eksportfokus

eksportfokus 

0407 

overskud 

efter tre år 

i slovakiet 

Stadig fl ere virksomheder vælger at outsource 

en del af produktionen til udlandet. 

For direktør Torben Strand (billedet), DKI 

Plast, er en ny fabrik i Slovakiet blevet en 

succes. Eksportfokus har taget pulsen på 

outsourcing til destinationerne Letland, Vestbalkan, 

Ukraine, Bangladesh og Slovakiet 

side 16-27 

stort eksportpotentiale 

for dansk energiteknologi 

side 14 

indien stormer frem 

Med en høj stabil vækst er Indien i dag en af verdens mest 

dynamiske økonomier. Med en befolkning på lidt over en 

milliard og en købedygtig middelklasse på cirka 300 millioner, 

udgør Indien et attraktivt marked for danske virksomheder. 

Stor reportage fra Indien 

side 32-64 

PARIS BANGALORE ATHEN NEW DELHI JAKARTA BAGDAD TEHERAN DUBLIN VERDEN VENTER

Situation Produktionen kører optimalt 

Ønske Ligeså effektiv valutastyring 

Løsning Markets Online 

Jesper Stolbjerg / Økonomidirektør 

Markets Online giver dig overblik, før du handler valuta. Du kan følge kursudviklingen 

her og nu og får desuden nem og hurtig adgang til historisk markedsinformation. 

Du kan handle valuta (spot, termin og swap) inden for åbningstiderne på børserne 

– hovedvalutaer kan handles døgnet rundt. Du kan også handle med obligationer og 

får adgang til de 12 førende aktiemarkeder. 

Markets Online er en integreret del af officebankingsystemet Business Online. Du 

bestemmer selv, hvilke funktioner den enkelte medarbejder skal have adgang til. Hver 

bruger får en personlig autorisation, ligesom alle data mellem bank og virksomhed er 

sikret med en digital signatur. 

Læs mere om Markets Online og Business Online på www.danskebank.dk/erhverv

indhold 

> markedsnoter 

Blandt andet om miljømesse i USA, byggemesser i 

Storbritannien samt eksport til EM 2012 i Ukraine 

og Polen. 

side 5-9 

> global networking 

Stadig fl ere virksomheder er opmærksomme på, at 

de med Udenrigsministeriets ambassadører har et 

stort globalt netværk at trække på. 

side 12-13 

> klimatopmøde med eksportpotentiale 

side 14 

fokus på outsourcing 

■ Uddanner personale i Bangladesh 

■ Outsourcing til Slovakiet en succes 

■ Vestbalkan vil tiltrække investeringer 

■ Medarbejderne kan overtage fabrikken 

side 16-27 

> dansk innovationscenter åbner i shanghai 

side 28-29 

> danske modedesignere indtager new york 

side 30-31 

tema om indien 

■ Tid at fokusere på Indien 

■ Bangalore: Indiens svar på Silicon Valley 

■ IT-udvikling med fl eksibilitet 

■ Stort marked for vindenergi 

side 32-64 

0407 

indien – stort uudnyttet marked 

Indien anno 2007 rummer en befolkning på mere end én milliard 

og en hurtigt voksende middelklasse, som gør Indien til 

et stadig mere attraktivt marked for udenlandske virksomheder. 

Imponerende vækstrater – for tiden på over ni procent, 

stigende udenlandske investeringer, voksende samhandel 

og øget forbrug. Det bør få danske virksomheders øjne op 

for Indien i en endnu højere grad end tidligere. 

Indien er i dag ikke længere kun billig arbejdskraft og 

løsning af rutinemæssige IT-opgaver. Et voksende antal 

udenlandske virksomheder er nu begyndt at fl ytte dele af 

deres forskning og udvikling til Indien. Det gælder blandt andet inden for sektorer som 

IT, Life Science og telekommunikation. Indien er ved at blive til et højteknologisk land 

med kompetente virksomheder og en højt uddannet arbejdsstyrke. 

Samtidigt står Indien på tærsklen til et forbrugsboom. Den hastigt voksende middel- 

og overklasse ønsker i stigende omfang at bruge penge på udenlandske produkter. 

Denne udvikling har allerede fået en lang række udenlandske fi rmaer til at rette fokus 

mod Indien, og samtidig er fl ere af Indiens største industrikoncerner nu også på vej ind i 

detailsektoren med betydelige investeringer. 

Indiens hastige udvikling er dog ikke uden problemer. Den indiske infrastruktur – veje, 

lufthavne, havne, el og vand – kan slet ikke følge med, og Indien er de kommende år 

nødt til at investere store summer, hvis den høje vækst skal kunne opretholdes. Miljøet 

lider i stigende grad også under den høje økonomiske vækst, og store dele af den 

indiske befolkning har fortsat ikke stabil adgang til rent drikkevand og sanitet. 

Markedsmulighederne i Indien er således mange, hvad enten man ser på de positive 

eller negative effekter af Indiens høje økonomiske vækst. Og fl ere af de muligheder 

der byder sig, er inden for områder hvor danske virksomheder har velkendte styrkepositioner. 

Indien opfattes fortsat af mange virksomheder som et vanskeligt tilgængeligt og 

meget bureaukratisk land. Det er fortsat gældende inden for visse områder. Indien har 

dog siden begyndelsen af 1990’erne blandt andet løbende reduceret importtolden for de 

fl este produkter og lettet adgangen for udenlandske virksomheders etablering i Indien. 

Hvorvidt den indiske regerings målsætning om en bæredygtig økonomisk vækst på 

10 procent eller mere inden for de næste par år er realistisk er dog nok tvivlsomt. Ikke 

mindst manglerne i den indiske infrastruktur vil gøre det svært at nå målet. Dermed ikke 

sagt at Indiens væksteventyr er i fare – ting tager blot lidt længere tid i verdens største 

demokrati. 

At begive sig i kast med Indien kræver ressourcer og en langsigtet strategi, men Indien 

vil i de kommende år udgøre et af de mest interessante markeder i verden, og det vil 

være en fejl, hvis ikke fl ere danske virksomheder får del heri. 

Den danske ambassade i New Delhi og Handelskontoret i Bangalore står klar med 

råd, vejledning og ekspertise til danske virksomheder, der ønsker at tage del i Indiens 

væksteventyr. 

Ole Lønsmann Poulsen 

ambassadør, indien

mød en eksportrådgiver 

september 

03.-07. USA Lene Sjørslev Andersen 

12.-14. Singapore Anthony Chee-Hong-Leong 

17.-27. Slovienien, Østrig Hans Peter Kay 

17.-28. Argentina Jacob Bachmann 

24.-28. Malaysia Bo Mønsted 

24.-28. Indien Harish Muthanna 

24.-28. Singapore Martin Just Pedersen 

oktober 

1.-12. USA Søren Nedergaard 

22.-02. november Indien Sune Kjeldsen 

tilmelding på www.eksportraadet.dk 

4 

Verdens førende business 

to business database 

• Find relevante kunde- og 

leverandøremner i mere end 

70 lande 

• Find producenter, distributører 

og serviceydere af et 

givent produkt/serviceydelse 

• Find opdaterede kontaktpersoner 

• Find konkurrenter af et specifikt 

produkt/serviceydelse 

Prøv et gratis 

demopassword til 

KOMPASS 

www.kompass.dk · kompass@kompass.dk · Tlf. 45 46 09 10 

nr. 4/2007 

eksportfokus udgives af 

danmarks eksportråd 

Udenrigsministeriet 

Asiatisk Plads 2 

1448 København K 

Telefon: 33 92 00 00 

ansvarshavende for eksportfokus 

Ambassadør, Chef for Eksport og 

Internationalisering 

Jarl Frijs-Madsen 

abonnementsservice 

Oxygen Media Service 

Postbox 865 

2400 København NV 

eksportfokus@oxygen.dk 

Telefon +45 38 16 80 18 

(Hverdage ml. 9–13) 

Fax +45 39 16 26 17 

annoncer 

DG Media as 

Telefon: 70271155 

Telefax: 70271156 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

www.dgmedia.dk 

redaktion 

Redaktør Claus Clausen 

Signe Jønsson 

Jørgen Ebbe Christensen 

Line Langoni Leonhard 

design produktion og tryk 

Datagraf Auning AS 

Salogruppen A/S 

danmarks eksportråds hjemmeside 

www.eksportraadet.dk 

Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for 

oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt 

efter nærmere aftale med redaktionen. 

ISNN 1601-4669 

Kontrolleret oplag: 9.585 

i perioden 1. juli 2005 – 30. juni 2006 

Kontrolleret af

markedsnyt 

Den grønne bølge er over USA og afføder en stigende lovgivning inden for miljø- og energiområdet og 

ikke mindst en stor efterspørgsel på energiteknologi. 

miljømesse i usa 

I USA er der en stigende lovgivning på miljøog 

energiområdet, og det afspejler sig også 

i udbuddet af miljømesser. I foråret 2008 

afholdes Nordamerikas største miljømesse 

for affald og genbrug i Chicago. 

Den grønne bølge er over USA og afføder 

en stigende lovgivning inden for miljø- og 

energiområdet og ikke mindst en stor efterspørgsel 

på energiteknologi. Store amerikanske 

fi rmaer tænker på miljøvenlig emballage 

og fornuftig affaldshåndtering, hvilket også 

viser sig i et voksende antal af miljømesser. 

På en af de store Nordamerikanske messer 

for affald og genbrug i Chicago i foråret 

2008 vil det danske Handelskontor i Atlanta 

arrangere en dansk fællesstand. Messen 

henvender sig både til købere i den offentlige 

og private sektor. 

Nye love, som er på vej i USA, sigter 

blandt andet mod, at fi rmaer kan opnå skattelettelser 

ved at implementere miljøvenlige 

løsninger i produktionen. 

yderligere information 

Det danske Handelskontor i Atlanta 

Telefon: +001 404 588 1588 

E-mail: admin@atlanta.tcdnet.dk 

Hjemmeside: www.dtcatlanta.um.dk 

Pedalkraften vinder 

frem i Chile 

I Chile er utilfredsheden med den offentlige 

transport stor, og med anlæggelse 

af fl ere cykelstier er de tohjulede ved at 

vinde indpas i heksekedlen Santiago. 

Utilfredshed med det offentlige transportsystem 

i Santiago og fl ere kampagner 

fra Chiles nationale trafi ksikkerhedsråd 

Conaset har øget interessen for cyklen som 

transportmiddel. Samtidig har fl ere interesseorganisationer 

gennem de seneste år 

lagt pres på Chiles regering for at forbedre 

forholdene for cyklister i Santiago, hvilket 

har fået regeringen til at afsætte et beløb 

svarende til 100 millioner amerikanske dollar 

til at anlægge mere end 1.000 kilometer 

cykelsti i byen frem til 2010. 

Stor import af cykler 

I løbet af en fi rårig periode er cykelimporten 

steget med 50 procent, og i første kvartal 

af 2007 er salget steget med 40 procent 

i forhold til sidste år. 

I 2005 blev der solgt omkring 544.000 

cykler i Chile, hvoraf cirka 82 procent blev 

importeret – hele 88 procent fra Kina. 

Selvom cykellandet over alle, Kina, har sat 

sig godt på cykelmarkedet i Chile, vurderer 

den danske ambassade i Chile, at der er 

plads til danske eksportører. I takt med de 

gunstige økonomiske tider i Sydamerika, 

får også de unge chilenere fl ere penge mellem 

hænderne – som de gerne investerer i 

en jernhest og godt tilbehør. 


Danmarks ambassade i Santiago 

Telefon: +56 2 941 51 00 

E-mail: sclamb@um.dk 

Hjemmeside: www.ambsantiago.dk 

> 

5

polfoto 

markedsnyt 

Den britiske premierminister Gorden Brown annoncerede i juni et lovforslag om opførelse af tre 

millioner nye boliger inden 2020. Størstedelen af de nye boliger skal være bæredygtige og CO2neutrale. 

Her er det eksklusive lejligheder ned til Themsen med Tower Bridge i baggrunden. 

Byggemesser i Storbritannien 

Danske virksomheder har mulighed for at 

deltage i danske fællesstande på britiske 

byggemesser. 

Den danske ambassade i London arrangerer 

en dansk fællestand på byggemessen 

Interbuild. Interbuild er Storbritanniens 

største byggemesse og afholdes i Birmingham 

den 28. oktober - 1. november 2007. 

På grund af den store forhåndsinteresse 

arrangeres der i år to danske fællestande 

på messen med fokus på bæredygtige 

6 

byggematerialer, dansk arkitektur og 

lavenergihuse. 

På byggemessen Ecobuild i London 

i februar 2008 arrangerer den danske 

ambassade i London ligeledes en dansk 

stand. Messen har fokus på grønt byggeri 

og bæredygtige miljøløsninger. 


Danmarks ambassade i London 

Eksportrådgiver John Jacobsen 

Telefon: + 0044 (0) 207 333 0223 

E-mail johjac@um.dk 

Den polske regering har sat fokus på EU's målsætninger 

om, at energiforbruget skal være reduceret med 20 procent 

i år 2020 og erstattes af vedvarende energi. Her er det en 

vindmøllepark i Lisewo i det nordlige Polen. 

energimesse 

i polen 

I efteråret arrangerer den danske ambassade i Polen 

en fællesstand på energimessen Poleko. Polen har 

travlt med at følge op på EU’s målsætning om at reducere 

energiniveauet, og efterspørgslen på energiteknologi 

er derfor stor. 

I dagene den 20.-23. november arrangerer den danske 

ambassade i Polen en fællesstand for danske virksomheder 

på POLEKO-messen i Poznan. Foreløbig er 10 

danske virksomheder tilmeldt, og der er plads til fl ere. 

Energi og miljø ligger i øjeblikket højt på dagsordenen 

i Polen, og som følge af den industrielle vækst i 

landet forventes energiforbruget at stige med 40 procent 

over de næste ti år. Den polske regering har derfor 

fokus på EU's målsætninger om, at energiforbruget skal 

være reduceret med 20 procent i år 2020 og erstattes af 

vedvarende energi. 

Ved siden af deltagelse på messer, har den danske 

ambassade også taget initiativ til at iværksætte pressedækning 

for at gøre opmærksom på Danmarks 

kompetencer inden for energi- og miljørigtige løsninger, 

affaldshåndtering og teknisk know-how. Hensigten er at 

få sat fokus på danske spidskompetencer op til klimatopmødet 

i København i 2009. 


Danmarks ambassade i Polen 

Eksportrådgiver Allan E. Mortensen 

Telefon:+48 22 565 29 18 

E-mail: allmor@um.dk 

polfoto

seminar om sundhedssektoren i tyskland 

For danske eksportører betyder den nye sundhedsreform 

i Tyskland markedsændringer. 

Derfor inviterer Generalkonsulatet i München 

og Danmarks Eksportråd til et seminar om 

tysk sundhed. Seminaret afholdes i Udenrigsministeriet, 

København i oktober. 

Den tyske sundhedsreform trådte i kraft 

d. 1. april i år og har indfl ydelse på mange 

områder inden for sundhedssektoren, især på 

læge- og hjælpemiddelområdet. 

Seminaret vil blive indledt med en grundig 

introduktion til det tyske sundhedssystem, 

hvorefter deltagerne har mulighed for at 

vælge mellem et modul om det tyske farmaceutiske 

marked eller et modul om hjælpemiddelsektoren. 

Desuden byder seminaret på deltagelse fra 

eksperter fra det tyske sundhedsvæsen, det 

tyske sundhedsministerium og den farmaceutiske 

industri. 

Har I brug for en proceskonsulent, eksportudvikler 

og igangsætter? 

Virksomhedskonsulent søger en liniefunktion. 

Stor erfaring i: 

• Markeds- og virksomhedsstrategier, planlægning og implementering 

• Ledelse og gennemførelse af forandringsprocesser af næsten enhver art og tilsnit 

• Optimering og styring af datterselskaber og agenter i udlandet 

• Internationalisering og markedsanalyser 

• Salgstræning og intern personaleuddannelse 

• Gennemførende EU exportsalg: BtB og BtC, partnersalg og Key Account 

• Produktmanagement: fra teknologien til kunderne 

International erfaring og solid uddannelse 

Jeg går efter et leder / projektlederjob i en succesfuld, vækstorienteret virksomhed, 

gerne markedsledende eller med ønsket om at blive det og evt. med filialer/ 

datterselskaber i udlandet. Geografisk placeret i Nord-, Østjylland eller Kbh. C. 

26 36 20 69 - sus@suscipio.com 

Skaber strategiske resultater. 

Seminaret fi nder sted torsdag d. 11. oktober 

2007 i Udenrigsministeriet, København, og 

tilmeldingsfrist er den 22. september. 

Spørgsmål og tilmelding rettes til eksportrådgiver 

Judith Niehaus, det danske Generalkonsulat 

i München, telefon: 0049 89 54 58 

54 12 eller mail judnie@um.dk. 

Susanne Johansson 

Uddannelse: 

Cand. negot. (Master of 

Science in International Business, 

Language and Culture) 

Økonomi og Sprog, Université 

Libre de Bruxelles 

Top Governance, Business Institute, 

Aalborg 

Sprog: fransk og engelsk på forhandlingsniveau 

og skandinavisk. 

se www.suscipio.com for profil. 

> 

7

markedsnyt 

Eksport til EM 2012 

i Ukraine og Polen 

polfoto 

Der er fem år til. Men allerede nu er Polen og 

Ukraine i gang med at forberede europamesterskaberne 

i fodbold 2012. For landene er 

det forbundet med stor prestige, og for udenlandske 

virksomheder betyder det øgede eksportmuligheder. 

I modsætning til lande med 

mere udviklede økonomier, er det nødvendige 

investeringer, der skal til for at bringe landene 

op på en høj standard ganske betydelige. 

En stor sportsbegivenhed er forbundet med 

mange investeringer: Der skal bygges lufthavne, 

hoteller, stadions, sportsfaciliteter, veje med 

mere. Typisk vil der blive tale om nye projekter 

frem for renoverings- og moderniseringsplaner. 

På nuværende tidspunkt er der ingen samlet 

oversigt over de nødvendige investeringer, men 

et skøn lyder på 50 milliarder Euro. 

8 

Ambassaden i Kiev planlægger et informationsseminar 

i København i efteråret om 

markedsmulighederne i forbindelse med EM 

2012. 


Danmarks ambassade i Kiev 

Telefon: +380 44 200 1260 

Hjemmeside: www.ambkyiv.um.dk 

E-mail: ievamb@um.dk 

Den danske ambassade i Warszawa 

Ul. Rakowiecka 19 

02-517 Warszawa 

E-mail: wawamb@um.dk 

www.ambwarszawa.um.dk 

MÅL! Det seneste europamesterskab i fodbold blev afholdt i 2004 i Portugal. Her blev Grækenland som 

bekendt europamestre ved at slå værtsnationen Portugal med 1-0 i fi nalen, og på billedet har Grækenlands 

Angelos Charisteas, (øverst til venstre), netop bragt Grækenland foran. Næste år er der EM i fodbold 

i Schweiz og Østrig, mens Polen og Ukraine er værtslande i 2012. EM 2012 betyder allerede nu store 

investeringer i Polen og Ukraine. 

Ukraine bliver 

gennemsigtig 

Økonomiske oplysninger om 

ukrainske fi rmaer bliver offentlige, 

og dermed bliver Ukraine 

et mere tilgængeligt marked for 

danske virksomheder. 

Danske virksomheder har længe 

haft store interesser i Østeuropa, 

men i forhold til Ukraine gør det 

særlige forhold sig gældende, 

at man ikke har kunnet trække 

regnskabsoplysninger på 95 

procent af landets virksomheder. 

Det har gjort det svært at 

bedømme betalingsevnen hos 

ukrainske samarbejdspartnere. 

Men det problem er netop blevet 

løst. Det er nu muligt at 

hente regnskabsoplysninger om 

samtlige registrerede ukrainske 

selskaber, idet alle har indberetningspligt 

fra 2006 regnskabet. 

Formelt set er stort set alle 

ukrainske regnskaber derfor 

offentligt tilgængelige fra 1. juli 

2007. Et centralt online register 

er stadig under udarbejdelse, 

men man kan allerede nu sende 

forespørgsler til de lokale registraturer 

og mod symbolske 

beløb få tilsendt regnskabsoplysninger. 

Ambassaden i Kiev planlægger 

et informationsseminar i København 

i efteråret om markedsmulighederne 

i forbindelse med EM 

i fodbold 2012. 


Danmarks ambassade i Kiev 

Telefon: +380 44 200 1260 


Hjemmeside: 

www.ambkyiv.um.dk

claus clausen 

Vestbalkan: Et nyt modemarked 

Shopping i Zagreb, Kroatien. 

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien 

er lande, som mange danskere forbinder med 

krig og ødelæggelse, men i dag har landene et 

dynamisk forbrugermarked med stor efterspørgsel 

på modetøj og sko. Men danske eksportører har 

endnu ikke fået øjnene op for det nye eksportmarked. 

Danmarks Eksportråd i Zagreb afholder i 

samarbejde med de øvrige nordiske ambassader i 

oktober en fælles nordisk event med fokus på innovation 

og design – Nordic Days. 

De større byer på Vestbalkan emmer af caféliv 

og et rigt shoppingliv. De store internationale 

brands er allerede repræsenteret i regionen, til 

gengæld lader de danske brands vente på sig med 

undtagelse af et par enkelte forretninger i Zagreb. 

– Situationen i dag er den, at folk fra de større 

byer på Vestbalkan vægter deres ydre image 

meget højt, og det er derfor vigtigt at gå ’rigtigt 

klædt’, siger Ricki Toftelund Larsen, der er regional 

koordinator for Danmarks Eksportråds Vestbalkan 

samarbejde. Han understreger, at der specielt 

er gode muligheder for afsætning af modetøj til 

kvinder i alderen 20-50 år, tøj og fodtøj til børn 

samt ikke mindst udendørs og sporty casualwear. 

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt cirka 

ti danske modetøjsvirksomheder til Nordic Days, 

og yderligere samme antal har udvist interesse. I 

forbindelse med afholdelsen af Nordic Days messen 

anbefaler Danmarks Eksportråd Vestbalkan, 

at der på forhånd arrangeres møder med potentielle 

partnere på markederne, således at messen 

ikke alene bliver et udstillingsvindue. 

– I umiddelbar forlængelse af Nordic Days 

messen kunne det være en idé at foretage en for- 

retningstur til større byer i regionen som Beograd, 

Novi Sad, Sarajevo og Tirana for at få et indtryk 

af markederne og konstatere mulighederne ved 

selvsyn, siger Ricki Toftelund Larsen. 

– Det går rigtigt stærkt i modetøjsbranchen, 

men Vestbalkan synes desværre at være lidt glemt 

af de danske virksomheder i den sammenhæng. 

Den samlede import af modetøj, sko og tekstiler 

til regionen er på 10,5 milliarder danske kroner, 

hvoraf dansk eksport kun udgør under en procent. 

Den danske ambassade i Kroatien opfordrer 

danske fi rmaer til at lægge en Vestbalkan strategi 

i forlængelse af virksomhedernes Østeuropa 

strategi. Ambassaden peger på, at forbruget på 

Vestbalkan er stærkt stigende. I alle større byer i 

regionen skyder nye storcentre op. Derudover er 

der en meget stor turistsektor særligt i Kroatien og 

Montenegro, og samtidig er stimen af krydstogtskibe 

i Vestbalkan med til at stimulere forbruget. 

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og 

Serbien har i gennem de seneste tre år haft 

vækstrater på mellem 4 og 9 procent, og denne 

udvikling afspejles også i et stigende forbrug. 

Serbien har den største omsætning af tøj, sko 

og tekstiler på 3 milliarder kroner, tæt fulgt af 

Kroatien med en omsætning på 2,9 milliarder og 

Bosnien-Hercegovina med en omsætning på 2,8 

milliarder kroner 

Danmarks Eksportråd Vestbalkan kan være 

behjælpelig med markedspenetrering i regionen. 

For eksempel udføres markedsanalyser, 

kortlægning af emerging shopping malls, partnersøgning, 

hjælp til etablering af selskab eller 

personalesøgning. 

yderligere information: 

Regional koordinator Ricki Toftelund Larsen 

Danmarks ambassade i Zagreb 

Telefon: +385 1 492 4540 

E-mail: offi ce@dtczagreb.hr 

Hjemmeside: www.dtczagreb.um.dk 

fokus på dansk design til kroatien 

Scandinavian Design Beyond The Myth 

periode: 23.09.07 - 18.11.07 

arrangør: Det Nordiske Ministerråd og de 

nordiske ambassader i Kroatien 

internet side: www.scandesign.org 

form: Udstilling af skandinavisk design på 

”Museum for Applied Arts and Crafts” i Zagreb 

Design Seminar 

periode: 20.10.07 

arrangør: Det kroatiske design center 

og de nordiske ambassader i Kroatien 

internet side: www.hdc.com.hr 

form: Seminar for kroatiske virksomheder 

om skandinavisk design 

Nordic Days in Croatia 2007 

Fremstødet ’Nordic Days in Croatia’, som afholdes 

i Zagreb, har i år fokus på innovation og design. 

På fremstødet deltager virksomheder fra hele 

regionen: Slovenien, Bosnien-Hercegovina, 

Serbien og Montenegro. 

Inden fremstødet kan de deltagende virksomheder 

via hjemmesiden www.nordicdays.info 

eller ved at kontakte ambassaden lægge en plan 

for hvilke lokale virksomheder, distributører og 

agenter, de ønsker at mødes med. 

periode: 29.10.07 - 30.10.07 

arrangør: Den dansk, norske og fi nske ambassade 

samt Det Nordiske Handelskammer i Kroatien 

internet side: www.nordicdays.info 

kontakt 

Ricki Toftelund Larsen på den Danske 

Ambassade i Zagreb for mere information. 

Tlf. +385 1 492 4540 eller 

offi ce@dtczagreb.hr 

9

10 

Dansk eksport i kraftig vækst på fjernmarkeder 

af cheføkonom jacob warburg 

danmarks eksportråd 

Den danske vareeksport steg kraftigt i 

2005 og 2006 og stigningen er fortsat ind 

i første halve år af 2007, om end på et 

noget lavere niveau. Når der ses bort fra 

energieksporten, blev toppen på vækstkurven 

nået i marts 2006 med en vækst 

på næsten 12 procent, og væksten er nu 

nede på godt 4 procent på årsbasis. Det 

tyder på, at dansk eksport fortsat er konkurrencedygtig 

på trods af en hurtigere 

stigning i lønomkostningerne herhjemme 

end i udlandet og at det især er mangel 

på kapacitet, som hindrer en endnu stærkere 

vækst. 

Den fortsatte vækst udmærker sig 

også ved, at energieksporten i modsætning 

til sidste år har ydet et stort negativt 

bidrag. Væksten i første halvår af 2007 

skyldes derfor en fortsat stærk afsætning 

af industri- og landbrugsvarer. 

Mens det i 2006 i høj grad var EU-landene, 

som trak væksten i dansk vareeksport, 

har det i 1. halvår 2007 været markederne 

udenfor EU. Det er udtryk for en 

godt diversifi ceret og professionel eksportsektor, 

at den lavere vækst på nærmarkederne 

bliver kompenseret af øget 

vækst på fjernmarkederne. 

Den kraftige vækst udenfor EU kan især 

tilskrives en stærkt forøget afsætning i 

USA, Kina, Rusland og Australien. 

Kina: 40 procents vækst 

I Kina har væksten i de seneste fem 

måneder været hele 40 procent i forhold 

til samme periode sidste år, og her er det 

ligeledes industrieksporten over en bred 

kam, som har trukket. Udviklingen i Kina 

er særlig positiv, fordi dansk eksport de 

seneste par år har haltet bagud med en 

årlig vækst på kun cirka otte procent Selv 

om dette kan se ganske pænt ud, så er 

det i et land som Kina, med en årlig stigning 

i importen på op mod 30 procent, 

slet ikke nok til at følge med vores konkurrenter. 

Men muligvis er strømmen nu 

vendt, og i hvert fald er dansk eksport 

buldret frem på det kinesiske marked i 

den første del af 2007. 

Australien: 38 procents vækst 

Også i Australien kan der noteres væsentlige 

eksportsucceser. Samlet er vareeksporten 

steget 38 procent i de første fem 

måneder af 2007 i forhold til samme periode 

sidste år, og her er det er de senere 

års succes for vindmøller og kødvarer, 

som trækker. Potentialet er fortsat stort 

på det australske marked, som oplever 

god vækst og høj efterspørgsel. 

USA: 15 procents vækst 

I USA har væksten i vareeksporten været 

15 procent i 1. halvår 2007 på trods af, at 

den amerikanske dollar har været faldende 

igennem hele perioden og i de første 

seks måneder af 2007 ligget omkring 10 

procent lavere end i 2006. Hermed fortsætter 

danske eksportvirksomheder de 

senere års succes på det amerikanske 

marked. Siden slutningen af 1980’erne 

har der ellers været en tæt sammenhæng 

mellem udviklingen i dollarkursen og den 

danske eksport til USA. Men i 2005 blev 

denne sammenhæng brudt, og dansk 

eksport voksede markant i både 2005 

vækst i dansk vareeksport i 2006 og 1. halvår 2007 med og uden energivarer, pct. 

Alle varer Energivarer Varer ekskl. energi 

Hele 2006 8,9% 21,9% 7,4% 

1. Halvår 2006 13,7% 41,9% 10,4% 

1. Halvår 2007 1,1% -19,0% 4,1% 

kilde: danmarks statistik og beregninger fra danmarks eksportråd 

vækst i dansk eksport, ekskl. energivarer 

% 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2006 2007 1. Halvår 

■ EU-lande ■ Ikke EU-lande 

og 2006 på trods af en fl ad dollarkurs. 

Denne tendens er nu fortsat ind i 2007 

og tegner et billede af stærke markedspositioner 

for danske produkter i USA, 

hvor det især en øget afsætning af lægemidler, 

maskiner til industrien og vindmøller, 

som vejer tungt til. 

Rusland: 8 procents vækst 

I Rusland, hvor dansk vareeksport tordnede 

frem i 2006 med en vækst på 32 

procent – især som følge af en fordobling 

af kødeksporten, som er den største 

varegruppe – har væksten i 1. halvår 

har været mere moderate 8 procent. Den 

lavere vækst kan dog vendes til noget 

mere positivt, da den især skyldes et fald 

i afsætningen af lægemidler og kødvarer, 

som imidlertid kan nå at tage revanche 

i sidste halvdel af 2007. I givet fald vil 

også det russiske eksportmarked kunne 

komme op på mere respektable 20-25 

procent i forhold til 2006. 

Lyse udsigter i 2007 

Den resterende del af 2007 ser også 

overvejende lys ud for dansk eksport. 

Selv om der altid er usikkerhed omkring 

de globale konjunkturer, herunder ikke 

mindst de fi nansielle markeder, så er 

hovedbilledet, at der er god vækst på 

mange af Danmarks største eksportmarkeder 

i nærområdet, og at mange danske 

eksportører også for alvor er ved at få 

fat på vækstmarkederne i Rusland, Kina, 

Australien og USA.

Vi er med dig hele vejen 

Skotte Business Travel er et godt bud på dit nye erhvervsrejsebureau. Lille og 

verdensomspændende. Top professionelt og uafhængigt. Og til rådighed 24 timer 

i døgnet - året rundt. 

Vi er IATA autoriseret og medlem af Dansk Rejsebureauforening, og medio 2006 

blev vi del af den verdensomspændende rejsebureaukæde Lufthansa City Center 

- en af rejsemarkedets største globale succeser. Det betyder, at vi kan tilbyde service 

fra mere end 550 kontorer i 61 lande. 

Skotte Business Travel kan i år fejre 10 års jubilæum, og nøgleordene har altid været 

kvalitet og personlig service. Vi har markedets mest avancerede Business On-line 

Booking maskine, hvorfra De i én søgning får den bedste kombination af alle vore 

specielle aftalepriser og lavprisselskabernes internetbaserede priser. 

Hos Skotte Business er alle kunder ”vigtige kunder” - uanset størrelse. Vi har ingen 

metervarer på hylderne, men foretrækker at skære rejserne til, så de passer præcist 

til behovet. Og så har vi det med at yde lidt mere, end man forventer af os. 

Kig forbi på www.skottebt.dk eller kontakt os for yderligere information. 

Skotte Business Travel 

København, tel. +45 33 14 99 00 | Aalborg, tel. +45 96 33 04 11 | www.skottebt.dk

netværk 

global networking: 

Erhvervslivet har globalt netværk af 

Igen i år arrangerede Danmarks Eksportråd 

netværksmødet ”Global Networking”, hvor 

virksomheder mødes med udenrigsministeren 

og Udenrigsministeriets ambassadører 

fra 70 lande. Miljø og energi i et globalt 

perspektiv var temaet som åbnede mødet. 

tekst claus clausen 

foto tariq khan 

Stadig fl ere danske virksomheder bliver 

opmærksomme på, at de med Udenrigsministeriets 

ambassadører har et stort globalt 

netværk, som de kan trække på. Interessen 

afspejler sig også i det årlige arrangement 

”Global Networking”, hvor erhvervslivet har 

mulighed for at mødes med udenrigsministeren 

og alle de danske ambassadører. I år 

fandt 230 virksomheder vej til Asiatisk Plads i 

København, og arrangementet er så småt ved 

at vokse sig ud af det ellers så rummelige Eigtveds 

Pakhus. I år var temaet for mødet energi 

og miljø, og inden selve netværksdelen hørte 

virksomhederne tre oplægsholdere: Udenrigsminister 

Per Stig Møller samt de to administrerende 

direktører Steen Risgaard, Novozymes 

og Jukka Pertola fra Siemens. 

Danmark skal vise vejen 

Udenrigsministeren pegede i sit indlæg på, at 

verdens rige lande må vise vejen for, at også 

lande som Kina og Indien vil tage medansvar 

for klima og CO2-udledninger. 

– I Danmark har vi formået at adskille økonomisk 

vækst fra en tilsvarende stigning i 

energiforbruget. Denne afkobling er også nød- 

12 

Talerne på Global Networking (i forgrunden fra venstre): Udenrigsminister Per Stig Møller, administrerende 

direktør i Novozymes, Steen Risgaard samt administrerende direktør i Siemens, Jukka Pertola. 

vendig på globalt plan. Dansk forskning og 

teknologi kan spille en væsentlig rolle. Vi er 

på mange områder i front, når det gælder ny 

teknologi og energieffektive løsninger, sagde 

udenrigsminister Per Stig Møller. 

Han nævnte det danske værtsskab for FNs 

klimatopmøde, COP 15, i København i 2009, 

som en oplagt løftestang for dansk energiteknologi. 

– Det vil benchmarke Danmark og dermed 

styrke kendskabet til Danmark og fremme 

dansk erhvervslivs eksportmuligheder. Denne 

chance er Danmarks Eksportråd helt opmærksom 

på. Den vil vi udnytte. For værtsskabet 

giver os en enestående mulighed for at præge 

den internationale dagsorden på klimaområdet 

og placere Danmark og dansk miljø- og energiteknologi 

centralt i folks bevidsthed. Det er 

et fantastisk udstillingsvindue, som hermed 

åbnes, og vi skal naturligvis sætte alle sejl til,

ambassadører per 

så vi også kommercielt får det bedste udbytte. 

Ambassade som døråbner 

Novozymes, som blandt andet producerer 

enzymer til fremstilling af bioethanol, er et 

eksempel på en af de danske virksomheder, 

som allerede har en stærk position på det globale 

marked for energiteknologi. Administrerende 

direktør i Novozymes, Steen Risgaard, 

kom i sit indlæg ind på, hvordan de også har 

brugt den danske ambassade i Washington 

til at positionere sig på de globale markeder. 

I februar i år fi k Novozymes’ hovedkvarter i 

USA prominent besøg af præsident George 

W.Bush, der dermed gav den danske virksomhed 

et uvurderligt reklamefremstød. 

– Det var helt ubetaleligt og uden ambassadens 

kraftige indsats, var besøget aldrig kommet 

i stand. Vi er blevet meget opmærksomme 

på, at vi ikke kan nøjes med at interessere os 

for vores kunder og vores markeder. Vi er i høj 

grad også nødt til at interessere os for lovgivningsmagten, 

sagde Steen Risgaard. 

Muligheder og trusler 

Administrerende direktør i Siemens, Jukka 

Pertola, havde muligheder og trusler for udenlandske 

investorer i Danmark som rød tråd i 

sin tale på Global Networking. Han oplever 

blandt andet, at vi i Danmark har fokus på 

udvalgte industrisektorer – som for eksempel 

energi og miljø – men, at der så alligevel er 

en tendens til, at vi ikke vil satse rigtigt stort. 

Jukka Pertola talte også om det fl eksible danske 

arbejdsmarked, der møder konkurrence 

fra lavtlønslande samt den veludviklede danske 

infrastruktur, der trues af manglende politisk 

vilje til fortsatte investeringer. 

Det er tredje år i træk, at Danmarks Eksportråd, 

Udenrigsministeriet, afholder Global 

Networking. Arrangementet fi nder sted i forbindelse 

med, at alle ambassadører og generalkonsuler 

én gang om året samles i Udenrigsministeriet. 

På næste side kan du læse mere om dansk 

eksportpotentiale i forbindelse med FNs klimatopmøde, 

COP 15, i 2009. 

resen steenstrup · administrerende direktør i 

Wave Star Energy. Virksomheden arbejder med bølgeenergi-teknologi 

og er ved at udvikle den første 500 

KW seriefremstillede bølgemaskine, som de nu også 

er gået i gang med at promovere i udlandet. 

– Jeg var med på mødet for at få hilst på nogle af de 

ambassadører, som vi allerede samarbejder med samt 

møde nogle fra lande, vi ser som potentielle markeder. 

Ambassaden i Berlin har gjort en meget stor indsats med at skaffe os vores første 

store kunde i Tyskland. Ligeledes har ambassadøren i Stockholm lagt en stor 

personlig indsats i at promovere vores virksomhed. Jeg fi k også talt med ambassadørerne 

for Spanien og Portugal, hvor vi er i gang med markedsundersøgelser 

via de danske handelsafdelinger. Én ting er at have et godt teknologisk produkt, 

men det er også vigtigt at kende de politiske tendenser og strømme samt vide, 

hvordan konkurrencesituationen ser ud. Endelig fi k jeg på Global Networking 

også en god snak med ambassadøren i London samt med ambassaden i Quebec, 

Canada. I Canada vil man bruge vinterolympiaden i 2010 til at sætte fokus på 

vedvarende energi og give landet en grøn profi l. Blandt andet er det ambitiøse 

mål, at hele olympiaden skal være forsynet med vedvarende energi. Det kunne 

være en spændende mulighed for os, som handelsafdelingen i Quebec nu konkret 

vil følge op på. 

mette kynne frandsen · direktør og partner i Henning 

Larsens Architects, var med til Global Networking for 

første gang. 

– Det var tre interessante indlæg på mødet, og så er det 

et godt koncept at samle alle ambassadører på denne 

måde. Vi er aktive i godt tyve lande og brugte mødet 

til dels at tale med ambassadører, som vi allerede kender 

– dels at få skabt nye kontakter. Blandt andet er 

vi meget aktive i Mellemøsten, så jeg fi k talt med ambassadørerne herfra. Jeg 

aftalte i øvrigt med den danske ambassadør for Syrien, Libanon og Jordan, at 

han kommer og besøger vores kontor her i København på mandag. Og jeg fi k 

skabt en ny kontakt til den danske ambassadør i Irland. Vi arbejder meget projektorienteret 

i udlandet, og her er det ofte nyttigt at kunne trække på de danske 

ambassader. På den led kan vi hurtigt tilegne os en grundviden om kultur og 

forretningsklima i de enkelte lande, ligesom vi har brugt ambassader til arrangementer. 

Det er en god døråbner – også på politisk niveau. 

anders haahr jensen · stifter og medejer af 

Bramidan, der producerer maskiner og løsninger 

til affaldskomprimering. 

– Vi eksporterer til godt 25 lande og bruger mødet til 

at tage temperaturen på eksisterende og potentielle 

markeder. For os bliver et marked interessant, når der 

begynder at komme krav på miljøområdet. Vi benytter 

allerede Danmarks Eksportråd til forskellige opgaver 

på fl ere af vores markeder. I New Zealand har vi for eksempel såkaldt virtuelt 

kontor hos Eksportrådet i Auckland, som i praksis er vores forlængede salgsarm 

på markedet. Andre steder har vi haft ambassader til at hjælpe med at fi nde forhandlere 

eller for eksempel underleverandører af svejsearbejde. På mødet i dag 

fi k jeg også talt med den danske ambassadør i USA – et meget interessant marked 

for os, men et marked som vi endnu ikke har fået bearbejdet. 

13

cop 15 

Klimatopmøde med eksportpotentiale 

COP15 værtskabet i København i 2009 

rummer et stort potentiale for dansk eksport 

og kan skaffe fl ere investeringer til 

Danmark. Udenrigsminister Per Stig Møller 

understreger, at det er vigtigt, at de 

små- og mellemstore danske virksomheder 

kommer på banen. Danmarks Eksportråd, 

Udenrigsministeriet vil derfor prioritere at 

bringe de mange innovative og højteknologiske 

smv’ere i Danmark i spil i forbindelse 

med COP15. 

af signe jønsson 

FN’s klimakonference i 2009 i København kan 

få ordrer til at strømme ind til danske virksomheder 

og skabe et boom i investeringer til 

Danmark – og allerede nu er Danmarks Eksportråd, 

Udenrigsministeriet i gang med at 

identifi cere markedsmulighederne i forbindelse 

med, at stribevis af politikere, erhvervsfolk 

og ngo’er strømmer til klimakonferencen i 

november og december 2009. 

– Det er svært at overvurdere det potentiale, 

som værtskabet for COP15 skaber, når vi taler 

eksport og investeringsfremme. Tal fra Energistyrelsen 

og Energi Industrien viser, at den 

danske eksport af energiteknologi- og udstyr 

er tredoblet over de sidste ti år – sammenholdt 

14 

med en generel vækst i vareeksporten på 80 

procent. COP15 kan være med til at fastholde 

og accelerere denne udvikling yderligere, siger 


Dialog med erhvervslivet 

Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet 

arbejder sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriet, 

Trafi k- og Energiministeriet og Miljøministeriet 

på at skabe rammerne for dialog 

med dansk erhvervsliv. Det sker for at identifi cere 

mulighederne for bedre at koble de markedsmuligheder 

som COP15 skaber, sammen med 

de kompetencer og præferencer som allerede 

nu fi ndes hos danske virksomheder. Der kan 

blive tale om at oprette overblik over de mange 

aktiviteter i ind- og udland, fælles databaser, 

websites samt arrangere fokuserede fremstød 

til udvalgte lande for at fremvise danske spidskompetencer 

inden for miljø- og energiområdet. 

– I Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet 

vil vi sørge for, at både vores ude- og hjemmeapparat 

er klar til at håndtere og formidle 

potentialet som COP15 udløser. Vi styrker vores 

globale netværk af eksportrådgivere med speciale 

i miljø og energi. Vi har over 20 eksperter 

placeret på de vigtigste markeder rundt om 

i verden, og de vil løbende analysere de markedsmuligheder, 

der opstår og hjælpe danske 

virksomheder med ordrer frem mod og efter 

COP15, siger udenrigsminister Per Stig Møller. 

Samtidig vil der blive fokuseret på de erfaringer 

og viden, som Eksportrådet allerede nu 

har fået fra erhvervsorganisationer i forbindelse 

med det tværministerielle initiativ til fremme af 

eksport af miljø- og energieffektive løsninger 

til BRIK-landene og USA, som blev iværksat af 

udenrigsministeren, miljøministeren og transport- 

og energiministeren i 2006. 

Men den store opmærksomhed som klimakonferencen 

i København får kan også i høj 

grad stimulere investeringsniveauet i Danmark. 

I forbindelse med regeringens offensive globale 

markedsføring af Danmark er der afsat 37 millioner 

kroner i perioden 2007-2010 til en styrket 

investeringsfremme indsats. Invest in Denmark, 

Danmarks Eksportråd vil blandt andet i perioden 

2007-2010 mødes med 1.000 virksomheder 

i miljø- og energisektoren med investeringspotentiale 

i Danmark. 

Udenrigsminister Per Stig Møller understreger, 

at Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet 

vil sætte fokus på aktiviteter og muligheder 

for de små- og mellemstore danske virksomheder: 

– COP15 værtskabet skal ikke kun skal være 

til gavn og glæde for de største virksomheder i 

Danmark, men også for de mange små- og mel- 

FN’s klimatopmøde i København 2009 rummer et stort eksportpotentiale for danske virksomheder og kan samtidig fremme investeringsniveauet i Danmark. Danmarks 

Eksportråd, Udenrigsministeriet styrker aktiviteterne for at få danske virksomheder i spil i forbindelse med klimatopmødet. 

bent næsby

lemstore virksomheder som for eksempel kan 

byde på avancerede teknologier, energieffektive 

løsninger og driftssikre produkter til et hav 

af forskellige kunder i verden. Derfor vil Udenrigsministeriet, 

Danmarks Eksportråd hjælpe 

denne gruppe virksomheder via vores eksportforberedelses- 

og eksportstartsprogrammer, 

fremstød, sektorspecialisering og inkubatorordninger 

på vores repræsentationer. 

Forventninger om stor gevinst 

Ifølge beregninger fra EU udgør verdensmarkedet 

for energi og miljø en omsætning 

på 4.000 milliarder kroner årligt. Dansk 

erhvervsliv er begyndt at regne på gevinsten 

til Danmark, således har Foreningen af Rådgivende 

Ingeniører spurgt deres 15 største 

medlemsvirksomheder om deres forventninger 

til klimatopmødet i 2009. 80 procent af 

de adspurgte virksomheder forventer øget 

omsætning inden for energi- og miljørådgivning 

og andre relaterede løsninger i forbindelse 

med klimatopmødet. 75 procent af de 

adspurgte virksomheder forventer, at den 

øgede omsætning vil kunne måles på eksporten. 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører 

har over 350 medlemsvirksomheder med en 

omsætning i Danmark på over otte milliarder 

kroner. De 15 største virksomheder, som har 

deltaget i undersøgelsen, udgør 75 procent af 

omsætningen. 

I år er der klimatopmøde på Bali i Indonesien, 

mens Polen er vært i 2008. Men 2009topmødet 

i København bliver det vigtigste i 

mange år, for det er seneste frist for at nå til 

enighed om en afl øser for Kyoto-protokollen, 

der udløber i 2012. Mødet i København bliver 

den 15. klimakonference, eller ’conference of 

parties’, som det offi cielt hedder. Deraf den 

noget kryptiske forkortelse for mødet, COP15. 

Inside learning, 

global earning 

Underviserne har fokus på at give deltagerne brugbare 

værktøjer og direkte anvendelig viden til succesfuld 

håndtering af internationale opgaver. Erfarne erhvervsfolk 

guider deltagerne gennem cases og "best-practice" til en 

bedre forståelse af afsætning, markedsføring og viden om 

specifikke markedsvilkår på udenlandske markeder. 

Flere informationer om kurser, undervisere og 

tilmelding på www.eksportkurser.dk. 

Kursusprogram for efteråret 2007 

Set gennem nettet 

- synlighed på internettet 

Internationalt projektsalg 

- værktøjer til det globale salgsteam 

Eksportkreditter og støtte 

- et overblik over mulighederne 

Strategisk PR- og mediehåndtering 

- øget salg og højere troværdighed gennem medierne 

Vækst gennem fokus og kapitalisering 

- en genvej til det globale marked 

Regulatoriske krav og mærkning af produkter 

- EU direktiver CE-mærkning: standarder, 

risikostyring og krav til dokumentation 

Når branding, kultur og strategi hænger sammen 

- i den internationale virksomhed 

Få tilsendt et kursuskatalog 

– COP15 værtskabet skal ikke kun være til 

gavn og glæde for de største virksomheder 

i Danmark men også for de mange små- og 

mellemstore virksomheder. Derfor vil Udenrigsministeriet, 

Danmarks Eksportråd hjælpe 

denne gruppe virksomheder via vores eksportforberedelses- 

og eksportstartsprogrammer, 

fremstød, sektorspecialisering og inkubatorordninger 

på vores repræsentationer, siger 


eksportkurser.dk 

Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø 

T. +45 7020 7650, F. +45 9635 4599 

E-mail: info@eksportkurser.dk 

www.eksportkurser.dk 

15 

helle moos

outsourcing 

16 

Flere 

virksomheder 

outsourcer 

Outsourcing skal ses som en mulighed i stedet 

for en trussel, mener ekspert i outsourcing, 

og det er også hvad fl ere virksomheder 

gør. En opgørelse fra Dansk Industri viser 

nemlig, at der de senere år har været tale om 

en stigning i antallet af virksomheder, der outsourcer 

særligt indenfor viden-og servicebranchen. 

Men virksomhederne skal gøre et grundigt 

stykke hjemmearbejde, inden de rykker 

teltpælene op, lyder vurderingen fra Danmarks 

Eksportråd. 

af martin axelsen 

– Der er jo ingen virksomheder, der outsourcer for 

at fyre folk. Og hvis man ser det fra et globalt perspektiv, 

er der jo ingen, der bliver fyret – jobbene 

fl ytter bare. Man kan også sige, at vi deler vores 

levestandard med nogle lande som ellers ville 

have svært ved at etablere egen produktion, siger 

Poul Erik Christiansen, lektor ved Handelshøjskolen 

i København og ekspert i outsourcing. 

– Man skal huske på, at når danske virksomheder 

klarer sig godt, er det jo godt for Danmark, 

siger han. 

Det er ikke mange år siden, outsourcing var et 

lidt tabubelagt emne, for hvad betød mon denne 

udfl ytning af arbejdspladser til fjerne himmelstrøg? 

Mange var nervøse for, at Danmark ville 

opleve stor arbejdsløshed. En frygt som udviklingen 

ifølge Poul Erik Christiansen, har gjort til 

skamme. 

– Jeg mener faktisk, at det er et lidt forældet 

udgangspunkt at se outsourcing som en trussel. 

Hvis man tager Danmark som eksempel, er virksomhederne 

jo nærmest blevet tvunget til at outsource 

på grund af mangel på arbejdskraft. Så der 

er vel ikke ligefrem tale om nogen trussel, men 

snarere en mulighed for danske virksomheder at 

udvide produktionen i udlandet, når nu det ikke 

kan lade sig gøre i Danmark, siger Poul Erik Christiansen. 

Stigende tendens 

Ifølge en opgørelse fra Dansk Industri har der de 

seneste par år været tale om en generel stigning i 

antallet af danske virksomheder, der outsourcer. 

– Vi har de seneste to til fi re år oplevet, at fl ere 

og fl ere danske virksomheder outsourcer. Indtil 

nu har det primært været fremstillingsindustrien, 

der har outsourcet, men i de senere år har 

der været en stigende tendens til, at blandt andre 

fl ere vidensvirksomheder outsourcer hele eller 

dele af deres aktivitet, fortæller Nicolai Rottbøll 

Sederberg-Olsen, konsulent i Dansk Industris globaliseringsafdeling. 

Opgørelsen viser desuden, at virksomheder der 

outsourcer oplever vækst både ude og hjemme.

dansk industri 

– Vi har de seneste to til fi re år oplevet, at fl ere og 

fl ere danske virksomheder outsourcer. Indtil nu har 

det primært været fremstillingsindustrien, der har 

outsourcet, men i de senere år har der været en stigende 

tendens til at blandt andre fl ere vidensvirksomheder 

outsourcer hele eller dele af produktionen, 

fortæller Nicolai Rottbøll Sederberg-Olsen, 

konsulent i Dansk Industris globaliseringsafdeling. 

– Knap 50 procent af virksomhederne oplever, 

at de får fl ere ansatte både ude og hjemme, 

men det er umiddelbart også meget 

naturligt, da det ofte skaber en konkurrencefordel 

at outsource og dermed også en forventelig 

vækst, siger Nicolai Rottbøll Sederberg- 

Olsen. 

Dansk Industris opgørelse viser også, at 30 

procent af alle danske virksomheder har outsourcet 

dele af produktionen, og at 25 procent 

af de virksomheder der ikke allerede har outsourcet 

overvejer det. 

Overvej grundigt 

Også hos Danmarks Eksportråd oplever man 

en stigning i henvendelser fra virksomheder, 

der ønsker at outsource, men inden man 

kaster sig ud i den disciplin, er det helt afgørende 

at gøre sit hjemmearbejde ordentligt. 

Det mener Jarl Frijs-Madsen, chef for eksportfremme 

og internationalisering i Danmarks 

Eksportråd. 

– Man skal ikke stirre sig blind på en lav løn 

men kigge på en række andre vigtige parametre 

som told, infrastruktur, logistik og kultur, 

og så skal man frem for alt ikke undervurdere 

det at fl ytte sin produktion udenlands. Det er 

en stor ting, som kræver store ressourcer fi nansielt 

samt ledelses- og personalemæssigt. 

– Hvis man outsourcer det, man er god til, mister 

man virksomheden. Det handler om at outsource 

den del af sin produktion, som andre virksomheder 

kan gøre bedre og billigere. Det er efter min vurdering 

helt centrale overvejelser en virksomhed må 

gøre sig, inden den beslutter om den vil outsource, 

siger Poul Erik Christiansen, lektor ved Handelshøjskolen 

i København. 

Poul Erik Christiansen supplerer: 

– Virksomheden skal kigge grundigt på sine 

kernekompetencer og konkurrenceevne og 

stille sig selv spørgsmålene, ”hvad er vi bedst 

til?”, og ”hvad lever vi af?”, siger han, og 

peger på en anden afgørende faktor. 

– Hvis man outsourcer det, man er god til, 

mister man virksomheden. Det handler om 

at outsource den del af sin produktion, som 

andre virksomheder kan gøre bedre og billigere. 

Det er efter min vurdering helt centrale 

overvejelser, en virksomhed må gøre sig, 

inden den beslutter, om den vil outsource, 

siger Poul Erik Christiansen. 

Tre-trins strategi 

Hos Danmarks Eksportråd følger man en trestrenget 

model, når man rådgiver virksomheder 

om outsourcing. 

– Vi begynder på det strategiske niveau og 

vurderer helt overordnet, om det er en god 

eller dårlig idé for den konkrete virksomhed 

at outsource. Hvis det viser sig at være en god 

idé, er næste fase at fi nde ud af, hvilket land 

det kunne være bedst at etablere sig i. Når det 

så er afgjort, begynder vi at kigge på det rent 

praktiske, så som hvordan virksomheden får 

den nødvendige arbejdskraft, hvor den fysisk 

skal ligge, og hvordan man får de nødvendige 

– Man skal ikke stirre sig blind på en lav løn men 

kigge på en række andre vigtige parametre som told, 

infrastruktur, logistik og kultur, og så skal man frem 

for alt ikke undervurdere det at fl ytte sin produktion 

udenlands. Det er en stor ting som kræver store ressourcer 

fi nansielt samt ledelses- og personalemæssigt, 

siger Jarl Frijs-Madsen, chef for eksportfremme 

og internationalisering i Danmarks Eksportråd. 

tilladelser, forklarer Jarl Frijs-Madsen. 

Det er – ifølge Jarl Frijs-Madsen – fortsat de 

mest løntunge områder, der outsources, men 

også adgang til højtuddannet viden og let 

adgang til råvarer er afgørende, når en virksomhed 

vælger at outsource. 

– I dag internationaliseres alle dele af værdikæden. 

Det vil sige, at udover den mere 

løntunge produktion oplever vi nu også, at 

virksomhederne i stigende grad outsourcer itfunktioner, 

regnskabsfunktioner, serviceydelser 

og ting, der kræver uddannelse, siger Jarl- 

Frijs Madsen. 

Afrika bliver det næste 

Det er fortsat Asien og Østeuropa, der er 

målet, når danske virksomheder outsourcer, 

og selv om Poul Erik Christiansen helst ikke vil 

kaste sig ud i for mange gætterier om fremtiden, 

har han denne vurdering: 

– Virksomheder vil altid være på udkig efter 

de billigste steder at producere, det er der 

ikke noget nyt i. En virksomheds vækst kommer 

af at være bedst og billigst, og en virksomhed 

er jo netop sat i verden for at tjene 

penge – det er ganske enkelt virksomhedens 

opgave. Sat lidt på spidsen kunne man godt 

forestille sig, at engang – når Kina har fuld 

beskæftigelse – vil turen komme til Afrika. 

17 

henrik bjerg

outsourcing 

slovakiet 

Outsourcing til Slovakiet en succes 

Siden 2003 har virksomheden DKI Plast 

outsourcet en del af sin produktion til Slovakiet. 

Højt uddannelsesniveau, god beliggenhed 

og lav løn gjorde udslaget. Men 

det er ligeså dyrt at bygge en ny fabrik 

i Slovakiet som i Danmark, så DKI Plast 

valgte fra begyndelsen at leje sig ind i en 

renoveret fabrik. Økonomisk set har udfl ytningen 

været en god forretning – tre år 

efter etableringen gav fabrikken i Slovakiet 

overskud i 2006. 


foto tana hojcova 

– Hovedparten af både vores kunder og underleverandører 

ligger i Vesteuropa, så derfor er 

Slovakiet med sin centrale beliggenhed i Europa 

et godt sted for os at placere en ny fabrik. 

Dertil kommer, at Vah-dalen, hvor vores fabrik 

ligger, som landets store industriområde har 

en god infrastruktur med tre Europa-motorveje 

rundt om hjørnet, fortæller direktør i DKI 

Plast, Torben Strand, om nogle af de overvejelser 

virksomheden gjorde sig, da den i efteråret 

2002 besluttede at outsource dele af sin 

produktion af blandt andet plasticdele til lamper. 

Men også landets lave lønniveau var en vigtig 

parameter i beslutningen. 

– I Slovakiet er månedslønnen for en ufaglært 

2500 kroner, altså næsten en syvendedel 

af hvad den er i Danmark, og det kan selvfølgelig 

mærkes, fortæller Torben Strand. Men 

ligeså vigtig som de økonomiske overvejelser 

var den mentalitet, virksomheden oplevede på 

sine researchture til landet. 

– Vi besøgte også Polen, Tjekkiet og 

Ungarn, men vi følte os bedst tilpas i Slovakiet. 

Indbyggerne her er meget venlige og imødekommende, 

fortæller Torben Strand. 

Mor skaffede arbejdskraft 

Valget faldt som tidligere nævnt på et industriområde 

i Vah-dalen i Slovakiets nordøstlige 

18 

Som en relativt lille virksomhed med 325 ansatte – heraf 210 i Slovakiet – er det begrænset, hvor mange ressourcer 

vi har til rådighed, og da det for eksempel kun er 10 procent billigere at bygge en ny fabrik i Slovakiet 

end i Danmark, bestemte vi i stedet at leje os ind en renoveret fabrik, fortæller Torben Strand. 

område, og det er der mange grunde til. 

– Zilina er en universitetsby og har derfor 

relativt mange ingeniører af høj kvalitet. Desuden 

har der været plastproduktion i byen tidligere, 

så der er i forvejen en vis grad af ekspertise 

her, fortæller Torben Strand. 

DKI Plast beskæftiger i øjeblikket 210 medarbejdere 

i Slovakiet, men det hele begyndte 

med en enkelt ingeniør. 

– Min kone og jeg har stået for opbygning 

af fabrikken og rekruttering af medarbejdere 

siden etableringen i 2003, og noget af det første 

vi gjorde var at kontakte et agentbureau, 

som hjalp os med at ansætte en ingeniør, som 

skulle hjælpe os med at ansætte fl ere ingeniører. 

Og her var vi lidt heldige, for det viste sig, 

at hans mor arbejdede på arbejdsformidlingen 

i byen, så det gik relativ hurtigt og nemt med 

at få ansat nogle medarbejdere, fortæller Torben 

Strand. 

Men sidste år åbnede Kia Motors en fabrik 

i Zilina, og det ændrede – i hvert fald i begyndelsen 

– situationen i byen. 

Tiltrækker medarbejdere fra Kia 

– Vi konkurrerer om den samme arbejdskraft 

i form af ingeniører, og dem er der trods alt 

kun et begrænset antal af her i området, og i 

begyndelsen kunne vi godt mærke, at Kia var 

kommet. De var populære og tiltrak mange 

ingeniører. Men nu er bøtten vendt – nu er det 

os, der tiltrækker arbejdskraft fra Kia, fortæller 

Torben Strand. 

Selv mener Torben Strand, at grunden til

– DE FØRSTE TO ÅR VI VAR HER- 

OVRE KØRTE VI GANSKE VIST 

MED UNDERSKUD, I 2005 GIK 

VORES RESULTAT I NUL, MEN 

I 2006 TJENTE VI PENGE 

den forandring skal fi ndes i, at slovakkerne bedre kan 

lide den skandinaviske end den koreanske ledelsesstil. 

– Vi prøver at tage et socialt ansvar for vores medarbejdere 

og prøver at lægge optil. at vi gerne vil høre 

deres forslag og deres idéer, og den ledelsesstil er der 

mange, der godt kan lide, vurderer Torben Strand. 

Ikke særligt mobile 

Truslen – hvis man da kan kalde den det – i forbindelse 

med arbejdskraft kommer i langt højere grad fra Slovakkernes 

manglende lyst til at fl ytte efter arbejde. 

– I Slovakiet fl ytter især faglærte og ufaglærte ikke 

efter arbejde. De fl este vil helst arbejde der, hvor de 

bor, fordi de gerne vil være tæt på deres familie, og 

hvis de har ret meget mere end en halv time til arbejde, 

synes de ofte, det er for langt. Men det kan også være 

besværligt at komme til og fra arbejde, hvis ikke man 

har bil, hvilket de færreste har. Og med den kollektive 

trafi k tager det ofte lang tid at komme på arbejde med 

bus eller tog. 

– Den manglende mobilitet var også en væsentlig 

overvejelse for os. Vi var simpelthen ikke sikre på at 

kunne få den nødvendige arbejdskraft, hvis vi lagde os 

for langt væk fra de etablerede industriområder, siger 


Overskud i 2006 

DKI Plast havde en række økonomiske overvejelser, 

inden de tog den endelige beslutning om at outsource 

til Slovakiet. 

– Som en relativ lille virksomhed med 325 ansatte – 

heraf 210 i Slovakiet – er det begrænset, hvor mange 

ressourcer vi har til rådighed, og da det for eksempel 

kun er 10 procent billigere at bygge en ny fabrik i Slovakiet 

end i Danmark, bestemte vi i stedet at leje os ind 

en renoveret fabrik. Derudover besøgte vi en række virksomheder 

i landet for at få inspiration til, hvordan vores 

fabrik skulle se ud. Vi så blandt andet et sted, hvor 

medarbejderne stod på nogle paller under et lysstofrør 

i loftet, men vi ville have ordentlige faciliteter, fortæller 


DKI Plast begyndte derfor på 600 kvadratmeter, der 

nu er vokset til 6600 kvadratmeter, og som vokser med 

yderligere 4000 kvadratmeter inden længe. 

dennis holte albertsen 

eksport rådgiver i slovakiet, 

om fordele og udfordringer 

ved outsourcing til slovakiet. 

torben strand · direktør i dki plast god beliggenhed og lave lønninger 

af line lagoni leonhard 

Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til Slovakiet? 

Det er ofte virksomheder, der har en stor del af timekrævende eller løntung 

produktion med mange manuelle processer. Og så er det virksomheder, 

der har svært ved at fi nde arbejdskraft i Danmark. For eksempel smedebranchen 

som har svært ved at fi nde medarbejdere i Danmark 

Hvorfor vælger de Slovakiet? 

De vælger Slovakiet, fordi lønningerne her er mærkbart lavere end i Danmark. 

For eksempel var den gennemsnitlige produktionsomkostning pr. 

time 28 euro i Danmark i 2005, mens den til sammenligning kun var på 4 

euro i Slovakiet samme år. Samtidig er lønomkostningerne i Slovakiet også 

lavere, end de for eksempel er i mange af nabolandene. 

Slovakiet har altid været et produktionsland, så det er et land med lange 

og gode industritraditioner. Hvor de tjekkiske naboer i høj grad er slået an 

på servicefag, har Slovakiet holdt fast i industri og produktion. 

Hvad er det, Slovakiet kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource? 

Der er særligt gode muligheder for at fi nde underleverandører i Slovakiet, 

hvor rigtig mange har stor erfaring med at samarbejde med udenlandske 

virksomheder. Samtidig har Slovakiet en god beliggenhed i forhold til de 

øvrige østlande, midt imellem det centrale Europa og de mange sydøsteuropæiske 

lande, som i øjeblikket er inde i en vækstperiode. Og så er 

Slovakiet med i EU, hvilket betyder, at der ikke er nogen toldmure, som 

skaber problemer. 

Hvilke brancher er Slovakiet særligt interessant for? 

Hovedsageligt brancher indenfor produktion. Blandt de fi rmaer der allerede 

har outsourcet til Slovakiet, kan nævnes ECCO, Carnitech (som 

producerer køle- og fryseanlæg), Danfoss samt DKI Plast. Virksomheder 

som alle har det til fælles, at der indgår rigtig mange manuelle timer i 

deres produktion. 

Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Slovakiet, 

være særligt opmærksomme på? 

Når man skal outsource, vil der altid være visse sproglige og kulturelle 

udfordringer uanset hvor, man vil outsource til. I Slovakiet er det især mentaliteten, 

der er anderledes fra det, vi kender i Danmark. 

Slovakiet har været under kommunistisk styre, og det giver en helt anden 

fi rmastruktur end den danske. For eksempel er chefen meget langt væk fra 

gulvet rent organisatorisk. 

Retsvæsenet i Slovakiet er også meget mere papirtungt og noget 

langsommere, end vi kender det fra Danmark. Men det går fremad nu, hvor 

Slovakiet er kommet med i EU. 


Eksportrådgiver Dennis Holte Albertsen 

E-mail: denalb@um.dk 

Tlf.: + 421 (2) 5930 0220 

› 

19

outsourcing 

serbien 

Vestbalkan vil tiltrække investeringer 

Landene på Vestbalkan har igennem længere 

tid oplevet imponerende vækstrater og 

gennemført stærke reformer med henblik 

på at forbedre investeringsklimaet og skabe 

bedre vilkår for erhvervslivet. Således fremstår 

regionen i dag som spændende vækstmarked 

med mulighed for såvel afsætning 

af luksusvarer men i høj grad også mulighed 

for outsourcing af produktion. 


Der er fra centralt politisk hold et stærk ønske 

om at tiltrække udenlandske investeringer. 

Derfor tilbyder landene på Vestbalkan fl ere 

attraktive muligheder som skattenedsættelse 

og endda skattefritagelse i ti år ved investeringer 

over otte millioner euro. 

Derudover er der mulighed for tilskud til 

beskæftigelse af personer indenfor sektorer 

som fremstilling, forskning og udvikling på 

mellem 2.000 og 10.000 euro per nyetableret 

stilling. Og så har landende i regionen opnået 

fri adgang til EU-markederne gennem multilaterale 

aftaler på alle produkter med undtagelse 

af vin, kalvekød, sukker og visse fi skeprodukter. 

Kommunistisk mentalitet og faglig dygtighed 

– Arbejdskraften i regionen er særdeles konkurrencedygtig 

med nettolønninger for en 

industriarbejder i yderområder på helt ned til 

100 euro pr. måned, siger Ricki Toftelund Larsen, 

eksportrådgiver og regional koordinator 

for Vestbalkan, og fortsætter: 

– Dertil kommer, at uddannelsesniveauet 

generelt er på et højt niveau med mange teknisk 

uddannede indenfor relativt specifi kke 

fagområder. Dog skal man være opmærksom 

på, at en del af arbejdsstyrken stadig er præget 

af den gamle kommunistiske mentalitet, 

hvor ansvar ikke falder naturligt. Man skal ved 

outsourcing af produktion til regionen også 

være opmærksom på, at det kræver årvågenhed 

for at sikre, at kvalitetskrav og indgåede 

20 

aftaler overholdes fuldt ud. Derfor giver det 

som hovedregel også det bedste afkast, hvis 

man lægger betydelige ressourcer i at udvælge 

den rigtige samarbejdspartner. 

Korruptionen er valgfri 

Når man taler om Vestbalkan, har mange en 

opfattelse af, at korruption udgør et anseligt 

problem. Men det er ikke en opfattelse, Ricki 

Toftelund Larsen deler: 

– Det er vores erfaring i eksportrådgivningen, 

at told, virksomhedsregistreringer, byggetilladelse 

og så videre ikke nødvendigvis 

er forbundet med korruption. Korruption er 

udbredt men oftest på et højere niveau, siger 

han. 

Dog er det sandsynligt, at virksomheder vil 

blive afprøvet på området. Men hvis der er en 

klar holdning til, at virksomheden på ingen 

måde vil engagere sig i korruption på noget 

niveau, er det ikke noget problem at styre 

udenom. Der er også store regionale forskelle 

i udbredelsen af korruption. Her har Kroatien 

det mest veludviklede marked og dermed 

også en markant lavere grad af korruption. 

En tekstilbranche i topform 

Til trods for fl ere ligheder er der store makroøkonomiske 

forskelle landene imellem. Landene 

har hver især specielle karakteristika, 

som skaber forskelligartede muligheder. Overordnet 

set har regionen en god kombination 

af anselige naturressourcer og lave lønninger, 

og sammenholdt med økonomiske incitamenter 

er disse faktorer med til at gøre regionen 

attraktiv indenfor forskellige sektorer som 

landbrug, træindustri, metalindustri, fødevareproduktion 

og tekstilproduktion. Sektorer, 

Ricki Toftelund Larsen, eksportrådgiver og regional koordinator for Vestbalkan: 

– Arbejdskraften i regionen er særdeles konkurrencedygtig med netto lønninger for en industriarbejder i 

yderområder på helt ned til 100 euro pr. måned. 

claus clausen

UDDANNELSESNIVEAUET 

GENERELT ER PÅ ET HØJT 

NIVEAU MED MANGE TEKNISK 

UDDANNEDE INDENFOR RELA- 

TIVT SPECIFIKKE FAGOMRÅDER 

ricki toftelund larsen 

eksportrådgiver og regional koordinator 

der traditionelt har været stærke i regionen, 

og som derfor giver en tilgængelighed af højtuddannede. 

Især tekstilindustrien på Vestbalkan udgør 

et spændende alternativ til fjernøsten på 

grund af de lave lønninger og god infrastruktur. 

Der er i øvrigt en lang tradition for tekstilindustri, 

og derfor er det forholdsvist nemt at 

få veluddannet arbejdskraft. 

Dansk design, serbisk produktion 

Hvis man går en tur rundt i luksusbutikken Flying 

A i Kronprinsensgade, er det meget sandsynligt, 

at man på et tidspunkt støder på et 

stykke eksklusivt strik med mærket Sibin/Linnebjerg 

i nakken. 

Bag det danske mærke står designer Sibin 

Vasiljevic og sælger Claus Linnebjerg. De har 

siden 1996 designet og solgt tøj i strik igennem 

en række eksklusive, danske, hollandske 

og engelske mærkevarebutikker og der igennem 

opbygget deres brand. 

Men i stedet for at fl ytte produktionen til 

Østen, har makkerparret valgt Serbien, hvor 

Sibin Vasiljevic også selv er fra. 

– Det har vi valgt at gøre primært på grund 

af de lave lønninger og de loyale medarbejdere. 

Samtidig giver den geografi ske beliggenhed 

mulighed for, at vi selv kan overse produktionen 

af tøjet. 

Det danske makkerpar er så tilfredse med 

at have produktionen af deres tøj i Serbien, at 

fi rmaet netop har åbnet endnu en fabrik i landet. 

Ud over den øgede produktion vil fi rmaet nu 

også påbegynde eksport til det nordamerikanske 

marked. Men så er målet også nået. 

– Virksomheden skal vokse i takt med, at 

man får uddannet sine medarbejdere, og nu 

føler vi os klar til at udvide produktion og salg, 

siger Sibin Vasiljevic. 

– Vi er startet med salg af vores varer i New 

York her i juni, og sammen med de markeder 

vi allerede er inde på, synes vi, det er nok. 

rené nygaard jensen 

eksport rådgiver i serbien, 

om fordele og udfordringer 

ved outsourcing til serbien 

billig og kvalificeret arbejdskraft 


Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at 

outsource til Serbien? 

Indtil videre er det ikke ret mange danske virksomheder, der har 

outsourcet til Serbien. Her er det især virksomheder, der fremstiller 

produkter baseret på eksisterende råvarer som metal og træ samt 

fødevareindustrien og den fi nansielle sektor, der vælger Serbien. Set 

med danske øjne er det specielt forarbejdning, der er interessant. 

Hvorfor vælger de Serbien? 

Virksomhederne vælger primært Serbien på grund af de lave lønninger 

og et højt teknisk kompetenceniveau. I Serbien er der en relativt lav 

gennemsnitsløn og minimumsløn, og så grænser landet op til EU, 

hvilket giver en geografi sk placering, der er særdeles interessant for 

udenlandske virksomheder. 

Hvad er det, Serbien kan tilbyde virksomheder, der ønsker 

at outsource? 

Især billig og kvalifi ceret arbejdskraft. Men også en fornuftig selskabsskat, 

som kun udgør 10 procent samt ti års total skattefrihed ved 

større investeringer. 

Hvilke brancher er Serbien særligt interessant for? 

Serbien er særlig interessant for virksomheder, som er indenfor enten 

metalforarbejdning, fødevareindustrien eller tekstilindustrien. Vi har at 

gøre med relativt lave lønninger i en fordelagtig afstand fra Danmark, 

hvilket jeg mener bør være interessant for små og mellemstore virksomheder. 

Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Serbien 


Serbien er ikke med i EU, så derfor kan det give nogle problemer med 

toldbarrierer og toldbeskyttelse. I det hele taget kan der opstå en del 

bureaukrati omkring spørgsmålet med told i Serbien. Og selvom Serbien 

i det store hele er et meget billigt land, så er der alligevel store 

geografi ske forskelle på lønninger. 

Samtidig er adgangen til kvalifi ceret ledelse begrænset. Den fi ndes 

hovedsageligt omkring Beograd og de nordlige, større byer. 

Infrastrukturen i form af transportmulighder er generelt fornuftig, 

men der kan godt være problemer i yderområderne. 


Eksportrådgiver René Nygaard Jensen 

Den danske ambassade i Beograd 

E-mail: renyje@um.dk 

Tlf.: + 381 11 3679 500 

› 

21

outsourcing 

ukraine 

Medarbejderne kan overtage fabrikken 

Tekstilvirksomheden Dangroup fl yttede sin 

produktion fra Litauen til Ukraine. I dag 

beskæftiger virksomheden 230 medarbejdere 

på fabrikken i Ukraine og kun otte på 

hovedkontoret i Ikast. Dangroup lægger 

vægt på at lære medarbejderne i Ukraine 

selv at løse problemerne uden indblanding 

fra Danmark. 


foto jens bach 

Ikast-virksomheden Dangroup outsourcede 

sin produktion til Litauen for otte år siden, 

men for fem år siden fl yttede man hele produktionen 

videre til Ukraine. 

– Da Litauen blev optaget i EU, steg priserne, 

og det blev for dyrt at have produktion i 

landet. Derfor begyndte vi parallelt at starte 

produktion i Ukraine, og nu har vi fl yttet hele 

vores produktion til landet. Desuden valgte vi 

også at outsource blandt andet it-funktioner 

og ledelse, siger Peder Mortensen, direktør i 

Dangroup. 

Målet er at gøre virksomheden så selvstændig, 

at ukrainerne selv en dag kan drive virksomheden: 

– Vi gør meget ud af at uddanne og lære 

vores medarbejdere på fabrikken i Ukraine at 

løse problemerne selv. Vi vil ikke bare sende 

danske chefer over på fabrikken, der som 

nogle ’gunslingers’ skal diktere medarbejderne, 

hvad de skal lave, fortæller Peder Mortensen. 

– Så hellere bruge tid på at uddanne medarbejderne, 

så de kan klare tingene selv. Det gør 

også tingene meget nemmere for os, at vi ikke 

skal bruge tid på at blande os hele tiden. 

Derfor er der jævnligt trainees fra fabrikken 

i Ukraine på tre-måneders ophold i Danmark. 

– Her prøver vi at lære dem en række danske 

ledelsesprincipper. Idéen er så, at de tager 

tilbage til Ukraine og omsætter det, vi har lært 

22 

Tøj er aldrig steget i indkøbspris, så derfor er vi altid på udkig efter nye lande, der kan være interessante at 

producere i. I 80’erne var det Portugal, så blev det Polen, og nu er det altså Ukraine der er stedet at være, 

siger Peder Mortensen, direktør i Dangroup.

– VI GØR MEGET UD AF AT 

UDDANNE OG LÆRE VORES 

MEDARBEJDERE PÅ FABRIKKEN 

I UKRAINE AT LØSE PROBLE- 

MERNE SELV. 

peder mortensen · direktør i dangroup 

dem i praksis, og at de er med til at sprede ledelsesprincipperne 

over hele virksomheden, fortæller Peder Mortensen. 

Kræver tålmodighed 

Men fi losofi en om at oplære medarbejdere og ledere på 

fabrikken i Ukraine at være selvstændige og ansvarlige 

er en lang og tidkrævende proces. 

– Det er til tider lidt af en tålmodighedsprøve. Vi kan 

mærke, at medarbejderne stadig er påvirket af den kultur, 

der tidligere var i Ukraine – de er ikke meget for at tage 

ansvar, fortæller Peder Mortensen. 

Vil ikke være billigst 

Det er Dangroups grundholdning at have nære relationer 

til både medarbejdere og kunder, men hvordan harmonerer 

de bløde værdier med at være en del af en højeffektiv 

branche, som hele tiden er på jagt efter det næste land, 

der kan tilbyde de laveste produktionspriser? 

– Det er måske også lidt svært at forstå, men for os 

er det simpelthen et grundsynspunkt at behandle vores 

medarbejdere ordentligt, og vi oplever da også, at fl ere 

og fl ere kunder begynder at lægge vægt på, at vi producerer 

tøj under ordnede forhold. Vi har helt bevidst valgt 

ikke at konkurrere med dem, der vil have de allerlaveste 

priser på tøj, og det betyder selvfølgelig, at nogle af de 

store producenter går uden om os, så vi bliver aldrig de 

største i branchen, men det er altså den vej, vi har valgt, 

siger Peder Mortensen. 

Et nomadefolk 

Om Ukraine bliver den sidste destination på vej mod de 

laveste priser, er nok tvivlsomt – branchen er – ifølge 

Peder Mortensen, et nomadefolk. 

Tøj er aldrig steget i indkøbspris, så derfor er vi altid 

på udkig efter nye lande, der kan være interessante 

at producere i. I 80’erne var det Portugal, så blev det 

Polen, og nu er det altså Ukraine, der er stedet at være. 

bo eske nyhus 

eksportrådgiver i ukraine, giver 

sine bud på fordele og udfordringer 

ved outsourcing til ukraine. 

ukraine: god og billig arbejdskraft 

Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til 

Ukraine? 

Den typiske virksomhed der outsourcer til Ukraine har enten problemer 

med omkostningsniveauet i Danmark eller har problemer med 

kapaciteten i Danmark. 

Som dansk virksomhed er man meget bevidst om, at mange af konkurrenceproblemerne 

skyldes et højt omkostningsniveau i Danmark. 

Hvorfor vælger de Ukraine? 

Primært på grund af de lave lønninger. Bruttolønnen er under 15 kroner 

i timen for ufaglært arbejdskraft. Dertil kommer lav transporttid 

og derfor relativt billige transportomkostninger og hurtig reaktionstid. 

Omkring 50 øre per kilo i transportomkostninger for en hel trailer og 

kun 2 1/2 dags transporttid sammenlignet med for eksempel 4-6 uger 

fra Kina. 

Hvad er det Ukraine kan tilbyde virksomheder, 

der ønsker at outsource? 

God og billig arbejdskraft. 

Hvilke brancher er Ukraine særligt interessant for? 

Ukraine er interessant for alle de produkt- og opgavetyper, hvor der 

per opgave går mange arbejdstimer. Derfor er Ukraine et godt sted for 

eksempelvis tekstil- og IT-branchen. 

Hvad skal virksomheder, der kunne overveje at outsource til Ukraine 


Ukraine kan være lidt ugennemskueligt at arbejde i, og telefonen og 

gamle kontakter er de mest effektive arbejdsinstrumenter. Dertil kommer 

for eksempel sproget – ikke så mange ukrainere taler engelsk. 

Derudover er det vigtigt med en god projektledelse. axe 


Den danske ambassade i Kiev 

Vul. Bohdana Khmelnitskoho 56, 4th fl 

UA-01901 Kyiv 01 

Ukraine 


www.ambkyiv.um.dk 

› 

23

outsourcing 

letland 

Letland var løsningen 

Baltic Candles har i snart 10 år haft produktion 

af stearinlys i byen Doble i Letland. I 

begyndelsen var det let at skaffe arbejdskraft, 

men de senere år er det blevet sværere 

og sværere, og virksomheden har 

måttet effektivisere og automatisere sin 

produktion mere og mere. Kampagner på 

universiteter og i TV, radio og ugeblade har 

ikke hjulpet, så nu arrangerer Baltic Candles 

sommerfester i byen for at skabe et 

godt omdømme, som kan hjælpe med til at 

skaffe den nødvendige arbejdskraft. 


foto polfoto 

Fra 12 ansatte i Næstved til 450 medarbejdere 

i Letland. Det er gået hurtigt for den danske 

lysfabrik Baltic Candles, siden virksomheden 

for ni år siden besluttede at fl ytte sin produktion 

af stearinlys fra Næstved til byen Doble i 

Letland. 

– Vi ville gerne have vores produktion til at 

køre i treholdsskift på fabrikken i Næstved, 

men det var simpelthen ikke muligt for os at 

fi nde medarbejdere til opgaven, så vi besluttede 

os for at begynde at kigge efter et andet 

land, hvor vi kunne lægge vores produktion, 

fortæller administrerende direktør i Brøste 

Consumer – selskabet bag Baltic Candles 

– Peter Brøste. 

Herefter tog virksomhedens ledelse en tur 

rundt til en række lande for at fi nde ud af, 

hvor det var bedst at lægge produktionen. 

– Vi kørte rundt i Ungarn, Tjekkiet, Polen, 

Estland, men da vi kom til Letland, var vi ikke 

i tvivl om, at det skulle være her. I byen Doble 

havde man nemlig i forvejen kendskab til lysproduktion, 

idet der allerede lå en lille lysfabrik 

i byen – så der var allerede en vis form for 

ekspertise i området, fortæller Peter Brøste. 

Men derudover var det også i Letland, Peter 

Brøste og hans kolleger følte sig bedst tilpas. 

– Vi synes mentaliteten på mange områder 

minder om den danske. 

24 

Derfor var beslutningen om at outsource 

lige præcis dertil ikke svær at tage, og i løbet 

af 12 måneder havde Baltic Candles fl yttet 

hele produktionen til Letland. 

Mangler arbejdskraft i Letland 

Flytningen af maskinerne fra Danmark til Letland 

foregik ubesværet, og i løbet af kort tid 

var produktionen i Letland oppe på fuld skrue. 

– Vi producerede 24 timer i døgnet, og dengang 

var det let at fi nde medarbejdere – også 

til aften- og natarbejde. Det gik rigtig godt, og 

vi fi k hurtigt vokseværk – på et tidspunkt var 

vi helt oppe på 700 ansatte, fortæller Peter 

Brøste. 

De seneste år har antallet af medarbejdere 

dog ligget stabilt på 450 medarbejdere – men 

det hænger også sammen med, at det er blevet 

sværere og sværere at skaffe ledige hænder 

i Letland. 

– Op mod 20 procent af den arbejdsduelige 

del af befolkningen er simpelthen forsvundet 

ud af Letland de senere år, blandt andet 

for at søge arbejde i den vestlige del af EU, 

og det har naturligvis betydet, at det er blevet 

meget vanskeligt at skaffe arbejdskraft. Tidligere 

stod der 100 mennesker i kø til 30 stillinger 

– i dag kommer der fem når vi søger 50. Vi 

har søgt arbejdskraft på læreanstalter, annonceret 

i TV, radio og ugeblade. Men uden resultat. 

Manglen på arbejdskraft herovre er blevet 

vores største problem, siger Peter Brøste. 

Lønstigninger ikke et problem 

Manglen på arbejdskraft i landet har tvunget 

virksomheden til at effektivisere. 

– For fem år siden brugte vi 80 procent 

håndarbejde i vores produktion – i dag er vi 

nede på 30 procent, og vi arbejder løbende på 

at effektivisere produktionen yderligere, så vi 

ikke er afhængige af, at vi skal ansætte fl ere 

medarbejdere, fortæller Peter Brøste. 

Manglen på arbejdskraft i landet har også 

haft indvirkning på lønningerne, der er steget 

relativ meget de senere år, men det ser Peter 

Brøste ikke som noget stort problem. 

– Når udgangspunktet er 15 kroner i timen, 

betyder det ikke så meget, at lønnen stiger 20 

procent – det er stadig billigere end i den vestlige 

del af Europa, siger Peter Brøste. 

En del af lokalsamfundet 

Udover stigningen i antal medarbejdere er der 

sket meget i de snart 10 år, Baltic Candles har 

været i Letland. 

– Da vi begyndte herovre, var Letland et tidligere 

landbrugssamfund, og mange af indbyggerne 

havde derfor aldrig prøvet at arbejde på 

for eksempel fabrik. Vi har forsøgt – og med 

held synes vi selv – at lære medarbejderne at 

tage ansvar for deres arbejde, og at de gerne må 

råbe op, hvis de er utilfredse med noget eller har 

nogle gode idéer, fortæller Peter Brøste. 

Derudover forsøger Baltic Candles at skabe 

sig et godt omdømme og blive en del af lokalsamfundet. 

– Vi holder en sommerfest i byen en gang 

om året, hvor vi inviterer alle medarbejdere 

og deres familie – vi plejer at være omkring 

5000 mennesker. Det er vigtigt for os at være 

en del af lokalsamfundet, og at vi har et godt 

omdømme – det gør det også nemmere at 

rekruttere arbejdskraft, siger Peter Brøste. 

Overvejer Ukraine 

Men fremtiden for Baltic Candles og arbejdskraftsituationen 

ser ikke for lys ud. 

– De unge i Letland vil være en del af EU 

og har derfor nogle enorme forventninger til 

fremtiden. Forventninger om rigdom og velstand, 

som er meget svære at indfri i Letland. 

Derfor rejser fl ere og fl ere unge letter 

til de vestlige EU-lande for at søge lykken – i 

Irland fi ndes der for eksempel byer, hvor der 

bor 5.000-10.000 letter – og når 20 procent 

af en arbejdsstyrke på 2,5 millioner rejser 

udenlands, kan det altså godt mærkes, siger 

Peter Brøste. Derfor er Baltic Candles så småt 

begyndt at se sig om efter et andet sted at 

fl ytte produktionen hen.

– VI HAR FORSØGT – OG MED 

HELD SYNES VI SELV – AT LÆRE 

MEDARBEJDERNE AT TAGE ANSVAR 

FOR DERES ARBEJDE 

peter brøste · administrerende direktør i brøste consumer 

– Vi ville gerne have vores produktion til at køre i treholdsskift 

på fabrikken i Næstved, men det var simpelthen ikke muligt for 

os at fi nde medarbejdere til opgaven, så vi besluttede os for at 

begynde at kigge efter et andet land, hvor vi kunne lægge vores 

produktion, fortæller administrerende direktør i Brøste Consumer 

– selskabet bag Baltic Candles – Peter Brøste. 

– Det er slet ikke noget, vi har truffet en endelig afgørelse 

omkring, men vi er begyndt at kigge lidt på Ukraine, 

som kunne være et muligt sted at lægge for eksempel 

en satellitfabrik. For os handler det hele tiden om 

at effektivisere vores produktion, og vi kigger meget på 

tekstilbranchen, som er dem, der er hurtigst til at rykke, 

når der skal effektiviseres, og store dele af den branche 

er ved at fl ytte sin produktion til Ukraine – måske gør vi 

det samme, siger Peter Brøste. 

per christensen 

eksportrådgiver i letland 

om outsourcing til riga 

og letland 

danskere har god platform 


Hvad er det typisk for virksomheder, der vælger at outsource til Letland? 

Det er primært små og mellemstore virksomheder, som har produktion 

indenfor metal, træ eller IT. Det er ikke de helt store virksomheder, vi 

ser herovre, for Letland er et lille land med kun godt to millioner indbyggere, 

og det er med til at give fl askehalsproblemer og mangel på 

arbejdskraft. De økonomiske fordele er ikke længere så store, som de 

var for en fi re-fem år siden. 

Hvorfor vælger de Letland? 

De vælger Letland på grund af at arbejdskraften fortsat, trods kraftige 

lønstigninger de sidste år, er væsentlig billigere end den er i Danmark. 

Samtidig er der tale om et nærmarked, og der er en særdeles glimrende 

logistik til og fra landet, både via fl y og via færgetransport. 

Letland har traditionelt set haft industri indenfor netop metal og træ 

og specielt op gennem Sovjet-tiden. Og så er kulturforskellene ikke så 

store. 

Hvad er det, Letland kan tilbyde virksomheder, der ønsker at outsource? 

God og kvalifi ceret arbejdskraft. Letland er et østland med forholdsvis 

lave produktionsomkostninger men samtidig indenfor EU. Så der er 

ikke nogen ulemper i form af toldmure og lignende. Og så er danskerne 

generelt velanskrevne herovre og bliver behandlet godt. Danmark 

var jo stærkt medvirkende til at få de baltiske lande med i EU i sin tid. 

Hvilke brancher er Letland særligt interessant for? 

Det er igen de brancher, som beskæftiger sig med træ og metal. Møbelindustrien 

for eksempel, metalindustrien og byggeindustrien. Virksomheder 

som producerer komponenter til en af disse industrier. Og 

så senest softwareindustrien som alle de baltiske lande har arbejdet 

hårdt for at være med fremme i. 

Hvad skal virksomheder, der overvejer at outsource til Letland, 


De skal først og fremmest fi nde sig den rigtige partner, og så sikre sig 

at den pågældende partner også har forstået, hvad det er, der foreligger 

aftale om. Det er meget vigtigt at have faste aftaler, specielt når 

det drejer sig om tekniske specifi kationer og tidstermin, da man ikke 

kan forvente at bestille noget, og det så er færdigt ugen efter. 

Derudover er letterne mest interesserede i længere samarbejder. Ikke 

bare enkelte produktioner. Og så kan der selvfølgelig være kulturelle 

forskelle og sproglige barrierer, idet russisk stadig er et betydeligt 

sprog i Letland. 


Den danske ambassade i Riga, Letland 

Eksportrådgiver Per Christensen 

E-mail: rixamb@um.dk 

Tlf.: + 371 6722 6210 eller + 371 6782 0235 

› 

25

outsourcing 

bangladesh 

Uddanner personale i Bangladesh 

Siden 2005 har outsourcing virksomheden 

Mindworking Asia fra Århus selv uddannet 

sine lokale medarbejdere i Bangladesh. 

Virksomheden rekrutterer medarbejdere 

der i forvejen har et vist kendskab til 

engelsk og grafi sk arbejde og giver dem tre 

måneders uddannelse. Herefter er medarbejderne 

klar til et job som grafi ker i virksomhedens 

afdeling i Bangladesh. 


I godt to år har virksomheden Mindworking 

Asia outsourcet en lang række opgaver til 

Bangladesh. 

– Bangladesh er et nemt land at operere i. 

Der vil man gerne tale med mindre virksomheder 

som os, hvorimod hvis du kommer til 

Kina eller Østeuropa, vil de kun tale med de 

store. Desuden er Bangladesh også billigere 

end både Kina og Østeuropa. Derudover er det 

også nemt at tage beslutninger i Bangladesh, 

fortæller Jakob Ilkjær, administrerende direktør 

i Mindworking Asia. 

Den fjerde grund er, at det er nemt at få 

arbejdskraft i Bangladesh – og at Mindworking 

Asia selv kan forme sine medarbejdere gennem 

blandt andet uddannelse. 

– Vi rekrutterer medarbejdere, der i forvejen 

taler engelsk og har kendskab til grafi sk 

arbejde. Dem uddanner vi i engelsk og grafi sk 

arbejde, og efter tre måneders uddannelse af 

Mindworking Asia’s egen udstationerede medarbejder 

er de typisk klar til at begynde på 

vores kontor i Dhaka i Bangladesh - dog kombineret 

med en løbende videreuddannelse, 

forklarer Jakob Ilkjær. 

Internet 10 gange dyrere 

For øjeblikket beskæftiger Mindworking Asia 

50 medarbejdere i Dhaka. Medarbejderne 

løser blandt andet en række grafi ske opgaver 

for kunder i Danmark. 

– Det er primært rutinearbejde, vi har outsourcet, 

og vores kunder er typisk reklamebu- 

26 

– Vi rekrutterer medarbejdere, der i forvejen taler engelsk og har kendskab til grafi sk arbejde. Dem uddanner 

vi i engelsk og grafi sk arbejde, og efter tre måneders uddannelse af Mindworking Asia’s egen udstationerede 

medarbejder, er de typisk klar til at begynde på vores kontor i Dhaka i Bangladesh – dog kombineret med en 

løbende videreuddannelse, forklarer Jakob Ilkjær. 

reauer, der for eksempel skal have bearbejdet 

nogle fotos. Kunderne uploader deres billeder 

til vores server i Bangladesh, hvorefter vores 

ansatte dér for eksempel laver en fritlægning 

af et foto eller rentegner en skitse og sender 

det retur til os, forklarer Jakob Ilkjær. 

– En af udfordringerne for os i Bangladesh 

er, at internettet koster omkring 10 gange 

mere end derhjemme. Derfor komprimerer vi 

de billedfi ler, vi sender frem og tilbage mellem 

Bangladesh og Danmark 

Men internettet er ikke det eneste, der er 

overraskende dyrt i Bangladesh. 

– Huslejen i Bangladesh er den samme som 

derhjemme, siger Jakob Ilkjær. 

Tidsforskel er konkurrenceparameter 

En af fordelene ved at have outsourcet til 

Bangladesh er tidsforskellen, der er en vigtig 

konkurrenceparameter. 

– På grund af tidsforskellen (som til Bangladesh 

er 5 timer, red.) og fordi vi kører produktion 

i treholdsskift, er vi i stand til at levere 

næste morgen, fordi arbejdet jo foregår 

om natten dansk tid i Bangladesh. Det giver 

en stor fordel i forhold til, hvis vi fi k arbejdet 

lavet i Danmark, siger Jakob Ilkjær. 

Derudover tæller det også på plussiden, at 

prisen for en grafi kertime i Bangladesh ligger 

på 100-125 kroner i timen – eller hvad der svarer 

til omkring en tredjedel af prisen i Danmark. 

Også ulemper 

Selvom Mindworking Asia ser mange fordele 

ved at have etableret sig i Bangladesh, er der 

dog også en række vanskeligheder. 

– Mentaliteten er anderledes end i Danmark, 

og folk hernede er meget anderledes. 

De er meget følsomme og meget autoritetstro, 

men vi forsøger at lære specielt ledelsen

– EN AF UDFORDRINGERNE 

FOR OS I BANGLADESH ER 

AT INTERNETTET KOSTER 

OMKRING 10 GANGE MERE 

END DERHJEMME 

jakob ilkjær · adm. direktør i mindworking asia. 

– Bangladesh er et nemt land at operere i. Der vil man gerne 

tale med mindre virksomheder som os, hvorimod hvis du kommer 

til Kina eller Østeuropa, vil de kun tale med de store, siger 

Jakob Ilkjær, administrerende direktør i Mindworking Asia. 

at forholde sig kritisk til de daglige problemstillinger. 

I det hele taget forsøger vi at lære dem noget 

af den effektivitet, som vi er gode til i Danmark. 

Det er den lokale ledelses opgave at effektivisere 

og i den proces at tage hensyn til de lokale forhold 

også, siger Jakob Ilkjær. 

100 medarbejdere om et år 

Hos Mindworking Asia er man så begejstret for 

Bangladesh, at virksomheden satser på at ansætte 

yderligere 50 medarbejdere i det kommende år. 

– Vi vil gerne fortsat udvikle og udvide vores 

afdeling i Bangladesh, og det er vores mål at få 

kunder i blandt andet Tyskland, Holland og Sverige. 

Derfor får vi brug for yderligere kapacitet på 

vores afdeling i Bangladesh, siger Jakob Ilkjær. 

ib albertsen 

business-to-business koordinator 

på den danske ambassade i dhaka, 

bangladesh, giver sine bud på 

fordele og udfordringer ved 

outsourcing til bangladesh. 

bangladesh: god beliggenhed 

og ingen handelsrestriktioner 

Hvad er det typisk for nogle virksomheder, der vælger at 

outsource til Bangladesh? 

Der kan være to hovedindgange til at vælge at etablere sig i Bangladesh. 

Enten som en mulighed for at sælge til det lokale marked. Der er mellem 

140-150 millioner forbrugere, og om end de fl este er fattige, er der stadig 

en købekraft, der kan være interessant. Den anden mulighed er at benytte 

Bangladesh som et produktionssted for at drage fordel af et lavt omkostningsniveau. 

Arbejdskraftintensive opgaver kan med fordel lægges i Bangladesh, 

da lønnen er mellem 1000 og 2000 danske kroner pr. måned. Det har 

hidtil især været virksomheder indenfor it, tekstil, grafi sk produktion samt 

jern og metal, der har set fordelene i at outsource til Bangladesh. 

Hvad er det Bangladesh kan tilbyde virksomheder, 

der ønsker at outsource? 

Bangladesh har blandt andet en relativ god strategisk beliggenhed med adgang 

til internationale transportveje på såvel søen som i luften enten lokalt 

for handel i Sydøstasien eller for varer til EU, USA og Japan. Derudover har 

Bangladesh en række naturressourcer i form af blandt andet landbrugsland, 

vand, og gas. Dertil kommer en stor ressource af arbejdskraft, der 

er hårdtarbejdende, meget motiveret for træning og uddannelse, og som 

har et lønniveau, der ofte gør en produktion konkurrencedygtig. Desuden 

har landet et stabilt og forholdsvist liberalt demokrati. Som et af verdens 

fattigste lande har Bangladesh opnået positiv særbehandling med adgang 

til de væsentligste hovedmarkeder – det vil sige EU, USA og Japan – uden 

handelsrestriktioner og importafgifter. 

Hvad er det for udfordringer virksomheder, der outsourcer 

til Bangladesh, møder? 

På det overordnede plan er de negative sider af Bangladesh blandt andet 

bureaukrati og korruption. Dertil kommer manglende infrastruktur – herunder 

mangelfuld strømforsyning. Bangladesh er også præget af dårlige 

ledelse i såvel det politiske liv som i forretningsverdenen. 

Landet lider desuden under et mangelfuldt juridisk system, en utilstrækkelig 

uddannet arbejdsstyrke og manglende lov og orden. 

Hvad skal virksomheder, der kunne overveje at outsource til 

Bangladesh, være særligt opmærksomme på? 

Der er ofte forskellige ambitionsniveauer mellem lokale partnere og danske 

virksomheder. Bengalerne har mange visioner og tænker stort, mens danskerne 

som oftest er noget mere forsigtige og mindre risikovillige. Kulturforskellene 

er store – bengalerne forstår for eksempel ikke danskernes uformelle 

tilgang og fl ade organisationsstruktur med høj grad af uddelegering. 

Det er vigtigt, at de danske virksomheder på forhånd erkender, at man 

ikke kan styre et projekt i Bangladesh med ”venstre hånd” fra hjemadressen 

i Danmark. En succes kræver synlighed og engagement på stedet i Bangladesh. 

Det kræver ressourcer – både ledelsesmæssigt og fi nansielt. axe 


Den danske ambassade i Dhaka 

House 1, Road 51 

Gulshan Model Town, 

Dhaka 1212 

E-mail: dacamb@um.dk 

www.ambdhaka.um.dk 

› 

27

shanghai 

Danmark skal gøre sig gældende på innovations- 

og teknologiområdet globalt. Med 

Udenrigsministeriets og Videnskabsministeriets 

åbning af et nyt innovationscenter 

i Shanghai får det innovative Danmark en 

stærk indgang til de kinesiske og internationale 

innovationsmiljøer. 

af signe jønsson 

Danske virksomheder skal have direkte adgang 

til de innovative og teknologiske miljøer globalt. 

Derfor åbner Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet 

i samarbejde med Videnskabsministeriet 

et innovationscenter i Shanghai. Det 

første innovationscenter blev etableret i Silicon 

Valley, USA i juni 2006, og den 27. september 

åbner innovationscentret i Shanghai. Ligesom 

innovationscentret i Silicon Valley skal centret 

i Shanghai hjælpe danske virksomheder og 

forskningsinstitutioner med rådgivning og markedsføring 

af danske forsknings- og erhvervsmæssige 

spidskompetencer i forhold til det 

kinesiske innovationsmiljø og det internationale 

innovationsmiljø i og omkring Shanghai. 

Innovationscentret i Shanghai er et led i 

regeringens indsats for at sikre dansk innovation 

på internationalt plan. Forud for beslutningen 

om at etablere et innovationscenter i 

Shanghai har Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet 

været i dialog med de danske 

innovationsmiljøer og hovederhvervsorganisa- 

28 

Direktør for det danske innovationscenter 

bliver den tidligere direktør for IBM 

marketing i Danmark, Claus Lønborg. – 

Kina overhalede i 2006 Japan som det 

land i verden, hvor der investeres næstmest 

i forskning og udvikling. Kun USA 

overgår Kina, siger Claus Lønborg. 

Dansk innovationscenter åbner i Shanghai 

tioner, og fl ere indikatorer har peget på Shanghai. 

Direktør for det danske innovationscenter 

bliver den tidligere direktør for IBM marketing i 

Danmark, Claus Lønborg. 

– Shanghai er det asiatiske kraftcenter for 

forskning og innovation. Byen rummer et stærkt 

internationalt innovationsmiljø, og mange multinationale 

selskaber er allerede etablerede i 

byen. Desuden huser Shanghai-regionen syv 

internationalt anerkendte forskerparker. Kina 

overhalede i 2006 Japan som det land i verden, 

hvor der investeres næstmest i forskning 

og udvikling. Kun USA overgår Kina, siger den 

nyudnævnte direktør for det danske innovationscenter 

i Shanghai, Claus Lønborg. 

Forskning og innovation 

Danske virksomheder har hidtil haft øje på 

Kina som et godt lavproduktionsland. 

– Men nu er tiden til også at dreje blikket: 

Kina er et vækstland med stor fokus på forskning 

og innovation. Der sker så meget, som 

Danmark bare ikke må gå glip af, siger Claus 

Lønborg. 

Shanghai er det asiatiske kraftcenter for forskning og innovation. Byen rummer et stærkt internationalt innovationsmiljø, 

og mange multinationale selskaber er allerede etablerede i byen. På billedet er det The Bund i 

Shanghai. På den anden side af fl oden står byens vartegn, Oriental Pearl Tower, et 468 meter højt tv-tårn. 

claus clausen claus clausen

Claus Lønborg har netop rejst rundt i Danmark 

for at møde danske virksomheder med 

interesse for Kina på det innovative og teknologiske 

plan. Allerede nu mærker han en meget 

stor interesse for innovationscentret i Shanghai, 

hvor han får hjælp af to kollegaer fra henholdsvis 

Videnskabsministeriet og Invest in 

Denmark, Udenrigsministeriet. Sidstnævnte 

skal være med til at sætte fokus på investeringsfremme 

i Danmark. Innovationscentret vil 

også huse en række inkubatorkontorer, hvor 

innovative danske virksomheder kan leje sig 

ind i kontorfaciliteter og få råd og vejledning. 

– I begyndelsen vil innovationscentret sætte 

fokus på miljø-energi, IT- og telekommunikation, 

Life Science og design. Samtidig skal 

vi også sætte fokus på at få de små og mellemstore 

virksomheder med til Kina, da netop 

mange af disse virksomheder har interessante 

højteknologiske produkter, som kan afsættes 

på det kinesiske marked. Innovationscentret 

i Shanghai skal være operationelt i forhold til 

de danske, kinesiske og internationale inno- 

vationsmiljøer. Vi skal være målrettede - men 

også lade os inspirere ved mødet med Kina. 

Det giver os den største styrke og den bedste 

mulighed for at fodre danske virksomheder 

med viden, siger Claus Lønborg. 

Erfaringer er vigtige 

– Danske fi rmaer har stor erfaring med Kina. 

Det er vigtigt, at vi lytter til disse erfaringer og 

bygger videre på dem. Ligeledes skal vi være 

lydhøre i forhold til de kinesiske virksomheder, 

da de har gjort sig store erfaringer i de 

globale innovationsmiljøer. Vejen til at forædle 

viden går gennem kontakter, og dem opbygger 

vi bedst ved at være tilstede i Shanghai, siger 

Claus Lønborg. 

Innovationscentret i Shanghai kommer til at 

indgå i en struktur med de danske repræsentationer 

i Kina, og det betyder, at vi kan trække 

på de store netværk og kontakter som allerede 

er etablerede. Desuden vil han trække på 

de erfaringer, som innovationscentret i Silicon 

Valley har gjort. 

 

 

 

 

 

 

 

– Selvom Kina og USA er to vidt forskellige 

kulturer, er der fællestræk i de internationale 

innovationsmiljøer, derfor skal vi trække på 

erfaringerne fra USA, understreger Claus Lønborg. 

Brugbar innovation 

Claus Lønborg understreger vigtigheden af, at 

virksomheder tænker innovation ind i deres 

forretningsplaner. Derfor vil innovationscentret 

i Shanghai også hjælpe danske virksomheder 

med at få udviklet en realistisk innovationsplan, 

som matcher netop deres behov. 

– Vi lever i en tid, hvor produkters holdbarhed 

er utrolig kort. Derfor er det vigtigt, at 

danske virksomheder hele tiden medtænker 

innovation i deres forretningsplaner. Innovation 

bliver først interessant, når det bliver en 

proces i virksomhedernes strategi og forretningsplan. 

Danske virksomheder skal fokusere 

deres satsning, tænke i nye netværk og sammenhænge, 

og det er her innovationscentret 

skal bistå, siger Claus Lønborg. 

29

mode 

Modedesignere 

Nickie Isaksen (tv), som tegner kollektionerne sammen 

med sin mor Rita (th): 

– Vi er naturligvis meget glade. Det er et gennembrud 

for os, og i øjeblikket er vores kalender fuld 

booket op med salgsmøder. 

Otte danske modedesignere er kommet på 

hylderne hos det trendsættende og eksklusive 

stormagasin Takashimaya beliggende 

på New Yorks berømte 5th Avenue. 

Ordrerne i USA kommer, efter at handelsafdelingen 

på det danske Generalkonsulat 

i New York to gange har fået Takashimaya 

til Danmark i forbindelse med den danske 

modeuge. 

tekst og foto claus clausen 

– Det her ville gøre sig godt i New York. Det 

har det specielle og unikke design, som vi er 

på udkig efter, lyder det entusiastisk fra Liz 

Conover, den amerikanske direktør for Takashimaya 

i New York, mens hun gennemgår 

tøjkollektionen hos Isaksen Design. Det er i 

begyndelsen af august, og Liz Conover er på 

besøg i Danmark i forbindelse med den danske 

modeuge, Copenhagen Fashion Week. Liz 

Conover er ikke hvem som helst. Det japanske 

stormagasin Takashimaya, beliggende på New 

Yorks berømte 5th Avenue, er kendt for at 

være trendsættende i forhold til arkitekter og 

designere. Kundekredsen er tilsvarende eksklusiv 

og omfatter de allermest berømte og 

velhavende i USA. Hillary Clinton, Meryl Streep 

og Giorgio Armani lyder et lille udpluk. Takashimaya 

har en årlig omsætning på 60 milliarder 

og tæller foruden New York også 19 stor- 

30 

Modedesigner Trine Kryger Simonsen: 

– Vores smil er stort, og ikke mindst internationalt 

har det betydning, at vi nu kommer på hylderne hos 

Takashimaya. 

magasiner i Japan, et i Paris og et i Singapore. 

Hos Takashimaya sælges ikke ”brede” mærkevarer 

men tøj fra udvalgte designere og ikke 

mange eksemplarer af hvert design. 

Ordrer til otte designere 

For otte danske designere, Noir, Ivan Grundahl, 

Bitte Kai Rand, Casch, Norlie, Escencia, 

Isaksen Design og Gar-de-robe, kan Takashimaya 

blive startskuddet til et amerikansk 

eksporteventyr. Deres efterårs-/vinterkollektion 

er nu på hylderne i stormagasinet i New 

York, efter at de i foråret blev ”opdaget” af Liz 

Conover. Den amerikanske direktør var blevet 

opmærksom på den danske modeindustri, 

da en modekonsulent under en modemesse 

i Paris rådede hende til at deltage på Copenhagen 

Fashion Week. Lis Conover ringede til 

det danske generalkonsulat i New York. Her 

kom hun i kontakt med lederen af handelsafdelingen, 

vicekonsul Anette Steenberg Williams, 

som fi k det enkle spørgsmål, om det var 

værd at besøge den danske modeuge i februar 

for at se nærmere på dansk modedesign. Liz 

Conover og en indkøbsdirektør skulle alligevel 

til London Fashion Week, men ville afsætte 

en dag i København, hvis Annette Steenberg 

Williams kunne overbevise dem om, at det 

var omvejen værd. Det danske generalkonsultat 

i New York fi k sammensat et 48 timers tæt 

program i København, som altså resulterede i 

Takashimaya på trendspotting og indkøb under 

Copenhagen Fashion Week i august. Til venstre Liz 

Conover, den amerikanske direktør for Takashimaya i 

New York, sammen med vicekonsul Anette Steenberg 

Williams fra det danske generalkonsulat i New York, 

som organiserede Takashimayas besøg i København. 

ordrer til de otte danske designere. 

Liz Conover er begejstret for dansk modedesign. 

– Vore kunder vil have unikke produkter, og 

prisen er ikke afgørende. De danske modedesignere 

har forstået, at de for at konkurrere 

skal være unikke og have deres egen stil 

samt design. Jeg ser mere forskelligt design 

på to dage i København, end jeg gør på en uge 

i London eller Paris, siger Liz Conover, som 

også under den seneste modeuge i august 

havde et tæt program tilrettelagt af det danske 

generalkonsultat i New York 

Et gennembrud 

Hos ISAKSEN//design har man fået ordrer fra 

Takashimaya under Liz Conovers besøg i såvel 

februar som i august. 

– Her i anden runde har vi solgt godt 65 procent 

af vores kollektion til Takashimaya. Vi er 

naturligvis meget glade. Det er et gennembrud 

for os, og i øjeblikket er vores kalender fuld 

booket op med salgsmøder. Vi oplever en sneboldseffekt 

i øjeblikket, og det spiller en stor 

rolle, at vi har solgt til Takashimaya. Vi regner 

med at tredoble salget af vores forårs- og sommerkollektion, 

siger Nickie Isaksen, som tegner 

kollektionerne sammen med sin mor Rita. 

Virksomheden har eksisteret i fem år og 

sælger i Skandinavien, Holland samt på Island 

og Grønland. Designet beskriver de som en

indtager USA 

”minimalistisk stil, der med geometriske og grafi 

ske applikationer skaber et feministisk udtryk”. 

Materialet er blandt andet en særligt valket lammeuld 

fra Østrig – en af verdens dyreste. 

– Vi håber, at ordrerne til Takashimaya også 

kan være med til at åbne et internationalt vindue. 

For eksempel hos eksklusive magasiner rundt om 

i hele verden. Jeg er glad for, at jeg har nået det 

skandinaviske og amerikanske marked og tror på, 

at det japanske marked ligeledes vil tage godt 

imod vores design, siger Nickie Isaksen. 

”Vores smil er stort” 

Også hos modedesigneren Trine Kryger Simonsen 

er der brede smil. Trine Kryger Simonsen fi k en 

ordre hos Takashimaya under Liz Conovers besøg 

på modeugen i august. 

– Det er en faglig anerkendelse, et stort skulderklap, 

at vi nu har vores kollektion hos Takashimaya. 

Det understreger, at vi har et unikt og 

40 danske virksomheder deltager sammen med 

Kronprinsparret og vicestatsminister, økonomi- og 

erhvervsminister Bendt Bendtsen den 18.-21. september 

i erhvervsfremstødet „Creative Nation“ i 

New York. I tre dage skal de brande Danmark som 

mulighedernes land, hvad enten det drejer sig om 

design, fødevarer, industriprodukter eller forbrugsvarer 

med fokus på både bæredygtighed og høj 

kvalitet. Kort sagt: En kreativ nation. 

– Det er vigtigt, at vi med kampagner som Creative 

Nation går sammen på tværs af brancher om 

at brande Danmark. Som enkelt aktør kan det 

være svært i en stadigt mere konkurrenceudsat 

verden at skabe opmærksomhed om sig selv 

- især hvis du kommer fra et lille land. Med en 

så bred vifte af virksomheder, organisationer og 

ministerier, der her går sammen, bliver synlighed 

og kendskab til Danmark væsentligt forøget, siger 

administrerende direktør i Dansk Industri (DI), 

Hans Skov Christensen. 

Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister 

Bendt Bendtsen peger på, at kreativitet og bære- 

anderledes design. Samtidig kunne det ikke ske 

på et bedre tidspunkt. Via en eksportstartpakke 

fra Danmarks Eksportråd og Generalkonsultatet 

i New York er vi i gang med at fi nde en samarbejdspartner 

i USA. Det er en god platform 

for det arbejde, at vi nu har vores kollektion 

hos Takashimaya i New York, siger Trine Kryger 

Simonsen. 

Hun beskriver sit design som målrettet til den 

kvalitetsbevidste, moderne, kosmopolitiske kvinde. 

Hendes første kollektion var klar i 2002, og i 

dag forhandles TRINE KRYGER SIMONSEN i eksklusive 

butikker i Europa – herunder også i de 

prestigefyldte stormagasiner Liberty i London og 

Sax Fifth Avenue i Riyadh. Trine Kryger Simonsen 

vil ikke sætte kroner og ører på ordren til USA, 

men kalder det en fl ot ordre. 

– Vores smil er stort, og ikke mindst internationalt 

har det betydning, at vi nu kommer ind hos 

Takashimaya. 

Virksomheder på fremstød i New York 

dygtighed går hånd i hånd på det globale marked. 

– Dansk erhvervsliv bygger i høj grad på værdier 

som kvalitet og medansvar for verden omkring 

os, og danske virksomheder er gode til at tænke 

i nye og kreative løsninger. Det er de styrker, som 

vi med Creative Nation kampagnen vil markedsføre 

på det amerikanske marked. 

At Creative Nation-kampagnen lægger ud i New 

York er ikke en tilfældighed. Det amerikanske 

marked er kæmpestort, der er købestærke forbrugere, 

og danske virksomheder har mulighed for at 

prøve kræfter med et af verdens mest udviklingsfokuserede 

markeder. 

DI ser USA som et af de markeder, hvor danske 

virksomheder har rigtig gode muligheder for at 

gøre det endnu bedre. Potentialet er enormt, og 

det udnytter vi ikke fuldt ud. Derfor er det store 

arrangement til New York en oplagt mulighed for 

at rette fokus på de ting, vi er gode til i Danmark. 

Og med den deltagergruppe, har vi et yderst kvalifi 

ceret hold til at skabe de muligheder, siger Hans 

Skov Christensen, administrerende direktør i DI. 

dansk event hos takashimaya 

I forbindelse med fremstødet Creative 

Nation i september (se boksen 

neden for, red.) vil Takashimaya danne 

ramme om en VIP Cocktail Reception, 

hvor en række danske virksomheder 

inden for mode, design, fødevarer, 

industriprodukter og forbrugsvarer 

vil være repræsenteret. 

Det eksklusive stormagasin vil i 

forbindelse med Creative Nation også 

lægge hus til en briefi ng af amerikanske 

journalister. Her vil journalisterne 

over en ”danish breakfast” høre mere 

om det danske fremstød samt de 

danske virksomheder og produkter. 

fakta om creative nation 

Creative Nation-kampagnen har til formål at 

promovere og brande danske virksomheder 

på en ny og spændende måde på fl ere store 

markeder verden over. En bred vifte af virksomheder 

fra forskellige sektorer tager sammen 

på en række Creative Nation-fremstød, 

denne gang til USA. 

Danmark og dansk kultur vil derfor have 

en fremtrædende placering ved en række 

aktiviteter ugen igennem i New York. 

Bag kampagnen står en række af 

Danmarks største erhvervsorganisationer, 

herunder DI. Kampagnen støttes af 

Økonomi- og Erhvervsministeriet og af 

Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet. 

USA-fremstødet gennemføres i samarbejde 

med det danske generalkonsulat i New York. 

31

indien 

32 

TID AT 

FOKUSERE 

PÅ INDIEN 

DET ER IKKE UDEN 

GRUND, AT MAN 

TALER OM INDIEN 

SOM ”DET NYE KINA” 

ole lønsmann poulsen 

danmarks ambassadør i indien 

Indien har med en historisk høj stabil vækst udviklet sig 

til en af verdens mest dynamiske økonomier. Tænketanken 

Goldman Sachs vurderer, at Indien om 25 år er verdens 

tredje største økonomi efter Kina og USA. Der er 

ikke længere tvivl om, at landet er på kurs mod at blive 

en økonomisk supermagt – spørgsmålet er nu blot, hvor 

hurtigt det kommer til at gå. Med en befolkning på lidt 

over en milliard og en købedygtig middelklasse på cirka 

300 millioner mennesker, udgør Indien et attraktivt marked 

for danske virksomheder. – Der er alt mulig grund 

til at fokusere på Indien og gøre det allerede nu, lyder 

opfordringen fra Danmarks ambassadør i Indien. 

af claus clausen 

foto claus clausen, polfoto og scanpix 

”Lufthavnen er under ombygning – vi håber på Deres samarbejde. 

Denne vej til bagageudlevering”, siger et skilt, som 

møder de rejsende ved ankomsten til New Delhi lufthavn. 

Pilen på skiltet peger imidlertid i en forkert retning og leder 

i stik modsat retning af bagageudleveringen! Når man kort 

efter er kommet på ret kurs igen og fi nder ud af lufthavnen, 

venter et veritabelt kaos af mennesker og trafi k. Indien 

er med et væld af farver, støj og lugte et bombardement af 

alle sanser – fantastisk og kaotisk på én og samme tid. Det 

er samtidig et land, der er på vej til at blive en økonomisk 

supermagt på den globale scene. 

Indien kunne som verdens største demokrati for kort 

tid siden – den 15. august – fejre 60 året for uafhængigheden 

af Storbritannien. Og der var nok at fejre på fødselsdagen. 

Landet har i de seneste 10-15 år gennemgået en kolossal 

teknologisk udvikling og en omfattende liberalisering af 

>

Indien er med et væld af farver, 

støj og lugte et bombardement 

af alle sanser – fantastisk 

og kaotisk på én og 

samme tid. Det er samtidig et 

land, der er på vej til at blive 

en økonomisk supermagt på 

den globale scene. Med en 

befolkning på lidt over en 

milliard og en købedygtig 

middelklasse på cirka 300 

millioner mennesker, udgør 

Indien et attraktivt marked 

for danske virksomheder. 

33

the times of india 

indien 

TV på mobilen! Der er intet andet sted i verden, hvor salget af mobiltelefoner går hurtigere end i Indien. Fem millioner nye mobilabonnenter kommer til om måneden – end 

ikke Kina kan følge trop med den udvikling. Her er det til venstre Vineet Taneja, direktør for multimedier, Nokia i Indien, der demonstrerer Nokias seneste telefon i N-serien 

– N92 – som blandt andet kan vise tv. Fra højre mod venstre er det den indiske cricketstjerne Anjum Chopra, Bollywoodstjernen Mandira Bedi og cricketstjernen Ajay Jadeja. 

markedet. De årlige vækstrater ligger på 8-10 

procent (9,2 procent det seneste år), og en 

nylig analyse fra den anerkendte tænketank 

Goldman Sachs forudser, at Indien i løbet af få 

årtier vil blive en økonomisk supermagt. Ifølge 

Goldman Sachs vil Indien allerede om syv 

år kunne fremvise en vedvarende økonomisk 

vækst, der er højere end den kinesiske. Om ti 

til tyve år har den indiske økonomi overhalet 

Italien, Frankrig og Tyskland, og om 25 år forudses 

Indiens økonomi at være verdens tredje 

største efter Kina og USA. Kigger man frem 

til 2050, vurderer Goldman Sachs, at Indien 

vil overhale USA og være verdens næststørste 

økonomi efter den kinesiske. 

– Det er ikke tom snak, når man taler om det 

21. århundrede som ”Asiens århundrede”. Kina 

har oplevet en rivende vækst, og nu er opmærk- 

34 

somheden for alvor ved at samle sig om Indien. 

Det er ikke uden grund, at man taler om Indien 

som ”Det nye Kina”, konstaterer Danmarks 

ambassadør i Indien, Ole Lønsmann Poulsen. 

Han er ikke i tvivl om, at Indien er på sikker kurs 

mod en fremtidig status af supermagt. 

– Indien er på vej til at indtage en plads 

ved det globale højbord. Med den høje stabile 

vækst er Indien i disse år ved at udvikle 

sig til en økonomisk og dermed også politisk 

supermagt. På det sikkerhedspolitiske område 

er stormagtselementerne allerede på plads 

i form af atomvåben og verdens næststørste 

militær. Der er mange og store indenrigspolitiske 

problemer, men kursen er sat. Vi skal 

ikke fortabe os i problemerne – vi skal fokusere 

på perspektiverne, og de er store. Der er for 

dansk erhvervsliv alt mulig grund til at fokuse- 

re på Indien og gøre det allerede nu, siger Ole 

Lønsmann Poulsen. 

Topmoderne – men også fattigt 

Grundstenen til Indiens store vækst blev lagt 

tilbage i 1991, da den tætte handelspartner og 

allierede, Sovjetunionen, gik i opløsning. Situationen 

fi k den indiske regering til at gennemføre 

en række økonomiske reformer og liberaliseringer 

– kraftigt tilskyndet af Den Internationale 

Valutafond, IMF. Statslige virksomheder er blevet 

privatiseret, toldmure sænket og der åbnes 

op for stadig fl ere udenlandske investeringer. I 

de sidste tyve år har Indien haft en gennemsnitlig 

vækst på 5,6 procent om året, og forventningen 

er en vækst på mellem 8 og 10 procent 

i de kommende år. Væksten er især drevet af et 

stort indenlandsk forbrug samt Indiens enorme

indien 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

servicesektor, som ikke mindst på IT-området 

er en global spiller. 

Om end Indien er stærkt på vej fremad, har 

landet også store udfordringer. Tænketanken 

Goldman Sachs peger på, at forudsætningerne 

for at Indien fastholder den høje vækst 

er fortsatte økonomiske reformer, forbedringer 

af uddannelsessystemet og bekæmpelse 

af korruption. Den udlægning er ambassadør 

Ole Lønsmann Poulsen helt på linie med. 

Han tvivler dog personligt lidt på, at væksten 

i den indiske økonomi kommer til at gå helt 

så hurtigt i de kommende år, som Goldman 

Sachs fremskriver i sin prognose. 

– Dertil er problemerne formentlig for 

mange og for store. Når man bor og lever 

i Indien og har problemerne på nært hold, 

kan man være lidt forbløffet over de høje 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

vækstrater. Fattigdommen er stor, her er en 

helt utilstrækkelig infrastruktur, der er problemer 

med forurening og et ufl eksibelt 

arbejdsmarked. Hertil kan også lægges, at 

den politiske beslutningsproces i verdens 

største – men ikke mest velfungerende – 

demokrati er langsom og ofte uforudsigelig. 

Den indiske regerings fortsatte liberaliserings- 

og privatiseringsplaner vanskeliggøres 

af de kommunistiske støttepartier. 

Bureaukratiet er overvældende, og korruptionen 

er omfattende. Og man bliver endnu 

mere imponeret over vækstraterne, når man 

tænker på, at 70 procent af befolkningen er 

i landbrugssektoren og stort set ikke bidrager 

til den økonomiske vækst. Sidste år var 

væksten i sektoren på under to procent, 

siger Ole Lønsmann Poulsen. 

DESVÆRRE HAR VI HJEMME 

I DANMARK NOK OFTE ET 

LIDT FORDREJET BILLEDE 

AF INDIEN SOM ET LAND 

MED FATTIGDOM, POLITISK 

URO OG DEMONSTRATIO- 

NER. INDIEN ER OGSÅ TOP- 

MODERNE, TOPKOMPETENT 

OG TOPEFFEKTIVT 

ole lønsmann poulsen 

danmarks ambassadør i indien 

> 

35

indien 

Trods problemerne ser han ikke for sig, at 

det indiske væksteventyr er i fare. Og mennesker 

der lever i armod er kun en del af Indien – 

der er også et helt andet Indien, understreger 

den danske ambassadør. 

– Desværre har vi hjemme i Danmark nok 

ofte et lidt fordrejet billede af Indien som et 

land med fattigdom, politisk uro og demonstrationer. 

Indien er også topmoderne, topkompetent 

og topeffektivt. Der er nogle enorme 

stærke entreprenørkræfter her i Indien. 

De er dygtige forretningsfolk, og mange store 

indiske virksomheder er på vej frem – også i 

udlandet. Og uanset problemerne tvivler jeg 

ikke på, at Indien allerede nu globalt set er et 

af de mest spændende og lovende markeder. 

Åbningen af økonomien, afbureaukratisering 

og bedre rammebetingelser for virksomhederne 

har givet resultater. Dette perspektivrige 

billede vil blive endnu stærkere og endnu 

mere synligt de kommende år. 

36 

Luksusbiler og hellige køer 

Væksten, fremgangen og forandringen har sit 

faste tag i Indien, men kontrasterne er, som 

ambassadøren er inde på, store. Fattigdommen 

er udbredt på landet. 300 millioner indere 

lever under fattigdomsgrænsen på én dollar 

om dagen. Halvdelen af de indiske børn under 

fem år er underernærede, og en tredjedel af 

befolkningen kan hverken skrive eller læse. 

150.000 landsbyer er uden elektricitet, og vandet 

hentes fra brønde eller vandpumper. 

I byerne ses blankpolerede Mercedes’er 

og BMW’er med aircondition og tonede ruder 

side om side med cykelrickshaws og oksekærrer. 

Nye kontorhøjhuse med glasfacader 

skyder op ved siden af slumkvarterer. Travle 

forretningsmænd i skræddersyede jakkesæt 

og mobiltelefon i hånden bliver stadig fl ere i 

et gadebillede, der også er præget af hektisk 

forretningsliv, støj, snavs og tiggere – og, ikke 

at forglemme, de hellige køer, som uanfæg- 

Indien kunne som verdens største demokrati for godt tre uger siden – den 15. august – fejre 60 året for uafhængigheden af Storbritannien. 

tet af alt kaoset drøvtyggende bevæger sig 

andægtigt rundt mellem biler og mennesker. 

I nye shoppingcentre og butikker kan den 

voksende middelklasse, som udgør omkring 

300 millioner mennesker, slå sig løs – det 

samme kan den indiske overklasse, som skønnes 

at være på godt 50 millioner mennesker. 

Listen over indiske milliardærer i dollar vokser 

år for år, og stadig fl ere indere optræder på Forbes 

liste over verdens rigeste mennesker. 

Indien har verdens yngste befolkning (60 

procent er under 25 år), og prognoserne 

peger på, at Indien i løbet af et par årtier formentlig 

overhaler Kina som verdens folkerigeste 

nation. Der er for eksempel intet andet 

sted i verden, hvor salget af mobiltelefoner 

går hurtigere. Fem millioner nye mobilabonnenter 

kommer til om måneden – end ikke 

Kina kan følge trop med den udvikling. 

Mens det indenlandske forbrug hidtil har 

været hovedlokomotivet i Indiens vækst, er

også de udenlandske investeringer nu 

begyndt at strømme til Indien. Udenlandske 

virksomheder har fået betydelig lettere 

adgang til at etablere sig med gode 

rammebetingelser, og importtolden er sat 

kraftigt ned til 25 procent. Koncerner og 

virksomheder fra USA, Asien og Europa 

investerede sidste år for 15,7 milliarder 

dollars i Indien mod 2,5 milliarder i 2000. 

Et stigende antal virksomheder lægger 

også deres forskning og udvikling til Indien. 

For eksempel sektorer som IT, bioteknologi 

og telekommunikation. 

– Udenlandske virksomheder har vejet 

Indien på vægten og fundet, at den er god 

nok – ellers ville de jo ikke poste penge 

ind i landet. Stigningstakten er betydelig 

– der mangler stadig volumen, men det 

kommer, siger Ole Lønsmann Poulsen. 

Også den indiske eksport er på vej fremad 

men vokser i et adstadigt tempo. I 2000 

dansk samhandel med indien 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

dansk eksport i alt 1169,9 1067,5 1521,9 1940,8 2993,5 1997,7 

dansk import i alt 1595,5 1653,3 1977,1 2401,4 3555,9 3175,8 

dansk samhandel med inden 

4000 

3500 

3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

■ dansk import ■ dansk eksport 

var eksporten på 44,6 milliarder dollars– i 

2006 solgte Indien varer for 124,6 milliarder 

dollars. 

Beskeden dansk eksport 

Trods den store vækst og de lyse fremtidsudsigter 

i Indien er den danske eksport til 

landet fortsat relativ beskeden. I 2006 eksporterede 

Danmark for to milliarder kr. Det 

placerer Indien som nummer 33 på listen 

over Danmarks eksportmarkeder. Faktisk 

dykkede den danske eksport til Indien fra 

2005 til 2006 fra tre til to milliarder om året 

– blandt andet som følge af skibsindustriens 

dalende ophugning i landet og udløb på en 

række større ordrer. Den danske ambassadør 

Ole Lønsmann Poulsen konstaterer, at eksporten 

ikke afspejler de faktiske muligheder. 

– Selvom Indien allerede i dag er verdens 

niende største økonomi, ligger Indien 

helt nede på 33 pladsen over danske 

fortsættes side 38 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

fakta indien 

befolkning: Cirka 1,1 milliard 

hovedstad: New Delhi, cirka 13 millioner 

indbyggere 

regeringsform: Forbundsrepublik bestående 

af 28 selvstyrende delstater og syv 

unionsterritorier 

statsoverhoved: Præsident Pratibha Patil 

(fra 2007) samt premierminister Manmohan 

Singh (2004) 

regering: Mindretalsregeringen, kaldet 

United Progressive Alliance, består af 14 

partier med det sekulære midterparti Kongrespartiet 

som det største. Hertil kommer 

støttepartier fra venstrefl øjen, hvor især 

kommunisterne er centrale. Næste parlamentsvalg 

er sat til 2009 

bnp: 804 milliarder dollars (2006) 

eksport: 112 milliarder dollars (2006). Indiens 

vigtigste eksportvarer er i nævnte rækkefølge 

tekstiler, landbrugsvarer, juveler og 

ædelsten, kunsthåndværk/tæpper, maskiner 

og transport, kemikalier/medicin, lædervarer, 

elektronik og te 

import: 187,9 milliarder dollars (2006). 

Indiens vigtigste importvarer er i nævnte 

rækkefølge olie, maskiner, juveler og 

ædelstene, jern og stål, kunstgødning og 

transportmateriel 

industri: Tekstilindustrien er landets største 

efterfulgt af den kemiske industri. Også 

maskinindustrien har en fremtrædende 

plads 

energi: Indien har adskillige atomkraftværker 

og kan også fremstille atomvåben. 

Elproduktionen øges stadig men er fortsat 

utilstrækkelig. Hyppige strømafbrydelser er 

en del af hverdagen i Indien 

mineraler: Rige forekomster af jernmalm, 

kul, olie, bauxit, kalksten, kobber og krom. 

tidszone: 4 1/ 2 time foran nordisk tid (3 1/ 2 

time ved sommertid) 

religioner: Hinduisme 82 procent, islam 12 

procent, kristendom 2,3 procent, sikhisme 

1,9 procent, buddhisme 0,8 procent, jainisme 

0,4 procent og andre 0,6 procent. 

valuta: Rupees. 100 rupees svarer til cirka 

13 danske kroner 

hovedsprog: Der fi ndes 18 offi cielle sprog – 

hindi og engelsk er de mest anvendte 

37

indien 

38 

inflation og flaskehalse 

Indien har en relativ høj infl ation på 

omkring seks procent. Men til trods for 

infl ationen vokser den indiske valuta sig 

stærkere, og de udenlandske investeringer 

vokser hurtigere end nogensinde. 

I kølvandet på væksten taler man også i 

Indien om fl askehalse på arbejdsmarkedet. 

– Med meget høje vækstrater vil der uværgerligt 

fra tid til anden komme til at opstå 

fl askehalse. Den nødvendige og massive 

opprioritering af infrastrukturen i de kommende 

år vil – i en periode – kunne medføre 

sådanne fl askehalse. Men hverken infl ation 

eller fl askehalse udgør nogen væsentlig 

trussel for den indiske økonomi. Heller ikke 

her er der tale om lavthængende skyer, siger 

ambassadør Ole Lønsmann Poulsen. 

omfattende korruption 

I Indien er korruption et ganske omfattende 

problem. Selv på politisk niveau fl orerer 

korruptionen. Uforholdsmæssig mange af 

Indiens 545 parlamentsmedlemmer har 

været anklaget for kriminalitet, og sidste 

år blev Indiens kulminister dømt for mord 

begået i en bestikkelsessag. 

– Fattigdom og armod fostrer korruption, 

men heldigvis er der også mange hæderlige 

og ærlige mennesker, som gør, at det ikke 

går over gevind. I de øverste embedsmændslag 

og hos domstolene er korruption ikke 

det store problem, og Indien har en relativ 

fri presse, som forfølger problemerne. Fra 

regeringens side har man også indset nødvendigheden 

af at bekæmpe korruptionen, 

siger Ole Lønsmann Poulsen, der ikke har 

hørt om danske virksomheder, som i Indien 

er kommet i klemme i korruptionssager. 

– De danske erhvervsfolk jeg har talt 

med herude føler ikke, at det rammer 

dem. De vil heller ikke røre ved det, og når 

samarbejdspartnere kender holdningen 

til korruption, styrer man også lettere fri 

af det. Skulle danske virksomheder blive 

mødt i Indien med krav om korruption, vil 

vi på ambassaden naturligvis også kunne 

være behjælpelig med at gøre den danske 

holdning klar, siger Ole Lønsmann Poulsen. 

> eksportmarkeder. Hvis det indiske marked 

var stagneret, kunne man måske nøjes med 

at trække på skuldrene. Men når man ved, 

at den indiske økonomi vokser med voldsom 

hast – med de øgede markedsmuligheder 

dette fører med sig – er det ærgerligt at 

konstatere, at dansk erhvervslivs nuværende 

interesse for Indien slet ikke modsvarer 

potentialet. 

Ambassadøren er dog sikker på, at dansk 

erhvervsliv nok skal indfi nde sig i Indien – 

og fl ere danske virksomheder er da allerede 

også til stede. 

– Men derfor kan man godt være ked af, at 

det ikke allerede nu sker i større omfang, end 

det gør. Heldigvis oplever vi også hos danske 

virksomheder en spirende interesse. Flere og 

fl ere bliver vågne på, at Indien faktisk er en 

vigtig fremtidig handelspartner – en storspiller 

med voldsom vækst, siger Ole Lønsmann 

Poulsen og peger på, at konkurrencen i Indien 

bliver stadig stærkere. 

– Det er som bekendt oftest nemmere at 

vokse med et marked end at trænge ind på 

et senere tidspunkt. Og den stigende konkurrence 

kommer ikke blot fra andre internationale 

virksomheder. Den kommer i lige så høj 

grad fra kompetente og dynamiske indiske 

virksomheder. 

Brede markedsmuligheder 

Markedsmulighederne er særdeles brede i 

Indien. Energi (vedvarende energi og energieffektivitet), 

fysisk infrastruktur (for eksempel 

veje, broer og lufthavne), fødevareforarbejdning, 

miljøforanstaltninger (for eksempel 

rensningsanlæg og affaldsbehandling) samt 

sundhedssektoren er blot nogle af områderne, 

hvor velkendte danske styrkepositioner 

har særligt gode muligheder i Indien. 

– Den danske erhvervsstruktur er som 

bekendt særdeles bredspektret, og det passer 

godt til mulighederne i Indien, som ikke 

er begrænsede til nogle få sektorer, siger Ole 

Lønsmann Poulsen.

Produktionssektoren er forholdsmæssig 

beskeden i Indien, og det er servicesektoren, 

som kommer med langt det største bidrag til 

Indiens bruttonationalprodukt på årligt 804 

milliarder dollars (2006). Hvor udviklingen i 

traditionel forstand går fra landbrugssamfund 

til industrisamfund til servicesamfund er Indien 

i en vis forstand hoppet stadiet med industrisamfund 

over. 

– Det vil blive en trend, at industrisektoren 

kommer til at udvide sig ganske betydeligt, 

og vi kan se udviklingen allerede. Det er heller 

ikke holdbart med en landbrugssektor, der 

beskæftiger næsten 70 procent af befolkningen. 

Mange har små jordlodder og kan ikke 

leve af det. En anden trend bliver, at man vil 

komme til at pumpe rigtigt mange penge ind 

i infrastrukturen. Kina bruger 8-9 gange så 

mange penge på infrastrukturen som Indien - 

noget tilsvarende kommer vi til at se i Indien, 


Erhvervslivet i Indien er i betydeligt omfang 

baseret på familieejede og små virksomheder. 

Foruden de mange små virksomheder fi ndes 

der også store lokale industrikonglomerater, 

som ofte kontrolleres af familiedynastier. Desuden 

er der skabt en gruppe af nyrige igangsættere, 

som har nydt godt af liberaliseringerne 

og et boomende aktiemarked. I nogle 

situationer kan det være svært at konkurre- 

re med de mindre indiske virksomheder, da 

de har lave driftsomkostninger og etablerede 

kontakter i nærmiljøet. 

– Det bør imidlertid ikke afholde mindre 

danske virksomheder for at undersøge mulighederne 

i Indien. Potentialet er her, og det 

gælder også for de små og mellemstore virksomheder. 

Men uanset om man er en mindre 

eller en større virksomhed, kræver det indiske 

marked en god ballast og en langsigtet strategi, 


Inkubatorordning 

Han peger på, at danske virksomheder har 

mulighed for at gøre brug af inkubatorord- 

Gode muligheder for outsourcing 

Højtkvalifi cerede medarbejdere, lave lønomkostninger 

og gode rammebetingelser for udenlandske 

virksomheder gør Indien til et attraktivt 

land for outsourcing. Det seneste års tid er man 

dog begyndt at høre udenlandske virksomheder 

tale om kraftigt stigende lønninger og mangel 

på arbejdskraft i Indien. Ambassadør Ole Lønsmann 

Poulsen ser dog ikke de store problemer 

i horisonten. 

– Det er korrekt, at lønniveauet for højt 

kvalifi cerede indiske medarbejdere er hastigt 

stigende. Men de er fortsat betydeligt under 

vestligt niveau. Det er imidlertid næppe 

korrekt at tale om en generel mangel på 

højt uddannet arbejdskraft i Indien. Faktisk 

har den højere uddannelse siden Indiens 

uafhængighed være prioriteret på bekostning 

af grund- og mellemskoleuddannelserne. 

Det giver problemer på andre områder – især 

indenfor industrisektoren, hvor der er rigeligt 

med ufaglært arbejdskraft men mangel på 

kvalifi ceret faglig arbejdskraft. 

Lønsmann Poulsen vurderer, at udviklingen 

i Indien ikke på kort og mellemlangt sigt 

markant påvirker Indien som outsourcingdestination 

for danske virksomheder. 

– At man måske skal passe bedre på end 

tidligere, i relation til hvilke virksomheder man 

outsourcer til, er en anden sag. Også her har 

det hastigt øgede marked for outsourcings- 

ydelser til udenlandske virksomheder tiltrukket 

et antal useriøse indiske fi rmaer. 

Som udenlandsk virksomhed i Indien skal 

man være opmærksom på arbejdsmarkedslovgivningen, 

der på nogle områder kan være 

ganske restriktiv – for eksempel ved fyringer. 

– Det er dog noget, der gælder for et relativt 

lille område, og det er ikke det store problemer 

for mindre virksomheder. Men har man 

for eksempel mere end 100 ansatte, skal man 

indenfor visse sektorer have myndighedernes 

tilladelse for at afskedige. Men også dette 

problem er regeringen begyndt at få øjnene op 

for, siger Ole Lønsmann Poulsen. 

39 

>

indien 

ningen, som udbydes på den danske ambassade 

i New Delhi og det danske handelskontor 

i Bangalore. Her kan virksomheder for relativt 

lave omkostninger prøve kræfter med det indiske 

marked. De får kontorfaciliteter og ikke 

mindst hjælp og sparring fra Eksportrådets 

handelsafdelinger til at tackle udfordringerne 

på det enorme indiske marked. Generelt set 

er lovgivning og bureaukrati i Indien ganske 

kompliceret, og det kræver ressourcer at trænge 

igennem. En anden udfordring er, at Indien 

er et kæmpe stort regionaliseret marked. Landet 

består af 28 selvstyrende stater, og det 

kan ofte være nødvendigt med forskellige markedsstrategier 

fra marked til marked. Også det 

tunge bureaukrati kan kræve forskellig taktik 

fra stat til stat. 

–Inkubatorordningen virker godt. Det ved 

vi fra de danske virksomheder, der har brugt 

ordningen som springbræt til at komme ind 

på det indiske marked. Virksomhederne kommer 

godt i gang på markedet og får fodfæste, 

før de så at sige skal ”stå på egne ben” 

i Indien. Ikke alene er der store markedsmuligheder 

i Indien – der er også hjælp at hente 

til at komme i gang på markedet. Indien har 

sat kursen som en af verdens hurtigst voksende 

økonomier – nu mangler vi bare, at fl ere 

danske virksomheder sætter kurs mod Indien, 

siger Ole Lønsmann Poulsen og pointerer 

endnu engang sit budskab: 

– Det er nu toget kører i forhold til Indien. 

Dansk erhvervsliv har alt mulig grund til 

at fokusere på Indien og gøre det nu. Det vil 

være naivt at tro, at der for en virksomhed 

ikke er – eller kan opstå – forhindringer på 

vejen frem. Det vil der i de fl este tilfælde gøre. 

Men med den udvikling der nu er startet i Indien, 

bør sådanne problemer ikke afholde en 

fra i det mindste seriøst at undersøge og kortlægge 

de konkrete muligheder – og de konkrete 

vanskeligheder – der måtte være for den 

enkelte virksomhed. Vi står klar til at hjælpe 

– både her på ambassaden i New Delhi og på 

handelskontoret i Bangalore, lyder opfordringen 

fra Danmarks ambassadør i Indien. 


Den danske ambassade i New Delhi 

11, Aurangzeb Road, New Delhi 110011 

E-mail: delamb@um.dk 

www.ambnewdelhi.um.dk 

40 

Indien versus Kina 

Indien bliver ofte sammenlignet med Kina, når man taler nye globale vækstmarkeder. Er 

Indien ligeså interessant og lovende et marked som Indien – eller omvendt? 

Spørger man ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, bliver det i de kommende år ikke et 

spørgsmål, om man skal vælge Kina eller Indien. Det kommer i højere grad til at handle om 

både Kina og Indien. Og det bliver ikke nødvendigvis i den rækkefølge, vurderer Ole Lønsmann 

Poulsen, der var Danmarks ambassadør i Kina i perioden 2001-2004. 

– Når man sammenligner Indien og Kina glemmer man ofte at tage højde for, at den 

kinesiske økonomi blev åbnet i 1978, mens den indiske økonomi først blev åbnet i 1991. 

Indien har et betydeligt efterslæb i forhold til Kina, men det havde været interessant at se, 

hvis økonomierne var blevet åbnet samtidigt. Samtidig skal man ikke glemme demokratiets 

betydning, påpeger han. 

– I Kina kan man tage en beslutning om, at her skal være en motorvej, og så handler 

man. I Indien har man en demokratisk proces på godt og ondt. Det kan nogle gange 

forsinke den optimale økonomiske udvikling. Fordelen er, at processen så som regel også 

vil være stærkere forankret i samfundet. 

Lønsmann Poulsen mener, at Indien i fremtiden bør blive en naturlig del af danske 

virksomheders Asien-strategi. 

– Man kan ikke udelukke, at nogle virksomheder har sat Kina af som deres ”eksotiske” 

udfordring, men det vil være forkert. Vil man være placeret i Asien – og det vil man – så skal 

man ikke lægge alle sine æg i én kurv. Derfor vil også Indien komme i spil fremover. 

fakta 

Kina og Indien er verdens mest befolkningsrige lande med henholdsvis 1,2 milliarder og 

1,1 milliarder mennesker. Indiens befolkning ventes at nå 1,6 milliard i 2050, mens Kinas 

befolkning i samme tidsrum spås at vokse til 1,4 milliarder mennesker. 

Kina åbnede op for økonomien i 1978, mens Indien først åbnede op i 1991. 

Indiens udenlandske investeringer var i fjor på 15,7 milliarder dollars sammenlignet med 

cirka 63 milliarder dollars i Kina. I Indien vokser de udenlandske investeringer dog hastigt. 

I Kina er væksten drevet af eksport, udenlandske investeringer og det indenlandske 

forbrug. I Indien er det især det indlandske forbrug, der er lokomotivet i væksten. Eksporten 

udgør kun 23,2 procent af den indiske økonomi. Indien står for 0,95 procent af verdens 

samlede eksport, mens det tilsvarende tal for Kina er 7,28 procent. 

Danmarks ambassadør i Indien, Ole Lønsmann Poulsen: – I Kina kan man tage en beslutning om, at her 

skal være en motorvej, og så handler man. I Indien har man en demokratisk proces på godt og ondt.

dine eksportmedarbejdere i indien 

Handelsafdelingen på ambassaden i New Delhi: Fra venstre er det Joakim Larsen, Lasse 

Hoven Pedersen, Sharon Nathani, lederen af handelsafdelingen Ole Lindholm og Vinay 

Capila. (Ole Lindholm afl øses pr 1. september af Peter Sand som ny leder af handelsafdelingen 

– Ole Lindholm er pr 1. september retur i Eksportrådet, Udenrigsministeriet på 

Asiatisk Plads i København) 

Handelskontoret i Bangalore: Fra venstre er det Iben Hebsgaard Nielsen, Athmaram Sridhara 

Murthy, lederen af handelskontoret Sune Kjeldsen, Harish Muthanna og Victoria Vorting. 

årlig vækst på otte procent frem til 2020 

Analysebureauet Goldman Sachs forudser, at den 

indiske økonomi vil vokse med gennemsnitligt otte 

procent om året frem til 2020. For tre år siden lød 

tænketankens prognose på 5,7 procent, men hvor 

Goldman Sachs tidligere anså Indien for at være 

sårbar over for udsving i verdensøkonomien, lyder 

vurderingen nu, at væksten er mere vedholdende, 

fordi den baserer sig på grundlæggende forandringer 

i de økonomiske vilkår. 

lukrativt detailmarked 

Den indiske regering liberaliserede sidste år dele af 

detailhandelsområdet, så udenlandske luksusvarer 

nu nemmere kan sælges i Indien. Førhen måtte 

udenlandske fi rmaer liste sig ind på markedet via 

franchise-aftaler eller gennem agenter. Men i dag 

kan selskaber, som sælger en enkelt type vare 

åbne deres egne mærkebutikker på Indiens enorme 

og lukrative detailmarked. For butikskæder som 

amerikanske Wal-Mart eller franske Carre-Four, der 

sælger mange mærker, er Indien dog fortsat lukket 

land. 

– Lod man store internationale kæder blæse 

ind på det indiske marked, risikerer man at slå 

en social struktur i stykker, da Indiens erhvervsstruktur 

jo er baseret på mange små og enmandsejede 

virksomheder. Det er ikke et spørgsmål om, 

hvorvidt man fra indisk side vil liberalisere, men 

snarere et spørgsmål om hvor hurtigt og hvordan, 

siger ambassadør Ole Lønsmann Poulsen. 

80 danske virksomheder 

etableret i indien 

Store danske koncerner som FLSmith, Grundfos, 

Vestas og Danfoss er nogle af spydspidserne for 

dansk erhvervsliv i Indien. I alt godt 80 danske virksomheder 

er i dag etableret i Indien, men stadig 

fl ere kommer til. 

41

indien 

af claus clausen 

Indiske multinationale koncerner vokser i 

disse år ikke kun på det indiske hjemmemarked. 

De køber i stigende grad også op 

af udenlandske markeder i USA, Europa og 

Asien. Sidste år beløb de indiske opkøb af 

udenlandske selskaber sig til 130 milliarder 

kroner – en femdobling i forhold til året før. 

2006 var samtidig det første år, hvor Indien 

i udlandet overtog fl ere selskaber, end hvad 

udlandet opkøbte af virksomheder i Indien. 

I år ser ud til at blive endnu et rekordår 

for de indiske opkøb. I foråret erhvervede 

indiske Tata Steel den hollandsk-engelske 

stålvirksomhed Corus – det tidligere British 

Steel. En handel til 12 milliarder dollars og 

dermed den største virksomhedsovertagelse 

i Indiens historie. 

Kort efter den handel købte den indiske 

aluminiumsvirksomhed Hindalco for seks 

milliarder dollars den amerikanske konkurrent 

Novelis, der blandt andet fremstiller 

aluminiumsdåser. Selskabet er nu verdens 

største på sit felt. 

Igennem de seneste ti år har især de indiske 

internationale IT-giganter som Infosys, 

TCS og Wipro været fremadstormende på 

den globale arena. Men i de senere år er 

42 

Indiske 

virksomheder 

stormer frem 

globalt 

Mange af de nyere biler i det indiske gadebillede – her i Bangalore – kommer fra det indiske industrikonglomerat 

Tata Group, som blandt andet producerer de populære indiske bilmærker Tata og Maruti. Tata Group stormer 

frem i udlandet og har en årlig omsætning på 110 milliarder kroner. I de seneste fem år har Tata mere end 

fordoblet sin omsætning og tredoblet indtjeningen.

Indiens første kvindelige præsident, den 72-årige 

Pratibha Patil, blev i juli taget i ed som præsident 

ved en ceremoni i det indiske parlament. Præsidentembedet 

er primært af ceremonielt karakter. 

industrien fulgt trop med syvmileskridt. Ikke 

mindst den indiske koncern Tata Group er 

aktiv i udlandet. Med en markedsværdi på 

330 milliarder kroner og en årlig omsætning 

på 110 milliarder er Tata blandt Indiens 

allerstørste konglomerater. Tata er da også 

Indiens mest kendte varemærke, og koncernen 

spreder sig over 100 fi rmaer, heraf 

er 32 børsnoterede selskaber og har aktiviteter 

som energiproduktion, stålproduktion, 

kemisk industri, luksusvarer, forbrugsvarer, 

it-løsninger og produktion af biler 

samt lastbiler. Tata Motors sælger allerede i 

stor stil lastbiler i Asien og Sydamerika, og 

det er formentlig kun et spørgsmål om tid, 

inden Tatas biler og lastbiler også kommer 

til Europa. 

En tredjedel af Tata Groups indtægter 

hentes i udlandet, og koncernen har siden 

år 2000 købt for mere end 150 milliarder 

kroner i udlandet fordelt over mere end 30 

store indkøb. I de seneste fem år har Tata 

mere end fordoblet sin omsætning og tredoblet 

indtjeningen. 

Også Danmark mærker til de indiske investeringer 

i udlandet. Flere indiske softwarefi 

rmaer har danske salgskontorer, og vindmølleproducenten 

Suzlon åbnede sidste år 

hovedkvarter i Århus. 

indien gennem 500 år 

1488: Vasco da Gama opdager søvejen til Indien 

1526-1858: Mogul-perioden 

1600-tallet: De europæiske handelskompagnier etablerer sig 

1620: Danmarks handelsstation Trankebar oprettes i det sydøstlige Indien 

1632-54: Taj Mahal bygges 

1845: Danmark sælger Trankebar til England 

1848: Den sidste selvstændige stat, Punjab, besejres af englænderne 

1858: Indien bliver britisk kronkoloni med Calcutta som hovedstad 

1885: Den indiske Nationalkongres (INC – senere Kongrespartiet) stiftes, 

og kravet om selvstændighed vokser 

1912: New Delhi bliver ny hovedstad 

1920: Gandhi iværksætter den første ikke-samarbejdskampagne 

1930: Saltmarchen og begyndelsen på den civile ulydighedskampagne 

1947: Indien bliver selvstændigt, Øst- og Vestpakistan oprettes. 

Nehru bliver Indiens første premierminister 

1947-49: Krig mod Vestpakistan om Kashmir 

1948: Mahatma Gandhi myrdes 

1950: Indien bliver en selvstændig stat 

1961: Goa indlemmes som delstat 

1962: Krig mod Kina 

1965: Krig mod Vestpakistan om Kashmir 

1971-74: Krig i Østpakistan, der bliver selvstændigt under navnet Bangladesh 

1975-77: Undtagelsestilstand, talrige overgreb mod fattige og stammefolk 

1984: Det Gyldne Tempel i Amritsar stormes af indiske regeringstropper. Indira 

Gandhi myrdes. Verdens hidtil mest fatale industriulykke fi nder sted i Bhopal. 

1991: Rajiv Gandhi myrdes. Reformperiode indledes af premiereminister Rao 

1995: WTO bliver dannet med blandt andet Indien som medlemsland 

1998: Indien foretager fem atomprøvesprængninger 

2004: Kongrespartiet vinder valg, Manmohan Singh bliver premierminister. 

Tsunamien rammer også Indien, specielt Andamanerne, Nicobarerne og 

Tamil Nadu 

2005: EU og Indien indgår formelt et strategisk partnerskab. EU og Indien har 

siden 2000 afholdt årlige topmøder, herunder i København i oktober 2002 

2007: Indien kan som verdens største demokrati den 15. august 

fejre 60 året for uafhængigheden af Storbritannien 

kilder: den danske ambassade i new delhi, politikens ”turen går til indien” 

43

indien 

maritim sektor skal bruge udstyr 

Den maritime sektor har høj politisk prioritet i Indien, 

og det er blandt andet ambitionen, at Indien på sigt skal 

blive verdens fjerdestørste værftsnation efter Korea, Japan 

og Kina. Værftsindustrien skal være med til at sætte 

yderligere skub i den industrielle vækst, og opgaverne 

vil blandt andet komme fra nybyggeri til den indiske 

fl åde. Godt 40 procent af Indiens fl åde er mere end 20 

år gammel og står foran udskiftning. 

Der er i Indien planer om etablering af nye værfter og 

udvidelser af eksisterende værfter. Det åbner muligheder 

for udenlandske leverandører, da de indiske værfter må 

importere op imod 80 procent, når der skal investeres i 

ny teknologi og nyt udstyr. Selvom man har stor teknisk 

viden og kunnen på de indiske værfter, er arbejdsgangene 

ofte baseret på rå arbejdskraft frem for teknologi. 

Planerne om at komme i værftsnationernes superliga 

kommer derfor også til at kræve massive investeringer. 

Indien har ambitioner om at blive verdens fjerde største 

værftsnation. Det åbner muligheder for udenlandske leverandører, 

for de indiske værfter må importere op imod 80 

procent, når det kommer til ny teknologi og nyt udstyr. Godt 

40 procent af den indiske fl åde er mere end 20 år gammel 

og står foran udskiftning. Her er det et containerskib, der 

losses i havnebyen Cochin. 

44 

indien på vej med klimaplan 

Indiens premierminister, Manmohan Singh, har nedsat et Klimaforandringsråd, 

som forud for FNs klimamøde på Bali til december skal lave 

en klimaplan for blandt andet Indiens udledning af drivhusgasser. Da 

Indien er et udviklingsland, er landet ikke forpligtet til at reducere 

udledningerne efter Kyoto-protokollen. Indien har imidlertid længe 

været under internationalt pres for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. 

Den indiske fi lmindustri, Bollywood, producerer i 

dag fl ere fi lm end Hollywood, og stadig fl ere af fi lmene 

vises i udlandet. Her er det Bollywood-stjernen 

Shilpa Shetty fotograferet i Bombay under indspilningen 

af den indiske fi lm ”Khamosh” – oversat 

til dansk ”Stille”. 

indisk kultur og mode vinder terræn 

Også indisk kultur og mode vinder frem internationalt. 

Den indiske fi lmindustri, Bollywood, producerer 

i dag fl ere fi lm end Hollywood, og stadig 

fl ere af fi lmene vises i udlandet – herunder 

andre asiatiske lande, England og USA. Bollywood 

fi lmene tilpasses derfor også i stigende 

omfang det vestlige marked. 

Også indisk mode forudses at få større 

indfl ydelse globalt. I takt med at der bliver 

stadig fl ere og fl ere købestærke kunder i Indien 

vil moden også tilpasse sig det nye publikum. 

Nye indkøbscentre med modebutikker skyder 

allerede op som paddehatte i byer som New 

Delhi, Mumbai og Bangalore. 

en mand på månen inden 2020 

Indien er blandt verdens førende, 

når det gælder rumfartsteknologi, 

og Indien har som erklæret mål at få 

en mand på månen inden 2020. Ikke 

mindst på det kommercielle marked 

for satellitopsendelser er landet med 

i front. På billedet er det en 1560 kilo 

tung satellit, ”Indian Remote Sensing 

Satellite, CARTOSAT-1”, som bliver 

sendt i kredsløb fra Satish Dhawan 

Space Centre i Sriharikota. 

Indiens nye nationale plan vil dog ikke sætte faste grænser for, hvor 

store mængder drivhusgasser, landet må udlede. Indien peger på, at 

det er nødvendigt at bruge energi, hvis landets befolkning skal løftes 

ud af fattigdommen. Samtidigt argumenterer Indien, at landets udledninger 

af drivhusgasser pr indbygger kun udgør en brøkdel af, hvad de 

vestlige, rige lande udleder pr indbygger – og at disse lande i øvrigt har 

udledt drivhusgasser siden den industrielle revolution.

Brasilien og Indien vil mere end fi rdoble 

deres samhandel over de næste tre år. 

Det var budskabet, da Brasiliens præsident 

Luiz Inacio Lula da Silva i juni måned 

besøgte Indiens premiereminister 

Manmohan Singh. 

– Vi har besluttet at øge vores samhandel 

fra de nuværende 2,4 milliarder 

dollars til 10 milliarder dollars i 2010. Vi 

gør vores forhold endnu mere dynamisk. 

Vi styrker de økonomiske samt politiske 

alliancer, så det bliver et strategisk 

partnerskab, sagde Lula da Silva under 

hans andet besøg i Indien siden 2003. 

Størstedelen af Indiens befolkning, 

knap 70 procent, bor på landet og er 

beskæftiget med landbrug. Landbruget 

lider imidlertid under problemer med ineffektivitet, 

og mange landmænd kan ikke 

leve af deres små jordlodder. Regeringen 

har iværksat programmer til effektivisering 

og kvalitetsforbedring i landbruget, og 

behovet for ny teknologi og nyt udstyr er 

fortsat stor. 

Ris er den vigtigste afgrøde i Indien og 

dyrkes især i den sydlige og østlige del af 

landet, mens hvede dyrkes i de mere tørre 

egne mod nordvest. Forbruget af animalske 

produkter er forholdsvis beskedent i 

Indien. Ortodokse hinduer er vegetarer – 

Brasiliens præsident Luiz Inacio 

Lula da Silva besøgte i juni 

måned Indiens premiereminister 

Manmohan Singh. De to lande vil 

mere end fi rdoble samhandlen 

over de næste tre år. 

– Vi styrker de økonomiske 

samt politiske alliancer, så det 

bliver et strategisk partnerskab, 

sagde Lula da Silva. 

indien og brasilien knytter tætte bånd 

– Indien er i dag ”land of opportunity”. 

Det samme er Brasilien, slog den 

brasilianske præsident fast. 

Såvel Brasilien som Indien er med 

i den såkaldte G5-klub, gruppen af 

nyindustrialiserede udviklingslande, 

som også består af Kina, Mexico og 

Sydafrika. 

Indiens profi l i internationale fora er 

generelt blevet skærpet, og landet søger 

blandt andet i WTO- og FN-regi øget 

indfl ydelse på formuleringen af internationale 

regler. 

Der er i Indien ikke langt imellem de farvestrålende boder med frugter og grøntsager som ofte 

er dyrket på egne små jordlodder. Regeringen har iværksat programmer til effektivisering af 

landbruget og behovet for ny teknologi og nyt udstyr er fortsat stor. 

landbrug skal effektivisere 

især oksekød er tabu – mens muslimerne 

ikke spiser svinekød. Mange indere 

holder dog køer, og Indien er i dag verdens 

største mælkeproducent foran USA. 

OECD og FAO anslår i en nylig rapport, 

”Agricultural Outlook 2007-2016”, at lande 

som Indien, Kina og Brasilien de næste 

ti år vil få en stadig større andel af verdensmarkedet, 

når det gælder forbrug og 

produktion af landbrugsprodukter – såvel 

vegetabilske som animalske. De vestlige 

lande derimod vil miste terræn. Når det 

gælder mejeriprodukter, forventes specielt 

Indien at få stigende produktion og 

forbrug. Samtidig peger rapporten på, at 

indernes forbrug af kyllingekød vil stige. 

Indiske kvinder ved en computer. De fi re vækstmarkeder Indien, 

Brasilien, Rusland og Kina vil aftage hele 775 millioner PCere frem 

til 2015. 

775 millioner pc’ere til brik-lande 

I 2015 vil to ud af syv mennesker i verden have en personlig 

computer anslår en nylig rapport, ”Worldwide PC Adoption 

Forecast, 2007 to 2015”, fra det globale research-fi rma Forrester. 

Ved udgangen af 2008 vil der være en milliard PCere på 

verdensplan – et antal som det har taget 27 år at nå. Men 

allerede i 2015 vil tallet være fordoblet til to milliarder takket 

være de nye vækstmarkeder Brasilien, Rusland, Indien 

og Kina – de såkaldte BRIK-lande. Disse fi re markeder alene 

vil aftage hele 775 millioner PCere frem til 2015. 

Ifølge IT-reseachfi rmaet IDC India var der ved udgangen 

af marts i år 22 millioner PCere i Indien. Det svarer cirka til 

en PC for hver 50 indere. 

Verdensbanken anslår, at der i 2015 vil være syv milliarder 

mennesker på kloden, og det giver estimatet med en PC 

til to ud af syv. 

45

indien 

Smertefri opstart i 

Indien med inkubator 

Virksomheder, som overvejer at gøre forretninger 

i Indien, kan med fordel benytte 

Eksportrådets inkubatorkoncept på den 

danske ambassade i New Delhi og det danske 

handelskontor i Bangalore. Med inkubatoren 

får virksomhederne hjælp til alt 

det praktiske, juridiske og administrative – 

lige fra lokaler og kontorpersonale til konkret 

markedsrådgivning. 


Det indiske marked med 1,1 milliarder mennesker 

kan for selv større virksomheder virke 

stort og uoverskueligt. Hvordan fi nder man 

lige de rigtige samarbejdspartnere? Hvordan 

skal man gribe en etablering an? Og hvordan 

tackler man det tunge bureaukrati i Indien og 

får de rette kontakter hos myndighederne? 

Udfordringer er der nok af på det indiske 

marked, men der er heldigvis også hjælp at 

hente med inkubatorordningen på den danske 

ambassade i New Delhi og det danske 

handelskontor i Bangalore. Inkubator betyder 

på godt dansk ”en udruger” og går ud på, at 

virksomheden får base på en dansk ambassade 

eller handelskontor i udlandet. Ordningen 

udbydes således også – foruden i New Delhi 

og Bangalore – også i Beijing, Tokyo, Sao 

Paulo, Chongqing, Atlanta og Silicon Valley. 

Med inkubatorordningen får man de første 

par år mulighed for at prøve kræfter med 

markedet uden at skulle kaste sig ud i store 

investeringer til lokaler og personale. Virksomheden 

bliver med inkubatoren del af et kontor- 

46 

fællesskab og får mulighed for gennem hele 

processen at trække på hjælp fra ansatte, som 

kender det lokale samfunds regler, kultur og 

ikke mindst markedsvilkår. 

Fodfæste i Indien 

Inkubatorkonceptet har også i Indien bevist sit 

værd for en række danske virksomheder, der 

nu har fået fodfæste på markedet. Det fynske 

homeware-fi rma Rice, der sælger brugskunst 

fra Asien, er en af de danske virksomheder 

som i øjeblikket er tilknyttet inkubatoren på 

den danske ambassade i New Delhi. Rice har 

haft kontor i inkubatoren i New Delhi siden 

efteråret 2006, og første skridt var at fi nde en 

person til at stå i spidsen for virksomhedens 

indiske aktiviteter. Ambassaden anbefalede et 

rekrutteringsfi rma til opgaven, og det førte til 

ansættelsen af Himanshu Singh. 

Vi møder ham i inkubatoren på ambassadens 

1. sal. Inkubatoren emmer af liv, og der 

tales fl ittigt i mobiltelefon på gangene. I Rices 

kontor ligger masser af prøver på varer, som 

måske ender på hylderne i danske butikker. 

Indisk brugskunst i form af tekstiler, glas, køkkenudstyr 

og lys. 

– Inkubatoren er en stor hjælp for os. Vi har 

alle faciliteter, og der er hjælp og sparring at 

hente i handelsafdelingen, siger Himanshu 

Singh, der er uddannet tekstilingeniør. 

Han rejser rundt i Indien to-tre dage om 

ugen for at fi nde nye varer og tale med leverandører. 

Ikke mindst er det vigtigt for Rice, at 

varerne produceres efter etiske retningslinier 

– den såkaldte SA 8000-standard. 

– Jeg er meget væk på forretningsrejse, og 

her er det for eksempel rart, at telefonen bliver 

taget af ambassadens omstilling, som så 

tager imod besked, siger Himanshu Singh, 

som trods den megen rejseaktivitet også 

nyder godt af samværet med de andre inkubatorvirksomheder. 

– Virksomhederne er gode til at videndele. 

Og vi får da også tid til at dyrke det sociale 

samvær. For eksempel har vi en gang eller to 

om måneden et par timer om fredagen, hvor 

vi drikker en øl sammen på inkubatorens tagterrasse. 

Omkring 15-20 procent af Rices produkter 

kommer i dag fra Indien, og næste skridt er at 

åbne eget kontor. 

– Der går nok lidt tid endnu. Lige nu har vi 

rigtigt travlt med at udvide forretningen. Men 

det går godt, så en etablering skal nok komme, 

siger Himanshu Singh. 

Også for de større 

Inkubatorordningen er også for større virksomheder. 

Længere nede af gangen i inkubatoren 

fi nder vi for eksempel South Asia 

Breweries. Carlsberg har 45 af aktierne i South 

Asia Breweries, Industrialiseringsfonden for 

Udviklingslandene – IFU – har ti procent, mens 

de resterende 45 procent ejes af en gruppe 

investorer med Carlsbergs partner i Sri Lanka, 

The Lion Brewery Ceylon Ltd, i spidsen. 

Det indiske marked for øl er et af de hurtigst 

voksende i verden. I visse af Indiens stater 

steg salget af øl sidste år med over 100 

procent.

Finansdirektør for South Asia Breweries, Amit Garg: – Regler og lovgivning i forhold 

til ølindustrien er ganske kompliceret i Indien – og ofte forskellig fra stat til 

stat. Der har vi fået rigtig god hjælp fra ambassaden 

Finansdirektør for South Asia Breweries, 

Amit Garg, peger på, at Indien har en meget 

ung befolkningssammensætning, som får en 

stadig større disponibel indkomst – og deraf en 

højere levestandard. 

– Det gør Indien til et særdeles interessant 

marked for øl. Vi forventer en stor volumenstigning 

i forbruget af øl, siger Amit Garg. 

Selvom South Asia Breweries har store virksomheder 

og investorer i ryggen, har inkubatoren 

været nyttig i forhold til at navigere uden 

om skærene på det indiske marked. 

– Regler og lovgivning i forhold til ølindustrien 

er ganske kompliceret i Indien – og ofte forskellig 

fra stat til stat. Der har vi fået rigtig god 

 

 

 

 

 

 

hjælp fra ambassaden, som også har kunnet 

hjælpe med kontakter til myndighederne. Samtidig 

har vi haft stor glæde af at networke med 

de andre danske selskaber i inkubatoren, siger 

Amit Garg. 

Han peger på, at der også kun var en håndfuld 

ansatte, da South Asia Breweries begyndte 

i inkubatoren i september sidste år. Det tal er 

nu vokset til mere end tyve, og når disse linier 

læses, er South Asia Breweries formentlig fl yttet 

ud af inkubatoren. 

– Vi har fået en god start på markedet, og nu 

er det tid at fl ytte videre. Vi har fundet nogle 

lokaler, som vi formentlig kan rykke ind i, siger 

Amit Garg. 

 

 

 

Himanshu Singh, chef for Rice i Indien: – Inkubatoren er en stor hjælp for os. Vi 

har alle faciliteter, og der er hjælp og sparring at hente i handelsafdelingen 

South Asia Breweries købte tidligere i år et 

eksisterende bryggeri i staten Himachal Pradesh 

nord for New Delhi og er samtidig ved at 

opføre et helt nyt bryggeri i staten Rajasthan 

sydvest for New Delhi. Planen er at udvide med 

fl ere bryggerier de kommende år. Konkurrencen 

i Indien fra udenlandske bryggerier er hård. Selskaberne 

Scottish and Newcastle og SAB Miller 

sidder på 80 procent af det indiske marked. 

– Vi vil begynde med at blive markedsleder 

i enkelte stater og derefter støt udvide vores 

aktiviteter. Det kræver stort fokus at drive forretning 

i Indien, men det er samtidig et land af 

muligheder. Det er bare om at gribe dem, siger 

Amit Garg. 

 

47

indien 

Rambøll med til at opbygge mobilnet 

Mobilnettet udvides med eksplosiv fart i 

Indien. Rambøll Telecom, som begyndte i 

inkubatorordningen på den danske ambassade, 

leverer nu telemaster til det hastigt 

voksende marked. 


For bare et år siden havde godt 80 millioner 

ud af Indiens 1 milliard indbyggere en mobiltelefon. 

Det tal er nu vokset til over 200 millioner, 

og hver måned kommer 8-10 millioner nye 

mobilbrugere til. I år 2010 skønner den indiske 

regering, at der i Indien vil være over 500 millioner 

mobillinier. Hvor det har taget årtier at 

opbygge mobilnettet i Europa, vil man i Indien 

nå det samme antal mennesker på bare få år. 

Det danske rådgivende ingeniørfi rma satser 

på at levere en væsentlig del af de telemaster, 

der skal bære mobilsamtaler i ikke bare 

Indien, men hele Sydøstasien, Østeuropa og 

Afrika. I Indien startede Rambøll Telecom op 

i oktober 2006 med et kontor i inkubatoren 

på den danske ambassade i New Delhi. I dag 

er virksomheden kommet gennem den første 

etableringsfase og er nu rykket ind i lokaler i 

en af New Delhis nye industriparker. Her fi nder 

vi Rambølls indiske direktør, D.D. Rajdev, 

som blev rekrutteret med hjælp fra den danske 

ambassade. 

– Allerede i sidste kvartal af 2006 lavede vi 

nogle leveringer af master, men vi er fortsat 

i take-off fasen. Der skal i de kommende år 

opsættes 50.000 master om året i Indien, og 

vi regner i år med at få to procent af markedet 

svarende til cirka 1000 master. Allerede i 2008 

forventer vi at komme op på at have 10-15 procent 

af markedet, siger D.D. Rajdev, der med 

en uddannelse som elektronikingeniør har 

godt 30 års erfaring fra den indiske telekommunikationsbranche 

– de sidste mange år på 

chefniveau i blandt andet internationale telekommunikationsselskaber 

etableret i Indien. 

Hans mange forbindelser i branchen bruger 

han nu til at markedsføre Rambølls produkter. 

Rambøll designer mobilmasterne, som bliver 

produceret af et halvt dusin underleverandører 

spredt over hele Indien. Kunderne er de 

store mobiltelefonselskaber i Indien, ”Build & 

Learn” selskaber, netværksleverandører som 

Nokia og Ericcson. 

– Vi kan konkurrere på, at der er lavere 

udgifter ved at producere vores master og 

48 

D.D. Radjev, direktør for Rambøll Telecom India: – Der skal i de kommende år opsættes 50.000 mobilmaster 

om året i Indien, og vi regner i år med at få to procent af markedet svarende til cirka 1000 master. Allerede i 

2008 forventer vi at komme op på at have 15-20 procent af markedet. 

platform. Rambølls master vejer heller ikke 

nær så meget som konkurrenternes og er lette 

at samle og rejse på sitet. Det er gode USPs - 

Unique Selling Points, siger D.D. Radjev. 

Hurtige beslutninger 

Rambøll Telecom India tæller i dag otte ansatte, 

men D.D. Radjev forventer, at man er mere 

end tyve mennesker ved årets udgang. I øjeblikket 

er to danskere ingeniører udstationeret 

på kontoret i Indien for at hjælpe til i ”take-off 

fasen”. 

D.D. Radjev glæder sig over, at den danske 

ledelse i Rambøll-koncernen tæt følger udviklingen 

for Rambøll Telecom i Indien. 

– Det er et udtryk for, at Indien rummer 

enorme muligheder for Rambøll, siger D.D. 

Radjev der mener, at fl ere danske fi rmaer 

burde kigge mod Indien. 

– Der er hårde konkurrenter på det indiske 

marked, men der er også store muligheder for 

de rette fi rmaer med de rette produkter. Danskere 

har den fordel, at de har tålmodighed og 

er gode til at træffe hurtige beslutninger. Hvis 

du tog et amerikansk fi rma på Rambølls størrelse, 

ville beslutningsgangene være meget 

tungere, mener D.D. Radjev. 

Han vurderer, at det ligger fem til otte år 

ude i fremtiden, før den store efterspørgsel på 

mobilmaster vil begynde at aftage. 

– Og derefter vil der stadig være behov for 

yderligere master, når operatørerne løbende 

udvider deres netværk. 

D.D. Radjev peger på, at der også tegner sig 

andre forretningsområder, som læner sig op 

ad mobilmasterne. 

– Hvis man tager hele elforsyningen, står vi 

i Indien foran massive investeringer – blandt 

andet i nye elmaster. Her ligger et potentielt 

indsatsområde i de næste 15-20 år. Det indiske 

marked rummer bestemt nogle langsigtede 

muligheder, siger D.D. Radjev.

”Indien bliver et lokomotiv i 7Ns vækst” 

For det nordsjællandske IT-konsulentfi rma 

7N tegner Indien til at blive en vigtig brik 

i fi rmaets vækst. 7Ns indiske direktør forventer, 

at virksomheden i løbet af tre år 

runder 500 ansatte. 


En stor støvsky slår op bag om bilen, da vi drejer 

ned ad grusvejen til Sector 44, Gurgaon – et 

nyt erhvervsområde i udkanten af New Delhi. 

Det går stærkt med at udvide de nye industriparker 

og erhvervsområder i Indien, og en 

asfaltmaskine har ikke været forbi den hullede 

grusvej endnu. Til gengæld skyder mørke glasbygninger 

op som paddehatte i området og 

lægger kontorlokaler til de mange nye vækstvirksomheder 

i regionen. I en af glasbygningerne 

her i Gurgaon fi nder vi det nordsjællandske 

IT-konsulentfi rma 7N. Det er gået stærkt for 7N 

i Indien, og ambitionerne er store. Virksomheden, 

der startede op i den danske ambassades 

inkubator i New Delhi, er på blot et år gået fra 1 

til 64 ansatte. Allerede i år forventer virksomheden 

at komme ud med overskud. 

– Vi har haft succes med at koble os på det 

lokale marked, og vi kommer til at opleve kraftig 

vækst i de kommende år. Jeg forventer, at vi 

om et år har tredoblet såvel antallet af ansatte 

som omsætningen. I løbet af tre år runder 

vi 500 ansatte. Indien bliver et lokomotiv i 7Ns 

globale vækst, siger den indiske direktør for 

7N, Vivek Mittal. 

Satser på hjemmemarkedet 

7N, der har Navision-milliadæren Erik Damgaard 

i formandsstolen, har specialiseret sig i 

at levere højt specialiserede freelanceeksperter 

til IT-projekter i andre virksomheder - herunder 

også store fi nansielle virksomheder og 

internationale koncerner. 7N har, foruden Indien, 

også kontor i Polen og vil åbne yderligere 

fem kontorer i Europa i år. Hjemmebasen er 

godt 230 ansatte i Danmark. 

Da 7N begyndte at have fokus på det indiske 

marked, var det i første omgang med 

tanke på at oursource IT-opgaver og projekter 

til Indien. Men Vivek Mittal får imidlertid 

hurtigt overbevist 7Ns danske direktør Jeppe 

Hedaa om, at 7N i Indien snarere bør satse på 

det indiske hjemmemarked. 

– Du har masser af store indiske og udenlandske 

koncerner i Indien, som har brug for IT- 

specialister, så det er oplagt at lancere samme 

forretningsmodel i Indien, som 7N allerede har 

fået op at stå i Europa, siger Vivek Mittal. 

7Ns forretningsmodel går kort fortalt ud på, 

at 7N har en global stab af freelanceeksperter 

tilknyttet. Samtidig har 7N udviklet en prispolitik, 

som lyder på, at freelancespecialisten fast 

får 75 procent af kontraktsummen. 

– Det er med til at skabe gennemsigtighed 

på konsulentmarkedet, da både kunden og 

freelanceren kender prisen på opgaven. Det 

gør samtidig, at vi med attraktive lønninger kan 

tiltrække de allerbedste IT-specialister. Vi går 

efter de allerbedste – på en skala fra 1-10 skal 

du fi nde 9erne og 10erne hos 7N, siger Vivek 

Mittel, der selv har har en masteruddannelse 

indenfor IT. Inden han kom til 7N, stod han i 

spidsen for en amerikansk IT-virksomhed men 

blev så spottet af den danske ambassade som 

et direktøremne for 7N. 

Satsningen på det indiske hjemmemarked 

har allerede et år efter opstarten givet 7N kontrakt 

med 25 indiske kunder – blandet andet ITgiganter 

som TechMahindra, HCL og Birlasoft. 

Blandt de indiske datterselskaber af multinationale 

selskaber er navne som Hewitt, Royal 

Bank of Scotland og Kanbay (Capgemini). 

– Netop fordi mange af vores store kunder er 

etableret omkring New Delhi, har vi også valgt 

at etablere os her og ikke i for eksempel Bangalore, 

siger Vivek Mittal. 

20 procent fra Europa 

Freelancekonceptet er stadig nyt i Indien. Men 

Vivek Mittal er ikke i tvivl om, at det nok skal 

fange an i takt med, at også indiske virksomheder 

vil efterspørge mere fl eksibilitet på personalefronten. 

IT-projekternes løbetid bliver hele 

tiden kortere, samtidig med at de bliver mere 

specialiserede. Det øger behovet for specialister. 

Vivek Mittal mener, at Indien på sigt vil blive 

det største enkeltmarked for 7N. 

– Til at begynde med er det vores mål at starte 

op i fem-seks forskellige stater i Indien. Her 

skal man huske på, at en enkelt indisk stat svarer 

til et europæisk land, siger Vivek Mittal. 

En stadig større del af omsætningen i Indien 

– i 2008 knap 20 procent - skal dog også 

komme fra Europa. 

– I Europa efterspørger man den meget specialiserede 

arbejdskraft, så det er oplagt. Vi 

fl yver allerede vores indiske specialister til 

Europa, men vi vil komme til at gøre det i langt 

større omfang. Vi har et stort marked – såvel i 

Indien som i Europa, siger Vivek Mittal. 

Vivek Mittal, 7Ns indiske direktør, mener, at Indien på sigt vil blive det største enkeltmarked for 7N. 

– Til at begynde med er det vores mål at starte op i fem-seks forskellige stater i Indien. Her skal man huske 

på, at en enkelt indisk stat svarer til et europæisk land. 

49

indien 

Sune Kjeldsen, leder af det danske handelskontor i Bangalore: 

– Danske virksomheder er opmærksomme på, at Indien ikke længere kun handler 

om outsourcing, men også produktion, salg, aftersale, udvikling og forskning. 

Bangalore virker som en magnet på internationale 

IT-koncerner, softwareindustrien og 

biotekselskaber. Veluddannede ingeniører 

og programmører udgør rygraden i byens 

store it-industri, der er på vej ind i en ny fase. 

Samtidig er Bangalore et center for den indiske 

jern- og maskinindustri. 


En by der dirrer af business. Indiens IT-hovedstad. 

Det indiske svar på amerikanske Silicon 

Valley. Det er blot nogle af beskrivelserne, 

der klæber til sig byen Bangalore i det sydlige 

Indien. Man skal heller ikke have været 

længe i byen for at mærke den særlige puls. I 

de store IT-parker skyder nye bygninger med 

glasfacader op i hobetal, og de mange uddannelsesinstitutioner 

vidner om, at Bangalore 

er et kraftcenter indenfor naturvidenskabelig 

forskning. 

Bangalores hastige vækst tog for alvor fart 

tilbage i 1986, da Texas Instruments byggede 

en research og developmentafdeling i byen, 

der i forvejen husede den indiske rumforskning 

og det velrenommerede tekniske universitet, 

Indian Institute of Science. Med Texas 

Instruments som pioneer, begyndte vestlige 

fi rmaer at få øjnene op for mulighederne i 

Bangalore som oplagt destination til softwareudvikling 

og vedligehold af IT-systemer. Veluddannede 

indere med gode sprogkundskaber i 

engelsk og lave lønninger blev nøgleordene i 

50 

det, der kom til at hedde BPO (Business Process 

Outsourcing). 

Ny outsourcingsbølge 

Hvor man i en årrække har talt BPO i Bangalore 

i forbindelse med call centre, vedligehold af 

IT-systemer og softwareudvikling, er tingene 

nu på vej ind i en ny fase i Bangalore, fortæller 

Sune Kjeldsen, leder af det danske handelskontor 

i Bangalore. 

– Bangalore er fortsat et centrum for IT i 

Indien, og vi taler stadig BPO. Men vi taler 

nu også i høj grad om KPO (Knowledge Proces 

Outsourcing) og EPO (Engineering Process 

Outsourcing). Det kan for eksempel være vestlige 

arkitekter eller rådgivende ingeniører, der 

får løst opgaver i Indien; advokatfi rmaet der 

får renskrevet kontrakter herude, eller fi nanssektoren 

der hos indiske fi rmaer får udarbejdet 

baggrundsanalyser. Vi taler en meget bred 

palette af muligheder for opgaveløsning, siger 

Sune Kjeldsen. 

Jern- og maskinindustri 

Bangalore er heller ikke kun IT. Byen er også 

et center for den indiske jern- og maskinindustri. 

Det sydlige Indien har en stor og voksende 

bilindustri, som også har smittet af på 

Bangalore. Blandt andet produceres mange 

komponenter lokalt. 

– Jern- og maskinindustrien er i kraftig 

vækst, hvilket giver gode muligheder for danske 

underleverandører. Det gælder også inden- 

Infosys er sammen med Tata Consulting Services og Wipro Indiens tre største ITkoncerner. 

Alene disse fi rmaer ansætter hver op mod 2.000 nye medarbejdere 

om måneden. 

bangalore: 

Indiens svar på Silicon Valley 

for vindindustrien, som er i kraftig vækst i Indien, 

siger Sune Kjeldsen. 

Han oplever fra danske virksomheders side 

en voksende interesse for Bangalore og Indien. 

– Virksomhederne er også opmærksomme 

på, at Indien ikke længere kun handler 

om outsourcing, men også produktion, salg, 

aftersale, udvikling og forskning, siger Sune 

Kjeldsen, som oplever, at mange virksomheder 

bliver positivt overraskede, når de kommer til 

Indien og ser forholdene og mulighederne ved 

selvsyn. 

– Kontrasterne til Danmark er store i Indien, 

og landet kan virke overvældende samt kaotisk 

på besøgende. Men rigtig mange indiske 

virksomheder kører fuldstændigt efter vestlige 

standarder, og de indiske forretningsfolk er 

faktisk ikke så forskellige fra de danske. Når 

danske virksomheder oplever dette, ser de 

også mulighederne. Det er lidt en opdagelsesrejse 

at komme til Indien – og for langt de fl este 

virksomheder en god en af slagsen, lyder 

det fra Sune Kjeldsen, leder af det danske 

handelskontor i Bangalore. 


Det danske Handelskontor i Bangalore 

16/1 Grant Road Cross 

Vittal Mallya Road 

Bangalore 560001 

E-mail: info@dtcbangalore.com 

Tlf: +91 (80) 2227 7174 

www.dtcbangalore.um.dk

tocifrede vækstrater 

Kendetegnende for de danske 

virksomheder i Indien er 

meldinger om høje tocifrede 

vækstrater og høje forventninger 

til fremtiden. 

Hos Danfoss forventer 

de i år en salgsstigning på 

30 procent svarende til en 

omsætning på 250 millioner 

kroner, oplyser Bhalchandra 

Pasupathy, President for Indian 

Sales Company Danfoss. 

Sidste år havde Danfoss en 

salgsstigning på 43 procent, 

og i 2008 forventer man en 

stigning på 25 procent. 

At salgsstigningen falder 

lidt i 2008 hænger sammen 

Uanset hvor dit arbejde fører dig hen, så finder 

du os der allerede. For at kunne sikrer at du 

når fremtidens vækstmarkeder allerede i dag, 

tilbyder vi nu 175 flyforbindelser om ugen til 

Asien. Find os i byer som Busan, Guangzhou 

eller Bangalore. www.lufthansa.com 

med, at man introducerer nye 

produkter og tiltag. 

Samme billede tegner sig 

hos Grundfos. Administrerende 

direktør for Grundfos i 

Indien, N.K. Ranganath, oplyser, 

at virksomheden fra 2005 

til 2006 havde en stigning i 

omsætningen på 43 procent – 

en vækstrate, de regner med 

at opretholde i år og næste 

år. Omsætningen forventes i 

år at nå cirka 39 millioner dollars, 

men kigger man over de 

næste fem år, er det målet 

for Grundfos i Indien at øge 

omsætningen med 100 millioner 

dollars. 

Oplev Busan og alle vore andre destinationer i Asien. 

21 destinationer i 10 lande over hele Asien. 

Trygheden ved et pålideligt, globalt flyselskab. 

Alt for dette ene øjeblik. 

Jesper Johansen, manager i Dachsers danske hovedsæde i Hvidovre: 

– Det er helt afgørende for os, at vi er solidt forretningsmæssigt 

forankret i et land med over en milliard indbyggere 

logistikbehov vokser 

Markedet for logistikløsninger i Indien er i kraftig vækst, og en 

række europæiske transport- og logistikvirksomheder har fundet 

vej til landet. En af dem er Dachser, som i dag er vokset til en 

af Indiens største transport- og logistikvirksomheder med hovedsæde 

i Mumbai. Dachser har løbende udvidet med nye afdelinger 

i Indien og har nu 400 lokale transport- og logistikcentre samt 

46 high tech lagerhoteller. Dachser har mange transportopgaver i 

Indien indenfor blandt andet tekstilbranchen, reservedele til industriel 

produktion og vindenergi. 

– Det er helt afgørende for os, at vi er solidt forretningsmæssigt 

forankret i et land med over en milliard indbyggere, siger Manager 

Jesper Johansen fra Dachsers danske hovedsæde i Hvidovre. 

LUFT 7362_Crane_178x135_DK.indd 1 07-04-12 12.27.32 51

indien 

Overskud efter 

to år i Indien 

I 2003 fandt tre konkurrerende maskinfabrikker 

sammen om et projekt: De ville 

i fællesskab etablere en maskinfabrik i 

udlandet for at forblive konkurrencedygtige 

på de løntunge opgaver. For to år siden 

etablerede de så med assistance fra Danmarks 

Eksportråd og IFU virksomheden 

Danish Steel Cluster i Indien. Siden er det 

gået stærkt. 20 medarbejdere er blevet til 

60 og blot to år efter startskuddet i Bangalore, 

er der overskud på bundlinien. Fabrikken 

skal nu udvides. 


Den hvinende lyd fra en vinkelsliber forplanter 

sig gennem den store fabrikshal og overdøver 

effektivt svejseapparater, skærebrændere og 

de mange andre maskiner hos Danish Steel 

Cluster i udkanten af Bangalore. Der er travlhed 

blandt de godt 60 ansatte, som skal holde 

trit med fulde ordrebøger. Danish Steel Cluster 

er underleverandør af komponenter i rustfrit 

stål til danske virksomheder i blandt andet 

vindmølle- og møbelindustrien, og siden 

åbningen for to år siden er opgaverne strømmet 

til, forklarer Danish Steel Clusters indiske 

direktør, Sumanth Rudraiah, mens han viser 

rundt i fabrikken. Trods travlheden er fabrikshallen 

udpræget ryddelig og ren. Det rustfrie 

stål ligger i snorlige rækker, og når man kigger 

på det støvfri gulv, føler man sig mere hensat 

til en højteknologisk virksomhed end en 

maskinfabrik. Et billede der forstærkes af, at 

metalarbejdere med hvide bomuldshandsker 

52 

omhyggeligt kontrollerer de forskellige led 

i produktionsprocessen. Her løses opgaver, 

som kan veje fra få gram til mange tons. 

– Kvalitet er nøgleordet i vores produktion, 

og alt skal være 100 procent i orden, når det 

forlader fabrikken. Vi har underleverancer til 

blandt andet vindmølleindustrien, så standarden 

skal være meget høj. Fabrikken og 

arbejdsprocesserne bliver kørt fuldstændig 

efter danske standarder, og du kunne i princippet 

ligeså godt befi nde dig på en maskinfabrik 

i Danmark. Kvalitet og arbejdsprocesser 

er de samme som på en maskinfabrik i Danmark, 

og vi er da også ISO 9001-certifi ceret, 

siger Sumanth Rudraiah. 

Kina, Indien og Sri Lanka 

Historien om Danish Steel Cluster er på mange 

måder speciel. Den tager sin begyndelse i 

2003, hvor tre konkurrerende maskinvirksomheder 

i trekantsområdet, Brdr. Jensens Maskinfabrik, 

Rool Maskinfabrik og E.C. Maskinfabrik 

møder hinanden i et netværksforum, fortæller 

den danske direktør for holdingselskabet bag 

Danish Steel Cluster, Lars Jensen. 

– Vi kunne i alle tre virksomheder godt se 

skriften på væggen: At vore kunder krævede, 

at vi etablerede produktion i udlandet, så vi 

fortsat kunne være konkurrencedygtige på 

løntunge opgaver. Så kommer vi til at tale om, 

at vi jo kunne gå sammen om at etablere en 

fabrik i udlandet. Og det bliver ikke kun ved 

snakken men udvikler sig til, at vi sammen vil 

undersøge mulighederne i Asien. 

De tre virksomheder har på forhånd en idé 

om, at de vil kigge nærmere på Kina, Sri Lanka 

og Indien. Ingen af virksomhederne har imidlertid 

erfaring med produktion udenfor Danmark, 

og man tager derfor kontakt til Danmarks Eksportråd 

og IFU. 

– Vi får tilrettelagt en rundrejse til de tre 

lande og fi nder ud af, at det skal være enten 

Kina eller Indien. Sri Lanka er ret hurtigt ude 

af billedet. I Kina er infrastrukturen bedre end 

i Indien, og det er umiddelbart nemmere at 

komme i gang, da vi kan etablere os i en nordisk 

industripark. Men det vil også være dyrere 

end i Indien. I Indien har vi mulighed for billigt 

at få en grund, lønomkostningerne er lave, og 

arbejdskraften er velkvalifi ceret. Vi har udsigt 

til, at produktionen i Indien kan blive 50 procent 

dyrere. Samtidig ser vi på sigt et potentiale 

i Indien, da landet jo er i kraftig vækst – 

også i forhold til det indiske hjemmemarked. At 

vælge Kina synes vi er sådan lidt mainstream – 

det gør alle andre. Vi bliver enige om, at vi hellere 

vil vokse med det indiske marked, der er 

på vej op, siger Lars Jensen. 

Skattemæssige fordele 

De tre virksomheder går derefter i gang med 

etableringsprocessen i Indien. 

– Vi får fra handelskontoret i Bangalore 

hjælp til hele processen med etablering, lokalisering 

af en egnet grund, udbud af opgaven, 

rekruttering af arkitekter og entreprenører. Det 

var en stor hjælp, siger Lars Jensen. 

Danish Steel Cluster bliver oprettet med status 

af en såkaldt ”eksport-orienteret” virksomhed. 

Det indebærer, at to tredjedel af produkti

Danish Steel Clusters indiske direktør, Sumanth Rudraiah: – Fabrikken og arbejdsprocesserne bliver kørt fuldstændig efter danske standarder, og du kunne i princippet 

ligeså godt befi nde dig på en maskinfabrik i Danmark. Siden åbningen i 2005 er Danish Steel Cluster vokset med 200 procent og gav i år et overskud på 12 procent 

af omsætningen. 

onen skal gå til eksport, mens en tredjedel skal 

gå til det indiske hjemmemarked. Til gengæld 

har virksomheden en række skattemæssige fordele 

– for eksempel, at der ikke skal betales 

lokale skatter, samt at varer og maskiner kan 

importeres toldfrit. I foråret 2004 går byggeriet 

af fabrikken Danish Steel Cluster i gang for 

at stå færdig og klar med maskiner og udstyr i 

februar 2005. En investering på i alt 15 millioner 

kroner. 43 procent af aktiekapitalen er ejet 

af IFU og de resterende 57 procent af de tre 

jyske virksomheder. 

Handelskontoret i Bangalore fi nder også 

frem til et rekrutteringsfi rma, som kan være de 

danske virksomheder behjælpelig med at fi nde 

en direktør til fabrikken i Indien. 

– Det var den så absolut vores allervigtigste 

opgave: At fi nde PERSONEN, som kunne køre 

fabrikken i Indien. I vores danske netværk blev 

vi rådet til at fi nde en dansk direktør. Vi var nu 

imidlertid af den opfattelse, at det i et land med 

1,1 milliarder indbyggere burde være muligt at 

fi nde en egnet kandidat. Vi ville selv udvælge 

direktøren og kvalitetschefen til fabrikken, og 

det var for os et krav, at kandidaterne skulle 

have erfaring fra en vestlig virksomhed. Når 

direktøren så var ansat, skulle vedkommende 

ansætte de øvrige medarbejdere på fabrikken, 

forklarer Lars Jensen. 

I dag er han glad for, at de tre virksomheder 

ikke lod sig overtale af deres netværk til at 

ansætte en dansk direktør. 

– Vi kan se, at det kræver en person med 

indgående kendskab til den indiske kultur – 

ikke mindst i forhold til den daglige kontakt 

med medarbejdere og myndigheder. Vi har 

været utroligt tilfredse med vores indiske direktør 

Sumanth Rudraiah, og det er i meget vid 

udstrækning hans fortjeneste, at fabrikken 

kører så godt, som den gør i dag. 

Søvnløse nætter 

Opstartsfasen i Indien var dog ikke helt uden 

problemer. 

– Al begyndelse er svær. Det er den også i 

Indien, og vi havde da søvnløse nætter til at 

begynde med. I starten var der en del fejl og 

reklamationer, som kostede penge. Det er et 

krav i forhold til vores indiske fabrik, at kvaliteten 

skal være præcis den samme som i Danmark. 

Der må ikke være forskel. Her skulle vi 

til at begynde med få den indiske og danske 

opfattelse af kvalitet til at mødes. Inderne er 

dygtige, men i begyndelsen oplevede vi nok, at 

inderne har en smule mere tolerance i forhold 

til, om noget for eksempel holder 100 procent 

mål, eller om der for eksempel er skygge på en 

overfl adebehandling, siger Lars Jensen. 

De nye indiske medarbejdere var i Danmark 

for at modtage træning på de danske virksomheder, 

ligesom der også var danskere i Indien 

53 

>

indien 

Når Danish Steel Cluster skal løse en opgave, får fabrikken i Bangalore fra Danmark en tegning og ud fra den laver en prøve, som sendes retur til Danmark. I nogle situationer, 

hvor ordren er meget hastende, eller der er tale om særlig stor volumen, sker det også, at kunden eller folk fra fabrikkerne i Danmark fl yver direkte til Bangalore og deltager i 

opstartsfasen. Råvarerne – det rustfrie stål – kommer såmænd fra Danmark. Det har vist sig at være den bedste forretning at få det ud med skib hele vejen hjemme fra Danmark. 

for at lære fra sig. I dag foregår arbejdsgangen 

på den måde, at man på fabrikken i Bangalore 

fra Danmark modtager en tegning og ud fra den 

laver en prøve, som sendes retur til Danmark. I 

nogle situationer, hvor ordren er meget hastende, 

eller der er tale om særlig stor volumen, 

sker det også, at kunden eller folk fra fabrikkerne 

i Danmark fl yver direkte til Bangalore og deltager 

i opstartsfasen. 

Danish Steel Cluster fandt i opstartsfasen 

også ud af, at råvarerne – det rustfrie stål – 

skulle importeres til Indien. Faktisk viste det sig 

at være den bedste forretning at få det ud med 

skib hele vejen hjemme fra Danmark. 

– Det er trods transporten herud billigere at 

købe det i Danmark, og samtidig er vi helt sikre 

på kvaliteten af stålet. Hverken i Indien, Kina 

eller andre steder i Asien har vi kunnet fi nde 

stål, hvor kvalitet og pris matcher den danske, 

siger Lars Jensen, der selv besøger fabrikken i 

Bangalore to-tre gange om året. 

Stort hjemmemarked 

Da først fabrikken i Bangalore er løbet i gang, 

begynder ordrerne at strømme til. Kunderne 

hjemme i Danmark kan godt se fordelene i at 

få underleverancer fra Indien til lavere pris men 

samme kvalitet som den danske. 

– Vi har fået fl ere strenge at spille på i forhold 

til vores kunder. Vi kan tilbyde, at hele 

opgaven – eller dele af opgaven – lægges til 

Indien. Det kan for eksempel også være en løs- 

54 

ning, hvor de løntunge processer i en opgave 

lægges til Indien, mens vi i Danmark løser de 

mere komplicerede processer i opgaven. Kunden 

bestemmer. Samtidig har kunden gennem 

hele produktionsforløbet én dansk kontaktperson 

i Danmark, og kvaliteten af produktet 

er præcis den samme, som hvis hele opgaven 

blev løst i Danmark. Det er gode salgsargumenter, 

konstaterer Lars Jensen. 

Danish Steel Cluster har i stigende omfang 

også fået kunder i Indien. 

– Vi opdagede hurtigt, at der ligger et stort 

indisk hjemmemarked og venter. Vi vil i årene 

fremover satse mere på Indien som marked og 

begynde at sende egne produkter ud på markedet. 

Der kommer også stadig fl ere vestlige virksomheder 

til Indien – virksomheder, som udgør 

potentielle kunder. Når vores status som ”eksportorienteret” 

virksomhed udløber i 2009, vil 

vi satse mere på Indien som hjemmemarked. 

Overskudsdeling 

Siden åbningen i 2005 er Danish Steel Cluster 

vokset med 200 procent og gav i år et overskud 

på 12 procent af omsætningen. Medarbejderstaben 

er gået fra 20 til 60 og udvides til 70 i 

løbet af 2007. Også i Danmark er der kommet 

fl ere medarbejdere til efter fabrikken i Bangalore 

er blevet etableret. 

– Fabrikken i Bangalore skulle forbedre 

vores konkurrenceevne, og det har aldrig været 

meningen, at vi ville skære ned på medarbej- 

derstaben i Danmark. Det har vi gennem hele 

processen også forklaret vores medarbejdere 

i Danmark, og det er formentlig også medvirkende 

til, at de gennem hele forløbet har været 

positive overfor fabrikken og vores nye kolleger 

i Indien, siger Lars Jensen. 

En del af overskuddet i Danish Steel Cluster 

investeres nu i nye maskiner og en udvidelse af 

den nuværende fabrikshal med 1200 kvadratmeter 

til i alt 3300 kvadratmeter. Endelig falder 

en del af overskuddet også medarbejderne 

til gode. De får hver en ekstra månedsløn som 

belønning for det gode resultat. 

Netop medarbejderne er det i Indien blevet 

vigtig at holde godt fast på. Det er blevet 

sværere at rekruttere nye folk, fortæller Danish 

Steel Clusters indiske direktør Sumanth Rudraiah 

– Tidligere kunne man blot annoncere efter 

arbejdskraft, og så ville man få en stak ansøgninger 

med kvalifi cerede folk. Sådan er det ikke 

længere. Alt vokser i Indien, og der er mange 

muligheder. Der er blevet mere rift om arbejdskraften, 

og løn er i højere grad blevet en konkurrenceparameter. 

Vi forsøger hos Danish 

Steel Cluster at være i front med et godt lønniveau, 

siger Sumanth Rudraiah. 

Han peger på, at en indisk metalarbejder 

typisk får 15.000 kroner i løn om året, så selv 

med årlige tocifrede lønstigninger er der i Indien 

meget lang vej til danske lønningsniveauer.

Dedikerede og hårdtarbejdende 

Foruden overskudsdeling har medarbejderne 

hos Danish Steel Cluster goder som gratis 

måltider samt bustransport til og fra arbejde. 

Sumanth Rudraiah beskriver de indiske arbejdere 

på fabrikken som dedikerede, ærlige og 

hårdtarbejdende. 

– Med de rette instruktioner kan du også 

være sikker på, at arbejdet bliver udført, som 

du har anvist, siger Sumanth Rudraiah, der 

også deler ros ud til kollegerne i Danmark. 

– Danskerne er åbne, og vi har et godt samarbejde. 

Vi får meget frihed og ansvar. Skulle 

man pege på en barriere, må det være sproget. 

Vi taler jo engelsk sammen, men indimel- 

lem ville det være lettere, om vi kunne kommunikere 

på dansk. Men det er svært for os 

indere at lære dansk, siger Sumanth Rudraiah 

og slår en latter op. Den indiske direktør arbejder 

ikke desto mindre på sagen og har lydbånd 

med danske sprogkurser stående i reolen på 

sit kontor. 

Lars Jensen har endnu ikke kastet sig over 

indiske sprogkurser men er ikke i tvivl om, at 

engagementet i Indien er langsigtet. 

– Danish Steel Cluster er også i Indien om ti 

eller femten år, siger Lars Jensen. 

De tre virksomheder bag Danish Steel Cluster 

blev i maj måned i år til to, da den ene virksomhed, 

E.C. Maskinfabrik, i fuld overensstem- 

melse med de to andre samarbejdspartnere 

trak sig fra samarbejdet. Det betyder, at det i 

dag er Rool Maskinfabrik samt et nyt holdingselskab 

LSJ Sourcing og Consulting, som står 

bag fabrikken i Bangalore. 

– Danish Steel Cluster er et godt projekt, 

men vi har været nødt til at prioritere vores ressourcer 

anderledes. Det er i fuld overensstemmelse 

med de to andre samarbejdspartnere, 

at vi nu er blevet købt ud af Danish Steel Cluster, 

siger Karin J. Christiansen, direktør for E.C 

Maskinfabrik. 

IFU forventer at fase sig ud som samarbejdspartner 

i Danish Steel Cluster i løbet af år 2009. 

Vi flyver dagligt til Delhi og 6 gange om ugen til Mumbai 

via Wiens moderne og overskuelige lufthavn. 

Prøv vores fantastiske Business Class til konkurrencedygtige priser – den byder bl.a. på følgende fordele: 

 

 

kåret til verdens bedste af Skytrax Research. 

 

 

Alt dette og meget mere tilbyder vi på din næste oversøiske flyvning til Indien. 

For mere information og bestilling kan du besøge www.austrian.com, 

ringe på 7011 3000 eller kontakte dit nærmeste rejsebureau. 

www.austrian.com 

55

indien 

Stort marked for vindenergi 

Det store indiske vindmarked er 

ikke kun for vindmølleproducenter 

men også for underleverandører. 


Indien mangler elektricitet. Et faktum 

som hurtigt bliver en realitet, når man 

under et besøg i Indien oplever gentagne 

strømafbrydelser og hører om 

landsbyområder, som må leve uden 

elektricitet i op til fl ere dage. Manglen 

på energi i Indien er intensiveret 

på grund af den boomende økonomi 

og voksende middelklasse – alt sammen 

kræver det mere energi. Situationen 

har fået den indiske regering 

til at fokusere kraftigt på vindenergi, 

og Indiens marked for vindenergi er i 

dag det fjerde største i verden. Indien 

har sågar et ministerium for vindenergi. 

De store vindmølleproducenter – 

for eksempel også danske Vestas – er 

allerede til stede på markedet i Indien, 

men det danske handelskontor i 

Bangalore peger på, at der fortsat er 

store muligheder for underleverandører 

til vindmølleindustrien. 

– Indien har i dag installeret vindmøller 

med en kapacitet på 6.228 

MW, men den indiske regering har sat 

56 

sig som mål at skabe en merkapacitet 

fra vindenergi på yderligere 7.500 

MW frem til år 2012, siger Harish Muthanna, 

eksportrådgiver på handelskontoret 

i Bangalore. 

Han peger på, at de store vindmølleproducenter 

har en forventning om, 

at underleverandører til industrien er 

fysisk tilstede på det voksende indiske 

marked. Ikke mindst af hensyn til 

hurtig levering og service. 

– Hvis danske underleverandører 

til vindindustrien ikke er til stede i 

Indien, risikerer de, at vindmølleproducenter 

går til lokale producenter 

eller sørger for produktion i eget regi. 

Det kan betyde tab for danske virksomheder 

og risikoen for at blive kørt 

ud på et sidespor i en industri, som 

slet ikke er færdig med at vokse, konstaterer 

Harish Muthanna. 

Handelskontoret i Bangalore har 

indtil videre hjulpet fi re danske 

underleverandører til vindindustrien 

med at etablere datterselskaber 

i Indien og arbejder pt aktivt med ti 

andre virksomheder om deres muligheder 

på det indiske marked i forhold 

til enten produktion eller salg. 

– Vi forventer, at disse ti virksomheder 

vil være etableret på det indiske 

vindmarked indenfor de næste par år. 

Der fi ndes imidlertid godt 200 danske 

underleverandører til vindindustrien. 

Ud af dem har vi på handelskontoret 

indtil videre identifi ceret 60 virksomheder, 

for hvem det bør være interessant 

at undersøge mulighederne i Indien, 

siger Harish Muthanna. 

”Nu kan vi levere i morgen” 

Danske AVN Hydraulik A/S, der 

blandt andet producerer gearkasser 

til vindmøller, er en af de danske 

underleverandører, som nu fysisk har 

etableret sig i Indien. AVN Hydraulik 

A/S startede op i inkubatorordningen 

på handelskontoret i Bangalore og 

er nu rykket ind i egne lokaler i Bangalore. 

– Vi er fl yttet med vores store kunder 

til Indien. Tidligere måtte vores 

kunder importere fra Danmark, og 

det kræver stor planlægning med 5-6 

ugers shippingtid. Nu har vi egen produktion, 

eget lager og kontor i Indien 

og kan levere fra dag til dag. Lokal 

præsentation er vigtig. Vores kunder 

skal vide, at vi kan levere øjeblikkeligt 

og med stor fl eksibilitet, siger Sunil 

Antony, AVN Hydraulik A/S’ indiske 

direktør. 

Bjarne Lundager Jensen, 

direktør i brancheorganisationenVindmølleindustrien. 

– Der foregår en kraftig 

globalisering i vindindustrien, 

hvor også underleverandører 

må tage stilling 

til, i hvor høj grad 

man vil være del af den 

globale forsyningskæde. 

Det gælder ikke mindst 

i Asien, hvor Indien og 

Kina fører an med kraftig 

vækst.

til venstre: Harish Muthanna, eksportrådgiver 

på handelskontoret i Bangalore: 

– De store vindmølleproducenter forventer, at 

underleverandørerne følger markedet, og følger 

man ikke med til Indien, risikerer man at blive kørt 

ud på et sidespor, konstaterer Harish Muthanna, 

eksportrådgiver på handelskontoret i Bangalore. 

til højre: Sunil Antony, AVN Hydraulik A/S’ indiske 

direktør. – Vi er fl yttet med vores store kunder 

til Indien. Tidligere måtte vores kunder importere 

fra Danmark, og det kræver stor planlægning med 

5-6 ugers shippingtid. Nu har vi vores eget lager og 

kontor i Indien og kan levere fra dag til dag. Lokal 

præsentation er vigtig. Vores kunder skal vide, at vi 

kan levere øjeblikkeligt og med stor fl eksibilitet. 

Kraftig globalisering 

Hos brancheorganisationen Vindmølleindustrien er 

man også meget opmærksom på markedsmulighederne 

i Indien. 

– Der foregår en kraftig globalisering i vindindustrien, 

hvor også underleverandører må tage stilling 

til, i hvor høj grad man vil være del af den globale 

forsyningskæde. Det gælder ikke mindst i Asien, 

hvor Indien og Kina fører an med kraftig vækst, siger 

Bjarne Lundager Jensen, direktør i Vindmølleindustrien. 

Han hæfter sig ved, at Indien har kraftig industriel 

vækst, som skaber stort behov for energi. 

– Indien er absolut et interessant land at være i 

for dansk vindindustri. Vi ved, at den indiske regering 

har en klar målsætning om til stadighed at øge 

vindenergien. Samtidig er der gode rammebetingelser 

for udenlandske virksomheder, siger Bjarne 

Lundager Jensen. 

Delegationer til Danmark 

Det danske handelskontor i Bangalore har haft god 

succes med at arrangere delegationsture til Indien, 

hvor danske virksomheder i vindindustrien har kunnet 

møde indiske virksomheder og generelt danne 

sig et indtryk af vindindustrien og mulighederne. 

– Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at udvide 

disse delegationer til også at invitere indiske virksomheder 

til Danmark samt lave mere specifi kke ture, 

som fokuserer på ingeniørydelser eller kun er relevante 

for underleverandører. Danske virksomheder har 

en stor styrke i form af det bagland, som er bygget op 

med viden indenfor vindindustrien. Danmark har den 

viden, der skal til – Indien sidder med markedsmulighederne, 

konstaterer Harish Muthanna. 

Specialister i Cross-Trade fra Europa 

Benyt Dachsers store globale netværk til at styrke din internationalisering. 

Cross-trade kræver et tæt netværk af egne kontorer med lokal ekspertise 

i hele Europa samt korrekt håndtering af vanskelige eksportdokumenter 

fra tredjeland. 

Det har Dachser stor erfaring med og tilbyder derfor din virksomhed 

individuel sparring, når det drejer sig om sø- og luftfragttransporter samt 

projekttransporter fra Europa. 

Kontakt manager Jesper Johansen på 36 34 77 65 for et uforpligtende 

tilbud. 

Dachser har 15.000 medarbejdere på verdensplan fordelt på 256 afdelinger. Vi har 

11 afdelinger i Skandinavien med 320 dedikerede medarbejdere. Vi ekspederer 

33 millioner sendinger årligt. 

www.dachser.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

57

indien 

Indisk medvind til danske vinger 

Den danske producent af vindmøllevinger, 

LM Glasfi ber, ekspanderer kraftigt i Indien. 

Indien bliver et eksportknudepunkt for vindindustrien 

i hele Syd- og Centralasien, lyder 

det fra LM Glasfi bers indiske direktør. 


De lange, hvide vinger ligger side om side på 

store græsarealer ved LM Glasfi bers fabrik 

en halv times kørsel fra Bangalore. Med den 

lange fi ne vingekant, der buer opad som en 

fi nne, minder de på afstand næsten lidt om 

store, strandede hvide hvaler. Vingernes størrelse 

er, præcis som med de største hvaler, 

imponerende. For eksempel ligger der her på 

græsarealerne i dusinvis af vingen LM 40 – en 

vindmøllevinge med en længde på 40 meter. 

Disse vinger giver en vindmølle et totalt vingespænd 

på 82 meter og kan på årsbasis producere 

energi nok til holde 1500 danske husstande 

forsynede med strøm. 

LM Glasfi ber har siden 1990 shippet vinger 

til Indien, og i 1994 tog man skridtet fuldt ud og 

begyndte at producere vingerne på egen fabrik 

i Bangalore. I dag producerer LM Glasfi ber vinger 

til 35-40 procent af vindmøllerne i Indien, 

og kunderne er blandt andet selskaber som 

Vestas, GE, Suzlon og NEPC. 

Siden den indiske regering i 2002 iværksatte 

en aktiv støtte til vindmølleindustrien, 

har LM Glasfi bers forretning i Indien for alvor 

taget fart. De konkrete omsætningstal for Indien 

vil Nirmal K. Gupta, direktør for LM Glasfi - 

ber i Indien, ikke røbe men henviser til, at koncernen 

har en global målsætning om mindst 

20 procents årlig vækst. 

– Da Indien er en vækstøkonomi, skulle vi 

gerne have endnu højere vækst end koncernens 

globale måltal, og det har vi også. Vi 

leverer til ni af topti-vindmølleproducenterne. 

Vores succes i Indien er et resultat af vores 

kunders succes. 

Bygger ny fabrik 

LM Glasfi ber i Indien er i øjeblikket i gang med 

at opføre endnu en fabrik, som kommer til at 

ligge 15 kilometer fra den nuværende fabrik. 

Det kommer til at fordoble antallet af medarbejdere 

til i alt godt 700 ansatte. 

58 

Nirmal K. Gupta, LM Glasfi bers indiske landechef: – Vi er meget omkostningsbevidste i Indien. Så jeg tror, at 

vi i Indien vil kunne blive ved med at konkurrere på kvalitet og omkostninger – også i forhold til Kina. 

LM Glasfi ber i Indien har også netop slået 

dørene op til et nyt forsknings- og udviklingscenter 

i Bangalore. Her skal der ved udgangen 

af 2007 være mere end 40 ingeniører beskæftigede 

med at designe og udvikle nye vinger. 

LM Glasfi ber investerer fem procent af overskuddet 

i forskning og udvikling, og målet er 

på årsbasis at udvikle fem til otte nye vingedesign. 

– Vores primære udvikling og forskning vil 

fortsat komme fra Danmark, men nu begynder 

vi også her i Indien. Danmark har over generationer 

opbygget en meget stor viden på vindområdet, 

og den kan vi ikke matche her i Indien, 

selvom vi har skarpe ingeniører, som lærer 

hurtigt, siger Nirmal K. Gupta. 

Topfem-markeder 

Topfem-markederne for LM-Glasfi ber er, nævnt 

i vilkårlig rækkefølge, USA, Spanien, Indien, 

Tyskland og England. Mens Indien i dag er verdens 

fjerdestørste vindmarked, peger prognoserne 

på, at Kina måske overtager den posi- 

tion. Nirmal K. Gupta ser dog ikke i kortene, at 

Kina vil udkonkurrere Indien som vindland. 

– Vi er meget omkostningsbevidste i Indien. 

Så jeg tror, at vi i Indien vil kunne blive ved 

med at konkurrere på kvalitet og omkostninger 

– også i forhold til Kina. 

Nirmal K. Gupta mener, at Indien vil udvikle 

sig til et eksportknudepunkt for vindindustrien 

i hele Syd- og Centralasien. Derfor bør også 

danske underleverandører til industrien være 

til stede i Indien, lyder hans pointe. 

– Det bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter 

at være til stede på det indiske 

vindmarked, siger Nirmal K. Gupta. 

Der er monteret vinger fra LM Glasfi ber på 

mere end hver tredje vindmølle i verden svarende 

til en produktion af mere end 95.000 

vinger siden 1978. LM Glasfi ber har i dag 

5.100 ansatte og er til stede i syv lande med 

produktion og service. Virksomheden omsatte 

sidste år på verdensplan for 2,5 milliarder kroner 

og forventer at sælge vinger for mindst 3,1 

milliarder kroner i 2007.

Vi skaber løsninger 

Eksport kræver en pålidelig og kompetent speditør 

Med 45 kontorer over hele verden, samt et verdensomspændende 

agentnet, er vi tæt på både kunder og leverandører og kan tilbyde 

alle transportformer til vands, til lands og i luften. 

Your Worldwide Transport Partner 

Blue Water Shipping | www.bws.dk

indien 

IT-udvikling med fl eksibilitet 

For Danske Bank var fl eksibilitet og skalérbarhed 

nøgleordene, da man for to år siden 

søsatte et sourcingprojekt i relation til bankens 

Udviklingsafdeling. Danske Bank ville 

have mulighed for at eskalere størrelsen 

af sin udenlandske afdeling meget hurtigt 

og undersøgte mulighederne i Kina, Indien 

og Østeuropa. Valget faldt på Indien, hvor 

banken i dag har tilknyttet 180 mand i Bangalore. 


Med 1.500 medarbejdere må man kategorisere 

Danske Banks IT-afdeling i Danmark som 

en af de større af slagsen efter dansk målestok. 

Men selvom man har en stor Udviklingsafdeling, 

kan der fortsat godt være situationer, 

hvor man har behov for hurtigt at kunne udvide 

medarbejderstaben. Det var baggrunden 

for, at Danske Bank for to år siden iværksatte 

et sourcingprojekt, fortæller Linda Olsen, afdelingsdirektør 

og ansvarlig for Danske Banks 

sourcingaftale i Indien. 

– Når man for eksempel køber banker op, 

som vi har gjort nogle gange de seneste år, 

er det vores strategi, at de får vores IT-systemer. 

I de situationer har vi behov for hurtigt at 

kunne skalere vores stab af IT-medarbejdere 

op. Vi ville gerne have en model med en udenlandsk 

leverandør som fl eksibelt kunne være 

en udvidet del af vores egen Udviklingsafdeling. 

Det er ikke outsourcing i traditionel forstand, 

men sourcing – en forlængelse af vores 

egen organisation. Selvfølgelig vil vi heller 

ikke gøre det dyrere end i Danmark og vil også 

gerne spare de penge, som vi kan, men det er 

ikke altafgørende. Det vigtige er muligheden 

for fl eksibilitet og skalérbarhed. 

Indien, Kina og Østeuropa 

Til at begynde med gennemførte banken en 

analyse på 11 lande, som blev snævret ind til 

Kina, Indien, Polen og Baltikum. 

– Vi fi k talt med en masse leverandører. 

Kina oplevede vi ikke som modent nok i forhold 

til de opgaver, som vi skal have løst. Til 

sidst sad vi tilbage med en leverandør fra Baltikum 

og to fra Indien. Valget faldt på ITC Infotech 

i Indien, da vi vurderede, at de ville være 

bedst til at imødekomme vores behov med 

for samarbejdsmodel og udviklingsressource, 

siger Linda Olsen. 

ITC Infotech har 2.000 ansatte, og de 180 

60 

Linda Olsen, afdelingsdirektør og ansvarlig for Danske Banks sourcing aftale i Indien, ser en række fordele 

ved selv at være fysisk tilstede på bankens kontor i Indien: – Det går meget hurtigere med at tage beslutninger 

og evaluere, når vi er fysisk tilstede, end hvis vi for eksempel skulle holde en masse videomøder. 

medarbejdere i regi af Danske Bank holder til i 

en stor moderne IT-park i Bangalore. Sammen 

med to andre danskere er Linda Olsen udstationeret 

i Indien til at styre Danske Banks kontrakt 

med ITC Infotech. 

– ITC Infotech har ansvaret for personale 

og personaleledelse, mens vi har det faglige 

ansvar for det arbejde, som udføres. Vi sikrer, 

at samarbejdet fungerer med Danmark og 

at ITC Infotech lever op til kontrakten. I det 

daglige kalder vi os selv for forbindelsesoffi 

cerer. Det går meget hurtigere med at tage 

beslutninger og evaluere, når vi er fysisk tilstede, 

end hvis vi for eksempel skulle holde 

en masse videomøder. 

Linda Olsen beskriver indiske IT-medarbejdere 

som teknisk gode og velkvalifi cerede. 

– Der kan dog ligge en udfordring i, at indiske 

it-medarbejdere skal være mere erfarne 

end vi er vant til, inden man bruger dem i analysearbejde. 

Mange er vant til at få specifi kationer 

og ikke skulle analysere selv. 

Udvidelse i Danmark 

I Danmark har it-medarbejderne taget godt 

imod de nye indiske kolleger, fortæller Linda 

Olsen. 

– Organisationen i Danmark er hurtigt gået 

ind i samarbejdet med de nye indiske kolleger, 

hvilket også afspejler sig i væksten i den indiske 

medarbejderstab. I marts i år var målet, 

at vi skulle være 50 indiske medarbejdere. Da 

var vi 99, og nu er der 180, siger Linda Olsen. 

De mange nye indiske medarbejdere har heller 

ikke betydet færre stillinger i Danmark. 

– Vi har netop søgt 95 nye IT-medarbejdere 

i Danmark, og det har ikke været meningen, at 

vores projekt i Indien skulle betyde færre medarbejdere 

i Danmark, siger Linda Olsen. 

Hun mener, at staben i Indien maksimalt vil 

kunne forvente at vokse til godt 250 medarbejdere. 

– Det er vigtigt, at vores organisation i Danmark 

også er i stand til at absorbere samarbejdet 

med Indien. Det handler om at fi nde 

en balance, og som det fungerer nu, er der en 

god balance. Vi har til fulde fået fl eksibilitet og 

skalérbarhed – vi har i Indien opnået præcist 

dét vi ville med vort sourcingsprojekt. 

fokus på socialt ansvar 

Da Danske Bank etablerede en aftale med 

indiske ITC Infotech, var det blandt andet en 

betingelse, at det indiske fi rma skulle leve op 

til samme krav, som Danske Bank stiller til sine 

samarbejdspartnere i Danmark. 

I forhold til medarbejderne har det blandt 

andet betydet, at de har været med på råd om 

den fysiske udformning af kontorerne, at der er 

indført medarbejdersamtaler, at der lægges vægt 

på kommunikation mellem ledere og medarbejdere 

samt efteruddannelse af medarbejderne. På 

miljøsiden har ITC Infotech blandt andet skulle 

redegøre for, hvordan de skiller sig af med gamle 

computere.

Genvej til øget eksport 

Udveksling af information, viden og erfaring er en nem og hurtig genvej til 

øget international afsætning. Det mærker medlemmerne i Dansk Eksportfore- 

ning, der er netværksorganisation for næsten 500 danske eksportvirksomheder. 

Virksomhederne er tilknyttet en eller flere branchesektioner, der samarbejder 

omkring eksportfremstød, fællesstande på internationale messer, delegationsbesøg, 

eksportmarkedsføring og salg. Sekretariatet varetager de praktiske opgaver 

forbundet med eksportaktiviteterne, så virksomhederne kan koncentrere 

ressourcerne omkring salgsarbejdet. Medlemskabet bidrager derfor både til udvikling 

af eksporten og øget effektivitet i virksomheden. 

Ring og høre mere om, hvilket udbytte din virksomhed kan få. 

Dansk Eksportforening 

Telefon 8681 3888 | export@export.dk | www.dk-export.dk 

 

 

 

 

 

 

Bliv medlem af et eksportnetværk 

og øg effektiviteten! 

Netværkssektioner i Dansk Eksportforening 

■ Danish Airport Group 

■ Danish Cruise & Ferry Group 

■ Danish Energy Group 

■ Danish Export Marketing Group 

■ Danish Fishing Equipment Group 

■ Danish Food Processing Group 

■ Danish Marine Group 

■ Danish Marine Group China 

■ Danish Mining & Quarry Group 

■ Danish Postal & Logistics Group 

■ Danish Railway Group 

■ Danish Wind Energy Group 

www.dk-export.dk

indien 

62 

novo nordisk: 

FREMTIDEN 

LIGGER I 

INDIEN 

Danske Novo Nordisk har tocifrede vækstrater i Indien 

og fl yttede sidste efterår deres asiatiske hovedkontor 

fra Singapore til Bangalore. 


Det karakteriske Novo Nordisk-logo med den blå Apistyr, 

et af de hellige dyr i oldtidens Egypten, er ikke til at 

tage fejl af, når man kommer ind i elevatoren i højhusbygningen 

Raheja Towers i Bangalore. Som i andre situationer, 

når man i udlandet møder et kendt dansk varemærke, 

føler man sig pludselig en lille smule hjemme. 

Velkomsten er da også hjertelig, da vi efter en lille køretur 

med elevatoren ankommer på 8. sal og møder Sanjeev 

M. Shishoo, Vice President for International Operations 

og Novo Nordisks asiatiske hovedkontor. 

Det er knap halvandet år siden – 1. april 2006 – at 

Novo Nordisk fl yttede deres regionale kontor for Asien 

fra Singapore til Bangalore. 

– Novo Nordisk har stor vækst i Indien. Det er det 

største og hurtigst voksende marked i regionen. Sam- 

tidig er der i Indien den nødvendige kritiske masse af 

dygtige folk. Derudover er Indien ikke bare et hjemmemarked 

men også en del af den globale økonomi. Derfor 

valgte vi Indien som base for vort asiatiske hovedkontor. 

Singapore har rigtig god infrastruktur og stor businessvenlighed, 

men Singapore har ikke den kritiske masse af 

dygtige folk, forklarer Sanjeev M. Shishoo. 

Skifte i livsstil 

Novo Nordisk har været i Indien siden 1993 og har kunnet 

følge, hvordan sygdommen diabetes er blevet stadig 

mere udbredt i Indien. Det har øget efterspørgslen på 

insulin, og Novo Nordisk har øget sit salg i Indien med 

over 20 procent årligt de seneste fem år. 

– Når økonomien forbedres, som det sker i Indien, 

sker der også et skifte i livsstil. Der er sket et dramatisk 

skifte fra min fars generation til min egen generation, 

når det for eksempel gælder madvaner. Den traditionelle 

indiske mad er gledet i baggrunden. Vi spiser mere ude 

på udenlandske restauranter, og vi får mere fast food og 

frituremad. Samtidig er det fysiske arbejde reduceret.

VI ER VILLIGE TIL AT DELE VORES VIDEN OMKRING DET INDISKE 

MARKED MED ENHVER DANSK VIRKSOMHED INDENFOR ”HEALT- 

CARE”, SOM MÅTTE ØNSKE AT ETABLERE SIG I INDIEN 

sanjeev m. shishoo · vice president for international operations og novo nordisks asiatiske hovedkontor 

Sanjeev M. Shishoo, Vice President for International Operations og Novo Nordisks asiatiske hovedkontor, fotograferet i Bangalores hektiske trafi k. 

Det anslås, at der i Indien er 46 millioner diabetikere, og at kun 1 ud af 30 indiske dibetikere modtager behandling. 

Min generation har netop taget en uddannelse med det sigte, 

at vi ikke skal udføre fysisk arbejde, så vi dyrker ikke engang 

motion mere. Det er altsammen medvirkende til, at stadig 

fl ere indere får diabetes, konstaterer Sanjeev M. Shishoo, der 

har været hos Novo Nordisk siden opstarten i Indien i 1993. 

63% af markedet 

Det anslås, at der i Indien er 46 millioner diabetikere, og kun 

1 ud af 30 indiske dibetikere modtager behandling. Novo Nordisk 

arbejder løbende på at informere inderne om sygdommen 

– blandt andet afholder et netværk af indiske læger hvert år 

godt 2.000 møder rundt om i Indien. 

Novo Nordisk sidder på 63 procent af det hurtigt voksende 

marked for insulin, mens udenlandske konkurrenter som 

Eli Lilly og Sanofi hver har omkring 10 procent af markedet. 

Resten deles af indiske kopiprodukter. 

– Udfordringen er ikke markedsandele. Som markedsledere 

er det vores ansvar og mål at øge hele markedet. Den tid jeg 

skal bruge på at fravriste Eli Lilly en procent, kan jeg bruge 

fortsættes side 64 

fakta om diabetes 

kortere levetid: Mænd mister 7,5 år af 

deres levetid. Kvinder 8,2 år. 

dobbelte risici: Dobbelt så stor risiko 

for at få en hjertesygdom. 

De der allerede har hjertesygdomme 

har dobbelt så stor risiko for at dø. 

Indien har omkring 46 millioner diabetikere, 

hvoraf 60 procent er over 50 år. 

I 2030 vil dette antal være vokset til 

80 millioner. 

63

indien 

meget bedre på at skabe viden om sygdommen. Det er 

vores fokus, siger Sanjeev M. Sishoo. 

Fokus på sundhed 

Sanjeev M. Shishoo oplever, at inderne som følge af bedre 

økonomi generelt er begyndt at bruge fl ere penge på helbredet. 

– Man kan se det på antallet af private sundhedsforsikringer, 

nye hospitaler samt udbredelsen af vaccinationer 

og fødselshjælp. Sundhedssektoren er kraftigt på vej. 

Når inderne får penge, bruger de også penge på deres 

familie – også når det gælder sundhed. Inderne har en 

stærk kultur med at give tilbage, når de har modtaget. 

Det kan for eksempel være til forældrene, som har betalt 

ens uddannelse, siger Sanjeev M. Shishoo, der selv har 

en uddannelse som farmaceut og en lederuddannelse på 

Indiens prestigefulde business school Indian Business 

School Kalkata bag sig. 

Sanjeev M. Shishoo opfordrer danske virksomheder 

indenfor til også at have øje for Indien. 

– De bør komme til Indien, hvis de ikke allerede er her. 

Fremtiden og mulighederne er her. Vi er i Novo Nordisk villige 

til at dele vores viden omkring markedet med enhver 

dansk virksomhed indenfor ”health care”, som måtte 

ønske at etablere sig i Indien. Der skal naturligvis ikke 

være nogen interessekonfl ikt, men det kan jeg heller ikke 

se, at der kan være, lyder tilbuddet fra Sanjeev M. Shishoo. 

64 

indere forlanger bedre sundhedssektor 

Indiens voksende middelklasse og økonomi har givet 

en øget interesse for sundhed og velfærd som igen 

har skabt en vækst indenfor den indiske sundhedssektor. 

Det anslås blandt andet, at Indien årligt har 

brug for 80,000 hospitalssenge frem til 2012 for at 

imødekomme efterspørgslen. Væksten i sundhedsektoren 

er ikke kun skabt af et stigende krav om 

kvalitet, men også af det stigende antal udlændinge 

som kommer til Indien for kvalitetsbehandling til en 

billigere pris. 

– På grund af den stigende efterspørgsel importeres 

der også meget udstyr, foruden det som bliver 

leveret af lokalindustrien. Det drejer sig ikke kun om 

laboratorieudstyr men også hjælpemidler og hospitalsudstyr. 

Der er stadig mange muligheder indenfor 

for eksempel engangsudstyr og hospitalssenge, siger 

Athmaram Sridhara Murthy, eksportrådgiver på det 

danske handelskontor i Bangalore. 

Den indiske sundhedssektor er domineret af den 

private sektor, som lige nu investerer 14,8 milliarder 

dollars årligt. Dette forventes at stige til 33,6 milliarder 

i 2012. 

Athmaram Sridhara Murthy er eksportrådgiver på det danske handelskontor i Bangalore. 

Han holder løbende kontakt til den indiske medicinalindustri og oplever, at også 

danske leverandører er ved at få øje på mulighederne i den indiske sundhedssektor. 

medicinalindustri på højde med usa og europa 

Danske virksomheder kan med fordel outsource deres forskning og udvikling til 

Indien, men også danske leverandører og producenter af laboratorie- og testudstyr 

kan udnytte mulighederne for at sælge deres produkter. 

Indien kan bryste sig af en udviklet medicinalindustri, som er på højde med 

USA og Europa. Indien har en lang historik med produktion af medicin, hvilket 

har ført til god erfaringsbase, der kan bygges videre på. Desuden har Indien et 

veludviklet uddannelsessystem, som hvert år genererer dygtige folk indenfor 

medicinalindustrien. 

Mange store internationale pharmavirksomheder som GSK, Astra Zeneca, Eli 

Lilly og danske Lundbeck er da også allerede tilstede i landet. Kvalitetssystemet 

i Indien fungerer efter internationale standarder, og Indien er det land udenfor 

USA som har fl est ansøgninger til FDA-godkendelse (Food and Drug Administration, 

red). Den indiske medcinalindustri foretager samtidig mange forsøg i de 

såkaldte ”tre testfaser”, – blandt andet fordi industrien kan drage fordel af en 

stor befolkning, hvorfra man let kan fi nde egnede testgrupper. 

-– I forhold til mange andre lande er Indien unikt på medicinalområdet, da det 

ikke kun er udsigten for salg, som er tilstede i landet men også en chance for 

at udnytte muligheden for at forske, udvikle og producere, fortæller Athmaram 

Sridhara Murthy, eksportrådgiver på Handelskontoret i Bangalore. 

Han holder løbende kontakt til den indiske medicinalindustri og oplever, 

at også danske leverandører er ved at få øje på mulighederne i den indiske 

sundhedssektor. 

– Vi har haft succes med salgsture i Indien, hvor vi hjalp danske underleverandører 

med at skabe den første kontakt til potentielle kunder. Vi har også 

assisteret danske virksomheder i forhold til valg af leverandører både til at 

producere ingredienser men også færdigpakkede produkter. Så der er ved at 

komme opmærksomhed på mulighederne, siger Athmaram Sridhara Murthy. 

Den indiske medicinalindustri vokser årligt med ni procent, og er det andet 

største marked i Asien efter Kina.

Spar penge på telefoni og bredbånd 

med DEGA’s foreningsaftaler med TDC! 

• Mobilrabatter op til 30% (til udlandet 25%). 

• Fastnetrabatter op til 36% 

(til udlandet op til 38%). 

• Halvér minutprisen på opkald fra fastnet 

til egne mobiltelefoner. 

i samarbejde med 

• Husk at få en smart og billig telefon med, 

når du tilmelder dig. 

Se www.fdenetshop.dk 

• 12% rabat på TDC Bredbånd Professionel. 

Ring på tlf. 7430 3384 og hør, hvor meget du kan spare! 

FDE Service Partner A/S 

Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . fde@fde.dk . www.fde.dk . www.fdenetshop.dk 

DEGA annonce.indd 1 26-03-2007 14:16:25 

65

Danish Exporters 

International markedsføring, der virker 

Bliv fundet af internationale indkøbere på 

Danmarks officielle eksportmarkedsplads 

Få nye kontakter med DanishExporters.dk 

DanishExporters.dk har over 100.000 unikke brugere fra hele verden, der hver 

måned søger efter danske leverandører. Du kan sikre, at det er dig, de finder, når de 

søger efter dine produkter og ydelser – og det gør du ved at blive en del af Danish 

Exporters. 

Synlighed på det globale eksportmarked 

Vi har gjort Danish Exporters let 

tilgængelig med et søgefelt på de 

danske ambassaders hjemmesider. er. 

Det gør Danish Exporters’ annoncører er 

endnu mere synlige på det globale le 

marked. 

Bliv annoncør 

Vil du vide mere om, hvordan du kan an 

markedsføre dig internationalt gennem m 

Danish Exporters, så kontakt Krak på tlf. lf. 

4595 6500 eller mail export@krak.dk.

COMMITTED. RESULTS-ORIENTED. 

We champion your ideas. 

 

 

 

 

www.hsh-nordbank.dk

Eksportfokus 

Postbox 7777 

7000 Fredericia 

Maskinel Magasinpost 

Id. nr. 42122

eksportfokus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?