You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Information fra Danisco Sugar til roedyrkerne · April 2008<br />
Tilbagesalg af kvote stabiliserer sukkermarkedet<br />
<strong>Roe</strong>dyrkning – et kig ud i Europa<br />
Danisco Sugar
2<br />
➜ KOLOFON<br />
ReDaktion<br />
thomas B. olsen (ansv.)<br />
katarina elfström<br />
Mariann Mellström<br />
thomas nordström<br />
Christer Sperlingsson<br />
Björn Windfäll<br />
niels Viggo Brodersen<br />
Finn B. Sørensen<br />
Synspunkter og forslag til indholdet i<br />
<strong>Roe</strong>-<strong>Magasinet</strong> modtages gerne.<br />
inteRnet<br />
information om Danisco Sugar:<br />
www.danisco.com<br />
aktuelt om sukkerroer:<br />
www.sukkerroer.<strong>nu</strong><br />
UDgiVeR<br />
Danisco Sugar, agriculture<br />
Langebrogade 1<br />
Postboks 17<br />
1001 københavn k<br />
tlf.: 32 66 25 00<br />
e-mail: sugarinfo@danisco.com<br />
iSSn: 1603-7669<br />
LayoUt & PRoDUktion<br />
grafikom.dk<br />
oPLag<br />
10.000 stk.<br />
En lysere fremtid<br />
Forår er karakteriseret ved lysere tider – og det var også det som EU-Kommissionen<br />
lagde op til med sin udmelding om, at der frem til årets første frist for frivilligt salg<br />
af kvote er solgt 2,5 mio. tons tilbage til EU. Det er en positiv udvikling, som vil<br />
bidrage væsentligt til stabilitet og balance på det europæiske sukkermarked.<br />
Det er netop den udvikling, vi har ventet på for officielt at kunne sætte Danisco-opsplitnin-<br />
gen i gang. Vi har <strong>nu</strong> sat to parallele forløb i gang som planlagt. Vi forbereder en spaltning<br />
af Danisco, hvor de <strong>nu</strong>værende aktionærer vil få aktier i et selvstændigt Sugar, og hvor<br />
Sugar efter planen noteres på fondsbørsen i København inden udgangen af 2008. Samtidig<br />
inviterer vi officielt interesserede købere til at give et bud på vores virksomhed for at få et<br />
billede af, om et salg vil være en mere værdiskabende løsning.<br />
De næste måneder vil vise, hvad der bliver vejen. Men uanset hvilken vej vi går – vil jeg<br />
gerne understrege, at vi fra start af har sagt at det gerne må være en løsning, der også<br />
inkluderer roedyrkerne. Det er derfor også interessant, at vi både fra danske og svenske<br />
dyrkere har fået et positivt respons herpå.<br />
Næste kvoterunde<br />
Selv om der som sagt er god gang i salget af sukkerkvoter i Europa, er vi end<strong>nu</strong> ikke fremme<br />
ved EU’s mål på 6 mio. tons. Der mangler ca. 1,1 mio. tons. Vi vælger at tage aktion <strong>nu</strong> og<br />
har startet drøftelser med roedyrkerne om at sælge yderligere ca. 5 procent af vores kvote,<br />
mens der end<strong>nu</strong> er mulighed for at opnå den højest mulige kompensation fra EU. Det vil i<br />
øvrigt ikke medføre ændringer i vores fabriksstruktur, som er godt på plads.<br />
Vi må satse på roerne<br />
Vi har gennem vores samarbejde i de senere år skabt et rigtigt godt udgangspunkt for<br />
fremtidig roedyrkning i alle vores fem produktionslande. Det skal vi <strong>nu</strong> alle udnytte til<br />
fælles bedste. Vi skal derfor fortsætte med at tænke langsigtet, til trods for at kortsigtede<br />
fristelser ind i mellem kan lokke. Jeg tænker her naturligvis på den udvikling kornpriserne<br />
har taget det sidste års tid. Det er en udvikling, vi alle må forholde os til. Det er dog vigtigt,<br />
at vi holder fast i vores langsigtede plan om at sikre sukkerroen som en stærk afgrøde i<br />
nordeuropæisk landbrug.<br />
Jeg er sikker på, at sukkerroer kan udvikle sig end<strong>nu</strong> mere end, vi har set de seneste år. Vi<br />
skal i år til at udnytte dem til bioethanolproduktion i Anklam – og hvorfor skulle vi ikke på<br />
langt sigt kunne forøge vores roeproduktion yderligere til såvel sukker som nye produkter.<br />
Det vil dog forudsætte udvikling af roedyrkningen – til trods for at den for første gang i<br />
mange år ikke er en klar <strong>nu</strong>mmer et i afgrødekalkulen.<br />
I Finland er jeg glad for, at vi netop valgte det lange sigt og at dyrkerne har støttet op<br />
herom. Det betyder, at vi har kunnet fastholde produktionen – og dermed et vigtigt<br />
element i finsk landbrug.<br />
Og lad mig benytte det til at understrege vores fortsatte satsning på roesukkerproduktionen<br />
i alle vores <strong>nu</strong>værende fabrikker – også i Litauen.<br />
Foråret står for døren – og vi kan kigge fremad til en ny roesæson. Lad mig end<strong>nu</strong> en gang<br />
understrege, hvad jeg sagde på de danske dyrkeres generalforsamling, der også i år var<br />
spændende at lytte til: – vi skal gøre vores yderste til at sikre en stabil fabriksdrift – og I må<br />
sikre en stor og stabil roeforsyning.<br />
Held og lykke med roesåningen!<br />
Mogens Granborg,<br />
koncerndirektør
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
8<br />
➜ iNdhOLdSFOrteGNeLSe<br />
Nakskov – den ældste<br />
sukkerfabrik i Danisco Sugar og<br />
største producent af hvidt sukker<br />
2,5 millioner tons<br />
sukkerkvote solgt i EU<br />
Danisco Sugar tester<br />
bioethanolproduktion<br />
Finn løfter udbyttet<br />
med et godt såarbejde<br />
Kampagnen 2007<br />
– en opsummering<br />
10 <strong>Roe</strong>dyrkning<br />
– et kig ud i Europa<br />
12<br />
Høje karakterer for<br />
vores service til dyrkerne<br />
Information fra Danisco Sugar til roedyrkerne · April 2008<br />
<strong>Roe</strong>dyrkning – et kig ud i Europa<br />
Tilbagesalg af kvote stabiliserer sukkermarkedet.<br />
Danisco Danisco Sugar Sugar<br />
FOrSideFOtO<br />
Kontrol af såbed på Östergård, Vinderup.<br />
Foto: KG Pressfoto<br />
Danisco Sugar Nakskov modtog i kampagnen 2007 roer fra cirka 1.100<br />
roedyrkere med et samlet roeareal på 20.500 ha på Lolland, Fyn og Jylland<br />
Nakskov<br />
– den ældste sukkerfabrik i Danisco Sugar<br />
og største producent af hvidt sukker.<br />
Nakskov<br />
Fabrikken blev bygget i 1882 som den tredje sukkerfabrik i Danmark. Den var efter<br />
tidens forhold en af de største fabrikker i Europa med en kapacitet på 3.000 tons pr.<br />
døgn, og med mulighed for at udvide til 6000 ton pr. døgn. Fabrikken har i dag udvidet<br />
oparbejdningskapaciteten til 13.000 ton roer pr. døgn.<br />
Ud over egne siloanlæg hører ogå siloanlæggene ved den <strong>nu</strong> nedlagte sukkerfabrik i<br />
Assens til Nakskov Sukkerfabrik. Her lagres og udleveres bulksukker og flydende sukker.<br />
Fabrikken er placeret i det mest homogene og dyrkningssikre dyrkningsområde i<br />
Danmark, et område, hvor sukkerudbytter og roekvalitet er på højde med de bedste<br />
dyrkningsområder i Europa.<br />
For at stabilisere fabrikkens daglige drift samt af miljøhensyn foretages i øjeblikket<br />
planlagte investeringer på ca. 40 mio. kr. Det drejer sig om en totalrenovering og<br />
fornyelse af forfabrikken, altså fornyelse af roepumper, indsvømning, græs og stenfangere<br />
samt roevaske; foruden forbedret røggasrensning på kulkedler og lugtreduktion fra<br />
vaskevand. Disse tiltag vil give en toptrimmet fabrik til den kommende kampagne.<br />
Sukkerproduktion<br />
Hvert døgn i kampagnen oparbejdes cirka 13.000 tons roer, som bliver til cirka 2.100<br />
tons sukker. Der produceres kun hvidt sukker. Sukkeret lagres i siloer, og sukkeret<br />
sælges hovedsagligt til industrien i bulk eller 1000 kg bigbags, eller som flydende sukker.<br />
En del pakkes også i 25 kg og 50 kg sække.<br />
Anden produktion<br />
Af roefibrene, som er tilbage efter at sukkeret er udvundet, produceres foderprodukter<br />
i form af Pulpetter ® , foruden melasse til forskellige formål.<br />
Ud over normal elektricitetsproduktion har sukkerfabrikken også en 3 megawatt<br />
vindmølle. Fra fabrikkens rensningsanlæg produceres desuden biogas i mængder, der kan<br />
erstatte 4-5 % af det totale energiforbrug.<br />
Den centrale prøvevask i Danmark er ligeledes placeret i Danisco Sugar Nakskov.<br />
3
4<br />
Østrig<br />
Litauen<br />
Som forventet meddelte landbrugs-<br />
kommissær Mariann Fischer Boel<br />
sidst i februar, at EU’s omstruktureringsordning<br />
har givet et godt<br />
resultat, i og med at der er tilbagesolgt<br />
2,5 mio. tons kvote tilbage til EU-<br />
Kommissionen. Dermed ser hun ingen<br />
grund til at gennemføre en forebyggende<br />
tilbagetrækning her og <strong>nu</strong>.<br />
Godt nok mangler der end<strong>nu</strong> 1,1 mio.<br />
tons i at nå den reduktion på 6 mio. tons,<br />
der er målet for EU. Hvis industrien ikke<br />
selv afstår de sidste tons, kan EU i 2010<br />
gennemføre en endelig reduktion.<br />
Gulerod og pisk<br />
EU bruger både gulerod og pisk for at nå i<br />
mål. Guleroden er en attraktiv økonomisk<br />
Holland<br />
Ungarn<br />
Finland<br />
Slovakiet<br />
Portugal<br />
Polen<br />
Italien<br />
Sverige<br />
2,5 millioner tons<br />
sukkerkvote solgt i EU<br />
Stort salg af sukkerkvoter til EU betyder ingen tilbagetrækning<br />
før udsåning. EU er 1,1 mio. tons fra målet om at reducere<br />
sukkerproduktionen med 6 mio. tons.<br />
Bulgarien<br />
England<br />
Rumænien<br />
Belgien<br />
Frankrig<br />
Danmark<br />
Cirkeldiagrammet viser hvert lands andel af<br />
de 2,5 millioner ton kvote, som er solgt.<br />
kompensation til de sukkerproducenter,<br />
som sælger kvote <strong>nu</strong>. Og pisken er, at hvis<br />
reduktionen skal tvinges igennem i 2010,<br />
så er det uden kompensation.<br />
Derfor skal de europæiske sukkerproducenter<br />
inden 31. marts afgøre, om de vil sælge<br />
yderligere kvote og opnå kompensation.<br />
Det bliver også muligt at sælge kvote i 2009,<br />
men her vil kompensationen være mindre<br />
end i år.<br />
danisco Sugar vil sælge 5 procent<br />
Danisco Sugar solgte i første bølge i 2008<br />
kvote i alle de fem produktionslande. For<br />
at opnå bedst balance mellem kompensation<br />
og fremadrettet produktion<br />
planlægger Danisco Sugar <strong>nu</strong> at afhænde<br />
yderligere 5 procent af kvoten inden 31.<br />
Tyskland<br />
Spanien<br />
eU’s køreplan for kvotereduktion<br />
marts. Det svarer til cirka 44.000 tons<br />
kvote, som skal fordeles på de fem lande.<br />
”Vi gennemfører i disse uger konsulta-<br />
tioner med dyrkerorganisationerne i de<br />
berørte lande om, hvordan vi bedst gennemfører<br />
reduktionen”, siger landbrugsdirektør<br />
Thomas B. Olsen.”Udmeldingen<br />
fra EU er et vigtigt skridt i retning mod et<br />
mere stabilt sukkermarked i Europa og<br />
et godt værktøj til at få løst de historiske<br />
problemer med overforsyning.”<br />
Afgøres i februar 2010<br />
Den tvungne reduktion, der i givet fald<br />
besluttes i februar 2010, vil afspejle,<br />
hvor meget kvote, de enkelte lande har<br />
tilmeldt i den <strong>nu</strong>værende ordning.<br />
thomas.b.olsen@danisco.com<br />
➜ Den samlede sukkerkvote i eU skal reduceres med 6 millioner<br />
til 13 mio. tons i 2010 under eU’s sukkerreform.<br />
➜ i første bølge af omstruktureringsordningen, som udløb i ja<strong>nu</strong>ar 2008, er<br />
der tilbagesolgt 2,5 mio. tons. Danisco Sugar har i første bølge solgt 134.000<br />
tons kvote og har <strong>nu</strong> en kvote på 967.000 tons i de fem produktionslande.<br />
➜ end<strong>nu</strong> mangler en kvotereduktion på 1,1 mio. tons. anden<br />
bølge udløber 31. marts 2008. Det er her, at Danisco<br />
Sugar planlægger at sælge yderligere 44.000 tons.<br />
➜ tredje bølge kommer i ja<strong>nu</strong>ar 2009 og vil være sidste chance<br />
for at sælge kvote mod en reduceret kompensation.<br />
➜ FAKtA<br />
➜ er målet på 13 mio. tons samlet kvote herefter stadig ikke nået, kan eU<br />
i 2010 tvinge den sidste reduktion igennem, uden kompensation.
Danisco Sugar tester<br />
bioethanolproduktion<br />
Danisco Sugars første bioethanol er blevet<br />
fremstillet på et pilotanlæg i Nakskov.<br />
I Nakskov har Danisco Sugars<br />
udviklingscenter netop med succes<br />
produceret de første glas bioethanol<br />
på en pilotudgave af det anlæg,<br />
som Danisco Sugar er ved at opføre<br />
i Anklam i Tyskland. Anlægget<br />
forventes at stå klar i efteråret 2008<br />
og vil få en kapacitet på 55.000<br />
kubikmeter bioethanol om året.<br />
Forberedelser efter planen<br />
Ethanolen i Anklam vil blive fremstillet<br />
af tyksaft fra industriroer, der vil blive<br />
leveret af dyrkere nær Danisco Sugars<br />
tyske fabrik. Pilotanlægget i Nakskov<br />
dækker de to første hovedtrin i processen,<br />
fermentering af tyksaften og den<br />
efterfølgende destillation. På anlægget i<br />
Nakskov uddannes også de operatører,<br />
der fra efteråret skal stå for bioethanolproduktionen<br />
i Anklam.<br />
Organisk proces<br />
Bioethanol fremstilles ved en gæringsproces,<br />
hvor gærceller omsætter sukkeret<br />
i tyksaften til ethanol. Først formeres<br />
gæren ved at blive gennemblæst med luft.<br />
Derefter bliver den overført til en tank,<br />
hvor lufttilførslen stoppes. Manglen på ilt<br />
får gæren til at stoppe med at vokse, og<br />
til gengæld produceres der ethanol ud af<br />
sukkeret. Det er en organisk proces, hvor<br />
organismer i tyksaften kan påvirke gæren<br />
og derved alkoholprocenten. Pilotanlægget<br />
i Nakskov bruges til at teste de rette<br />
mængder, så kapaciteten på anlægget i<br />
Tyskland kan udnyttes fuldt ud fra start.<br />
indisk leverandør<br />
Opførelsen af bioethanol<br />
anlægget i Anklam er <strong>nu</strong><br />
langt fremme og skrider<br />
frem efter planen.<br />
Opførelsen af bioethanolanlægget i<br />
Anklam er <strong>nu</strong> langt fremme og skrider<br />
frem efter planen. Der skal produceres<br />
ethanol hele året, og der bliver i alt behov<br />
for cirka 130.000 tons tyksaft årligt, der<br />
skal lagres i tanke med plads til 70.000<br />
tons. Fabrikkens dele leveres af indiske<br />
Praj Industries, der er ledende inden for<br />
platforme til produktion af biobrændstof.<br />
Danisco Sugars satsning på bioethanol i<br />
Tyskland repræsenterer en investering<br />
i størrelsesordenen 200 millioner<br />
kroner.<br />
niels.k.andersen@danisco.com<br />
5
6<br />
Det er langt fra nogen given forudsætning, at Finn Jørgensen skal høste store udbytter i sine<br />
sukkerroer. Hans 167 hektar på øen Møn kan vel nærmest betragtes som landbrugsjord på<br />
jævnt dansk niveau. Alligevel har han i 2007 præsteret nogle udbytter – på enkelte marker op<br />
til 13,5 tons sukker pr. ha – som overgår, hvad der ellers ses på bedre roejord.<br />
Et godt såarbejde er grundlaget for stabilt,<br />
højt udbytte. Det siges, at 70 procent<br />
af udbyttet skabes under såning, 10 pct.<br />
skabes under pasningen, mens optagning<br />
og opbevaring er afgørende for 20 pct.<br />
Den teori kan Finn støtte.<br />
– Der er ingen tvivl om, at forholdene<br />
omkring såning er altafgørende for udbyttet.<br />
Det gælder tidspunktet, sådybden,<br />
frøafstanden, gødskningen og hvad der<br />
ellers påvirker fremspiringen. Jo tidligere<br />
frøene spirer frem, jo større udbytte<br />
opnår du, siger Finn.<br />
Derfor gør han meget ud af at give frøene<br />
de bedste betingelser for fremspiring.<br />
Når hveden er høstet, sår han gul sennep<br />
som efterafgrøde. Den er god til at<br />
samle kvælstof op, men frem for alt giver<br />
Unicorn såmaskinen er både udstyret<br />
med stenplov og gødningsnedfælder for<br />
at sikre roerne en høj fremspiring.<br />
Finn løfter udbyttet med<br />
et godt såarbejde<br />
FOTO: Ulrik Larsen..<br />
I 2007 opnåede Finn Jørgensen, Møn, det hidtil største udbytte i<br />
sukkerroerne. Det skyldes især en grundig indsats omkring såning.<br />
den jorden en struktur, som gør det<br />
nemmere at lave et for<strong>nu</strong>ftigt såbed til<br />
sukkerroerne.<br />
hold på fugtigheden<br />
Næste parameter er at så på rette tid.<br />
Det vil sige tidligst muligt, når jorden er<br />
tjenlig med en god krummestruktur.
Finn: - I mit såarbejde fokuserer jeg på at<br />
modvirke, at jorden tørrer ud, så vi ikke<br />
får to generationer af roer, der spirer<br />
frem på forskellige tidspunkter. Den<br />
fugtighed, der er ved såning, skal du passe<br />
på. Her på Møn risikerer vi, at der måske<br />
ikke kommer regn før til sankthans. Det<br />
er alfa og omega, at bevare fugtigheden<br />
og dermed sikre en tidlig fremspiring. I<br />
2007 var det tydeligt, hvad det betyder.<br />
– Jeg klargører<br />
markerne i etaper,<br />
så jeg kan få frøene<br />
i jorden, inden den<br />
når at tørre ud. Jeg<br />
mener, at en jorddækning<br />
med 2-2,5<br />
cm er optimalt. Jeg<br />
har monteret en stenplov på såmaskinen,<br />
så jeg lige får flyttet de største knolde og<br />
kan lægge frøet ned i tilpas fugtig jord.<br />
Der er også elmotor på hver af de 12<br />
såaggregater, så jeg kan indstille frøafstanden<br />
fra førerhuset. Jeg sår med 21-23 cm<br />
afstand mellem frøene. Det kan jeg tillade<br />
mig, fordi jeg tror på, at de spirer. Så kan<br />
jeg så færre frø og dermed få større roer.<br />
Gødningen placeres<br />
Unicorn såmaskinen er udstyret til at<br />
kunne nedfælde gødning, så Finn ad den<br />
vej også får en mere sikker fremspiring<br />
og hurtig etablering. Samtidig udnyttes<br />
”i mit såarbejde<br />
fokuserer jeg på at<br />
modvirke, at jorden<br />
tørrer ud, så vi ikke får<br />
to generationer af roer,<br />
der spirer frem på forskellige<br />
tidspunkter.”<br />
kvælstoffet bedre, når gødningen<br />
nedfældes. På den konto reducerer Finn<br />
forbruget 10 pct. Og så har han det også<br />
godt med, at når gødningen på den måde<br />
er placeret i jorden, så har han styr på,<br />
hvor kvælstoffet ligger. Derfor bruger han<br />
nedfælder til de fleste afgrøder.<br />
En tidlig fremspiring er også afgørende for,<br />
at roerne kan konkurrere med ukrudtet.<br />
I stedet for den fjerde<br />
sprøjtning har Finn<br />
i 2007 radrenset,<br />
og resultatet var<br />
nogle fuldstændig rene<br />
marker.<br />
Første svampebekæm-<br />
pelse fandt sted 10.<br />
august, men på grund af vejret gik der<br />
næsten fire uger – og melduggen havde<br />
fået fat – før han fik sprøjtet anden gang.<br />
På grund af det sene tidspunkt måtte han<br />
undlade at sprøjte de roer, der skulle<br />
leveres først.<br />
Finn er også blevet mere opmærksom på<br />
at få taget jordprøver for nematoder.<br />
holdning til sukkerroer<br />
Finn leverer til sukkerfabrikken i Nykø-<br />
bing, 63 km væk. Han købte ekstra kvote<br />
i 2007, så kontrakten <strong>nu</strong> lyder på 592<br />
tons. Han overvejer at købe lidt ekstra<br />
og tilså godt 60 ha i år. Han fornemmer,<br />
at der igen er ved komme en positiv<br />
stemning blandt dyrkerne, og selv tror<br />
han, at sukkerroer på langt sigt vil være en<br />
konkurrencedygtig afgrøde.<br />
– På kort sigt vil andre afgrøder måske<br />
være økonomisk bedre. Der er lavet<br />
nogle gode maltbygkontrakter, har jeg<br />
hørt. Men på sigt tror jeg på roerne. Og<br />
hvis man vil have en sukkerproduktion i<br />
EU, så vil priserne formentlig også rette<br />
sig, mener Finn.<br />
– Jeg har fulgt, hvordan udbytterne i<br />
roeforsøgene og de generelle høstudbytter<br />
har udviklet sig siden begyndelsen af<br />
1990’erne. Jeg tror på, at udbyttet fortsat<br />
vil stige – modsat hvedeudbyttet, der<br />
nærmest ligger vandret. <strong>Sukkerroer</strong>ne<br />
har stadig potentiale, hvad angår stigning<br />
i udbytte, og kan derfor genvinde sin<br />
position som en af de mest konkurrencedygtige<br />
afgrøder, vurderer Finn.<br />
steen.bisgaard@danisco.com<br />
Landsledgaard på Møn er hjemsted for<br />
den ældste jerseybesætning i Danmark,<br />
etableret i 1902. Finn Jørgensen har<br />
de sidste 45 år fodret køerne med HP<br />
Pulp ® et foderprodukt som både han og<br />
de 120 jerseykøer på Landsledgaard er<br />
godt tilfredse med. FOTO: Ulrik Larsen.<br />
7
8<br />
Kampagnen 2007 – en opsummering<br />
Generelt gunstige vejrforhold og målbevidst arbejde fra<br />
roedyrkerne og industriens side gav udmærkede høstresultater<br />
i 2007. En tidlig roesåning og derefter overordnet set gunstigt<br />
vejr gav en god vækst og gode høst- og lagringsforhold. Men de<br />
gode resultater er også et resultat af strukturudviklingen. <strong>Roe</strong>rne<br />
dyrkes i dag af målbevidste landmænd, som har stort fokus<br />
på roeafgrøden. Det gør sukkerroerne til en stabil afgrøde, der<br />
vil stå stærkt i fremtiden.<br />
Tyskland (Anklam)<br />
christer.sperlingsson@danisco.com<br />
Efter en tidlig såning, men dog med en del marker med forsinket frem-<br />
spiring pga. tørke, udviklede roerne sig godt. Megen nedbør i løbet af<br />
sommeren sikrede en konti<strong>nu</strong>erlig rodvækst, men bevirkede, at roernes<br />
sukkerindhold blev noget under gennemsnittet. Slutresultatet blev et<br />
gennemsnitligt sukkerudbytte på 9,5 t/ha, hvilket er en gentagelse af<br />
Anklams rekord fra 2004.<br />
Mange dyrkere satser <strong>nu</strong> målbevidst på at maksimere høstudbyttet ved at<br />
koordinere roeoptagningen og leveringerne nøje frem for at tage roerne<br />
op hurtigst muligt. Dette indebærer også øget fokus på de rette forhold,<br />
når roerne høstes med henblik på lagring.<br />
Fabrikken kørte meget stabilt med en produktion, der konstant lå på over<br />
9.500 t roer og en stabil, høj kvalitet i sukker og foderprodukter.<br />
matthias.sauer@danisco.com<br />
Litauen<br />
En tidlig såning blev efterfulgt af en dyrkningssæson, der var til fordel for<br />
roernes vækst og sukkerindhold til sent ind i høstsæsonen. Resultatet<br />
blev et rekordudbytte på gennemsnitligt 8,9 t sukker/ha med et gennem-<br />
snitligt sukkerindhold på 17,4 procent! Den gode udvikling i udbyttet i de<br />
seneste år viser tydeligt, at forudsætningerne for roedyrkning i Litauen<br />
er gode, og at der findes et udbyttepotentiale på niveau med Sverige/<br />
Danmark/Anklam. Der er altså fortsat meget at hente!<br />
I begyndelsen af kampagnen fik en del områder store mængder regn,<br />
hvilket gjorde det svært at komme igang med høstarbejdet i rette tid.<br />
Vejret blev betydeligt bedre i anden del af kampagnen, og gjorde det<br />
muligt at høste roer indtil midten af december. Mildt vejr i hele perioden<br />
gjorde, at roerne bevarede en god kvalitet gennem hele kampagnen.<br />
saulius.mozeris@danisco.com<br />
total produktion af hvidt sukker<br />
136.000 tons<br />
kvote 2007<br />
115.000 tons<br />
<strong>Roe</strong>levering<br />
21. september-16. december<br />
Kampagneresultat<br />
(5-årsgennemsnit i parantes)<br />
Rodudbytte<br />
55,2 tons/hektar (50,7 tons/hektar)<br />
Sukkerindhold<br />
17,2 procent (17,6 procent)<br />
Polsukkerudbytte<br />
9,5 tons/hektar (8,9 tons/hektar)<br />
gennemsnitlig sådato<br />
4. april (8. april)<br />
total produktion af hvidt sukker<br />
98.000 tons<br />
kvote 2007<br />
71.000 tons<br />
<strong>Roe</strong>levering<br />
17. september-17. december<br />
Kampagneresultat<br />
(5-årsgennemsnit i parantes)<br />
Rodudbytte<br />
51,3 tons/hektar (41,6 tons/hektar)<br />
Sukkerindhold<br />
17,4 procent (17,0 procent)<br />
Polsukkerudbytte<br />
8,9 tons/hektar (7,0 tons/hektar)<br />
gennemsnitlig sådato<br />
14. april (26. april)
Sverige<br />
<strong>Roe</strong>rne blev sået tidligt, og vækstbetingelserne var, trods alt for meget regn<br />
visse steder, overordnet set gode, hvilket gav forventninger om en stor<br />
høst. Som følge heraf startede kampagnen tidligt med levering fra den 11.<br />
september.<br />
Der var generelt gode høstforhold gennem hele kampagnen, og optagningen<br />
forløb i henhold til planen. Et veludført lagringsarbejde i kombination med<br />
stabilt køligt, men ikke koldt vejr, gav gode lagringsforhold og gjorde, at<br />
roerne bevarede en god kvalitet gennem hele kampagnen. Kampagnen<br />
sluttede den 10. ja<strong>nu</strong>ar.<br />
Det gennemsnitlige sukkerudbytte på 9,3 t/ha er det næsthøjeste gennem<br />
tiderne, kombineret med en meget god roekvalitet.<br />
Danmark<br />
Finland<br />
ola.cristiansson@danisco.com<br />
Selv om kampagnen varede længe, betød de gode vejrforhold, at roerne<br />
bevarede en god kvalitet gennem hele kampagnen. Tørt vejr gav gode<br />
høstbetingelser, som muliggjorde direkte leveringer i stort set hele<br />
kampagnen. Det afspejlede sig også i sukkerindholdet på de leverede roer,<br />
som først nåede toppen i slutningen af november. Trods gode optagningsforhold,<br />
selv i ja<strong>nu</strong>ar, var jorden mange steder tung og vedhængende,<br />
hvilket gav lav renhed. Frosten kom så sent, at den ikke nåede<br />
at få nogen negativ indvirkning på roekvaliteten.<br />
Såningen startede meget tidligt, og den gennemsnitlige sådato blev flere<br />
dage tidligere end normalt. Dyrkningssæsonen var gunstig for roer, på<br />
trods af at det ikke var specielt varmt. I begyndelsen af kampagnen var<br />
optagningsforholdene ikke optimale, men i begyndelsen af oktober<br />
forbedredes situationen, og overordnet set gik optagningen godt. Også<br />
lagringsforholdene var gode, og roerne bevarede en god kvalitet i<br />
hele kampagnen, som startede den 20. september og sluttede den 16.<br />
december.<br />
Mange steder blev der sat rekord i udbytte pr. hektar, men<br />
årets ekstreme vejrforhold betød også, at der var store<br />
udsving i sukkerudbyttet fra mark til mark. Det gennemsnitlige<br />
sukkerudbytte pr. hektar blev det tredjehøjeste nogensinde,<br />
kun overgået af resultaterne fra 2003 og 2005.<br />
finn.sorensen@danisco.com<br />
<strong>Roe</strong>høsten blev rekordstor, i gennemsnit 42 t/ha, hvilket i kombination<br />
med et usædvanligt højt sukkerindhold gav et sukkerudbytte, som for<br />
første gang i finsk roedyrkningshistorie oversteg 7 t/ha.<br />
matti.kukkola@danisco.com<br />
total produktion af hvidt sukker<br />
354.000 tons<br />
kvote 2007<br />
308.000 tons<br />
<strong>Roe</strong>levering<br />
11. september-10. ja<strong>nu</strong>ar<br />
Kampagneresultat<br />
(5-årsgennemsnit i parantes)<br />
Rodudbytte<br />
52,5 tons/hektar (49,6 tons/hektar)<br />
Sukkerindhold<br />
17,7 procent (17,4 procent)<br />
Polsukkerudbytte<br />
9,3 tons/hektar (8,7 tons/hektar)<br />
gennemsnitlig sådato<br />
2. april (12. april)<br />
total produktion af hvidt sukker<br />
380.000 tons<br />
kvote 2007<br />
391.000 tons<br />
<strong>Roe</strong>levering<br />
24. september-21. ja<strong>nu</strong>ar<br />
Kampagneresultat<br />
(5-årsgennemsnit i parantes)<br />
Rodudbytte<br />
57,2 tons/hektar (56,5 tons/hektar)<br />
Sukkerindhold<br />
17,8 procent (18,0 procent)<br />
Polsukkerudbytte<br />
10,2 tons/hektar (10,1 tons/hektar)<br />
gennemsnitlig sådato<br />
1. april (5. april)<br />
total produktion af hvidt sukker<br />
101.000 tons<br />
kvote 2007<br />
87.000 tons<br />
<strong>Roe</strong>levering<br />
20. september-17. december<br />
Kampagneresultat<br />
(5-årsgennemsnit i parantes)<br />
Rodudbytte<br />
42,1 tons/hektar (37,2 tons/hektar)<br />
Sukkerindhold<br />
16,8 procent (16,6 procent)<br />
Polsukkerudbytte<br />
7,1 tons/hektar (6,1 tons/hektar)<br />
gennemsnitlig sådato<br />
4 maj (8 maj)<br />
9
10<br />
<strong>Roe</strong>dyrkning – et kig u<br />
I de seneste 10 år har vi oplevet<br />
en kraftig udbyttestigning i roerne,<br />
og alt tyder på, at denne udvikling<br />
fortsætter i mindst samme omfang<br />
i de kommende år. Dette faktum<br />
gælder for hele Europa, mens<br />
man samtidig kan konstatere, at<br />
udbytterne i korn er stagneret.<br />
Jeg vil minimere<br />
spild og tab, så hele<br />
sukkerudbyttet kommer<br />
med til fabrikken.<br />
Hollandsk nabogårdsundersøgelse<br />
skal give 15 t sukker/ha<br />
I Holland har man sat sig et svært mål: 3x15. Målet er 15 t<br />
sukker/ha for en udgift på 15 euro/t roer i 2015. For at opnå<br />
dette skal dyrkerne deltage aktivt i udviklingsarbejdet.<br />
➜ Fælles viden. Man er i gang med at gennemføre en stor<br />
”nabogårdsundersøgelse”. Teknikken er den samme, som<br />
blev anvendt i Sverige i forbindelse med projekt 4T for nogle<br />
år tilbage. Denne teknik er effektiv og indebærer, at man<br />
sammenligner to nabogårde med samme forudsætninger,<br />
hvor den ene generelt har et højt høstudbytte, og den anden<br />
har normalt udbytte. Hvorfor forholder det sig sådan?<br />
➜ hele markens udbytte til fabrikken. Man arbejder på at<br />
mindske roespildet ved optagning. Variationen mellem god og<br />
dårlig optagning ligner situationen i England.<br />
Jeg øger høstudbyttet<br />
ved at lære min jord at<br />
kende. På den måde kan jeg undgå<br />
unødige problemer. Det man ved<br />
noget om, kan man også<br />
gøre noget ved!<br />
➜ <strong>Roe</strong><strong>Magasinet</strong> mødte Robert Olsson<br />
hos det nyligt stiftede Nordic Beet<br />
Research (NBR). Robert har et<br />
stort europæisk netværk inden for<br />
udvikling af sukkerroedyrkning, og<br />
han giver her et aktuelt billede af,<br />
hvilke områder man fokuserer på i<br />
nogle af de store roedyrkende lande.<br />
robert.olsson@danisco.com<br />
I Frankrig har man haft held med<br />
at bekæmpe bladsvampe<br />
I Frankrig er det lykkedes at øge høstudbyttet dels ved at<br />
bekæmpe bladsvampe på en mere effektiv måde, dels ved at<br />
sætte større fokus på at lære sine jorde at kende og at lære<br />
at håndtere dem.<br />
Vigtige faktorer for fortsat fremgang i Frankrig er:<br />
➜ Vandmangel (tørke) koster høstudbytte i Frankrig. Derfor<br />
undersøges det <strong>nu</strong>, hvilke sorter der påvirkes af tørke, med<br />
henblik på at fremavle mere tørkeresistente sorter.<br />
➜ Angreb af bladsvampe er et stort problem i Frankrig<br />
– væsentligt større end i Skandinavien. At få bugt med<br />
svampeangrebene og dermed holde roetoppen grøn helt<br />
frem til optagning er derfor et prioriteret område.<br />
➜ Ligesom i england fokuserer man på betydningen af at<br />
”kende sin jord”. Rizomania, nematoder og rodbrandsvampe<br />
behøver ikke udgøre noget større problem. Når forudsætningerne<br />
kendes, kan problemerne undgås ved at tilpasse<br />
sædskifte, valg af sort m.m.
d i Europa<br />
➜ Om NBr – Nordic Beet research<br />
nBR er en ny fælles organisation for udvikling af sukkerroedyrkning<br />
for Danmark og Sverige. nBR ligger i Holeby i Danmark, og personalet<br />
består både af svenskere og danskere, og forsøgsvirksomheden drives<br />
i såvel Sverige som i Danmark. organisationen nBR finansieres ligeligt<br />
mellem de svenske og danske roedyrkere med den ene halvdel og af<br />
Danisco Sugar med den anden halvdel.<br />
Jeg samler 100 tilfældige<br />
roeblade. Ved at tælle<br />
antallet af svampeangrebne blade<br />
får jeg svar på, om bladsvampebekæmpelse<br />
er aktuelt.<br />
Med tysk helhedsmetode<br />
tages der hånd om roerne<br />
I Tyskland arbejder man med flere områder inden for hele<br />
dyrkningskæden inklusiv lagringen. <strong>Roe</strong>r er et levende<br />
materiale og skal derfor håndteres og lagres varsomt, så<br />
sukkeret ikke går tabt.<br />
➜ Pløjefri dyrkning anvendes på cirka 40 % af arealet. Denne<br />
teknik anvendes af en del dyrkere for at mindske problemer med<br />
især jorderosion og nematoder. Fælles for alle er, at teknikken<br />
samlet set giver en bedre dyrkningsøkonomi.<br />
➜ Bladsvampe er et fokusområde. For at kunne iværksætte<br />
den rette behandling i rette tid har man udviklet et enkelt<br />
kontrolværktøj. Man fremhæver vigtigheden af at komme ud i<br />
tide for at holde bladene friske og for ikke at miste tilvækst.<br />
➜ For at opnå vellykket lagring anbefaler man, at roekulen<br />
dækkes med Toptex umiddelbart efter optagning for at holde<br />
roerne tørre under lagringen. De roer, som lægges i kule, skal<br />
være optaget skånsomt for at minimere åndingen og dermed<br />
sukkertabene. For samtidig at opnå høj renhed renses alle<br />
roerne i Tyskland ved læsningen.<br />
Jeg vil kunne sige:<br />
”I dag kom alle mine<br />
roer op!”, ikke ”for 14 dage<br />
siden begyndte mine roer<br />
at komme op”.<br />
I England skal bedre ”farm<br />
management” øge høstudbyttet<br />
I England har man sat sig et mål på 70 t roer/ha med<br />
16 % sukker i gennemsnitligt høstudbytte i 2010 (svarende<br />
til 11,2 t sukker/ha). Det betyder et 17 % større<br />
høstudbytte end i dag. For at nå dertil handler det om<br />
at flere ting lykkes samtidig i hele dyrkningskæden.<br />
➜ Jordtypen er ikke afgørende! Ofte forklares ringere<br />
høstudbytte med ”min jord giver dårligt afkast”. Dette har<br />
englænderne modbevist. Selv på ”dårlige roejorde” kan man<br />
opnå høje høstudbytter, hvis man håndterer og plejer sin<br />
jordtype på bedste vis.<br />
➜ Planteantal og etablering. Mange dyrkere forstår betydningen<br />
af en tidlig og tilstrækkelig god etablering. Målet er at kunne sige<br />
”i dag kom alle mine roer op”, og ikke ”mine roer begyndte at<br />
komme op for 14 dage siden”. <strong>Roe</strong>marker med uens plantefordeling<br />
og store spring kan aldrig give topudbytte. Engelske undersøgelser<br />
viser, at sammenhængen mellem et godt planteantal og<br />
et godt udbytte er stor. Dyrkerne i gruppen med over 100.000<br />
planter/ha var dem, der fik det største høstudbytte.<br />
➜ Optagning. Engelske undersøgelser viser, at de samlede tab<br />
ved optagning varierer fra mellem 1,2 t/ha hos de bedste til<br />
4,8 t/ha hos de dårligste dyrkere. En stor del af disse tab<br />
udgøres af afbrækkede rodspidser ved optagningen. Optimering<br />
af optagningen er således en utroligt vigtig parameter.<br />
140%<br />
135%<br />
130%<br />
125%<br />
120%<br />
115%<br />
110%<br />
105%<br />
100%<br />
95%<br />
90%<br />
85%<br />
80%<br />
1986<br />
1987<br />
Udbytter i Storbritannien som rullende 5 årsgennemsnit<br />
i % af gennemsnitshøst 1982 - 86<br />
1988<br />
<strong>Sukkerroer</strong><br />
Hvede<br />
Byg<br />
Vinterraps<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
Kilde: The Anderssons Centre<br />
thomas.nordstrom@dansico.com<br />
11
Afs: danisco Sugar Agriculture<br />
Langebrogade 1<br />
1001 København K<br />
Høje karakterer for<br />
vores service til dyrkerne<br />
Efter en stor undersøgelse i<br />
2007 kan vi konstatere, at vores<br />
dyrkerservice og vores kontakt med<br />
dyrkerne er meget værdsat. Men<br />
det er selvfølgelig altid muligt at<br />
gøre det end<strong>nu</strong> bedre. Et konkret<br />
eksempel er, at mange dyrkere har<br />
efterlyst en hurtigere opgørelse<br />
over deres samlede roeindtægt i<br />
dyrkningsåret. Derfor har vi <strong>nu</strong><br />
udarbejdet og udsendt en økonomisk<br />
opgørelse til alle dyrkerne.<br />
Stor interesse<br />
Mere end 1.500 dyrkere rundt omkring<br />
i Danmark, Sverige, Anklam og Litauen<br />
valgte at deltage i undersøgelsen, som<br />
blev foretaget i sommeren 2007. Da<br />
de fleste danske roedyrkere <strong>nu</strong> er<br />
e-dyrkere, valgte vi at gennemføre hele<br />
undersøgelsen over internettet, men<br />
stadig helt anonymt.<br />
højt og jævnt niveau<br />
Det er et eksternt firma, Enalyzer, der<br />
har opstillet resultatet af undersøgelsen.<br />
Ulrik Larsen hos Enalyzer kommenterer<br />
resultatet i de fire lande:<br />
– Det er slående, hvor lidt forskel der er,<br />
mellem dyrkernes svar i de forskellige<br />
lande. Danisco Sugar har tilsyneladende<br />
et jævnt og højt serviceniveau overalt.<br />
Særligt tilfredse er dyrkerne med muligheden<br />
for at få kontakt med Danisco<br />
Sugar (97 % positive) og med den hjælp,<br />
de får, når de henvender sig til Danisco<br />
Sugars personale (95 % positive).<br />
hvad kan blive bedre?<br />
Mange dyrkere efterlyser mere informa-<br />
tion om den igangværende sukkerreform<br />
og hjælp til at overskue konsekvenserne<br />
for deres egen virksomhed. Thomas<br />
Nordström, som er ansvarlig for de<br />
generelle kommunikationsspørgsmål på<br />
landbrugsområdet, siger:<br />
– Desværre har vi måttet leve med<br />
mange usikre kort igennem lang tid, og<br />
vi har end<strong>nu</strong> ikke fået alle fakta. Men<br />
under hele reformprocessen har vi<br />
løbende opdateret vores hjemmeside<br />
www.sukkerroer.<strong>nu</strong> med politiske nyheder.<br />
Vi har også øget antallet af <strong>nu</strong>mre<br />
af <strong>Roe</strong>-<strong>Magasinet</strong> til fire om året for at<br />
give plads til uddybende og forklarende<br />
artikler om verden omkring os.<br />
dyrkningsøkonomien er vigtig<br />
Den traditionelle dyrkningsrådgivning,<br />
som Danisco Sugar tilbyder, får høje<br />
karakterer. Og det fremgår også af<br />
undersøgelsen, at dyrkerne fortsat ser<br />
den som et vigtigt område. Christer<br />
Sperlingsson, Agrichef, siger:<br />
– Vi stræber mod at yde en helhedsrådgivning,<br />
hvor man kigger på hele<br />
gårdens økonomi og de værdier, som<br />
roeafgrøden kan tilføre. Derfor har<br />
vi rekrutteret mere personale både i<br />
Sverige og Danmark for at forstærke<br />
vores Agricenter. Vi byder velkommen<br />
til Mats Kilany og Jørgen Jacobsen, som<br />
begge vil arbejde med dyrkningsøkonomisk<br />
rådgivning.<br />
bjorn.windfall@danisco.com<br />
➜ Mats Kilany er<br />
dyrkningsøkonomisk<br />
rådgiver ved Agricenter<br />
Sverige i Örtofta.<br />
FOTO: Lasse Davidsson<br />
➜ Jørgen Jacobsen er<br />
dyrkningsøkonomisk<br />
rådgiver ved Agricenter<br />
Danmark i Nykøbing.
Change language