Klik her for at se PDF'en - Air Greenland

Du kan læse mere
om disse rettigheder
i Selvstyrekommissionens
betænkning,
betænkningens
resumé og på
www.nanoq.gl
Selvstyre og selvbestemmelse
Selvstyre i Grønland vil medføre en række nye bestemmelser i forhold til den gamle hjemmestyreordning.
Hjemmestyrets beføjelser er i dag næsten udtømte, og en folkeafstemning skal
afgøre om Grønland skal tage skridtet til Selvstyre. Det grønlandske folk vil under Selvstyret
kunne udvikle sig yderligere i overensstemmelse med FN´s bestemmelser.
I selvstyreloven benyttes ord og begreber, som i højere grad stemmer overens med folkeretten
(international lovgivning – f.eks. i FN). På den måde vil Grønland bedre end før kunne læne
sig op ad folkeretten for at fastslå sine rettigheder.
Nedenfor kan du se nogle eksempler på enkelte af de nye bestemmelser og rettigheder.
Det grønlandske folk anerkendes
som folk i henhold til folkeretten
I hjemmestyreloven omtales den grønlandske
befolkning som ”et særligt folkesamfund i
det danske rige”. Betegnelsen, ”et særligt folkesamfund”,
kendes ikke i folkeretten (int.
lovgivn.), og derfor følger ingen rettigheder
gennem folkeretten med betegnelsen. Med
anerkendelsen som folk anerkendes folkets
ret til selvbestemmelse. De borgere som er
en del af folket, er de som har stemmeret ved
landstingsvalg.
Når et folk er blevet anerkendt som et folk,
følger en række andre rettigheder ofte med:
Ejendomsretten til
landets ressourcer
Med anerkendelsen som folk, styrkes folkets
ret til landets ressourcer. Det grønlandske
folk vil således ved overtagelsen af råstofområdet
overtage ejendomsretten til råstofferne.
Grønland får også indtægterne fra
råstofferne, og vil selv kunne afgøre hvem
der skal have tilladelser til at søge og udnytte
råstoffer i Grønland.
I den nuværende hjemmestyrelov findes
formuleringen ”grundlæggende rettigheder”
til ressourcerne. Formuleringen er uklar, og
Grønland har ikke kunnet få ejendomsretten
til ressourcerne med denne formulering.
Danske folketingspolitikere er under hjemmestyreordningen
med til at bestemme,
hvem der skal have tilladelser til at søge og
udnytte råstoffer i Grønland.
Det grønlandske sprog
bliver det officielle sprog
En naturlig udløber af anerkendelsen som
folk, er ophøjelsen af det grønlandske sprog
til landets officielle sprog. Det grønlandske
sprog får herved en højere lovgivningsmæs-
sig anerkendelse og respekt, som det tidligere
ikke har haft. Det er op til bl.a. landstinget
og landsstyret at afgøre hvorledes, og
om, denne nye status skal have konsekvenser
i det grønlandske samfund.
Loven om sagsbehandling i den offentlige
forvaltning sikrer, at både grønlandsk og
dansk kan benyttes i den offentlige administration
– også under Selvstyret. Og der vil
skulle undervises grundigt i grønlandsk,
dansk og engelsk.
Den Nordiske Sprogkonvention vil stadig
gælde i landet. Konventionen betyder, at
enhver nordisk borger indenfor Norden skal
kunne rette henvendelse til det offentlige og
blive betjent på sit sprog.
I dag er det grønlandske sprog ”hovedsproget”
i Grønland og der skal undervises
grundigt i dansk. Betydningen af ”hovedsprog”
er usikker i forhold til folkeretten.
Retten til selvstændighed
En klar ret til selvstændighed er en nyskabelse
i forhold til hjemmestyre-ordningen,
og er et udtryk for folkets ret til selvbestemmelse.
Hjemmestyreloven har ingen bestemmelser
vedrørende selvstændighed.
Hvis Selvstyret indføres i Grønland, vil der
foreligge en klar køreplan for hvorledes selve
gennemførelsen af selvstændighed skal forløbe,
hvis Grønland beslutter sig for selvstændighed.
Køreplanen indeholder krav om
folkeafstemning; forhandlinger mellem regeringen
og landsstyret om aftalen for de praktiske
forhold ved selvstændighedsgennemførelsen;
og samtykke i landstinget og folketinget.
Det er værd at bemærke, at der under
Selvstyret vil være et krav om, at høre folket
forud for den eventuelle gennemførelse af
selvstændighed.