eksportfokus
eksportfokus
eksportfokus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>eksportfokus</strong><br />
0407<br />
overskud<br />
efter tre år<br />
i slovakiet<br />
Stadig fl ere virksomheder vælger at outsource<br />
en del af produktionen til udlandet.<br />
For direktør Torben Strand (billedet), DKI<br />
Plast, er en ny fabrik i Slovakiet blevet en<br />
succes. Eksportfokus har taget pulsen på<br />
outsourcing til destinationerne Letland, Vestbalkan,<br />
Ukraine, Bangladesh og Slovakiet<br />
side 16-27<br />
stort eksportpotentiale<br />
for dansk energiteknologi<br />
side 14<br />
indien stormer frem<br />
Med en høj stabil vækst er Indien i dag en af verdens mest<br />
dynamiske økonomier. Med en befolkning på lidt over en<br />
milliard og en købedygtig middelklasse på cirka 300 millioner,<br />
udgør Indien et attraktivt marked for danske virksomheder.<br />
Stor reportage fra Indien<br />
side 32-64<br />
PARIS BANGALORE ATHEN NEW DELHI JAKARTA BAGDAD TEHERAN DUBLIN VERDEN VENTER
Situation Produktionen kører optimalt<br />
Ønske Ligeså effektiv valutastyring<br />
Løsning Markets Online<br />
Jesper Stolbjerg / Økonomidirektør<br />
Markets Online giver dig overblik, før du handler valuta. Du kan følge kursudviklingen<br />
her og nu og får desuden nem og hurtig adgang til historisk markedsinformation.<br />
Du kan handle valuta (spot, termin og swap) inden for åbningstiderne på børserne<br />
– hovedvalutaer kan handles døgnet rundt. Du kan også handle med obligationer og<br />
får adgang til de 12 førende aktiemarkeder.<br />
Markets Online er en integreret del af officebankingsystemet Business Online. Du<br />
bestemmer selv, hvilke funktioner den enkelte medarbejder skal have adgang til. Hver<br />
bruger får en personlig autorisation, ligesom alle data mellem bank og virksomhed er<br />
sikret med en digital signatur.<br />
Læs mere om Markets Online og Business Online på www.danskebank.dk/erhverv
indhold<br />
> markedsnoter<br />
Blandt andet om miljømesse i USA, byggemesser i<br />
Storbritannien samt eksport til EM 2012 i Ukraine<br />
og Polen.<br />
side 5-9<br />
> global networking<br />
Stadig fl ere virksomheder er opmærksomme på, at<br />
de med Udenrigsministeriets ambassadører har et<br />
stort globalt netværk at trække på.<br />
side 12-13<br />
> klimatopmøde med eksportpotentiale<br />
side 14<br />
fokus på outsourcing<br />
■ Uddanner personale i Bangladesh<br />
■ Outsourcing til Slovakiet en succes<br />
■ Vestbalkan vil tiltrække investeringer<br />
■ Medarbejderne kan overtage fabrikken<br />
side 16-27<br />
> dansk innovationscenter åbner i shanghai<br />
side 28-29<br />
> danske modedesignere indtager new york<br />
side 30-31<br />
tema om indien<br />
■ Tid at fokusere på Indien<br />
■ Bangalore: Indiens svar på Silicon Valley<br />
■ IT-udvikling med fl eksibilitet<br />
■ Stort marked for vindenergi<br />
side 32-64<br />
0407<br />
indien – stort uudnyttet marked<br />
Indien anno 2007 rummer en befolkning på mere end én milliard<br />
og en hurtigt voksende middelklasse, som gør Indien til<br />
et stadig mere attraktivt marked for udenlandske virksomheder.<br />
Imponerende vækstrater – for tiden på over ni procent,<br />
stigende udenlandske investeringer, voksende samhandel<br />
og øget forbrug. Det bør få danske virksomheders øjne op<br />
for Indien i en endnu højere grad end tidligere.<br />
Indien er i dag ikke længere kun billig arbejdskraft og<br />
løsning af rutinemæssige IT-opgaver. Et voksende antal<br />
udenlandske virksomheder er nu begyndt at fl ytte dele af<br />
deres forskning og udvikling til Indien. Det gælder blandt andet inden for sektorer som<br />
IT, Life Science og telekommunikation. Indien er ved at blive til et højteknologisk land<br />
med kompetente virksomheder og en højt uddannet arbejdsstyrke.<br />
Samtidigt står Indien på tærsklen til et forbrugsboom. Den hastigt voksende middel-<br />
og overklasse ønsker i stigende omfang at bruge penge på udenlandske produkter.<br />
Denne udvikling har allerede fået en lang række udenlandske fi rmaer til at rette fokus<br />
mod Indien, og samtidig er fl ere af Indiens største industrikoncerner nu også på vej ind i<br />
detailsektoren med betydelige investeringer.<br />
Indiens hastige udvikling er dog ikke uden problemer. Den indiske infrastruktur – veje,<br />
lufthavne, havne, el og vand – kan slet ikke følge med, og Indien er de kommende år<br />
nødt til at investere store summer, hvis den høje vækst skal kunne opretholdes. Miljøet<br />
lider i stigende grad også under den høje økonomiske vækst, og store dele af den<br />
indiske befolkning har fortsat ikke stabil adgang til rent drikkevand og sanitet.<br />
Markedsmulighederne i Indien er således mange, hvad enten man ser på de positive<br />
eller negative effekter af Indiens høje økonomiske vækst. Og fl ere af de muligheder<br />
der byder sig, er inden for områder hvor danske virksomheder har velkendte styrkepositioner.<br />
Indien opfattes fortsat af mange virksomheder som et vanskeligt tilgængeligt og<br />
meget bureaukratisk land. Det er fortsat gældende inden for visse områder. Indien har<br />
dog siden begyndelsen af 1990’erne blandt andet løbende reduceret importtolden for de<br />
fl este produkter og lettet adgangen for udenlandske virksomheders etablering i Indien.<br />
Hvorvidt den indiske regerings målsætning om en bæredygtig økonomisk vækst på<br />
10 procent eller mere inden for de næste par år er realistisk er dog nok tvivlsomt. Ikke<br />
mindst manglerne i den indiske infrastruktur vil gøre det svært at nå målet. Dermed ikke<br />
sagt at Indiens væksteventyr er i fare – ting tager blot lidt længere tid i verdens største<br />
demokrati.<br />
At begive sig i kast med Indien kræver ressourcer og en langsigtet strategi, men Indien<br />
vil i de kommende år udgøre et af de mest interessante markeder i verden, og det vil<br />
være en fejl, hvis ikke fl ere danske virksomheder får del heri.<br />
Den danske ambassade i New Delhi og Handelskontoret i Bangalore står klar med<br />
råd, vejledning og ekspertise til danske virksomheder, der ønsker at tage del i Indiens<br />
væksteventyr.<br />
Ole Lønsmann Poulsen<br />
ambassadør, indien
mød en eksportrådgiver<br />
september<br />
03.-07. USA Lene Sjørslev Andersen<br />
12.-14. Singapore Anthony Chee-Hong-Leong<br />
17.-27. Slovienien, Østrig Hans Peter Kay<br />
17.-28. Argentina Jacob Bachmann<br />
24.-28. Malaysia Bo Mønsted<br />
24.-28. Indien Harish Muthanna<br />
24.-28. Singapore Martin Just Pedersen<br />
oktober<br />
1.-12. USA Søren Nedergaard<br />
22.-02. november Indien Sune Kjeldsen<br />
tilmelding på www.eksportraadet.dk<br />
4<br />
Verdens førende business<br />
to business database<br />
• Find relevante kunde- og<br />
leverandøremner i mere end<br />
70 lande<br />
• Find producenter, distributører<br />
og serviceydere af et<br />
givent produkt/serviceydelse<br />
• Find opdaterede kontaktpersoner<br />
• Find konkurrenter af et specifikt<br />
produkt/serviceydelse<br />
Prøv et gratis<br />
demopassword til<br />
KOMPASS<br />
www.kompass.dk · kompass@kompass.dk · Tlf. 45 46 09 10<br />
nr. 4/2007<br />
<strong>eksportfokus</strong> udgives af<br />
danmarks eksportråd<br />
Udenrigsministeriet<br />
Asiatisk Plads 2<br />
1448 København K<br />
Telefon: 33 92 00 00<br />
ansvarshavende for <strong>eksportfokus</strong><br />
Ambassadør, Chef for Eksport og<br />
Internationalisering<br />
Jarl Frijs-Madsen<br />
abonnementsservice<br />
Oxygen Media Service<br />
Postbox 865<br />
2400 København NV<br />
<strong>eksportfokus</strong>@oxygen.dk<br />
Telefon +45 38 16 80 18<br />
(Hverdage ml. 9–13)<br />
Fax +45 39 16 26 17<br />
annoncer<br />
DG Media as<br />
Telefon: 70271155<br />
Telefax: 70271156<br />
E-mail: epost@dgmedia.dk<br />
www.dgmedia.dk<br />
redaktion<br />
Redaktør Claus Clausen<br />
Signe Jønsson<br />
Jørgen Ebbe Christensen<br />
Line Langoni Leonhard<br />
design produktion og tryk<br />
Datagraf Auning AS<br />
Salogruppen A/S<br />
danmarks eksportråds hjemmeside<br />
www.eksportraadet.dk<br />
Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for<br />
oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt<br />
efter nærmere aftale med redaktionen.<br />
ISNN 1601-4669<br />
Kontrolleret oplag: 9.585<br />
i perioden 1. juli 2005 – 30. juni 2006<br />
Kontrolleret af
markedsnyt<br />
Den grønne bølge er over USA og afføder en stigende lovgivning inden for miljø- og energiområdet og<br />
ikke mindst en stor efterspørgsel på energiteknologi.<br />
miljømesse i usa<br />
I USA er der en stigende lovgivning på miljøog<br />
energiområdet, og det afspejler sig også<br />
i udbuddet af miljømesser. I foråret 2008<br />
afholdes Nordamerikas største miljømesse<br />
for affald og genbrug i Chicago.<br />
Den grønne bølge er over USA og afføder<br />
en stigende lovgivning inden for miljø- og<br />
energiområdet og ikke mindst en stor efterspørgsel<br />
på energiteknologi. Store amerikanske<br />
fi rmaer tænker på miljøvenlig emballage<br />
og fornuftig affaldshåndtering, hvilket også<br />
viser sig i et voksende antal af miljømesser.<br />
På en af de store Nordamerikanske messer<br />
for affald og genbrug i Chicago i foråret<br />
2008 vil det danske Handelskontor i Atlanta<br />
arrangere en dansk fællesstand. Messen<br />
henvender sig både til købere i den offentlige<br />
og private sektor.<br />
Nye love, som er på vej i USA, sigter<br />
blandt andet mod, at fi rmaer kan opnå skattelettelser<br />
ved at implementere miljøvenlige<br />
løsninger i produktionen.<br />
yderligere information<br />
Det danske Handelskontor i Atlanta<br />
Telefon: +001 404 588 1588<br />
E-mail: admin@atlanta.tcdnet.dk<br />
Hjemmeside: www.dtcatlanta.um.dk<br />
Pedalkraften vinder<br />
frem i Chile<br />
I Chile er utilfredsheden med den offentlige<br />
transport stor, og med anlæggelse<br />
af fl ere cykelstier er de tohjulede ved at<br />
vinde indpas i heksekedlen Santiago.<br />
Utilfredshed med det offentlige transportsystem<br />
i Santiago og fl ere kampagner<br />
fra Chiles nationale trafi ksikkerhedsråd<br />
Conaset har øget interessen for cyklen som<br />
transportmiddel. Samtidig har fl ere interesseorganisationer<br />
gennem de seneste år<br />
lagt pres på Chiles regering for at forbedre<br />
forholdene for cyklister i Santiago, hvilket<br />
har fået regeringen til at afsætte et beløb<br />
svarende til 100 millioner amerikanske dollar<br />
til at anlægge mere end 1.000 kilometer<br />
cykelsti i byen frem til 2010.<br />
Stor import af cykler<br />
I løbet af en fi rårig periode er cykelimporten<br />
steget med 50 procent, og i første kvartal<br />
af 2007 er salget steget med 40 procent<br />
i forhold til sidste år.<br />
I 2005 blev der solgt omkring 544.000<br />
cykler i Chile, hvoraf cirka 82 procent blev<br />
importeret – hele 88 procent fra Kina.<br />
Selvom cykellandet over alle, Kina, har sat<br />
sig godt på cykelmarkedet i Chile, vurderer<br />
den danske ambassade i Chile, at der er<br />
plads til danske eksportører. I takt med de<br />
gunstige økonomiske tider i Sydamerika,<br />
får også de unge chilenere fl ere penge mellem<br />
hænderne – som de gerne investerer i<br />
en jernhest og godt tilbehør.<br />
yderligere information<br />
Danmarks ambassade i Santiago<br />
Telefon: +56 2 941 51 00<br />
E-mail: sclamb@um.dk<br />
Hjemmeside: www.ambsantiago.dk<br />
><br />
5
polfoto<br />
markedsnyt<br />
Den britiske premierminister Gorden Brown annoncerede i juni et lovforslag om opførelse af tre<br />
millioner nye boliger inden 2020. Størstedelen af de nye boliger skal være bæredygtige og CO2neutrale.<br />
Her er det eksklusive lejligheder ned til Themsen med Tower Bridge i baggrunden.<br />
Byggemesser i Storbritannien<br />
Danske virksomheder har mulighed for at<br />
deltage i danske fællesstande på britiske<br />
byggemesser.<br />
Den danske ambassade i London arrangerer<br />
en dansk fællestand på byggemessen<br />
Interbuild. Interbuild er Storbritanniens<br />
største byggemesse og afholdes i Birmingham<br />
den 28. oktober - 1. november 2007.<br />
På grund af den store forhåndsinteresse<br />
arrangeres der i år to danske fællestande<br />
på messen med fokus på bæredygtige<br />
6<br />
byggematerialer, dansk arkitektur og<br />
lavenergihuse.<br />
På byggemessen Ecobuild i London<br />
i februar 2008 arrangerer den danske<br />
ambassade i London ligeledes en dansk<br />
stand. Messen har fokus på grønt byggeri<br />
og bæredygtige miljøløsninger.<br />
yderligere information<br />
Danmarks ambassade i London<br />
Eksportrådgiver John Jacobsen<br />
Telefon: + 0044 (0) 207 333 0223<br />
E-mail johjac@um.dk<br />
Den polske regering har sat fokus på EU's målsætninger<br />
om, at energiforbruget skal være reduceret med 20 procent<br />
i år 2020 og erstattes af vedvarende energi. Her er det en<br />
vindmøllepark i Lisewo i det nordlige Polen.<br />
energimesse<br />
i polen<br />
I efteråret arrangerer den danske ambassade i Polen<br />
en fællesstand på energimessen Poleko. Polen har<br />
travlt med at følge op på EU’s målsætning om at reducere<br />
energiniveauet, og efterspørgslen på energiteknologi<br />
er derfor stor.<br />
I dagene den 20.-23. november arrangerer den danske<br />
ambassade i Polen en fællesstand for danske virksomheder<br />
på POLEKO-messen i Poznan. Foreløbig er 10<br />
danske virksomheder tilmeldt, og der er plads til fl ere.<br />
Energi og miljø ligger i øjeblikket højt på dagsordenen<br />
i Polen, og som følge af den industrielle vækst i<br />
landet forventes energiforbruget at stige med 40 procent<br />
over de næste ti år. Den polske regering har derfor<br />
fokus på EU's målsætninger om, at energiforbruget skal<br />
være reduceret med 20 procent i år 2020 og erstattes af<br />
vedvarende energi.<br />
Ved siden af deltagelse på messer, har den danske<br />
ambassade også taget initiativ til at iværksætte pressedækning<br />
for at gøre opmærksom på Danmarks<br />
kompetencer inden for energi- og miljørigtige løsninger,<br />
affaldshåndtering og teknisk know-how. Hensigten er at<br />
få sat fokus på danske spidskompetencer op til klimatopmødet<br />
i København i 2009.<br />
yderligere information<br />
Danmarks ambassade i Polen<br />
Eksportrådgiver Allan E. Mortensen<br />
Telefon:+48 22 565 29 18<br />
E-mail: allmor@um.dk<br />
polfoto
seminar om sundhedssektoren i tyskland<br />
For danske eksportører betyder den nye sundhedsreform<br />
i Tyskland markedsændringer.<br />
Derfor inviterer Generalkonsulatet i München<br />
og Danmarks Eksportråd til et seminar om<br />
tysk sundhed. Seminaret afholdes i Udenrigsministeriet,<br />
København i oktober.<br />
Den tyske sundhedsreform trådte i kraft<br />
d. 1. april i år og har indfl ydelse på mange<br />
områder inden for sundhedssektoren, især på<br />
læge- og hjælpemiddelområdet.<br />
Seminaret vil blive indledt med en grundig<br />
introduktion til det tyske sundhedssystem,<br />
hvorefter deltagerne har mulighed for at<br />
vælge mellem et modul om det tyske farmaceutiske<br />
marked eller et modul om hjælpemiddelsektoren.<br />
Desuden byder seminaret på deltagelse fra<br />
eksperter fra det tyske sundhedsvæsen, det<br />
tyske sundhedsministerium og den farmaceutiske<br />
industri.<br />
Har I brug for en proceskonsulent, eksportudvikler<br />
og igangsætter?<br />
Virksomhedskonsulent søger en liniefunktion.<br />
Stor erfaring i:<br />
• Markeds- og virksomhedsstrategier, planlægning og implementering<br />
• Ledelse og gennemførelse af forandringsprocesser af næsten enhver art og tilsnit<br />
• Optimering og styring af datterselskaber og agenter i udlandet<br />
• Internationalisering og markedsanalyser<br />
• Salgstræning og intern personaleuddannelse<br />
• Gennemførende EU exportsalg: BtB og BtC, partnersalg og Key Account<br />
• Produktmanagement: fra teknologien til kunderne<br />
International erfaring og solid uddannelse<br />
Jeg går efter et leder / projektlederjob i en succesfuld, vækstorienteret virksomhed,<br />
gerne markedsledende eller med ønsket om at blive det og evt. med filialer/<br />
datterselskaber i udlandet. Geografisk placeret i Nord-, Østjylland eller Kbh. C.<br />
26 36 20 69 - sus@suscipio.com<br />
Skaber strategiske resultater.<br />
Seminaret fi nder sted torsdag d. 11. oktober<br />
2007 i Udenrigsministeriet, København, og<br />
tilmeldingsfrist er den 22. september.<br />
Spørgsmål og tilmelding rettes til eksportrådgiver<br />
Judith Niehaus, det danske Generalkonsulat<br />
i München, telefon: 0049 89 54 58<br />
54 12 eller mail judnie@um.dk.<br />
Susanne Johansson<br />
Uddannelse:<br />
Cand. negot. (Master of<br />
Science in International Business,<br />
Language and Culture)<br />
Økonomi og Sprog, Université<br />
Libre de Bruxelles<br />
Top Governance, Business Institute,<br />
Aalborg<br />
Sprog: fransk og engelsk på forhandlingsniveau<br />
og skandinavisk.<br />
se www.suscipio.com for profil.<br />
><br />
7
markedsnyt<br />
Eksport til EM 2012<br />
i Ukraine og Polen<br />
polfoto<br />
Der er fem år til. Men allerede nu er Polen og<br />
Ukraine i gang med at forberede europamesterskaberne<br />
i fodbold 2012. For landene er<br />
det forbundet med stor prestige, og for udenlandske<br />
virksomheder betyder det øgede eksportmuligheder.<br />
I modsætning til lande med<br />
mere udviklede økonomier, er det nødvendige<br />
investeringer, der skal til for at bringe landene<br />
op på en høj standard ganske betydelige.<br />
En stor sportsbegivenhed er forbundet med<br />
mange investeringer: Der skal bygges lufthavne,<br />
hoteller, stadions, sportsfaciliteter, veje med<br />
mere. Typisk vil der blive tale om nye projekter<br />
frem for renoverings- og moderniseringsplaner.<br />
På nuværende tidspunkt er der ingen samlet<br />
oversigt over de nødvendige investeringer, men<br />
et skøn lyder på 50 milliarder Euro.<br />
8<br />
Ambassaden i Kiev planlægger et informationsseminar<br />
i København i efteråret om<br />
markedsmulighederne i forbindelse med EM<br />
2012.<br />
yderligere information<br />
Danmarks ambassade i Kiev<br />
Telefon: +380 44 200 1260<br />
Hjemmeside: www.ambkyiv.um.dk<br />
E-mail: ievamb@um.dk<br />
Den danske ambassade i Warszawa<br />
Ul. Rakowiecka 19<br />
02-517 Warszawa<br />
E-mail: wawamb@um.dk<br />
www.ambwarszawa.um.dk<br />
MÅL! Det seneste europamesterskab i fodbold blev afholdt i 2004 i Portugal. Her blev Grækenland som<br />
bekendt europamestre ved at slå værtsnationen Portugal med 1-0 i fi nalen, og på billedet har Grækenlands<br />
Angelos Charisteas, (øverst til venstre), netop bragt Grækenland foran. Næste år er der EM i fodbold<br />
i Schweiz og Østrig, mens Polen og Ukraine er værtslande i 2012. EM 2012 betyder allerede nu store<br />
investeringer i Polen og Ukraine.<br />
Ukraine bliver<br />
gennemsigtig<br />
Økonomiske oplysninger om<br />
ukrainske fi rmaer bliver offentlige,<br />
og dermed bliver Ukraine<br />
et mere tilgængeligt marked for<br />
danske virksomheder.<br />
Danske virksomheder har længe<br />
haft store interesser i Østeuropa,<br />
men i forhold til Ukraine gør det<br />
særlige forhold sig gældende,<br />
at man ikke har kunnet trække<br />
regnskabsoplysninger på 95<br />
procent af landets virksomheder.<br />
Det har gjort det svært at<br />
bedømme betalingsevnen hos<br />
ukrainske samarbejdspartnere.<br />
Men det problem er netop blevet<br />
løst. Det er nu muligt at<br />
hente regnskabsoplysninger om<br />
samtlige registrerede ukrainske<br />
selskaber, idet alle har indberetningspligt<br />
fra 2006 regnskabet.<br />
Formelt set er stort set alle<br />
ukrainske regnskaber derfor<br />
offentligt tilgængelige fra 1. juli<br />
2007. Et centralt online register<br />
er stadig under udarbejdelse,<br />
men man kan allerede nu sende<br />
forespørgsler til de lokale registraturer<br />
og mod symbolske<br />
beløb få tilsendt regnskabsoplysninger.<br />
Ambassaden i Kiev planlægger<br />
et informationsseminar i København<br />
i efteråret om markedsmulighederne<br />
i forbindelse med EM<br />
i fodbold 2012.<br />
yderligere information<br />
Danmarks ambassade i Kiev<br />
Telefon: +380 44 200 1260<br />
E-mail: ievamb@um.dk<br />
Hjemmeside:<br />
www.ambkyiv.um.dk
claus clausen<br />
Vestbalkan: Et nyt modemarked<br />
Shopping i Zagreb, Kroatien.<br />
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien<br />
er lande, som mange danskere forbinder med<br />
krig og ødelæggelse, men i dag har landene et<br />
dynamisk forbrugermarked med stor efterspørgsel<br />
på modetøj og sko. Men danske eksportører har<br />
endnu ikke fået øjnene op for det nye eksportmarked.<br />
Danmarks Eksportråd i Zagreb afholder i<br />
samarbejde med de øvrige nordiske ambassader i<br />
oktober en fælles nordisk event med fokus på innovation<br />
og design – Nordic Days.<br />
De større byer på Vestbalkan emmer af caféliv<br />
og et rigt shoppingliv. De store internationale<br />
brands er allerede repræsenteret i regionen, til<br />
gengæld lader de danske brands vente på sig med<br />
undtagelse af et par enkelte forretninger i Zagreb.<br />
– Situationen i dag er den, at folk fra de større<br />
byer på Vestbalkan vægter deres ydre image<br />
meget højt, og det er derfor vigtigt at gå ’rigtigt<br />
klædt’, siger Ricki Toftelund Larsen, der er regional<br />
koordinator for Danmarks Eksportråds Vestbalkan<br />
samarbejde. Han understreger, at der specielt<br />
er gode muligheder for afsætning af modetøj til<br />
kvinder i alderen 20-50 år, tøj og fodtøj til børn<br />
samt ikke mindst udendørs og sporty casualwear.<br />
Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt cirka<br />
ti danske modetøjsvirksomheder til Nordic Days,<br />
og yderligere samme antal har udvist interesse. I<br />
forbindelse med afholdelsen af Nordic Days messen<br />
anbefaler Danmarks Eksportråd Vestbalkan,<br />
at der på forhånd arrangeres møder med potentielle<br />
partnere på markederne, således at messen<br />
ikke alene bliver et udstillingsvindue.<br />
– I umiddelbar forlængelse af Nordic Days<br />
messen kunne det være en idé at foretage en for-<br />
retningstur til større byer i regionen som Beograd,<br />
Novi Sad, Sarajevo og Tirana for at få et indtryk<br />
af markederne og konstatere mulighederne ved<br />
selvsyn, siger Ricki Toftelund Larsen.<br />
– Det går rigtigt stærkt i modetøjsbranchen,<br />
men Vestbalkan synes desværre at være lidt glemt<br />
af de danske virksomheder i den sammenhæng.<br />
Den samlede import af modetøj, sko og tekstiler<br />
til regionen er på 10,5 milliarder danske kroner,<br />
hvoraf dansk eksport kun udgør under en procent.<br />
Den danske ambassade i Kroatien opfordrer<br />
danske fi rmaer til at lægge en Vestbalkan strategi<br />
i forlængelse af virksomhedernes Østeuropa<br />
strategi. Ambassaden peger på, at forbruget på<br />
Vestbalkan er stærkt stigende. I alle større byer i<br />
regionen skyder nye storcentre op. Derudover er<br />
der en meget stor turistsektor særligt i Kroatien og<br />
Montenegro, og samtidig er stimen af krydstogtskibe<br />
i Vestbalkan med til at stimulere forbruget.<br />
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og<br />
Serbien har i gennem de seneste tre år haft<br />
vækstrater på mellem 4 og 9 procent, og denne<br />
udvikling afspejles også i et stigende forbrug.<br />
Serbien har den største omsætning af tøj, sko<br />
og tekstiler på 3 milliarder kroner, tæt fulgt af<br />
Kroatien med en omsætning på 2,9 milliarder og<br />
Bosnien-Hercegovina med en omsætning på 2,8<br />
milliarder kroner<br />
Danmarks Eksportråd Vestbalkan kan være<br />
behjælpelig med markedspenetrering i regionen.<br />
For eksempel udføres markedsanalyser,<br />
kortlægning af emerging shopping malls, partnersøgning,<br />
hjælp til etablering af selskab eller<br />
personalesøgning.<br />
yderligere information:<br />
Regional koordinator Ricki Toftelund Larsen<br />
Danmarks ambassade i Zagreb<br />
Telefon: +385 1 492 4540<br />
E-mail: offi ce@dtczagreb.hr<br />
Hjemmeside: www.dtczagreb.um.dk<br />
fokus på dansk design til kroatien<br />
Scandinavian Design Beyond The Myth<br />
periode: 23.09.07 - 18.11.07<br />
arrangør: Det Nordiske Ministerråd og de<br />
nordiske ambassader i Kroatien<br />
internet side: www.scandesign.org<br />
form: Udstilling af skandinavisk design på<br />
”Museum for Applied Arts and Crafts” i Zagreb<br />
Design Seminar<br />
periode: 20.10.07<br />
arrangør: Det kroatiske design center<br />
og de nordiske ambassader i Kroatien<br />
internet side: www.hdc.com.hr<br />
form: Seminar for kroatiske virksomheder<br />
om skandinavisk design<br />
Nordic Days in Croatia 2007<br />
Fremstødet ’Nordic Days in Croatia’, som afholdes<br />
i Zagreb, har i år fokus på innovation og design.<br />
På fremstødet deltager virksomheder fra hele<br />
regionen: Slovenien, Bosnien-Hercegovina,<br />
Serbien og Montenegro.<br />
Inden fremstødet kan de deltagende virksomheder<br />
via hjemmesiden www.nordicdays.info<br />
eller ved at kontakte ambassaden lægge en plan<br />
for hvilke lokale virksomheder, distributører og<br />
agenter, de ønsker at mødes med.<br />
periode: 29.10.07 - 30.10.07<br />
arrangør: Den dansk, norske og fi nske ambassade<br />
samt Det Nordiske Handelskammer i Kroatien<br />
internet side: www.nordicdays.info<br />
kontakt<br />
Ricki Toftelund Larsen på den Danske<br />
Ambassade i Zagreb for mere information.<br />
Tlf. +385 1 492 4540 eller<br />
offi ce@dtczagreb.hr<br />
9
10<br />
Dansk eksport i kraftig vækst på fjernmarkeder<br />
af cheføkonom jacob warburg<br />
danmarks eksportråd<br />
Den danske vareeksport steg kraftigt i<br />
2005 og 2006 og stigningen er fortsat ind<br />
i første halve år af 2007, om end på et<br />
noget lavere niveau. Når der ses bort fra<br />
energieksporten, blev toppen på vækstkurven<br />
nået i marts 2006 med en vækst<br />
på næsten 12 procent, og væksten er nu<br />
nede på godt 4 procent på årsbasis. Det<br />
tyder på, at dansk eksport fortsat er konkurrencedygtig<br />
på trods af en hurtigere<br />
stigning i lønomkostningerne herhjemme<br />
end i udlandet og at det især er mangel<br />
på kapacitet, som hindrer en endnu stærkere<br />
vækst.<br />
Den fortsatte vækst udmærker sig<br />
også ved, at energieksporten i modsætning<br />
til sidste år har ydet et stort negativt<br />
bidrag. Væksten i første halvår af 2007<br />
skyldes derfor en fortsat stærk afsætning<br />
af industri- og landbrugsvarer.<br />
Mens det i 2006 i høj grad var EU-landene,<br />
som trak væksten i dansk vareeksport,<br />
har det i 1. halvår 2007 været markederne<br />
udenfor EU. Det er udtryk for en<br />
godt diversifi ceret og professionel eksportsektor,<br />
at den lavere vækst på nærmarkederne<br />
bliver kompenseret af øget<br />
vækst på fjernmarkederne.<br />
Den kraftige vækst udenfor EU kan især<br />
tilskrives en stærkt forøget afsætning i<br />
USA, Kina, Rusland og Australien.<br />
Kina: 40 procents vækst<br />
I Kina har væksten i de seneste fem<br />
måneder været hele 40 procent i forhold<br />
til samme periode sidste år, og her er det<br />
ligeledes industrieksporten over en bred<br />
kam, som har trukket. Udviklingen i Kina<br />
er særlig positiv, fordi dansk eksport de<br />
seneste par år har haltet bagud med en<br />
årlig vækst på kun cirka otte procent Selv<br />
om dette kan se ganske pænt ud, så er<br />
det i et land som Kina, med en årlig stigning<br />
i importen på op mod 30 procent,<br />
slet ikke nok til at følge med vores konkurrenter.<br />
Men muligvis er strømmen nu<br />
vendt, og i hvert fald er dansk eksport<br />
buldret frem på det kinesiske marked i<br />
den første del af 2007.<br />
Australien: 38 procents vækst<br />
Også i Australien kan der noteres væsentlige<br />
eksportsucceser. Samlet er vareeksporten<br />
steget 38 procent i de første fem<br />
måneder af 2007 i forhold til samme periode<br />
sidste år, og her er det er de senere<br />
års succes for vindmøller og kødvarer,<br />
som trækker. Potentialet er fortsat stort<br />
på det australske marked, som oplever<br />
god vækst og høj efterspørgsel.<br />
USA: 15 procents vækst<br />
I USA har væksten i vareeksporten været<br />
15 procent i 1. halvår 2007 på trods af, at<br />
den amerikanske dollar har været faldende<br />
igennem hele perioden og i de første<br />
seks måneder af 2007 ligget omkring 10<br />
procent lavere end i 2006. Hermed fortsætter<br />
danske eksportvirksomheder de<br />
senere års succes på det amerikanske<br />
marked. Siden slutningen af 1980’erne<br />
har der ellers været en tæt sammenhæng<br />
mellem udviklingen i dollarkursen og den<br />
danske eksport til USA. Men i 2005 blev<br />
denne sammenhæng brudt, og dansk<br />
eksport voksede markant i både 2005<br />
vækst i dansk vareeksport i 2006 og 1. halvår 2007 med og uden energivarer, pct.<br />
Alle varer Energivarer Varer ekskl. energi<br />
Hele 2006 8,9% 21,9% 7,4%<br />
1. Halvår 2006 13,7% 41,9% 10,4%<br />
1. Halvår 2007 1,1% -19,0% 4,1%<br />
kilde: danmarks statistik og beregninger fra danmarks eksportråd<br />
vækst i dansk eksport, ekskl. energivarer<br />
%<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
2006 2007 1. Halvår<br />
■ EU-lande ■ Ikke EU-lande<br />
og 2006 på trods af en fl ad dollarkurs.<br />
Denne tendens er nu fortsat ind i 2007<br />
og tegner et billede af stærke markedspositioner<br />
for danske produkter i USA,<br />
hvor det især en øget afsætning af lægemidler,<br />
maskiner til industrien og vindmøller,<br />
som vejer tungt til.<br />
Rusland: 8 procents vækst<br />
I Rusland, hvor dansk vareeksport tordnede<br />
frem i 2006 med en vækst på 32<br />
procent – især som følge af en fordobling<br />
af kødeksporten, som er den største<br />
varegruppe – har væksten i 1. halvår<br />
har været mere moderate 8 procent. Den<br />
lavere vækst kan dog vendes til noget<br />
mere positivt, da den især skyldes et fald<br />
i afsætningen af lægemidler og kødvarer,<br />
som imidlertid kan nå at tage revanche<br />
i sidste halvdel af 2007. I givet fald vil<br />
også det russiske eksportmarked kunne<br />
komme op på mere respektable 20-25<br />
procent i forhold til 2006.<br />
Lyse udsigter i 2007<br />
Den resterende del af 2007 ser også<br />
overvejende lys ud for dansk eksport.<br />
Selv om der altid er usikkerhed omkring<br />
de globale konjunkturer, herunder ikke<br />
mindst de fi nansielle markeder, så er<br />
hovedbilledet, at der er god vækst på<br />
mange af Danmarks største eksportmarkeder<br />
i nærområdet, og at mange danske<br />
eksportører også for alvor er ved at få<br />
fat på vækstmarkederne i Rusland, Kina,<br />
Australien og USA.
Vi er med dig hele vejen<br />
Skotte Business Travel er et godt bud på dit nye erhvervsrejsebureau. Lille og<br />
verdensomspændende. Top professionelt og uafhængigt. Og til rådighed 24 timer<br />
i døgnet - året rundt.<br />
Vi er IATA autoriseret og medlem af Dansk Rejsebureauforening, og medio 2006<br />
blev vi del af den verdensomspændende rejsebureaukæde Lufthansa City Center<br />
- en af rejsemarkedets største globale succeser. Det betyder, at vi kan tilbyde service<br />
fra mere end 550 kontorer i 61 lande.<br />
Skotte Business Travel kan i år fejre 10 års jubilæum, og nøgleordene har altid været<br />
kvalitet og personlig service. Vi har markedets mest avancerede Business On-line<br />
Booking maskine, hvorfra De i én søgning får den bedste kombination af alle vore<br />
specielle aftalepriser og lavprisselskabernes internetbaserede priser.<br />
Hos Skotte Business er alle kunder ”vigtige kunder” - uanset størrelse. Vi har ingen<br />
metervarer på hylderne, men foretrækker at skære rejserne til, så de passer præcist<br />
til behovet. Og så har vi det med at yde lidt mere, end man forventer af os.<br />
Kig forbi på www.skottebt.dk eller kontakt os for yderligere information.<br />
Skotte Business Travel<br />
København, tel. +45 33 14 99 00 | Aalborg, tel. +45 96 33 04 11 | www.skottebt.dk
netværk<br />
global networking:<br />
Erhvervslivet har globalt netværk af<br />
Igen i år arrangerede Danmarks Eksportråd<br />
netværksmødet ”Global Networking”, hvor<br />
virksomheder mødes med udenrigsministeren<br />
og Udenrigsministeriets ambassadører<br />
fra 70 lande. Miljø og energi i et globalt<br />
perspektiv var temaet som åbnede mødet.<br />
tekst claus clausen<br />
foto tariq khan<br />
Stadig fl ere danske virksomheder bliver<br />
opmærksomme på, at de med Udenrigsministeriets<br />
ambassadører har et stort globalt<br />
netværk, som de kan trække på. Interessen<br />
afspejler sig også i det årlige arrangement<br />
”Global Networking”, hvor erhvervslivet har<br />
mulighed for at mødes med udenrigsministeren<br />
og alle de danske ambassadører. I år<br />
fandt 230 virksomheder vej til Asiatisk Plads i<br />
København, og arrangementet er så småt ved<br />
at vokse sig ud af det ellers så rummelige Eigtveds<br />
Pakhus. I år var temaet for mødet energi<br />
og miljø, og inden selve netværksdelen hørte<br />
virksomhederne tre oplægsholdere: Udenrigsminister<br />
Per Stig Møller samt de to administrerende<br />
direktører Steen Risgaard, Novozymes<br />
og Jukka Pertola fra Siemens.<br />
Danmark skal vise vejen<br />
Udenrigsministeren pegede i sit indlæg på, at<br />
verdens rige lande må vise vejen for, at også<br />
lande som Kina og Indien vil tage medansvar<br />
for klima og CO2-udledninger.<br />
– I Danmark har vi formået at adskille økonomisk<br />
vækst fra en tilsvarende stigning i<br />
energiforbruget. Denne afkobling er også nød-<br />
12<br />
Talerne på Global Networking (i forgrunden fra venstre): Udenrigsminister Per Stig Møller, administrerende<br />
direktør i Novozymes, Steen Risgaard samt administrerende direktør i Siemens, Jukka Pertola.<br />
vendig på globalt plan. Dansk forskning og<br />
teknologi kan spille en væsentlig rolle. Vi er<br />
på mange områder i front, når det gælder ny<br />
teknologi og energieffektive løsninger, sagde<br />
udenrigsminister Per Stig Møller.<br />
Han nævnte det danske værtsskab for FNs<br />
klimatopmøde, COP 15, i København i 2009,<br />
som en oplagt løftestang for dansk energiteknologi.<br />
– Det vil benchmarke Danmark og dermed<br />
styrke kendskabet til Danmark og fremme<br />
dansk erhvervslivs eksportmuligheder. Denne<br />
chance er Danmarks Eksportråd helt opmærksom<br />
på. Den vil vi udnytte. For værtsskabet<br />
giver os en enestående mulighed for at præge<br />
den internationale dagsorden på klimaområdet<br />
og placere Danmark og dansk miljø- og energiteknologi<br />
centralt i folks bevidsthed. Det er<br />
et fantastisk udstillingsvindue, som hermed<br />
åbnes, og vi skal naturligvis sætte alle sejl til,
ambassadører per<br />
så vi også kommercielt får det bedste udbytte.<br />
Ambassade som døråbner<br />
Novozymes, som blandt andet producerer<br />
enzymer til fremstilling af bioethanol, er et<br />
eksempel på en af de danske virksomheder,<br />
som allerede har en stærk position på det globale<br />
marked for energiteknologi. Administrerende<br />
direktør i Novozymes, Steen Risgaard,<br />
kom i sit indlæg ind på, hvordan de også har<br />
brugt den danske ambassade i Washington<br />
til at positionere sig på de globale markeder.<br />
I februar i år fi k Novozymes’ hovedkvarter i<br />
USA prominent besøg af præsident George<br />
W.Bush, der dermed gav den danske virksomhed<br />
et uvurderligt reklamefremstød.<br />
– Det var helt ubetaleligt og uden ambassadens<br />
kraftige indsats, var besøget aldrig kommet<br />
i stand. Vi er blevet meget opmærksomme<br />
på, at vi ikke kan nøjes med at interessere os<br />
for vores kunder og vores markeder. Vi er i høj<br />
grad også nødt til at interessere os for lovgivningsmagten,<br />
sagde Steen Risgaard.<br />
Muligheder og trusler<br />
Administrerende direktør i Siemens, Jukka<br />
Pertola, havde muligheder og trusler for udenlandske<br />
investorer i Danmark som rød tråd i<br />
sin tale på Global Networking. Han oplever<br />
blandt andet, at vi i Danmark har fokus på<br />
udvalgte industrisektorer – som for eksempel<br />
energi og miljø – men, at der så alligevel er<br />
en tendens til, at vi ikke vil satse rigtigt stort.<br />
Jukka Pertola talte også om det fl eksible danske<br />
arbejdsmarked, der møder konkurrence<br />
fra lavtlønslande samt den veludviklede danske<br />
infrastruktur, der trues af manglende politisk<br />
vilje til fortsatte investeringer.<br />
Det er tredje år i træk, at Danmarks Eksportråd,<br />
Udenrigsministeriet, afholder Global<br />
Networking. Arrangementet fi nder sted i forbindelse<br />
med, at alle ambassadører og generalkonsuler<br />
én gang om året samles i Udenrigsministeriet.<br />
På næste side kan du læse mere om dansk<br />
eksportpotentiale i forbindelse med FNs klimatopmøde,<br />
COP 15, i 2009.<br />
resen steenstrup · administrerende direktør i<br />
Wave Star Energy. Virksomheden arbejder med bølgeenergi-teknologi<br />
og er ved at udvikle den første 500<br />
KW seriefremstillede bølgemaskine, som de nu også<br />
er gået i gang med at promovere i udlandet.<br />
– Jeg var med på mødet for at få hilst på nogle af de<br />
ambassadører, som vi allerede samarbejder med samt<br />
møde nogle fra lande, vi ser som potentielle markeder.<br />
Ambassaden i Berlin har gjort en meget stor indsats med at skaffe os vores første<br />
store kunde i Tyskland. Ligeledes har ambassadøren i Stockholm lagt en stor<br />
personlig indsats i at promovere vores virksomhed. Jeg fi k også talt med ambassadørerne<br />
for Spanien og Portugal, hvor vi er i gang med markedsundersøgelser<br />
via de danske handelsafdelinger. Én ting er at have et godt teknologisk produkt,<br />
men det er også vigtigt at kende de politiske tendenser og strømme samt vide,<br />
hvordan konkurrencesituationen ser ud. Endelig fi k jeg på Global Networking<br />
også en god snak med ambassadøren i London samt med ambassaden i Quebec,<br />
Canada. I Canada vil man bruge vinterolympiaden i 2010 til at sætte fokus på<br />
vedvarende energi og give landet en grøn profi l. Blandt andet er det ambitiøse<br />
mål, at hele olympiaden skal være forsynet med vedvarende energi. Det kunne<br />
være en spændende mulighed for os, som handelsafdelingen i Quebec nu konkret<br />
vil følge op på.<br />
mette kynne frandsen · direktør og partner i Henning<br />
Larsens Architects, var med til Global Networking for<br />
første gang.<br />
– Det var tre interessante indlæg på mødet, og så er det<br />
et godt koncept at samle alle ambassadører på denne<br />
måde. Vi er aktive i godt tyve lande og brugte mødet<br />
til dels at tale med ambassadører, som vi allerede kender<br />
– dels at få skabt nye kontakter. Blandt andet er<br />
vi meget aktive i Mellemøsten, så jeg fi k talt med ambassadørerne herfra. Jeg<br />
aftalte i øvrigt med den danske ambassadør for Syrien, Libanon og Jordan, at<br />
han kommer og besøger vores kontor her i København på mandag. Og jeg fi k<br />
skabt en ny kontakt til den danske ambassadør i Irland. Vi arbejder meget projektorienteret<br />
i udlandet, og her er det ofte nyttigt at kunne trække på de danske<br />
ambassader. På den led kan vi hurtigt tilegne os en grundviden om kultur og<br />
forretningsklima i de enkelte lande, ligesom vi har brugt ambassader til arrangementer.<br />
Det er en god døråbner – også på politisk niveau.<br />
anders haahr jensen · stifter og medejer af<br />
Bramidan, der producerer maskiner og løsninger<br />
til affaldskomprimering.<br />
– Vi eksporterer til godt 25 lande og bruger mødet til<br />
at tage temperaturen på eksisterende og potentielle<br />
markeder. For os bliver et marked interessant, når der<br />
begynder at komme krav på miljøområdet. Vi benytter<br />
allerede Danmarks Eksportråd til forskellige opgaver<br />
på fl ere af vores markeder. I New Zealand har vi for eksempel såkaldt virtuelt<br />
kontor hos Eksportrådet i Auckland, som i praksis er vores forlængede salgsarm<br />
på markedet. Andre steder har vi haft ambassader til at hjælpe med at fi nde forhandlere<br />
eller for eksempel underleverandører af svejsearbejde. På mødet i dag<br />
fi k jeg også talt med den danske ambassadør i USA – et meget interessant marked<br />
for os, men et marked som vi endnu ikke har fået bearbejdet.<br />
13
cop 15<br />
Klimatopmøde med eksportpotentiale<br />
COP15 værtskabet i København i 2009<br />
rummer et stort potentiale for dansk eksport<br />
og kan skaffe fl ere investeringer til<br />
Danmark. Udenrigsminister Per Stig Møller<br />
understreger, at det er vigtigt, at de<br />
små- og mellemstore danske virksomheder<br />
kommer på banen. Danmarks Eksportråd,<br />
Udenrigsministeriet vil derfor prioritere at<br />
bringe de mange innovative og højteknologiske<br />
smv’ere i Danmark i spil i forbindelse<br />
med COP15.<br />
af signe jønsson<br />
FN’s klimakonference i 2009 i København kan<br />
få ordrer til at strømme ind til danske virksomheder<br />
og skabe et boom i investeringer til<br />
Danmark – og allerede nu er Danmarks Eksportråd,<br />
Udenrigsministeriet i gang med at<br />
identifi cere markedsmulighederne i forbindelse<br />
med, at stribevis af politikere, erhvervsfolk<br />
og ngo’er strømmer til klimakonferencen i<br />
november og december 2009.<br />
– Det er svært at overvurdere det potentiale,<br />
som værtskabet for COP15 skaber, når vi taler<br />
eksport og investeringsfremme. Tal fra Energistyrelsen<br />
og Energi Industrien viser, at den<br />
danske eksport af energiteknologi- og udstyr<br />
er tredoblet over de sidste ti år – sammenholdt<br />
14<br />
med en generel vækst i vareeksporten på 80<br />
procent. COP15 kan være med til at fastholde<br />
og accelerere denne udvikling yderligere, siger<br />
udenrigsminister Per Stig Møller.<br />
Dialog med erhvervslivet<br />
Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet<br />
arbejder sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriet,<br />
Trafi k- og Energiministeriet og Miljøministeriet<br />
på at skabe rammerne for dialog<br />
med dansk erhvervsliv. Det sker for at identifi cere<br />
mulighederne for bedre at koble de markedsmuligheder<br />
som COP15 skaber, sammen med<br />
de kompetencer og præferencer som allerede<br />
nu fi ndes hos danske virksomheder. Der kan<br />
blive tale om at oprette overblik over de mange<br />
aktiviteter i ind- og udland, fælles databaser,<br />
websites samt arrangere fokuserede fremstød<br />
til udvalgte lande for at fremvise danske spidskompetencer<br />
inden for miljø- og energiområdet.<br />
– I Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet<br />
vil vi sørge for, at både vores ude- og hjemmeapparat<br />
er klar til at håndtere og formidle<br />
potentialet som COP15 udløser. Vi styrker vores<br />
globale netværk af eksportrådgivere med speciale<br />
i miljø og energi. Vi har over 20 eksperter<br />
placeret på de vigtigste markeder rundt om<br />
i verden, og de vil løbende analysere de markedsmuligheder,<br />
der opstår og hjælpe danske<br />
virksomheder med ordrer frem mod og efter<br />
COP15, siger udenrigsminister Per Stig Møller.<br />
Samtidig vil der blive fokuseret på de erfaringer<br />
og viden, som Eksportrådet allerede nu<br />
har fået fra erhvervsorganisationer i forbindelse<br />
med det tværministerielle initiativ til fremme af<br />
eksport af miljø- og energieffektive løsninger<br />
til BRIK-landene og USA, som blev iværksat af<br />
udenrigsministeren, miljøministeren og transport-<br />
og energiministeren i 2006.<br />
Men den store opmærksomhed som klimakonferencen<br />
i København får kan også i høj<br />
grad stimulere investeringsniveauet i Danmark.<br />
I forbindelse med regeringens offensive globale<br />
markedsføring af Danmark er der afsat 37 millioner<br />
kroner i perioden 2007-2010 til en styrket<br />
investeringsfremme indsats. Invest in Denmark,<br />
Danmarks Eksportråd vil blandt andet i perioden<br />
2007-2010 mødes med 1.000 virksomheder<br />
i miljø- og energisektoren med investeringspotentiale<br />
i Danmark.<br />
Udenrigsminister Per Stig Møller understreger,<br />
at Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet<br />
vil sætte fokus på aktiviteter og muligheder<br />
for de små- og mellemstore danske virksomheder:<br />
– COP15 værtskabet skal ikke kun skal være<br />
til gavn og glæde for de største virksomheder i<br />
Danmark, men også for de mange små- og mel-<br />
FN’s klimatopmøde i København 2009 rummer et stort eksportpotentiale for danske virksomheder og kan samtidig fremme investeringsniveauet i Danmark. Danmarks<br />
Eksportråd, Udenrigsministeriet styrker aktiviteterne for at få danske virksomheder i spil i forbindelse med klimatopmødet.<br />
bent næsby
lemstore virksomheder som for eksempel kan<br />
byde på avancerede teknologier, energieffektive<br />
løsninger og driftssikre produkter til et hav<br />
af forskellige kunder i verden. Derfor vil Udenrigsministeriet,<br />
Danmarks Eksportråd hjælpe<br />
denne gruppe virksomheder via vores eksportforberedelses-<br />
og eksportstartsprogrammer,<br />
fremstød, sektorspecialisering og inkubatorordninger<br />
på vores repræsentationer.<br />
Forventninger om stor gevinst<br />
Ifølge beregninger fra EU udgør verdensmarkedet<br />
for energi og miljø en omsætning<br />
på 4.000 milliarder kroner årligt. Dansk<br />
erhvervsliv er begyndt at regne på gevinsten<br />
til Danmark, således har Foreningen af Rådgivende<br />
Ingeniører spurgt deres 15 største<br />
medlemsvirksomheder om deres forventninger<br />
til klimatopmødet i 2009. 80 procent af<br />
de adspurgte virksomheder forventer øget<br />
omsætning inden for energi- og miljørådgivning<br />
og andre relaterede løsninger i forbindelse<br />
med klimatopmødet. 75 procent af de<br />
adspurgte virksomheder forventer, at den<br />
øgede omsætning vil kunne måles på eksporten.<br />
Foreningen af Rådgivende Ingeniører<br />
har over 350 medlemsvirksomheder med en<br />
omsætning i Danmark på over otte milliarder<br />
kroner. De 15 største virksomheder, som har<br />
deltaget i undersøgelsen, udgør 75 procent af<br />
omsætningen.<br />
I år er der klimatopmøde på Bali i Indonesien,<br />
mens Polen er vært i 2008. Men 2009topmødet<br />
i København bliver det vigtigste i<br />
mange år, for det er seneste frist for at nå til<br />
enighed om en afl øser for Kyoto-protokollen,<br />
der udløber i 2012. Mødet i København bliver<br />
den 15. klimakonference, eller ’conference of<br />
parties’, som det offi cielt hedder. Deraf den<br />
noget kryptiske forkortelse for mødet, COP15.<br />
Inside learning,<br />
global earning<br />
Underviserne har fokus på at give deltagerne brugbare<br />
værktøjer og direkte anvendelig viden til succesfuld<br />
håndtering af internationale opgaver. Erfarne erhvervsfolk<br />
guider deltagerne gennem cases og "best-practice" til en<br />
bedre forståelse af afsætning, markedsføring og viden om<br />
specifikke markedsvilkår på udenlandske markeder.<br />
Flere informationer om kurser, undervisere og<br />
tilmelding på www.eksportkurser.dk.<br />
Kursusprogram for efteråret 2007<br />
Set gennem nettet<br />
- synlighed på internettet<br />
Internationalt projektsalg<br />
- værktøjer til det globale salgsteam<br />
Eksportkreditter og støtte<br />
- et overblik over mulighederne<br />
Strategisk PR- og mediehåndtering<br />
- øget salg og højere troværdighed gennem medierne<br />
Vækst gennem fokus og kapitalisering<br />
- en genvej til det globale marked<br />
Regulatoriske krav og mærkning af produkter<br />
- EU direktiver CE-mærkning: standarder,<br />
risikostyring og krav til dokumentation<br />
Når branding, kultur og strategi hænger sammen<br />
- i den internationale virksomhed<br />
Få tilsendt et kursuskatalog<br />
– COP15 værtskabet skal ikke kun være til<br />
gavn og glæde for de største virksomheder<br />
i Danmark men også for de mange små- og<br />
mellemstore virksomheder. Derfor vil Udenrigsministeriet,<br />
Danmarks Eksportråd hjælpe<br />
denne gruppe virksomheder via vores eksportforberedelses-<br />
og eksportstartsprogrammer,<br />
fremstød, sektorspecialisering og inkubatorordninger<br />
på vores repræsentationer, siger<br />
udenrigsminister Per Stig Møller.<br />
eksportkurser.dk<br />
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø<br />
T. +45 7020 7650, F. +45 9635 4599<br />
E-mail: info@eksportkurser.dk<br />
www.eksportkurser.dk<br />
15<br />
helle moos
outsourcing<br />
16<br />
Flere<br />
virksomheder<br />
outsourcer<br />
Outsourcing skal ses som en mulighed i stedet<br />
for en trussel, mener ekspert i outsourcing,<br />
og det er også hvad fl ere virksomheder<br />
gør. En opgørelse fra Dansk Industri viser<br />
nemlig, at der de senere år har været tale om<br />
en stigning i antallet af virksomheder, der outsourcer<br />
særligt indenfor viden-og servicebranchen.<br />
Men virksomhederne skal gøre et grundigt<br />
stykke hjemmearbejde, inden de rykker<br />
teltpælene op, lyder vurderingen fra Danmarks<br />
Eksportråd.<br />
af martin axelsen<br />
– Der er jo ingen virksomheder, der outsourcer for<br />
at fyre folk. Og hvis man ser det fra et globalt perspektiv,<br />
er der jo ingen, der bliver fyret – jobbene<br />
fl ytter bare. Man kan også sige, at vi deler vores<br />
levestandard med nogle lande som ellers ville<br />
have svært ved at etablere egen produktion, siger<br />
Poul Erik Christiansen, lektor ved Handelshøjskolen<br />
i København og ekspert i outsourcing.<br />
– Man skal huske på, at når danske virksomheder<br />
klarer sig godt, er det jo godt for Danmark,<br />
siger han.<br />
Det er ikke mange år siden, outsourcing var et<br />
lidt tabubelagt emne, for hvad betød mon denne<br />
udfl ytning af arbejdspladser til fjerne himmelstrøg?<br />
Mange var nervøse for, at Danmark ville<br />
opleve stor arbejdsløshed. En frygt som udviklingen<br />
ifølge Poul Erik Christiansen, har gjort til<br />
skamme.<br />
– Jeg mener faktisk, at det er et lidt forældet<br />
udgangspunkt at se outsourcing som en trussel.<br />
Hvis man tager Danmark som eksempel, er virksomhederne<br />
jo nærmest blevet tvunget til at outsource<br />
på grund af mangel på arbejdskraft. Så der<br />
er vel ikke ligefrem tale om nogen trussel, men<br />
snarere en mulighed for danske virksomheder at<br />
udvide produktionen i udlandet, når nu det ikke<br />
kan lade sig gøre i Danmark, siger Poul Erik Christiansen.<br />
Stigende tendens<br />
Ifølge en opgørelse fra Dansk Industri har der de<br />
seneste par år været tale om en generel stigning i<br />
antallet af danske virksomheder, der outsourcer.<br />
– Vi har de seneste to til fi re år oplevet, at fl ere<br />
og fl ere danske virksomheder outsourcer. Indtil<br />
nu har det primært været fremstillingsindustrien,<br />
der har outsourcet, men i de senere år har<br />
der været en stigende tendens til, at blandt andre<br />
fl ere vidensvirksomheder outsourcer hele eller<br />
dele af deres aktivitet, fortæller Nicolai Rottbøll<br />
Sederberg-Olsen, konsulent i Dansk Industris globaliseringsafdeling.<br />
Opgørelsen viser desuden, at virksomheder der<br />
outsourcer oplever vækst både ude og hjemme.
dansk industri<br />
– Vi har de seneste to til fi re år oplevet, at fl ere og<br />
fl ere danske virksomheder outsourcer. Indtil nu har<br />
det primært været fremstillingsindustrien, der har<br />
outsourcet, men i de senere år har der været en stigende<br />
tendens til at blandt andre fl ere vidensvirksomheder<br />
outsourcer hele eller dele af produktionen,<br />
fortæller Nicolai Rottbøll Sederberg-Olsen,<br />
konsulent i Dansk Industris globaliseringsafdeling.<br />
– Knap 50 procent af virksomhederne oplever,<br />
at de får fl ere ansatte både ude og hjemme,<br />
men det er umiddelbart også meget<br />
naturligt, da det ofte skaber en konkurrencefordel<br />
at outsource og dermed også en forventelig<br />
vækst, siger Nicolai Rottbøll Sederberg-<br />
Olsen.<br />
Dansk Industris opgørelse viser også, at 30<br />
procent af alle danske virksomheder har outsourcet<br />
dele af produktionen, og at 25 procent<br />
af de virksomheder der ikke allerede har outsourcet<br />
overvejer det.<br />
Overvej grundigt<br />
Også hos Danmarks Eksportråd oplever man<br />
en stigning i henvendelser fra virksomheder,<br />
der ønsker at outsource, men inden man<br />
kaster sig ud i den disciplin, er det helt afgørende<br />
at gøre sit hjemmearbejde ordentligt.<br />
Det mener Jarl Frijs-Madsen, chef for eksportfremme<br />
og internationalisering i Danmarks<br />
Eksportråd.<br />
– Man skal ikke stirre sig blind på en lav løn<br />
men kigge på en række andre vigtige parametre<br />
som told, infrastruktur, logistik og kultur,<br />
og så skal man frem for alt ikke undervurdere<br />
det at fl ytte sin produktion udenlands. Det er<br />
en stor ting, som kræver store ressourcer fi nansielt<br />
samt ledelses- og personalemæssigt.<br />
– Hvis man outsourcer det, man er god til, mister<br />
man virksomheden. Det handler om at outsource<br />
den del af sin produktion, som andre virksomheder<br />
kan gøre bedre og billigere. Det er efter min vurdering<br />
helt centrale overvejelser en virksomhed må<br />
gøre sig, inden den beslutter om den vil outsource,<br />
siger Poul Erik Christiansen, lektor ved Handelshøjskolen<br />
i København.<br />
Poul Erik Christiansen supplerer:<br />
– Virksomheden skal kigge grundigt på sine<br />
kernekompetencer og konkurrenceevne og<br />
stille sig selv spørgsmålene, ”hvad er vi bedst<br />
til?”, og ”hvad lever vi af?”, siger han, og<br />
peger på en anden afgørende faktor.<br />
– Hvis man outsourcer det, man er god til,<br />
mister man virksomheden. Det handler om<br />
at outsource den del af sin produktion, som<br />
andre virksomheder kan gøre bedre og billigere.<br />
Det er efter min vurdering helt centrale<br />
overvejelser, en virksomhed må gøre sig,<br />
inden den beslutter, om den vil outsource,<br />
siger Poul Erik Christiansen.<br />
Tre-trins strategi<br />
Hos Danmarks Eksportråd følger man en trestrenget<br />
model, når man rådgiver virksomheder<br />
om outsourcing.<br />
– Vi begynder på det strategiske niveau og<br />
vurderer helt overordnet, om det er en god<br />
eller dårlig idé for den konkrete virksomhed<br />
at outsource. Hvis det viser sig at være en god<br />
idé, er næste fase at fi nde ud af, hvilket land<br />
det kunne være bedst at etablere sig i. Når det<br />
så er afgjort, begynder vi at kigge på det rent<br />
praktiske, så som hvordan virksomheden får<br />
den nødvendige arbejdskraft, hvor den fysisk<br />
skal ligge, og hvordan man får de nødvendige<br />
– Man skal ikke stirre sig blind på en lav løn men<br />
kigge på en række andre vigtige parametre som told,<br />
infrastruktur, logistik og kultur, og så skal man frem<br />
for alt ikke undervurdere det at fl ytte sin produktion<br />
udenlands. Det er en stor ting som kræver store ressourcer<br />
fi nansielt samt ledelses- og personalemæssigt,<br />
siger Jarl Frijs-Madsen, chef for eksportfremme<br />
og internationalisering i Danmarks Eksportråd.<br />
tilladelser, forklarer Jarl Frijs-Madsen.<br />
Det er – ifølge Jarl Frijs-Madsen – fortsat de<br />
mest løntunge områder, der outsources, men<br />
også adgang til højtuddannet viden og let<br />
adgang til råvarer er afgørende, når en virksomhed<br />
vælger at outsource.<br />
– I dag internationaliseres alle dele af værdikæden.<br />
Det vil sige, at udover den mere<br />
løntunge produktion oplever vi nu også, at<br />
virksomhederne i stigende grad outsourcer itfunktioner,<br />
regnskabsfunktioner, serviceydelser<br />
og ting, der kræver uddannelse, siger Jarl-<br />
Frijs Madsen.<br />
Afrika bliver det næste<br />
Det er fortsat Asien og Østeuropa, der er<br />
målet, når danske virksomheder outsourcer,<br />
og selv om Poul Erik Christiansen helst ikke vil<br />
kaste sig ud i for mange gætterier om fremtiden,<br />
har han denne vurdering:<br />
– Virksomheder vil altid være på udkig efter<br />
de billigste steder at producere, det er der<br />
ikke noget nyt i. En virksomheds vækst kommer<br />
af at være bedst og billigst, og en virksomhed<br />
er jo netop sat i verden for at tjene<br />
penge – det er ganske enkelt virksomhedens<br />
opgave. Sat lidt på spidsen kunne man godt<br />
forestille sig, at engang – når Kina har fuld<br />
beskæftigelse – vil turen komme til Afrika.<br />
17<br />
henrik bjerg
outsourcing<br />
slovakiet<br />
Outsourcing til Slovakiet en succes<br />
Siden 2003 har virksomheden DKI Plast<br />
outsourcet en del af sin produktion til Slovakiet.<br />
Højt uddannelsesniveau, god beliggenhed<br />
og lav løn gjorde udslaget. Men<br />
det er ligeså dyrt at bygge en ny fabrik<br />
i Slovakiet som i Danmark, så DKI Plast<br />
valgte fra begyndelsen at leje sig ind i en<br />
renoveret fabrik. Økonomisk set har udfl ytningen<br />
været en god forretning – tre år<br />
efter etableringen gav fabrikken i Slovakiet<br />
overskud i 2006.<br />
af martin axelsen<br />
foto tana hojcova<br />
– Hovedparten af både vores kunder og underleverandører<br />
ligger i Vesteuropa, så derfor er<br />
Slovakiet med sin centrale beliggenhed i Europa<br />
et godt sted for os at placere en ny fabrik.<br />
Dertil kommer, at Vah-dalen, hvor vores fabrik<br />
ligger, som landets store industriområde har<br />
en god infrastruktur med tre Europa-motorveje<br />
rundt om hjørnet, fortæller direktør i DKI<br />
Plast, Torben Strand, om nogle af de overvejelser<br />
virksomheden gjorde sig, da den i efteråret<br />
2002 besluttede at outsource dele af sin<br />
produktion af blandt andet plasticdele til lamper.<br />
Men også landets lave lønniveau var en vigtig<br />
parameter i beslutningen.<br />
– I Slovakiet er månedslønnen for en ufaglært<br />
2500 kroner, altså næsten en syvendedel<br />
af hvad den er i Danmark, og det kan selvfølgelig<br />
mærkes, fortæller Torben Strand. Men<br />
ligeså vigtig som de økonomiske overvejelser<br />
var den mentalitet, virksomheden oplevede på<br />
sine researchture til landet.<br />
– Vi besøgte også Polen, Tjekkiet og<br />
Ungarn, men vi følte os bedst tilpas i Slovakiet.<br />
Indbyggerne her er meget venlige og imødekommende,<br />
fortæller Torben Strand.<br />
Mor skaffede arbejdskraft<br />
Valget faldt som tidligere nævnt på et industriområde<br />
i Vah-dalen i Slovakiets nordøstlige<br />
18<br />
Som en relativt lille virksomhed med 325 ansatte – heraf 210 i Slovakiet – er det begrænset, hvor mange ressourcer<br />
vi har til rådighed, og da det for eksempel kun er 10 procent billigere at bygge en ny fabrik i Slovakiet<br />
end i Danmark, bestemte vi i stedet at leje os ind en renoveret fabrik, fortæller Torben Strand.<br />
område, og det er der mange grunde til.<br />
– Zilina er en universitetsby og har derfor<br />
relativt mange ingeniører af høj kvalitet. Desuden<br />
har der været plastproduktion i byen tidligere,<br />
så der er i forvejen en vis grad af ekspertise<br />
her, fortæller Torben Strand.<br />
DKI Plast beskæftiger i øjeblikket 210 medarbejdere<br />
i Slovakiet, men det hele begyndte<br />
med en enkelt ingeniør.<br />
– Min kone og jeg har stået for opbygning<br />
af fabrikken og rekruttering af medarbejdere<br />
siden etableringen i 2003, og noget af det første<br />
vi gjorde var at kontakte et agentbureau,<br />
som hjalp os med at ansætte en ingeniør, som<br />
skulle hjælpe os med at ansætte fl ere ingeniører.<br />
Og her var vi lidt heldige, for det viste sig,<br />
at hans mor arbejdede på arbejdsformidlingen<br />
i byen, så det gik relativ hurtigt og nemt med<br />
at få ansat nogle medarbejdere, fortæller Torben<br />
Strand.<br />
Men sidste år åbnede Kia Motors en fabrik<br />
i Zilina, og det ændrede – i hvert fald i begyndelsen<br />
– situationen i byen.<br />
Tiltrækker medarbejdere fra Kia<br />
– Vi konkurrerer om den samme arbejdskraft<br />
i form af ingeniører, og dem er der trods alt<br />
kun et begrænset antal af her i området, og i<br />
begyndelsen kunne vi godt mærke, at Kia var<br />
kommet. De var populære og tiltrak mange<br />
ingeniører. Men nu er bøtten vendt – nu er det<br />
os, der tiltrækker arbejdskraft fra Kia, fortæller<br />
Torben Strand.<br />
Selv mener Torben Strand, at grunden til
– DE FØRSTE TO ÅR VI VAR HER-<br />
OVRE KØRTE VI GANSKE VIST<br />
MED UNDERSKUD, I 2005 GIK<br />
VORES RESULTAT I NUL, MEN<br />
I 2006 TJENTE VI PENGE<br />
den forandring skal fi ndes i, at slovakkerne bedre kan<br />
lide den skandinaviske end den koreanske ledelsesstil.<br />
– Vi prøver at tage et socialt ansvar for vores medarbejdere<br />
og prøver at lægge optil. at vi gerne vil høre<br />
deres forslag og deres idéer, og den ledelsesstil er der<br />
mange, der godt kan lide, vurderer Torben Strand.<br />
Ikke særligt mobile<br />
Truslen – hvis man da kan kalde den det – i forbindelse<br />
med arbejdskraft kommer i langt højere grad fra Slovakkernes<br />
manglende lyst til at fl ytte efter arbejde.<br />
– I Slovakiet fl ytter især faglærte og ufaglærte ikke<br />
efter arbejde. De fl este vil helst arbejde der, hvor de<br />
bor, fordi de gerne vil være tæt på deres familie, og<br />
hvis de har ret meget mere end en halv time til arbejde,<br />
synes de ofte, det er for langt. Men det kan også være<br />
besværligt at komme til og fra arbejde, hvis ikke man<br />
har bil, hvilket de færreste har. Og med den kollektive<br />
trafi k tager det ofte lang tid at komme på arbejde med<br />
bus eller tog.<br />
– Den manglende mobilitet var også en væsentlig<br />
overvejelse for os. Vi var simpelthen ikke sikre på at<br />
kunne få den nødvendige arbejdskraft, hvis vi lagde os<br />
for langt væk fra de etablerede industriområder, siger<br />
Torben Strand.<br />
Overskud i 2006<br />
DKI Plast havde en række økonomiske overvejelser,<br />
inden de tog den endelige beslutning om at outsource<br />
til Slovakiet.<br />
– Som en relativ lille virksomhed med 325 ansatte –<br />
heraf 210 i Slovakiet – er det begrænset, hvor mange<br />
ressourcer vi har til rådighed, og da det for eksempel<br />
kun er 10 procent billigere at bygge en ny fabrik i Slovakiet<br />
end i Danmark, bestemte vi i stedet at leje os ind<br />
en renoveret fabrik. Derudover besøgte vi en række virksomheder<br />
i landet for at få inspiration til, hvordan vores<br />
fabrik skulle se ud. Vi så blandt andet et sted, hvor<br />
medarbejderne stod på nogle paller under et lysstofrør<br />
i loftet, men vi ville have ordentlige faciliteter, fortæller<br />
Torben Strand.<br />
DKI Plast begyndte derfor på 600 kvadratmeter, der<br />
nu er vokset til 6600 kvadratmeter, og som vokser med<br />
yderligere 4000 kvadratmeter inden længe.<br />
dennis holte albertsen<br />
eksport rådgiver i slovakiet,<br />
om fordele og udfordringer<br />
ved outsourcing til slovakiet.<br />
torben strand · direktør i dki plast god beliggenhed og lave lønninger<br />
af line lagoni leonhard<br />
Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til Slovakiet?<br />
Det er ofte virksomheder, der har en stor del af timekrævende eller løntung<br />
produktion med mange manuelle processer. Og så er det virksomheder,<br />
der har svært ved at fi nde arbejdskraft i Danmark. For eksempel smedebranchen<br />
som har svært ved at fi nde medarbejdere i Danmark<br />
Hvorfor vælger de Slovakiet?<br />
De vælger Slovakiet, fordi lønningerne her er mærkbart lavere end i Danmark.<br />
For eksempel var den gennemsnitlige produktionsomkostning pr.<br />
time 28 euro i Danmark i 2005, mens den til sammenligning kun var på 4<br />
euro i Slovakiet samme år. Samtidig er lønomkostningerne i Slovakiet også<br />
lavere, end de for eksempel er i mange af nabolandene.<br />
Slovakiet har altid været et produktionsland, så det er et land med lange<br />
og gode industritraditioner. Hvor de tjekkiske naboer i høj grad er slået an<br />
på servicefag, har Slovakiet holdt fast i industri og produktion.<br />
Hvad er det, Slovakiet kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource?<br />
Der er særligt gode muligheder for at fi nde underleverandører i Slovakiet,<br />
hvor rigtig mange har stor erfaring med at samarbejde med udenlandske<br />
virksomheder. Samtidig har Slovakiet en god beliggenhed i forhold til de<br />
øvrige østlande, midt imellem det centrale Europa og de mange sydøsteuropæiske<br />
lande, som i øjeblikket er inde i en vækstperiode. Og så er<br />
Slovakiet med i EU, hvilket betyder, at der ikke er nogen toldmure, som<br />
skaber problemer.<br />
Hvilke brancher er Slovakiet særligt interessant for?<br />
Hovedsageligt brancher indenfor produktion. Blandt de fi rmaer der allerede<br />
har outsourcet til Slovakiet, kan nævnes ECCO, Carnitech (som<br />
producerer køle- og fryseanlæg), Danfoss samt DKI Plast. Virksomheder<br />
som alle har det til fælles, at der indgår rigtig mange manuelle timer i<br />
deres produktion.<br />
Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Slovakiet,<br />
være særligt opmærksomme på?<br />
Når man skal outsource, vil der altid være visse sproglige og kulturelle<br />
udfordringer uanset hvor, man vil outsource til. I Slovakiet er det især mentaliteten,<br />
der er anderledes fra det, vi kender i Danmark.<br />
Slovakiet har været under kommunistisk styre, og det giver en helt anden<br />
fi rmastruktur end den danske. For eksempel er chefen meget langt væk fra<br />
gulvet rent organisatorisk.<br />
Retsvæsenet i Slovakiet er også meget mere papirtungt og noget<br />
langsommere, end vi kender det fra Danmark. Men det går fremad nu, hvor<br />
Slovakiet er kommet med i EU.<br />
yderligere information<br />
Eksportrådgiver Dennis Holte Albertsen<br />
E-mail: denalb@um.dk<br />
Tlf.: + 421 (2) 5930 0220<br />
›<br />
19
outsourcing<br />
serbien<br />
Vestbalkan vil tiltrække investeringer<br />
Landene på Vestbalkan har igennem længere<br />
tid oplevet imponerende vækstrater og<br />
gennemført stærke reformer med henblik<br />
på at forbedre investeringsklimaet og skabe<br />
bedre vilkår for erhvervslivet. Således fremstår<br />
regionen i dag som spændende vækstmarked<br />
med mulighed for såvel afsætning<br />
af luksusvarer men i høj grad også mulighed<br />
for outsourcing af produktion.<br />
af line lagoni leonhard<br />
Der er fra centralt politisk hold et stærk ønske<br />
om at tiltrække udenlandske investeringer.<br />
Derfor tilbyder landene på Vestbalkan fl ere<br />
attraktive muligheder som skattenedsættelse<br />
og endda skattefritagelse i ti år ved investeringer<br />
over otte millioner euro.<br />
Derudover er der mulighed for tilskud til<br />
beskæftigelse af personer indenfor sektorer<br />
som fremstilling, forskning og udvikling på<br />
mellem 2.000 og 10.000 euro per nyetableret<br />
stilling. Og så har landende i regionen opnået<br />
fri adgang til EU-markederne gennem multilaterale<br />
aftaler på alle produkter med undtagelse<br />
af vin, kalvekød, sukker og visse fi skeprodukter.<br />
Kommunistisk mentalitet og faglig dygtighed<br />
– Arbejdskraften i regionen er særdeles konkurrencedygtig<br />
med nettolønninger for en<br />
industriarbejder i yderområder på helt ned til<br />
100 euro pr. måned, siger Ricki Toftelund Larsen,<br />
eksportrådgiver og regional koordinator<br />
for Vestbalkan, og fortsætter:<br />
– Dertil kommer, at uddannelsesniveauet<br />
generelt er på et højt niveau med mange teknisk<br />
uddannede indenfor relativt specifi kke<br />
fagområder. Dog skal man være opmærksom<br />
på, at en del af arbejdsstyrken stadig er præget<br />
af den gamle kommunistiske mentalitet,<br />
hvor ansvar ikke falder naturligt. Man skal ved<br />
outsourcing af produktion til regionen også<br />
være opmærksom på, at det kræver årvågenhed<br />
for at sikre, at kvalitetskrav og indgåede<br />
20<br />
aftaler overholdes fuldt ud. Derfor giver det<br />
som hovedregel også det bedste afkast, hvis<br />
man lægger betydelige ressourcer i at udvælge<br />
den rigtige samarbejdspartner.<br />
Korruptionen er valgfri<br />
Når man taler om Vestbalkan, har mange en<br />
opfattelse af, at korruption udgør et anseligt<br />
problem. Men det er ikke en opfattelse, Ricki<br />
Toftelund Larsen deler:<br />
– Det er vores erfaring i eksportrådgivningen,<br />
at told, virksomhedsregistreringer, byggetilladelse<br />
og så videre ikke nødvendigvis<br />
er forbundet med korruption. Korruption er<br />
udbredt men oftest på et højere niveau, siger<br />
han.<br />
Dog er det sandsynligt, at virksomheder vil<br />
blive afprøvet på området. Men hvis der er en<br />
klar holdning til, at virksomheden på ingen<br />
måde vil engagere sig i korruption på noget<br />
niveau, er det ikke noget problem at styre<br />
udenom. Der er også store regionale forskelle<br />
i udbredelsen af korruption. Her har Kroatien<br />
det mest veludviklede marked og dermed<br />
også en markant lavere grad af korruption.<br />
En tekstilbranche i topform<br />
Til trods for fl ere ligheder er der store makroøkonomiske<br />
forskelle landene imellem. Landene<br />
har hver især specielle karakteristika,<br />
som skaber forskelligartede muligheder. Overordnet<br />
set har regionen en god kombination<br />
af anselige naturressourcer og lave lønninger,<br />
og sammenholdt med økonomiske incitamenter<br />
er disse faktorer med til at gøre regionen<br />
attraktiv indenfor forskellige sektorer som<br />
landbrug, træindustri, metalindustri, fødevareproduktion<br />
og tekstilproduktion. Sektorer,<br />
Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver og regional koordinator for Vestbalkan:<br />
– Arbejdskraften i regionen er særdeles konkurrencedygtig med netto lønninger for en industriarbejder i<br />
yderområder på helt ned til 100 euro pr. måned.<br />
claus clausen
UDDANNELSESNIVEAUET<br />
GENERELT ER PÅ ET HØJT<br />
NIVEAU MED MANGE TEKNISK<br />
UDDANNEDE INDENFOR RELA-<br />
TIVT SPECIFIKKE FAGOMRÅDER<br />
ricki toftelund larsen<br />
eksportrådgiver og regional koordinator<br />
der traditionelt har været stærke i regionen,<br />
og som derfor giver en tilgængelighed af højtuddannede.<br />
Især tekstilindustrien på Vestbalkan udgør<br />
et spændende alternativ til fjernøsten på<br />
grund af de lave lønninger og god infrastruktur.<br />
Der er i øvrigt en lang tradition for tekstilindustri,<br />
og derfor er det forholdsvist nemt at<br />
få veluddannet arbejdskraft.<br />
Dansk design, serbisk produktion<br />
Hvis man går en tur rundt i luksusbutikken Flying<br />
A i Kronprinsensgade, er det meget sandsynligt,<br />
at man på et tidspunkt støder på et<br />
stykke eksklusivt strik med mærket Sibin/Linnebjerg<br />
i nakken.<br />
Bag det danske mærke står designer Sibin<br />
Vasiljevic og sælger Claus Linnebjerg. De har<br />
siden 1996 designet og solgt tøj i strik igennem<br />
en række eksklusive, danske, hollandske<br />
og engelske mærkevarebutikker og der igennem<br />
opbygget deres brand.<br />
Men i stedet for at fl ytte produktionen til<br />
Østen, har makkerparret valgt Serbien, hvor<br />
Sibin Vasiljevic også selv er fra.<br />
– Det har vi valgt at gøre primært på grund<br />
af de lave lønninger og de loyale medarbejdere.<br />
Samtidig giver den geografi ske beliggenhed<br />
mulighed for, at vi selv kan overse produktionen<br />
af tøjet.<br />
Det danske makkerpar er så tilfredse med<br />
at have produktionen af deres tøj i Serbien, at<br />
fi rmaet netop har åbnet endnu en fabrik i landet.<br />
Ud over den øgede produktion vil fi rmaet nu<br />
også påbegynde eksport til det nordamerikanske<br />
marked. Men så er målet også nået.<br />
– Virksomheden skal vokse i takt med, at<br />
man får uddannet sine medarbejdere, og nu<br />
føler vi os klar til at udvide produktion og salg,<br />
siger Sibin Vasiljevic.<br />
– Vi er startet med salg af vores varer i New<br />
York her i juni, og sammen med de markeder<br />
vi allerede er inde på, synes vi, det er nok.<br />
rené nygaard jensen<br />
eksport rådgiver i serbien,<br />
om fordele og udfordringer<br />
ved outsourcing til serbien<br />
billig og kvalificeret arbejdskraft<br />
af line lagoni leonhard<br />
Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at<br />
outsource til Serbien?<br />
Indtil videre er det ikke ret mange danske virksomheder, der har<br />
outsourcet til Serbien. Her er det især virksomheder, der fremstiller<br />
produkter baseret på eksisterende råvarer som metal og træ samt<br />
fødevareindustrien og den fi nansielle sektor, der vælger Serbien. Set<br />
med danske øjne er det specielt forarbejdning, der er interessant.<br />
Hvorfor vælger de Serbien?<br />
Virksomhederne vælger primært Serbien på grund af de lave lønninger<br />
og et højt teknisk kompetenceniveau. I Serbien er der en relativt lav<br />
gennemsnitsløn og minimumsløn, og så grænser landet op til EU,<br />
hvilket giver en geografi sk placering, der er særdeles interessant for<br />
udenlandske virksomheder.<br />
Hvad er det, Serbien kan tilbyde virksomheder, der ønsker<br />
at outsource?<br />
Især billig og kvalifi ceret arbejdskraft. Men også en fornuftig selskabsskat,<br />
som kun udgør 10 procent samt ti års total skattefrihed ved<br />
større investeringer.<br />
Hvilke brancher er Serbien særligt interessant for?<br />
Serbien er særlig interessant for virksomheder, som er indenfor enten<br />
metalforarbejdning, fødevareindustrien eller tekstilindustrien. Vi har at<br />
gøre med relativt lave lønninger i en fordelagtig afstand fra Danmark,<br />
hvilket jeg mener bør være interessant for små og mellemstore virksomheder.<br />
Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Serbien<br />
være særligt opmærksomme på?<br />
Serbien er ikke med i EU, så derfor kan det give nogle problemer med<br />
toldbarrierer og toldbeskyttelse. I det hele taget kan der opstå en del<br />
bureaukrati omkring spørgsmålet med told i Serbien. Og selvom Serbien<br />
i det store hele er et meget billigt land, så er der alligevel store<br />
geografi ske forskelle på lønninger.<br />
Samtidig er adgangen til kvalifi ceret ledelse begrænset. Den fi ndes<br />
hovedsageligt omkring Beograd og de nordlige, større byer.<br />
Infrastrukturen i form af transportmulighder er generelt fornuftig,<br />
men der kan godt være problemer i yderområderne.<br />
yderligere information<br />
Eksportrådgiver René Nygaard Jensen<br />
Den danske ambassade i Beograd<br />
E-mail: renyje@um.dk<br />
Tlf.: + 381 11 3679 500<br />
›<br />
21
outsourcing<br />
ukraine<br />
Medarbejderne kan overtage fabrikken<br />
Tekstilvirksomheden Dangroup fl yttede sin<br />
produktion fra Litauen til Ukraine. I dag<br />
beskæftiger virksomheden 230 medarbejdere<br />
på fabrikken i Ukraine og kun otte på<br />
hovedkontoret i Ikast. Dangroup lægger<br />
vægt på at lære medarbejderne i Ukraine<br />
selv at løse problemerne uden indblanding<br />
fra Danmark.<br />
af martin axelsen<br />
foto jens bach<br />
Ikast-virksomheden Dangroup outsourcede<br />
sin produktion til Litauen for otte år siden,<br />
men for fem år siden fl yttede man hele produktionen<br />
videre til Ukraine.<br />
– Da Litauen blev optaget i EU, steg priserne,<br />
og det blev for dyrt at have produktion i<br />
landet. Derfor begyndte vi parallelt at starte<br />
produktion i Ukraine, og nu har vi fl yttet hele<br />
vores produktion til landet. Desuden valgte vi<br />
også at outsource blandt andet it-funktioner<br />
og ledelse, siger Peder Mortensen, direktør i<br />
Dangroup.<br />
Målet er at gøre virksomheden så selvstændig,<br />
at ukrainerne selv en dag kan drive virksomheden:<br />
– Vi gør meget ud af at uddanne og lære<br />
vores medarbejdere på fabrikken i Ukraine at<br />
løse problemerne selv. Vi vil ikke bare sende<br />
danske chefer over på fabrikken, der som<br />
nogle ’gunslingers’ skal diktere medarbejderne,<br />
hvad de skal lave, fortæller Peder Mortensen.<br />
– Så hellere bruge tid på at uddanne medarbejderne,<br />
så de kan klare tingene selv. Det gør<br />
også tingene meget nemmere for os, at vi ikke<br />
skal bruge tid på at blande os hele tiden.<br />
Derfor er der jævnligt trainees fra fabrikken<br />
i Ukraine på tre-måneders ophold i Danmark.<br />
– Her prøver vi at lære dem en række danske<br />
ledelsesprincipper. Idéen er så, at de tager<br />
tilbage til Ukraine og omsætter det, vi har lært<br />
22<br />
Tøj er aldrig steget i indkøbspris, så derfor er vi altid på udkig efter nye lande, der kan være interessante at<br />
producere i. I 80’erne var det Portugal, så blev det Polen, og nu er det altså Ukraine der er stedet at være,<br />
siger Peder Mortensen, direktør i Dangroup.
– VI GØR MEGET UD AF AT<br />
UDDANNE OG LÆRE VORES<br />
MEDARBEJDERE PÅ FABRIKKEN<br />
I UKRAINE AT LØSE PROBLE-<br />
MERNE SELV.<br />
peder mortensen · direktør i dangroup<br />
dem i praksis, og at de er med til at sprede ledelsesprincipperne<br />
over hele virksomheden, fortæller Peder Mortensen.<br />
Kræver tålmodighed<br />
Men fi losofi en om at oplære medarbejdere og ledere på<br />
fabrikken i Ukraine at være selvstændige og ansvarlige<br />
er en lang og tidkrævende proces.<br />
– Det er til tider lidt af en tålmodighedsprøve. Vi kan<br />
mærke, at medarbejderne stadig er påvirket af den kultur,<br />
der tidligere var i Ukraine – de er ikke meget for at tage<br />
ansvar, fortæller Peder Mortensen.<br />
Vil ikke være billigst<br />
Det er Dangroups grundholdning at have nære relationer<br />
til både medarbejdere og kunder, men hvordan harmonerer<br />
de bløde værdier med at være en del af en højeffektiv<br />
branche, som hele tiden er på jagt efter det næste land,<br />
der kan tilbyde de laveste produktionspriser?<br />
– Det er måske også lidt svært at forstå, men for os<br />
er det simpelthen et grundsynspunkt at behandle vores<br />
medarbejdere ordentligt, og vi oplever da også, at fl ere<br />
og fl ere kunder begynder at lægge vægt på, at vi producerer<br />
tøj under ordnede forhold. Vi har helt bevidst valgt<br />
ikke at konkurrere med dem, der vil have de allerlaveste<br />
priser på tøj, og det betyder selvfølgelig, at nogle af de<br />
store producenter går uden om os, så vi bliver aldrig de<br />
største i branchen, men det er altså den vej, vi har valgt,<br />
siger Peder Mortensen.<br />
Et nomadefolk<br />
Om Ukraine bliver den sidste destination på vej mod de<br />
laveste priser, er nok tvivlsomt – branchen er – ifølge<br />
Peder Mortensen, et nomadefolk.<br />
Tøj er aldrig steget i indkøbspris, så derfor er vi altid<br />
på udkig efter nye lande, der kan være interessante<br />
at producere i. I 80’erne var det Portugal, så blev det<br />
Polen, og nu er det altså Ukraine, der er stedet at være.<br />
bo eske nyhus<br />
eksportrådgiver i ukraine, giver<br />
sine bud på fordele og udfordringer<br />
ved outsourcing til ukraine.<br />
ukraine: god og billig arbejdskraft<br />
Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til<br />
Ukraine?<br />
Den typiske virksomhed der outsourcer til Ukraine har enten problemer<br />
med omkostningsniveauet i Danmark eller har problemer med<br />
kapaciteten i Danmark.<br />
Som dansk virksomhed er man meget bevidst om, at mange af konkurrenceproblemerne<br />
skyldes et højt omkostningsniveau i Danmark.<br />
Hvorfor vælger de Ukraine?<br />
Primært på grund af de lave lønninger. Bruttolønnen er under 15 kroner<br />
i timen for ufaglært arbejdskraft. Dertil kommer lav transporttid<br />
og derfor relativt billige transportomkostninger og hurtig reaktionstid.<br />
Omkring 50 øre per kilo i transportomkostninger for en hel trailer og<br />
kun 2 1/2 dags transporttid sammenlignet med for eksempel 4-6 uger<br />
fra Kina.<br />
Hvad er det Ukraine kan tilbyde virksomheder,<br />
der ønsker at outsource?<br />
God og billig arbejdskraft.<br />
Hvilke brancher er Ukraine særligt interessant for?<br />
Ukraine er interessant for alle de produkt- og opgavetyper, hvor der<br />
per opgave går mange arbejdstimer. Derfor er Ukraine et godt sted for<br />
eksempelvis tekstil- og IT-branchen.<br />
Hvad skal virksomheder, der kunne overveje at outsource til Ukraine<br />
være særligt opmærksomme på?<br />
Ukraine kan være lidt ugennemskueligt at arbejde i, og telefonen og<br />
gamle kontakter er de mest effektive arbejdsinstrumenter. Dertil kommer<br />
for eksempel sproget – ikke så mange ukrainere taler engelsk.<br />
Derudover er det vigtigt med en god projektledelse. axe<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Kiev<br />
Vul. Bohdana Khmelnitskoho 56, 4th fl<br />
UA-01901 Kyiv 01<br />
Ukraine<br />
E-mail: ievamb@um.dk<br />
www.ambkyiv.um.dk<br />
›<br />
23
outsourcing<br />
letland<br />
Letland var løsningen<br />
Baltic Candles har i snart 10 år haft produktion<br />
af stearinlys i byen Doble i Letland. I<br />
begyndelsen var det let at skaffe arbejdskraft,<br />
men de senere år er det blevet sværere<br />
og sværere, og virksomheden har<br />
måttet effektivisere og automatisere sin<br />
produktion mere og mere. Kampagner på<br />
universiteter og i TV, radio og ugeblade har<br />
ikke hjulpet, så nu arrangerer Baltic Candles<br />
sommerfester i byen for at skabe et<br />
godt omdømme, som kan hjælpe med til at<br />
skaffe den nødvendige arbejdskraft.<br />
af martin axelsen<br />
foto polfoto<br />
Fra 12 ansatte i Næstved til 450 medarbejdere<br />
i Letland. Det er gået hurtigt for den danske<br />
lysfabrik Baltic Candles, siden virksomheden<br />
for ni år siden besluttede at fl ytte sin produktion<br />
af stearinlys fra Næstved til byen Doble i<br />
Letland.<br />
– Vi ville gerne have vores produktion til at<br />
køre i treholdsskift på fabrikken i Næstved,<br />
men det var simpelthen ikke muligt for os at<br />
fi nde medarbejdere til opgaven, så vi besluttede<br />
os for at begynde at kigge efter et andet<br />
land, hvor vi kunne lægge vores produktion,<br />
fortæller administrerende direktør i Brøste<br />
Consumer – selskabet bag Baltic Candles<br />
– Peter Brøste.<br />
Herefter tog virksomhedens ledelse en tur<br />
rundt til en række lande for at fi nde ud af,<br />
hvor det var bedst at lægge produktionen.<br />
– Vi kørte rundt i Ungarn, Tjekkiet, Polen,<br />
Estland, men da vi kom til Letland, var vi ikke<br />
i tvivl om, at det skulle være her. I byen Doble<br />
havde man nemlig i forvejen kendskab til lysproduktion,<br />
idet der allerede lå en lille lysfabrik<br />
i byen – så der var allerede en vis form for<br />
ekspertise i området, fortæller Peter Brøste.<br />
Men derudover var det også i Letland, Peter<br />
Brøste og hans kolleger følte sig bedst tilpas.<br />
– Vi synes mentaliteten på mange områder<br />
minder om den danske.<br />
24<br />
Derfor var beslutningen om at outsource<br />
lige præcis dertil ikke svær at tage, og i løbet<br />
af 12 måneder havde Baltic Candles fl yttet<br />
hele produktionen til Letland.<br />
Mangler arbejdskraft i Letland<br />
Flytningen af maskinerne fra Danmark til Letland<br />
foregik ubesværet, og i løbet af kort tid<br />
var produktionen i Letland oppe på fuld skrue.<br />
– Vi producerede 24 timer i døgnet, og dengang<br />
var det let at fi nde medarbejdere – også<br />
til aften- og natarbejde. Det gik rigtig godt, og<br />
vi fi k hurtigt vokseværk – på et tidspunkt var<br />
vi helt oppe på 700 ansatte, fortæller Peter<br />
Brøste.<br />
De seneste år har antallet af medarbejdere<br />
dog ligget stabilt på 450 medarbejdere – men<br />
det hænger også sammen med, at det er blevet<br />
sværere og sværere at skaffe ledige hænder<br />
i Letland.<br />
– Op mod 20 procent af den arbejdsduelige<br />
del af befolkningen er simpelthen forsvundet<br />
ud af Letland de senere år, blandt andet<br />
for at søge arbejde i den vestlige del af EU,<br />
og det har naturligvis betydet, at det er blevet<br />
meget vanskeligt at skaffe arbejdskraft. Tidligere<br />
stod der 100 mennesker i kø til 30 stillinger<br />
– i dag kommer der fem når vi søger 50. Vi<br />
har søgt arbejdskraft på læreanstalter, annonceret<br />
i TV, radio og ugeblade. Men uden resultat.<br />
Manglen på arbejdskraft herovre er blevet<br />
vores største problem, siger Peter Brøste.<br />
Lønstigninger ikke et problem<br />
Manglen på arbejdskraft i landet har tvunget<br />
virksomheden til at effektivisere.<br />
– For fem år siden brugte vi 80 procent<br />
håndarbejde i vores produktion – i dag er vi<br />
nede på 30 procent, og vi arbejder løbende på<br />
at effektivisere produktionen yderligere, så vi<br />
ikke er afhængige af, at vi skal ansætte fl ere<br />
medarbejdere, fortæller Peter Brøste.<br />
Manglen på arbejdskraft i landet har også<br />
haft indvirkning på lønningerne, der er steget<br />
relativ meget de senere år, men det ser Peter<br />
Brøste ikke som noget stort problem.<br />
– Når udgangspunktet er 15 kroner i timen,<br />
betyder det ikke så meget, at lønnen stiger 20<br />
procent – det er stadig billigere end i den vestlige<br />
del af Europa, siger Peter Brøste.<br />
En del af lokalsamfundet<br />
Udover stigningen i antal medarbejdere er der<br />
sket meget i de snart 10 år, Baltic Candles har<br />
været i Letland.<br />
– Da vi begyndte herovre, var Letland et tidligere<br />
landbrugssamfund, og mange af indbyggerne<br />
havde derfor aldrig prøvet at arbejde på<br />
for eksempel fabrik. Vi har forsøgt – og med<br />
held synes vi selv – at lære medarbejderne at<br />
tage ansvar for deres arbejde, og at de gerne må<br />
råbe op, hvis de er utilfredse med noget eller har<br />
nogle gode idéer, fortæller Peter Brøste.<br />
Derudover forsøger Baltic Candles at skabe<br />
sig et godt omdømme og blive en del af lokalsamfundet.<br />
– Vi holder en sommerfest i byen en gang<br />
om året, hvor vi inviterer alle medarbejdere<br />
og deres familie – vi plejer at være omkring<br />
5000 mennesker. Det er vigtigt for os at være<br />
en del af lokalsamfundet, og at vi har et godt<br />
omdømme – det gør det også nemmere at<br />
rekruttere arbejdskraft, siger Peter Brøste.<br />
Overvejer Ukraine<br />
Men fremtiden for Baltic Candles og arbejdskraftsituationen<br />
ser ikke for lys ud.<br />
– De unge i Letland vil være en del af EU<br />
og har derfor nogle enorme forventninger til<br />
fremtiden. Forventninger om rigdom og velstand,<br />
som er meget svære at indfri i Letland.<br />
Derfor rejser fl ere og fl ere unge letter<br />
til de vestlige EU-lande for at søge lykken – i<br />
Irland fi ndes der for eksempel byer, hvor der<br />
bor 5.000-10.000 letter – og når 20 procent<br />
af en arbejdsstyrke på 2,5 millioner rejser<br />
udenlands, kan det altså godt mærkes, siger<br />
Peter Brøste. Derfor er Baltic Candles så småt<br />
begyndt at se sig om efter et andet sted at<br />
fl ytte produktionen hen.
– VI HAR FORSØGT – OG MED<br />
HELD SYNES VI SELV – AT LÆRE<br />
MEDARBEJDERNE AT TAGE ANSVAR<br />
FOR DERES ARBEJDE<br />
peter brøste · administrerende direktør i brøste consumer<br />
– Vi ville gerne have vores produktion til at køre i treholdsskift<br />
på fabrikken i Næstved, men det var simpelthen ikke muligt for<br />
os at fi nde medarbejdere til opgaven, så vi besluttede os for at<br />
begynde at kigge efter et andet land, hvor vi kunne lægge vores<br />
produktion, fortæller administrerende direktør i Brøste Consumer<br />
– selskabet bag Baltic Candles – Peter Brøste.<br />
– Det er slet ikke noget, vi har truffet en endelig afgørelse<br />
omkring, men vi er begyndt at kigge lidt på Ukraine,<br />
som kunne være et muligt sted at lægge for eksempel<br />
en satellitfabrik. For os handler det hele tiden om<br />
at effektivisere vores produktion, og vi kigger meget på<br />
tekstilbranchen, som er dem, der er hurtigst til at rykke,<br />
når der skal effektiviseres, og store dele af den branche<br />
er ved at fl ytte sin produktion til Ukraine – måske gør vi<br />
det samme, siger Peter Brøste.<br />
per christensen<br />
eksportrådgiver i letland<br />
om outsourcing til riga<br />
og letland<br />
danskere har god platform<br />
af line lagoni leonhard<br />
Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til Letland?<br />
Det er primært små og mellemstore virksomheder, som har produktion<br />
indenfor metal, træ eller IT. Det er ikke de helt store virksomheder, vi<br />
ser herovre, for Letland er et lille land med kun godt to millioner indbyggere,<br />
og det er med til at give fl askehalsproblemer og mangel på<br />
arbejdskraft. De økonomiske fordele er ikke længere så store, som de<br />
var for en fi re-fem år siden.<br />
Hvorfor vælger de Letland?<br />
De vælger Letland på grund af at arbejdskraften fortsat, trods kraftige<br />
lønstigninger de sidste år, er væsentlig billigere end den er i Danmark.<br />
Samtidig er der tale om et nærmarked, og der er en særdeles glimrende<br />
logistik til og fra landet, både via fl y og via færgetransport.<br />
Letland har traditionelt set haft industri indenfor netop metal og træ<br />
og specielt op gennem Sovjet-tiden. Og så er kulturforskellene ikke så<br />
store.<br />
Hvad er det, Letland kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource?<br />
God og kvalifi ceret arbejdskraft. Letland er et østland med forholdsvis<br />
lave produktionsomkostninger men samtidig indenfor EU. Så der er<br />
ikke nogen ulemper i form af toldmure og lignende. Og så er danskerne<br />
generelt velanskrevne herovre og bliver behandlet godt. Danmark<br />
var jo stærkt medvirkende til at få de baltiske lande med i EU i sin tid.<br />
Hvilke brancher er Letland særligt interessant for?<br />
Det er igen de brancher, som beskæftiger sig med træ og metal. Møbelindustrien<br />
for eksempel, metalindustrien og byggeindustrien. Virksomheder<br />
som producerer komponenter til en af disse industrier. Og<br />
så senest softwareindustrien som alle de baltiske lande har arbejdet<br />
hårdt for at være med fremme i.<br />
Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Letland,<br />
være særligt opmærksomme på?<br />
De skal først og fremmest fi nde sig den rigtige partner, og så sikre sig<br />
at den pågældende partner også har forstået, hvad det er, der foreligger<br />
aftale om. Det er meget vigtigt at have faste aftaler, specielt når<br />
det drejer sig om tekniske specifi kationer og tidstermin, da man ikke<br />
kan forvente at bestille noget, og det så er færdigt ugen efter.<br />
Derudover er letterne mest interesserede i længere samarbejder. Ikke<br />
bare enkelte produktioner. Og så kan der selvfølgelig være kulturelle<br />
forskelle og sproglige barrierer, idet russisk stadig er et betydeligt<br />
sprog i Letland.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Riga, Letland<br />
Eksportrådgiver Per Christensen<br />
E-mail: rixamb@um.dk<br />
Tlf.: + 371 6722 6210 eller + 371 6782 0235<br />
›<br />
25
outsourcing<br />
bangladesh<br />
Uddanner personale i Bangladesh<br />
Siden 2005 har outsourcing virksomheden<br />
Mindworking Asia fra Århus selv uddannet<br />
sine lokale medarbejdere i Bangladesh.<br />
Virksomheden rekrutterer medarbejdere<br />
der i forvejen har et vist kendskab til<br />
engelsk og grafi sk arbejde og giver dem tre<br />
måneders uddannelse. Herefter er medarbejderne<br />
klar til et job som grafi ker i virksomhedens<br />
afdeling i Bangladesh.<br />
af martin axelsen<br />
I godt to år har virksomheden Mindworking<br />
Asia outsourcet en lang række opgaver til<br />
Bangladesh.<br />
– Bangladesh er et nemt land at operere i.<br />
Der vil man gerne tale med mindre virksomheder<br />
som os, hvorimod hvis du kommer til<br />
Kina eller Østeuropa, vil de kun tale med de<br />
store. Desuden er Bangladesh også billigere<br />
end både Kina og Østeuropa. Derudover er det<br />
også nemt at tage beslutninger i Bangladesh,<br />
fortæller Jakob Ilkjær, administrerende direktør<br />
i Mindworking Asia.<br />
Den fjerde grund er, at det er nemt at få<br />
arbejdskraft i Bangladesh – og at Mindworking<br />
Asia selv kan forme sine medarbejdere gennem<br />
blandt andet uddannelse.<br />
– Vi rekrutterer medarbejdere, der i forvejen<br />
taler engelsk og har kendskab til grafi sk<br />
arbejde. Dem uddanner vi i engelsk og grafi sk<br />
arbejde, og efter tre måneders uddannelse af<br />
Mindworking Asia’s egen udstationerede medarbejder<br />
er de typisk klar til at begynde på<br />
vores kontor i Dhaka i Bangladesh - dog kombineret<br />
med en løbende videreuddannelse,<br />
forklarer Jakob Ilkjær.<br />
Internet 10 gange dyrere<br />
For øjeblikket beskæftiger Mindworking Asia<br />
50 medarbejdere i Dhaka. Medarbejderne<br />
løser blandt andet en række grafi ske opgaver<br />
for kunder i Danmark.<br />
– Det er primært rutinearbejde, vi har outsourcet,<br />
og vores kunder er typisk reklamebu-<br />
26<br />
– Vi rekrutterer medarbejdere, der i forvejen taler engelsk og har kendskab til grafi sk arbejde. Dem uddanner<br />
vi i engelsk og grafi sk arbejde, og efter tre måneders uddannelse af Mindworking Asia’s egen udstationerede<br />
medarbejder, er de typisk klar til at begynde på vores kontor i Dhaka i Bangladesh – dog kombineret med en<br />
løbende videreuddannelse, forklarer Jakob Ilkjær.<br />
reauer, der for eksempel skal have bearbejdet<br />
nogle fotos. Kunderne uploader deres billeder<br />
til vores server i Bangladesh, hvorefter vores<br />
ansatte dér for eksempel laver en fritlægning<br />
af et foto eller rentegner en skitse og sender<br />
det retur til os, forklarer Jakob Ilkjær.<br />
– En af udfordringerne for os i Bangladesh<br />
er, at internettet koster omkring 10 gange<br />
mere end derhjemme. Derfor komprimerer vi<br />
de billedfi ler, vi sender frem og tilbage mellem<br />
Bangladesh og Danmark<br />
Men internettet er ikke det eneste, der er<br />
overraskende dyrt i Bangladesh.<br />
– Huslejen i Bangladesh er den samme som<br />
derhjemme, siger Jakob Ilkjær.<br />
Tidsforskel er konkurrenceparameter<br />
En af fordelene ved at have outsourcet til<br />
Bangladesh er tidsforskellen, der er en vigtig<br />
konkurrenceparameter.<br />
– På grund af tidsforskellen (som til Bangladesh<br />
er 5 timer, red.) og fordi vi kører produktion<br />
i treholdsskift, er vi i stand til at levere<br />
næste morgen, fordi arbejdet jo foregår<br />
om natten dansk tid i Bangladesh. Det giver<br />
en stor fordel i forhold til, hvis vi fi k arbejdet<br />
lavet i Danmark, siger Jakob Ilkjær.<br />
Derudover tæller det også på plussiden, at<br />
prisen for en grafi kertime i Bangladesh ligger<br />
på 100-125 kroner i timen – eller hvad der svarer<br />
til omkring en tredjedel af prisen i Danmark.<br />
Også ulemper<br />
Selvom Mindworking Asia ser mange fordele<br />
ved at have etableret sig i Bangladesh, er der<br />
dog også en række vanskeligheder.<br />
– Mentaliteten er anderledes end i Danmark,<br />
og folk hernede er meget anderledes.<br />
De er meget følsomme og meget autoritetstro,<br />
men vi forsøger at lære specielt ledelsen
– EN AF UDFORDRINGERNE<br />
FOR OS I BANGLADESH ER<br />
AT INTERNETTET KOSTER<br />
OMKRING 10 GANGE MERE<br />
END DERHJEMME<br />
jakob ilkjær · adm. direktør i mindworking asia.<br />
– Bangladesh er et nemt land at operere i. Der vil man gerne<br />
tale med mindre virksomheder som os, hvorimod hvis du kommer<br />
til Kina eller Østeuropa, vil de kun tale med de store, siger<br />
Jakob Ilkjær, administrerende direktør i Mindworking Asia.<br />
at forholde sig kritisk til de daglige problemstillinger.<br />
I det hele taget forsøger vi at lære dem noget<br />
af den effektivitet, som vi er gode til i Danmark.<br />
Det er den lokale ledelses opgave at effektivisere<br />
og i den proces at tage hensyn til de lokale forhold<br />
også, siger Jakob Ilkjær.<br />
100 medarbejdere om et år<br />
Hos Mindworking Asia er man så begejstret for<br />
Bangladesh, at virksomheden satser på at ansætte<br />
yderligere 50 medarbejdere i det kommende år.<br />
– Vi vil gerne fortsat udvikle og udvide vores<br />
afdeling i Bangladesh, og det er vores mål at få<br />
kunder i blandt andet Tyskland, Holland og Sverige.<br />
Derfor får vi brug for yderligere kapacitet på<br />
vores afdeling i Bangladesh, siger Jakob Ilkjær.<br />
ib albertsen<br />
business-to-business koordinator<br />
på den danske ambassade i dhaka,<br />
bangladesh, giver sine bud på<br />
fordele og udfordringer ved<br />
outsourcing til bangladesh.<br />
bangladesh: god beliggenhed<br />
og ingen handelsrestriktioner<br />
Hvad er det typisk for nogle virksomheder, der vælger at<br />
outsource til Bangladesh?<br />
Der kan være to hovedindgange til at vælge at etablere sig i Bangladesh.<br />
Enten som en mulighed for at sælge til det lokale marked. Der er mellem<br />
140-150 millioner forbrugere, og om end de fl este er fattige, er der stadig<br />
en købekraft, der kan være interessant. Den anden mulighed er at benytte<br />
Bangladesh som et produktionssted for at drage fordel af et lavt omkostningsniveau.<br />
Arbejdskraftintensive opgaver kan med fordel lægges i Bangladesh,<br />
da lønnen er mellem 1000 og 2000 danske kroner pr. måned. Det har<br />
hidtil især været virksomheder indenfor it, tekstil, grafi sk produktion samt<br />
jern og metal, der har set fordelene i at outsource til Bangladesh.<br />
Hvad er det Bangladesh kan tilbyde virksomheder,<br />
der ønsker at outsource?<br />
Bangladesh har blandt andet en relativ god strategisk beliggenhed med adgang<br />
til internationale transportveje på såvel søen som i luften enten lokalt<br />
for handel i Sydøstasien eller for varer til EU, USA og Japan. Derudover har<br />
Bangladesh en række naturressourcer i form af blandt andet landbrugsland,<br />
vand, og gas. Dertil kommer en stor ressource af arbejdskraft, der<br />
er hårdtarbejdende, meget motiveret for træning og uddannelse, og som<br />
har et lønniveau, der ofte gør en produktion konkurrencedygtig. Desuden<br />
har landet et stabilt og forholdsvist liberalt demokrati. Som et af verdens<br />
fattigste lande har Bangladesh opnået positiv særbehandling med adgang<br />
til de væsentligste hovedmarkeder – det vil sige EU, USA og Japan – uden<br />
handelsrestriktioner og importafgifter.<br />
Hvad er det for udfordringer virksomheder, der outsourcer<br />
til Bangladesh, møder?<br />
På det overordnede plan er de negative sider af Bangladesh blandt andet<br />
bureaukrati og korruption. Dertil kommer manglende infrastruktur – herunder<br />
mangelfuld strømforsyning. Bangladesh er også præget af dårlige<br />
ledelse i såvel det politiske liv som i forretningsverdenen.<br />
Landet lider desuden under et mangelfuldt juridisk system, en utilstrækkelig<br />
uddannet arbejdsstyrke og manglende lov og orden.<br />
Hvad skal virksomheder, der kunne overveje at outsource til<br />
Bangladesh, være særligt opmærksomme på?<br />
Der er ofte forskellige ambitionsniveauer mellem lokale partnere og danske<br />
virksomheder. Bengalerne har mange visioner og tænker stort, mens danskerne<br />
som oftest er noget mere forsigtige og mindre risikovillige. Kulturforskellene<br />
er store – bengalerne forstår for eksempel ikke danskernes uformelle<br />
tilgang og fl ade organisationsstruktur med høj grad af uddelegering.<br />
Det er vigtigt, at de danske virksomheder på forhånd erkender, at man<br />
ikke kan styre et projekt i Bangladesh med ”venstre hånd” fra hjemadressen<br />
i Danmark. En succes kræver synlighed og engagement på stedet i Bangladesh.<br />
Det kræver ressourcer – både ledelsesmæssigt og fi nansielt. axe<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i Dhaka<br />
House 1, Road 51<br />
Gulshan Model Town,<br />
Dhaka 1212<br />
E-mail: dacamb@um.dk<br />
www.ambdhaka.um.dk<br />
›<br />
27
shanghai<br />
Danmark skal gøre sig gældende på innovations-<br />
og teknologiområdet globalt. Med<br />
Udenrigsministeriets og Videnskabsministeriets<br />
åbning af et nyt innovationscenter<br />
i Shanghai får det innovative Danmark en<br />
stærk indgang til de kinesiske og internationale<br />
innovationsmiljøer.<br />
af signe jønsson<br />
Danske virksomheder skal have direkte adgang<br />
til de innovative og teknologiske miljøer globalt.<br />
Derfor åbner Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet<br />
i samarbejde med Videnskabsministeriet<br />
et innovationscenter i Shanghai. Det<br />
første innovationscenter blev etableret i Silicon<br />
Valley, USA i juni 2006, og den 27. september<br />
åbner innovationscentret i Shanghai. Ligesom<br />
innovationscentret i Silicon Valley skal centret<br />
i Shanghai hjælpe danske virksomheder og<br />
forskningsinstitutioner med rådgivning og markedsføring<br />
af danske forsknings- og erhvervsmæssige<br />
spidskompetencer i forhold til det<br />
kinesiske innovationsmiljø og det internationale<br />
innovationsmiljø i og omkring Shanghai.<br />
Innovationscentret i Shanghai er et led i<br />
regeringens indsats for at sikre dansk innovation<br />
på internationalt plan. Forud for beslutningen<br />
om at etablere et innovationscenter i<br />
Shanghai har Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet<br />
været i dialog med de danske<br />
innovationsmiljøer og hovederhvervsorganisa-<br />
28<br />
Direktør for det danske innovationscenter<br />
bliver den tidligere direktør for IBM<br />
marketing i Danmark, Claus Lønborg. –<br />
Kina overhalede i 2006 Japan som det<br />
land i verden, hvor der investeres næstmest<br />
i forskning og udvikling. Kun USA<br />
overgår Kina, siger Claus Lønborg.<br />
Dansk innovationscenter åbner i Shanghai<br />
tioner, og fl ere indikatorer har peget på Shanghai.<br />
Direktør for det danske innovationscenter<br />
bliver den tidligere direktør for IBM marketing i<br />
Danmark, Claus Lønborg.<br />
– Shanghai er det asiatiske kraftcenter for<br />
forskning og innovation. Byen rummer et stærkt<br />
internationalt innovationsmiljø, og mange multinationale<br />
selskaber er allerede etablerede i<br />
byen. Desuden huser Shanghai-regionen syv<br />
internationalt anerkendte forskerparker. Kina<br />
overhalede i 2006 Japan som det land i verden,<br />
hvor der investeres næstmest i forskning<br />
og udvikling. Kun USA overgår Kina, siger den<br />
nyudnævnte direktør for det danske innovationscenter<br />
i Shanghai, Claus Lønborg.<br />
Forskning og innovation<br />
Danske virksomheder har hidtil haft øje på<br />
Kina som et godt lavproduktionsland.<br />
– Men nu er tiden til også at dreje blikket:<br />
Kina er et vækstland med stor fokus på forskning<br />
og innovation. Der sker så meget, som<br />
Danmark bare ikke må gå glip af, siger Claus<br />
Lønborg.<br />
Shanghai er det asiatiske kraftcenter for forskning og innovation. Byen rummer et stærkt internationalt innovationsmiljø,<br />
og mange multinationale selskaber er allerede etablerede i byen. På billedet er det The Bund i<br />
Shanghai. På den anden side af fl oden står byens vartegn, Oriental Pearl Tower, et 468 meter højt tv-tårn.<br />
claus clausen claus clausen
Claus Lønborg har netop rejst rundt i Danmark<br />
for at møde danske virksomheder med<br />
interesse for Kina på det innovative og teknologiske<br />
plan. Allerede nu mærker han en meget<br />
stor interesse for innovationscentret i Shanghai,<br />
hvor han får hjælp af to kollegaer fra henholdsvis<br />
Videnskabsministeriet og Invest in<br />
Denmark, Udenrigsministeriet. Sidstnævnte<br />
skal være med til at sætte fokus på investeringsfremme<br />
i Danmark. Innovationscentret vil<br />
også huse en række inkubatorkontorer, hvor<br />
innovative danske virksomheder kan leje sig<br />
ind i kontorfaciliteter og få råd og vejledning.<br />
– I begyndelsen vil innovationscentret sætte<br />
fokus på miljø-energi, IT- og telekommunikation,<br />
Life Science og design. Samtidig skal<br />
vi også sætte fokus på at få de små og mellemstore<br />
virksomheder med til Kina, da netop<br />
mange af disse virksomheder har interessante<br />
højteknologiske produkter, som kan afsættes<br />
på det kinesiske marked. Innovationscentret<br />
i Shanghai skal være operationelt i forhold til<br />
de danske, kinesiske og internationale inno-<br />
vationsmiljøer. Vi skal være målrettede - men<br />
også lade os inspirere ved mødet med Kina.<br />
Det giver os den største styrke og den bedste<br />
mulighed for at fodre danske virksomheder<br />
med viden, siger Claus Lønborg.<br />
Erfaringer er vigtige<br />
– Danske fi rmaer har stor erfaring med Kina.<br />
Det er vigtigt, at vi lytter til disse erfaringer og<br />
bygger videre på dem. Ligeledes skal vi være<br />
lydhøre i forhold til de kinesiske virksomheder,<br />
da de har gjort sig store erfaringer i de<br />
globale innovationsmiljøer. Vejen til at forædle<br />
viden går gennem kontakter, og dem opbygger<br />
vi bedst ved at være tilstede i Shanghai, siger<br />
Claus Lønborg.<br />
Innovationscentret i Shanghai kommer til at<br />
indgå i en struktur med de danske repræsentationer<br />
i Kina, og det betyder, at vi kan trække<br />
på de store netværk og kontakter som allerede<br />
er etablerede. Desuden vil han trække på<br />
de erfaringer, som innovationscentret i Silicon<br />
Valley har gjort.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
– Selvom Kina og USA er to vidt forskellige<br />
kulturer, er der fællestræk i de internationale<br />
innovationsmiljøer, derfor skal vi trække på<br />
erfaringerne fra USA, understreger Claus Lønborg.<br />
Brugbar innovation<br />
Claus Lønborg understreger vigtigheden af, at<br />
virksomheder tænker innovation ind i deres<br />
forretningsplaner. Derfor vil innovationscentret<br />
i Shanghai også hjælpe danske virksomheder<br />
med at få udviklet en realistisk innovationsplan,<br />
som matcher netop deres behov.<br />
– Vi lever i en tid, hvor produkters holdbarhed<br />
er utrolig kort. Derfor er det vigtigt, at<br />
danske virksomheder hele tiden medtænker<br />
innovation i deres forretningsplaner. Innovation<br />
bliver først interessant, når det bliver en<br />
proces i virksomhedernes strategi og forretningsplan.<br />
Danske virksomheder skal fokusere<br />
deres satsning, tænke i nye netværk og sammenhænge,<br />
og det er her innovationscentret<br />
skal bistå, siger Claus Lønborg.<br />
29
mode<br />
Modedesignere<br />
Nickie Isaksen (tv), som tegner kollektionerne sammen<br />
med sin mor Rita (th):<br />
– Vi er naturligvis meget glade. Det er et gennembrud<br />
for os, og i øjeblikket er vores kalender fuld<br />
booket op med salgsmøder.<br />
Otte danske modedesignere er kommet på<br />
hylderne hos det trendsættende og eksklusive<br />
stormagasin Takashimaya beliggende<br />
på New Yorks berømte 5th Avenue.<br />
Ordrerne i USA kommer, efter at handelsafdelingen<br />
på det danske Generalkonsulat<br />
i New York to gange har fået Takashimaya<br />
til Danmark i forbindelse med den danske<br />
modeuge.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
– Det her ville gøre sig godt i New York. Det<br />
har det specielle og unikke design, som vi er<br />
på udkig efter, lyder det entusiastisk fra Liz<br />
Conover, den amerikanske direktør for Takashimaya<br />
i New York, mens hun gennemgår<br />
tøjkollektionen hos Isaksen Design. Det er i<br />
begyndelsen af august, og Liz Conover er på<br />
besøg i Danmark i forbindelse med den danske<br />
modeuge, Copenhagen Fashion Week. Liz<br />
Conover er ikke hvem som helst. Det japanske<br />
stormagasin Takashimaya, beliggende på New<br />
Yorks berømte 5th Avenue, er kendt for at<br />
være trendsættende i forhold til arkitekter og<br />
designere. Kundekredsen er tilsvarende eksklusiv<br />
og omfatter de allermest berømte og<br />
velhavende i USA. Hillary Clinton, Meryl Streep<br />
og Giorgio Armani lyder et lille udpluk. Takashimaya<br />
har en årlig omsætning på 60 milliarder<br />
og tæller foruden New York også 19 stor-<br />
30<br />
Modedesigner Trine Kryger Simonsen:<br />
– Vores smil er stort, og ikke mindst internationalt<br />
har det betydning, at vi nu kommer på hylderne hos<br />
Takashimaya.<br />
magasiner i Japan, et i Paris og et i Singapore.<br />
Hos Takashimaya sælges ikke ”brede” mærkevarer<br />
men tøj fra udvalgte designere og ikke<br />
mange eksemplarer af hvert design.<br />
Ordrer til otte designere<br />
For otte danske designere, Noir, Ivan Grundahl,<br />
Bitte Kai Rand, Casch, Norlie, Escencia,<br />
Isaksen Design og Gar-de-robe, kan Takashimaya<br />
blive startskuddet til et amerikansk<br />
eksporteventyr. Deres efterårs-/vinterkollektion<br />
er nu på hylderne i stormagasinet i New<br />
York, efter at de i foråret blev ”opdaget” af Liz<br />
Conover. Den amerikanske direktør var blevet<br />
opmærksom på den danske modeindustri,<br />
da en modekonsulent under en modemesse<br />
i Paris rådede hende til at deltage på Copenhagen<br />
Fashion Week. Lis Conover ringede til<br />
det danske generalkonsulat i New York. Her<br />
kom hun i kontakt med lederen af handelsafdelingen,<br />
vicekonsul Anette Steenberg Williams,<br />
som fi k det enkle spørgsmål, om det var<br />
værd at besøge den danske modeuge i februar<br />
for at se nærmere på dansk modedesign. Liz<br />
Conover og en indkøbsdirektør skulle alligevel<br />
til London Fashion Week, men ville afsætte<br />
en dag i København, hvis Annette Steenberg<br />
Williams kunne overbevise dem om, at det<br />
var omvejen værd. Det danske generalkonsultat<br />
i New York fi k sammensat et 48 timers tæt<br />
program i København, som altså resulterede i<br />
Takashimaya på trendspotting og indkøb under<br />
Copenhagen Fashion Week i august. Til venstre Liz<br />
Conover, den amerikanske direktør for Takashimaya i<br />
New York, sammen med vicekonsul Anette Steenberg<br />
Williams fra det danske generalkonsulat i New York,<br />
som organiserede Takashimayas besøg i København.<br />
ordrer til de otte danske designere.<br />
Liz Conover er begejstret for dansk modedesign.<br />
– Vore kunder vil have unikke produkter, og<br />
prisen er ikke afgørende. De danske modedesignere<br />
har forstået, at de for at konkurrere<br />
skal være unikke og have deres egen stil<br />
samt design. Jeg ser mere forskelligt design<br />
på to dage i København, end jeg gør på en uge<br />
i London eller Paris, siger Liz Conover, som<br />
også under den seneste modeuge i august<br />
havde et tæt program tilrettelagt af det danske<br />
generalkonsultat i New York<br />
Et gennembrud<br />
Hos ISAKSEN//design har man fået ordrer fra<br />
Takashimaya under Liz Conovers besøg i såvel<br />
februar som i august.<br />
– Her i anden runde har vi solgt godt 65 procent<br />
af vores kollektion til Takashimaya. Vi er<br />
naturligvis meget glade. Det er et gennembrud<br />
for os, og i øjeblikket er vores kalender fuld<br />
booket op med salgsmøder. Vi oplever en sneboldseffekt<br />
i øjeblikket, og det spiller en stor<br />
rolle, at vi har solgt til Takashimaya. Vi regner<br />
med at tredoble salget af vores forårs- og sommerkollektion,<br />
siger Nickie Isaksen, som tegner<br />
kollektionerne sammen med sin mor Rita.<br />
Virksomheden har eksisteret i fem år og<br />
sælger i Skandinavien, Holland samt på Island<br />
og Grønland. Designet beskriver de som en
indtager USA<br />
”minimalistisk stil, der med geometriske og grafi<br />
ske applikationer skaber et feministisk udtryk”.<br />
Materialet er blandt andet en særligt valket lammeuld<br />
fra Østrig – en af verdens dyreste.<br />
– Vi håber, at ordrerne til Takashimaya også<br />
kan være med til at åbne et internationalt vindue.<br />
For eksempel hos eksklusive magasiner rundt om<br />
i hele verden. Jeg er glad for, at jeg har nået det<br />
skandinaviske og amerikanske marked og tror på,<br />
at det japanske marked ligeledes vil tage godt<br />
imod vores design, siger Nickie Isaksen.<br />
”Vores smil er stort”<br />
Også hos modedesigneren Trine Kryger Simonsen<br />
er der brede smil. Trine Kryger Simonsen fi k en<br />
ordre hos Takashimaya under Liz Conovers besøg<br />
på modeugen i august.<br />
– Det er en faglig anerkendelse, et stort skulderklap,<br />
at vi nu har vores kollektion hos Takashimaya.<br />
Det understreger, at vi har et unikt og<br />
40 danske virksomheder deltager sammen med<br />
Kronprinsparret og vicestatsminister, økonomi- og<br />
erhvervsminister Bendt Bendtsen den 18.-21. september<br />
i erhvervsfremstødet „Creative Nation“ i<br />
New York. I tre dage skal de brande Danmark som<br />
mulighedernes land, hvad enten det drejer sig om<br />
design, fødevarer, industriprodukter eller forbrugsvarer<br />
med fokus på både bæredygtighed og høj<br />
kvalitet. Kort sagt: En kreativ nation.<br />
– Det er vigtigt, at vi med kampagner som Creative<br />
Nation går sammen på tværs af brancher om<br />
at brande Danmark. Som enkelt aktør kan det<br />
være svært i en stadigt mere konkurrenceudsat<br />
verden at skabe opmærksomhed om sig selv<br />
- især hvis du kommer fra et lille land. Med en<br />
så bred vifte af virksomheder, organisationer og<br />
ministerier, der her går sammen, bliver synlighed<br />
og kendskab til Danmark væsentligt forøget, siger<br />
administrerende direktør i Dansk Industri (DI),<br />
Hans Skov Christensen.<br />
Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister<br />
Bendt Bendtsen peger på, at kreativitet og bære-<br />
anderledes design. Samtidig kunne det ikke ske<br />
på et bedre tidspunkt. Via en eksportstartpakke<br />
fra Danmarks Eksportråd og Generalkonsultatet<br />
i New York er vi i gang med at fi nde en samarbejdspartner<br />
i USA. Det er en god platform<br />
for det arbejde, at vi nu har vores kollektion<br />
hos Takashimaya i New York, siger Trine Kryger<br />
Simonsen.<br />
Hun beskriver sit design som målrettet til den<br />
kvalitetsbevidste, moderne, kosmopolitiske kvinde.<br />
Hendes første kollektion var klar i 2002, og i<br />
dag forhandles TRINE KRYGER SIMONSEN i eksklusive<br />
butikker i Europa – herunder også i de<br />
prestigefyldte stormagasiner Liberty i London og<br />
Sax Fifth Avenue i Riyadh. Trine Kryger Simonsen<br />
vil ikke sætte kroner og ører på ordren til USA,<br />
men kalder det en fl ot ordre.<br />
– Vores smil er stort, og ikke mindst internationalt<br />
har det betydning, at vi nu kommer ind hos<br />
Takashimaya.<br />
Virksomheder på fremstød i New York<br />
dygtighed går hånd i hånd på det globale marked.<br />
– Dansk erhvervsliv bygger i høj grad på værdier<br />
som kvalitet og medansvar for verden omkring<br />
os, og danske virksomheder er gode til at tænke<br />
i nye og kreative løsninger. Det er de styrker, som<br />
vi med Creative Nation kampagnen vil markedsføre<br />
på det amerikanske marked.<br />
At Creative Nation-kampagnen lægger ud i New<br />
York er ikke en tilfældighed. Det amerikanske<br />
marked er kæmpestort, der er købestærke forbrugere,<br />
og danske virksomheder har mulighed for at<br />
prøve kræfter med et af verdens mest udviklingsfokuserede<br />
markeder.<br />
DI ser USA som et af de markeder, hvor danske<br />
virksomheder har rigtig gode muligheder for at<br />
gøre det endnu bedre. Potentialet er enormt, og<br />
det udnytter vi ikke fuldt ud. Derfor er det store<br />
arrangement til New York en oplagt mulighed for<br />
at rette fokus på de ting, vi er gode til i Danmark.<br />
Og med den deltagergruppe, har vi et yderst kvalifi<br />
ceret hold til at skabe de muligheder, siger Hans<br />
Skov Christensen, administrerende direktør i DI.<br />
dansk event hos takashimaya<br />
I forbindelse med fremstødet Creative<br />
Nation i september (se boksen<br />
neden for, red.) vil Takashimaya danne<br />
ramme om en VIP Cocktail Reception,<br />
hvor en række danske virksomheder<br />
inden for mode, design, fødevarer,<br />
industriprodukter og forbrugsvarer<br />
vil være repræsenteret.<br />
Det eksklusive stormagasin vil i<br />
forbindelse med Creative Nation også<br />
lægge hus til en briefi ng af amerikanske<br />
journalister. Her vil journalisterne<br />
over en ”danish breakfast” høre mere<br />
om det danske fremstød samt de<br />
danske virksomheder og produkter.<br />
fakta om creative nation<br />
Creative Nation-kampagnen har til formål at<br />
promovere og brande danske virksomheder<br />
på en ny og spændende måde på fl ere store<br />
markeder verden over. En bred vifte af virksomheder<br />
fra forskellige sektorer tager sammen<br />
på en række Creative Nation-fremstød,<br />
denne gang til USA.<br />
Danmark og dansk kultur vil derfor have<br />
en fremtrædende placering ved en række<br />
aktiviteter ugen igennem i New York.<br />
Bag kampagnen står en række af<br />
Danmarks største erhvervsorganisationer,<br />
herunder DI. Kampagnen støttes af<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet og af<br />
Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet.<br />
USA-fremstødet gennemføres i samarbejde<br />
med det danske generalkonsulat i New York.<br />
31
indien<br />
32<br />
TID AT<br />
FOKUSERE<br />
PÅ INDIEN<br />
DET ER IKKE UDEN<br />
GRUND, AT MAN<br />
TALER OM INDIEN<br />
SOM ”DET NYE KINA”<br />
ole lønsmann poulsen<br />
danmarks ambassadør i indien<br />
Indien har med en historisk høj stabil vækst udviklet sig<br />
til en af verdens mest dynamiske økonomier. Tænketanken<br />
Goldman Sachs vurderer, at Indien om 25 år er verdens<br />
tredje største økonomi efter Kina og USA. Der er<br />
ikke længere tvivl om, at landet er på kurs mod at blive<br />
en økonomisk supermagt – spørgsmålet er nu blot, hvor<br />
hurtigt det kommer til at gå. Med en befolkning på lidt<br />
over en milliard og en købedygtig middelklasse på cirka<br />
300 millioner mennesker, udgør Indien et attraktivt marked<br />
for danske virksomheder. – Der er alt mulig grund<br />
til at fokusere på Indien og gøre det allerede nu, lyder<br />
opfordringen fra Danmarks ambassadør i Indien.<br />
af claus clausen<br />
foto claus clausen, polfoto og scanpix<br />
”Lufthavnen er under ombygning – vi håber på Deres samarbejde.<br />
Denne vej til bagageudlevering”, siger et skilt, som<br />
møder de rejsende ved ankomsten til New Delhi lufthavn.<br />
Pilen på skiltet peger imidlertid i en forkert retning og leder<br />
i stik modsat retning af bagageudleveringen! Når man kort<br />
efter er kommet på ret kurs igen og fi nder ud af lufthavnen,<br />
venter et veritabelt kaos af mennesker og trafi k. Indien<br />
er med et væld af farver, støj og lugte et bombardement af<br />
alle sanser – fantastisk og kaotisk på én og samme tid. Det<br />
er samtidig et land, der er på vej til at blive en økonomisk<br />
supermagt på den globale scene.<br />
Indien kunne som verdens største demokrati for kort<br />
tid siden – den 15. august – fejre 60 året for uafhængigheden<br />
af Storbritannien. Og der var nok at fejre på fødselsdagen.<br />
Landet har i de seneste 10-15 år gennemgået en kolossal<br />
teknologisk udvikling og en omfattende liberalisering af<br />
>
Indien er med et væld af farver,<br />
støj og lugte et bombardement<br />
af alle sanser – fantastisk<br />
og kaotisk på én og<br />
samme tid. Det er samtidig et<br />
land, der er på vej til at blive<br />
en økonomisk supermagt på<br />
den globale scene. Med en<br />
befolkning på lidt over en<br />
milliard og en købedygtig<br />
middelklasse på cirka 300<br />
millioner mennesker, udgør<br />
Indien et attraktivt marked<br />
for danske virksomheder.<br />
33
the times of india<br />
indien<br />
TV på mobilen! Der er intet andet sted i verden, hvor salget af mobiltelefoner går hurtigere end i Indien. Fem millioner nye mobilabonnenter kommer til om måneden – end<br />
ikke Kina kan følge trop med den udvikling. Her er det til venstre Vineet Taneja, direktør for multimedier, Nokia i Indien, der demonstrerer Nokias seneste telefon i N-serien<br />
– N92 – som blandt andet kan vise tv. Fra højre mod venstre er det den indiske cricketstjerne Anjum Chopra, Bollywoodstjernen Mandira Bedi og cricketstjernen Ajay Jadeja.<br />
markedet. De årlige vækstrater ligger på 8-10<br />
procent (9,2 procent det seneste år), og en<br />
nylig analyse fra den anerkendte tænketank<br />
Goldman Sachs forudser, at Indien i løbet af få<br />
årtier vil blive en økonomisk supermagt. Ifølge<br />
Goldman Sachs vil Indien allerede om syv<br />
år kunne fremvise en vedvarende økonomisk<br />
vækst, der er højere end den kinesiske. Om ti<br />
til tyve år har den indiske økonomi overhalet<br />
Italien, Frankrig og Tyskland, og om 25 år forudses<br />
Indiens økonomi at være verdens tredje<br />
største efter Kina og USA. Kigger man frem<br />
til 2050, vurderer Goldman Sachs, at Indien<br />
vil overhale USA og være verdens næststørste<br />
økonomi efter den kinesiske.<br />
– Det er ikke tom snak, når man taler om det<br />
21. århundrede som ”Asiens århundrede”. Kina<br />
har oplevet en rivende vækst, og nu er opmærk-<br />
34<br />
somheden for alvor ved at samle sig om Indien.<br />
Det er ikke uden grund, at man taler om Indien<br />
som ”Det nye Kina”, konstaterer Danmarks<br />
ambassadør i Indien, Ole Lønsmann Poulsen.<br />
Han er ikke i tvivl om, at Indien er på sikker kurs<br />
mod en fremtidig status af supermagt.<br />
– Indien er på vej til at indtage en plads<br />
ved det globale højbord. Med den høje stabile<br />
vækst er Indien i disse år ved at udvikle<br />
sig til en økonomisk og dermed også politisk<br />
supermagt. På det sikkerhedspolitiske område<br />
er stormagtselementerne allerede på plads<br />
i form af atomvåben og verdens næststørste<br />
militær. Der er mange og store indenrigspolitiske<br />
problemer, men kursen er sat. Vi skal<br />
ikke fortabe os i problemerne – vi skal fokusere<br />
på perspektiverne, og de er store. Der er for<br />
dansk erhvervsliv alt mulig grund til at fokuse-<br />
re på Indien og gøre det allerede nu, siger Ole<br />
Lønsmann Poulsen.<br />
Topmoderne – men også fattigt<br />
Grundstenen til Indiens store vækst blev lagt<br />
tilbage i 1991, da den tætte handelspartner og<br />
allierede, Sovjetunionen, gik i opløsning. Situationen<br />
fi k den indiske regering til at gennemføre<br />
en række økonomiske reformer og liberaliseringer<br />
– kraftigt tilskyndet af Den Internationale<br />
Valutafond, IMF. Statslige virksomheder er blevet<br />
privatiseret, toldmure sænket og der åbnes<br />
op for stadig fl ere udenlandske investeringer. I<br />
de sidste tyve år har Indien haft en gennemsnitlig<br />
vækst på 5,6 procent om året, og forventningen<br />
er en vækst på mellem 8 og 10 procent<br />
i de kommende år. Væksten er især drevet af et<br />
stort indenlandsk forbrug samt Indiens enorme
indien<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
servicesektor, som ikke mindst på IT-området<br />
er en global spiller.<br />
Om end Indien er stærkt på vej fremad, har<br />
landet også store udfordringer. Tænketanken<br />
Goldman Sachs peger på, at forudsætningerne<br />
for at Indien fastholder den høje vækst<br />
er fortsatte økonomiske reformer, forbedringer<br />
af uddannelsessystemet og bekæmpelse<br />
af korruption. Den udlægning er ambassadør<br />
Ole Lønsmann Poulsen helt på linie med.<br />
Han tvivler dog personligt lidt på, at væksten<br />
i den indiske økonomi kommer til at gå helt<br />
så hurtigt i de kommende år, som Goldman<br />
Sachs fremskriver i sin prognose.<br />
– Dertil er problemerne formentlig for<br />
mange og for store. Når man bor og lever<br />
i Indien og har problemerne på nært hold,<br />
kan man være lidt forbløffet over de høje<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
vækstrater. Fattigdommen er stor, her er en<br />
helt utilstrækkelig infrastruktur, der er problemer<br />
med forurening og et ufl eksibelt<br />
arbejdsmarked. Hertil kan også lægges, at<br />
den politiske beslutningsproces i verdens<br />
største – men ikke mest velfungerende –<br />
demokrati er langsom og ofte uforudsigelig.<br />
Den indiske regerings fortsatte liberaliserings-<br />
og privatiseringsplaner vanskeliggøres<br />
af de kommunistiske støttepartier.<br />
Bureaukratiet er overvældende, og korruptionen<br />
er omfattende. Og man bliver endnu<br />
mere imponeret over vækstraterne, når man<br />
tænker på, at 70 procent af befolkningen er<br />
i landbrugssektoren og stort set ikke bidrager<br />
til den økonomiske vækst. Sidste år var<br />
væksten i sektoren på under to procent,<br />
siger Ole Lønsmann Poulsen.<br />
DESVÆRRE HAR VI HJEMME<br />
I DANMARK NOK OFTE ET<br />
LIDT FORDREJET BILLEDE<br />
AF INDIEN SOM ET LAND<br />
MED FATTIGDOM, POLITISK<br />
URO OG DEMONSTRATIO-<br />
NER. INDIEN ER OGSÅ TOP-<br />
MODERNE, TOPKOMPETENT<br />
OG TOPEFFEKTIVT<br />
ole lønsmann poulsen<br />
danmarks ambassadør i indien<br />
><br />
35
indien<br />
Trods problemerne ser han ikke for sig, at<br />
det indiske væksteventyr er i fare. Og mennesker<br />
der lever i armod er kun en del af Indien –<br />
der er også et helt andet Indien, understreger<br />
den danske ambassadør.<br />
– Desværre har vi hjemme i Danmark nok<br />
ofte et lidt fordrejet billede af Indien som et<br />
land med fattigdom, politisk uro og demonstrationer.<br />
Indien er også topmoderne, topkompetent<br />
og topeffektivt. Der er nogle enorme<br />
stærke entreprenørkræfter her i Indien.<br />
De er dygtige forretningsfolk, og mange store<br />
indiske virksomheder er på vej frem – også i<br />
udlandet. Og uanset problemerne tvivler jeg<br />
ikke på, at Indien allerede nu globalt set er et<br />
af de mest spændende og lovende markeder.<br />
Åbningen af økonomien, afbureaukratisering<br />
og bedre rammebetingelser for virksomhederne<br />
har givet resultater. Dette perspektivrige<br />
billede vil blive endnu stærkere og endnu<br />
mere synligt de kommende år.<br />
36<br />
Luksusbiler og hellige køer<br />
Væksten, fremgangen og forandringen har sit<br />
faste tag i Indien, men kontrasterne er, som<br />
ambassadøren er inde på, store. Fattigdommen<br />
er udbredt på landet. 300 millioner indere<br />
lever under fattigdomsgrænsen på én dollar<br />
om dagen. Halvdelen af de indiske børn under<br />
fem år er underernærede, og en tredjedel af<br />
befolkningen kan hverken skrive eller læse.<br />
150.000 landsbyer er uden elektricitet, og vandet<br />
hentes fra brønde eller vandpumper.<br />
I byerne ses blankpolerede Mercedes’er<br />
og BMW’er med aircondition og tonede ruder<br />
side om side med cykelrickshaws og oksekærrer.<br />
Nye kontorhøjhuse med glasfacader<br />
skyder op ved siden af slumkvarterer. Travle<br />
forretningsmænd i skræddersyede jakkesæt<br />
og mobiltelefon i hånden bliver stadig fl ere i<br />
et gadebillede, der også er præget af hektisk<br />
forretningsliv, støj, snavs og tiggere – og, ikke<br />
at forglemme, de hellige køer, som uanfæg-<br />
Indien kunne som verdens største demokrati for godt tre uger siden – den 15. august – fejre 60 året for uafhængigheden af Storbritannien.<br />
tet af alt kaoset drøvtyggende bevæger sig<br />
andægtigt rundt mellem biler og mennesker.<br />
I nye shoppingcentre og butikker kan den<br />
voksende middelklasse, som udgør omkring<br />
300 millioner mennesker, slå sig løs – det<br />
samme kan den indiske overklasse, som skønnes<br />
at være på godt 50 millioner mennesker.<br />
Listen over indiske milliardærer i dollar vokser<br />
år for år, og stadig fl ere indere optræder på Forbes<br />
liste over verdens rigeste mennesker.<br />
Indien har verdens yngste befolkning (60<br />
procent er under 25 år), og prognoserne<br />
peger på, at Indien i løbet af et par årtier formentlig<br />
overhaler Kina som verdens folkerigeste<br />
nation. Der er for eksempel intet andet<br />
sted i verden, hvor salget af mobiltelefoner<br />
går hurtigere. Fem millioner nye mobilabonnenter<br />
kommer til om måneden – end ikke<br />
Kina kan følge trop med den udvikling.<br />
Mens det indenlandske forbrug hidtil har<br />
været hovedlokomotivet i Indiens vækst, er
også de udenlandske investeringer nu<br />
begyndt at strømme til Indien. Udenlandske<br />
virksomheder har fået betydelig lettere<br />
adgang til at etablere sig med gode<br />
rammebetingelser, og importtolden er sat<br />
kraftigt ned til 25 procent. Koncerner og<br />
virksomheder fra USA, Asien og Europa<br />
investerede sidste år for 15,7 milliarder<br />
dollars i Indien mod 2,5 milliarder i 2000.<br />
Et stigende antal virksomheder lægger<br />
også deres forskning og udvikling til Indien.<br />
For eksempel sektorer som IT, bioteknologi<br />
og telekommunikation.<br />
– Udenlandske virksomheder har vejet<br />
Indien på vægten og fundet, at den er god<br />
nok – ellers ville de jo ikke poste penge<br />
ind i landet. Stigningstakten er betydelig<br />
– der mangler stadig volumen, men det<br />
kommer, siger Ole Lønsmann Poulsen.<br />
Også den indiske eksport er på vej fremad<br />
men vokser i et adstadigt tempo. I 2000<br />
dansk samhandel med indien<br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006<br />
dansk eksport i alt 1169,9 1067,5 1521,9 1940,8 2993,5 1997,7<br />
dansk import i alt 1595,5 1653,3 1977,1 2401,4 3555,9 3175,8<br />
dansk samhandel med inden<br />
4000<br />
3500<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
■ dansk import ■ dansk eksport<br />
var eksporten på 44,6 milliarder dollars– i<br />
2006 solgte Indien varer for 124,6 milliarder<br />
dollars.<br />
Beskeden dansk eksport<br />
Trods den store vækst og de lyse fremtidsudsigter<br />
i Indien er den danske eksport til<br />
landet fortsat relativ beskeden. I 2006 eksporterede<br />
Danmark for to milliarder kr. Det<br />
placerer Indien som nummer 33 på listen<br />
over Danmarks eksportmarkeder. Faktisk<br />
dykkede den danske eksport til Indien fra<br />
2005 til 2006 fra tre til to milliarder om året<br />
– blandt andet som følge af skibsindustriens<br />
dalende ophugning i landet og udløb på en<br />
række større ordrer. Den danske ambassadør<br />
Ole Lønsmann Poulsen konstaterer, at eksporten<br />
ikke afspejler de faktiske muligheder.<br />
– Selvom Indien allerede i dag er verdens<br />
niende største økonomi, ligger Indien<br />
helt nede på 33 pladsen over danske<br />
fortsættes side 38<br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006<br />
fakta indien<br />
befolkning: Cirka 1,1 milliard<br />
hovedstad: New Delhi, cirka 13 millioner<br />
indbyggere<br />
regeringsform: Forbundsrepublik bestående<br />
af 28 selvstyrende delstater og syv<br />
unionsterritorier<br />
statsoverhoved: Præsident Pratibha Patil<br />
(fra 2007) samt premierminister Manmohan<br />
Singh (2004)<br />
regering: Mindretalsregeringen, kaldet<br />
United Progressive Alliance, består af 14<br />
partier med det sekulære midterparti Kongrespartiet<br />
som det største. Hertil kommer<br />
støttepartier fra venstrefl øjen, hvor især<br />
kommunisterne er centrale. Næste parlamentsvalg<br />
er sat til 2009<br />
bnp: 804 milliarder dollars (2006)<br />
eksport: 112 milliarder dollars (2006). Indiens<br />
vigtigste eksportvarer er i nævnte rækkefølge<br />
tekstiler, landbrugsvarer, juveler og<br />
ædelsten, kunsthåndværk/tæpper, maskiner<br />
og transport, kemikalier/medicin, lædervarer,<br />
elektronik og te<br />
import: 187,9 milliarder dollars (2006).<br />
Indiens vigtigste importvarer er i nævnte<br />
rækkefølge olie, maskiner, juveler og<br />
ædelstene, jern og stål, kunstgødning og<br />
transportmateriel<br />
industri: Tekstilindustrien er landets største<br />
efterfulgt af den kemiske industri. Også<br />
maskinindustrien har en fremtrædende<br />
plads<br />
energi: Indien har adskillige atomkraftværker<br />
og kan også fremstille atomvåben.<br />
Elproduktionen øges stadig men er fortsat<br />
utilstrækkelig. Hyppige strømafbrydelser er<br />
en del af hverdagen i Indien<br />
mineraler: Rige forekomster af jernmalm,<br />
kul, olie, bauxit, kalksten, kobber og krom.<br />
tidszone: 4 1/ 2 time foran nordisk tid (3 1/ 2<br />
time ved sommertid)<br />
religioner: Hinduisme 82 procent, islam 12<br />
procent, kristendom 2,3 procent, sikhisme<br />
1,9 procent, buddhisme 0,8 procent, jainisme<br />
0,4 procent og andre 0,6 procent.<br />
valuta: Rupees. 100 rupees svarer til cirka<br />
13 danske kroner<br />
hovedsprog: Der fi ndes 18 offi cielle sprog –<br />
hindi og engelsk er de mest anvendte<br />
37
indien<br />
38<br />
inflation og flaskehalse<br />
Indien har en relativ høj infl ation på<br />
omkring seks procent. Men til trods for<br />
infl ationen vokser den indiske valuta sig<br />
stærkere, og de udenlandske investeringer<br />
vokser hurtigere end nogensinde.<br />
I kølvandet på væksten taler man også i<br />
Indien om fl askehalse på arbejdsmarkedet.<br />
– Med meget høje vækstrater vil der uværgerligt<br />
fra tid til anden komme til at opstå<br />
fl askehalse. Den nødvendige og massive<br />
opprioritering af infrastrukturen i de kommende<br />
år vil – i en periode – kunne medføre<br />
sådanne fl askehalse. Men hverken infl ation<br />
eller fl askehalse udgør nogen væsentlig<br />
trussel for den indiske økonomi. Heller ikke<br />
her er der tale om lavthængende skyer, siger<br />
ambassadør Ole Lønsmann Poulsen.<br />
omfattende korruption<br />
I Indien er korruption et ganske omfattende<br />
problem. Selv på politisk niveau fl orerer<br />
korruptionen. Uforholdsmæssig mange af<br />
Indiens 545 parlamentsmedlemmer har<br />
været anklaget for kriminalitet, og sidste<br />
år blev Indiens kulminister dømt for mord<br />
begået i en bestikkelsessag.<br />
– Fattigdom og armod fostrer korruption,<br />
men heldigvis er der også mange hæderlige<br />
og ærlige mennesker, som gør, at det ikke<br />
går over gevind. I de øverste embedsmændslag<br />
og hos domstolene er korruption ikke<br />
det store problem, og Indien har en relativ<br />
fri presse, som forfølger problemerne. Fra<br />
regeringens side har man også indset nødvendigheden<br />
af at bekæmpe korruptionen,<br />
siger Ole Lønsmann Poulsen, der ikke har<br />
hørt om danske virksomheder, som i Indien<br />
er kommet i klemme i korruptionssager.<br />
– De danske erhvervsfolk jeg har talt<br />
med herude føler ikke, at det rammer<br />
dem. De vil heller ikke røre ved det, og når<br />
samarbejdspartnere kender holdningen<br />
til korruption, styrer man også lettere fri<br />
af det. Skulle danske virksomheder blive<br />
mødt i Indien med krav om korruption, vil<br />
vi på ambassaden naturligvis også kunne<br />
være behjælpelig med at gøre den danske<br />
holdning klar, siger Ole Lønsmann Poulsen.<br />
> eksportmarkeder. Hvis det indiske marked<br />
var stagneret, kunne man måske nøjes med<br />
at trække på skuldrene. Men når man ved,<br />
at den indiske økonomi vokser med voldsom<br />
hast – med de øgede markedsmuligheder<br />
dette fører med sig – er det ærgerligt at<br />
konstatere, at dansk erhvervslivs nuværende<br />
interesse for Indien slet ikke modsvarer<br />
potentialet.<br />
Ambassadøren er dog sikker på, at dansk<br />
erhvervsliv nok skal indfi nde sig i Indien –<br />
og fl ere danske virksomheder er da allerede<br />
også til stede.<br />
– Men derfor kan man godt være ked af, at<br />
det ikke allerede nu sker i større omfang, end<br />
det gør. Heldigvis oplever vi også hos danske<br />
virksomheder en spirende interesse. Flere og<br />
fl ere bliver vågne på, at Indien faktisk er en<br />
vigtig fremtidig handelspartner – en storspiller<br />
med voldsom vækst, siger Ole Lønsmann<br />
Poulsen og peger på, at konkurrencen i Indien<br />
bliver stadig stærkere.<br />
– Det er som bekendt oftest nemmere at<br />
vokse med et marked end at trænge ind på<br />
et senere tidspunkt. Og den stigende konkurrence<br />
kommer ikke blot fra andre internationale<br />
virksomheder. Den kommer i lige så høj<br />
grad fra kompetente og dynamiske indiske<br />
virksomheder.<br />
Brede markedsmuligheder<br />
Markedsmulighederne er særdeles brede i<br />
Indien. Energi (vedvarende energi og energieffektivitet),<br />
fysisk infrastruktur (for eksempel<br />
veje, broer og lufthavne), fødevareforarbejdning,<br />
miljøforanstaltninger (for eksempel<br />
rensningsanlæg og affaldsbehandling) samt<br />
sundhedssektoren er blot nogle af områderne,<br />
hvor velkendte danske styrkepositioner<br />
har særligt gode muligheder i Indien.<br />
– Den danske erhvervsstruktur er som<br />
bekendt særdeles bredspektret, og det passer<br />
godt til mulighederne i Indien, som ikke<br />
er begrænsede til nogle få sektorer, siger Ole<br />
Lønsmann Poulsen.
Produktionssektoren er forholdsmæssig<br />
beskeden i Indien, og det er servicesektoren,<br />
som kommer med langt det største bidrag til<br />
Indiens bruttonationalprodukt på årligt 804<br />
milliarder dollars (2006). Hvor udviklingen i<br />
traditionel forstand går fra landbrugssamfund<br />
til industrisamfund til servicesamfund er Indien<br />
i en vis forstand hoppet stadiet med industrisamfund<br />
over.<br />
– Det vil blive en trend, at industrisektoren<br />
kommer til at udvide sig ganske betydeligt,<br />
og vi kan se udviklingen allerede. Det er heller<br />
ikke holdbart med en landbrugssektor, der<br />
beskæftiger næsten 70 procent af befolkningen.<br />
Mange har små jordlodder og kan ikke<br />
leve af det. En anden trend bliver, at man vil<br />
komme til at pumpe rigtigt mange penge ind<br />
i infrastrukturen. Kina bruger 8-9 gange så<br />
mange penge på infrastrukturen som Indien -<br />
noget tilsvarende kommer vi til at se i Indien,<br />
siger Ole Lønsmann Poulsen.<br />
Erhvervslivet i Indien er i betydeligt omfang<br />
baseret på familieejede og små virksomheder.<br />
Foruden de mange små virksomheder fi ndes<br />
der også store lokale industrikonglomerater,<br />
som ofte kontrolleres af familiedynastier. Desuden<br />
er der skabt en gruppe af nyrige igangsættere,<br />
som har nydt godt af liberaliseringerne<br />
og et boomende aktiemarked. I nogle<br />
situationer kan det være svært at konkurre-<br />
re med de mindre indiske virksomheder, da<br />
de har lave driftsomkostninger og etablerede<br />
kontakter i nærmiljøet.<br />
– Det bør imidlertid ikke afholde mindre<br />
danske virksomheder for at undersøge mulighederne<br />
i Indien. Potentialet er her, og det<br />
gælder også for de små og mellemstore virksomheder.<br />
Men uanset om man er en mindre<br />
eller en større virksomhed, kræver det indiske<br />
marked en god ballast og en langsigtet strategi,<br />
siger Ole Lønsmann Poulsen.<br />
Inkubatorordning<br />
Han peger på, at danske virksomheder har<br />
mulighed for at gøre brug af inkubatorord-<br />
Gode muligheder for outsourcing<br />
Højtkvalifi cerede medarbejdere, lave lønomkostninger<br />
og gode rammebetingelser for udenlandske<br />
virksomheder gør Indien til et attraktivt<br />
land for outsourcing. Det seneste års tid er man<br />
dog begyndt at høre udenlandske virksomheder<br />
tale om kraftigt stigende lønninger og mangel<br />
på arbejdskraft i Indien. Ambassadør Ole Lønsmann<br />
Poulsen ser dog ikke de store problemer<br />
i horisonten.<br />
– Det er korrekt, at lønniveauet for højt<br />
kvalifi cerede indiske medarbejdere er hastigt<br />
stigende. Men de er fortsat betydeligt under<br />
vestligt niveau. Det er imidlertid næppe<br />
korrekt at tale om en generel mangel på<br />
højt uddannet arbejdskraft i Indien. Faktisk<br />
har den højere uddannelse siden Indiens<br />
uafhængighed være prioriteret på bekostning<br />
af grund- og mellemskoleuddannelserne.<br />
Det giver problemer på andre områder – især<br />
indenfor industrisektoren, hvor der er rigeligt<br />
med ufaglært arbejdskraft men mangel på<br />
kvalifi ceret faglig arbejdskraft.<br />
Lønsmann Poulsen vurderer, at udviklingen<br />
i Indien ikke på kort og mellemlangt sigt<br />
markant påvirker Indien som outsourcingdestination<br />
for danske virksomheder.<br />
– At man måske skal passe bedre på end<br />
tidligere, i relation til hvilke virksomheder man<br />
outsourcer til, er en anden sag. Også her har<br />
det hastigt øgede marked for outsourcings-<br />
ydelser til udenlandske virksomheder tiltrukket<br />
et antal useriøse indiske fi rmaer.<br />
Som udenlandsk virksomhed i Indien skal<br />
man være opmærksom på arbejdsmarkedslovgivningen,<br />
der på nogle områder kan være<br />
ganske restriktiv – for eksempel ved fyringer.<br />
– Det er dog noget, der gælder for et relativt<br />
lille område, og det er ikke det store problemer<br />
for mindre virksomheder. Men har man<br />
for eksempel mere end 100 ansatte, skal man<br />
indenfor visse sektorer have myndighedernes<br />
tilladelse for at afskedige. Men også dette<br />
problem er regeringen begyndt at få øjnene op<br />
for, siger Ole Lønsmann Poulsen.<br />
39<br />
>
indien<br />
ningen, som udbydes på den danske ambassade<br />
i New Delhi og det danske handelskontor<br />
i Bangalore. Her kan virksomheder for relativt<br />
lave omkostninger prøve kræfter med det indiske<br />
marked. De får kontorfaciliteter og ikke<br />
mindst hjælp og sparring fra Eksportrådets<br />
handelsafdelinger til at tackle udfordringerne<br />
på det enorme indiske marked. Generelt set<br />
er lovgivning og bureaukrati i Indien ganske<br />
kompliceret, og det kræver ressourcer at trænge<br />
igennem. En anden udfordring er, at Indien<br />
er et kæmpe stort regionaliseret marked. Landet<br />
består af 28 selvstyrende stater, og det<br />
kan ofte være nødvendigt med forskellige markedsstrategier<br />
fra marked til marked. Også det<br />
tunge bureaukrati kan kræve forskellig taktik<br />
fra stat til stat.<br />
–Inkubatorordningen virker godt. Det ved<br />
vi fra de danske virksomheder, der har brugt<br />
ordningen som springbræt til at komme ind<br />
på det indiske marked. Virksomhederne kommer<br />
godt i gang på markedet og får fodfæste,<br />
før de så at sige skal ”stå på egne ben”<br />
i Indien. Ikke alene er der store markedsmuligheder<br />
i Indien – der er også hjælp at hente<br />
til at komme i gang på markedet. Indien har<br />
sat kursen som en af verdens hurtigst voksende<br />
økonomier – nu mangler vi bare, at fl ere<br />
danske virksomheder sætter kurs mod Indien,<br />
siger Ole Lønsmann Poulsen og pointerer<br />
endnu engang sit budskab:<br />
– Det er nu toget kører i forhold til Indien.<br />
Dansk erhvervsliv har alt mulig grund til<br />
at fokusere på Indien og gøre det nu. Det vil<br />
være naivt at tro, at der for en virksomhed<br />
ikke er – eller kan opstå – forhindringer på<br />
vejen frem. Det vil der i de fl este tilfælde gøre.<br />
Men med den udvikling der nu er startet i Indien,<br />
bør sådanne problemer ikke afholde en<br />
fra i det mindste seriøst at undersøge og kortlægge<br />
de konkrete muligheder – og de konkrete<br />
vanskeligheder – der måtte være for den<br />
enkelte virksomhed. Vi står klar til at hjælpe<br />
– både her på ambassaden i New Delhi og på<br />
handelskontoret i Bangalore, lyder opfordringen<br />
fra Danmarks ambassadør i Indien.<br />
yderligere information<br />
Den danske ambassade i New Delhi<br />
11, Aurangzeb Road, New Delhi 110011<br />
E-mail: delamb@um.dk<br />
www.ambnewdelhi.um.dk<br />
40<br />
Indien versus Kina<br />
Indien bliver ofte sammenlignet med Kina, når man taler nye globale vækstmarkeder. Er<br />
Indien ligeså interessant og lovende et marked som Indien – eller omvendt?<br />
Spørger man ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, bliver det i de kommende år ikke et<br />
spørgsmål, om man skal vælge Kina eller Indien. Det kommer i højere grad til at handle om<br />
både Kina og Indien. Og det bliver ikke nødvendigvis i den rækkefølge, vurderer Ole Lønsmann<br />
Poulsen, der var Danmarks ambassadør i Kina i perioden 2001-2004.<br />
– Når man sammenligner Indien og Kina glemmer man ofte at tage højde for, at den<br />
kinesiske økonomi blev åbnet i 1978, mens den indiske økonomi først blev åbnet i 1991.<br />
Indien har et betydeligt efterslæb i forhold til Kina, men det havde været interessant at se,<br />
hvis økonomierne var blevet åbnet samtidigt. Samtidig skal man ikke glemme demokratiets<br />
betydning, påpeger han.<br />
– I Kina kan man tage en beslutning om, at her skal være en motorvej, og så handler<br />
man. I Indien har man en demokratisk proces på godt og ondt. Det kan nogle gange<br />
forsinke den optimale økonomiske udvikling. Fordelen er, at processen så som regel også<br />
vil være stærkere forankret i samfundet.<br />
Lønsmann Poulsen mener, at Indien i fremtiden bør blive en naturlig del af danske<br />
virksomheders Asien-strategi.<br />
– Man kan ikke udelukke, at nogle virksomheder har sat Kina af som deres ”eksotiske”<br />
udfordring, men det vil være forkert. Vil man være placeret i Asien – og det vil man – så skal<br />
man ikke lægge alle sine æg i én kurv. Derfor vil også Indien komme i spil fremover.<br />
fakta<br />
Kina og Indien er verdens mest befolkningsrige lande med henholdsvis 1,2 milliarder og<br />
1,1 milliarder mennesker. Indiens befolkning ventes at nå 1,6 milliard i 2050, mens Kinas<br />
befolkning i samme tidsrum spås at vokse til 1,4 milliarder mennesker.<br />
Kina åbnede op for økonomien i 1978, mens Indien først åbnede op i 1991.<br />
Indiens udenlandske investeringer var i fjor på 15,7 milliarder dollars sammenlignet med<br />
cirka 63 milliarder dollars i Kina. I Indien vokser de udenlandske investeringer dog hastigt.<br />
I Kina er væksten drevet af eksport, udenlandske investeringer og det indenlandske<br />
forbrug. I Indien er det især det indlandske forbrug, der er lokomotivet i væksten. Eksporten<br />
udgør kun 23,2 procent af den indiske økonomi. Indien står for 0,95 procent af verdens<br />
samlede eksport, mens det tilsvarende tal for Kina er 7,28 procent.<br />
Danmarks ambassadør i Indien, Ole Lønsmann Poulsen: – I Kina kan man tage en beslutning om, at her<br />
skal være en motorvej, og så handler man. I Indien har man en demokratisk proces på godt og ondt.
dine eksportmedarbejdere i indien<br />
Handelsafdelingen på ambassaden i New Delhi: Fra venstre er det Joakim Larsen, Lasse<br />
Hoven Pedersen, Sharon Nathani, lederen af handelsafdelingen Ole Lindholm og Vinay<br />
Capila. (Ole Lindholm afl øses pr 1. september af Peter Sand som ny leder af handelsafdelingen<br />
– Ole Lindholm er pr 1. september retur i Eksportrådet, Udenrigsministeriet på<br />
Asiatisk Plads i København)<br />
Handelskontoret i Bangalore: Fra venstre er det Iben Hebsgaard Nielsen, Athmaram Sridhara<br />
Murthy, lederen af handelskontoret Sune Kjeldsen, Harish Muthanna og Victoria Vorting.<br />
årlig vækst på otte procent frem til 2020<br />
Analysebureauet Goldman Sachs forudser, at den<br />
indiske økonomi vil vokse med gennemsnitligt otte<br />
procent om året frem til 2020. For tre år siden lød<br />
tænketankens prognose på 5,7 procent, men hvor<br />
Goldman Sachs tidligere anså Indien for at være<br />
sårbar over for udsving i verdensøkonomien, lyder<br />
vurderingen nu, at væksten er mere vedholdende,<br />
fordi den baserer sig på grundlæggende forandringer<br />
i de økonomiske vilkår.<br />
lukrativt detailmarked<br />
Den indiske regering liberaliserede sidste år dele af<br />
detailhandelsområdet, så udenlandske luksusvarer<br />
nu nemmere kan sælges i Indien. Førhen måtte<br />
udenlandske fi rmaer liste sig ind på markedet via<br />
franchise-aftaler eller gennem agenter. Men i dag<br />
kan selskaber, som sælger en enkelt type vare<br />
åbne deres egne mærkebutikker på Indiens enorme<br />
og lukrative detailmarked. For butikskæder som<br />
amerikanske Wal-Mart eller franske Carre-Four, der<br />
sælger mange mærker, er Indien dog fortsat lukket<br />
land.<br />
– Lod man store internationale kæder blæse<br />
ind på det indiske marked, risikerer man at slå<br />
en social struktur i stykker, da Indiens erhvervsstruktur<br />
jo er baseret på mange små og enmandsejede<br />
virksomheder. Det er ikke et spørgsmål om,<br />
hvorvidt man fra indisk side vil liberalisere, men<br />
snarere et spørgsmål om hvor hurtigt og hvordan,<br />
siger ambassadør Ole Lønsmann Poulsen.<br />
80 danske virksomheder<br />
etableret i indien<br />
Store danske koncerner som FLSmith, Grundfos,<br />
Vestas og Danfoss er nogle af spydspidserne for<br />
dansk erhvervsliv i Indien. I alt godt 80 danske virksomheder<br />
er i dag etableret i Indien, men stadig<br />
fl ere kommer til.<br />
41
indien<br />
af claus clausen<br />
Indiske multinationale koncerner vokser i<br />
disse år ikke kun på det indiske hjemmemarked.<br />
De køber i stigende grad også op<br />
af udenlandske markeder i USA, Europa og<br />
Asien. Sidste år beløb de indiske opkøb af<br />
udenlandske selskaber sig til 130 milliarder<br />
kroner – en femdobling i forhold til året før.<br />
2006 var samtidig det første år, hvor Indien<br />
i udlandet overtog fl ere selskaber, end hvad<br />
udlandet opkøbte af virksomheder i Indien.<br />
I år ser ud til at blive endnu et rekordår<br />
for de indiske opkøb. I foråret erhvervede<br />
indiske Tata Steel den hollandsk-engelske<br />
stålvirksomhed Corus – det tidligere British<br />
Steel. En handel til 12 milliarder dollars og<br />
dermed den største virksomhedsovertagelse<br />
i Indiens historie.<br />
Kort efter den handel købte den indiske<br />
aluminiumsvirksomhed Hindalco for seks<br />
milliarder dollars den amerikanske konkurrent<br />
Novelis, der blandt andet fremstiller<br />
aluminiumsdåser. Selskabet er nu verdens<br />
største på sit felt.<br />
Igennem de seneste ti år har især de indiske<br />
internationale IT-giganter som Infosys,<br />
TCS og Wipro været fremadstormende på<br />
den globale arena. Men i de senere år er<br />
42<br />
Indiske<br />
virksomheder<br />
stormer frem<br />
globalt<br />
Mange af de nyere biler i det indiske gadebillede – her i Bangalore – kommer fra det indiske industrikonglomerat<br />
Tata Group, som blandt andet producerer de populære indiske bilmærker Tata og Maruti. Tata Group stormer<br />
frem i udlandet og har en årlig omsætning på 110 milliarder kroner. I de seneste fem år har Tata mere end<br />
fordoblet sin omsætning og tredoblet indtjeningen.
Indiens første kvindelige præsident, den 72-årige<br />
Pratibha Patil, blev i juli taget i ed som præsident<br />
ved en ceremoni i det indiske parlament. Præsidentembedet<br />
er primært af ceremonielt karakter.<br />
industrien fulgt trop med syvmileskridt. Ikke<br />
mindst den indiske koncern Tata Group er<br />
aktiv i udlandet. Med en markedsværdi på<br />
330 milliarder kroner og en årlig omsætning<br />
på 110 milliarder er Tata blandt Indiens<br />
allerstørste konglomerater. Tata er da også<br />
Indiens mest kendte varemærke, og koncernen<br />
spreder sig over 100 fi rmaer, heraf<br />
er 32 børsnoterede selskaber og har aktiviteter<br />
som energiproduktion, stålproduktion,<br />
kemisk industri, luksusvarer, forbrugsvarer,<br />
it-løsninger og produktion af biler<br />
samt lastbiler. Tata Motors sælger allerede i<br />
stor stil lastbiler i Asien og Sydamerika, og<br />
det er formentlig kun et spørgsmål om tid,<br />
inden Tatas biler og lastbiler også kommer<br />
til Europa.<br />
En tredjedel af Tata Groups indtægter<br />
hentes i udlandet, og koncernen har siden<br />
år 2000 købt for mere end 150 milliarder<br />
kroner i udlandet fordelt over mere end 30<br />
store indkøb. I de seneste fem år har Tata<br />
mere end fordoblet sin omsætning og tredoblet<br />
indtjeningen.<br />
Også Danmark mærker til de indiske investeringer<br />
i udlandet. Flere indiske softwarefi<br />
rmaer har danske salgskontorer, og vindmølleproducenten<br />
Suzlon åbnede sidste år<br />
hovedkvarter i Århus.<br />
indien gennem 500 år<br />
1488: Vasco da Gama opdager søvejen til Indien<br />
1526-1858: Mogul-perioden<br />
1600-tallet: De europæiske handelskompagnier etablerer sig<br />
1620: Danmarks handelsstation Trankebar oprettes i det sydøstlige Indien<br />
1632-54: Taj Mahal bygges<br />
1845: Danmark sælger Trankebar til England<br />
1848: Den sidste selvstændige stat, Punjab, besejres af englænderne<br />
1858: Indien bliver britisk kronkoloni med Calcutta som hovedstad<br />
1885: Den indiske Nationalkongres (INC – senere Kongrespartiet) stiftes,<br />
og kravet om selvstændighed vokser<br />
1912: New Delhi bliver ny hovedstad<br />
1920: Gandhi iværksætter den første ikke-samarbejdskampagne<br />
1930: Saltmarchen og begyndelsen på den civile ulydighedskampagne<br />
1947: Indien bliver selvstændigt, Øst- og Vestpakistan oprettes.<br />
Nehru bliver Indiens første premierminister<br />
1947-49: Krig mod Vestpakistan om Kashmir<br />
1948: Mahatma Gandhi myrdes<br />
1950: Indien bliver en selvstændig stat<br />
1961: Goa indlemmes som delstat<br />
1962: Krig mod Kina<br />
1965: Krig mod Vestpakistan om Kashmir<br />
1971-74: Krig i Østpakistan, der bliver selvstændigt under navnet Bangladesh<br />
1975-77: Undtagelsestilstand, talrige overgreb mod fattige og stammefolk<br />
1984: Det Gyldne Tempel i Amritsar stormes af indiske regeringstropper. Indira<br />
Gandhi myrdes. Verdens hidtil mest fatale industriulykke fi nder sted i Bhopal.<br />
1991: Rajiv Gandhi myrdes. Reformperiode indledes af premiereminister Rao<br />
1995: WTO bliver dannet med blandt andet Indien som medlemsland<br />
1998: Indien foretager fem atomprøvesprængninger<br />
2004: Kongrespartiet vinder valg, Manmohan Singh bliver premierminister.<br />
Tsunamien rammer også Indien, specielt Andamanerne, Nicobarerne og<br />
Tamil Nadu<br />
2005: EU og Indien indgår formelt et strategisk partnerskab. EU og Indien har<br />
siden 2000 afholdt årlige topmøder, herunder i København i oktober 2002<br />
2007: Indien kan som verdens største demokrati den 15. august<br />
fejre 60 året for uafhængigheden af Storbritannien<br />
kilder: den danske ambassade i new delhi, politikens ”turen går til indien”<br />
43
indien<br />
maritim sektor skal bruge udstyr<br />
Den maritime sektor har høj politisk prioritet i Indien,<br />
og det er blandt andet ambitionen, at Indien på sigt skal<br />
blive verdens fjerdestørste værftsnation efter Korea, Japan<br />
og Kina. Værftsindustrien skal være med til at sætte<br />
yderligere skub i den industrielle vækst, og opgaverne<br />
vil blandt andet komme fra nybyggeri til den indiske<br />
fl åde. Godt 40 procent af Indiens fl åde er mere end 20<br />
år gammel og står foran udskiftning.<br />
Der er i Indien planer om etablering af nye værfter og<br />
udvidelser af eksisterende værfter. Det åbner muligheder<br />
for udenlandske leverandører, da de indiske værfter må<br />
importere op imod 80 procent, når der skal investeres i<br />
ny teknologi og nyt udstyr. Selvom man har stor teknisk<br />
viden og kunnen på de indiske værfter, er arbejdsgangene<br />
ofte baseret på rå arbejdskraft frem for teknologi.<br />
Planerne om at komme i værftsnationernes superliga<br />
kommer derfor også til at kræve massive investeringer.<br />
Indien har ambitioner om at blive verdens fjerde største<br />
værftsnation. Det åbner muligheder for udenlandske leverandører,<br />
for de indiske værfter må importere op imod 80<br />
procent, når det kommer til ny teknologi og nyt udstyr. Godt<br />
40 procent af den indiske fl åde er mere end 20 år gammel<br />
og står foran udskiftning. Her er det et containerskib, der<br />
losses i havnebyen Cochin.<br />
44<br />
indien på vej med klimaplan<br />
Indiens premierminister, Manmohan Singh, har nedsat et Klimaforandringsråd,<br />
som forud for FNs klimamøde på Bali til december skal lave<br />
en klimaplan for blandt andet Indiens udledning af drivhusgasser. Da<br />
Indien er et udviklingsland, er landet ikke forpligtet til at reducere<br />
udledningerne efter Kyoto-protokollen. Indien har imidlertid længe<br />
været under internationalt pres for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.<br />
Den indiske fi lmindustri, Bollywood, producerer i<br />
dag fl ere fi lm end Hollywood, og stadig fl ere af fi lmene<br />
vises i udlandet. Her er det Bollywood-stjernen<br />
Shilpa Shetty fotograferet i Bombay under indspilningen<br />
af den indiske fi lm ”Khamosh” – oversat<br />
til dansk ”Stille”.<br />
indisk kultur og mode vinder terræn<br />
Også indisk kultur og mode vinder frem internationalt.<br />
Den indiske fi lmindustri, Bollywood, producerer<br />
i dag fl ere fi lm end Hollywood, og stadig<br />
fl ere af fi lmene vises i udlandet – herunder<br />
andre asiatiske lande, England og USA. Bollywood<br />
fi lmene tilpasses derfor også i stigende<br />
omfang det vestlige marked.<br />
Også indisk mode forudses at få større<br />
indfl ydelse globalt. I takt med at der bliver<br />
stadig fl ere og fl ere købestærke kunder i Indien<br />
vil moden også tilpasse sig det nye publikum.<br />
Nye indkøbscentre med modebutikker skyder<br />
allerede op som paddehatte i byer som New<br />
Delhi, Mumbai og Bangalore.<br />
en mand på månen inden 2020<br />
Indien er blandt verdens førende,<br />
når det gælder rumfartsteknologi,<br />
og Indien har som erklæret mål at få<br />
en mand på månen inden 2020. Ikke<br />
mindst på det kommercielle marked<br />
for satellitopsendelser er landet med<br />
i front. På billedet er det en 1560 kilo<br />
tung satellit, ”Indian Remote Sensing<br />
Satellite, CARTOSAT-1”, som bliver<br />
sendt i kredsløb fra Satish Dhawan<br />
Space Centre i Sriharikota.<br />
Indiens nye nationale plan vil dog ikke sætte faste grænser for, hvor<br />
store mængder drivhusgasser, landet må udlede. Indien peger på, at<br />
det er nødvendigt at bruge energi, hvis landets befolkning skal løftes<br />
ud af fattigdommen. Samtidigt argumenterer Indien, at landets udledninger<br />
af drivhusgasser pr indbygger kun udgør en brøkdel af, hvad de<br />
vestlige, rige lande udleder pr indbygger – og at disse lande i øvrigt har<br />
udledt drivhusgasser siden den industrielle revolution.
Brasilien og Indien vil mere end fi rdoble<br />
deres samhandel over de næste tre år.<br />
Det var budskabet, da Brasiliens præsident<br />
Luiz Inacio Lula da Silva i juni måned<br />
besøgte Indiens premiereminister<br />
Manmohan Singh.<br />
– Vi har besluttet at øge vores samhandel<br />
fra de nuværende 2,4 milliarder<br />
dollars til 10 milliarder dollars i 2010. Vi<br />
gør vores forhold endnu mere dynamisk.<br />
Vi styrker de økonomiske samt politiske<br />
alliancer, så det bliver et strategisk<br />
partnerskab, sagde Lula da Silva under<br />
hans andet besøg i Indien siden 2003.<br />
Størstedelen af Indiens befolkning,<br />
knap 70 procent, bor på landet og er<br />
beskæftiget med landbrug. Landbruget<br />
lider imidlertid under problemer med ineffektivitet,<br />
og mange landmænd kan ikke<br />
leve af deres små jordlodder. Regeringen<br />
har iværksat programmer til effektivisering<br />
og kvalitetsforbedring i landbruget, og<br />
behovet for ny teknologi og nyt udstyr er<br />
fortsat stor.<br />
Ris er den vigtigste afgrøde i Indien og<br />
dyrkes især i den sydlige og østlige del af<br />
landet, mens hvede dyrkes i de mere tørre<br />
egne mod nordvest. Forbruget af animalske<br />
produkter er forholdsvis beskedent i<br />
Indien. Ortodokse hinduer er vegetarer –<br />
Brasiliens præsident Luiz Inacio<br />
Lula da Silva besøgte i juni<br />
måned Indiens premiereminister<br />
Manmohan Singh. De to lande vil<br />
mere end fi rdoble samhandlen<br />
over de næste tre år.<br />
– Vi styrker de økonomiske<br />
samt politiske alliancer, så det<br />
bliver et strategisk partnerskab,<br />
sagde Lula da Silva.<br />
indien og brasilien knytter tætte bånd<br />
– Indien er i dag ”land of opportunity”.<br />
Det samme er Brasilien, slog den<br />
brasilianske præsident fast.<br />
Såvel Brasilien som Indien er med<br />
i den såkaldte G5-klub, gruppen af<br />
nyindustrialiserede udviklingslande,<br />
som også består af Kina, Mexico og<br />
Sydafrika.<br />
Indiens profi l i internationale fora er<br />
generelt blevet skærpet, og landet søger<br />
blandt andet i WTO- og FN-regi øget<br />
indfl ydelse på formuleringen af internationale<br />
regler.<br />
Der er i Indien ikke langt imellem de farvestrålende boder med frugter og grøntsager som ofte<br />
er dyrket på egne små jordlodder. Regeringen har iværksat programmer til effektivisering af<br />
landbruget og behovet for ny teknologi og nyt udstyr er fortsat stor.<br />
landbrug skal effektivisere<br />
især oksekød er tabu – mens muslimerne<br />
ikke spiser svinekød. Mange indere<br />
holder dog køer, og Indien er i dag verdens<br />
største mælkeproducent foran USA.<br />
OECD og FAO anslår i en nylig rapport,<br />
”Agricultural Outlook 2007-2016”, at lande<br />
som Indien, Kina og Brasilien de næste<br />
ti år vil få en stadig større andel af verdensmarkedet,<br />
når det gælder forbrug og<br />
produktion af landbrugsprodukter – såvel<br />
vegetabilske som animalske. De vestlige<br />
lande derimod vil miste terræn. Når det<br />
gælder mejeriprodukter, forventes specielt<br />
Indien at få stigende produktion og<br />
forbrug. Samtidig peger rapporten på, at<br />
indernes forbrug af kyllingekød vil stige.<br />
Indiske kvinder ved en computer. De fi re vækstmarkeder Indien,<br />
Brasilien, Rusland og Kina vil aftage hele 775 millioner PCere frem<br />
til 2015.<br />
775 millioner pc’ere til brik-lande<br />
I 2015 vil to ud af syv mennesker i verden have en personlig<br />
computer anslår en nylig rapport, ”Worldwide PC Adoption<br />
Forecast, 2007 to 2015”, fra det globale research-fi rma Forrester.<br />
Ved udgangen af 2008 vil der være en milliard PCere på<br />
verdensplan – et antal som det har taget 27 år at nå. Men<br />
allerede i 2015 vil tallet være fordoblet til to milliarder takket<br />
være de nye vækstmarkeder Brasilien, Rusland, Indien<br />
og Kina – de såkaldte BRIK-lande. Disse fi re markeder alene<br />
vil aftage hele 775 millioner PCere frem til 2015.<br />
Ifølge IT-reseachfi rmaet IDC India var der ved udgangen<br />
af marts i år 22 millioner PCere i Indien. Det svarer cirka til<br />
en PC for hver 50 indere.<br />
Verdensbanken anslår, at der i 2015 vil være syv milliarder<br />
mennesker på kloden, og det giver estimatet med en PC<br />
til to ud af syv.<br />
45
indien<br />
Smertefri opstart i<br />
Indien med inkubator<br />
Virksomheder, som overvejer at gøre forretninger<br />
i Indien, kan med fordel benytte<br />
Eksportrådets inkubatorkoncept på den<br />
danske ambassade i New Delhi og det danske<br />
handelskontor i Bangalore. Med inkubatoren<br />
får virksomhederne hjælp til alt<br />
det praktiske, juridiske og administrative –<br />
lige fra lokaler og kontorpersonale til konkret<br />
markedsrådgivning.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
Det indiske marked med 1,1 milliarder mennesker<br />
kan for selv større virksomheder virke<br />
stort og uoverskueligt. Hvordan fi nder man<br />
lige de rigtige samarbejdspartnere? Hvordan<br />
skal man gribe en etablering an? Og hvordan<br />
tackler man det tunge bureaukrati i Indien og<br />
får de rette kontakter hos myndighederne?<br />
Udfordringer er der nok af på det indiske<br />
marked, men der er heldigvis også hjælp at<br />
hente med inkubatorordningen på den danske<br />
ambassade i New Delhi og det danske<br />
handelskontor i Bangalore. Inkubator betyder<br />
på godt dansk ”en udruger” og går ud på, at<br />
virksomheden får base på en dansk ambassade<br />
eller handelskontor i udlandet. Ordningen<br />
udbydes således også – foruden i New Delhi<br />
og Bangalore – også i Beijing, Tokyo, Sao<br />
Paulo, Chongqing, Atlanta og Silicon Valley.<br />
Med inkubatorordningen får man de første<br />
par år mulighed for at prøve kræfter med<br />
markedet uden at skulle kaste sig ud i store<br />
investeringer til lokaler og personale. Virksomheden<br />
bliver med inkubatoren del af et kontor-<br />
46<br />
fællesskab og får mulighed for gennem hele<br />
processen at trække på hjælp fra ansatte, som<br />
kender det lokale samfunds regler, kultur og<br />
ikke mindst markedsvilkår.<br />
Fodfæste i Indien<br />
Inkubatorkonceptet har også i Indien bevist sit<br />
værd for en række danske virksomheder, der<br />
nu har fået fodfæste på markedet. Det fynske<br />
homeware-fi rma Rice, der sælger brugskunst<br />
fra Asien, er en af de danske virksomheder<br />
som i øjeblikket er tilknyttet inkubatoren på<br />
den danske ambassade i New Delhi. Rice har<br />
haft kontor i inkubatoren i New Delhi siden<br />
efteråret 2006, og første skridt var at fi nde en<br />
person til at stå i spidsen for virksomhedens<br />
indiske aktiviteter. Ambassaden anbefalede et<br />
rekrutteringsfi rma til opgaven, og det førte til<br />
ansættelsen af Himanshu Singh.<br />
Vi møder ham i inkubatoren på ambassadens<br />
1. sal. Inkubatoren emmer af liv, og der<br />
tales fl ittigt i mobiltelefon på gangene. I Rices<br />
kontor ligger masser af prøver på varer, som<br />
måske ender på hylderne i danske butikker.<br />
Indisk brugskunst i form af tekstiler, glas, køkkenudstyr<br />
og lys.<br />
– Inkubatoren er en stor hjælp for os. Vi har<br />
alle faciliteter, og der er hjælp og sparring at<br />
hente i handelsafdelingen, siger Himanshu<br />
Singh, der er uddannet tekstilingeniør.<br />
Han rejser rundt i Indien to-tre dage om<br />
ugen for at fi nde nye varer og tale med leverandører.<br />
Ikke mindst er det vigtigt for Rice, at<br />
varerne produceres efter etiske retningslinier<br />
– den såkaldte SA 8000-standard.<br />
– Jeg er meget væk på forretningsrejse, og<br />
her er det for eksempel rart, at telefonen bliver<br />
taget af ambassadens omstilling, som så<br />
tager imod besked, siger Himanshu Singh,<br />
som trods den megen rejseaktivitet også<br />
nyder godt af samværet med de andre inkubatorvirksomheder.<br />
– Virksomhederne er gode til at videndele.<br />
Og vi får da også tid til at dyrke det sociale<br />
samvær. For eksempel har vi en gang eller to<br />
om måneden et par timer om fredagen, hvor<br />
vi drikker en øl sammen på inkubatorens tagterrasse.<br />
Omkring 15-20 procent af Rices produkter<br />
kommer i dag fra Indien, og næste skridt er at<br />
åbne eget kontor.<br />
– Der går nok lidt tid endnu. Lige nu har vi<br />
rigtigt travlt med at udvide forretningen. Men<br />
det går godt, så en etablering skal nok komme,<br />
siger Himanshu Singh.<br />
Også for de større<br />
Inkubatorordningen er også for større virksomheder.<br />
Længere nede af gangen i inkubatoren<br />
fi nder vi for eksempel South Asia<br />
Breweries. Carlsberg har 45 af aktierne i South<br />
Asia Breweries, Industrialiseringsfonden for<br />
Udviklingslandene – IFU – har ti procent, mens<br />
de resterende 45 procent ejes af en gruppe<br />
investorer med Carlsbergs partner i Sri Lanka,<br />
The Lion Brewery Ceylon Ltd, i spidsen.<br />
Det indiske marked for øl er et af de hurtigst<br />
voksende i verden. I visse af Indiens stater<br />
steg salget af øl sidste år med over 100<br />
procent.
Finansdirektør for South Asia Breweries, Amit Garg: – Regler og lovgivning i forhold<br />
til ølindustrien er ganske kompliceret i Indien – og ofte forskellig fra stat til<br />
stat. Der har vi fået rigtig god hjælp fra ambassaden<br />
Finansdirektør for South Asia Breweries,<br />
Amit Garg, peger på, at Indien har en meget<br />
ung befolkningssammensætning, som får en<br />
stadig større disponibel indkomst – og deraf en<br />
højere levestandard.<br />
– Det gør Indien til et særdeles interessant<br />
marked for øl. Vi forventer en stor volumenstigning<br />
i forbruget af øl, siger Amit Garg.<br />
Selvom South Asia Breweries har store virksomheder<br />
og investorer i ryggen, har inkubatoren<br />
været nyttig i forhold til at navigere uden<br />
om skærene på det indiske marked.<br />
– Regler og lovgivning i forhold til ølindustrien<br />
er ganske kompliceret i Indien – og ofte forskellig<br />
fra stat til stat. Der har vi fået rigtig god<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
hjælp fra ambassaden, som også har kunnet<br />
hjælpe med kontakter til myndighederne. Samtidig<br />
har vi haft stor glæde af at networke med<br />
de andre danske selskaber i inkubatoren, siger<br />
Amit Garg.<br />
Han peger på, at der også kun var en håndfuld<br />
ansatte, da South Asia Breweries begyndte<br />
i inkubatoren i september sidste år. Det tal er<br />
nu vokset til mere end tyve, og når disse linier<br />
læses, er South Asia Breweries formentlig fl yttet<br />
ud af inkubatoren.<br />
– Vi har fået en god start på markedet, og nu<br />
er det tid at fl ytte videre. Vi har fundet nogle<br />
lokaler, som vi formentlig kan rykke ind i, siger<br />
Amit Garg.<br />
<br />
<br />
<br />
Himanshu Singh, chef for Rice i Indien: – Inkubatoren er en stor hjælp for os. Vi<br />
har alle faciliteter, og der er hjælp og sparring at hente i handelsafdelingen<br />
South Asia Breweries købte tidligere i år et<br />
eksisterende bryggeri i staten Himachal Pradesh<br />
nord for New Delhi og er samtidig ved at<br />
opføre et helt nyt bryggeri i staten Rajasthan<br />
sydvest for New Delhi. Planen er at udvide med<br />
fl ere bryggerier de kommende år. Konkurrencen<br />
i Indien fra udenlandske bryggerier er hård. Selskaberne<br />
Scottish and Newcastle og SAB Miller<br />
sidder på 80 procent af det indiske marked.<br />
– Vi vil begynde med at blive markedsleder<br />
i enkelte stater og derefter støt udvide vores<br />
aktiviteter. Det kræver stort fokus at drive forretning<br />
i Indien, men det er samtidig et land af<br />
muligheder. Det er bare om at gribe dem, siger<br />
Amit Garg.<br />
<br />
47
indien<br />
Rambøll med til at opbygge mobilnet<br />
Mobilnettet udvides med eksplosiv fart i<br />
Indien. Rambøll Telecom, som begyndte i<br />
inkubatorordningen på den danske ambassade,<br />
leverer nu telemaster til det hastigt<br />
voksende marked.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
For bare et år siden havde godt 80 millioner<br />
ud af Indiens 1 milliard indbyggere en mobiltelefon.<br />
Det tal er nu vokset til over 200 millioner,<br />
og hver måned kommer 8-10 millioner nye<br />
mobilbrugere til. I år 2010 skønner den indiske<br />
regering, at der i Indien vil være over 500 millioner<br />
mobillinier. Hvor det har taget årtier at<br />
opbygge mobilnettet i Europa, vil man i Indien<br />
nå det samme antal mennesker på bare få år.<br />
Det danske rådgivende ingeniørfi rma satser<br />
på at levere en væsentlig del af de telemaster,<br />
der skal bære mobilsamtaler i ikke bare<br />
Indien, men hele Sydøstasien, Østeuropa og<br />
Afrika. I Indien startede Rambøll Telecom op<br />
i oktober 2006 med et kontor i inkubatoren<br />
på den danske ambassade i New Delhi. I dag<br />
er virksomheden kommet gennem den første<br />
etableringsfase og er nu rykket ind i lokaler i<br />
en af New Delhis nye industriparker. Her fi nder<br />
vi Rambølls indiske direktør, D.D. Rajdev,<br />
som blev rekrutteret med hjælp fra den danske<br />
ambassade.<br />
– Allerede i sidste kvartal af 2006 lavede vi<br />
nogle leveringer af master, men vi er fortsat<br />
i take-off fasen. Der skal i de kommende år<br />
opsættes 50.000 master om året i Indien, og<br />
vi regner i år med at få to procent af markedet<br />
svarende til cirka 1000 master. Allerede i 2008<br />
forventer vi at komme op på at have 10-15 procent<br />
af markedet, siger D.D. Rajdev, der med<br />
en uddannelse som elektronikingeniør har<br />
godt 30 års erfaring fra den indiske telekommunikationsbranche<br />
– de sidste mange år på<br />
chefniveau i blandt andet internationale telekommunikationsselskaber<br />
etableret i Indien.<br />
Hans mange forbindelser i branchen bruger<br />
han nu til at markedsføre Rambølls produkter.<br />
Rambøll designer mobilmasterne, som bliver<br />
produceret af et halvt dusin underleverandører<br />
spredt over hele Indien. Kunderne er de<br />
store mobiltelefonselskaber i Indien, ”Build &<br />
Learn” selskaber, netværksleverandører som<br />
Nokia og Ericcson.<br />
– Vi kan konkurrere på, at der er lavere<br />
udgifter ved at producere vores master og<br />
48<br />
D.D. Radjev, direktør for Rambøll Telecom India: – Der skal i de kommende år opsættes 50.000 mobilmaster<br />
om året i Indien, og vi regner i år med at få to procent af markedet svarende til cirka 1000 master. Allerede i<br />
2008 forventer vi at komme op på at have 15-20 procent af markedet.<br />
platform. Rambølls master vejer heller ikke<br />
nær så meget som konkurrenternes og er lette<br />
at samle og rejse på sitet. Det er gode USPs -<br />
Unique Selling Points, siger D.D. Radjev.<br />
Hurtige beslutninger<br />
Rambøll Telecom India tæller i dag otte ansatte,<br />
men D.D. Radjev forventer, at man er mere<br />
end tyve mennesker ved årets udgang. I øjeblikket<br />
er to danskere ingeniører udstationeret<br />
på kontoret i Indien for at hjælpe til i ”take-off<br />
fasen”.<br />
D.D. Radjev glæder sig over, at den danske<br />
ledelse i Rambøll-koncernen tæt følger udviklingen<br />
for Rambøll Telecom i Indien.<br />
– Det er et udtryk for, at Indien rummer<br />
enorme muligheder for Rambøll, siger D.D.<br />
Radjev der mener, at fl ere danske fi rmaer<br />
burde kigge mod Indien.<br />
– Der er hårde konkurrenter på det indiske<br />
marked, men der er også store muligheder for<br />
de rette fi rmaer med de rette produkter. Danskere<br />
har den fordel, at de har tålmodighed og<br />
er gode til at træffe hurtige beslutninger. Hvis<br />
du tog et amerikansk fi rma på Rambølls størrelse,<br />
ville beslutningsgangene være meget<br />
tungere, mener D.D. Radjev.<br />
Han vurderer, at det ligger fem til otte år<br />
ude i fremtiden, før den store efterspørgsel på<br />
mobilmaster vil begynde at aftage.<br />
– Og derefter vil der stadig være behov for<br />
yderligere master, når operatørerne løbende<br />
udvider deres netværk.<br />
D.D. Radjev peger på, at der også tegner sig<br />
andre forretningsområder, som læner sig op<br />
ad mobilmasterne.<br />
– Hvis man tager hele elforsyningen, står vi<br />
i Indien foran massive investeringer – blandt<br />
andet i nye elmaster. Her ligger et potentielt<br />
indsatsområde i de næste 15-20 år. Det indiske<br />
marked rummer bestemt nogle langsigtede<br />
muligheder, siger D.D. Radjev.
”Indien bliver et lokomotiv i 7Ns vækst”<br />
For det nordsjællandske IT-konsulentfi rma<br />
7N tegner Indien til at blive en vigtig brik<br />
i fi rmaets vækst. 7Ns indiske direktør forventer,<br />
at virksomheden i løbet af tre år<br />
runder 500 ansatte.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
En stor støvsky slår op bag om bilen, da vi drejer<br />
ned ad grusvejen til Sector 44, Gurgaon – et<br />
nyt erhvervsområde i udkanten af New Delhi.<br />
Det går stærkt med at udvide de nye industriparker<br />
og erhvervsområder i Indien, og en<br />
asfaltmaskine har ikke været forbi den hullede<br />
grusvej endnu. Til gengæld skyder mørke glasbygninger<br />
op som paddehatte i området og<br />
lægger kontorlokaler til de mange nye vækstvirksomheder<br />
i regionen. I en af glasbygningerne<br />
her i Gurgaon fi nder vi det nordsjællandske<br />
IT-konsulentfi rma 7N. Det er gået stærkt for 7N<br />
i Indien, og ambitionerne er store. Virksomheden,<br />
der startede op i den danske ambassades<br />
inkubator i New Delhi, er på blot et år gået fra 1<br />
til 64 ansatte. Allerede i år forventer virksomheden<br />
at komme ud med overskud.<br />
– Vi har haft succes med at koble os på det<br />
lokale marked, og vi kommer til at opleve kraftig<br />
vækst i de kommende år. Jeg forventer, at vi<br />
om et år har tredoblet såvel antallet af ansatte<br />
som omsætningen. I løbet af tre år runder<br />
vi 500 ansatte. Indien bliver et lokomotiv i 7Ns<br />
globale vækst, siger den indiske direktør for<br />
7N, Vivek Mittal.<br />
Satser på hjemmemarkedet<br />
7N, der har Navision-milliadæren Erik Damgaard<br />
i formandsstolen, har specialiseret sig i<br />
at levere højt specialiserede freelanceeksperter<br />
til IT-projekter i andre virksomheder - herunder<br />
også store fi nansielle virksomheder og<br />
internationale koncerner. 7N har, foruden Indien,<br />
også kontor i Polen og vil åbne yderligere<br />
fem kontorer i Europa i år. Hjemmebasen er<br />
godt 230 ansatte i Danmark.<br />
Da 7N begyndte at have fokus på det indiske<br />
marked, var det i første omgang med<br />
tanke på at oursource IT-opgaver og projekter<br />
til Indien. Men Vivek Mittal får imidlertid<br />
hurtigt overbevist 7Ns danske direktør Jeppe<br />
Hedaa om, at 7N i Indien snarere bør satse på<br />
det indiske hjemmemarked.<br />
– Du har masser af store indiske og udenlandske<br />
koncerner i Indien, som har brug for IT-<br />
specialister, så det er oplagt at lancere samme<br />
forretningsmodel i Indien, som 7N allerede har<br />
fået op at stå i Europa, siger Vivek Mittal.<br />
7Ns forretningsmodel går kort fortalt ud på,<br />
at 7N har en global stab af freelanceeksperter<br />
tilknyttet. Samtidig har 7N udviklet en prispolitik,<br />
som lyder på, at freelancespecialisten fast<br />
får 75 procent af kontraktsummen.<br />
– Det er med til at skabe gennemsigtighed<br />
på konsulentmarkedet, da både kunden og<br />
freelanceren kender prisen på opgaven. Det<br />
gør samtidig, at vi med attraktive lønninger kan<br />
tiltrække de allerbedste IT-specialister. Vi går<br />
efter de allerbedste – på en skala fra 1-10 skal<br />
du fi nde 9erne og 10erne hos 7N, siger Vivek<br />
Mittel, der selv har har en masteruddannelse<br />
indenfor IT. Inden han kom til 7N, stod han i<br />
spidsen for en amerikansk IT-virksomhed men<br />
blev så spottet af den danske ambassade som<br />
et direktøremne for 7N.<br />
Satsningen på det indiske hjemmemarked<br />
har allerede et år efter opstarten givet 7N kontrakt<br />
med 25 indiske kunder – blandet andet ITgiganter<br />
som TechMahindra, HCL og Birlasoft.<br />
Blandt de indiske datterselskaber af multinationale<br />
selskaber er navne som Hewitt, Royal<br />
Bank of Scotland og Kanbay (Capgemini).<br />
– Netop fordi mange af vores store kunder er<br />
etableret omkring New Delhi, har vi også valgt<br />
at etablere os her og ikke i for eksempel Bangalore,<br />
siger Vivek Mittal.<br />
20 procent fra Europa<br />
Freelancekonceptet er stadig nyt i Indien. Men<br />
Vivek Mittal er ikke i tvivl om, at det nok skal<br />
fange an i takt med, at også indiske virksomheder<br />
vil efterspørge mere fl eksibilitet på personalefronten.<br />
IT-projekternes løbetid bliver hele<br />
tiden kortere, samtidig med at de bliver mere<br />
specialiserede. Det øger behovet for specialister.<br />
Vivek Mittal mener, at Indien på sigt vil blive<br />
det største enkeltmarked for 7N.<br />
– Til at begynde med er det vores mål at starte<br />
op i fem-seks forskellige stater i Indien. Her<br />
skal man huske på, at en enkelt indisk stat svarer<br />
til et europæisk land, siger Vivek Mittal.<br />
En stadig større del af omsætningen i Indien<br />
– i 2008 knap 20 procent - skal dog også<br />
komme fra Europa.<br />
– I Europa efterspørger man den meget specialiserede<br />
arbejdskraft, så det er oplagt. Vi<br />
fl yver allerede vores indiske specialister til<br />
Europa, men vi vil komme til at gøre det i langt<br />
større omfang. Vi har et stort marked – såvel i<br />
Indien som i Europa, siger Vivek Mittal.<br />
Vivek Mittal, 7Ns indiske direktør, mener, at Indien på sigt vil blive det største enkeltmarked for 7N.<br />
– Til at begynde med er det vores mål at starte op i fem-seks forskellige stater i Indien. Her skal man huske<br />
på, at en enkelt indisk stat svarer til et europæisk land.<br />
49
indien<br />
Sune Kjeldsen, leder af det danske handelskontor i Bangalore:<br />
– Danske virksomheder er opmærksomme på, at Indien ikke længere kun handler<br />
om outsourcing, men også produktion, salg, aftersale, udvikling og forskning.<br />
Bangalore virker som en magnet på internationale<br />
IT-koncerner, softwareindustrien og<br />
biotekselskaber. Veluddannede ingeniører<br />
og programmører udgør rygraden i byens<br />
store it-industri, der er på vej ind i en ny fase.<br />
Samtidig er Bangalore et center for den indiske<br />
jern- og maskinindustri.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
En by der dirrer af business. Indiens IT-hovedstad.<br />
Det indiske svar på amerikanske Silicon<br />
Valley. Det er blot nogle af beskrivelserne,<br />
der klæber til sig byen Bangalore i det sydlige<br />
Indien. Man skal heller ikke have været<br />
længe i byen for at mærke den særlige puls. I<br />
de store IT-parker skyder nye bygninger med<br />
glasfacader op i hobetal, og de mange uddannelsesinstitutioner<br />
vidner om, at Bangalore<br />
er et kraftcenter indenfor naturvidenskabelig<br />
forskning.<br />
Bangalores hastige vækst tog for alvor fart<br />
tilbage i 1986, da Texas Instruments byggede<br />
en research og developmentafdeling i byen,<br />
der i forvejen husede den indiske rumforskning<br />
og det velrenommerede tekniske universitet,<br />
Indian Institute of Science. Med Texas<br />
Instruments som pioneer, begyndte vestlige<br />
fi rmaer at få øjnene op for mulighederne i<br />
Bangalore som oplagt destination til softwareudvikling<br />
og vedligehold af IT-systemer. Veluddannede<br />
indere med gode sprogkundskaber i<br />
engelsk og lave lønninger blev nøgleordene i<br />
50<br />
det, der kom til at hedde BPO (Business Process<br />
Outsourcing).<br />
Ny outsourcingsbølge<br />
Hvor man i en årrække har talt BPO i Bangalore<br />
i forbindelse med call centre, vedligehold af<br />
IT-systemer og softwareudvikling, er tingene<br />
nu på vej ind i en ny fase i Bangalore, fortæller<br />
Sune Kjeldsen, leder af det danske handelskontor<br />
i Bangalore.<br />
– Bangalore er fortsat et centrum for IT i<br />
Indien, og vi taler stadig BPO. Men vi taler<br />
nu også i høj grad om KPO (Knowledge Proces<br />
Outsourcing) og EPO (Engineering Process<br />
Outsourcing). Det kan for eksempel være vestlige<br />
arkitekter eller rådgivende ingeniører, der<br />
får løst opgaver i Indien; advokatfi rmaet der<br />
får renskrevet kontrakter herude, eller fi nanssektoren<br />
der hos indiske fi rmaer får udarbejdet<br />
baggrundsanalyser. Vi taler en meget bred<br />
palette af muligheder for opgaveløsning, siger<br />
Sune Kjeldsen.<br />
Jern- og maskinindustri<br />
Bangalore er heller ikke kun IT. Byen er også<br />
et center for den indiske jern- og maskinindustri.<br />
Det sydlige Indien har en stor og voksende<br />
bilindustri, som også har smittet af på<br />
Bangalore. Blandt andet produceres mange<br />
komponenter lokalt.<br />
– Jern- og maskinindustrien er i kraftig<br />
vækst, hvilket giver gode muligheder for danske<br />
underleverandører. Det gælder også inden-<br />
Infosys er sammen med Tata Consulting Services og Wipro Indiens tre største ITkoncerner.<br />
Alene disse fi rmaer ansætter hver op mod 2.000 nye medarbejdere<br />
om måneden.<br />
bangalore:<br />
Indiens svar på Silicon Valley<br />
for vindindustrien, som er i kraftig vækst i Indien,<br />
siger Sune Kjeldsen.<br />
Han oplever fra danske virksomheders side<br />
en voksende interesse for Bangalore og Indien.<br />
– Virksomhederne er også opmærksomme<br />
på, at Indien ikke længere kun handler<br />
om outsourcing, men også produktion, salg,<br />
aftersale, udvikling og forskning, siger Sune<br />
Kjeldsen, som oplever, at mange virksomheder<br />
bliver positivt overraskede, når de kommer til<br />
Indien og ser forholdene og mulighederne ved<br />
selvsyn.<br />
– Kontrasterne til Danmark er store i Indien,<br />
og landet kan virke overvældende samt kaotisk<br />
på besøgende. Men rigtig mange indiske<br />
virksomheder kører fuldstændigt efter vestlige<br />
standarder, og de indiske forretningsfolk er<br />
faktisk ikke så forskellige fra de danske. Når<br />
danske virksomheder oplever dette, ser de<br />
også mulighederne. Det er lidt en opdagelsesrejse<br />
at komme til Indien – og for langt de fl este<br />
virksomheder en god en af slagsen, lyder<br />
det fra Sune Kjeldsen, leder af det danske<br />
handelskontor i Bangalore.<br />
yderligere information<br />
Det danske Handelskontor i Bangalore<br />
16/1 Grant Road Cross<br />
Vittal Mallya Road<br />
Bangalore 560001<br />
E-mail: info@dtcbangalore.com<br />
Tlf: +91 (80) 2227 7174<br />
www.dtcbangalore.um.dk
tocifrede vækstrater<br />
Kendetegnende for de danske<br />
virksomheder i Indien er<br />
meldinger om høje tocifrede<br />
vækstrater og høje forventninger<br />
til fremtiden.<br />
Hos Danfoss forventer<br />
de i år en salgsstigning på<br />
30 procent svarende til en<br />
omsætning på 250 millioner<br />
kroner, oplyser Bhalchandra<br />
Pasupathy, President for Indian<br />
Sales Company Danfoss.<br />
Sidste år havde Danfoss en<br />
salgsstigning på 43 procent,<br />
og i 2008 forventer man en<br />
stigning på 25 procent.<br />
At salgsstigningen falder<br />
lidt i 2008 hænger sammen<br />
Uanset hvor dit arbejde fører dig hen, så finder<br />
du os der allerede. For at kunne sikrer at du<br />
når fremtidens vækstmarkeder allerede i dag,<br />
tilbyder vi nu 175 flyforbindelser om ugen til<br />
Asien. Find os i byer som Busan, Guangzhou<br />
eller Bangalore. www.lufthansa.com<br />
med, at man introducerer nye<br />
produkter og tiltag.<br />
Samme billede tegner sig<br />
hos Grundfos. Administrerende<br />
direktør for Grundfos i<br />
Indien, N.K. Ranganath, oplyser,<br />
at virksomheden fra 2005<br />
til 2006 havde en stigning i<br />
omsætningen på 43 procent –<br />
en vækstrate, de regner med<br />
at opretholde i år og næste<br />
år. Omsætningen forventes i<br />
år at nå cirka 39 millioner dollars,<br />
men kigger man over de<br />
næste fem år, er det målet<br />
for Grundfos i Indien at øge<br />
omsætningen med 100 millioner<br />
dollars.<br />
Oplev Busan og alle vore andre destinationer i Asien.<br />
21 destinationer i 10 lande over hele Asien.<br />
Trygheden ved et pålideligt, globalt flyselskab.<br />
Alt for dette ene øjeblik.<br />
Jesper Johansen, manager i Dachsers danske hovedsæde i Hvidovre:<br />
– Det er helt afgørende for os, at vi er solidt forretningsmæssigt<br />
forankret i et land med over en milliard indbyggere<br />
logistikbehov vokser<br />
Markedet for logistikløsninger i Indien er i kraftig vækst, og en<br />
række europæiske transport- og logistikvirksomheder har fundet<br />
vej til landet. En af dem er Dachser, som i dag er vokset til en<br />
af Indiens største transport- og logistikvirksomheder med hovedsæde<br />
i Mumbai. Dachser har løbende udvidet med nye afdelinger<br />
i Indien og har nu 400 lokale transport- og logistikcentre samt<br />
46 high tech lagerhoteller. Dachser har mange transportopgaver i<br />
Indien indenfor blandt andet tekstilbranchen, reservedele til industriel<br />
produktion og vindenergi.<br />
– Det er helt afgørende for os, at vi er solidt forretningsmæssigt<br />
forankret i et land med over en milliard indbyggere, siger Manager<br />
Jesper Johansen fra Dachsers danske hovedsæde i Hvidovre.<br />
LUFT 7362_Crane_178x135_DK.indd 1 07-04-12 12.27.32 51
indien<br />
Overskud efter<br />
to år i Indien<br />
I 2003 fandt tre konkurrerende maskinfabrikker<br />
sammen om et projekt: De ville<br />
i fællesskab etablere en maskinfabrik i<br />
udlandet for at forblive konkurrencedygtige<br />
på de løntunge opgaver. For to år siden<br />
etablerede de så med assistance fra Danmarks<br />
Eksportråd og IFU virksomheden<br />
Danish Steel Cluster i Indien. Siden er det<br />
gået stærkt. 20 medarbejdere er blevet til<br />
60 og blot to år efter startskuddet i Bangalore,<br />
er der overskud på bundlinien. Fabrikken<br />
skal nu udvides.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
Den hvinende lyd fra en vinkelsliber forplanter<br />
sig gennem den store fabrikshal og overdøver<br />
effektivt svejseapparater, skærebrændere og<br />
de mange andre maskiner hos Danish Steel<br />
Cluster i udkanten af Bangalore. Der er travlhed<br />
blandt de godt 60 ansatte, som skal holde<br />
trit med fulde ordrebøger. Danish Steel Cluster<br />
er underleverandør af komponenter i rustfrit<br />
stål til danske virksomheder i blandt andet<br />
vindmølle- og møbelindustrien, og siden<br />
åbningen for to år siden er opgaverne strømmet<br />
til, forklarer Danish Steel Clusters indiske<br />
direktør, Sumanth Rudraiah, mens han viser<br />
rundt i fabrikken. Trods travlheden er fabrikshallen<br />
udpræget ryddelig og ren. Det rustfrie<br />
stål ligger i snorlige rækker, og når man kigger<br />
på det støvfri gulv, føler man sig mere hensat<br />
til en højteknologisk virksomhed end en<br />
maskinfabrik. Et billede der forstærkes af, at<br />
metalarbejdere med hvide bomuldshandsker<br />
52<br />
omhyggeligt kontrollerer de forskellige led<br />
i produktionsprocessen. Her løses opgaver,<br />
som kan veje fra få gram til mange tons.<br />
– Kvalitet er nøgleordet i vores produktion,<br />
og alt skal være 100 procent i orden, når det<br />
forlader fabrikken. Vi har underleverancer til<br />
blandt andet vindmølleindustrien, så standarden<br />
skal være meget høj. Fabrikken og<br />
arbejdsprocesserne bliver kørt fuldstændig<br />
efter danske standarder, og du kunne i princippet<br />
ligeså godt befi nde dig på en maskinfabrik<br />
i Danmark. Kvalitet og arbejdsprocesser<br />
er de samme som på en maskinfabrik i Danmark,<br />
og vi er da også ISO 9001-certifi ceret,<br />
siger Sumanth Rudraiah.<br />
Kina, Indien og Sri Lanka<br />
Historien om Danish Steel Cluster er på mange<br />
måder speciel. Den tager sin begyndelse i<br />
2003, hvor tre konkurrerende maskinvirksomheder<br />
i trekantsområdet, Brdr. Jensens Maskinfabrik,<br />
Rool Maskinfabrik og E.C. Maskinfabrik<br />
møder hinanden i et netværksforum, fortæller<br />
den danske direktør for holdingselskabet bag<br />
Danish Steel Cluster, Lars Jensen.<br />
– Vi kunne i alle tre virksomheder godt se<br />
skriften på væggen: At vore kunder krævede,<br />
at vi etablerede produktion i udlandet, så vi<br />
fortsat kunne være konkurrencedygtige på<br />
løntunge opgaver. Så kommer vi til at tale om,<br />
at vi jo kunne gå sammen om at etablere en<br />
fabrik i udlandet. Og det bliver ikke kun ved<br />
snakken men udvikler sig til, at vi sammen vil<br />
undersøge mulighederne i Asien.<br />
De tre virksomheder har på forhånd en idé<br />
om, at de vil kigge nærmere på Kina, Sri Lanka<br />
og Indien. Ingen af virksomhederne har imidlertid<br />
erfaring med produktion udenfor Danmark,<br />
og man tager derfor kontakt til Danmarks Eksportråd<br />
og IFU.<br />
– Vi får tilrettelagt en rundrejse til de tre<br />
lande og fi nder ud af, at det skal være enten<br />
Kina eller Indien. Sri Lanka er ret hurtigt ude<br />
af billedet. I Kina er infrastrukturen bedre end<br />
i Indien, og det er umiddelbart nemmere at<br />
komme i gang, da vi kan etablere os i en nordisk<br />
industripark. Men det vil også være dyrere<br />
end i Indien. I Indien har vi mulighed for billigt<br />
at få en grund, lønomkostningerne er lave, og<br />
arbejdskraften er velkvalifi ceret. Vi har udsigt<br />
til, at produktionen i Indien kan blive 50 procent<br />
dyrere. Samtidig ser vi på sigt et potentiale<br />
i Indien, da landet jo er i kraftig vækst –<br />
også i forhold til det indiske hjemmemarked. At<br />
vælge Kina synes vi er sådan lidt mainstream –<br />
det gør alle andre. Vi bliver enige om, at vi hellere<br />
vil vokse med det indiske marked, der er<br />
på vej op, siger Lars Jensen.<br />
Skattemæssige fordele<br />
De tre virksomheder går derefter i gang med<br />
etableringsprocessen i Indien.<br />
– Vi får fra handelskontoret i Bangalore<br />
hjælp til hele processen med etablering, lokalisering<br />
af en egnet grund, udbud af opgaven,<br />
rekruttering af arkitekter og entreprenører. Det<br />
var en stor hjælp, siger Lars Jensen.<br />
Danish Steel Cluster bliver oprettet med status<br />
af en såkaldt ”eksport-orienteret” virksomhed.<br />
Det indebærer, at to tredjedel af produkti
Danish Steel Clusters indiske direktør, Sumanth Rudraiah: – Fabrikken og arbejdsprocesserne bliver kørt fuldstændig efter danske standarder, og du kunne i princippet<br />
ligeså godt befi nde dig på en maskinfabrik i Danmark. Siden åbningen i 2005 er Danish Steel Cluster vokset med 200 procent og gav i år et overskud på 12 procent<br />
af omsætningen.<br />
onen skal gå til eksport, mens en tredjedel skal<br />
gå til det indiske hjemmemarked. Til gengæld<br />
har virksomheden en række skattemæssige fordele<br />
– for eksempel, at der ikke skal betales<br />
lokale skatter, samt at varer og maskiner kan<br />
importeres toldfrit. I foråret 2004 går byggeriet<br />
af fabrikken Danish Steel Cluster i gang for<br />
at stå færdig og klar med maskiner og udstyr i<br />
februar 2005. En investering på i alt 15 millioner<br />
kroner. 43 procent af aktiekapitalen er ejet<br />
af IFU og de resterende 57 procent af de tre<br />
jyske virksomheder.<br />
Handelskontoret i Bangalore fi nder også<br />
frem til et rekrutteringsfi rma, som kan være de<br />
danske virksomheder behjælpelig med at fi nde<br />
en direktør til fabrikken i Indien.<br />
– Det var den så absolut vores allervigtigste<br />
opgave: At fi nde PERSONEN, som kunne køre<br />
fabrikken i Indien. I vores danske netværk blev<br />
vi rådet til at fi nde en dansk direktør. Vi var nu<br />
imidlertid af den opfattelse, at det i et land med<br />
1,1 milliarder indbyggere burde være muligt at<br />
fi nde en egnet kandidat. Vi ville selv udvælge<br />
direktøren og kvalitetschefen til fabrikken, og<br />
det var for os et krav, at kandidaterne skulle<br />
have erfaring fra en vestlig virksomhed. Når<br />
direktøren så var ansat, skulle vedkommende<br />
ansætte de øvrige medarbejdere på fabrikken,<br />
forklarer Lars Jensen.<br />
I dag er han glad for, at de tre virksomheder<br />
ikke lod sig overtale af deres netværk til at<br />
ansætte en dansk direktør.<br />
– Vi kan se, at det kræver en person med<br />
indgående kendskab til den indiske kultur –<br />
ikke mindst i forhold til den daglige kontakt<br />
med medarbejdere og myndigheder. Vi har<br />
været utroligt tilfredse med vores indiske direktør<br />
Sumanth Rudraiah, og det er i meget vid<br />
udstrækning hans fortjeneste, at fabrikken<br />
kører så godt, som den gør i dag.<br />
Søvnløse nætter<br />
Opstartsfasen i Indien var dog ikke helt uden<br />
problemer.<br />
– Al begyndelse er svær. Det er den også i<br />
Indien, og vi havde da søvnløse nætter til at<br />
begynde med. I starten var der en del fejl og<br />
reklamationer, som kostede penge. Det er et<br />
krav i forhold til vores indiske fabrik, at kvaliteten<br />
skal være præcis den samme som i Danmark.<br />
Der må ikke være forskel. Her skulle vi<br />
til at begynde med få den indiske og danske<br />
opfattelse af kvalitet til at mødes. Inderne er<br />
dygtige, men i begyndelsen oplevede vi nok, at<br />
inderne har en smule mere tolerance i forhold<br />
til, om noget for eksempel holder 100 procent<br />
mål, eller om der for eksempel er skygge på en<br />
overfl adebehandling, siger Lars Jensen.<br />
De nye indiske medarbejdere var i Danmark<br />
for at modtage træning på de danske virksomheder,<br />
ligesom der også var danskere i Indien<br />
53<br />
>
indien<br />
Når Danish Steel Cluster skal løse en opgave, får fabrikken i Bangalore fra Danmark en tegning og ud fra den laver en prøve, som sendes retur til Danmark. I nogle situationer,<br />
hvor ordren er meget hastende, eller der er tale om særlig stor volumen, sker det også, at kunden eller folk fra fabrikkerne i Danmark fl yver direkte til Bangalore og deltager i<br />
opstartsfasen. Råvarerne – det rustfrie stål – kommer såmænd fra Danmark. Det har vist sig at være den bedste forretning at få det ud med skib hele vejen hjemme fra Danmark.<br />
for at lære fra sig. I dag foregår arbejdsgangen<br />
på den måde, at man på fabrikken i Bangalore<br />
fra Danmark modtager en tegning og ud fra den<br />
laver en prøve, som sendes retur til Danmark. I<br />
nogle situationer, hvor ordren er meget hastende,<br />
eller der er tale om særlig stor volumen,<br />
sker det også, at kunden eller folk fra fabrikkerne<br />
i Danmark fl yver direkte til Bangalore og deltager<br />
i opstartsfasen.<br />
Danish Steel Cluster fandt i opstartsfasen<br />
også ud af, at råvarerne – det rustfrie stål –<br />
skulle importeres til Indien. Faktisk viste det sig<br />
at være den bedste forretning at få det ud med<br />
skib hele vejen hjemme fra Danmark.<br />
– Det er trods transporten herud billigere at<br />
købe det i Danmark, og samtidig er vi helt sikre<br />
på kvaliteten af stålet. Hverken i Indien, Kina<br />
eller andre steder i Asien har vi kunnet fi nde<br />
stål, hvor kvalitet og pris matcher den danske,<br />
siger Lars Jensen, der selv besøger fabrikken i<br />
Bangalore to-tre gange om året.<br />
Stort hjemmemarked<br />
Da først fabrikken i Bangalore er løbet i gang,<br />
begynder ordrerne at strømme til. Kunderne<br />
hjemme i Danmark kan godt se fordelene i at<br />
få underleverancer fra Indien til lavere pris men<br />
samme kvalitet som den danske.<br />
– Vi har fået fl ere strenge at spille på i forhold<br />
til vores kunder. Vi kan tilbyde, at hele<br />
opgaven – eller dele af opgaven – lægges til<br />
Indien. Det kan for eksempel også være en løs-<br />
54<br />
ning, hvor de løntunge processer i en opgave<br />
lægges til Indien, mens vi i Danmark løser de<br />
mere komplicerede processer i opgaven. Kunden<br />
bestemmer. Samtidig har kunden gennem<br />
hele produktionsforløbet én dansk kontaktperson<br />
i Danmark, og kvaliteten af produktet<br />
er præcis den samme, som hvis hele opgaven<br />
blev løst i Danmark. Det er gode salgsargumenter,<br />
konstaterer Lars Jensen.<br />
Danish Steel Cluster har i stigende omfang<br />
også fået kunder i Indien.<br />
– Vi opdagede hurtigt, at der ligger et stort<br />
indisk hjemmemarked og venter. Vi vil i årene<br />
fremover satse mere på Indien som marked og<br />
begynde at sende egne produkter ud på markedet.<br />
Der kommer også stadig fl ere vestlige virksomheder<br />
til Indien – virksomheder, som udgør<br />
potentielle kunder. Når vores status som ”eksportorienteret”<br />
virksomhed udløber i 2009, vil<br />
vi satse mere på Indien som hjemmemarked.<br />
Overskudsdeling<br />
Siden åbningen i 2005 er Danish Steel Cluster<br />
vokset med 200 procent og gav i år et overskud<br />
på 12 procent af omsætningen. Medarbejderstaben<br />
er gået fra 20 til 60 og udvides til 70 i<br />
løbet af 2007. Også i Danmark er der kommet<br />
fl ere medarbejdere til efter fabrikken i Bangalore<br />
er blevet etableret.<br />
– Fabrikken i Bangalore skulle forbedre<br />
vores konkurrenceevne, og det har aldrig været<br />
meningen, at vi ville skære ned på medarbej-<br />
derstaben i Danmark. Det har vi gennem hele<br />
processen også forklaret vores medarbejdere<br />
i Danmark, og det er formentlig også medvirkende<br />
til, at de gennem hele forløbet har været<br />
positive overfor fabrikken og vores nye kolleger<br />
i Indien, siger Lars Jensen.<br />
En del af overskuddet i Danish Steel Cluster<br />
investeres nu i nye maskiner og en udvidelse af<br />
den nuværende fabrikshal med 1200 kvadratmeter<br />
til i alt 3300 kvadratmeter. Endelig falder<br />
en del af overskuddet også medarbejderne<br />
til gode. De får hver en ekstra månedsløn som<br />
belønning for det gode resultat.<br />
Netop medarbejderne er det i Indien blevet<br />
vigtig at holde godt fast på. Det er blevet<br />
sværere at rekruttere nye folk, fortæller Danish<br />
Steel Clusters indiske direktør Sumanth Rudraiah<br />
– Tidligere kunne man blot annoncere efter<br />
arbejdskraft, og så ville man få en stak ansøgninger<br />
med kvalifi cerede folk. Sådan er det ikke<br />
længere. Alt vokser i Indien, og der er mange<br />
muligheder. Der er blevet mere rift om arbejdskraften,<br />
og løn er i højere grad blevet en konkurrenceparameter.<br />
Vi forsøger hos Danish<br />
Steel Cluster at være i front med et godt lønniveau,<br />
siger Sumanth Rudraiah.<br />
Han peger på, at en indisk metalarbejder<br />
typisk får 15.000 kroner i løn om året, så selv<br />
med årlige tocifrede lønstigninger er der i Indien<br />
meget lang vej til danske lønningsniveauer.
Dedikerede og hårdtarbejdende<br />
Foruden overskudsdeling har medarbejderne<br />
hos Danish Steel Cluster goder som gratis<br />
måltider samt bustransport til og fra arbejde.<br />
Sumanth Rudraiah beskriver de indiske arbejdere<br />
på fabrikken som dedikerede, ærlige og<br />
hårdtarbejdende.<br />
– Med de rette instruktioner kan du også<br />
være sikker på, at arbejdet bliver udført, som<br />
du har anvist, siger Sumanth Rudraiah, der<br />
også deler ros ud til kollegerne i Danmark.<br />
– Danskerne er åbne, og vi har et godt samarbejde.<br />
Vi får meget frihed og ansvar. Skulle<br />
man pege på en barriere, må det være sproget.<br />
Vi taler jo engelsk sammen, men indimel-<br />
lem ville det være lettere, om vi kunne kommunikere<br />
på dansk. Men det er svært for os<br />
indere at lære dansk, siger Sumanth Rudraiah<br />
og slår en latter op. Den indiske direktør arbejder<br />
ikke desto mindre på sagen og har lydbånd<br />
med danske sprogkurser stående i reolen på<br />
sit kontor.<br />
Lars Jensen har endnu ikke kastet sig over<br />
indiske sprogkurser men er ikke i tvivl om, at<br />
engagementet i Indien er langsigtet.<br />
– Danish Steel Cluster er også i Indien om ti<br />
eller femten år, siger Lars Jensen.<br />
De tre virksomheder bag Danish Steel Cluster<br />
blev i maj måned i år til to, da den ene virksomhed,<br />
E.C. Maskinfabrik, i fuld overensstem-<br />
melse med de to andre samarbejdspartnere<br />
trak sig fra samarbejdet. Det betyder, at det i<br />
dag er Rool Maskinfabrik samt et nyt holdingselskab<br />
LSJ Sourcing og Consulting, som står<br />
bag fabrikken i Bangalore.<br />
– Danish Steel Cluster er et godt projekt,<br />
men vi har været nødt til at prioritere vores ressourcer<br />
anderledes. Det er i fuld overensstemmelse<br />
med de to andre samarbejdspartnere,<br />
at vi nu er blevet købt ud af Danish Steel Cluster,<br />
siger Karin J. Christiansen, direktør for E.C<br />
Maskinfabrik.<br />
IFU forventer at fase sig ud som samarbejdspartner<br />
i Danish Steel Cluster i løbet af år 2009.<br />
Vi flyver dagligt til Delhi og 6 gange om ugen til Mumbai<br />
via Wiens moderne og overskuelige lufthavn.<br />
Prøv vores fantastiske Business Class til konkurrencedygtige priser – den byder bl.a. på følgende fordele:<br />
<br />
<br />
kåret til verdens bedste af Skytrax Research.<br />
<br />
<br />
Alt dette og meget mere tilbyder vi på din næste oversøiske flyvning til Indien.<br />
For mere information og bestilling kan du besøge www.austrian.com,<br />
ringe på 7011 3000 eller kontakte dit nærmeste rejsebureau.<br />
www.austrian.com<br />
55
indien<br />
Stort marked for vindenergi<br />
Det store indiske vindmarked er<br />
ikke kun for vindmølleproducenter<br />
men også for underleverandører.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
Indien mangler elektricitet. Et faktum<br />
som hurtigt bliver en realitet, når man<br />
under et besøg i Indien oplever gentagne<br />
strømafbrydelser og hører om<br />
landsbyområder, som må leve uden<br />
elektricitet i op til fl ere dage. Manglen<br />
på energi i Indien er intensiveret<br />
på grund af den boomende økonomi<br />
og voksende middelklasse – alt sammen<br />
kræver det mere energi. Situationen<br />
har fået den indiske regering<br />
til at fokusere kraftigt på vindenergi,<br />
og Indiens marked for vindenergi er i<br />
dag det fjerde største i verden. Indien<br />
har sågar et ministerium for vindenergi.<br />
De store vindmølleproducenter –<br />
for eksempel også danske Vestas – er<br />
allerede til stede på markedet i Indien,<br />
men det danske handelskontor i<br />
Bangalore peger på, at der fortsat er<br />
store muligheder for underleverandører<br />
til vindmølleindustrien.<br />
– Indien har i dag installeret vindmøller<br />
med en kapacitet på 6.228<br />
MW, men den indiske regering har sat<br />
56<br />
sig som mål at skabe en merkapacitet<br />
fra vindenergi på yderligere 7.500<br />
MW frem til år 2012, siger Harish Muthanna,<br />
eksportrådgiver på handelskontoret<br />
i Bangalore.<br />
Han peger på, at de store vindmølleproducenter<br />
har en forventning om,<br />
at underleverandører til industrien er<br />
fysisk tilstede på det voksende indiske<br />
marked. Ikke mindst af hensyn til<br />
hurtig levering og service.<br />
– Hvis danske underleverandører<br />
til vindindustrien ikke er til stede i<br />
Indien, risikerer de, at vindmølleproducenter<br />
går til lokale producenter<br />
eller sørger for produktion i eget regi.<br />
Det kan betyde tab for danske virksomheder<br />
og risikoen for at blive kørt<br />
ud på et sidespor i en industri, som<br />
slet ikke er færdig med at vokse, konstaterer<br />
Harish Muthanna.<br />
Handelskontoret i Bangalore har<br />
indtil videre hjulpet fi re danske<br />
underleverandører til vindindustrien<br />
med at etablere datterselskaber<br />
i Indien og arbejder pt aktivt med ti<br />
andre virksomheder om deres muligheder<br />
på det indiske marked i forhold<br />
til enten produktion eller salg.<br />
– Vi forventer, at disse ti virksomheder<br />
vil være etableret på det indiske<br />
vindmarked indenfor de næste par år.<br />
Der fi ndes imidlertid godt 200 danske<br />
underleverandører til vindindustrien.<br />
Ud af dem har vi på handelskontoret<br />
indtil videre identifi ceret 60 virksomheder,<br />
for hvem det bør være interessant<br />
at undersøge mulighederne i Indien,<br />
siger Harish Muthanna.<br />
”Nu kan vi levere i morgen”<br />
Danske AVN Hydraulik A/S, der<br />
blandt andet producerer gearkasser<br />
til vindmøller, er en af de danske<br />
underleverandører, som nu fysisk har<br />
etableret sig i Indien. AVN Hydraulik<br />
A/S startede op i inkubatorordningen<br />
på handelskontoret i Bangalore og<br />
er nu rykket ind i egne lokaler i Bangalore.<br />
– Vi er fl yttet med vores store kunder<br />
til Indien. Tidligere måtte vores<br />
kunder importere fra Danmark, og<br />
det kræver stor planlægning med 5-6<br />
ugers shippingtid. Nu har vi egen produktion,<br />
eget lager og kontor i Indien<br />
og kan levere fra dag til dag. Lokal<br />
præsentation er vigtig. Vores kunder<br />
skal vide, at vi kan levere øjeblikkeligt<br />
og med stor fl eksibilitet, siger Sunil<br />
Antony, AVN Hydraulik A/S’ indiske<br />
direktør.<br />
Bjarne Lundager Jensen,<br />
direktør i brancheorganisationenVindmølleindustrien.<br />
– Der foregår en kraftig<br />
globalisering i vindindustrien,<br />
hvor også underleverandører<br />
må tage stilling<br />
til, i hvor høj grad<br />
man vil være del af den<br />
globale forsyningskæde.<br />
Det gælder ikke mindst<br />
i Asien, hvor Indien og<br />
Kina fører an med kraftig<br />
vækst.
til venstre: Harish Muthanna, eksportrådgiver<br />
på handelskontoret i Bangalore:<br />
– De store vindmølleproducenter forventer, at<br />
underleverandørerne følger markedet, og følger<br />
man ikke med til Indien, risikerer man at blive kørt<br />
ud på et sidespor, konstaterer Harish Muthanna,<br />
eksportrådgiver på handelskontoret i Bangalore.<br />
til højre: Sunil Antony, AVN Hydraulik A/S’ indiske<br />
direktør. – Vi er fl yttet med vores store kunder<br />
til Indien. Tidligere måtte vores kunder importere<br />
fra Danmark, og det kræver stor planlægning med<br />
5-6 ugers shippingtid. Nu har vi vores eget lager og<br />
kontor i Indien og kan levere fra dag til dag. Lokal<br />
præsentation er vigtig. Vores kunder skal vide, at vi<br />
kan levere øjeblikkeligt og med stor fl eksibilitet.<br />
Kraftig globalisering<br />
Hos brancheorganisationen Vindmølleindustrien er<br />
man også meget opmærksom på markedsmulighederne<br />
i Indien.<br />
– Der foregår en kraftig globalisering i vindindustrien,<br />
hvor også underleverandører må tage stilling<br />
til, i hvor høj grad man vil være del af den globale<br />
forsyningskæde. Det gælder ikke mindst i Asien,<br />
hvor Indien og Kina fører an med kraftig vækst, siger<br />
Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien.<br />
Han hæfter sig ved, at Indien har kraftig industriel<br />
vækst, som skaber stort behov for energi.<br />
– Indien er absolut et interessant land at være i<br />
for dansk vindindustri. Vi ved, at den indiske regering<br />
har en klar målsætning om til stadighed at øge<br />
vindenergien. Samtidig er der gode rammebetingelser<br />
for udenlandske virksomheder, siger Bjarne<br />
Lundager Jensen.<br />
Delegationer til Danmark<br />
Det danske handelskontor i Bangalore har haft god<br />
succes med at arrangere delegationsture til Indien,<br />
hvor danske virksomheder i vindindustrien har kunnet<br />
møde indiske virksomheder og generelt danne<br />
sig et indtryk af vindindustrien og mulighederne.<br />
– Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at udvide<br />
disse delegationer til også at invitere indiske virksomheder<br />
til Danmark samt lave mere specifi kke ture,<br />
som fokuserer på ingeniørydelser eller kun er relevante<br />
for underleverandører. Danske virksomheder har<br />
en stor styrke i form af det bagland, som er bygget op<br />
med viden indenfor vindindustrien. Danmark har den<br />
viden, der skal til – Indien sidder med markedsmulighederne,<br />
konstaterer Harish Muthanna.<br />
Specialister i Cross-Trade fra Europa<br />
Benyt Dachsers store globale netværk til at styrke din internationalisering.<br />
Cross-trade kræver et tæt netværk af egne kontorer med lokal ekspertise<br />
i hele Europa samt korrekt håndtering af vanskelige eksportdokumenter<br />
fra tredjeland.<br />
Det har Dachser stor erfaring med og tilbyder derfor din virksomhed<br />
individuel sparring, når det drejer sig om sø- og luftfragttransporter samt<br />
projekttransporter fra Europa.<br />
Kontakt manager Jesper Johansen på 36 34 77 65 for et uforpligtende<br />
tilbud.<br />
Dachser har 15.000 medarbejdere på verdensplan fordelt på 256 afdelinger. Vi har<br />
11 afdelinger i Skandinavien med 320 dedikerede medarbejdere. Vi ekspederer<br />
33 millioner sendinger årligt.<br />
www.dachser.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
57
indien<br />
Indisk medvind til danske vinger<br />
Den danske producent af vindmøllevinger,<br />
LM Glasfi ber, ekspanderer kraftigt i Indien.<br />
Indien bliver et eksportknudepunkt for vindindustrien<br />
i hele Syd- og Centralasien, lyder<br />
det fra LM Glasfi bers indiske direktør.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
De lange, hvide vinger ligger side om side på<br />
store græsarealer ved LM Glasfi bers fabrik<br />
en halv times kørsel fra Bangalore. Med den<br />
lange fi ne vingekant, der buer opad som en<br />
fi nne, minder de på afstand næsten lidt om<br />
store, strandede hvide hvaler. Vingernes størrelse<br />
er, præcis som med de største hvaler,<br />
imponerende. For eksempel ligger der her på<br />
græsarealerne i dusinvis af vingen LM 40 – en<br />
vindmøllevinge med en længde på 40 meter.<br />
Disse vinger giver en vindmølle et totalt vingespænd<br />
på 82 meter og kan på årsbasis producere<br />
energi nok til holde 1500 danske husstande<br />
forsynede med strøm.<br />
LM Glasfi ber har siden 1990 shippet vinger<br />
til Indien, og i 1994 tog man skridtet fuldt ud og<br />
begyndte at producere vingerne på egen fabrik<br />
i Bangalore. I dag producerer LM Glasfi ber vinger<br />
til 35-40 procent af vindmøllerne i Indien,<br />
og kunderne er blandt andet selskaber som<br />
Vestas, GE, Suzlon og NEPC.<br />
Siden den indiske regering i 2002 iværksatte<br />
en aktiv støtte til vindmølleindustrien,<br />
har LM Glasfi bers forretning i Indien for alvor<br />
taget fart. De konkrete omsætningstal for Indien<br />
vil Nirmal K. Gupta, direktør for LM Glasfi -<br />
ber i Indien, ikke røbe men henviser til, at koncernen<br />
har en global målsætning om mindst<br />
20 procents årlig vækst.<br />
– Da Indien er en vækstøkonomi, skulle vi<br />
gerne have endnu højere vækst end koncernens<br />
globale måltal, og det har vi også. Vi<br />
leverer til ni af topti-vindmølleproducenterne.<br />
Vores succes i Indien er et resultat af vores<br />
kunders succes.<br />
Bygger ny fabrik<br />
LM Glasfi ber i Indien er i øjeblikket i gang med<br />
at opføre endnu en fabrik, som kommer til at<br />
ligge 15 kilometer fra den nuværende fabrik.<br />
Det kommer til at fordoble antallet af medarbejdere<br />
til i alt godt 700 ansatte.<br />
58<br />
Nirmal K. Gupta, LM Glasfi bers indiske landechef: – Vi er meget omkostningsbevidste i Indien. Så jeg tror, at<br />
vi i Indien vil kunne blive ved med at konkurrere på kvalitet og omkostninger – også i forhold til Kina.<br />
LM Glasfi ber i Indien har også netop slået<br />
dørene op til et nyt forsknings- og udviklingscenter<br />
i Bangalore. Her skal der ved udgangen<br />
af 2007 være mere end 40 ingeniører beskæftigede<br />
med at designe og udvikle nye vinger.<br />
LM Glasfi ber investerer fem procent af overskuddet<br />
i forskning og udvikling, og målet er<br />
på årsbasis at udvikle fem til otte nye vingedesign.<br />
– Vores primære udvikling og forskning vil<br />
fortsat komme fra Danmark, men nu begynder<br />
vi også her i Indien. Danmark har over generationer<br />
opbygget en meget stor viden på vindområdet,<br />
og den kan vi ikke matche her i Indien,<br />
selvom vi har skarpe ingeniører, som lærer<br />
hurtigt, siger Nirmal K. Gupta.<br />
Topfem-markeder<br />
Topfem-markederne for LM-Glasfi ber er, nævnt<br />
i vilkårlig rækkefølge, USA, Spanien, Indien,<br />
Tyskland og England. Mens Indien i dag er verdens<br />
fjerdestørste vindmarked, peger prognoserne<br />
på, at Kina måske overtager den posi-<br />
tion. Nirmal K. Gupta ser dog ikke i kortene, at<br />
Kina vil udkonkurrere Indien som vindland.<br />
– Vi er meget omkostningsbevidste i Indien.<br />
Så jeg tror, at vi i Indien vil kunne blive ved<br />
med at konkurrere på kvalitet og omkostninger<br />
– også i forhold til Kina.<br />
Nirmal K. Gupta mener, at Indien vil udvikle<br />
sig til et eksportknudepunkt for vindindustrien<br />
i hele Syd- og Centralasien. Derfor bør også<br />
danske underleverandører til industrien være<br />
til stede i Indien, lyder hans pointe.<br />
– Det bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter<br />
at være til stede på det indiske<br />
vindmarked, siger Nirmal K. Gupta.<br />
Der er monteret vinger fra LM Glasfi ber på<br />
mere end hver tredje vindmølle i verden svarende<br />
til en produktion af mere end 95.000<br />
vinger siden 1978. LM Glasfi ber har i dag<br />
5.100 ansatte og er til stede i syv lande med<br />
produktion og service. Virksomheden omsatte<br />
sidste år på verdensplan for 2,5 milliarder kroner<br />
og forventer at sælge vinger for mindst 3,1<br />
milliarder kroner i 2007.
Vi skaber løsninger<br />
Eksport kræver en pålidelig og kompetent speditør<br />
Med 45 kontorer over hele verden, samt et verdensomspændende<br />
agentnet, er vi tæt på både kunder og leverandører og kan tilbyde<br />
alle transportformer til vands, til lands og i luften.<br />
Your Worldwide Transport Partner<br />
Blue Water Shipping | www.bws.dk
indien<br />
IT-udvikling med fl eksibilitet<br />
For Danske Bank var fl eksibilitet og skalérbarhed<br />
nøgleordene, da man for to år siden<br />
søsatte et sourcingprojekt i relation til bankens<br />
Udviklingsafdeling. Danske Bank ville<br />
have mulighed for at eskalere størrelsen<br />
af sin udenlandske afdeling meget hurtigt<br />
og undersøgte mulighederne i Kina, Indien<br />
og Østeuropa. Valget faldt på Indien, hvor<br />
banken i dag har tilknyttet 180 mand i Bangalore.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
Med 1.500 medarbejdere må man kategorisere<br />
Danske Banks IT-afdeling i Danmark som<br />
en af de større af slagsen efter dansk målestok.<br />
Men selvom man har en stor Udviklingsafdeling,<br />
kan der fortsat godt være situationer,<br />
hvor man har behov for hurtigt at kunne udvide<br />
medarbejderstaben. Det var baggrunden<br />
for, at Danske Bank for to år siden iværksatte<br />
et sourcingprojekt, fortæller Linda Olsen, afdelingsdirektør<br />
og ansvarlig for Danske Banks<br />
sourcingaftale i Indien.<br />
– Når man for eksempel køber banker op,<br />
som vi har gjort nogle gange de seneste år,<br />
er det vores strategi, at de får vores IT-systemer.<br />
I de situationer har vi behov for hurtigt at<br />
kunne skalere vores stab af IT-medarbejdere<br />
op. Vi ville gerne have en model med en udenlandsk<br />
leverandør som fl eksibelt kunne være<br />
en udvidet del af vores egen Udviklingsafdeling.<br />
Det er ikke outsourcing i traditionel forstand,<br />
men sourcing – en forlængelse af vores<br />
egen organisation. Selvfølgelig vil vi heller<br />
ikke gøre det dyrere end i Danmark og vil også<br />
gerne spare de penge, som vi kan, men det er<br />
ikke altafgørende. Det vigtige er muligheden<br />
for fl eksibilitet og skalérbarhed.<br />
Indien, Kina og Østeuropa<br />
Til at begynde med gennemførte banken en<br />
analyse på 11 lande, som blev snævret ind til<br />
Kina, Indien, Polen og Baltikum.<br />
– Vi fi k talt med en masse leverandører.<br />
Kina oplevede vi ikke som modent nok i forhold<br />
til de opgaver, som vi skal have løst. Til<br />
sidst sad vi tilbage med en leverandør fra Baltikum<br />
og to fra Indien. Valget faldt på ITC Infotech<br />
i Indien, da vi vurderede, at de ville være<br />
bedst til at imødekomme vores behov med<br />
for samarbejdsmodel og udviklingsressource,<br />
siger Linda Olsen.<br />
ITC Infotech har 2.000 ansatte, og de 180<br />
60<br />
Linda Olsen, afdelingsdirektør og ansvarlig for Danske Banks sourcing aftale i Indien, ser en række fordele<br />
ved selv at være fysisk tilstede på bankens kontor i Indien: – Det går meget hurtigere med at tage beslutninger<br />
og evaluere, når vi er fysisk tilstede, end hvis vi for eksempel skulle holde en masse videomøder.<br />
medarbejdere i regi af Danske Bank holder til i<br />
en stor moderne IT-park i Bangalore. Sammen<br />
med to andre danskere er Linda Olsen udstationeret<br />
i Indien til at styre Danske Banks kontrakt<br />
med ITC Infotech.<br />
– ITC Infotech har ansvaret for personale<br />
og personaleledelse, mens vi har det faglige<br />
ansvar for det arbejde, som udføres. Vi sikrer,<br />
at samarbejdet fungerer med Danmark og<br />
at ITC Infotech lever op til kontrakten. I det<br />
daglige kalder vi os selv for forbindelsesoffi<br />
cerer. Det går meget hurtigere med at tage<br />
beslutninger og evaluere, når vi er fysisk tilstede,<br />
end hvis vi for eksempel skulle holde<br />
en masse videomøder.<br />
Linda Olsen beskriver indiske IT-medarbejdere<br />
som teknisk gode og velkvalifi cerede.<br />
– Der kan dog ligge en udfordring i, at indiske<br />
it-medarbejdere skal være mere erfarne<br />
end vi er vant til, inden man bruger dem i analysearbejde.<br />
Mange er vant til at få specifi kationer<br />
og ikke skulle analysere selv.<br />
Udvidelse i Danmark<br />
I Danmark har it-medarbejderne taget godt<br />
imod de nye indiske kolleger, fortæller Linda<br />
Olsen.<br />
– Organisationen i Danmark er hurtigt gået<br />
ind i samarbejdet med de nye indiske kolleger,<br />
hvilket også afspejler sig i væksten i den indiske<br />
medarbejderstab. I marts i år var målet,<br />
at vi skulle være 50 indiske medarbejdere. Da<br />
var vi 99, og nu er der 180, siger Linda Olsen.<br />
De mange nye indiske medarbejdere har heller<br />
ikke betydet færre stillinger i Danmark.<br />
– Vi har netop søgt 95 nye IT-medarbejdere<br />
i Danmark, og det har ikke været meningen, at<br />
vores projekt i Indien skulle betyde færre medarbejdere<br />
i Danmark, siger Linda Olsen.<br />
Hun mener, at staben i Indien maksimalt vil<br />
kunne forvente at vokse til godt 250 medarbejdere.<br />
– Det er vigtigt, at vores organisation i Danmark<br />
også er i stand til at absorbere samarbejdet<br />
med Indien. Det handler om at fi nde<br />
en balance, og som det fungerer nu, er der en<br />
god balance. Vi har til fulde fået fl eksibilitet og<br />
skalérbarhed – vi har i Indien opnået præcist<br />
dét vi ville med vort sourcingsprojekt.<br />
fokus på socialt ansvar<br />
Da Danske Bank etablerede en aftale med<br />
indiske ITC Infotech, var det blandt andet en<br />
betingelse, at det indiske fi rma skulle leve op<br />
til samme krav, som Danske Bank stiller til sine<br />
samarbejdspartnere i Danmark.<br />
I forhold til medarbejderne har det blandt<br />
andet betydet, at de har været med på råd om<br />
den fysiske udformning af kontorerne, at der er<br />
indført medarbejdersamtaler, at der lægges vægt<br />
på kommunikation mellem ledere og medarbejdere<br />
samt efteruddannelse af medarbejderne. På<br />
miljøsiden har ITC Infotech blandt andet skulle<br />
redegøre for, hvordan de skiller sig af med gamle<br />
computere.
Genvej til øget eksport<br />
Udveksling af information, viden og erfaring er en nem og hurtig genvej til<br />
øget international afsætning. Det mærker medlemmerne i Dansk Eksportfore-<br />
ning, der er netværksorganisation for næsten 500 danske eksportvirksomheder.<br />
Virksomhederne er tilknyttet en eller flere branchesektioner, der samarbejder<br />
omkring eksportfremstød, fællesstande på internationale messer, delegationsbesøg,<br />
eksportmarkedsføring og salg. Sekretariatet varetager de praktiske opgaver<br />
forbundet med eksportaktiviteterne, så virksomhederne kan koncentrere<br />
ressourcerne omkring salgsarbejdet. Medlemskabet bidrager derfor både til udvikling<br />
af eksporten og øget effektivitet i virksomheden.<br />
Ring og høre mere om, hvilket udbytte din virksomhed kan få.<br />
Dansk Eksportforening<br />
Telefon 8681 3888 | export@export.dk | www.dk-export.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Bliv medlem af et eksportnetværk<br />
og øg effektiviteten!<br />
Netværkssektioner i Dansk Eksportforening<br />
■ Danish Airport Group<br />
■ Danish Cruise & Ferry Group<br />
■ Danish Energy Group<br />
■ Danish Export Marketing Group<br />
■ Danish Fishing Equipment Group<br />
■ Danish Food Processing Group<br />
■ Danish Marine Group<br />
■ Danish Marine Group China<br />
■ Danish Mining & Quarry Group<br />
■ Danish Postal & Logistics Group<br />
■ Danish Railway Group<br />
■ Danish Wind Energy Group<br />
www.dk-export.dk
indien<br />
62<br />
novo nordisk:<br />
FREMTIDEN<br />
LIGGER I<br />
INDIEN<br />
Danske Novo Nordisk har tocifrede vækstrater i Indien<br />
og fl yttede sidste efterår deres asiatiske hovedkontor<br />
fra Singapore til Bangalore.<br />
tekst og foto claus clausen<br />
Det karakteriske Novo Nordisk-logo med den blå Apistyr,<br />
et af de hellige dyr i oldtidens Egypten, er ikke til at<br />
tage fejl af, når man kommer ind i elevatoren i højhusbygningen<br />
Raheja Towers i Bangalore. Som i andre situationer,<br />
når man i udlandet møder et kendt dansk varemærke,<br />
føler man sig pludselig en lille smule hjemme.<br />
Velkomsten er da også hjertelig, da vi efter en lille køretur<br />
med elevatoren ankommer på 8. sal og møder Sanjeev<br />
M. Shishoo, Vice President for International Operations<br />
og Novo Nordisks asiatiske hovedkontor.<br />
Det er knap halvandet år siden – 1. april 2006 – at<br />
Novo Nordisk fl yttede deres regionale kontor for Asien<br />
fra Singapore til Bangalore.<br />
– Novo Nordisk har stor vækst i Indien. Det er det<br />
største og hurtigst voksende marked i regionen. Sam-<br />
tidig er der i Indien den nødvendige kritiske masse af<br />
dygtige folk. Derudover er Indien ikke bare et hjemmemarked<br />
men også en del af den globale økonomi. Derfor<br />
valgte vi Indien som base for vort asiatiske hovedkontor.<br />
Singapore har rigtig god infrastruktur og stor businessvenlighed,<br />
men Singapore har ikke den kritiske masse af<br />
dygtige folk, forklarer Sanjeev M. Shishoo.<br />
Skifte i livsstil<br />
Novo Nordisk har været i Indien siden 1993 og har kunnet<br />
følge, hvordan sygdommen diabetes er blevet stadig<br />
mere udbredt i Indien. Det har øget efterspørgslen på<br />
insulin, og Novo Nordisk har øget sit salg i Indien med<br />
over 20 procent årligt de seneste fem år.<br />
– Når økonomien forbedres, som det sker i Indien,<br />
sker der også et skifte i livsstil. Der er sket et dramatisk<br />
skifte fra min fars generation til min egen generation,<br />
når det for eksempel gælder madvaner. Den traditionelle<br />
indiske mad er gledet i baggrunden. Vi spiser mere ude<br />
på udenlandske restauranter, og vi får mere fast food og<br />
frituremad. Samtidig er det fysiske arbejde reduceret.
VI ER VILLIGE TIL AT DELE VORES VIDEN OMKRING DET INDISKE<br />
MARKED MED ENHVER DANSK VIRKSOMHED INDENFOR ”HEALT-<br />
CARE”, SOM MÅTTE ØNSKE AT ETABLERE SIG I INDIEN<br />
sanjeev m. shishoo · vice president for international operations og novo nordisks asiatiske hovedkontor<br />
Sanjeev M. Shishoo, Vice President for International Operations og Novo Nordisks asiatiske hovedkontor, fotograferet i Bangalores hektiske trafi k.<br />
Det anslås, at der i Indien er 46 millioner diabetikere, og at kun 1 ud af 30 indiske dibetikere modtager behandling.<br />
Min generation har netop taget en uddannelse med det sigte,<br />
at vi ikke skal udføre fysisk arbejde, så vi dyrker ikke engang<br />
motion mere. Det er altsammen medvirkende til, at stadig<br />
fl ere indere får diabetes, konstaterer Sanjeev M. Shishoo, der<br />
har været hos Novo Nordisk siden opstarten i Indien i 1993.<br />
63% af markedet<br />
Det anslås, at der i Indien er 46 millioner diabetikere, og kun<br />
1 ud af 30 indiske dibetikere modtager behandling. Novo Nordisk<br />
arbejder løbende på at informere inderne om sygdommen<br />
– blandt andet afholder et netværk af indiske læger hvert år<br />
godt 2.000 møder rundt om i Indien.<br />
Novo Nordisk sidder på 63 procent af det hurtigt voksende<br />
marked for insulin, mens udenlandske konkurrenter som<br />
Eli Lilly og Sanofi hver har omkring 10 procent af markedet.<br />
Resten deles af indiske kopiprodukter.<br />
– Udfordringen er ikke markedsandele. Som markedsledere<br />
er det vores ansvar og mål at øge hele markedet. Den tid jeg<br />
skal bruge på at fravriste Eli Lilly en procent, kan jeg bruge<br />
fortsættes side 64<br />
fakta om diabetes<br />
kortere levetid: Mænd mister 7,5 år af<br />
deres levetid. Kvinder 8,2 år.<br />
dobbelte risici: Dobbelt så stor risiko<br />
for at få en hjertesygdom.<br />
De der allerede har hjertesygdomme<br />
har dobbelt så stor risiko for at dø.<br />
Indien har omkring 46 millioner diabetikere,<br />
hvoraf 60 procent er over 50 år.<br />
I 2030 vil dette antal være vokset til<br />
80 millioner.<br />
63
indien<br />
meget bedre på at skabe viden om sygdommen. Det er<br />
vores fokus, siger Sanjeev M. Sishoo.<br />
Fokus på sundhed<br />
Sanjeev M. Shishoo oplever, at inderne som følge af bedre<br />
økonomi generelt er begyndt at bruge fl ere penge på helbredet.<br />
– Man kan se det på antallet af private sundhedsforsikringer,<br />
nye hospitaler samt udbredelsen af vaccinationer<br />
og fødselshjælp. Sundhedssektoren er kraftigt på vej.<br />
Når inderne får penge, bruger de også penge på deres<br />
familie – også når det gælder sundhed. Inderne har en<br />
stærk kultur med at give tilbage, når de har modtaget.<br />
Det kan for eksempel være til forældrene, som har betalt<br />
ens uddannelse, siger Sanjeev M. Shishoo, der selv har<br />
en uddannelse som farmaceut og en lederuddannelse på<br />
Indiens prestigefulde business school Indian Business<br />
School Kalkata bag sig.<br />
Sanjeev M. Shishoo opfordrer danske virksomheder<br />
indenfor til også at have øje for Indien.<br />
– De bør komme til Indien, hvis de ikke allerede er her.<br />
Fremtiden og mulighederne er her. Vi er i Novo Nordisk villige<br />
til at dele vores viden omkring markedet med enhver<br />
dansk virksomhed indenfor ”health care”, som måtte<br />
ønske at etablere sig i Indien. Der skal naturligvis ikke<br />
være nogen interessekonfl ikt, men det kan jeg heller ikke<br />
se, at der kan være, lyder tilbuddet fra Sanjeev M. Shishoo.<br />
64<br />
indere forlanger bedre sundhedssektor<br />
Indiens voksende middelklasse og økonomi har givet<br />
en øget interesse for sundhed og velfærd som igen<br />
har skabt en vækst indenfor den indiske sundhedssektor.<br />
Det anslås blandt andet, at Indien årligt har<br />
brug for 80,000 hospitalssenge frem til 2012 for at<br />
imødekomme efterspørgslen. Væksten i sundhedsektoren<br />
er ikke kun skabt af et stigende krav om<br />
kvalitet, men også af det stigende antal udlændinge<br />
som kommer til Indien for kvalitetsbehandling til en<br />
billigere pris.<br />
– På grund af den stigende efterspørgsel importeres<br />
der også meget udstyr, foruden det som bliver<br />
leveret af lokalindustrien. Det drejer sig ikke kun om<br />
laboratorieudstyr men også hjælpemidler og hospitalsudstyr.<br />
Der er stadig mange muligheder indenfor<br />
for eksempel engangsudstyr og hospitalssenge, siger<br />
Athmaram Sridhara Murthy, eksportrådgiver på det<br />
danske handelskontor i Bangalore.<br />
Den indiske sundhedssektor er domineret af den<br />
private sektor, som lige nu investerer 14,8 milliarder<br />
dollars årligt. Dette forventes at stige til 33,6 milliarder<br />
i 2012.<br />
Athmaram Sridhara Murthy er eksportrådgiver på det danske handelskontor i Bangalore.<br />
Han holder løbende kontakt til den indiske medicinalindustri og oplever, at også<br />
danske leverandører er ved at få øje på mulighederne i den indiske sundhedssektor.<br />
medicinalindustri på højde med usa og europa<br />
Danske virksomheder kan med fordel outsource deres forskning og udvikling til<br />
Indien, men også danske leverandører og producenter af laboratorie- og testudstyr<br />
kan udnytte mulighederne for at sælge deres produkter.<br />
Indien kan bryste sig af en udviklet medicinalindustri, som er på højde med<br />
USA og Europa. Indien har en lang historik med produktion af medicin, hvilket<br />
har ført til god erfaringsbase, der kan bygges videre på. Desuden har Indien et<br />
veludviklet uddannelsessystem, som hvert år genererer dygtige folk indenfor<br />
medicinalindustrien.<br />
Mange store internationale pharmavirksomheder som GSK, Astra Zeneca, Eli<br />
Lilly og danske Lundbeck er da også allerede tilstede i landet. Kvalitetssystemet<br />
i Indien fungerer efter internationale standarder, og Indien er det land udenfor<br />
USA som har fl est ansøgninger til FDA-godkendelse (Food and Drug Administration,<br />
red). Den indiske medcinalindustri foretager samtidig mange forsøg i de<br />
såkaldte ”tre testfaser”, – blandt andet fordi industrien kan drage fordel af en<br />
stor befolkning, hvorfra man let kan fi nde egnede testgrupper.<br />
-– I forhold til mange andre lande er Indien unikt på medicinalområdet, da det<br />
ikke kun er udsigten for salg, som er tilstede i landet men også en chance for<br />
at udnytte muligheden for at forske, udvikle og producere, fortæller Athmaram<br />
Sridhara Murthy, eksportrådgiver på Handelskontoret i Bangalore.<br />
Han holder løbende kontakt til den indiske medicinalindustri og oplever,<br />
at også danske leverandører er ved at få øje på mulighederne i den indiske<br />
sundhedssektor.<br />
– Vi har haft succes med salgsture i Indien, hvor vi hjalp danske underleverandører<br />
med at skabe den første kontakt til potentielle kunder. Vi har også<br />
assisteret danske virksomheder i forhold til valg af leverandører både til at<br />
producere ingredienser men også færdigpakkede produkter. Så der er ved at<br />
komme opmærksomhed på mulighederne, siger Athmaram Sridhara Murthy.<br />
Den indiske medicinalindustri vokser årligt med ni procent, og er det andet<br />
største marked i Asien efter Kina.
Spar penge på telefoni og bredbånd<br />
med DEGA’s foreningsaftaler med TDC!<br />
• Mobilrabatter op til 30% (til udlandet 25%).<br />
• Fastnetrabatter op til 36%<br />
(til udlandet op til 38%).<br />
• Halvér minutprisen på opkald fra fastnet<br />
til egne mobiltelefoner.<br />
i samarbejde med<br />
• Husk at få en smart og billig telefon med,<br />
når du tilmelder dig.<br />
Se www.fdenetshop.dk<br />
• 12% rabat på TDC Bredbånd Professionel.<br />
Ring på tlf. 7430 3384 og hør, hvor meget du kan spare!<br />
FDE Service Partner A/S<br />
Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . fde@fde.dk . www.fde.dk . www.fdenetshop.dk<br />
DEGA annonce.indd 1 26-03-2007 14:16:25<br />
65
Danish Exporters<br />
International markedsføring, der virker<br />
Bliv fundet af internationale indkøbere på<br />
Danmarks officielle eksportmarkedsplads<br />
Få nye kontakter med DanishExporters.dk<br />
DanishExporters.dk har over 100.000 unikke brugere fra hele verden, der hver<br />
måned søger efter danske leverandører. Du kan sikre, at det er dig, de finder, når de<br />
søger efter dine produkter og ydelser – og det gør du ved at blive en del af Danish<br />
Exporters.<br />
Synlighed på det globale eksportmarked<br />
Vi har gjort Danish Exporters let<br />
tilgængelig med et søgefelt på de<br />
danske ambassaders hjemmesider. er.<br />
Det gør Danish Exporters’ annoncører er<br />
endnu mere synlige på det globale le<br />
marked.<br />
Bliv annoncør<br />
Vil du vide mere om, hvordan du kan an<br />
markedsføre dig internationalt gennem m<br />
Danish Exporters, så kontakt Krak på tlf. lf.<br />
4595 6500 eller mail export@krak.dk.
COMMITTED. RESULTS-ORIENTED.<br />
We champion your ideas.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
www.hsh-nordbank.dk
Eksportfokus<br />
Postbox 7777<br />
7000 Fredericia<br />
Maskinel Magasinpost<br />
Id. nr. 42122