeautomaten.<br />
Bryghusprojektet har været i gang siden<br />
2006, hvor <strong>Realdania</strong> og <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> købte<br />
grunden af Ørestadsselskabet. Siden har der<br />
kørt en dialogproces med byens borgere, områ-<br />
80 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
dets kulturinstitutioner og naboerne omkring<br />
Bryghusprojektet, og i 2009 vedtog Borgerrepræsentationen<br />
en lokalplan for Bryghusgrunden.<br />
Herefter har Naturklagenævnet behandlet<br />
projektet, og i slutningen af 2010 gik projekteringsarbejdet<br />
for alvor i gang.<br />
SELvE ByGGERIET TAGER fORm<br />
Indtil videre har det store Bryghusprojekt primært<br />
handlet om at tilrettelægge byggeriet, og<br />
siden den spæde start i 2006 er planer, tegninger<br />
og modeller gradvist blevet mere og mere<br />
detaljerede. Sideløbende er der udviklet en omfattende<br />
strategi for bæredygtighed, der omfatter<br />
begrebet i alle dets aspekter og berører alle<br />
dele af Bryghusprojektet.<br />
Nu er projektet nået dertil, hvor der begynder<br />
at ske noget på selve grunden. Fra april<br />
2012 til begyndelsen af 2013 omlægges ledninger<br />
med kloak, el, gas, vand og telekommunikation,<br />
og herefter begynder selve byggeriet<br />
at tage form. Først med udgravningen af<br />
Interiørbilleder fra projekthotellet, som er flyttet ind<br />
i Magasinbygningen på Fæstningens Materialgård.
projektets mere end 14 meter dybe kælder og<br />
senere med opførelse af de seks etager over,<br />
der skal rumme boliger, kontorer, legepladser<br />
– og naturligvis det nye Dansk Arkitektur<br />
Center.<br />
– Selv om Bryghusprojektet forgrener sig i<br />
mange retninger, er der også en lang række<br />
faktorer, der går på tværs. Vi forsøger at få<br />
huset til at samle byen på det lidt glemte sted<br />
i København, og vi vil gerne skabe nye forbindelser,<br />
som gør det muligt at komme til og fra<br />
Bryghusprojektet. Som næste skridt i projektet<br />
vil vi undersøge, hvordan vi endnu bedre kan<br />
forbinde byen og havnen til bygningen. I disse<br />
projektarbejder kommer det fælles mødested<br />
– projekthotellet – os til stor gavn, og det giver<br />
god mening, at medarbejdere og samarbejdspartnere<br />
hver dag tjekker ind på samme adresse,<br />
understreger Peter Fangel Poulsen.<br />
Rendering af Bryghusprojektet set fra Vester Voldgade.<br />
pROjEkTHOTELLETS pLuSSER<br />
n I projekthotellet samles relevante medarbejderressourcer<br />
og beslutningstagere om<br />
samme bord på samme tid.<br />
n I projekthotellet skabes et miljø, hvor udviklingsprojektet<br />
har fuldt fokus.<br />
n I projekthotellet skabes en høj fremdrift i<br />
projektet.<br />
n I projekthotellet kommer udviklingsprocessen<br />
hurtigere i mål, og dermed reduceres<br />
omkostningerne.<br />
n I projekthotellet skabes en nærhed, der<br />
sætter skub i videndeling.<br />
n I projekthotellet skabes en form for eksperimentarium<br />
for nytænkning og idéudvikling.<br />
vINTER / 81
I 2013 SER vI fREm TIL…<br />
Mens 2012 lakker mod enden, står konturerne<br />
af 2013 stærkere og stærkere, og til de nysgerrige<br />
kommer her et lille indblik i året, hvor <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> kan fejre sit 10 års jubilæum.<br />
Allerede i det tidlige forår kan vi med et åbent<br />
hus arrangement fejre det første af en lang<br />
række projektafslutninger, når vi indvier Jørn<br />
Utzons Romerhus i Helsingør, der er den verdensberømte<br />
arkitekts første forsøg på et tætlav-byggeri<br />
i Danmark.<br />
Senere på foråret afsluttes Upcycle House,<br />
som er et af i alt seks huse, der skal opføres<br />
i Nyborg. Henover 2013 vil flere af eksempelhusene,<br />
som udgør demonstrationsprojektet<br />
MiniCO 2 -husene, også kunne indvies.<br />
Til august kan vi fejre afslutningen på den fire<br />
år lange restaurering af Odense Adelige Jomfrukloster<br />
– et af de mest spektakulære restaureringsprojekter<br />
i Danmark i nyere tid.<br />
82 / REALDANIA ByG ÅRBOG 12<br />
Sidst på året kan vi indvie Arne Jacobsens<br />
eget sommerhus i Gudmindrup. Huset er et<br />
enestående værk fra mesterens hånd opført i<br />
1936 og med klare modernistiske træk, som<br />
trækker tråde til resten af hans virke.<br />
Til de særligt interesserede inviterer <strong>Realdania</strong><br />
<strong>Byg</strong> Klubben også i 2013 indenfor til bl.a.<br />
foredrag om 1700-tallets mest berømte arkitekter<br />
– Thurah og Eigtved, restaureringsrundvisning<br />
i Arne Jacobsens eget sommerhus, levende<br />
historiefortælling med byvandring på Københavns<br />
vestvold, weekender på Hindsgavl Slot og<br />
herregården Nørre Vosborg, koncerter, picnic og<br />
meget mere.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> ser frem til at kunne tage fat<br />
på en masse nye projekter, og vi glæder os sig<br />
til at byde dig velkommen.<br />
På gensyn i det nye år.
Fotograf Jens Markus Lindhe har taget billeder af Jørn Utzons Romerhus<br />
før restaureringen gik i gang. I 2013 vender Jens Markus Lindhe tilbage til huset,<br />
når det står færdigrestaureret og klar til at byde interesserede indenfor.<br />
vINTER / 83
Forside fotos:<br />
Første række:<br />
Lendager Arkitekter<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Adam Mørk<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Anden række:<br />
Jens Lindhe<br />
Martin K.I. Christensen<br />
Helene Høyer Mikkelsen<br />
Henning Larsen Architects<br />
Tredje række:<br />
Jacob Schultz<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Lars Gundersen<br />
kOLOfON<br />
2012 Årets gang i ord og billeder<br />
© <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> A/S 2012<br />
Tekst og redaktion: <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong><br />
Layout og opsætning: <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> og OAB Tryk a/s<br />
ISBN: 978-87-92230-46-1<br />
Bogen er trykt af OAB Tryk a/s, Odense<br />
Bogens fotos:<br />
Side 8, 10v. og 11: Jacob Schultz, Jydske Vestkysten<br />
Side 10h.: Jan Knudsen<br />
Side 12: Jørn Overbys Tegnestue<br />
Side 14, 16h., og 19: Flemming Krogh, Århus Stiftstidende<br />
Side 16v.: Jens Thaysen<br />
Side 17 og 18: Adam Mørk<br />
Side 20, 21, 22ø, 23h, 24v og 25n: Roberto Fortuna<br />
Side 22n, 23v, 24h, 25ø: Martin K.I. Christensen, Dansk <strong>Byg</strong>geri<br />
Side 30v: Originaltegning af F.V. Tvede<br />
Side 30h, 31h, 31v og 33: Jens Lindhe<br />
Side 34, 37 og 38: Lendager Arkitekter<br />
Side 36: Ulrik Andersen, Ingeniøren<br />
Side 40, 42, 44ø og 45: Lars Gundersen<br />
Side 49v, 49h, 51øv og 51nh: Helene Høyer Mikkelsen<br />
Side 49m: Privateje, Familien Eriksen<br />
Side 51øh: Læsø Museum<br />
Side 51nv: Nationalmuseet<br />
Side 64ø og 65: Lars Gundersen<br />
Side 64n: Jannik Weylandt<br />
Side 70v: Hindsgavl Slot<br />
Side 70h: Kurt Rodahl Hoppe<br />
Side 71v: Jens Lindhe<br />
Side 72 og 75: Henning Larsen Architects<br />
Side 77v: Leth & Gori<br />
Side 77h: Arkitema Architects<br />
Side 78 og 81: Rem Koolhaas og OMA<br />
Side 80: Lars Gundersen<br />
Side 83: Jens Lindhe<br />
Øvrige fotos: <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>
2012 har været et år præget af formidling. Godt 10.000 mennesker har besøgt vores<br />
ejendomme, når vi har åbnet dørene ved åbent hus og klubarrangementer i hele landet<br />
bl.a. Halldor Gunnløgssons eget hus på Rungsted Kyst, Arne Jacobsens eget sommerhus<br />
i Gudmindrup og Tvedes rådhus i Sorø. Årbogen viser et udpluk af årets mange<br />
arrangementer og giver samtidig et indblik i en række af <strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong>s igangværende<br />
projekter. 2012 var også året, hvor vi kunne løfte sløret for demonstrationsprojektet<br />
MiniCO 2 -husene, der skal give byggebranchen og private husejere et konkret bud på et<br />
moderne parcelhus, der aktivt forholder sig til nutidens klimaudfordringer.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er et ejendomsselskab, der har til formål at opbygge og formidle<br />
en samling af enestående ejendomme. Selskabet udvikler eksperimenterende nybyggeri<br />
– konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggeri.<br />
Og selskabet køber og restaurerer bygningsværker, der repræsenterer væsentlige<br />
eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark.<br />
<strong>Realdania</strong> <strong>Byg</strong> er et helejet <strong>Realdania</strong>selskab. Læs mere på www.realdaniabyg.dk