Klik her for at læse medlemsbladet "sommelier" nummer4 - Dansk ...

44 [rejsebreve] SOMMELIER 4/2010
Et par af de ansatte vinmarksarbejdere.
Edna Valley og Arroyo
Grande
- Når du sådan ligger på
grænsen mellem to distrikter
(se kortet), så må du have en
mening om, hvorvidt disse
AVA’er (American Viticultural
Area), giver mening?
- Kom selv og se, lyder svaret,
og vi tager ud i markerne
præcis dér, hvor de to distrikter
mødes ved en lille bakkeknold.
Her kan man stå i Edna
Valley og mærke vinden fra
Stillehavet i ansigtet. Derefter
bevæge sig 15 meter og nu stå
i Arroyo Grande. Vinden er
nu koldere, for afstanden til
kysten er kortere, end den er
ad den korridor op til Morro
Bay, som giver Edna Valley
sin brise.
Jeg lægger mærke til, at der
er store kalkblokke overalt,
og John kommer mig i forkøbet:
- Det er ikke typisk for de
to distrikter. Det er særligt
for min vingård. Jeg har tre
jordtyper, det vulkanske sand,
som er typisk for Arroyo
Grande, jord med store sten
i, og så den plet her, hvor
kalken stikker op af jorden.
Det betyder at der er to
måneders forskel på høsttidspunkt
på mine marker. Husk
at hver stor sten i jorden er et
volumen uden vand. Den jord
opvarmes hurtigere, og den
tørrer hurtigere ud – det gør
stor forskel.
På vej rundt i markerne skal
vi hele tiden åbne og lukke
låger. Grunden er fårene. Jeg
spørger om han også producerer
uld eller bare godt
kan lide lammekølle. John
svarer, at han sandelig ikke
spiser sine ansatte. Fårene er
en elegant måde at bekæmpe
sygdomme i vinmarkerne på.
Fårene går rundt og græsser
vegetationen mellem rækkerne,
og de spiser de nederste
blade på vinstokkene og dem,
som falder af. Ofte sidder der
æg og pupper på de inficerede
blade, som falder af.
- Dem kan fårene godt lide,
og siden vi fandt på det her,
har vi overhovedet ingen
insektplager at bekæmpe.
Fårene får aldrig besøg af
en dyrlæge, og de får aldrig
tilskudsfoder. De lever deres
eget liv. Alt hvad de får, er
besøg af en vædder en gang
om året. Normalt bruger man
en vædder pr 20 får. Når vi
låner en vædder, så har han
100 får at muntre sig med. Så
ligger produktionen på noget,
som balancerer af sig selv. Vi
begyndte med en fårehyrde,
men det gav en masse udgifter,
for han så det jo som sin
opgave at producere får. Men
det er ikke opgaven her – de
er ansatte, som holder markerne
rene.
- Hvorfor spiser de ikke druerne?
Det er vel et nærliggende
spørgsmål.
- De kan ikke lide druerne,
mens de endnu er sure – så
spiser de hellere ukrudt og
nedfaldne blade. Når druerne
for alvor bliver søde, har fårene
ingen adgang.
Albans syrah’er
Hvordan bliver vinene så?
Vi smager fadprøver af en
syrah fra marken med vulkansk
sand med lidt sten i.
Det er Reva, og en anden
syrah, Lorraine, opkaldt efter
fru Alban og fra den mark,
hvor jorden er lutter store sten
med meget lidt jord. Begge
har nu ligget tre år på fad og
har endnu et halvt år igen, for
de skal tappes på flaske.
- Tre år!?
- Ja, det er længe, svarer
John.
- Vi har ikke fundet på det,
Guigal brugte lang fadlagring
længe før os. Vi har eksperimenteret
og fandt ud af,
at man næsten ikke kunne
smage forskel på ét og på to
år på fad. Først tredje år sker
der noget.
Jeg spørger, om han ved,
hvordan vinene klarer længere
tids lagring på flaske.
- Vi ved det ikke. De første
årgange, altså i begyndelsen
af 90’erne, blev lavet helt
anderledes. De blev lavet med
”whole cluster fermentation”,
nu er alt afstilket. Dengang
brugte vi 12 dages skalkontakt,
nu 28 dage. Osv. Vinene
fra dengang har det fint, men
det har intet med det at gøre,
som vi nu laver.
Det er klart at Parker falder
for Reva. Uhyre intens og
koncentreret. Finkornede tanniner,
sorte bær, tjære, grafit
og peber.
Lorraine står ikke tilbage,
hvad angår koncentration,
men det hele er lidt mere
slikkent, tanninerne virker
sødere, bærrene mere mod
det røde. Med den uhyre
intensitet følger også pæne
alkoholprocenter.
Jeg spørger, om det ikke kan
ses som lidt af et problem?
Mange californiske vinmagere
bliver spurgt om det i
disse år. Endelig har de lært
løvdækkekontrol i marken på
et sådan niveau, at syren ikke
forsvinder, mens aromaen
modnes. Men sukkeret følger
med op og dermed alkoholen.
Høj alkoholprocent er normalt
ikke så godt for udviklingspotentialet
i kælderen, og mange
vil hævde, at mulighederne
som harmonisk ledsager til
mad også indskrænkes, Jeg
aner en kant af irritation over
spørgsmålet – jeg er garanteret
ikke den første som spørger.
- Alkoholprocenten er sekundær
i forhold til balance og
modning af tanninerne, lyder
det korte svar.
Her fås vinene
Når Robert Parker har været
ude med 100 point, så går der
kult i det ,hvis det ikke allerede
var tilfældet, og vinene
bliver svære at få fat i. Men
de fås faktisk i Danmark, hos
KK-Wine. ”Fås” er måske så
meget sagt – mængderne er
små, så det er for det meste
noget med forudbestillinger.