AMS SA Etape 1.pdf - tnt nuuk a/s

Bygherre: Dato: 16.07.2012 

Qaasuitsup Kommunia Sag nr.: 10084 

Særlig Arbejdsbeskrivelse (SA) 

For samtlige entrepriser 

Vedr. 

Atuarfik Mathias Storch, Ilulissat 

Etape 1: Opførelse af ny undervisningsbygning 

tnt nuuk a/s postbox 189, 3900 Nuuk 

INUPLAN A/S postbox 1024 3900 Nuuk 

Sarfaa postbox 561, 3900 Nuuk

Atuarfik Mathias Storch AMS 

Særlig arbejdsbeskrivelse 

Etape 1: Nybygning 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indholdsfortegnelse 

I Indledning ………………………………………………………………. I/ 1 - 2 

II Tegningsfortegnelse…………………………………………………… II/1 - 1 

III Forundersøgelser………………………………………………………. III/1 - 1 

1. Almindelige betingelser for alle fag…………………………………… 1/1 - 5 

2. Nedrivningsarbejde…………………………………………………….. 2/1 - 6 

3. Udgravning, udsprængning og jordarbejde…………………………. 3/1 - 7 

4. Terrænbefæstelsesarbejde……………………………………………. 4/1 - 2 

7. Beton- og jernbetonarbejde……………………………………………. 7/1 - 13 

8. Murerarbejde……………………………………………………………. 8/1 - 4 

9. Tømrerarbejde………………………………………………………….. 9/1 - 14 

10. Tagdækningsarbejde…………………………………………………… 10/1 - 4 

11. Snedkerarbejde…………………………………………………………. 11/1 -11 

14. Smedearbejde…………………………………………………………… 14/1 - 2 

15. Gulvbelægningsarbejde………………………………………………… 15/1 - 4 

16. Malerarbejde…………………………………………………………….. 16/1 - 15 

18. Indvendige spildevandsledninger……………………………………… 18/1 - 4 

19. Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet……………………….. 19/1 - 9 

20. Varmeinstallationer……………………………………………………… 20/1 - 11 

21. Ventilationsanlæg………………………………………………………. 21/1 - 10 

23. Isolering af tekniske installationer…………………………………….. 23/1 - 6 

26. El-installationer………………………………………………………….. 26/1 -13 

Bilag 

1. Registrering vedrørende asbestholdige byggematerialer af Masanti A/S 1 - 28 

2. Analyserapport vedr. PCB fra Dansk Miljøanalyse ApS…………... 1-4 

3. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 1 - 10 

4. Arbejdstilsynets i Grønlands vejledning GL.3.1. af februar 2010 … 1 - 28 

5. Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige 

bygningsmaterialer………………………………………………….…. 1-36 

6. Registrering vedrørende asbestholdig teknisk isolering af Masanti A/S 1 - 4




I INDLEDNING 

OPGAVEN 

Kap I side 1 af 2 

Indledning 

Nærværende projekt omfatter udvidelse og renovering af Atuarfik Mathias Storch 

(herefter AMS). 

Projektmaterialet er inddelt i 5 etaper: 

Etape 0 er nedrivning og bortskaffelse af bygning 4 og 6. 

Etape 1 er opførelse af en ny undervisningsbygning, i forlængelse af den vestlige ende 

af den eksisterende bygning 7(herefter nybygningen). 

Etape 2 er en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger 7-12. 

Etape 3 er en renovering og mindre ombygning af 1. salen (niveau 1) til specialcenter i 

de eksisterende bygninger 1 og 3. 

Etape 4 er en nybygget aula, der bygges udenpå og mellem bygning 9 -12. Den 

eksisterende vestfacade på bygning 9-11 demonteres, og aulaen bliver et stort, 

voluminøst fællesrum, der er i åben forbindelse med gangene i stueetagen og 1. sal. 

Aulaen kan indeholde ca. 300 siddende personer. 

Etape 5 er nedrivningen af bygning 2 og 5. 

Dette er den Særlige Arbejdsbeskrivelse (SA) til etape 1, nybygningen. 

Kort beskrivelse af de 5 etaper: 

Etape 0 er nedrivning og bortskaffelse af bygning 4 og 6. 

Etape 1 er opførelse af en ny undervisningsbygning, i forlængelse af den vestlige ende 

af den eksisterende bygning 7. 

Nybygningen indeholder klasserum og fællesrum. 

Trappetårnet, der forbinder nybygningen og bygning 7, indeholder en handicaplift der 

sikrer tilgængelighed til alle niveauer i nybygningen og den eksisterende bygning 7. 

Fundamenter udføres som pladsstøbt beton, med en krybekælder til installationer 

under den midterste del af bygningen. 

Nybygningen opføres som søjle-/dragersystem der understøtter etagedæk af i 

hulbetonelementer. Mellembygningen udføres som pladstøbte bærende betonvægge. 

Tag udføres som trapezplader på stålspær. Tage er overalt udført som 

varmtagskonstruktioner på tagprapezplade. Tage beklædes med tagpap. 

Facader er isolerede bindingsværkkonstruktioner. 

Udvendige beklædninger på nybygningen er fibercementplader. 

Etape 1 udgør i alt 1.500 m² nybygning. 

Etape 2 er en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger 7-12. 

Bygning 7 vil efter renoveringen fortsat indeholde skolens administration på 1. sal 

(niveau 2), samt undervisningslokaler i stueetagen (niveau 1).




Kap I side 2 af 2 

Indledning 

Bygning 8-11 vil fortsat indeholde faglokaler og undervisningslokaler. De eksisterende 

trappeadgange til faglokalerne nedlægges, og der etableres en gang på 1. sal, der 

forbinder bygning 7 til bygning 12, og giver adgang til alle faglokalerne. 

Bygning 12 vil fortsat indeholde depoter og sekundære lokaler i stueetagen. Der 

etableres et nyt bibliotek på 1. salen i bygning 12. 

I mellem bygning 12 og bygning 11 opføres et nyt hjørne, der danner overgang mellem 

de to bygninger. Her opføres en handicaplift, der sikrer tilgængelighed til alle niveauer i 

bygning 7-12. 

Der udføres en delvis asbestrenovering og en delvis indkapsling af asbestplader i 

bygning 7-12. 

Der etableres nye brandsektioner og flugtveje. 

Eksisterende tagtrapezplader på trægitterbjælker bevares og ny isolering påbygges 

som varmtagskonstruktion. Tage beklædes med tagpap. Tag på mellembygninger 

nedrives, og nye tage med større fald etableres som varmtagskonstruktioner på 

trapezplader. 

Facader er eksisterende isolerede bindingsværkkonstruktioner, med delvis ny isolering, 

hård vindspærre, ventileret hulrum og udvendig beklædninger af fibercementplader 

(som nygbygningen). 

Der etableres nye træbetonlofter i alle undervisnings- og faglokaler. 

Der lægges nye linoleums gulvbelægning i alle fællesarealer og alle undervisnings- og 

faglokaler. 

Etape 2 udgør i alt 3.400 m² renovering og ombygning. 

Etape 3 er en renovering og mindre ombygning af 1. salen (niveau 1) til specialcenter i 

de eksisterende bygninger 1 og 3. 

Der udføres en delvis asbestrenovering og en delvis indkapsling af asbestplader i 

bygning 1 og 3 

Bygning 1 og 3 renoveres i øvrigt som bygning 7 – 12. 

Etape 3 udgør i alt 635 m² renovering og ombygning. 

Etape 4 er en nybygget aula, der bygges udenpå og mellem bygning 9 -12. Den 

eksisterende vestfacade på bygning 9-11 demonteres, og aulaen bliver et stort, 

voluminøst fællesrum, der er i åben forbindelse med gangene i stueetagen og 1. sal. 

Aulaen kan indeholde ca. 300 siddende personer. 

Fundamenter udføres som pladsstøbt beton. Installationer kun til aulaen samles i nyt 

teknikrum i hjørnet mod bygning 12. 

Nybygningen opføres som søjle-/dragersystem der bæres af nye søjler der indbygges i 

den nye yderfacade, samt i mellembygningerne i bygning 9 - 11. 

Tag udføres som trapezplader på stålspær, der bygges sammen med de eksisterende 

tagtrapezplader i bygning 7 - 11. Tage er overalt udført som varmtagskonstruktioner på 

tagprapezplade. Tage beklædes med tagpap. 

Facader er isolerede bindingsværkkonstruktioner. 

Udvendige beklædninger på nybygningen er fibercementplader. 

Etape 4 udgør i alt 290 m² nybygning, samt tilslutning til de eksisterende bygninger. 

Etape 5 er nedrivningen af bygning 2 og 5.




II TEGNINGSFORTEGNELSE 

Kap II side 1 af 1 

Tegningsfortegnelse 

Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af fælles tegningsliste for 

alle fag, kaldet A000 tegningsoversigt. 

Arkitekttegninger, tnt nuuk a/s 

Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner INUPLAN A/S 

Ingeniørtegninger, VVS-installationer INUPLAN A/S 

Ingeniørtegninger, el-installationer Sarfaa



Etape I – Nybygningen 

III FORUNDERSØGELSER 

III.1 TIDLIGERE FORUNDERSØGELSER 

III.1.01 Orienterende forundersøgelse 

Det pågældende område er orienterende forundersøgt i 1961 til 1965. 

III.1.02 Generelt forundersøgelse 

Området er generelt forundersøgt i ovennævte perioden. 

III.1.03 Detailforundersøgelse 

Området er er detailforundersøget i 1966 og 1967. 

Relevante bundundersøgelser findes på de efterfølgende sider. 

III.1.04 Funderingsforhold 

Kap. III, Side 1 af 1 

Forundersøgelser 

Området i dag består af dels to ældre bygninger som begge er sat på fjeld eller 

udsprængt fjeldoverfalde dels af reguleret terræn afsluttet med asfaltbelægning. 

Nybygningen samt mellembygningen kan overalt funderes på fjeld. 

Tidligere forundersøgelser i samme område påregner at der kan ske vandtilstrømning 

fra områderne med opfyld samt løsjord. 

III.1.05 Entreprenørmæssige forhold 

Tilkørselsforholdene fra offentlige veje er gode. Helårsvand samt el forefindes i 

området. Byggeplads kan etableres syd/sydvest for byggefeltet, evt. tillige på en del af 

den eksisterende skolegård. Såfremt pumpning er nødvendigt for tørholdelse ved 

byggegrube, kan vandet ledes til nærliggende sumpet område ca. 75 m mod nord for 

byggefeltet.




1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG 

1.1. ARBEJDETS OMFANG 

1.1.1. Byggeopgaven 

1.1.2. Projektet 

Kap 1 side 1 af 5 

Almindelige bestemmelser for alle fag 

Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne 

arbejder. 

Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen. 

SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt 

henregnes under det pågældende fag. 

Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed, 

selv om den kun er angivet ét sted. 

Alle entreprenører skal derfor gennemlæse alle afsnit. 

1.2. ARBEJDSGRUNDLAG 

1.2.1. Gældende bestemmelser 

1.2.2. Forskrifter 

Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en 

førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende: 

1. De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter. 

2. Byggeledelsens ordrer. 

3. Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver. 

4. Betingelser gældende i henhold til særlig aftale. 

Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. 

� Grønlands Bygningsreglement af 2006. 

� Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og 

anlægsstyrelsen, 1. udgave, september 2996. 

� Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser. 

� Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, + 1. udg. 

1988. 

� Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske 

installationer, 2. udgave 1995. 

� GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983. 

� Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983. 

� Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland, 3. udgave, 

december 2002.




1.2.2.1. Dansk Ingeniørforenings normer: 

� DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984. 



� Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på konstruktioner, 

DS 409, 1. udgave juni 1982. 

� Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave 

juni 1982. 

� Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave 

marts 1984. 

� DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2. 

udgave 1983. 

� DIF´s retningslinier for fremstilling af vibreret beton. 

� Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave 

april 1983. 

� Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave 

november 1982. 

� Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift 

PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974. 

� DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994. 

� DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989. 

� DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991. 

� DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981. 

� DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 428, 

2. udgave 1986. 

� DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg. maj 

1984. 

� DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts 

1976. 

� DIF`s norm NP-153-N, ventilation. 

� Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave. 

1.2.2.2. SBI-anvisninger: 

� SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton". 

� SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton". 

� SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997. 

� SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990. 

� SBI-anvisning 171 ”Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner”. 

1. udgave, 1991. 

� SBI-anvisning 228 ”Asbest i bygninger”. 1. udgave, 2010 

� SBI-anvisning 205 ”Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst”. 1. 

udgave 2003




1.2.2.3. SBI-rapport: 

1.2.3. Mål og vægt 

� SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg. 



Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående forskrifter. 

Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med 

tilsynet. 

Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller 

fremgår af selve betegnelsen. 

1.3. MATERIALER 

1.3.1. Kvalitet 

Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af 

kvalitet svarende til gode handelsvarer. 

Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet. 

1.3.2. Navngivne materialer 

eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes 

som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved 

"som katalog nr. .." 

For angivelser "som", ”eller dermed ligestillet” gælder i alle tilfælde, at anvendelse af 

andet materiale kun kan ske 

� hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af det 

beskrevne og 

� bygherrens tilsyn godkendelse opnås. 

1.3.3. Standardiserede materialer 

Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards 

forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i 

arbejdsgrundlaget givne specifikationer. 

1.4. ARBEJDETS UDFØRELSE 

1.4.1. Særlige forhold for tilpasning til eksisterende forhold 

Da udbygningen udføres som en forlængelse af eksisterende bygning, skal alle 

entreprenører medvirke til at udbygningen tilpasses eksisterende forhold. Som 

eksempler herpå kan nævnes bestræbelserne på at ubygningen nøje tilpasses 

eksisterende ydre bygningsgeometri, terrænanlægs eksisterende højder og forløb 

afstemmes. Nærværende projekt er tilpasset eksisterende forhold, men såfremt en 

entreprenør finder forhold i projektet, der under udførelsen viser sig at afvige væsentligt 

fra denne forudsætning, påhviler det entreprenøren at gøre byggeledelsen opmærksom 

herpå. Opmærksomheden henledes særligt på opnåelse af rette kotering/målsætning i 

forbindelse med stålentreprisen efter afdækning/nedrivning af tag og gavle på 

eksisterende bygning 7.




1.4.2. Kvalitet 



Bemærk at de i projektet benyttede koter er koter fra de oprindelige tegninger. Ved ny 

opmåling kan koter have ændret sig, hvilket entreprenører skal tage højde for i 

udførelsen af projektet. 

Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af 

dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses 

håndværksarbejde. 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og 

betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når 

sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende. 

Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes. 

Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at 

leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke 

iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de, 

som er implicerede i udførelsen af arbejdet. 

Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte 

arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå 

entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos 

tilsynet. 

Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal 

kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke 

som fastgørelse til underlaget. 

For Ilulissat skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,2 kN/m 2 . 

1.4.3. Beskyttelsesforanstaltninger 

1.4.4. Huller 

Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af 

naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler. 

F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring, 

varme og kulde. 

De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe. 

For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i 

henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og Byggearbejder" af juli 1973. 

Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres. 

Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke 

beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder. 

Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde 

skaderne. 

Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag. 

Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af 

huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den 

entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt 

korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen.




1.4.5. Efterreparationer 

Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer. 

1.4.6. Service i afhjælpningsperioden 

1.4.7. Renholdelse 



For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af 

nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i 

vedligeholdelsesvejledninger. 

Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte 

komponenter skal dette ydes, incl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for 

bygherren. 

Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand. 

Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne. 

1.4.8. Afdækning og afskærmning 

Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger 

til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser. 

1.4.9. Rengøring og oprydning 

1.4.10. Stillads 

Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i 

ryddelig og overskuelig orden. 

Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables. 

Der må ikke fortages nogen form for afbrænding. 

Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne 

arbejder. 

1.4.11. Brugerinddragelse 

Arbejderne skal gennemføres i godt samarbejde med skolens brugere. Herunder skal 

der udvises særlig omhu med arbejdets udførelse i undervisningstiden, og der skal 

være et højt informationsniveau ang. arbejdets planlagte udførsel fra entreprenør til 

byggeledelse. 

Repræsentant fra brugernes sikkerhedsgruppe skal indkaldes til sikkerhedsmøder.




2. NEDRIVNINGSARBEJDE 


Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1. 

2.1.1. Arbejdet omfatter i hovedpunkter: 

Kapitel 2 side 1 af 6 

Nedrivningsarbejde 

Opbrydning, nedrivning, sortering, læsning og bortkørsel af alt opbrydnings- og 

nedrivningsmateriale i forbindelse med tilbygningen af nybygningen til bygning 7, samt 

alt hvad der normalt henhører under nedrivningsarbejder for arbejdernes fuldstændige 

færdiggørelse, bl.a.: 

� Nedrivningsarbejder, inde og ude, ved vestgavlen af bygning 7 

� Nedrivning af betontrappe i modul A/1-B/5, bygning 7 

� Lokal asbestsanering i forbindelse med de øvrige nedrivningsarbejder 

Arbejdets omfang for andre entreprenører er beskrevet under de enkelte afsnit: 

2.1.2. NEDRIVNINGSARBEJDER GENERELT 

Demontering af en bygningsdel omfatter tillige samtlige bygningsdelens 

fastgørelsesmidler, opklodsninger mv. samt afrensning mv. klar til efterfølgende 

bygningsdele/arbejder. 

Demontering skal ske på en sådan måde, at blivende bygningsdele samt bygningsdele, 

der skal sættes i depot, beskadiges mindst muligt. 

Demonterede materialer og produkter skal løbende bortskaffes eller sættes i depot i 

takt med demonteringen. 

For demontering gælder, at samtlige bygningsdele, der ikke skal sættes i depot, 

betragtes som eget affald. 

Nedrivningsarbejder må ikke igangsættes uden aftale med byggeledelsen. 

Alle nedrivninger og hultagninger i bærende vægge og gulve skal godkendes af 

byggeledelsen og ingeniørtilsynet før opstart. 

2.1.3. Sikring af arbejdsområdet 

Af hensyn til personers sikkerhed skal der omkring nedrivningsarbejdet etableres 

afskærmning af området. Afskærmningen skal udføres på en sådan måde, at den 

fortsatte brug og drift af skolen kan ske uden væsentlige gener. 

2.1.4. Inventar og udstyr 

Løst inventar og særligt udstyr vil, med mindre andet fremgår af det øvrige 

arbejdsgrundlag, blive fjernet af bygherren. 

2.1.5. Råd og svamp 

Såfremt entreprenøren under nedrivningsarbejdet konstaterer, at blivende 

konstruktioner er angrebet af råd eller svamp, skal dette straks meddeles tilsynet, der 

herefter tager stilling til udbedringens omfang og udførelse.




2.1.6. Afstivning 



Såfremt der under nedrivningsarbejderne konstateres skimmelsvamp, skal de 

nødvendige forholdsregler iagttages for at sikre ansatte på byggepladsen ved 

information og instruktion i hvordan arbejdet kan udføres på en farefri måde og 

sundhedsmæssigt forsvarligt, og så svampesporer ikke kan spredes til blivende 

bygningsdele. 

Ved indgreb i afstivende eller bærende konstruktioner skal entreprenøren sikre sig, at 

disse er forsvarligt understøttede/afstivede under arbejdets udførelse. 

2.1.7. Installationer 

Før nedrivningen påbegyndes skal entreprenøren sikre sig, at eksisterende 

installationer og forsyninger er afbrudte til bygningsafsnit, der nedrives, og at 

installationer og forsyning til øvrige eksisterende bygningsafsnit i brug er forsvarligt 

sikret. 

2.1.8. Registrering af affald og bortkørsel 

2.1.9. Asbest 

Entreprenøren for nærværende entreprise er ansvarlig for korrekt affaldsbehandling og 

korrekt aflevering til rette modtagesteder. 

Nedrevne materialer bortkøres fortløbende og må ikke oplagres på byggepladsen. 

Undtaget er asbestholdige byggematerialer, der deponeres på byggepladsen i aflåst 

container indtil afskibning. 

PCB-holdige materialer bortskaffes til forbrænding på kommunalt forbrændingsanlæg. 

Brændbart byggeaffald bortskaffes til forbrænding på kommunalt forbrændingsanlæg. 

Beton, mureraffald, isolering og glas bortskaffes på kommunal losseplads. 

Der findes asbest i byggeriet som nævnt i registrering fra Masanti A/S, dateret 19. 

februar 2007 (Bilag 1), og på tegninger af eksisterende forhold. 

Følgende forekomster af asbest i gavlen af bygning 7 skal behandles som nævnt: 

� Abestoluxplader på vægge der nedrives, eller hvor der etableres nye 

dørhuller nedtages og bortskaffes. 

� Asbestoluxplader over og under vinduer, der er ført op på vinduesrammen 

demonteres, efter at radiatorer er demonteret. Holdere til radiatorer rengøres 

for Asbestoluxrester og overdrages til VVS-entreprisen. 

� Internitplader på lofter mellem spær indkapsles med 0,2mm PE folie og 

træbetonplader (se loft type 3). 

� Asbestoluxplader på vægge, samt Asbestoluxplader på spær, der ikke 

fjernes, forsegles med malerbehandling (se malerbeskrivelsen, SA afsnit 16). 

Personer som arbejder med asbestsanering skal have en grundig instruktion i de 

forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af 

Asbestsaneringen. Der henvises Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. 

december 2004 (Bekendtgørelse om asbest) kap 7 (bilag 3), Arbejdstilsynets i 

Grønlands vejledning GL.3.1. af februar 2010 (bilag 4), samt SBi-anvisning 228 Asbest 

i bygninger.




2.1.10. PCB 



Bemærk, at ved indvendig nedrivning af asbestholdige materialer, skal de, der 

foretager nedrivningen, have gennemgået en særlig uddannelse, godkendt af 

arbejdstilsynet. Dokumentation derfor skal kunne fremvises ved forlangende 

Arbejdssteder, hvor nedrivningen af asbestholdige materialer foregår, skal forsegles. 

Dog kan mindre asbestemner kan demonteres i pose. 

De beskæftigede personer skal bære de fornødne værnemidler. 

Al asbestsanering i et arbejdsområde, inkl. bortkørsel af affald, skal være afsluttet 

forinden øvrige arbejder i samme arbejdsområde påbegyndes. 

De nedrevne asbest-holdige materialer skal forsegles, håndteres og bortskaffes iht. 

gældende lovgivning og Arbejdstilsynets vejledninger. 

Der findes PCB i byggeriet følgende steder, jf. PCB rapport fra Dansk Miljø Analyse 

ApS (Bilag 2), dateret 1. juni 2011: 

� Linoleum 

� Vinduesfuge 

Teknologisk institut har i mail, dateret d. 7. juni 2011, skrevet følgende: 

”I de indleverede prøver er der fundet yderst begrænsede mængder af PCB mellem 1,6 

og 5ppm, hvilket betyder at efter Danske regler kan affaldet deponeres på et 

deponeringsanlæg for mineralsk affald. 

Demontering af materialerne vil ikke overskride Arbejdstilsynets grænser på 10.000 

ng/m3. Det anbefales dog at der anvendes egnede handsker samt maske under 

demonteringen. Opvarmning af fugerne bør undgås.” 

Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget yderligere 

PCB-holdige materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet 

og de beskæftigede personer. 

Personer som arbejder med PCB-sanering skal have en grundig instruktion i de 

forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af 

nedrivningsarbejdet. Der henvises til ”Branchevejledning om håndtering og fjernelse af 

PCB-holdige bygningsmaterialer” udgivet af BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge & 

Anlæg (bilag 5). 

De beskæftigede personer skal bære de fornødne værnemidler. 

De nedrevne PCB-holdige materialer skal forsegles, håndteres og bortskaffes iht. 

gældende lovgivning og Arbejdstilsynets vejledninger. 


2.2.1. Generelt 

Inden udførelse af arbejdet skal der foretages procesgennemgang af arbejdsopgaverne 

og arbejdets sammenhæng og tilknytning til andet arbejde skal anskueliggøres. 

Entreprenøren er frit stillet med hensyn til valg af arbejdsmetoder og hjælpemidler, og 

det overlades til entreprenøren ud fra egen erfaring at disponere sine ressourcer inden 

for rammerne af gældende lovgivning. Dog forudsættes det:






� at alle indvendige Asbestoluxplader på vægge i bygningsafsnit i bygning 7 berørt af 

nedrivning i forbindelse med Etape 1 demonteres, indpakkes og bortkøres iht. 

gældende anvisninger inden at øvrig arbejder i bygning 7 påbegyndes. 

� at alle PCB-holdige byggematerialer efterfølgende demonteres/udtages, indpakkes 

og bortkøres iht. gældende anvisninger inden at øvrig arbejder i bygning 7 

påbegyndes. 

� at arbejdet udføres med behørig omhu og forsigtighed, således at risiko for 

utilsigtede skader til stadighed begrænses mest muligt. Herunder at byggepladsens 

ansatte har de fornødne personlige værnemidler til rådighed og er instrueret i den 

pågældende nedrivningsopgave. 

� at der på arbejdsstedet til stadighed forefindes materiel, mandskab og 

velfærdsforanstaltninger af fornøden kvalitet og kapacitet. 

Brug af flammeskærende værktøj og åben ild skal anvendes med største forsigtighed. 

Der må ikke foretages afbrænding på nedrivningspladsen. 

Anvendelse af eksplosive stoffer må kun ske efter særlig aftale med bygherrens 

tilsyn/projekteringslederen og efter skriftlig aftale med politiet. 

Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske, så 

omgivelserne generes mindst muligt af støj, vibrationer og støv. Støjbelastningen må 

ikke overstige de kommunale grænseværdier. Entreprenøren skal på forlangende af 

bygherrens tilsyn dokumentere, at støjbelastningen ikke overskrider det tilladte niveau. 

Støvudvikling skal søges begrænset ved afdækning og eventuel vanding. 

Det påhviler entreprenøren at træffe foranstaltninger til at afværge gener forårsaget af 

støj, støv og vibrationer for ansatte på byggepladsen og for omgivelserne. Nødvendige 

sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed skal være indregnet i entreprenørens 

tilbud. Manglende foranstaltninger kan beordres udført af bygherrens tilsyn på 

entreprenørens regning. 

Entreprenøren skal renholde terræn på og ved byggepladsen samt veje og fortov. Spild 

skal fjernes fra belægninger og byggepladsens øvrige område. Belægninger må ikke 

beskadiges. Entreprenøren skal deltage i syn af terræn og veje før og efter 

nedrivningsarbejdet. 

Eventuelle efterreparationer som følge af unøjagtig nedrivning mv. påhviler 

entreprenøren. Alle reparationer udføres på det tidspunkt, hvor bygherrens 

tilsyn/projekteringslederen måtte kræve det. Efterreparationer udføres om fornødent i 

flere omgange. 

2.2.2. Særlige forhold vedr. arbejde med af asbest og PCB 

Planlægning 

Alle arbejdsprocesser skal planlægges og udføres således, at de beskæftigede i 

bygningerne udsættes mindst muligt for sundhedsskadeligt påvirkning. I øvrigt iht. 

anvisninger i bilag. 

Arbejdsstedets indretning 

Særlige velfærdsforanstaltninger skal opretholdes, så længe der er risiko for asbeststøv 

og PCB. På byggepladsen skal der forefindes badefaciliteter. Velfærdsforanstaltninger 

iht. gældende regler i øvrigt. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. 

Instruktion 

Der er krav om at ansatte skal have modtaget information og instruktion i hvordan 

arbejdet kan udføres på en farefri måde og sundhedsmæssigt forsvarligt. I øvrigt iht.





Personlige værnemidler 



Der skal benyttes åndedrætsværn og støvafvisende arbejdsdragt med hætte samt 

særlige handsker og sko. Personlige værnemidler skal benyttes så længe der er risiko 

for asbeststøv og PCB, og i øvrigt i det omfang, det skønnes nødvendigt. I øvrigt iht. 


Afskærmning 

Luftsluse til bl.a. på- og aftagning af personlige værnemidler samt afskærmning mod 

omgivelser etableres i eksisterende bygning, indtil der ikke er risiko for asbeststøv. 

Vægge og lofter i luftsluse beklædes støvtæt med plastfolie. Personlige værnemidler, 

arbejdstøj, værktøj mv. rengøres inden udtagning gennem luftsluse. I øvrigt iht. 


Skiltning 

Skiltning opsættes på indgangsdøre til bygninger med asbest og PCB. Skiltning 

leveres, opsættes og vedligeholdes af entreprenøren. Skiltning opretholdes så længe 

der er risiko for asbeststøv og PCB. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. 

Rengøring og oprydning 

Der udføres rengøring med støvsuger med særligt mikrofilter egnet til asbeststøv samt 

ved vådrengøring/ vådaftørring. Der må ikke tørfejes. 

Oprydning skal foregå dagligt og forestås af hver enkelt entreprenør, der rydder op efter 

egne arbejder. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. 

Asbest- og PCB-affald 

Asbest- og PCB-affald indpakkes i plastfolie/kraftige plastsække, der lukkes støvtæt 

med ombuk og tapening. Inden udtagning gennem luftsluse for bortskaffelse skal folien/ 

sækkene støvsuges udvendigt. Folien/ sækkene mærkes og bortskaffes som angivet i 

afsnit 2.1.8.. 

Personlige værnemidler samt støvsugerposer og filtre regnes efter endt brug som 

henholdsvis asbest- og PCB-affald og skal bortskaffes lige som dette. I øvrigt iht. 


2.2.3. Nedrivningsarbejder, inde og ude, ved vest gavlen af bygning 7 

Vinduer demonteres. 

Udvendig bræddebeklædning på facade demonteres og bortskaffes. Vindspærre 

mellem 125mm stolper og 75 mm lægter afrives. 

Udvendig væg nedrives. 

Indvendige vægge ved betontrappe i modul A/1-B/5 demonteres. 

Tag nedrives fra gavl i modul 0 til ca. modul 1 (både på tag over niveau 2 og tag over 

gang i niveau 1, mellem modul A/B). 2 lag tagpap afrives; alle lister og afdækninger 

demonteres; trykfast isolering, inkl. fastgørelse, demonteres, ned til eksisterende stål 

trapeztagplade. 

Udfaldskravet er at alle blivende konstruktioner og bygningsdele fremstår rensede for 

fastgørelsesmidler, opklodsninger mv., klar til efterfølgende bygningsdele/arbejder.




2.2.4. Nedrivning af betontrappe i modul A/1-B/5, bygning 7 



Efter nedtagelsen af de indvendige Asbestoluxplader, nedrives betontrappe, jf. SA 

afsnit 7 for betonarbejderne.




3. UDGRAVNINGS-, UDSPRÆNGNINGS- OG JORDARBEJDE 


3.1.1. Arbejdet omfatter 

kap. 3 / side 1 af 7 

Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder 

al udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse 

og på tilhørende tegninger viste arbejder for fuld færdiggørelse, herunder: 

� Afsætning, afrømning, udgravning og udsprængning for ny tilbygning, 

punktfundamenter, udtrædssten og etablering af grøfter og dræn samt 

terrænopbygning. 

� Påfyldning for grøfter samt dræn. 

� Opfyldning (inkl. komprimering) under terrændæk. 

� Opfyldning (inkl. komprimering) langs nybygning. 

� Opfyldning i eksisterende bibeholdt fundament for bygning 4. 

� Kapillarbrydende lag under terrændæk. 

� Levering og lægning af drænledning. 

� Retablering af terræn. 

� Eventuelle biydelser i forbindelse med ovenstående. 

Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser 

ved Qaasuitsup Kommunia. 


3.2.1. Materiale til tilfyldning og opfyldning 

3.2.2. Filterdug 

skal være sprængsten eller et groft, ikke opfrysningsfarligt materiale uden indhold af 

organiske dele m.m. Største stenstørrelse 125 mm (gælder såvel for sprængsten som 

for evt. anden jord- og stenfyld). 

Materialerne skal være grove, ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske 

dele m.m. 

Materialet skal altid være filterstabilt overfor det omgivende materiale. 

Om nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materiale med forskellig kornkurve. 

Alternativt kan der benyttes filterdug. 

Det skal dog understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse 

skal afpasses efter hinanden jvf. senere punkt i nærværende afsnit. 

skal være som fibertex type F-2b. 

3.2.3. Alle stenmaterialer 

skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter.




3.2.4. Grusbefæstede arealer 



Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus af knuste 

velgraduerede materialer 0 - 32 mm med et uensformighedstal større end 7. 

Lagtykkelsen er 10 cm. 

3.2.5. Muld 

Afrømmet muld og græs anvendes til tætning af skråninger, rabatter, udlægning på 

berørte arealer m.m. 

3.2.6. Sand/grus 

skal hvor intet er nævnt skal være komprimerbart sand/grus i fraktion 0,1-16 mm. 

For beskyttelseslag omkring vand- og fjernvarmeledninger skal sand være med 

kornkurve som angivet i Nukissiorfiit´s "Anvisning i projektering af helårsvandledninger i 

Grønland", 4. udg. 2005. 

3.2.7. Mekanisk stabilt grus 

for befæstede arealer og rabatter m.m. benyttes knuste velgraduerede materialer 0 – 

32 mm med et uensformighedstal større end 7- 

3.2.8. Drænledning indvendigt 

Skal være som Wavin Dræn-system. 

Drænrør skal være Dy 80 mm PVC med slidser og kokosfilter. 

Producent: 

Wavin 

Wavinvej 1 

DK-8450 Hammel 

Tel. (+45) 8696 2000 

Fax. (+45) 8696 9461 

E-mail: wavin@wavin.dk 


3.3.1. Afsætning og opmåling 

Afsætning af bygningsanlæg sker i henhold til terrænplanen og afsætningsplanen. 

Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før 

arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå 

fejl i udførelsen. 

Afsætningen skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen. 

Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning 

med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne 

grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende 

terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres 

med fjeldspejlskoter.




3.3.2. Arbejdets tilrettelæggelse 



påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige 

udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget. 

3.3.3. Afrømning af muld og vegetationslag 

Afrømning af muld og vegetationslag foretages inden afgravning, udsprængning eller 

påfyldning. Vegetationsjorden oplægges i depot efter byggeledelsens anvisning. 

Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten, 

vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v. 

3.3.4. Ledninger, kabler m.v. 

Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger, 

fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på 

anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse. 

Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits 

godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde. 

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse 

af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde. 

Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle 

fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om 

dispositioner i denne anledning. 

I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler 

kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af 

eksisterende anlæg. 

3.3.5. Jordbundsforholdene 

Overfladegeologien i området omkring udgravning/udsprængning fremgår af planerne 

samt bundundersøgelserne foretaget i området. Der forekommer dels fjeld i dagen og 

dels løsjord hhv. fyldmaterialer. 

3.3.6. Udgravning for fundamenter 

Der udgraves for fundamenter, krybekælder, el- og teleledninger, samt for grøfter og 

skolegård iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for 

arbejdets gennemførelse. 

For fundamenter udgraves til der mødes fjeld. Der forefindes både løsjord samt fjeld i 

dagen. Fjeldspejlet forventes truffet i dybder på 0-1,5 meter jvf. Bundundersøgelserne. 

Inden jord-, sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten, 

vandreblokke m.m. 

Der udgraves for fundamenter for bygninger m.m. i det omfang, det er nødvendigt for 

arbejdets gennemførelse. Der forudsættes udgravning for fundamenter til fjeldspejl. 

Entreprenøren skal derfor udarbejde en plan for udgravning, støbning og tilfyldning. 

Planen forelægges byggeledelsen til udtalelse, før arbejdet påbegyndes. 

Under udgravningsarbejdet skal der drages omsorg for, at bærelaget ikke beskadiges. 

Hvor der funderes på fast fjeld bortsprænges først de dårlige partier, ligesom 

løstsiddende og løst liggende dele fjernes




3.3.7. Udsprængning 



Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal arbejdet tilrettelægges således, 

at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst mulig risiko for beskadigelse af 

bygningerne. 

Der udsprænges for bygningsfundamenter i den udstrækning, det er nødvendigt for 

arbejdets gennemførelse. Dvs. hvor fjeld under søjlefundamenter hælder mere end 1:3. 

Før udsprængningsarbejdet opstartes og efter udført afrømning/ udgravning/ afrensning 

gennemgås områderne med tilsynet, for en nærmere afgrænsning af 

udsprængningsarbejderne, specielt hvor der er tale om små palhøjder. 

Mødes blød bund, udgraves yderligere til fast bund nås, efter aftale med 

byggeledelsen. 

Hvor løsjord underlejres af fjeld, der skal bortsprænges, afrømmes dette, og løse 

partier fjernes, og i øvrigt træffes foranstaltninger for at hindre skader på grund af 

stenkastninger, rystelser og lufttryk. Sprængningsarbejdet skal foretages således, at 

skråningssiderne bliver så jævne som muligt. Skråningerne må ikke være stejlere end 

10:1 og skal i øvrigt eftergås for løstsiddende fjeld. 

Mødes frostfarlig og/eller permafrossen jord af betydning under arbejder, skal dette 

umiddelbart meddeles byggeledelsen for indhentning af nærmere retningslinjer. 

For bygningsfundamenter følger følgende: 

Betonkonstruktioner funderes overalt på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast, 

bortsprænges først de dårlige partier, ligesom løstsiddende og løst liggende dele 

fjernes. 

I samråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket f.eks. kan ske ved 

afsprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er 

større end 1:3. Hvor der afsprænges således, skal der af hensyn til senere 

betonarbejder tillige tilstræbes tilnærmelsesvis vandret overflade, evt. ved 

afsprængning i terrasser. 

Alt sprængningsarbejde skal være afsluttet, inden bygningsarbejdets påbegyndelse. 

3.3.8. Generelt vedr. sprængningsarbejdet 

Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner. 

Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af 

tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse. 

Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan 

indgå som tilfyldningsmateriale. 

Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og 

anvendelse af eksplosive stoffer, af 20. november 1997. 

Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk 

Forening 

I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med 

tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter. 

3.3.9. Oplagring og fjernelse af fyld 

Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved 

udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter 

byggeledelsens anvisninger. 

Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen.




3.3.10. Vandlænsning 

3.3.11. Afstivning 



Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i 

funderingsniveau. 

af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom 

arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse 

nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse. 

3.3.12. Afslutning af udgravning og udsprængning 

3.3.13. Påfyldning 

Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at 

besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes. 

Der påfyldes for skolegård og terrændæk. Det aktuelle niveau for påfyldning afpasses 

efter befæstelsens samlede tykkelse. 

Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til 

planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede 

grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand, såfremt disse ikke 

er siltholdige. 

Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses efter 

det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se 

nedenfor. 

Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning med 

skærver. 

Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres 

og komprimeres. 

Opfyldte skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet. 

Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og ensartet 

overflade. Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine. 

Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance 

+0/-50 mm. 

Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede – tolerance +10/-30 mm 

Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for 

jævnhed. 

3.3.14. Tilfyldning for bygninger 

Der tilfyldes langs fundamenter med grove ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne 

materialer, jvf. pkt. 3.2. 

Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke. 

Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm, og hvert lag 

komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres. 

Tilfyldning mod betonfundamenter skal udføres samtidig på begge sider. På ydersiden 

af fundamentet, må kun anvendes let komprimeringsmateriel når den udvendige 

tilfyldning når op over færdigt terræn i krybekælder.






Inde under bygninger kan tilfyldning tillades ved tilbagefyldning med de opgravede 

materialer, såfremt disse ikke er frosne, og i øvrigt efter tilsynets skøn kan anvendes til 

dette formål. 

I krybekælderen tilfyldes der i nødvendigt omfang med henblik på tørholdelse af 

krybekældrene. Der etableres fald mod dybdepunkt i henhold til tegningsmaterialet. 

Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det 

er nødvendigt for at undgå vandsamlinger. 

Endvidere kræves det, at der højst må tilfyldes i krybekældre til et niveau svarende til 

300 mm under isolering (kapillarbrydende lag). 

Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det 

er nødvendigt for at undgå vandsamlinger. 

3.3.15. Tilfyldning, ledningsgrave 

Ledningsgravens bund afrettes med et min. 15 cm tykt lag afretningssand. Før 

udlægning af sandlaget lægges en bane filterdug i ledningsgravens fulde bredde. 

Afretningslaget komprimeres med pladevibrator. 

Udjævnings- og beskyttelseslaget udføres af sand/grusmaterialer. 

Ledningerne skal, hvor intet andet er angivet, omgives af beskyttelseslag mindst iht. 

tegninger. Inden komprimering af beskyttelseslag, skal det sikres, at der opnås friktion 

mellem fiberdug og rørgravens sider. 

Filterdugen (kun udvendigt for drænledning) udlægges rundt om udjævnings- og 

beskyttelseslaget med mindst 300 mm overlæg i såvel længde som tværsamlinger. 

Hvor der jvf. ovenstående sker ændringer i udjævnings- og beskyttelseslagets 

kornkurve adskilles materialerne ligeledes af filterdug. 

Den resterende tilfyldning sker med egnede materialer af sand, grus og/eller 

stenfraktioner. Lagtykkelsen må højst være 30 cm og der udføres omhyggelig 

komprimering efter hvert lag. Stenstørrelsen for evt. sprængsten max. 2/3 af 

lagtykkelsen, dog maks. 125 mm. Påfyldningen skal ske i lag, der følger terrænets 

fremtidige overflade. 

3.3.16. Tilfyldning og komprimering, generelt 

Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede 

komprimeringsmateriel. 

Flg. kombination af vibratorplade, lagtykkelse og max. stenstørrelse kan godkendes: 

Vibratorplade egenvægt Lagtykkese Max. stenstørrelse Antal 

[kg] 

[cm] 

[cm] 

Overkørsler 

400 30 20 4 

600 60 40 4 

Envalset vibrationstromle, Lagtykkelser Max. stenstørrelse Antal 

statisk linjelast [t/m] 

Overkørsler 

[cm] 

[cm] 

2,5 60 40 6 

Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets 

påbegyndelse indhentes godkendelse herfor.




3.3.17. Skråninger 

3.3.18. Dræning 



På forlangende skal entreprenøren kunne dokumentere dette overfor byggeledelsen. 

Skråninger udføres med hældning med min. 1 : 1,5, hvor intet andet er angivet. 

På alle øvrige skråninger udlægges der ca. 100 mm muld med jævn overflade. 

Der påfyldes omkring bygning, således at vand kan løbe udenom bygning og væk fra 

bygningen. 

3.3.19. Udlægning af stabilt grus i bibeholdt fundament for bygning 4 

3.3.20. Retablering 

3.3.21. Oprydning 

Der påfyldes indenfor fundamenterne, således at vand kan løbe fra fundamenterne og 

væk. 

Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets færdiggørelse. 

Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige beskaffenhed. 

Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt grusbelægninger / 

grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres af arbejder udført under 

nærværende opgave. 

Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet.




4. TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDER 



kap. 5 / side 1 

Terrænbefæstelsesarbejder 

Alle befæstelsesarbejder, afvandingsgrøfter mv. i omfang, som vist på tegningerne og 

nedenfor beskrevet, herunder i det væsentlige: 

� Retablering af skolegårde (berørte). 

� Levering og lægning af grøftebundelementer, afvandingsgrøfter. 

� Skråningssikring af grøftesider, påfyldnings- og afgravningsskråninger. 

� Muld og græssåning, nyanlæg og retablering. 

� Asfaltering. 


4.2.1. Alle stenmaterialer 

Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter. 

4.2.2. Grusbefæstede arealer 

Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus. Lagtykkelse 60 mm. 

4.2.3. Mekanisk stabilt grus 

4.2.4. Muld 

Som underlag for befæstede arealer, udføres af knuste velgraduerede materialer 0 - 32 

mm med et uensformighedstal større end 7. 

Skal være bedst egnet forhåndenværende muld eller muldholdigt fyld. 

4.2.5. Græsfrø og gødning 

Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvingel type Svalbard. 

Gødning skal være NPK. 

4.2.6. Grøftebundselementer 

4.2.7. Asfalt 

Der anvendes grøftebundselementer af typen ”Store NAN” 0,5x0,3x0,08 m. 

til befæstelse af skolegårde skal være asfaltbeton 120 kg/m 2 . 


4.3.1. Afsætning 

Arbejdet omfatter afsætning ud fra WGS koordinater. Sikring af denne afsætning 

påhviler entreprenøren. Afsætning af modullinjer kan ske ud fra tegningsmaterialet.




4.3.2. Udlægning af stabilt grus 

kap. 5 / side 2 

Terrænbefæstelsesarbejder 

Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den 

forskrevne tykkelse. 

Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag. 

Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle 

med statisk linjelast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en 

pladevibrator på 350 kg (statisk vægt). 

Komprimering af stabilt grus på arealer tættere end 1 meter fra fundamenter, må kun 

ske med mindre pladevibrator. 

4.3.3. Skråningssikring 

Afgravede, såvel som påfyldte skråninger sikres ved, at den færdigt regulerede 

skråning beklædes med muld og græssås og gødes. På sprængstensskråninger fejes 

muld ind imellem stenene i overfladen, og der pålægges ca. 5 cm muld. Bund i afgravet 

omlagt grøft, sten sat i muld og græssås som skråninger. 

4.3.4. Græssåning og gødskning 

Der sås græs på alle arealer, hvorpå der er udlagt muld, ca. 3 kg. pr. 100 m². 

Jordoverfladen bearbejdes let med en korttandet rive, således at frøet dækkes af jord. 

Der gødes med ca. 6 kg pr. 100 m². Gødning udstrøes når græsset er kommet frem. 

4.3.5. Grøftebundselementer 

4.3.6. Asfalt 

Grøftebundselementer udlægges på et velkomprimeret og afrettet skærveunderlag. 

For afslutning mod fundamenter udstøbes med beton med fald til afløb. 

Der etableres asfaltbelægning på adgangsvej, parkeringsplads og indkørsel hertil i.h.t. 

tegningsmaterialet. Asfaltkvalitet og udlægning som kvalitet leveret fra Qaasuisup 

Kommunia. 

4.3.7. Udlægning af muld/vegetationsjord 

Vegetationsarealer udenfor reguleret terræn, der evt. er blevet berørt af byggeriet, 

retableres. 

4.3.8. Reetablering af terrænbefæstelser 

4.3.9. Oprydning 

Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne reetableres. 

Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet.




7 BETON- OG JERNBETONARBEJDER 

7.1 ARBEJDETS OMFANG 

7.1.01 Arbejdet omfatter 


Beton- og jernbetonarbejder 

alle i nærværende beskrivelse anførte og på tegningerne viste arbejder, hvoraf særlig 

kan nævnes: 

a) Fundamenter. 

b) Insitustøbte betondæk. 

c) Vægge. 

d) Bjælker. 

e) Søjler. 

f) Levering og sætning/iboring/indstøbning af fjeldankre (Y samt gevindstænger) 

g) Betonkonstruktioner i terræn. 

h) Levering samt montering af hulelementdæk. 

7.2 MATERIALER 

7.2.01 Betonens delmaterialer 

Kravene i "Forskrifter for betonkonstruktioner" 1. udgave 1996, til betonens delmaterialer: 

Cement, vand, tilslagsmaterialer, plastificerende og luftindblandende tilsætningsstoffer, 

skal overholdes. 

Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse. 

7.2.02 Armeringsjern 

Armeringen skal leveres mærket således, at armeringens oprindelse og kvalitet fremgår. 

Der anvendes følgende armeringstype: 

varmvalsede ribbestål med en karakteristisk øvre flydegrænse på minimum 550 

MN/m 2 . 

7.2.03 Bindetråd og afstandsholdere 

må ikke være udført af materialer, som kan skade armeringen eller beton. 

Afstandsholdere skal have tilstrækkelig styrke og stivhed og udformes således, at 

krav til dæklag overholdes, og en effektiv omstøbning sikres. Afstandsholdere må 

endvidere ikke forringe dæklagets kvalitet.




. 

Al bindetråd skal være min. 1,5 mm udglødet. 

7.2.04 Isolering under terrændæk samt dæk og bjælker over krybekælder. 

I krybekældre: 

som Isover 39 Terrænplade. (Samlet isoleringstykkelse = 200 mm). 

I terrændæk: 

som Sundolitt S80. (Samlet isoleringstykkelse = 200 mm under dæk). 

Som kantafbrydende som Sundoliit S80 i tykkelsen 50 mm. 

7.2.05 Isolering mod fundamentsvægge i krybekælder 



Som Isover 39 Terænplade ført 600 mm ned af vægge fra underside dækisolering. 

(Samlet isoleringstykkelse = 100 mm). 

7.2.06 Indstøbte bolte, profiler, beslag m.m. 

skal være varmforzinkede. Bolte skal mindst være kvalitet 6.8. Stålbeslag leveres under 

smedearbejdet. 

Indstøbte bolte for beslagtype T4, som Ø20 SAS 500 i kvalitet fy = 500 Mpa. 

7.2.07 Ankerskinner 

skal være Jordahl type JTA-R K38/17/3 og type JTA-R K50/30/3. Bolte leveres under 

tømrerarbejdet. 

7.2.08 Dilatationsfuge 

Forskydningsankre i dilatationsfuger er som type Ancon DSD 25. 

Leverandør: Ancon Building Products. 

7.2.09 Fjeldankre 

For punktfundamenter for stålkonstruktion: 

Der anvendes SikaGrout 210 mørtel og M16 gevindstænger til fjeldanker. 

Gevindstængerne til fastgøring af stålkonstruktion forankres 1000 mm i sundt fjeld. 

Hul til fastgørelse skal være min ø40. 

Gevindstængerne skal placeres med en tolerance på 1 mm. 

For øvrige fundamenter anvendes: 

Der anvendes SikaGrout 210 mørtel og Y16 fjeldanker. 

Fjeldbolten forankres 600 mm i sundt fjeld og 600 mm i beton, hvor intet andet på 

tegningerne er angivet. 

7.2.10 Foamglas 

Som Foamglas floor Board i dimensioner som vist på tegningerne.




7.3 ARBEJDETS UDFØRELSE 

7.3.01 Generelt 



Betonarbejdet udføres og kontrolleres efter kontrolklassen: Normal kontrol, i DS 411, 

3. udgave marts 1984, samt "Forskrift for betonkonstruktioner" udarbejdet af Byggeog 

Anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, 1. udgave, september 1996, med de 

tilføjelser og ændringer, der fremgår af nærværende SA. 

Betonarbejdet henregnes til moderat miljøklasse. 

BETONFREMSTILLING 

7.3.02 Blandingsforhold til jernbeton 

Beton type 1:2:3 anvendes såfremt andet ikke er specielt anført. 

Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen. 

7.3.03 Blandingsforhold til jernbeton i dobbelte ydervægge 

Beton type 1:2:2 anvendes i dobbelte ydervægge i linie 1, 20, D og P. 

Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen. 

7.3.04 Blandingsforhold til klaplag og rensebeton 

Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton. 

7.3.05 Betonkontrol 

Såfremt betonen blandes på fabrik, deles betonarbejdet i mindst følgende kontrolafsnit 

pr. bygning: 

01. Fundamenter, antal: 6 sæt. 

02. Dæk over krybekælder e, antal: 4 sæt. 

03. Terrændæk, antal: 4 sæt. 

04. Vægge mellembygning, antal: 3 sæt (nivieau 0, 1 og 2) 

05. Bjælker og søjler mellembygning, antal: 2 sæt (niveau 0 og 1) 

06. Dæk over niveau 0, antal: 1 sæt. 



09. Betonkonstruktioner i terræn, antal: 2 sæt. 

Såfremt betonen blandes på byggepladsen fastholdes kontrolafsnittene.




7.3.06 Fundering af betonvægge. 

7.3.07 Støbning 

7.3.08 Støbeskel 



Der funderes overalt på fjeldoverflade. De udsprængninger, der er forudsat i projektet, 

fremgår af udsprængningsplanen. 

Under udsprængningsarbejdet er dårlige fjeldpartier foreskrevet bortsprængt, ligesom 

løstsiddende og løstliggende dele fjernes. 

Hvor hældningen af fjeldet under fundamenter er større end 1:3, er desuden forlangt 

den nødvendige stabilitet tilvejebragt, f.eks. ved afsprængning til vandret overflade. 

Hvor fjeldet hælder mellem 1:3 og 1:10 under fundamenter, nedbores evt. ekstra 

fjeldbolte udover de på tegningerne angivne, efter tilsynets skøn og anvisninger. Således 

kan der f.eks. i forbindelse med et ensidigt fald 1:3 under en større del af et 

fundament, efter tilsynets skøn, være behov for ekstra fjeldbolte. 

Revner og lunker i fjeldbunden under fundamenter udstøbes med beton 1:4:6, så 

vandansamlinger undgås. 

Der udføres drænhuller 100 x 100 mm i randfundamenter placeret umiddelbart over 

fjeldspejl i dettes dybdepunkter, for at hindre indespærring af evt. vand i krybekælder. 

Disse huller skal overalt være placeret under overfladen af reguleret terræn i og udenfor 

krybekælder. Vedr. tørholdelse af krybekælder, se tillige afsnit 3. 

Støbning mod frossent underlag må ikke forekomme. Støbeskel skal være rene og 

vandmættede, men overfladetørre inden støbning af ny beton. 

Armering, foringsrør, forankringselementer og indstøbningsdele må ikke forskubbes 

eller lide overlast under vibreringen. 

Støbeskel i ydervægge renses og udføres som vandtætte støbeskel. 

7.3.09 Betonens beskyttelse i hærdeperioden 

Frie overflader skal beskyttes mod kritisk udtørring og konstruktionen som helhed 

mod skadelige temperaturpåvirkninger. 

7.3.10 Støbeforskalling 

Materialer der anvendes til forme, må ikke kunne skade betonen. 

Behandling af forme må ikke bevirke misfarvning af synlige betonoverflader eller 

på anden måde have skadelig virkning.






Alle udadgående vandrette, og lodrette synlige kanter, hvor andet ikke fremgår af 

tegningsmaterialet, affases ved indlægning og trekantlister af 20 mm bredde i formene, 

med mindre andet er angivet. 

Dækforskalling udføres med pilhøjde, svarende til 1/400 x spændvidden. 

7.3.11 Placering i form 

Armeringen skal fastholdes på en sådan måde, at dens placering i den endelige 

konstruktion er i overensstemmelse med de angivne krav. Foranstaltninger til fastholdelse 

af armeringen må ikke forhindre god omstøbning af armeringen. 

Armeringen skal før støbning, være uden løs rust, olie, jord, snavs, mørtel mv. 

Armeringen må ikke placeres eller nedstikkes i beton, der er udtømt i form, medmindre 

forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at armeringsstængerne 

er tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under støbningen 

7.3.12 Afformning 

Afforskallingen skal foretages på en sådan måde og på sådant et tidspunkt, at konstruktionen 

ikke beskadiges eller får større deformationer end forudsat. 

Formhuller lukkes med vandtætte propper af plast. 

7.3.13 Reparation og finish 

Ved valg af materialer og udførelsesmetoder for reparation og finish skal det dokumenteres, 

at krav til konstruktionens holdbarhed og funktion opretholdes. 

7.3.14 Transport og opbevaring 

Transport og opbevaring af armeringsstål på arbejdsplads skal ske således, at 

mærkning er tydelig og sammenblanding af dimensioner og ståltyper undgås. 

Armeringen må ikke beskadiges, og den skal holdes fri for stoffer, som kan ødelægge 

denne eller betonen, samt forringe vedhæftningen mellem armering og beton. 

7.3.15 Til indvendige synlige betonflader 

anvendes glat forskalling i stål, finér eller lignende. 

7.3.16 Overflade for indvendige betonvægge og lofter 

Overfladerne skal være færdige til maler, d.v.s. at de skal opfylde de i Malerfagligt 

behandlingskatalog (MBK) blad V 1132 og V 2388 anførte forudsætninger, se under 

malerafsnittet. 

Hvis de rå betonoverflader ikke opfylder ovennævnte krav, skal de behandles ved udsætning 

med cementmørtel og slibning med carborundum sten eller ved hjælp af 

sandspartling, til den ønskede overflade er opnået.




7.3.17 Med henblik på overholdelse af kravene i punkt 7.3.16 

7.3.18 Tolerancer 



skal tilsynet og betonentreprenøren foretage følgende: 

Når den første væg h.h.v. det første dæk er afforskallet, udvælger og afmærker man i 

fællesskab et felt på ca. 10 m 2 , der har udseende som, efter eventuel efterbehandling, 

opfylder kravene i punkt 7.3.16 

Ved tvivlstilfælde i det efterfølgende arbejde i bygningen har man disse felter som 

grundlag for bedømmelsen. 

a) Vægflader må maksimalt afvige 5 mm fra lodlinien, og hulheder, positivt og negativt, 

målt ud fra en 2 meter lang retskede, må højst være 2 mm. 

b) Vægfundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk rigtige, 

bestemt udfra væggenes placering i forhold til modullinier. 

c) Ingen vægdels placering må afvige mere end ± 10 mm fra den på tegningerne 

viste teoretiske placering. 

d) Afstand mellem tværvægge (modulafstand) ± 10 mm. 

e) Bygningens bredde og totallængde ± 1 o /oo. 

f) Koter og etagehøjder ± 10 mm. 

g) Vægtykkelser ± 5 mm. 

h) Dæktykkelser: - 0 mm 

+ 10 mm 

7.3.19 Indstøbninger 

a) Ankerbolte. 

b) Ankerskinner. 

c) Beslag. 

d) Fundamentselektrode. 

e) El-installationer. 

f) Varme- og vandledninger mellem krybekælder og niveau 0. 

Indstøbningsdele samt beslag skal være fikserede, så deres placering fastholdes 

efter anbringelse og ved udstøbning af betonen sådan, at den tilsigtede placering i 

konstruktionen opnås. 

Varmeledninger og vandledninger for indstøbning leveres af VVS-installatør. 

7.3.20 Huller for gennemføring af installationer 

Der udspares de på tegningerne viste huller og udføres den viste ekstraarmering om 

store huller. 

Tilstøbningen af huller i dæk og vægge efter endt rørmontage etc., foretages af murer, 

og er beskrevet udført under afsnit 8. 

Huller i fundamentsvægge der er foreskreven udstøbt efter endt rørmontage foretages 

af betonentreprenøren.






Ved huller i dæk med areal større end 0.1 m 2 , der skal tilstøbes efter endt rørmontage 

etc., skal dækarmeringen føres ubrudt igennem. 

Hvor armeringen klippes, og ekstraarmering ikke er angivet på tegningerne, indlægges 

en ekstra armering omkring hul eller udsparing, svarende til den overklippede. 

Denne armering forsynes med de nødvendige stødlængder 

(armeringslængde = hulside + 2 x stødlængde). 

Udsparinger i fundamenter for vand- og kloakstik tilstøbes ikke, hvor dette på fundamentsplanerne 

ikke er udtrykkeligt anført. 

7.3.21 Udlægning af isolering i dækforskallingen for dæk over krybekælder, samt 

opsætning af isolering mod fundamentsvægge i krybekældre. 

200 mm mineraluldsisolering udlægges i dækforskallingen over krybekælder i omfang 

som beskrevet ovenfor og vist på tegningerne. Isoleringen fastholdes af isoleringsdybler 

der indstøbes i betondæk. 

Der opsættes 100 mm mineraluldsisolering mod fundamentsvægge, i omgang som 

beskrevet ovenfor, svarende til en pladebredde (600 mm) fra underside dækisolering. 

Isoleringen monteres med isoleringdybler, der indbores i fundamentsvægge. 

Antal isoleringsdybler der skal anvendes pr. m 2 er iht. leverandørens anvisninger. 

7.3.22 Ankerskinner 

Der monteres ankerskinner i alle dækforkanter langs facader og gavle. 

7.3.23 Betonkonstruktioner i terræn 

7.3.24 Fjeldbolte 

Der udføres betonkonstruktioner i terræn i omfang og udførelse, som vist på tegn. I 

101. 

Der anvendes SikaGrout 210 mørtel til forankring af kamstål Y16 bolte samt 

gevindstænger i fjeld. 

Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være 6-12 mm større 

end boltens, dels af placeringsmæssige og dels af udhærdningsmæssige hensyn. 

Hullerne renses for borestøv. 

Bolten tilspidses i nederste ende. 

Bolten placeres i dybe huller ved hjælp af maskindrevet værktøj, der samtidig med 

vibrationerne befugter (primer) bolten og borehullets vægge. 

Der henvises i øvrigt til leverandørens datablad for SikaGrout 210 mørtel for 

yderligere oplysninger vedrørende mørtelproduktet.




7.4 BETONELEMENTER 

7.5 BETONELEMENTER LEVERANCE 




7.5.01.01 Bygningsdele 

Arbejdet omfatter projektering, fremstilling og levering af følgende bygningsdele 

(elementer): 

� Huldæk 

Følgende løse beslag, underlagsplader, bolte m.m. for befæstelser leveres ikke af 

leverandøren: 

� Løse montagebeslag (LM) henhører under anden entreprise. 

7.5.02 Projektering 

Arbejdet omfatter forslag til udfærdigelse af elementopdeling for: 

� Forslag til elementopdeling er foretaget på planerne. Eventuelle ændringer hertil 

kan udarbejdes af elementleverandøren til godkendelse inden produktion og 

levering. 

Leverandørens forslag til elementopdeling vil blive kommenteret inden for 4 

arbejdsdag fra modtagelsen. 

For elementprojektet følges i Fordeling af projekteringsydelser ved 

betonelemenleverance, BPS-publikation A113, følgende modeller for elementer: 

Fordelingsskema for projekteringsydelser ved betonelementleverancen: 

Element – ID Model iht. BPS A113 

Huldæk 4L 

Til byggeledelsen samt rådgiveren fremsendes kopi af tegnings- og 

beregningsmaterialet. Materialet skal være kontrolleret internt hos leverandøren før 

fremsendelse. 

Ved fremsendelse af arbejdstegninger og nummerplader for kommentarer, digitalt 

som DWF/PDF og DWG. 

Ved fremsendelse af kommenterede arbejdstegninger og nummerplader samt 

beregninger for myndighedsgodkendelse: 

2 sæt papirtryk til rådgiver hvoraf et sæt sendes til myndigheden. 

Ved fremsendelse af endelige arbejdstegninger og nummerplader: 

2 komplette sæt til Byggeledelsen og rådgiveren, montageplaner i papirtryk.






1 komplet sæt til byggeledelsen og rådgiveren, digitalt som DWF/PDF og DWG. 

Tegnings- og beregningsmaterialet vil blive kommenteret inden for 6 arbejdsdage fra 

modtagelsen. 

7.5.03 Kvalitetsstyring 

Montageentreprenøren forestår koordinering af leverancen og montage. 

Leverancen inkluderer udførelse af statiske beregninger af selve elementerne for 

huldæk baseret på givne oplysninger om påvirkningerne på disse. 

Beregningerne af elementernes understøtninger, samlingerne og af bygningens 

samlede stabilitet er uden for leverancen. 

Leverandørens beregninger fremsendes i underskrevet stand til den projekterende 

ingeniør, som videresender dem til myndighederne. 

Leverancen inkluderer udførelse af de nødvendige produktionstegninger o.l. 

Tegningerne fremsendes til kontrol hos den projekterende ingeniør, der kontrollerer, 

om der er overensstemmelse med eventuelle aftaler truffet uden om det skriftlige 

grundlag, og om manglende entydighed i dette grundlag kan have givet anledning til 

misforståelser. 

Den projekterende ingeniørs kontrol af tegningerne fritager ikke leverandøren for 

ansvaret for eventuelle fejl, der skyldes fejlberegning, fejllæsning eller fejlfortolkning af 

et i øvrigt entydigt grundlag. 

7.5.04 Leverancen 

Montage/håndteringsanvisning skal foreligge senest 20 arbejdsdage før montagens 

start. 

Endelig leveringsprogram skal foreligge 2 uger før montagens start. 

7.5.05 Elementoverdragelse 

Typen af fejl ved det pågældende element er afgørende for ansvarsforholdet: 

”Synlige fabriksfejl”, d.v.s. umiddelbart synlige fejl, som ikke kan være opstået på 

byggepladsen. 

� Elementleverandøren betaler for reparation eller levering og udskiftning af 

element. 

� Montageentreprenøren afholder udgiften til eventuel demontage og nymontage, 

såfremt sammenstøbning har fundet sted, og fejlen burde være opdaget ved 

montagekontrollen.




kap. 7 / side 10 af 13 


”Usynlige fabriksfejl”, d.v.s. skjulte fejl, som ikke kan være opstået på byggepladsen: 

� Elementleverandøren betaler for reparation eller levering og udskiftning af 

element. 

”Pladsfejl”, d.v.s. fejl opstået på byggepladsen: 

� Montageentreprenøren betaler for reparation eller levering og udskiftning af 

element. 

7.5.06 Generelle specifikationer 

Montage/håndteringsanvisning skal foreligge senest 20 arbejdsdage før montagens 

start. 

7.5.07 Normer og specifikationer 

Elementerne dimensioneres for følgende laster: 

Ref. DS 410, 3. udgave juni 1982, afsnit 13, Nyttelast på bygninger: 

Bygningsdel: Karakteristisk 

fladelast: 

kN/m² 

Lastreduktionsfaktor 

y 

Punktlast 

kN 

Skoleværelser 2,5* 0,5 3,0 0,0 

Samlinslokaler/gange 

Fællesarealer 

7.5.08 Materialer 


4,0 1,0 3,0 0,0 


y 

* Halvdelen af lasten kan regnes som bunden last, medens den resterende nyttelast 

skal regnes som fri last. 

Vindlast: 

Ref. Forskrift for vindlast i Grønland: karakteristisk vindlast 1,2 kN/m². 

Uspecificeret grundmateriale skal være varmvalset, ulegeret, svejseligt stål i 

materialegruppe I i henhold til DS 412, kvalitet Fe 360B NE i henhold til DS/ISO 630. 

Hvor der er foreskrevet rustfri stål uden nærmere specifikation, skal der anvendes 

kvalitet AISI 304. 

Hultagning skal ske ved boring eller lokning. Lokning må kun benyttes ved 

pladetykkelser på højst 15 mm. 

Beslag til løft og midlertidig afstivning skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i BPS – 

Publikation 36 og i ”Transport og montage af betonelementer 

Betonelementforeningen 1987. 

Leverandøren skal være underlagt DBC (Dansk Beton Certificering) eller BWQI.




kap. 7 / side 11 af 13 


Kontrol og dokumentation i henhold til DBC´s tekniske bestemmelser anses for 

fyldelstgørende. 

Følgende dokumentation fremsendes til den projekterende ingeniør: 

� Produktionstegninger. 

� Statiske beregninger. 

� Betonblanketter. 

Leverandøren skal give den projekterende ingeniør adgang til kontroljournaler, 

produktionssteder og laboratorium – samt efter aftale advisere om første støbning af 

elementyperne. 

7.5.10 Slap armering 

Anvendte armeringskvaliteter: 

Se generel notetegning for betonkonstruktioner. 

For armering med identifikation R og Y henvises til specifikationerne i DS 13080 

anneks E. 

7.5.11 Spændarmering og tilhørende dele 

7.5.12 Beton 

Anvendte armeringskvaliteter: 

I henhold til elementleverandørens anvisninger. 

Anvendte betonkvaliteter: 

Se generel notetegning for betonkonstruktioner og montageplaner. I øvrigt i henhold 

til elementleverandørens anvisninger. 

7.5.13 Lagring af elementer 

For at sikre ensartede pilhøjder, lagres dækelementerne med en 

mellemunderstøtning på midten. Det nederste element i en stak understøttes dog kun 

ved enderne. 

7.5.14 Mål og tolerancer 

Alle mål på tegningerne er basismål. 

Kun mål af helt speciel betydning for sammenbygningen eller for andre brugskrav er 

forsynet med tolerancer i henhold til ”Tolerancer for betonelementers hovedmål. 

Dansk Betonforening og Betonelement – Foreningen 1975”. 

Specielt for langdæk gælder, at der for elementer unden udsparinger accepteres en 

pilhøjde på indtil 2 promille af spændvidden, når elementerne kun er belastet med 

deres egen tyngde. 

7.5.15 Forspændte huldækselementer (kategori A) 

Bygningsdele: Dæktykkelse: 180 mm. 

� Omfang og lokalisering:




kap. 7 / side 12 af 13 


Omfang: 

Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer der er nødvendige for den fuldstændige 

projektering fremstilling og levering af elementerne- 

Arbejdet omfatter ikke senere behandling af overflader. 

Lokalisering: 

jf. tegningsmaterialet. 

Hulplade dæk i niveau 1 og 2. mellem modullinje -1 til -10. 

� Tegningshenvisning: 

Montageplaner, montagedetaljer og notetegninger jf. tegningsfortegnelse. 

� Tilstødende bygningsdele: 

Forudgående arbejder: 

Nærværende elementer understøttes af stålbjælker, der monteres umiddelbart før 

montagen af nærværende elementer. Udformningen af samlingsdetaljerne ved 

vederlagene fremgår af tegningerne. 

Efterfølgende arbejder: 

Udstøbning af alle fuger. 

� Projektering: 

Generelt: 

Sikkerhedsklasse: Høj. 

Kontrolklasse: Skærpet. 

Miljøklasse: Passiv, elementerne skal dog leveres i materiale således at 

frostsprængninger undgås. 

� Laster: 

Elementernes dimensioneres for lasterne angivet i pkt. 7.5.07. Dæk parallelt med 

gavlene udføres og dimensioneres med tværarmering til optagelse af vindlast. 

Lasterne kombineres i h.t. DS 409 og DS 410. 

For termisk brandlast henvises til efterfølgende punkt. 

� Termisk brandlast: 

Brandlasttype: Standardbrand 

Brandmodstandsevne: 60 min. 

Eksponeringsfalder: Over- og underside, idet der ikke skal regnes med en samtidig 

optrædende brand på begge sider. 

� Løft: 

Løftebeslag: 4 stk. pr. element. Udsparingshuller afdækkes på byggepladsen.




kap. 7 / side 13 af 13 


� Funktionskrav: 

Nedbøjninger: 

Alene langstidspåvirkning : < pilhøjden 

Totalpåvirkninger : < 20 mm 

Pilhøjde : Pilhøjden må ikke være større end 22 mm 

ved leveringen. Differencen af pilhøjden af 

hosliggende elementer må ikke overstige 20 

mm. 

Revnevidder : < 0,4. 

7.5.16 Udstøbning af fuger 

Udstøbning af fuger udføres mellem dækelementerne og mellem dækelementer og 

understøtninger. 

Udstøbningen af udsparinger skal udføres med beton i samme styrke som øvrigt 

beton. 

Kravet til støbeskel skal være opfyldt før støbning af fuger m.m. 

Oversiden af fugeudstøbninger afrettes plant og jævnt. 

Udsivende mørtel skal fjernes umiddelbart efter støbningen.




8. MURERARBEJDE 





Murerarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører 

under murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 

8.1.2. Arbejdet i hovedpunkter: 


8.2.1. Vand 

� Isolerede afretningslag for klinke- og måttebelægninger 

� Klinker på gulve 

� Måtterammer i vindfang 

� Udstøbning af udsparinger. 

� Støbt gulv i teknikrum 

Skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan reducere 

styrke og beskaffenhed eller forårsage saltudslag. 

8.2.2. Cement til beton 

Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cementen skal opbevares tørt, beskyttet mod 

regn og jordfugtighed. Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes. 

8.2.3. Grus til beton 

Grus består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes 

maksimale kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie 

vægge. Ved specielle tynde konstruktionsdele skal stenene være mindre. Til grovbeton 

må stenenes maksimale størrelse ikke overstige 64 mm. 

Grusmaterialerne skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten. 

Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført 

kornkurveundersøgelse. Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand 

henholdsvis sten, når sandet indeholder maksimalt 15% sten, og stenene indeholder 

maksimalt 10% sand efter rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve. 

Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal 

være fri for urenheder som fx. tang og humus, ler m.m. 

Skærver må indeholde op til 4% stenmel. 

8.2.4. Armeringsstål 

Glat armering, st. 37-2, type a i henhold til DS 411.




8.2.5. Bindetråd 

Karakteristisk flydespænding � 235 MN/m2 for d < 16 mm. 

Forankringsfaktor: ca. 0,3 

Bukkediameter: 2d for d < 12 mm 

3d for d > 12 mm 

Bemærk, at glat armering med d > 10 mm skal forsynes med kroge jf. DS411. I 

tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen R for denne kvalitet. 

Dansk kamstål, type b3 i henhold til DS 411. 

Karakteristisk flydespænding � 550 MN/m2. 

Forankringsfaktor: 0,8 

Bukkediameter: 3d for d < 12 mm 

6d for d > 12 mm 

I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen Y for denne kvalitet. 

Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet jerntråd. 

8.2.6. Tilsætningsmidler 


Murerarbejde 

Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges 

andre tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet. 

8.2.7. Sand og grus 

8.2.8. Cement 

8.2.9. Saltsyre 

skal være rent, fri for muld, organiske bestanddele, salt, ler og lignende, samt være 

med varierende kornstørrelser. Til afretningslag anvendes max. kornstørrelse 2 mm. 

Cement skal være Rapid-cement fra Aalborg Portland. 

Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes. 

Til afsyring skal anvendes syntetisk ren saltsyre. 

8.2.10. Fugtstandsende afdækning 

8.2.11. Støvbinder 

Som støbeunderlag og murpap skal være Phønix tjærepap. 

skal være egnet til brug på afretningslag.




8.2.12. Isoleringsmaterialer 

8.2.13. Gulvklinker 


Murerarbejde 

Trykfast isoleringsmateriale som Rockwool terrænbatts i tykkelser som vist på A190 

Klinker udføres i omfang iht. tegningsmateriale 

Gulvfliser som Evers EC1 600 x 600, farve iht. farveoversigt. 

8.2.14. Klinkeklæber og -fugematerialer 

Skal være foreneligt med klinketype og underlag. 

Fugefarve fastlægges efter aftale med tilsynet. 

8.2.15. Stålrammer for gulvmåtter 

Vinkelskinner 5x25x25 mm galvaniseret stål med skruehuller i vandret flange for 

undersænket skruemontage i underliggende armeret pudslag. 



Arbejdet udføres i henhold til tegninger, og i nøje overensstemmelse med fabrikantens 

anvisninger. 

8.3.2. Afretningslag 

I alle rum, hvori der udlægges isolerede afretningslag, udføres disse således af 

overside af færdige gulvbelægninger her svarer til overside af færdige gulvbelægninger 

i tilstødende rum. 

I niveau 0 mellembygning (trapperum) udføres isolering på betondæk og afretningslag, 

til opnåelse af færdig, vandet klinkebeklædning med overside i niveau plan med 

omgivende lette gulve. 

I niveau 0 vindfang udføres klinkebelagt felt, hvor der beregnes 22 mm forsænkning til 

måtte. 

Afretningslag svindarmeres med Rio-net eller tilsvarende som udligningsforbindes af 

elektriker. 

I rummene 011, 012, 013 feltinddeles afretningslaget med 3-4 mm fuger pr. ca. 5 lbm. 

Efter tilstrækkelig udtørring lukkes fugerne med en til formålet egnet fugemasse. 

Afretningslaget udlægges i blanding 1:3 og overfladen afrettes med retholt. 

Efter afretning komprimeres ved håndkraft ved hjælp af en planke, der bruges som 

stamper og trækkes på lederne. 

Overfladen kontrolleres med retholt, eventuelle lunker fyldes, og der komprimeres igen, 

indtil hele overfladen er plan og fri for lunker og så fast, at man kan træde på den uden 

at sætte mærker. 

Efter afretningen lades overfladen i ro 15-30 min, hvorefter den øverste våde slamhinde 

i et millimeter-tyndt lag trækkes af overfladen med en gummiskraber.





Murerarbejde 

Overfladen afrives herefter med f.eks. et murerpudsebrædt, hvorefter den lades i ro en 

kort tid inden glitningen, der kan udføres med stålglittebrædt eller glittemaskine. 

Så snart overfladen kan tåle det og senest efter et døgns forløb, skal slidlaget vandes, 

og i mindst en uge skal overfladen til stadighed holdes våd, hvorefter denne afdækkes 

med plastfolie i min. 2 uger for at undgå for hurtig udtørring. 

Tolerancer: 

8.3.3. Gulvklinker 

Tolerance for planhed: Se under klinker. 

Uanset fald eller ej skal afretningen ligge i vage langs vægge. 

NB! Afretningslagenes tykkelser er angivet på tegn. nr A190 

Som sokkelklinker anvendes flækkede gulvklinker svarende til en højde på ca 10 cm 

langs alle omgivende vægge. 

Ved alle tilslutninger mellem klinke på gulv og væg udføres fleksibel fugetætning. 

Fugen udføres som vist i By og Byg anvisning 200 figur 28 eksempel B. Bemærk: Der 

skal anvendes sliptape bag fuge således denne alene klæber til klinkernes kanter. 

Tolerancer for færdige plane klinkegulve +/- 2mm på en 2 meter retskede. Tolerancer 

for spring mellem 2 klinker er maksimum 1 mm målt lodret fra kant til kant. 

8.3.4. Afdækning af klinkegulve 

Klinkegulve skal afdækkes med gulvpap og hårde træfiberplader umiddelbart efter 

afsluttet udlægning. 

Afdækningen udføres af gulvlægger iht. afs. 15. 

8.3.5. Slibning og støvbinding af betongulv 

I teknikrum 202 (niveau 2) afslibes betongulv til planhed +/- 3 mm på en 2 meter 

retskede. 

Efterfølgende påføres vandglas som arbejdes grundigt ned i overfladen med kost. 

Overskydende vandglas som ikke opsuges skal aftørres omgående. 

8.3.6. Stålrammer for gulvmåtter 

Udføres hvor der forekommer gulvmåtter i vindfang som vist på tegn. nr. A110. 

Ved fastgørelse til underlag skal placering af varmeslanger for gulvvarme i pudslag 

iagttages, herunder ved valg af skruelængde. 

8.3.7. Huller og indstøbninger 

Murer udfører tilstøbning af alle huller og udsparinger i støbte konstruktioner efter 

øvrige entreprenører, herunder indstøbning og understøbning af stål-beslag for 

indvendige og udvendige trapper og ramper. 

Omfang af udsparinger i betonkonstruktioner fremgår af betonkonstruktionstegninger 

og tilstøbes af murer efter endt montage og/eller installationsføring. 

Huller for vvs- og el-installationer opmærkes af pågældende entreprenør. 

Alle udsparinger for rørgennemføringer tilstøbes efter rørmontage, hvis andet ikke er 

anført. Tilstøbninger skal, med mindre andet er angivet, udføres som tilstødende flade.




9. TØMRERARBEJDE 


Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1. 



Tømrerarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under 

tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 


Nybygning: 

� Tagkanter med stern og beklædning. 

� Facade- og gavlkonstruktioner incl. regnskærm, vindskærm, 

varmeisolering og indvendige beklædninger 

� Brandisolering af stålkonstruktioner 

� Indvendige gipspladevægge 

� Undergulve for linoleumsbelægning 

� Akustiklofter 

� Opbygning af siddetrappe i hjemområde 210 

Eksisterende bygninger 7 

� Tilpasningsarbejder på eksisterende bindingsværk til nyt 

bindingsværk 

� Reparationer på indv. lette vægge 

� Indvendige gipspladevægge 

� Reparationer af undergulve og nyt undergulv 

� Nedtagning og genopsætning af loftsplader i toiletter 36, 37 (niveau 0) 

� Akustiklofter 

� Andre lofter 


9.2.1. Materialer til bærende konstruktioner 

Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for 

trækonstruktioner DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk Ingeniørforenings 

norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, samt alle heri angivne 

rekommandationer, standarder, m.v. med de ændringer, der fremgår af nærværende 

arbejdsbeskrivelse.




9.2.2. Tømmer, planker, brædder og lægter 



Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold 

til DS 413. 

Besavning skal endvidere være sådan, at der fås tilstrækkeligt brede flader til 

forbindelser og beklædninger. Tømmeret skal have plane og på hinanden vinkelrette 

sider uden vindskævhed samt være berørt af saven i hele sin længde og i mindst 2/3 af 

sidens bredde. Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standard DS 146 og 

må ikke være behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan 

monteres i henhold til projektet. Det skal være "ret", hvilket vil sige, at krumningen ikke 

må overstige 1:400. Dog må indtil 5% af stykkerne i én leverance have en mindre, jævn 

krumning i et plan på maksimalt 1:200. 

Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18% ved træets levering fra forhandler eller ved 

indbygningen. 

Før træ overdrages til malerbehandling, skal overfladen være fast, ren (slamfri) og tør. 

9.2.3. Høvlet træ og savskåret underlag for udv. inddækninger m.v 

9.2.4. Limtræ 

9.2.5. Kerto træ 

9.2.6. Krydsfiner 

Profiler fremgår af detaljetegninger. 

Ubenævnt træ til synlig udvendig anvendelse skal være af en kvalitet svarende til 

usorteret (u/s), dvs. sorteringsklasse 1-4. 

Limtræ skal være af kvalitet L40 og leveret af virksomhed godkendt af Dansk 

Ingeniørforenings Lamineringsudvalg (L-mærket). 

Limtræet skal ved indbygning have et fugtindhold på 12% + 3% af tørvægten. 

Skal være iht. Moelvens standarder, type S iht. tegningerne. 

Til bærende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner i henhold til DS 413, 

pkt. 3.4 og tilhørende vejledning. 

Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir Plywood. 

Plader i indv. vægge (v. ydervæg): 12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior 

Plader som kantforstærkninger ved tagkanter: 21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior 

De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved 

anvendelse af krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne dokumentere 

som minimum tilsvarende kvalitet. 

9.2.7. Søm og skruer i konstruktioner 

Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i 

krydsfinér. 

Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og 

længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm. 

Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt.




9.2.8. Bolte 

Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.6 efter DS/ISO 990.1. 

Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver. 

9.2.9. Gennemstiksankre 

9.2.10. Mellemlæg 

9.2.11. Beslag 

Skal være el- og eller varmforzinkede. 



Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. foretages i nøje 

overensstemmelse med forskrifter. 

Indpressede mellemlæg ved boltesamlinger skal være varmforzinkede stjernejern eller 

bulldogmellemlæg med dimensioner som angivet i projektet. 

Beslag er fortrinsvis de på ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne typer 

og dimensioner. 

Andre beslag skal være varmforzinkede. Stålkvalitet 37B efter DS/ISO 630. 

9.2.12. Taggennemføringer og taghætter 

9.2.13. Lim 

overdrages til tømrers opsætning fra VVS-udførende. Tømrer skal ved overdragelsen 

sikre sig at alle nødvendige montageforskrifter er indeholdt i leverancen. 

Til indlimede bolte anvendes en 2 komponent polyurethan eller epoxylim som en af 

følgende: 

Sadofoss, Foss-than 2k 959 med hærder 956 

Casco, Cascobond 1852 med hærder 1853 

Ciba-Geigy, Araldit AW139 med hærder HV998 

9.2.14. Træimprægnering 

Til imprægnering af tømmer direkte eller opklodset på/ved beton anvendes grøn 

Cuprinol eller tilsvarende. 

9.2.15. Opklodsninger til konstruktioner 

9.2.16. Murpap 

Brikker til opklodsning af konstruktioner kan udføres i konstruktions-krydsfinér. Alle 

brikker som er i kontakt med beton skal være dyppet i træbeskyttelsesolie med 

fungicider. 

Til mellemlæg mellem remme og beton anvendes murpap, kvalitet mindst som PF2000. 

9.2.17. Dampmembran 

er som klar Monarfol 0,25 mm, med indstøbt armering.




9.2.18. Varmeisoleringsmaterialer i facader, vægge og loft 



Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller 

bedre, i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner er anvist på 

tegninger. 

Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges mellem 

ovenstående produkter. 

Varmeisoleringsmaterialer på fundamenter og dæk 

Er beskrevet, leveret og opsat under betonentreprisen 

9.2.19. Varmeisoleringsmateriale ved brandskel 

Til varmeisolering udfor brandskel anvendes temperaturstabil ubrændbar formstabil 

isoleringsplade som Rockwool BD-60 Flexi Batts. 

9.2.20. Tråd til fastholdelse af isolering 

Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd. 

9.2.21. Stopningsmaterialer 

Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart 

uld. 

9.2.22. Fugeunderlag 

Skal være som Sika Bagstop. 

9.2.23. Fugemateriale 

9.2.24. Vindspærre 

Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer. 

Er overalt som Cembrit 9 mm Internit windstopper. 

Samleprofiler DE-Flex 12 og 13 

Skruer er DE-Flex til opsætning på træunderlag. 

9.2.25. Brandisoleringsplade 

Knauf Fireboard 25 mm 

Stålklammer, PDP-vinkelbeslag, clips, spartelmasse, mv. iht. leverandørens 

anvisninger. 

Anvendes på omkring bærende stålprofiler til brandbeskyttelse af konstruktionen. 

9.2.26. Facadeplader, 8 mm fibercementplader 

Facadeplader skal være 8 mm gennemfarvede og naturligt hærdede (ikke 

damphærdede) fibercementplader, med plan, glat overflade med silkemat glans, af type 

og farve som fabrikat Ivarsson 

Type og kulør: Frontline Natura, gennemfarvede plader, farve rubin (N359).






Overfladen skal være imprægneret mod saltudslag og skårne kanter skal imprægneres 

fra fabrik. 

Tilbehør: 

� LUKO-kantforsegler til imprægnering af pladsskårne pladekanter, iht. 

leverandørens anvisninger. 

� Indfarvet 4,8 x 40 mm i-fix facadeskrue. Regningsmæssig udtræksstyrke for 

skrue i træ = 390 N 

� EPDM-bånd på underlag af træ. 

� Udvendige og indvendige alu hjørneprofiler. 

� Vandret alu fugeprofil. 

� Sokkelsikring. 

Pladeleverandør udarbejder, i samarbejde med byggeldelsen, projekt for 

fabriksopskæring og forboring af plader. Til dette brug leverer arkitekt nødvendige 

digitale filer og entreprenør bistår med nødvendige opmålinger på pladsen. 

NB! Pladsskårne plader vil naturligt forekomme særlige steder. Her fortager entreprenør 

den fornødne kantimprægnering og hulboring, iht. leverandørens anvisninger. 

9.2.27. Stålskelet til indvendige pladevægge 

Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet på 

tegninger og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP og Gyproc XR 

lydlægter hvor dette er angivet. Alternativt benyttes tilsvarende 

skeletkonstruktionssystem, der opfylder de i projektet stillede krav til vægbredder, samt 

brandmæssige og akustiske krav. 

Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal være fra 

samme sortiment som de valgte skinner. 

Det indbyggede system skal opfylde de stillede brandmæssige og akustiske krav. 

9.2.28. Gipskarton på vægge 

Til indvendige vægge og indvendig beklædning af facadevægge anvendes 13 mm 

gipskarton med forsænket kant til spartling, som hhv. almindelig gipslade Gyproc GN 

13 Normal Ergo, brandgips Gyproc GFE 15 Protect F Ergo, robust gipsplade Gyproc 

GRE 13 Robust Ergo eller dermed ligestillet. 

Til vægflader der vender mod toiletrum, forrum til toiletter, samt teknikrum anvendes 

vådrumsplade som Gyproc Robust Vådrumsplade GRIE 13 eller dermed ligestillet. 

9.2.29. Afslutningsprofiler 

9.2.30. Fireboard 

Ved alle udadgående hjørner udføres galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til spartling 

som Gyproc HS 29 eller dermed ligestillet. 

Ved alle pladekanter som vil fremstå synlige med fugesamling til anden bygningsdel 

udføres galvaniseret kantskinne til spartling som Gyproc eller dermed ligestillet. 

PDP-profiler og vinkelprofiler påskrues eller skydes på stålvangers underside. Herpå 

opsættes Knaus Fireboard. Montageprincip, fugning, mv., iht. KnaufDanogips´ 

anvisninger for opnåelse af den krævede brandklassifikation jvf. brandplaner




9.2.31. Lofter generelt 



Typer, forekomster samt opsætningsprincipper fremgår af loftplaner tegn. nr. A150- 

A152, samt normalkonstruktioner tegn. A190. 

9.2.32. 25 mm Troldtekt på fast underlag 

40 mm mineraluld 

Type: lys grå fin. Formater iht. loftsplaner. 

Opsættes på underside betondæk på 45 x 100 forskalling pr C/C 600 mm med 

selvskærende Troldtekt-skruer iht. leverandørens anvisninger. 

Plader tilpasses som vist på loftsplaner, ved at kanter tilskæres. 

9.2.33. 25 mm Troldtekt ophængt 

40 mm mineraluld. 

9.2.34. Fast gipsloft 

Type: lys grå fin. Formater iht. loftsplaner. 

Troldtekt ophængningsskinnesystem C-60 bestående C-60 skinner, samlestykker, 

stropholder, øjestrop, mv., ophængt i øskner (ikke en del af Troldtekt system) skruet op 

i trapeztagplader. Troldtektplader skruet i C60 profiler med selvskærende Troldtekt 

skruer iht. leverandørens anvisninger. 

Ophængning, bæringers max. afstand fra vægge, mv., iht. C-60 systemets 

ophængningsvejledning. 

I øvrigt iht. leverandørens anvisninger. 

Plader tilpasses som vist på loftsplaner, ved at kanter tilskæres. 

Til glatte faste gipslofter til malerbehandling anvendes loftsplade som Gyproc GPLE 13 

Planum Ergo, opsat på stålrigler. 

9.2.35. Akustik gipsloft i toiletter. 

Danoline Corridor 400. 

9.2.36. Fugtspærre 

Format: 400 x 1500 (tilpasses som vist på loftsplaner). 

Udføres med kantskinne mod vægge, i øvrigt kant D. 

Huller: Globe, dog er plader med indbyggede lysarmaturer er uden huller. 

Fugtspærre til udlægning på pladsstøbte betondæk over terræn/krybekælder, i 0,2mm 

PE-dug. 

9.2.37. Gulvstrøer til lette gulve 

Er finérlaminerede styrkeklasse L40 som Kerto Gulvstrø 63x40 mm. Der skal regnes 

strøafstand max. 400 mm samt ekstra strø langs alle rums vægge. 

Leverandør: Moelven Danmark A/S, www.moelven.dk




9.2.38. Opklodsninger til lette gulve 



Brikker til opklodsning af gulvstrøer skal udføres som 12 mm blød træfiberplade (min. 

100 cm 2 ), samt 12-22 mm konstruktions krydsfinér, begge dele dyppet i 

træbeskyttelsesolie med fungicider. Hårde kiler til højdejustering sømmes sammen med 

krydsfinér. Krydsfinér ligger løst oven på træfiberplader, af akustiske hensyn. 

Der skal regnes opklodsningsafstand på max. 600 mm. 

Gulvplader til linoleumsbelægninger 

Omfang iht. gulvplaner A 030. 

Gulvplader er 22 mm gulvspånplade til udlægning som bærende undergulv med fast fér 

og not på alle 4 sider til sammenlimning ved lægning, som Spaandex Gulv V20. 

Leverandør: Novopan træindustri A-S, www.novopan.dk 

9.2.39. Materialer i øvrigt 

Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets 

udførelse, på tegninger eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne 

endelige resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til gode handelsvarer 

fra anerkendte fabrikker. 


9.3.1. Alment 

Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til tegninger, beskrivelse og 

DS 413. 

Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få bygningen 

tæt, bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og fugning m.m. Hvor 

gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der omhyggeligt med tape. 

9.3.2. Afsætning og opmærkning 

af koter og systemlinier udføres af tømrerentreprenøren til brug for samtlige 

fagarbejder. 

Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling af undergulve, søjler og vægge. 

Tømreren sørger for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i beton for eget 

arbejde. Indstøbninger er beskrevet under betonarbejdet og udføres af 

betonentreprenøren. 

Vedr. intentioner om tilbygningens tilpasning til eksisterende bygning, se afsnit 1.4.1. 

9.3.3. Generelle krav til facader 

Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet 

etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved 

gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. Prøvning af luftskifte sker på grundlag 

af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af 

luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af 

ventilator.




9.3.4. Trækonstruktioner 



Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413. 

Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning under 

arbejdets udførelse. 

9.3.5. Træsamlinger 

Samlinger skal udføres således, at forbindelserne bliver tætte og effektive. 

Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen. 

Ved samlinger skal berøringsflader være plane. Stød udføres således, at 

konstruktionsdele ikke svækkes. Boltesamlinger skal overalt passe stramt om boltene. 

9.3.6. Afretning af tømmer 

Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles. 

9.3.7. Bindingsværk 

Stolpeplaceringerne på tegningerne er retningsgivende for udførelsen af de viste ind- 

og udvendige overfladers afslutninger mod sokkel, tagudhæng, gulv og loft samt ind- og 

udadgående hjørneløsninger. 

Tømmeret skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have mindst 2 

fastgørelser. 

9.3.8. Sømforbindelser 

Udføres som angivet i DS 413. 

Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegningerne 

for at undgå revnedannelser i træet. 

Hvor intet andet er angivet, skal sømbeslag udsømmes fuldt ud med ks 40/40. 

9.3.9. Bolteforbindelser 

Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når udtørring 

har fundet sted. 

Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med specialværktøj til 

tæt sammenpresning af træet og må ikke foretages med den for boltesamlingen 

nødvendige bolt. 

9.3.10. Franske skruer 

Der skal forbores for skruen i hele dens længde. 

For skaftet forbores med bordiameter lig skaftets diameter. For gevindlængden forbores 

med bordiameter lig 0,7 gange skaftets diameter. 

Skruen skal skrues i det for gevindlængden borede hul med nøgle, ikke ved inddrivning 

med hammer. 

Sæbe eller andet ikke-oliebaseret smøremiddel, der ikke skader træet, kan anvendes 

på skruen eller i hullet for at lette montagen.




9.3.11. Indlimede bolte 

9.3.12. Stålbeslag 



Udføres i henhold til pjecen Indlimede Bolte fra Træbranchens Oplysningsråd, 1. 

udgave, 1987. Alle limede samlinger udføres på fabrik af leverandøren inden levering. 

Til indlimede gevindstænger benyttes epoxy eller polyurethan lim med 

indlimningslængder som anført på ingeniørtegninger. 

Stålbeslag skal svejses på fabrik af svejsere med certifikat til svejsning i det 

pågældende materiale og de pågældende dimensioner. Samtlige svejsesømme skal 

lukkes. 

9.3.13. Isolering med mineraluld 

Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod 

andre materialer bliver tætte. 

Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal 

have 1-2% større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes. 

Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden. 

Fastholdelse af mineraluld udføres med jerntråd pr. 300 mm. 

9.3.14. Reparation af eksisterende mineraluld 

Hvor isolering i eksisterende bygning skønnes for medtaget (efter aftale med tilsynet), 

nedtages den eksisterende isolering og ny isolering isættes, som ved ny isolering. 

Omfang iht. nærmere angivet antal m 2 jf. tilbudslisten. 

9.3.15. Reparation af råd- og svampeskadede konstruktioner 

Hvor eksisterende trækonstruktioner skønnes for medtaget (efter aftale med tilsynet), 

demonteres de eksisterende stolper, lægter, løsholte, mv. Nyt konstruktionstømmer 

opsættes, så de videre arbejder med opbygning af den fremtidige facade kan fortsætte. 

Indbyggede materialer skal være tørre og ligevægtigt fugtindhold for at modvirke fugt i 

senere konstruktioner samt svind ved udtørring. 

Våde konstruktioner, der skal genbruges, skal udtørres og behandles med egnet 

behandlingsmiddel som Boracol. Der skal udføres kontrol for tilstrækkelig udtørring 

med fugtmåler inden indbygning af nye materialer og lukning. 

Særlige forhold omkring skimmelrenovering: 

Under blotlægning og nedrivning skal udførende bære egnede personlige værnemidler 

iht. opgavens art og omfang. 

Indvendigt afskærmes arbejdsområdet mod omgivelserne for at hindre spredning af 

svampesporer. Efter nedrivning skal arbejdsområdet og adgangsveje rengøres 

omhyggeligt.Hvor konstruktionen er fugtig, affugtes denne. 

Hvor konstruktionen er ramt af råd- eller svampeangreb, tørres konstruktionen som 

nødvendigt, og behandles med et egnet behandlingsmiddel som Boracol. 

Omfang iht. nærmere angivet antal m 2 jf. tilbudslisten.




9.3.16. Vindskærm 

9.3.17. Stopning 

9.3.18. Fugning 



Internit Windstopper opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens 

anvisninger. Plader som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges 

repareret men skal udskiftes med nye plader. 

Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de 

foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender en 

åbning opad skal der limfuges mellem plade og profil. 

Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger. 

Overalt mellem trækonstruktioner stoppes tæt og fast fra begge sider med fugefilt. 

Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager fugning for 

at forhindre vandindtrængning og luftgennemgang. 

Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i passende 

dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og konstruktioner. 

9.3.19. Dampmembran 

Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres tapede og klemte 

samlinger overalt. Ved vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i lysninger, så 

den danner underlag for senere fugning. Det samme gælder ved øvrige tilstødninger. 

Alternativt anvendes damptæt lysningsfolie i lysninger. 

9.3.20. Facadeplader 

Underlaget skal danne en plan anlægsflade for facadeplader og det skal kontrolleres at 

alle søm- eller skruehoveder er undersænkede. 

Der monteres EPDM-fugebånd på alt underlag af træ. Fastgørelse af fugebånd tjener 

kun som en midlertidig fiksering indtil facadeplader er monteret og kan udføres med 

galvaniserede eller rustfri hæfteklammer eller søm, i bunden af fugebåndet (ikke over 

vulster). Det skal sikres at fugebåndet ligger tæt og plant til træunderlaget. 

Der anvendes 100 mm bredt EPDM-fugebånd til underlag for pladestød og 60 mm 

bredt EPDM-fugebånd til mellemunderstøtninger. 

Til indvendige og udvendige hjørner anvendes EPDM-fugebånd, samt alu 

hjørneprofiler. 

Indbygning af fugebånd skal ske i henhold til leverandørens anvisninger 

Forarbejdning af facadeplader 

Plader skal i videst muligt omfang leveres skåret på fixmål og med borede huller til 

fæstemidler fra fabrik, således at forarbejdning på byggeplads minimeres. Pladekanter 

skåret på byggeplads skal imprægneres iht. leverandørens anvisninger. 

Huller til skruer i facadeplader skal forbores med en diameter på 7 mm. Det anbefales 

at bruge det af leverandøren anbefalede bor. 

Forarbejdning af facadeplader på byggeplads skal ske i henhold til leverandørens 

anvisninger. Alt skære- og borestøv skal fjernes fra plader umiddelbart efter 

forarbejdning med en blød børste eller klud. Fugtigt støv på pladerne skal undgås og






må under ingen omstændigheder tørre ind på pladen, da det kan føre til misfarvning og 

ødelæggelse af overfladen. 

Montering af facadeplader 

For at minimere variationer i den færdige overflade skal der så vidt det er muligt 

anvendes plader fra samme leverance på det enkelte facadefelt. 

Facadeplader monteres med den af leverandøren foreskrevne skrue (i-fix), med 

kantafstande, skrueafstande og placering af skruer i henhold til leverandørens 

anvisninger. 

Fugebredder mellem plader 

Lodrette og vandrette fuger mellem plader skal være 10 mm brede. 

Indbygning af vandafvisningsprofil 

Vandret alu fugeprofil indbygges i alle vandrette pladestød efter leverandørens 

anvisninger. 

Profilerne fastklemmes mellem facadeplade og EPDM bånd og må ikke fastgøres 

yderligere. Profilet klippes 2 mm kortere end pladelængde så det ikke bliver synligt i 

lodrette pladestød. 

Evt. samling af profiler skal ske over underlag og enderne skal stødes stumpt (ikke 

overlap). 

Rengøring af facade 

Det indskærpes at pladeleverandørens forskrifter for håndtering af skære- og borestøv 

følges nøje. 

Plader skal rengøres samme dag de er monteret, og der skal udføres en slutrengøring 

af hele pladearealet inden aflevering. 

Plader med støv eller kalkslør på overfladen vil ikke blive accepteret, og vil blive 

forlangt rengjort eller udskiftet. 

9.3.21. Vandnæser og inddækninger omkring vinduer m.v 

Vandnæser og inddækninger udføres i 2mm pulverlakeret aluminium, iht. detaljetegning 

A191, og leveres og monteres af tømrer. 

Farver efter aftale med tilsynet. 

9.3.22. Indvendige gipspladevægge 

Top- og bundskinner fastgøres til dæk med sømpløkke 6x35mm pr 200mm, iht. det 

valgte gipssystem og leverandørens anvisninger. 

Opsætning af gipskarton udføres i henhold til tegningsmaterialet og leverandørens 

anvisninger. Synligt paplag skal være glat, helt og uden oprivninger og skader af nogen 

art. 

Rækkefølge for pladernes opsætning skal ske efter samråd med installationsudførende. 

På alle synlige kanter og hjørner udføres de beskrevne beskyttelsesprofiler. 

Tolerance for den færdige vægflades planhed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt. 

Tolerance for synlige kantafslutningers rethed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt. 

Samlet tolerance for afvigelser fra lodret er 5 mm udmålt lodret fra væggens bund til 

top.




Alle vægflader afleveres til maler for ilægning af strimler, spartling og maling. 



Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til 

tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden 

gipspladevæg, betonvæg eller betonsøjle udfører maler acrylfuge max. 4 mm, og hvor 

en gipspladevæg støder et snedkerparti udfører snedker synlig fuge. 

Grænsedragning mellem tømrers og malers arbejde vedr. de færdige overflader 

fastlægges til at følge retningslinierne i publikationen "Hvor går grænsen" 2. udgave 

2003, Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Gyproc og Danogips. 

De i ovenstående publikation viste retningslinier for affasning af kortkanter mm. skal 

følges. 

9.3.23. Underlag for installationer m.v. 

Tømrer udfører diverse løsholter, underlag og pladeforstærkninger i vægge for 

fastgørelse af døre, vinduer, sanitet, installationer m.v. Arbejdet skal tilrettelægges i 

samarbejde med de relevante fagentreprenører. 

9.3.24. Træbetonlofter 

Udføres iht. loftplaner samt leverandørens montagevejledning (lægteunderlag og C-60 

ophængningssystem (for C60 ophængningsystem specielt hvad nedstropningers antal 

og fordeling af disse). 

Ilægning af mineraluld udføres successivt med montage af plader. 

Pladerne opsættes med gennemgående skruemontage i underlaget. 

Ved stød mod bygningsdele skæres kanter med rene og rette snitflader og skyggenoter 

udført med kantprofil skal fremstå med ens 20 mm afstand til tilstødende bygningsdel. 

Det skal påses, at leverandørens anvisninger vedr. håndtering, opbevaring og 

montering nøje følges, idet forkert behandling kan medføre senere drys fra loftpladerne. 

Tømrer skal udføre hultagning for installationer der ikke er forberedt fra leverandør. 

Hultagningen skal ske i samråd med installationsudførende. Ved huller hvori monteres 

materiel med dækkapper må hullets kant ikke være synlig efter montage af materiellet. 

Ved hultagning til materiel uden dækkapper skal kanter fremstå med rene snit og med 

ens afstand på max 5 mm til materiellet. 

9.3.25. Opbygning af siddetrappe i hjemområde 010 

Siddetrappen udføres iht. tegning A163. 

Gulvbelægningsentreprisen skal iht. kapitel 15 efterfølgende udlægge linoleum, 

montere stålvinkler og afdække gulvene med en hård træfiberplade. 

9.3.26. Huller, udskæringer m. m. i lette konstruktioner. 

Udføres af den entreprenør for hvis arbejde, der skal udføres huller eller udskæringer. 

NB! Tømrer udfører huller for el- og vvs-armaturer i loftplader. 


Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre 

håndværkere. Bolteforbindelser m.v. skal i byggeog garantiperioden med mellemrum 

efterses og efterspændes efterhånden som træet tørrer ud.




9.4. ARBEJDETS UDFØRELSE SPECIELT 

9.4.2 Undergulve for linoleumsbelægning 



Før gulvarbejder indledes skal enterprenøren af egen drift sikre sig at de nødvendige 

forudsætninger er til stede - herunder at bygningen er tør og varm. Opvarmning til over 

30°C må ikke finde sted. 

Der udlægges PE-dug på betondæk over krybekælder. 

Strøer udlægges med maks. afstand på 400mm og med understøtning pr. maks. 600 

mm. 

Langs vægge til 600mm fra væg udføres supplerende strøer til max. afstand af 220mm. 

Afstand mellem væg og første strø må ikke overstige 80mm. 

Strøers understøtninger er med blød brik nederst og der må ikke sømmes i den bløde 

del af brikkerne. Under brikker udlægges asfaltpap til aflastning af dampmembran. Ved 

strøsamlinger skal der udføres ekstra understøtning. 

Ved dørsteder skal strøer føres ubrudt igennem. Hvis strøernes placering ikke tillader, 

at de kan føres ubrudt igennem døråbninger, skal der her udlægges 1 m lange ekstra 

strøer gående ca. 400 mm ind i hvert rum, således at der i hver døråbning er mindst 3 

understøtninger for gulvplade. 

Der udlægges 50 mm mineraluldsisolering forskudt mellem strøer på i alt halvdelen af 

gulvets areal. 

Gulvplader udlægges i henhold til leverandørens anvisninger. Alle samlinger skal være 

med fer og not og alle samlinger skal limes. Pladerne udlægges i forbandt på tværs af 

strøer eller bjælker og skrues til disse med undersænkede skruer. Forsænkning for 

skruer er minimum ½mm og max 1½mm. 

Fugtindholdet i strøer og plader må højst være 12-14% ved udlægningen 

Efter limsamlingernes afhærdning skal tømrer slibe alle samlinger for splint og 

overskydende lim. 

Tolerancer for gulvpladernes planhed efter lægning er +/- 2 mm på en 2 meter retholt. 

Tolerancer for gulvpladernes afvigelse fra vandret er 4 mm målt på en vilkårligt udlagt 2 

meter retholt. Forud for lægningen skal tømrer opmåle det betondæk som overtages. 

Hvis der konstateres afvigelser fra vandret som gør det uhensigtsmæssigt at opretholde 

bestemmelse om tolerance til vandret skal tømrer uopholdeligt kontakte bygherrens 

tilsyn for aftale om eventuelle ændringer. 

NB! Overside færdige gulve tilpasses nøje gulve i eksisterende bygning 7. 

9.4.3 Brandkamserstatning 

Udføres som BD bygningsdel 60 og skal følge anvisninger i projekt og princip som 

beskrevet af KnaufDanogips ”brandkamserstatninger” 

9.4.5 Eksisterende bygninger 7 

Efterreparationer på indv. vægge 

Hvor vægge er fjernet efterrepareres således at maler kan spartle og male til færdig 

vægoverflade.




Indvendige gipspladevægge 

Der udføres gipspladevæg i linie 0, jf. tegn. A111. 

Nye undergulve 



På niveau 0 og 1 i modul A/1 – B/5, hvor eksisterende betontrappe nedrives, udføres 

nyt undergulv, som det eksisterende undergulv for udlægning af linoleum under 

gulventreprisen. Det nye undergulv sammenbygges med det eksisterende undergulv 

ved kanten af trappenedrivningen. 

Efterreparationer på undergulve 

Hvor eksisterende vægge fjernes, retableres undergulv for gulvlæggers udlægning af 

linoleum. 

Opsætning af træbetonlofter på eksisterende asbestholdige lofter 

Eksisterende asbestholdige internit-loftsplader mellem spær i bygningsafsnit berørt af 

Etape 1 forsegles med 0,2 mm plastfolie og beklædes med plader af træbeton. 

Forholdsregler omkring arbejde med asbest skal iagttages under arbejdets udførelse, 

der henvises til kapitel 2 afsnit 2.1.9 og 2.2.2. 

Nedtagning og genopsætning af loftsplader i toiletter 

I samarbejde med installationsentreprenører nedtages loftsplader i rum 36, 37 (niveau 

0) delvist fra eksisterende fast loftsunderlag i toiletter, Efter montage af nye 

installationer, genopsættes pladerne i det omfang de kan genbruges. Der suppleres 

med nye gipsplader, egnet til montage på fast loftsunderlag, i det omfang det er 

nødvendigt. 

Udfaldskravet er, at loftet kan spartles, strimles og males under malerarbejderne (se 

kapitel 16).




10. TAGDÆKNINGSARBEJDE 





Tagdækningsarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der normalt henhører under 

tagarbejdets fuldstændige færdiggørelse. 

10.1.2. Arbejdet i hovedpunkter 

� Højprofilstålplader oplagt på stålspær på Nybygning 

� Tagisoleringsarbejder på nybygning og på to moduler af bygning 7 

� 2 lags tagpapdækning på Hardrock Energy tagisolering 

� Hultagning og inddækninger omkring taggennemføringer 

Arbejdet omfatter alle leverancer og arbejdsydelser som er nødvendige for at de i 

denne beskrivelse omtalte og på tegninger viste arbejder kan færdiggøres fuldstændigt 

og korrekt. Alle biydelser, som hører med til arbejdets færdiggørelse er omfattet, uanset 

om de ikke er direkte nævnt eller vist. 


10.2.1. Forskrifter 

Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave sept. 

1984, incl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer 

Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring, 

beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes. 

A/S Phønix anvisninger og forskrifter for papdækning i Grønland skal følges. 

10.2.2. Højprofilstålplade 

På Nybygning mellem modullinje -1 til -10 samt mellembygning mellem modullinje 0 og 

-1 samt E og B anvendes: 

Korrugerede højprofilstålplader som Muncholm type EM-158R/750 i pladetykkelser 1,25 

mm og 1,00 mm. Endelig placering ses af tegningerne. 

På mellembygning mellem modullinje 0 og 1 samt A og B anvendes: 

Korrugerede højprofilstålplader som Plannja type 45 i pladetykkelser 0,85 mm. Endelig 

placering ses af tegningerne. 

Stålkvalitet: Grade 320, fyk = 320 Mpa. 

Leverandørerne foretager alle endelige beregninger af fastgørelsesbeslag, deres 

placeringer, afstande, samt anvise lægningsmetode for trapezplader, 

kantforstærkninger mv. for kontrol samt godkendelse af rådgiver inden levering af 

stålpladerne.






For fastgørelse af stålpladerne til stålprofiler kan anvendes/foretages med skøudsøm 

som HILTI skudsøm type ENPH 2-21. L15. ø4,5 mm eller tilsvarende. 

10.2.3. Dampspærre 

Ved beregningen anvendes et karakteristisk vindhastighedstryk på 1,20 kN/m². 

Mellem isolerings underlag og toplag som: Rockwool Rocktæt dampspærre 

10.2.4. Tagisoleringsmateriale 

På alle tagflader, som Rockwool Hardrock Energy 2- lags løsning med: 

� 180 mm Hardrock Energy toplag 

� 70 mm Hardrock Stålunderlag Energy underlag 

10.2.5. Fasthold af tagisolering 

Til fasthold af såvel hardrock Plus Coatede toplag samt Hardrock Stålunderlag Energy 

underlag anvendes som eksempelvis ISO-TAK PS 4.8 skruer med ISO-TAK Plus 48-3N 

med tre tænder. 

10.2.6. Tagpap 

Underpap som Phønix PF 3500 SBS, sort, banebredde 600 mm. 

Overpap som Phønix PF 5000 SBS, sort, banebredde 600 mm. 

10.2.7. Tyndplader i øvrigt 

Galvaniseret 2 mm stålplade, stålkvalitet S355, med mindst 275g zink pr m2 

dobbeltside. 

Der leveres og monteres bukkede vinkler ved vederlag, grater, kantafslutninger og 

vægtilslutninger, iht. detaljetegning A191. 

10.2.8. Forstærkningspap 

10.2.9. Klæber 

Skal være Phønix PF 2500 

Skal være Phønix varmeklæber. 

10.2.10. Opbevaring af tagpap 

Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør. 

Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med x-finer eller 

lignende som trykfordeling. 

Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum. 

10.2.11. Fugematerialer 

Phønix tagfugemasse.




10.2.12. Garanti 



Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for papdækningens tæthed og 

holdbarhed. 

10.3. UDFØRELSE 

10.3.1. Varmttagskonstruktioner generelt 

Leverandørerne af den samlede tagopbygning skal foretage alle beregninger af 

dimensioner på fastgørelsesbeslag i underlaget, placering og afstande, samt anvise 

lægningsmetode for trapez-tagplader, kantforstærkninger, tagisolering og tagpap. 

Leverandørerne skal levere og anvise inddækninger og tætninger således at 

tagkonstruktionen efter udførelse er tæt for indtrængning af enhver form for vand, vind 

og sne. 

10.3.2. Højprofilstålplade 

Korrugerede højprofilstålplader oplægges på taget over Nybygningen. Pladerne 

mellemunderstøttes af stålrammer, samt ved tagafslutning på stålspær, betonvæg i linje 

-1 og konsol i linje 0. 

På mellembygning mellem modullinje 0 til -1 samt A og B oplægges stålpladerne på 

spærbjælker af træ. 

10.3.3. Dampspærre på højprofilstålplade 

10.3.4. Tagisolering 

Udlægges mellem det nederste og øverste lag tagisolering, med min 100 mm overlæg 

der tapes. Dampspærren overside er mærket med Klasse 1 dampspærre. Den 

mærkede overside skal ved udlægningen vende opad. 

Samlingerne mellem dampspærrens baner skal udføres lufttætte og i øvrigt iht. TOR’s 

anvisninger samt leverandørens forskrifter. 

Isoleringspladerne udlægges helt tæt sammen og forskydes i forhold til hinanden. 

Forskydningen skal foretages på pladernes korte led. 

På stålunderlag udlægges langsiden på pladerne vinkelret på stålpladernes profilering. 

Ved tag med stålunderlag, udfyldes bølgebunde og bølgetoppe over ydervægge med 

mineraluldsisolering i en bredde på 75 cm målt fra yderside af ydervæg (svarende til en 

pladebredde). 

10.3.5. Fastgørelse af tagisolering 

Tagisoleringen fastgøres mekanisk ned i underlaget sammen med tagdækningen. 

Til fasthold anvendes eksempelvis ISO-TAK selvskærende skruer. 

De benyttede befæstigelsessystemer, skal være godkendt til formålet og forelagt 

rådgiver inden udførelse. 

Skiverne, som anvendes, skal være min 40mm i diameter og der skal være 

teleskopskiver med en frigang på min 30mm, -dog max 50 % af isoleringens tykkelse.




10.3.6. Tagpap 

10.3.7. Strimling 



Leverandøren af fastgørelser skal levere beregninger af antal og placering af 

fastgørelser iht. DS 409/410. Fastgørelser skal udføres i henhold til anvisninger fra 

leverandøren og Rockwool samt iht. DS409/410 og TOR. 

Underpappen fastgøres mekanisk og med overlæg iht. Phønix’ forskrifter og 

arbejdsanvisninger i Grønland. 

Der udføres inddækninger ved taghætter, tagfod/stern og øvrige taggennemføringer. 

Overpappen udlægges med min. 80 mm overlæg, vinkelret på tagfod og fuldsvejses til 

underpappen. 

Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner. 

Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse. 

Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ forskrifter og 

arbejdsanvisninger i Grønland. 

Skal svejses på underpappen på alle tagflader. 

10.3.8. Forstærkningspap 

Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader. 

10.3.9. Kanter og inddækninger 

Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal stødes 

over samlestykker. 

10.3.10. Montage af taggennemføringer og hætter 

10.3.11. Fugning 

10.3.12. Asfaltspild 

Tagdækker udskærer huller i ståltrapeztagplader og tagisolering, og opbygger det 

fornødne underlag for korrekt fastgørelse af taggennemføringer. 

VVS-udførende opsætter taghætter og tagdækker udfører inddækninger, modfaldskiler 

mv. 

Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse. 

På synlige forkanter af tagfod skal afrenses.




11. SNEDKERARBEJDE 





Snedkerarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger beskrevne ydelser til 

opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under 

snedkerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse. 


� Udvendige- og indvendige døre og lemme samt glassidepartier 

� Vinduer og glaspartier, inkl. lysningsplader 

� Systemleverance af trapper 

� Fast inventar 

� Elevskabe 

� Mobile skabe i fællesrum 

� Dørstoppere, dørpumper mv 

� Indfatninger, tilsætninger og fodlister 

� Indvendige ståltrapper 

� Spindeltrapper udvendigt 

� Udvendige gitterriste 

Eksisterende bygning 7: 


� Indvendige døre 

11.2.1. Materialer til snedkerarbejdet 

Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter DS/R 1030, 

standardklasse II. Træet skal være lufttørret og senere tørret på tørrestue. 

Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt. 

Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet fuldstændig plant og alle profilerede karme, 

rammer og lignende kontrakehles i samlinger. 

Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger undgås. 

Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3. 

Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, oprifter og 

kutterslag må ikke forekomme.




11.2.2. Transport og opbevaring 

11.2.3. MDF-plader 

11.2.4. Spånplader 



Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning, 

omhyggeligt stablet og opklodset. 

Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod 

beskadigelse af enhver art. 

Til tilsætninger, vinduesplader og inddækninger mv. skal være MDF (medium Density 

Fiberboard) kvalitet Sylvapan K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5. 

HLS i de angivne tykkelser. 

Alle synlige kanter udføres med kantlister af træ. 

Fabrikat: Junkers industrier A/S. 

Spånplader skal være Spåndex med glat overflade, i de angivne typer og tykkelser. Alle 

synlige kanter udføres med kantlister. Spånplader må ikke indeholde formaldehyd. 

Fabrikat: NOVOPAN Træindustri A/S. 

11.2.5. Stopningsmaterialer 

Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart 

uld. 

11.2.6. Fugeunderlag 

Skal være som Sika Bagstop. 

11.2.7. Fugemateriale 

11.2.8. Beslag 

11.2.9. Søm 

Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer. 

Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i forsvarlig 

styrke. 

Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. Småbeslag af 

jern skal være blødstøbte. 

Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal. Beslag fremstillet af legeringer af 

hvidbronze må ikke kunne oxydere. 

Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være forsynet 

med fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at de 

anvendte beslag er egnede til det pågældende formål. 

Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket, 

karreret hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse forsvarlige 

dimension. Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.




11.2.10. Skruer 

11.2.11. Lim 



Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede 

dimensioner. Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede. 

Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer og 

behandlet ligesom det pågældende beslag. 

Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der 

ikke må indeholde fedt eller syre. 

Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701. 

Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim. 

11.2.12. Generelle krav til vinduer og vinduesfacader 

Vinduesfacader, vinduer og udvendige døre skal som udgangspunkt nærværende krav: 

For lufttæthed klassificeres vinduesfacader i henhold til EN 12007 og testes i henhold til 

EN 1026, min. +900 Pa / ÷ 600 Pa. 

For vandtæthed klassificeres vinduesfacaderne i henhold til EN12208 og testes i 

henhold til EN 1027, min. 1.500Pa 

For vindbelastning klassificeres vinduesfacader i henhold til EN 12210 og testes i 

henhold til EN 12211, min. ± 1.200 Pa statisk, ± Pa stød, max. udbøjning < 1/300H. 

11.2.13. Udvendige vinduer i træ / alu 

Som VELFAC type 200i 

Vinduespartier med faste og gående rammer med 90mm karm, undtaget vinduesparti i 

vestgavl af nybygning med 115mm karm. Rammedimensioner samt formater som 

angivet på vinduesoversigt tegn. nr. A171 

Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes 

befæstigelse til underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads. 

Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk 

vindtryk som angivet i kapitel 1. 

Vinduer udføres med type 3 fals (til 15mm indfatninger), type 50-800 påforing under 

bundkarm og et ekstra tætningsbånd. 

Der benyttes Velfac montagebeslag til fastgørelse af vinduet i sider, top og bund. 

11.2.14. Beslåning, vinduer 

11.2.15. Glas 

Skal være dimensioneret til svær belastning - institutionsbrug. 

Eventuelt synlige beslagdele skal overfladebehandles som omgivende ramme. 

Greb skal udføres som termisk greb af kompositmateriale, fabriksstandard. 

Alle gående vinduer udføres tophængte med udskyder og 2 stk hvide PNsikringsbeslag. 

Ruder skal være 2-lags termoruder med argonfyldning og en blød 

lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum varmeisolerende






egenskab: U værdi = 1,0 W/m 2 K. Afstandsprofil/spacer mellem glas skal være med lav 

kuldebro som "warmedge". 

Glas i ruder skal udover dette leve op til de på tegningerne angivne specielle krav for 

personsikkerhed 

Udover de i partierne isatte glas skal der til driftsherre afleveres en ekstra rude pr. 

rudeformat/type 

Solreflekterende glas træ/aluvinduer som Pilkington Suncool HP 70/40 isættes alle 

vinduespartier i vest- og sydfacader. 

De på facadetegninger markerede blændfelter udføres som termoruder med udvendigt 

emalitglas, farver jf. tegn. A170. 

De på vinduesoversigten markerede partier forsynes med sikkerhedsglas som 

hærdet/lamineret. Der kan ikke anvendes glas med synlige tråde. 

Der henvises til vinduesoversigt tegn. A170 for øvrige specifikationer. 

11.2.16. Montagevejledninger, -materialer og beregninger 

Med vinduer leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for vinduernes 

fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger. 

11.2.17. Glasisætningsmateriale 

Skal udføres med EPDM tætninger som i deres beskaffenhed, mål og udformning skal 

modsvare anvendelsesformålet. De skal kunne bibeholde deres elasticitet, specielt 

hvad angår trækpåvirkninger, ved alle forekommende temperaturer. 

Falsgrund mellem termoruderne tætnes med selvklæbende butylfolie betrukket med 

aluminium. 

11.2.18. Inddækninger mod tilstødende bygningsdele 

Aluminiumplade 2 S halvhård behandlet som profiler tilhørende system, se 

detaljetegning A191. 

11.2.19. Udvendige dørparti UD1, UD2, UD3 

Som Velfac type 500 i kulører som resterende 

11.2.20. Indvendige døre og glassidepartier 

Skal være i formater, fabrikater og typer som angivet på tegninger. 

Karme udføres i træ i dybde svarende til tilstødende vægge (teoretisk mål + 5 mm). 

Dørplader er massive trædøre. 

Dørplader, karme og glaslister leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til 

døroversigt A171. 

Glas, dørplader og rammer udføres så de som samlet parti lever op til de på 

tegningerne angivne krav vedr. lyd, personsikkerhed og brand. 

Alle dørplader udføres med pålimet sparkeplade i rustfrit stål, 200mm højt, i bredde 

som dør. 

Døre for hvilke der stilles brandklassifikationskrav leveres med bundskinne 5mm x 50 

mm rustfrit stål som afleveres til montage af udførende for gulvbelægninger.




11.2.21. Dørpumper 

Alle klassificerede døre skal være brand- og/eller lydmærket. 

Leverandør som Swedoor. 

Som system Dorma TS93. 

Til enkeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 N. 

Til enkeltfløjede døre med ABDL benyttes Dorma TS93 EMF. 

Til dobbeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 GSR. 

Til dobbeltfløjede døre med ABDL benyttes Dorma TS93 GSR-EMF. 

Omfang: 

11.2.22. Dørstop 



Alle udv. og indv. døre med undtagelse af døre til toiletrum, samt døre mærket ”M” på 

brandplan A115. 

Alle døre skal leveres med en dørstopper, udført som en rustfri stålcylinder, 75mm lang 

med sort gummianslag, med roset og montage uden synlige skruer, der kan benyttes 

både til gulv- og vægmontering, som Carl F, nr. 09385102079. 

11.2.23. Montagevejledninger, -materialer og beregninger 

Med dørpartierne leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for 

fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger. 

11.2.24. Reparationsmaling 

I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i kulør 

som det pågældende dør- eller vindueselement. 

11.2.25. Beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele 

Rustfrit stål iht. DS 412. Aluminium iht. DS 419. Varmforzinket stål efter DS/ISO 1459, 

1460 og 1461 

Rustfrie stålskruer A4. 

11.2.26. Lem i teknikrum 

Skal opfylde følgende krav: 

� hængslede og forsynet med folde- eller skydestige 

� varmeisoleret til min. U=1W/m²K 

� fuldstændigt lufttæt 

11.2.27. Krybekælderlem 

� branddrøj som bygningsdel BD30 

� med vandfast yderside mod centilationsrum og malbar inderside (eller i farve 

efter aftale med tilsynet). 

Skal være i format som angivet på tegn. nr A171,” indv. glaspartier og døre”






Isoleret BD-60 ståldørblad, med karm og ramme i varmforzinket udførelse. Skal kunne 

fastholdes åben mekanisk. 

Varmforsinket trappe til krybekælder leveres og monteres under disse arbejder. 

Nøjagtig udformning aftales med tilsynet. 

11.2.28. Nøgler og cylindere 

Der monteres låsekasser på alle døre efter følgende hovedregler: 

Falle/riglelåse på alle indv. og udv.døre. 

Udv. cylinder og indv. vrider på: 

� Klasserumsdøre 

� Teknikrumsdøre 

� Døre i gangearealer 

� Indgangsdøre i facader 

� Krybekælderlemme 

Udv. cylinder på: 

� Låger til teknikinstallationer i skabe i klasseværelser. 

Ingen låsekasse: 

� Indv. vindfagsdøre 

Toiletdørsbesætninger på 

� Toiletdøre 

Hverken vrider eller cylinder 

� Døre til toiletforrum fra gange 

Cylindere og nøgler udføres i låsesystem 

Låsekasser er som Ruko 565 til udvendige og indvendige døre, som Ruko 560 til 

indvendige branddøre og som Ruko 1498 til ikke låsbare døre. 

Cylindere er som Ruko system DP, RH1660 til udvendige døre og RS1660 til 

indvendige døre og passende cylinder i Ruko system DP til møbellåse. 

Cylindre leveres med indvendig cylinderring, maks. 2mm fremspring. 

Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre. 

Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene. 

Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person 

uden tilladelse fra byggeledelsen. 

Før ordring endelige cylindre vil bygherre udlevere nøgleskema. 

Der leveres 3 nøgler med mærke til hver dør. 

11.2.29. Greb og besætninger 

Greb som Carl F Coupe udført i rustfrit stål, med rosetter. 

Udvendig greb og besætning skal udføres af børstet syrefast rustfrit stål AISI 316L.




11.2.30. Systemleverance af trapper 

Systemleverancen omfatter: 

� Spindeltrapper udvendigt, iht. A160 

� Hovedtrappe i trapperum iht. A161 



� Ligeløbstrappe i hjemområde, samt værn til gruppeområde iht. tegn. A162 

� Gitterriste foran adgangsdøre, iht. A165 

Trapper leveres komplette inkl. stålvanger, værn, håndlister, mv. 

Leverandør skal færdigprojektere trapper på baggrund af tegn. A160, 161, 162, … 

Alle materialer skal være i henhold til beskrivelse i SA kapitel 11, snedkerarbejder og 

SA kapitel 12, smedearbejder. 

Trapper er en systemleverance, og indeholder færdigprojektering, samt alle materialer 

og arbejder til fuld færdiggørelse. Ansvar for samlet produkt og indbygning føres til 

entreprenør. 

Entreprenør skal fremlægge projektmateriale i form af produktionstegninger, prøver, 

mv. Projektmaterialet skal foreligge i så god tid inden arbejdernes opstart at evt. 

kassation med efterfølgende nye prøver eller rettelser, ikke vil få indflydelse på egne 

eller andre entreprenørers arbejde. 

Linoleumsbelægning på trapper, samt forkantsprofiler leveres under 

gulvbelægninsarbejderne, se SA kapitel 15. 

Trapper og spindeltrapper skal opfylde følgende som minimum efter DS 409, 1. udgave 

juni 1982 samt DS 410, 3. udgave juni 1982, nyttelast på bygninger: 

Bygningsdel: 

Adgangstrapper 

Karakteristisk 

fladelast: 

kN/m² 


y 

Punktlast 

kN 

Almindelige trapper* 3,0 0,5 3,0 0,0 

Trapper i øvrigt* 4,0 1,0 3,0 0,0 

* Lasten er inklusive eventuelle snelast. 

Rækværker og gelændere, y = 0. 


Rækværker og gelændere skal regnes påvirket af vandret last q pr. løbende meter af 

håndlisten. 

Med nedennævnte undtagelser sættes den karakteristiske værdi af q ril 0,4 kN/m. 

For rækværk, der afgrænser etageadskillelser, balkoner og lignende hørende til tungere 

erhverv (ref. DS 410 pkt. 13.1.1) sættes q til 0,8 kN/m. 

For sikkerhds rækværker på tribuner og lignende, hvor sammenbrud af rækværk vil kunne 

medføre nedstyrtning af en større menneskemængde, sættes q til 3,0 kN/m. 

Vindlast: 

Ref. Forskrift for vindlast i Grønland: karakteristisk vindlast 1,2 kN/m². 

Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DIF´s anvisning for 

"Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner", NP-154-R, 

1 udgave, febr. 1982. 

y




Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes ved varmforzinkning i henhold til 

korrosionsklasse 3. 

Entreprenøren skal indtil arbejdet afleveres, beskytte stålkonstruktioner mod 

deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen. 



Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget dele 

kan forlanges kasseret. 

Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet ved 

varmforzinket, foretages, iht DS/EN ISO 12944. 

11.2.31. Fodlister af træ 

11.2.32. Tilsætninger 

er 15 x 56 mm, fyrretræsprofil til maling. 

Indvendige om vinduer, ovenlys og yderdøre skal være 15 mm Sylvapan MDF. 

11.2.33. Fast inventar som fabrikat ST skoleinventar 

Der leveres og monteres fast inventar i omfang og udførelse som vist på tegn. nr. A180 

& A181. 

Alle faste bordplader leveres med vaske isat og alle armaturer for brugsvand leveres og 

monteres under andre entrepriser. 

Fabrikat skal være som ST Skoleinventar A/S - tlf. 97 37 11 88. 

Følgende kravspecifikationer skal være opfyldt: 

Korpus: 

Hvid korpus opbygget i 19 mm melaminplade. 

Alle kantlister PP med enkelt vulstbånd. 

Bagbeklædning i 8mm MDF-plade, som indnotes i skabssiden, og fæstnes med 

klammer til sider, dæk og bund. 

Korpusside med skuffeskinner i kraftigt stål. 

Ventilation i korpusbund ved skabe med vaske. 

Laminat på skabsfronter udført med højtrykslaminat. 

Hængsler, greb m.m. 

Skinner samt hængsler monteret med euro-skrue. 

Rullebeslag til skuffer i stål og med fuldt udtræk. 

Hyldebærere i stål. 

Hængsler leveres med åbningsvinkel på 270 grader samt stilleskruer. 

Låge og skuffe-bøjlegreb bredde 160 mm, udført i mat stål som Randi Line. 

Skuffer: 

Skuffesider i massivt bøgetræ og bund i krydsfinér. 

Trådkurve i matkrom. 

Skabslåger:




Skabslåger i 18 mm plade med højtrykslaminat. 

Lige kanter på skuffer. 

Aflåselige skabe leveres med Ruko-lås 



Lågeplade kantet med 10 mm massiv askeetræskant, underlimet og forseglet af 

laminatbelægning. 

Bordplader: 

Opbygget i 25mm spånplade, kantet med 15mm massiv askeetræskant, underlimet og 

forseglet af laminatbelægningen. 

Bordpladekanter udføres med svagt affaset kant. 

11.2.34. Mobile skabe i fællesrum og elevskabe i fællesrum 

Omfang og typer fremgår af tegning A181 


11.3.1. Tegninger og mål 

Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede 

træ. 

11.3.2. Samlinger og gehringer 

11.3.3. Snedkertræ 

Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende 

flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapninger, sinkninger og andre samlinger ligge 

tæt mod hinanden. 

Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden. 

Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden 

ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være pudset 

glat med sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå uden 

kutterslag. 

11.3.4. Spånplade, Krydsfinér og MDF 

Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige porer, 

oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage skal være 

dykket og skruer være undersænket. Pladerne skal være uden skader i hjørner og 

kanter, og uden oprivninger af kanter efter tilskæring. 

11.3.5. Maskinarbejde 

11.3.6. Beslåning 

Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i 

Grønland. 

Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde. 

Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet.






Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske 

efter malerarbejdets udførelse. 

11.3.7. Udvendige vinduer og døre 

Monteres iht leverandørens anvisning og tegningsmaterialet. 

Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som angivet på 

tegninger. 

Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Huller lukkes 

med plastpropper i karmens farve. 

Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser, samt 

levere og anvise inddækninger og tætninger således at vinduerne efter indbygning er 

tætte for indtrængning af enhver form for vand, vind og sne. 

Leverandøren skal udarbejde monteringsdetaljer til brug for entreprenørens montage. 

Disse detaljer samt produktionstegninger skal fremsendes til de projekterendes 

gennemsyn inden produktionen igangsættes. 

Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1. 

11.3.8. Stopning og fugning 

Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. Stopning 

afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning primes underlaget 

i fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt omkring udvendige døre og 

vinduer. Fugen skal slutte helt tæt til membran og karme. Forskrifter fra leverandør skal 

nøje følges, således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension. 

11.3.9. Indvendige døre og glaspartier 

11.3.10. Dørstoppere 

11.3.11. Fodlister 

Monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet. 

Karmhuller lukkes med plastpropper i karmens farve. 

Bemærk at der stoppes om alle partier og udføres synlige fuger i henhold til 

detaljetegninger. Ved brandklassificerede døre skal stopning udføres til opfyldelse af 

brandkrav. 

Monteres ved alle udvendige og indvendige døre til fastgøring på gulv eller væg. 

Placering aftales med bygherrens tilsyn. 

11.3.12. Fast inventar 

Fodlister og tilsætninger afleveres til maler for grundbehandling. 

Fodlister opsættes iht. tegninger i alle rum undtaget rum hvor der udføres klinkegulve. 

Monteres med forsænkede skruer til spartling. 

Alt vist og beskrevet inventar opsættes iht. tegninger, hvor elementerne er beskrevet 

samt i henhold til fabrikantens anvisninger. 

Skabene samles efter fabrikantens anvisninger.






Skabe og bordplader er færdigbehandlede fra fabrik, hvorfor der skal tages særligt 

hensyn hertil. Dele med beskadigede overflader skal udskiftes. 

Skurelister monteres i siliconefuge mod væg og bordplade. 

Ved skabe udføres tilsætninger. Tilsætningerne lægges i fugemasse. 

Vaske i bordplader leveres og monteres under snedkerentreprisen. Armaturer for 

brugsvand leveres og monteres af andre fag. 

11.3.13. Indvendige synlige fuger 

Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til 

tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden 

gipspladevæg eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 4mm, og hvor et 

snedkerparti støder til en omgivende bygningsdel og hvor væg støder til synlige dele af 

limtræskonstruktioner udfører snedker synlig fuge. 


11.3.15. Efterpasning 

Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige 

entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange. 

Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes. 

Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning: 

Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved 

efterkiling af karmen. 

Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes. 

Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm, 

opsættes fejelister. 

Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres.




14 SMEDEARBEJDE 



kap. 14 / Side 1 af 2 

Smedearbejde 

samtlige stålarbejder i forbindelse med forarbejdning og levering og montering af: 

� Søjler, bjælker og skråstivere. 

� Beslag 


14.2.01 Stål, generelt 

14.2.02 Stålkvalitet 

Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, materialegruppe 

I, der opfylder kravene i DS/EN 10025. 

Stålet skal være svejselig med hensyn til den anvendte svejsemetode. 

Alt stål skal leveres med certifikat efter DS/EN 10204 eller andet certifikat der 

mindst modsvarer dette. 

Prøvningsomfanget skal mindst svare til omfanget i DS/EN 10025. 

Stålet skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. udvise 

rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, buler mm, 

der er skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke må ikke forefindes. 

Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende beskaffenhed 

til givne formål, må ikke anvendes. 

Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende overfladekvalitet, 

fjernelse af eventuelle fejl. 

Svejsematerialets flydespænding skal mindst være lig med grundmaterialet. 

Valset stangstål, HEB profiler, pladejern og beslagtyper skal være i kvalitetsklasse 

S235 JRG2 og RHS-profiler S355 J2H i henhold til DS/EN 10025. 

14.3 AREJDETS UDFØRELSE 


Entreprenøren har ansvaret for, at de leverede materialer er i overensstemmelse 

med de specificerede krav. Endvidere, at svejse- og montagearbejdet udføres i 

henhold til de foreliggende planer gældende for arbejdet. 

Ved udsendelse af materialer til montagepladsen i Grønland skal der tages de nødvendige 

forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges.




14.3.02 Svejsesamlinger 

kap. 14 / Side 2 af 2 

Smedearbejde 

Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i 

henhold til sømklasse B, efter DS 412. 

Svejsesømme udføres i videst muligt omfang kontinuerligt om pladekanter. Radius 

for aflastningshuller er 25 mm. 

Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller -fugning af de defekte 

dele efterfulgt af eftersvejsning. 

Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning (svejsestænk, 

slaggerester mv.) skal fjernes. 

Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende dansk 

standard. 

14.3.03 Overfladebehandling 

Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DS/EN ISO 12944 

til korrosionsklasse C4 ved maling. 

Farve: 

Konstruktionsstål: RAL 7016 ANTRAZIT 

14.3.04 Montageforhold 

Stålkonstruktioner skal monteres således, at de på tegningerne angivne hovedmål 

på stålkonstruktionerne overholdes i henhold til tolerancekravene. 

Det må påses, samlingernes anlægsflader er nøjagtig plane, passer nøje sammen 

og er uden urenheder såsom snavs, olie, fedt, mv. Enhver skade, som eventuelt er 

opstået i anlægsfladerne skal omhyggeligt udbedres. 

Bolte, møtrikker og underlagsskiver skal være let olierede samt helt fri for rust og 

andre urenheder. Der anvendes underlagsskiver under møtrik og boltehoved. Bolte 

skal monteres fra samme side i alle samlinger. 

14.3.05 Beskyttelse af stålkonstruktioner 

Entreprenøren skal indtil arbejdet er afleveret, beskytte stålkonstruktioner mod deformationer 

og beskadigelse af overfladebehandlingen. 

Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget 

dele kan forlanges kasseret. 

Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet foretages, 

iht NP-154-R, pkt. 3.3.3.8 Montageskader. 

14.3.06 Arbejdstegninger 

Leverandør skal fremsende arbejdstegninger af stålprofiler til bygherres tilsyn, min. 

10 arbejdsdage før produktion start.




15. GULVBELÆGNINGSARBEJDE 





Gulvbelægningsarbejde 

Udførelse af de i nærværende afsnit nævnte, og på tilhørende tegninger viste, 

nødvendige ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der 

normalt henhører under gulvbelægningsarbejdet for arbejdernes fuldstændige 

færdiggørelse. 

15.1.2. Arbejdet i hovedpunkter 

� Linoleumsbelægninger på pladegulve 

� Linoleumsbelægning på trin og repos på indvendige ståltrapper 

� Linoleumsbelægning ”trafiktrin” på siddetrappe i hjemområde 

� Gulvafdækninger på alle færdiglagte gulve, inkl. nye klinkegulve 

� Måtter i vindfang 

Eksisterende bygning 7: 


� Nye linoleumsbelægninger 

15.2.1. Linoleum til linoleumsbelagte gulve 

Linoleum som Forbo Marmoleum Real, 2,5mm. 

Forekomst fremgår af tegn. nr. A140, farver iht. farveoversigt. 

15.2.2. Lim til belægninger 

15.2.3. Svejsetråd 

skal leveres af GSO-leverandør medlem og være foreneligt med såvel underlag som 

belægning. 

er som DLW smeltetråd i farve som belægningen. 

15.2.4. Spartelmaterialer 

Spartelmasse skal være stærkt bindende til underlaget og brudfast mod almindelig 

færdsel. 

Entreprenøren har det fulde ansvar for, at den anvendte spartelmasse er den til det 

pågældende arbejde bedst egnede. 

Gulvbelægningsfabrikantens anvisninger skal nøje følges.




15.2.5. Gulvskinner 



Til udførelse under brandklassificerede døre er 5 mm x 50 mm, poleret rustfrit stål til 

montage med undersænkede rustfri skruer. Skinnerne leveres af snedker. 

15.2.6. Trappe- og vinkelskinner 

Til siddetrin og trappetrin i øvrigt, samt ved tilslutning til omgivende bygningsdele, 

leveres og monteres de på tegn. nr A161, A162 & A163 viste skinner og profiler 

15.2.7. Måtte i vindfang. 

KÅBE KOMBI TEKSTIL. Udlægges i måtteramme. Tykkelse = 22 mm 

15.2.8. Gulvafdækningsmaterialer 

Gulvafdækningsmaterialer skal være 3,2 mm hård oliehærdet træfiberplade udlagt på 

gulvpap. 



Arbejdet skal udføres af faguddannede folk og ledes og kontrolleres af fagkyndig 

arbejdsleder. 

Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets 

påbegyndelse, og skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i gulvet, 

således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for sin egen 

entreprises konditionsmæssige udførelse. 

Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle med 

vægt min. 70 kg. 

Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren. 

I øvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte 

produkter. 

15.3.2. Spartling af gulve 

Gulvene spartles i fornødent omfang for opnåelse udfaldskrav for belægningen. Inden 

spartling påbegyndes, skal underlaget forstryges med egnet primer, støvbinder eller 

lign. 

Spartling udføres med spartelbrædt således, at den danner en absolut plan flade uden 

ujævnheder. 

Efter udtørring slibes overfladen, så den er fri for grater, overgange o.s.v. 

Såfremt den færdige spartling maskinslibes, skal der primes før klæbning af belægning. 

Øvrige gulve må kun spartles efter aftale med bygherrens tilsyn. Skruehuller må aldrig 

spartles. 

Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper 

15.3.3. Lægning af gulvbelægninger 

Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede udfaldskrav.






Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. Læggeretninger 

skal aftales med bygherrens tilsyn. 

Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +18 0 ) og skal udrulles i tilpas god 

tid forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået. 

Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er fuldstændig 

afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks efter klæbningen på 

en sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger ned og ødelægger 

klæbestoffets bindeevne. 

Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en sådan 

måde, at der ikke efterlades skjolder. 

Udfaldskrav: 

Belægningen skal fremtræde som glat, plan, jævn og sammenhængende overflade 

uden skyggedannende forskydninger. Svejsninger skal ligge fuldstændigt bindig med 

belægningen. 

Tolerance for planhed skal overholde følgende krav: 

+/- 1 mm på en 2 meter retholdt 

+/- 0,3 mm på en 25 cm retholdt 

Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper. 

15.3.4. Særligt for gulvarbejder i bygning 7 

15.3.5. Stålskinner 

15.3.6. Rengøring 

Før ny linoleumsbelægning udlægges, eftergås undergulv for lunker og limrester der 

skønnes at være af en størrelse der påvirker det færdige gulvs kvalitet. Specielt hvor 

eksisterende væg fjernes og undergulv retableres af tømrer, skal man være 

opmærksom på dette. 

Undergulv slibes og efterspartles i fornødent omfang før udlægning af linoleum. 

Monteres under døre uden dørtrin iht. døroversigt. 

Skinnerne skæres ned i gulvbelægningerne og fastgøres med undersænkede rustfri 

stålskruer. Gulvbelægning fritskæres til ca. 4 mm fuge hvori der udføres svejsning med 

smeltetråd. 

Trappeskinner og -profiler på trappeanlæg i aula monteres så planforsænkninger m.v 

udføres som vist. Prøve på dette arbejde udføres for fagtilsynets godkendelse 

Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning på en 

sådan måde, at der ikke efterlades skjolder. 

Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres. 

15.3.7. Afsluttende arbejder 

Linoleumbelægningen eftergås med følgende behandling: 

Afvaskning med vaskeplejemiddel. 

Overfladebehandling med voks (polish). 

Evt. kanter og flader, der har sluppet underlaget, limes.




15.3.8. Afdækninger 



Alle gulve afdækkes umiddelbart efter lægning og afhærdning af klæbemassen med 

kraftigt gulvpap, der tapes fast til underlaget. På gulvpap udlægges 3,2 mm 

masonitplader. Alle samlinger tapes. 

Afdækning af klinkegulve og trægulve skal koordineres med øvrige entrepriser 

(murer/tømrer) således at gulve kan afdækkes umiddelbart efter færdiggørelse. 

Afdækning skal løbende vedligeholdes frem til slutrengøringen igangsættes af maler 

iht. afs. 16. 

15.3.9. Vedligeholdelse 

Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle rengøringsrum 

opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for gulvbelægningerne. 

Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk. 

15.3.10. Overskudsrester 

Rester i formater større end 500 mm på mindste led afleveres til driftsherren til brug for 

kommende småreparationer.




16. MALERARBEJDE 




16.1.2. Nybygning 


Malerarbejde 

Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende 

tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der 

normalt henhører under malerarbejdets fuldstændige færdiggørelse. 

Arbejdet omfatter i hovedtræk indvendigt malerarbejde af: 

� Gipsvægge 

� Betonvægge, dragere og søjler 

� Gipslofter, friser mv. 

� Balkonforkanter og overvægge 

� Fodlister og indfatninger samt andet snedkertræ opsat til maling 

� Synlige rør 

� Udlægning af acrylfuger 

� Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet 

� Slutrengøring 

16.1.3. Eksisterende bygning 7 

Arbejdet omfatter i hovedtræk indvendig malerarbejde i områder berørt af ombygning i 

etape 1: 

� Nye og eksisterende vægge 

� Nye og eksisterende lofter 

� Nye og eksisterende fodlister og andet snedkertræ 

� Synlige rør 

� Udlægning af acrylfuger 

� Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet 

� Slutrengøring





16.2.1. Materialer, generelt 


Malerarbejde 

Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for 

malervarer, udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og Brancheforeningen for 

Lak- og Farveindustrien. 

Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje 

overensstemmelse med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte materialer 

af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau. 

Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen sikres 

effektivt mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra byggepladsen. 

16.2.2. Kvalitetsprøver 

16.2.3. Farveprøver 

16.2.4. Stillads 

16.2.5. Arbejdslys 

Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. Prøvens 

omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør udfører maleren 

tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. Når prøven er godkendt 

daner den norm for behandlingstypens udførelse. 

Farver der ikke er beskrevet i nærværende, vil blive oplyst senere i et særligt 

farveskema. 

I tilbuddet skal være indeholdt anvendelse af 

- 5 forskellige farver til indvendige vægge, 

- 5 forskellige farver til indvendigt træværk 

I tilbuddet skal være indeholdt afsætning af farveprøve for hver farve i omfang ca. 1 m² 

pr. farve samt korrektion af halvdelen af de angivne farver efter udførelse af prøve. 

Bemærk at farveprøver ikke er normgivende for behandlingernes kvalitet. 

Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet. 

Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet. 


16.3.1. Almene anvisninger og krav 

Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og indstilles 

til godkendelse. 

De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser 

beskriver tilsammen det ønskede resultat. 

Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader, 

belægninger, elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden 

tildækning, således at forurening og beskadigelse under malerentreprisens 

gennemførelse undgås.





Malerarbejde 

Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne 

kunstige belysning på hvert arbejdssted. 

16.3.2. Behandling, generelt 

Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende overflade 

være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid til tørring. 

Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden knopper og 

ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis fugtighedsindholdet 

overstiger 15%. 

Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden 

opsætning. Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum 

16.3.3. Tildækninger 

Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +10 0 C. 

Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige 

bestemmelser for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere samt 

almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol af 

udfaldskravenes overholdelse skal udføres for malers egen regning. Reparationer skal 

udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes. 

16.3.4. Materialeoplag, affald 

Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på 

byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, men skal 

samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom malerentreprenøren er 

ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer og lign. 

Materialer som spildes på terræn skal ufortrødent fjernes og bortskaffes. 

16.3.5. Slutrengøring 

Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende 

bevægelige beslagdele. 

Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som 

angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og 

vedligeholdelse. 

Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af 

alle overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe, 

bordplader, inventar m.v. samt polering af alle glasflader. 

Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige 

de pågældende bygningsdele eller udstyr. 

16.3.6. Udlægning af acrylfuger 

Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor snedker ikke 

udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred. 

Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af fuldstændig 

tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød. 

16.3.7. Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet 

Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage.





Malerarbejde 

I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til en mindre pletreparation 

på hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl. karm og dørplade regnes som een 

bygningsdel. 


Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang og 

eventuelt i flere omgange. 

Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes.




MBK BEHANDLINGSFORESKRIFTER FOR INDVENDIGE ARBEJDER 

16.3.9. Betonvægge, søjler og dragere 

Omfatter alle synlige betonoverflader på vægge, søjler og dragere. 

Nybehandling Vægge 

MBK-EDB April 2003 Blad nr. V 2652 

Byggemateriale Beton, pladsstøbt, glat form BPS-BO 34 

Funktionsklasse II Æstetiske og middel funktionelle krav 

Forventet udfald Dækket, lukket, glat og jævn flade 

Slutbehandling Plastvægmaling på filt/væv 

Kodenummer 00-1 


Malerarbejde 

Forudsætninger 

Reference: BPS-publikation 24, 1989 - specifikation BO 34. 

Glat til ru pladsstøbt betonflade med udbedringer som ensartet filtset flade, hvor 

tapetopsætning (med tilfredsstillende resultat) kræver spartling eller hvor 

malebehandling uden porer og med ensartet udseende kræver omfattende spartling. 

Toppe og grater er fjernet. Revner, spor, søm-, prop- og clampshuller er udfyldt. Lokal 

planhedsafvigelse ±1 mm. Generelt ±3 mm/1 m. Ved samlinger ±5 mm/1 m jævnt 

stigende/faldende. Porer op til 20 mm i diameter. For porer mellem 10-20 mm dog max 

50 stk. pr. 10 m². Porer er ikke i ansamlinger. Hvidtør overflade. Ingen væsentlig 

afsmitning. Sammenhængsstyrke min. 0,8 MPa. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning og Trækprøve 

Behandlingsanvisning 

- slibning 

- 2 gange pletspartling med sandspartelmasse 

- 2 gange fuldspartling med sandspartelmasse 

- filtsning/slibning 

- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig 

- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv): som mikrolit 

- 1 gang plastvævfylder 

- 2 gange plastvægmaling, glans:10 

Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1 

Afsmitning: Afsmitning, kl. 6-10 

Egenskaber 

Behandling til vægge i tørre rum, fx kontor, korridor og opholdsrum, med middel 

æstetiske og middel funktionelle krav. Planhed bestemmes af specifikationer til 

underlaget. 

Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 5- 

10). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af 

kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg. Fås i udgave med særlig lav emission. 

Ved kritisk sidelys, valg af effektvirkning eller særlig kulør, kan ekstra behandling være 

nødvendig.




16.3.10. Gipspladevægge 


Malerarbejde 

Omfatter alle forekomster af nye vægge, overvægge og vægpåforinger med overflade 

af gipspladebeklædning. 

Nybehandling Vægge 


Byggemateriale Gipsplade, forsænket kant til spartling 

Funktionsklasse III Æstetiske og høje funktionelle krav 


Slutbehandling Acrylplastvægmaling på filt/væv 



Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret 

kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket, 

men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være 

glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med 

beskyttelsesprofiler. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning 


- spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller, 

udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning 

- slibning af spartlede flader 


- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv):som mikrolit 

- 1 gang plastvævfylder 

- 3 gange acrylplastvægmaling, glans:10 

Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres som for 

øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40. 

Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1 


Egenskaber 

Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og 

trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. Planhed bestemmes af 

specifikationer til underlaget. 

Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som 

afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af 

kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin. 

Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.




16.3.11. Eksisterende vægge 


Malerarbejde 

Omfatter alle lette vægge i rum berørt af ombygningen i eksisterende bygning 7. 

OBS: Denne behandling omfatter forsegling af eksisterende malede Asbestoluxplader 

ved malerbehandling. AT’s retningslinier for arbejde med Asbest skal følges, herunder 

arbejdsgivers instruktion af udførende med henblik på personlig sikkerhed, minimering 

af støvudvikling og rengøring. Der henvises i øvrigt til kapitel 2 afsnit 2.1.9. og 2.2.2. 

Angivet MBK-behandling skal suppleres med: 

- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv). 

Vedligehold Vægge 

MBK-EDB April 2003 Blad nr. V 2879C 

Byggemateriale Gipsplade eller Asbestoluxplade 


Nuværende behandling Acrylplastvægmaling på filt/væv 

Tilstand og behov C: Almindeligt vedligehold 


Slutbehandling Acrylplastvægmaling 



Overfladen er: 

stort set intakt (enkelte små huller/revner), 

fastsiddende og bæredygtig, 

uden væsentlig afsmitning, 

uden misfarvning, 

let tilsmudset. 

C-anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Krydssnit 


- vask 

- udgipsning 

- reparation af revnet filt/væv 

- 2 gange acrylplastvægmaling, glans: 10 

Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-2 


Egenskaber 

Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og 

trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. 

Behandling C viser et rettidigt vedligehold med samme kulør. 

Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som 

afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af 

kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin. 

Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.




16.3.12. Gipspladelofter 


Malerarbejde 

Omfatter faste gipslofter i rum hvor der ikke er foreskrevet nedhængt loft, iht. tegning 

A150-152. 

Nybehandling Lofter 

MBK-EDB Februar 1999 Blad nr. V 1228 

Byggemateriale Gipsplade, forsænket kant til spartling 


Forventet udfald Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade 

Slutbehandling Plastvægmaling på kridering 



Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret 

kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket, 

men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være 

glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med 

beskyttelsesprofiler. 


- 1 gang spartling af samlinger og ilægning af strimmel 

- 2 gange spartling af samlinger og 2 gange pletspartling af skruehuller med 

spartelmasse 

- slibning af spartlede flader 


- 1 gang plastkridering i svær konsistens 

- rulning til ensartet struktur 




Egenskaber 

Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor. 

Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 5- 

10). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af 

kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg. 

Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig. 

Fås i udgave med særlig lav emission.




16.3.13. Lofter i eksisterende bygninger 


Malerarbejde 

Omfatter alle faste gipspladelofter i rum berørt af ombygning, iht. tegning A150-152. 

Vedligehold Lofter 

MBK-EDB Februar 1999 Blad nr. V 1229C 

Byggemateriale Gipsplade 


Nuværende behandling Plastvægmaling på kridering 


Forventet udfald Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade 

Slutbehandling Plastvægmaling 




stort set intakt (enkelte små huller/revner), 



uden misfarvning, 

let tilsmudset. 

C-anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve 


- vask 

- udgipsning 




Egenskaber 

Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor. 

Behandling C viser et rettidigt vedligehold med samme kulør. 

Plastvægmaling er diffusionsåben. Overfladen er mat (glans 5-10). Egenskaber som 

afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af kvalitet, kulør og glans. 

Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig. 

Fås i udgave med særlig lav emission.




16.3.14. Snedkertræ 


Malerarbejde 

Omfatter nye fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt alt øvrigt snedkertræ. 

Nybehandling Træværk, indvendig 


Byggemateriale Træ, fyr, massiv, høvlet, kl. J2 



Slutbehandling Plastemalje 



Trækvalitet: Klasse J2, DS/EN 942 

Flader skal være rene, uden ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra 

biologisk angreb, samt glatte (uden skader fra maskinbearbejdning og skæmmende 

kutterslag). Samlinger og stød skal være tætte og i plan uden skæmmende slibespor. 

Knaster over 2 mm, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. Propning er 

tilladt. Revner må ikke forekomme. 

Skærpet krav: Fugtighed 6-10 vægt%. 

Vejl. prøvemetode: Træfugtighed 


- grunding med plastalkydgrundmaling 

- 1 gang pletspartling med acrylplastspartelmasse 

- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse 

- 1 gang plastmellemmaling 

- 3 gange plastemalje, glans:40 

Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt. 

NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt: 

- Fodlister Grundes på alle flader og kanter inden opsætning 


Afsmitning: Afsmitning, kl. 10 

Egenskaber 

Behandling til tørre rum med æstetiske og høje funktionelle krav. 

Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. 

Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe 

smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af 

vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk




16.3.15. Snedkertræ i eksisterende bygning 


Malerarbejde 

Omfatter eksisterende fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt øvrigt snedkertræ i 

rum berørt af ombygning. 

Vedligehold Træværk, indvendig 

MBK-EDB April 2004 Blad nr. V 4179C 

Byggemateriale Træ, massivt, høvlet 


Nuværende behandling Plastemalje 







stort set intakt (slidt, enkelte små huller/revner), 



uden gennemslag fra knaster, 

tilsmudset. 

Anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende. 

Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Knivprøve 


- vask og slibning 

- pletspartling med acrylplastspartelmasse 

- pletning med plastemalje 

- 2 gang plastemalje, glans:40 

Mellemslibning og afstøvning er indeholdt. 



Egenskaber 

Behandling til tørre rum hvor bygningsdelen har høje æstetiske eller funktionelle krav. 

Behandlingen anvendes ved almindeligt rettidigt vedligehold med samme kulør. 

Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. 

Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe 

smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af 

vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk.




16.3.16. Varmtvalsede stålrør 

Omfatter alle nye synlige vand og varmerør. 

Nybehandling Metal 

MBK-EDB Juni 2005 Blad nr. V 7048 

Byggemateriale Stål, varmvalset · rør/profiler 

Funktionsklasse C1 Meget lav korrosiv påvirkning, indvendig 

Forventet udfald Dækket og lukket flade 




Malerarbejde 


Varmvalset stål (sort stål), med glødeskal og/eller rust. 

Overfladen må max. udvise rustgrad B, DS/ISO 8501-1. Der må ikke forekomme 

delamineringer, mærker fra værktøj eller synligt pakmateriale. 


- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af 

grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand 

- rensning for løs glødeskal til St 3, DS/ISO 8501-1 

- rustangreb slibes til rent metal 

- 3 gange plastgrundmaling, rusthindrende 



Tør lagtykkelse: Min. 100µm 

Vedhæftning: Krydssnit-tapeprøve, kl. 3A 


Egenskaber 

Behandling til rør og profiler - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx 

boliger, kontorer og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør 

der vælges anden anvisning. 

Plastemalje har sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Er 

ikke gulnende. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed. Er 

slidstærk. Enkel genbehandling. 

Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.




16.3.17. Varmtvalsede stålrør i eksisterende bygning 


Malerarbejde 

Omfatter alle eksisterende synlige vand- og varmerør samt radiatorer i rum der er 

berørt af ombygning. 

Vedligehold Metal 

MBK-EDB Juni 2005 Blad nr. V 7049C 

Byggemateriale Stål · rør/profiler 




Forventet udfald Dækket og lukket flade 





stort set intakt (slidt og enkelte ridser), 



uden rust, 

tilsmudset. 


Vejl. prøvemetoder: Klima·Tilstand·Afsmitning·Krydssnit-tapeprøve·Lagtykkelse 



- pletning med plastemalje 



Tør lagtykkelse: Min. 100µm (heraf tidligere beh. = 40µm) 



Egenskaber 

Behandling til rør og profiler - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx 

boliger, kontorer og institutioner. 









16.3.18. Rør i kobber / rødgods 

Omfatter alle nye synlige vand og varmerør. 


Malerarbejde 

Nybehandling Metal 

MBK-EDB Juni 2005 Blad nr. V 7002 

Byggemateriale Kobber/rødgods · rør 


Forventet udfald Dækket, lukket og glat flade 




Overfladen skal være glat, fri for revner, grater, skæmmende skrammer, mærker fra 

værktøj og synligt pakmateriale. 


- rensning for fedt/olie, fx bearbejdning med slibesvamp i opløsning af 

grundrengøringsmiddel, efterfulgt af skylning med rent vand 

- overfladen slibes til vedhæftning (ensartet ruhed) 

- 2 gange acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende 






Egenskaber 

Behandling til rør - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx boliger, kontorer 

og institutioner. Hvis det korrosive miljø ved udførelsen er højere, bør der vælges anden 

anvisning. 

Acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende for at hindre grønligt gennemslag. 








16.3.19. Rør i kobber / rødgods i eksisterende bygning 


Malerarbejde 

Omfatter alle eksisterende synlige vand og varmerør i rum der er berørt af ombygning. 

Vedligehold Metal 

MBK-EDB Juni 2005 Blad nr. V 7003C 

Byggemateriale Kobber/rødgods · rør 




Forventet udfald Dækket, lukket og glat flade 





stort set intakt (slidt), 



med pletvis ir, 

tilsmudset. 


Vejl. prøvemetoder: Klima·Tilstand·Afsmitning·Krydssnit-tapeprøve·Lagtykkelse 



- rensning for ir 

- 2 gange pletning med acrylplastmellemmaling/hæftegrunder, spærrende 






Egenskaber 

Behandling til rør - uden kondensdannelse - i tørre opvarmede rum, fx boliger, kontorer 

og institutioner. 









18 INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER 


18.1.01 Almindelige bestemmelser 

Fremgår af afsnit 1. 


Kap18 side 1 af 5 

Indvendige spildevandsledninger 

alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder omfattende samtlige 

leverancer og ydelser for indvendig spildevandsinstallationer i forbindelse nybygning 

med klasseværelser i forbindelse med renovering og tilbygning af AMS 

I hovedtræk omfatter arbejdet: 

� Etablering af afløbsinstallation fra toiletrum, vaske i klasseværelser, 

gulvafløb samt kondensafløb fra ventilationsanlæggene og afløb fra 

sikkerhedsventil i teknikrum niveau 3 

� Etablering af beholderanlæg med dykpumpe for gråt spildevand i 

krybekælderen 

� Tilslutning til eksisterende afløb i bygning 7 

Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det 

fuldt driftsklare og afprøvede anlæg incl. alle efterreparationer efter egne arbejder. 

18.1.03 Arbejdsgrundlag 

18.1.04 Huller 

Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder: 

Nærværende SA med til tilhørende tegninger. 

� DIF's "Norm for afløbsinstallationer" DS 432, 2.udgave 1994 med tilhørende 

kommentarer. 

� SBI-anvisning 185, 2. udgave, afløbsinstallationer. 

Der udføres huller i det omfang der er angivet på betontegningerne af 

betonentreprenøren. Det henhører under nærværende afsnit at udføre øvrige huller (for 

rør op til en diameter på Ø110 mm) for installationens korrekte udførelse. Huller bores i 

nødvendigt omfang, således at installationerne inkl. evt. bøsningsrør netop kan føres 

igennem, og der er plads til at udføre efterfølgende tætning, udstøbning og 

efterreparation. 

Det henhører ligeledes under nærværende fagafsnit, at sørge for fastgørelse af 

ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter. 

Efterreparationer efter huller i lette vægge o.lign. hører under nærværende fagafsnit, 

mens tilstøbninger og tilmuringer efter huller i beton og murværk hører under et andet 

fagafsnit.





18.2.01 Følgende forkortelser er anvendt 

VVS = Rørforeningens kataloger. 

18.2.02 Afløbsrør og faconstykker 

Nybygningen 



Frit ophængt i etagerne og krybekælder samt faldstamme for udluftning skal være i PE 

som fabrikat Geberit PE afløbssystem. VVS nr. 18 4011 -18 41, samlet med El-muffe 

svejsning. I etagegennemføringer hvor den udvendig diameter på faldstammen er 

større end 89 mm skal der anvendes brandbøsninger eller brandtape. 

Afløbsledninger indstøbt i dæk og vægge skal synes og godkendes af tilsynet, inden 

tildækning/tilstøbning. 

Pumpeledning mellem nybygningen og bygning 7 udføres som øvrige ledninger i 

nybygningen i PE samlet med el-svejsemuffer. 

Bygning 7 

Anvendes MA-rør som VVS nr. 15 0632 – 150853 

der samles med Jet koblinger VVS nr. 15 0685. 

ved overgang MA-rør til afløb fra vaske anvendes reduktionsnipler VVS nr. 15 0783. 

18.2.03 Expansionsmuffe, styr og fixpunkter. 

Ekspansionsmuffe skal være som Geberit VVS nr. 18 4101.310, der monteres de på 

tegningerne viste fixpunkter med ekspansion i krybekælderen. I forbindelse med 

ekspansionsmufferne monteres fixpunkter i henhold til fabrikantens forskrifter. 

18.2.04 Rensestykker 

18.2.05 Bæringer 

Skal være som Geberit VVS nr. 184112.310 

Afløbsledninger i krybekælder ophænges under dæk, med rør ophængningssystem 

som fabrikat Flamco type BSA VVS nr. 01 8542.xxx med m 8 mm gevindstænger 

18.2.06 Afløbskoblinger 

18.2.07 Gulvafløb 

Maksimal bæringsafstand er 10 x diameter på afløbsledningen. 

Anvendes generelt hvor afløb føres ind i væg. 

Koblinger som ved overgang fra vandlås under vaske til indføring i væg skal være som 

fabrikat Karfa GV-afløbskobling for gipsvægge VVS nr. 75 0356.050 

I teknikrum på 3 niveau skal være medvandret afgang skal være BLÜCHER (50mm) 

VVS nr. 15 3585.316. 

Gulvafløb i snefangsrum med lodret afgang skal være BLÜCHER (50mm) VVS nr. 15 

3333.112.






Gulvafløb ved spildevandsbeholder levers sommen med spildevandsbeholder. 

18.2.08 Afløb fra køkkenvask i klasseværelse 

Skal være vandlås i PP som VVS nr. 188941.050 

Der medleveres nødvendig overgang til afløbsledning 

18.2.09 Vacuumventil 

18.2.10 Lugtlås 

skal være fabrikat DURGO VVS nr. 173914.050. 

Ved kondensafløb fra ventilationsanlæg samt ved overløb fra sikkerhedsventil ved 

lukket varmefladekreds udføres med fabrikat Wavin type Hepvo VVS nr. 

186650.032 

med lige overgang VVS nr. 186652.032. 

ved overgang fra overløb fra sikkerhedsventil påmonteres 10 cm langt PE-rør indføring 

af overløb. 

18.2.11 Kondensaføb fra ventilationsanlæg 

Udføres som angivet i tegningsmaterialet med PE Ø50 plastrør, der tilsluttes lugtlås. 

18.2.12 spildevandsbeholder med dykpumpe for gråt spildevand 

Skal være som fabrikat Grundfos type Liftaway B 40-1 med KP 250-A1 pumpe med 

niveauafbryder 1x230V, 0,35 kW, Produkt nr. 96003974 +012H2600. Pumpen tilsluttes 

til pumpeledningen med omløber for hurtig udskiftning af pumpen ved fejl. Der 

medleveres ekstra pumpe. Som tilbehør medleveres niveauafbryder produkt nr. 96 01 

10 44 for aktivering af magnetventiler på brugsvandsforsyning. 

18.2.13 Taghætte for faldstammeudluftning over tag 

udføres af zinkplade, der foroven føres 50 mm ned i faldstammen og forneden forsynes 

med krave til inddækning i tagniveau og med den aktuelle taghældning. Inddækningen 

skal være lakeres sort. 


18.3.01 Ledningsarbejde generelt 

Det skal sikres, at rørene ikke beskadiges ved transport og håndtering. 

Defekter kan medføre senere utætheder. 

Aflægning skal ske på jævnt underlæg, så røret har størst mulig understøtningsflade. 

Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør. 

18.3.02 Liggende dele 

af afløbsledningerne placeres som angivet på tegningerne og med det forlangte fald. 

Hvor der ikke er angivet noget fald påses det, at faldet er min. 20 ‰.




18.3.03 Placering 



Ledningsføringer til sanitetsgenstande m.v. placeres som angivet på tegningerne og 

med vandrette muffer og skåle. 

18.3.04 Afkortning og samling af afløbsrør 


skal udføres i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisning og de tilhørende VAgodkendelser. 

Det skal bemærkes, at formstykker ikke må afkortes. 

Hovedafløbsledning og sidegrene ophænges med max. 1,5 m mellem bæringerne. I 

øvrigt i henhold til rørfabrikantens anvisninger. 

Der skal ved alle retningsændringer anbringes bæring, dette gælder ved både 

vandrette og lodrette retningsændringer. 

18.3.06 Udluftning af afløbssystem 

Der udføres udluftning for afløbssystemet som vist på tegninger. 

18.3.07 Tæthedsprøve 

18.3.08 Renholdelse 

Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialer og ledninger prøvet for ydre og indre 

tryk, samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne. 

Når en ledningsstrækning er færdigmonteret, fyldes rørene op med vand til overkant af 

dæk, idet samleledningen afproppes. 

Eventuelle utætheder udbedres, og der foretages fornyet tæthedsprøve. Nævnte cyklus 

fortsættes, til der er opnået fuldstændig tæthed. Det er en forudsætning for prøvens 

godkendelse, at afløbssystemet er fuldt færdigmonteret med alle opstropninger. 

Tæthedsprøvninger skal overværes af tilsynet. 

Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets gang, og ved 

arbejdets aflevering skal hele systemet udskylles og renses for fremmedlegemer af 

enhver art. 

Under arbejdets gang fjernes alle riste fra gulvafløb, og disse holdes midlertidigt 

lukkede. Ristene skal ved afleveringen være fuldstændig rene. 

Til afpropning skal anvendes plastpropper eller lignende. Isoleringsmateriale må under 

ingen omstændigheder anvendes.




19 KOLDT- OG VARMTVANDSINSTALLATION SAMT SANITET 






Koldt- og varmtvandsinstallationer samt sanitet 

alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder, omfattende samtlige 

leverancer og ydelser for sanitetsgenstande med tilhørende brugsvands installationer i 

forbindelse nybygning med klasseværelser i forbindelse med renovering af AMS. 

I hovedtræk omfatter arbejdet: 

� Etablering af alle brugsvandsinstallationer og sanitetsgenstande i forbindelse 

med nybygningen. 

� Fremføring af brugsvandsforsyning til nybygning fra tilslutning i kedelcentral 

� Tilslutning til eksisterende brugsvandsinstallation i fyrrum. 

� Etablering af nye toiletrum i bygning 7, niveau 1, mellem modullinje 0-2. 


fuldt driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder. 



19.1.04 Hulafsætninger 

� Nærværende SA med tilhørende tegninger. 

� Dansk Ingeniørforenings "Norm for vandinstallationer". DS 439 2. udgave 1989. 

� SBI-anvisning 165, vandinstallationer. 

Det henhører under et andet fagområde at afsætte og udføre de på betontegningerne 

viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt rørmontage. 

Ved rørgennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og 

udsparinger henhører det under nærværende fagområde at opmærke og bore huller for 

gennemføring af rør. 

I udsparinger i betonkonstruktioner skal der påregnes overklipning og bøjning af 

gennemgående jern i det omfang, de gennemgående rør m.v. nødvendiggør dette. Af 

hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut 

nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v.






Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for 

fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVSkomponenter. 

Alle gennemføringer med pex-rør i hul betondæk der gennembryder brandsektions 

adskillelser skal brandsikres med brandpasta eller tilsvarende på begge sider af dækgennemføringen. 

Ved gennemføring i massivt betondæk med tykkelse over 150 mm kan op til 6 stk. Ø 32 

mm plastrør med individuelle borede huller i betonnem udføres uden brandsikring men 

skal dog fuges så gennemføringen er lufttætte. 

Alle gennemføringer med pex-rør i brandbeskyttende vægge ved stålkonstruktioner 

skal brandsikres med brandpasta eller tilsvarende i gennemføringen. 

Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge. 

Efterreparationer ved disse rørgennemføringer udføres under andet fagafsnit. 



19.2.02 Kobberrør 

VVS = Rørforeningens kataloger. 

Anvendes til hovedforsyningsledning for brugsvand fra kedelcentral i bygning 7 i 

krybekælder på nybygningen frem til stigrør i krybekælder samt alle rørinstallationer i 

forbindelse med etablering af nye toiletrum i bygning 7 niveau 1. 

19.2.03 Loddefittings 

19.2.04 Loddemetal 

skal være hårde sømløse kobberrør VVS nr. 040102. 

Skal være trukne fittings som fabrikat Bänninger. 

skal være sølvholdigt VVS nr. 04 3212.000 

med tilhørende flusmiddel VVS nr. 04 3219.000 

19.2.05 Pex rør i rør system 

Anvendes generelt som koblingsledninger mellem fordelingssystemet og de enkelt 

tapsteder med føring i vægge og gulve. Pex rør i rør system skal være som fabrikat 

Wirsbro med tomrør, Pex-medierør og vinkelkoblinger: 

PEX-rør 15 mm indlagt i tomrør skal være VVS nr. 08 7220.115 

Dobbelt koblingsdåse model II skal være VVS nr. 08 7269.115 

Der skal anvendes tætningsmanchet (gipsvægge) VVS nr. 08 7279.190




19.2.06 Pakgarn 

19.2.07 Paksalve 



I gulve anvendes bukkefix for tomrør VVS nr. 08 7251.125 

Bukkefix for pexrør 15 mm VVS nr. 08 7251.115 

Overgang fra koblingsdåse til armatur anvendes 

forkromet tilgangsstykke med afspærring VVS nr. 72 8627.104 

Vægrosetter VVS nr. 72 8906.004 

Overgangsnipler til kobberrør som VVS nr. 04 5160.xxx 

for gevindsamlinger skal være prima heglet hør. 

for gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK. 

19.2.08 Særlige fittings 

af rødgods eller messing, der anvendes ved overgang fra kobberrør til ventiler m.v., 

skal være som fabrikat Bänninger. 

19.2.09 Bøsninger og rosetter 

19.2.10 Rørbærere 

Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 015503 med 

tilhørende dækkappe. 

Hvor rør passerer loftsflader samt skabssider og væg til installationsskakt, benyttes der 

rosetter VVS nr. 01 5233. 

Ved etageadskillelser anvendes KARFA præisoleret-bøsningssæt som 

VVS nr. 01 5484.1xx. 

Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish HM. 

Der anvendes fællesbæring med øvrige installationer fabrikat FLAMCO 

rørophængningssystem type BSA til ophængning i hovedføringsveje under dæk i 

krybekælder. 

Montage skinnerne til fastgørelses af rørbærerne fastgøres under betondæk med 

gevindstænger gennem dækket op i betonen. 

Hvor rør føres uisolerede og synlige på vægge samt i skabe anvendes rørbærere af 

rødgods 

VVS nr. 04 2835. 

Steder hvor rør føres skjult i vægge må der anvendes rørbærere af 

Plast VVS nr. 04 2830. 

For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes 

rørbærere VVS nr. 01 6534 

med forlængerstykker VVS nr. 01 6535 

og plastindlæg af PE VVS nr. 01 6578. 

Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”.




19.2.11 Ventiler og haner m.m. 

19.2.12 Bundaftap 

Der anvendes overalt ventiler for tryktrin 10. 



Hvor intet andet er opgivet er armaturet i dimension som ledningen. 

Skal være VVS nr. 40 7101.004 

med slutmuffe og kæde VVS nr. 40 7139.904 

19.2.13 Kontraventiler 

Skal være VVS nr. 43 0331 

i dimension svarende til rør ventilen indbygges i. 

19.2.14 Afspærringsventiler 

19.2.15 Brandskab 

skal være VVS nr. 418012 

i dimension svarende til rør ventilen indbygges i. 

Type 1: 

skal være fabrikat NOHA type 3A (790 x 790 x 135 mm indbygningsskab i farven hvid) 

med 25 m ¾” slange og automatventil VVS nr. 39 9246.286 

19.2.16 Termostatisk cirkulationsventil 

Skal være fabrikat TA, type TA-THERM VVS nr. 406881.004 

Indstilles til 45ºC 

19.2.17 Armaturer 

19.2.18 Sanitet 

Blandingsbatterier, aftapningshaner og lignende skal være i forkromet udførelse og 

have forkromningen i et tæt og ensartet lag uden blærer og afskalninger. 

Håndvaske, blandingsbatterier etc. er angivet i sanitetsfortegnelsen. Alle 

sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og de 

skal ved afleveringen være rensede for både snavs og påklistret papir. 

Klasseværelser med køkkenvask i nybygning 

Køkkenvask leveres og monteres under andet fagafsnit. 

Væg monteret blandingsbatteri Damixa Objekt VVS nr. 72 5802.604 

Flowfix vandbegrænser 9 l/min VVS nr. 72 9133.304 

Universalforskrueninger VVS nr. 72 

8625.004 

Udløbstud VVS nr. 72 8000.620 

4 stk. Kroge VVS nr. 77 5346.100 

1 stk. Papirdispenser VVS nr. 77 6241.500






1 stk. Sæbedispenser VVS nr. 77 4638.500 

Nye toiletrum på niveau 1 i bygning 7 mellem modullinie 0 og 2 

Handicap Toilet rum nr. 212f 

Blandingsbatteri ved håndvask PRESSALIT care RT622 VVS nr. 71 9003.104 

Håndvask IFÖ hospitalsvask 50 cm 2750 VVS nr. 63 6481.130 

Bundventil med prop 1 1 /4” VVS nr. 74 7001.010 

Indbygningsvandlåsvandlås VVS nr. 75 0406.049 

Kloset IFÖ SIGN toilet 6872, universallås høj model VVS nr. 60 5013.200 

Toilettilslutning VVS nr. 61 7844.016 

Tilslutningsslange VVS nr. 74 4772.030 

Spejl (495x650) VVS nr. 77 1553.xxx 

Toiletstøtter PRESSALIT model nr.:R3146 VVS nr. 61 5819.000 

Håndklædekroge ALTERNA(1 stk) VVS nr. 79 6000.211 

Spejlholder VVS nr. 77 1806.400 

Reserve toiletpapirholder DAMIXA VVS nr. 77 6551.100 

Madame-stativ, alu, klar til vægmontage (1 stk) vare nr. 46692010 

Sæbedispensor ALTERNA VVS nr. 79 6020.100 

Toilet rum nr. 212a-e + 212h-g 

Blandingsbatteri ved håndvask HANSGROHE FOCUS E2 VVS nr. 70 2122.004 

Håndvask Keramag by IFÖ 4U, 36 cm. 7902 VVS nr. 62 3040.000 

Bundventil med prop 11/4” VVS nr. 74 7001.010 

Pungvandlås VVS nr. 75 0001.052 

Vinkelløbende afløbsrør VVS nr. 75 0233.011 

Roset VVS nr. 75 0349.040 

Kloset IFÖ CERA toilet 3800 VVS nr. 60 4000.000 

Toilettilslutning VVS nr. 61 7844.016 

Tilslutningsslange VVS nr. 74 4772.030 

Toiletsæde IFÖ CERA hårdt sæde, hvid VVS nr. 61 4509.000 

Spejl (495x650) 1 stk. pr. håndvask VVS nr. 77 1553.xxx 

Spejlholder et sæt pr. spejl VVS nr. 771806.400 

Toliletpapirholder ALTERNA 1 stk. pr. kloset VVS nr. 79 6000.109






Håndklædekroger ALTERNA 2 stk. pr. håndvask VVS nr. 79 6000.211 

Reserve toiletpapirholder DAMIXA 1 stk. pr. kloset VVS nr. 77 6551.100 

Madame-stativ, alu, klar til vægmontage (i alt 4 stk.) vare nr. 46692010 

Sæbedispensor ALTERNA 1 stk. pr. håndvask VVS nr. 79 6020.100 

Rengørings rum nr.212i 

Udslagsvask INTRA GUB1 VVS nr. 69 2874.100 

S-vandlås VVS nr. 18 8852.000 

Håndklædekroger ALTERNA VVS nr. 79 6000.211 

Sæbedispensor ALTERNA VVS nr. 79 6020.100 

Blandingsbatteri væghæng DAMIXA VVS nr. 72 7041.634 

Toilet rum 36 og 37, bygning 7, niveau 0 

All sanitet genanvendes 


19.3.01 Arbejdets kvalitet 

Alt rør- og sanitetsmontage skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. 

Rørplacering: 

19.3.02 Rosetter 


Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje overensstemmelse 

med tegningerne. 

Før trækning af rør påbegyndes, kræves at entreprenøren gennem skitser (evt. 

optegning på de relevante vægge/lofter) redegør for, hvorledes han havde tænkt sig at 

føre rørene, og at byggeledelsens accept herfor indhentes. 

Der skal herved tages hensyn til placering af øvrige rør og installationsgenstande. 

Der skal desuden tages hensyn til, at rør sikres mulighed for ekspansion ved 

længdeudvidelse der sker ved opvarmning. 

Rosetflangerne fastklæbes på de pågældende anlægsflader. 

Alle kobberrør ophænges med max. afstand 1,5 m. 

19.3.04 Samling af kobberrør med loddefittings 

Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning. 

Efter afskæring skal alle grater såvel udv. som indv. fjernes.






For at opnå den bedst mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den 

nødv. tolerance er 0,1 - 0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe. 

Der benyttes kalibreringsværktøj VVS nr. 043110. Ligeledes skal rørenden være 

absolut cirkulær. Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld. 

Der må ikke anvendes smergellærred. 

Alle retningsændringer på synlige rør udføres med loddefittings/bøjninger og vinkler. 

19.3.05 Særlige fittings 

Ved overgang fra rør til ventiler anvendes overgangsnipler fabrikat 

BÄNNINGER. 

19.3.06 Rør i vægge 

For at undgå at rørene slår mod indvendige side af væggene når der tappes, omvikles 

rørene med rockwoolmåtte i ca. 20cm længde pr. 100 cm. 

Den udvendige diameter efter omviklingen med måtten skal være så stor, at rør med 

måtten fastklemmes imellem gipspladerne. Måtten fastgøres til rørene ved omvikling 

med ståltråd. 

I gipsvægge må kun udføres samlinger mellem rør og armatur, dvs. der må ikke 

udføres længdesamlinger, afgreninger m.v. 

19.3.07 Alle ventiler, aftapningshaner m.v. 

Etage gennemføring i betondæk skal udføres ved boring af hul for hvert enkelt rør og 

med en huldiameter på maks Ø40 mm og en min centerafstand på 100 mm. Mellem hul 

or rør skal der fuges på begge sider af gennemføringen således at gennemføringen er 

lufttæt 

19.3.08 Alle ventiler, aftapningshaner m.v. 

Skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug heraf og med plads for fuld 

betjeningsmanøvre. 

19.3.09 Gennemskyldning 

19.3.10 Underlag 

Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer med min. 60°C varmt 

vand. 

For vægmontering af sanitetsgenstande m.v. leveres og montres af anden entreprenør. 

19.3.11 Sanitetsvarer, generelt 

Sanitetsvarerne skal opsættes på forsvarlig og håndværksmæssig korrekt måde, idet 

der drages omsorg for, at disse overalt sikres solid ophængning og understøtning. 

19.3.12 Badeværelsestilbehør 

Toiletpapirholder og kroge m.v. monteres i h.t. arkitekttegninger og tilsynets 

anvisninger.




19.3.13 Armaturer 

19.3.14 Prøvning 

Må ikke bære mærker af det anvendte værktøj. 



Før isolering af rør og samling af kappen på præisolerede rør skal der foretages 

trykprøvning. Når installationen er færdigmonteret og vandpåfyldning skal ledningen 

udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så lang tid, at vandtemperaturen under 

prøvningen kan regnes konstant. 

Prøvetryk skal være 10 bar. 

Trykket skal uden pumpning forblive konstant i 15 min., men under alle 

omstændigheder i så lang tid, at alle samlinger kan inspiceres. Hvis trykket ikke holder, 

eller der på anden måde konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og 

trykprøven gentages. 

Trykprøvningen må om fornødent foretages etapevis.




19.3.15 Indregulering 

19.3.16 Aflevering 



Det færdigisolerede varmtvandsanlæg indreguleres som angivet i tegningsmaterialet 

således, at temperaturen ved det yderste tapsted ikke er mere end 5 o C under 

temperaturen i varmtvandsbeholderen, når der ikke tappes på anlægget. 

Inden afleveringen kontrollerer entreprenøren, at denne temperatur er tilstede ved 

yderste tappested. 

Der skal til afleveringen af anlægget leveres revideret tegninger ”as build” 

De fuldt færdig og idriftværende anlæg skal demonsteres for bygherren eller dennes 

repræsentant.




20 VARMEANLÆG 






Varmeanlæg 

alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder, for etablering af 

varmeanlæg i nybygning med klasseværelser i forbindelse med renovering af AMS. 

I hoved træk omfatter arbejdet: 

� Etablering af hovedforsyningsledninger. 

� Etablering af radiatoranlæg. 

� Etablering af varmeforsyning til ventilationsanlæg 1 og 2 

� Etablering af gulvvarme. 

� Renovering af eksisterende blandeanlæg til forsyning af nybygningen. 

� Demontering af varmeforsyning til bygning 4 og 6 i bygning 7 så der er 

forberedt for tilslutning af varmeforsyning for Nybygningen. 

� Demontering af 2 radiatorer med tilhørende varmerør i modullinie 0 mellem 

modullinie A og E således at der er forberedt for etablering af toiletter. 

� Indregulering 





Nærværende SA med tilhørende tegninger. 

� DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, 

marts 1986. 

� DS 469 ”Varmeanlæg med vand som varmebærende medium” af 1991 med 

tilhørende tillæg 1 af 2002 og tillæg 2 af 2007. 

� Dansk Ingeniørforenings ”Almindelige betingelser for udførelse af 

varmeanlæg”, 2. udgave, marts 1976 med undtagelse af afsnit 1, ”Generelle 

bestemmelser”. 

� Grønlands Arbejdstilsyns forskrifter ”ufyrede varmtvandsanlæg”, forskrift nr. 

58, 2. udgave 1975. 

� Dansk Ingeniørforenings norm for ”Norm for trykbærende anlæg”, DS 458, 

NP-184.




20.1.04 Huller 


Varmeanlæg 


viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt rørmontage. 

Ved rørgennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og 

udsparinger henhører det under nærværende fagområde at opmærke og bore huller for 

gennemføring af rør. 


gennemgående jern i det omfang, de gennemgående rør m.v. nødvendiggør dette. Af 

hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut 

nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v. 

Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for 

fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVS-komponenter. 

Alle gennemføringer med pex-rør i hul betondæk der gennembryder brandsektions 

adskillelser skal brandsikres med brandpasta eller tilsvarende på begge sider af dækgennemføringen. 

Ved gennemføring i massivt betondæk tykkere end eller lig 150 mm kan op til 6 stk. Ø 

32 mm plastrør med individuelle borede huller i betonnen udføres uden brandsikring 

men skal dog fuges så gennemføringen er lufttætte. 

Alle gennemføringer med pex-rør i brandbeskyttende vægge ved stålkonstruktioner skal 

brandsikres med brandpasta eller tilsvarende i gennemføringen. 

Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge. 

Efterreparationer ved disse rørgennemføringer udføres under andet fagafsnit. 

20.1.05 Varmeanlæggets opbygning 

Nybygningen forsynes med varme fra eksisterende kedelcentral i bygning 7. 

Kedelcentralen har afbrydelig fjernvarme og nybygninger er dimensioneres for 

tf 90 ºC - tr 60 ºC. 

Nybygning tilsluttes eksisterende forsyningsledninger til bygning 2, 4, 5 og 6 der fjernes 

for at gøre plads til nybygningen. 

Hovedforsyningen fremføres fra kedelcentralen under loft i toiletrum via skakt til 

krybekælderen under nybygningen. Varmeforsyningen fordeles ud til fordelings 

arrangementerne for radiatorer og gulvvarme på etagerne og varmeflader i 

ventilationsanlæggene via rør ophængt under dæk i krybekælderen til stigstrenge der 

føres op gennem etagerne. 

Eksisterende blandeanlæg for radiatorer der forsyner nybygningen med varme forsynes 

med ny lavenergi cirkulationspumpe, ny vejrkompenseringsanlæg med tilhørende





Varmeanlæg 

motorventil der regulerer fremløbstemperaturen i afhængighed af ude temperaturen 

som følger. 

Fremløbstemperatur 35 ºC ved 20 ºC ude 

Fremløbstemperatur 90 ºC ved -30 ºC ude 

Beregningsforudsætning af varmeforbruget er baseret på følgende temperaturer: 

Udetemperatur -30 ºC (dimensionerende udetemperatur) 

Kontorer +20 ºC 

Undervisningslokaler +20 ºC 

Fællesrum +20 ºC 

Trapperum +18ºC 

Det dimensionerende varmebehov til opvarmning er fordelt som følger: 

Transmissionstab 35 KW (Vf-Vr 90 – 60 o C) 

Ventilationsanlæg 1 45 KW (Vf-Vr 90 – 40 o C) 

Ventilationsanlæg 2 30 KW (Vf-Vr 90 – 40 o C) 

Varmebehov i alt 110 KW 

Bygningen opvarmes primært via radiatoranlægget men suppleres af gulvvarme og 

ventilationsanlægget. 

Radiatoranlægget reguleres efter rumtemperaturen via termostatiske radiatorventiler 

med forinstillinger på de enkelte radiatorer. 

Gulvvarme styres via returløbstermostat i fordelerarrangement 

Der etableres 2 fordelerarrangementer på hver af niveauerne 0 og 1 samt 1 fordeler 

arrangementer på niveau 2. Varmen fordeles ud fra fordelerarrangementerne til 

radiatorer og gulvvarme via PEX-rør i rør i gulv. 

Varmeanlægget forsyner endvidere 2 frostsikret shuntkredse til ventilationsvarmeflader i 

anlæg 1 og 2. Shuntkredsene er frostsikret til – 30 o C. 



20.2.02 Rør 

VVS nr. = Rørforeningens kataloger. 

Hovedforsyningsrør fra tilslutning på eksisterende varmerør i bygning 7 og frem til og 

med krybekælderen i nybygning samt varmeforsyning til ventilationsanlæggene i 

nybygning skal være middelsvære, sømløse sorte gevindrør som VVS nr. 02 1001. 

Rør mindre en DN 50 samles med gevindsamlinger. Stålrør større end eller lig DN 50 

samles med svejsninger.




20.2.03 Pex rør i rør system til radiatorer og konvektorer 


Varmeanlæg 

Alle radiatorstikledninger udføres som Wirsbo dimension 15 mm i 25 mm tomrør VVS 

nr. 087232.115 hvor stikledningen er mere end 4 meter lang anvendes Pex rør i rør med 

isolering som VVS nr. 087233.115. 

20.2.04 Pex rør i rør til forsyning af fordelerskabe 

Forsyningsrør mellem hovedforsyning i krybekælderen og fordelerskabene på niveau 0 

og 1 udføres med PEX-rør i rør som type Wirsbo Eval, med isolering VVS nr. 08 

7233.122. 

20.2.05 Opføring med PEX-rør til radiatorer og konvektorer 

Ved opføring til radiatorerne anvende bukkefix VVS nr. 08 7255.125 

med afstandsklodser for cc 50 mm som VVS nr.08 7255.105 

Ved overgang fra rør i rør til radiatorer anvendes 

radiatoropføring med stålrør og roset VVS nr. 08 7255.135. 

Der skal monteres O-ring på PEX-røret og ned i tomrøret der afsluttes med 

kombinationskobling, der fastlåser PEX-røret og fastholder rosetten. 

Ved overgang fordelerrørsskab/tomrør anvendes muffer VVS nr. 04 6278.181 

Gennemføring skal lukkes med brandskum, brandpasta, brandtape eller tilsvarende 

således at gennemføringen bevare sin brandtekniske klassifikation. 

20.2.06 Fordelerarrangement for radiator og gulvvarme 

Skal være fabrikat Uponor type modulunit. 

Modulunitterne skal indeholdende fordelerarrangement for varme til radiatorer og 

gulvvarme. 

Antal af tilslutninger for radiatorer og gulvarme fremgår af plantegninger. 

Fordelerarrangementet skal være forsynet med det nødvendige antal fordelerrør, 

ophængningssæt, ventiler og overgange til forsyning af de på plantegninger viste 

tapsteder. Radiatortilslutninger skal være med afspærringsventil på frem og retur og 

gulvvarme skal være med afspærring på fremløb og termostatisk returløbsventil på 

returen. 

20.2.07 Gulvvarmeslanger 

Uisolerede rør i betongulv skal være som 

Wirsbo-pePEX 20x2 mm VVS nr. 08 7217.xxx 

Hvor rør er foreskrevet lagt isolerede mellem fordelerarrangementet og gulvet med 

gulvarme anvendes isoleret rør 

Indlagt i Wirsbo-EVAL 22/34 mm isolerede rør VVS nr. 08 7233.xxx 

Montagebånd med rørholder VVS nr. 33 9654.016




20.2.08 Fittings 


Varmeanlæg 

Til gevindrør anvendes blødstøbte sorte +GF+ eller +SA+ randfittings med strøm. På 

radiatorstik dog uden strøm. 

På kobberrør skal være trukne fittings som Bänninger. 

20.2.09 Svejsetilsatsmaterialet 

20.2.10 Loddemetal. 

20.2.11 Pakgarn 

20.2.12 Paksalve 

skal afpasses efter grundmaterialet og opfylde kravene i DS 317 og 318. 

skal være sølvholdigt VVS nr. 04 3212.000 

med tilhørende flusmiddel. VVS nr. 04 3219.000 

Skal være prima heglet hør. 

Til varmeanlæg skal være UNIPAK 

20.2.13 Bøsninger og rosetter 

20.2.14 Rørbærere 

Hvor rør passerer vægge anvendes "Karfa rosetbøsning som VVS nr. 01 5503 med 

tilhørende dækkappe. 

Hvor rør passerer loftsflader samt skabssider og væg til installationsskakt, benyttes der 

rosetter VVS nr. 01 5233. 

Ved etageadskillelser anvendes KARFA præisoleret-bøsningssæt som 

VVS nr. 015484.1xx., 

Omkring bøsninger tætnes der med fugemasse, fabrikat SIKA, type Sikafinish HM. 

Der anvendes fællesbæring i hovedføringsveje i krybekælder som fabrikat FLAMCO 

rørophængningssystem type BSA.Montageskinnerne ophænges under isoleringen og 

fastgjort i betondækket med M10 gevindstænger. 

Øvrige steder hvor rør føres uisolerede og synlige på vægge anvendes rørbærere af 

rødgods VVS nr. 04 2835. 

Hvor rør føres skjult i vægge anvendes rørbærere af 

Plast VVS nr. 04 2830. 

For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes 

rørbærere VVS nr. 01 6534 

med forlængerstykker VVS nr. 01 6535 

og plastindlæg af PE VVS nr. 01 6578. 

Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”. 

20.2.15 Ventiler og haner m.m. 

Hvor intet andet er anført, skal disse være i dimension som de tilstødende ledninger.




20.2.16 Afspærringsventiler 


Varmeanlæg 

Skal til isolerede rør være kuglehaner VVS nr. 41 8012 

skal til uisolerede rør være kuglehaner VVS nr. 41 8011 

i dimension som den pågældende ledning. 

20.2.17 Returløbstermostat 

Skal være som en Danfoss returløbsventil Type FJVR 15 VVS nr. 40 3511.004 

20.2.18 Radiatorer og konvektorer 

Alle radiatorer og konvektorer er om fabrikat RIOpanel, type og størrelse fremgår af 

plantegninger. 

Alle radiatorer skal være med indbygningsventiler type RIOpanel ventil 

DS-50 med ventilindsats Danfoss RA-N, luftskrue og anboring for aftap. Alle radiator 

leveres med ½” anboringer. 

Alle radiatorer leveres færdig malet fra fabrik. 

Radiatorerne leveres med specielt vægbeslag med bredde 68 mm og en væg afstand 

på 30 mm. Beslaget skal sikre at radiatoren ikke kan bevæges fra side til side. Leveres 

med passende afstandsholdere, justerbare i ABS plast. (RIO Tegn.nr.051-532-001) 

20.2.19 Følerelement til radiatorventiler 

Skal være Danfoss type 2920-22 Institutionselement VVS nr. 40 3225.180. 

Alle ventiler forsynes med begrænserpinde til indstilling 3 VVS nr. 40 3229.037 

20.2.20 Radiatoraftapnings ventil 

Aftapningsventil på radiator som VVS nr. 40 5623.304. 

20.2.21 Radiatorforskruninger 

20.2.22 Luftskruer 

Skal være som VVS nr. 40 5200/40 5201 

Skal være som VVS nr. 40 5501 

20.2.23 Automatiske luftudladere 

Skal være som VVS nr. 44 7023.003 

20.2.24 Strengreguleringsventil 

20.2.25 Bundhane 

Skal være fabrikat TA, type STAD VVS nr. 40 6965 

Dimension samt forindstilling fremgår af tegningerne. 

Skal være VVS nr. 40 7101. 

med slutmuffe VVS nr. 40 7139.




20.2.26 Snavssamler 

Skal være som VVS nr. 449110 

20.2.27 Cirkulationspumper 

P6.2 skal være fabrikat Grundfos type Alpha2 25-50. 

P6.3 skal være fabrikat Grundfos type Alpha2 15-40. 


Varmeanlæg 

P6.1 ny cirkulationspumpe for blandeanlæg til forsyning af nybygningen med varme 

samt ventilationsanlæg skal være Grundfos type UPE 40-80. 

20.2.28 Automatisk strengreguleringsventil 

Skal være automatisk strengreguleringsventil som Danfoss type ASV-PV, med 

tilhørende måle- og afspærringsventil ASV-M med indregulering af differenstryk for hver 

enkelt varmekredse 

Dimension og forindstilling fremgår af diagramtegninger for varmeanlægget. 

20.2.29 Blandeanlæg med vejrkompensering 

20.2.30 Motorventil 

20.2.31 Termometer 

Eksisterende blandeanlæg placeret i kedelcentral i bygning 7 der forsyner bygning 2, 4, 

5 og 6 skal i fremtiden forsyne nybygningen. Anlægget skal ombygges fra dobbelt shunt 

til enkeltshunt og forsynes med ny vejrkompensering. Dim. flow 3.100 l/h, ved 4,5 mvs 

Blandeanlægget bygges i henhold til tegning I 312 

Skal være som fabrikat Danfoss type ECL 200 VVS nr. 460944.200 

Med programpakke type P30 VVS nr. 460944.830 

Ny udetemperaturfølere type ESMT VVS nr. 46 0945.210 

Ny fremløbsføler ESMU af rustfri, 100 mm VVS nr. 46 0945.482 

Med tilhørende dykrørslomme type ESMB-12 og AKS 21 M VVS nr. 46 1110.292 

Motorventil 2-vejs med tilhørende motor se pkt. 20.2.30 

Cirkulationspumpe se pkt 20.2.27 

Termometre se pkt. 20.2.31 

Motorventil M6.2, M6.3, leveres sammen med ventilationsaggregat. 

Ny motorventil M6.1 til blandeanlæg for nybygning skal være som fabrikat Danfoss 

2-vejs motorventil type VM 2-32 (Kvs=10,0) VVS nr. 46 1046.010. 

Med tilhørende motor type AMV20 VVS nr. 46 0946.121. 

Skal være som VVS nr. 48 0470.004. 

20.2.32 Veksler på blandeanlæg ved ventilationsanlæg 

Skal være som fabrikat Alfa Lava, lodet veksler der som minimum kan lever: 

Anlæg 1: Effekt: 50 KW ved primær 90/50 oC og sekundær 80/40.




Anlæg 2: Effekt: 35 KW ved primær 90/50 oC og sekundær 80/40. 

Vekslere leveres med isoleret kappe. 

20.2.33 Ekspansionsbeholder for glucolkreds 


Varmeanlæg 

Ekspansionsbeholder ved glycolkreds for varmeflade til ventilationsanlæg 1 og 2 skal 

være som VVS nr.3700954.136 med fortryk 1 bar og 6 liter rumfang. 

20.2.34 Sikkerhedsventiler 

Sikkerhedsventil ved glykolkreds for varmeflade i ventilationsanlæg nr. 1 og 2 skal være 

3/4” med 2,5 bar tryk som VVS nr.371103.106. 

20.2.35 Frostsikringsvæske 

Efter gennemskyldning af de færdige anlæg, fyldes varmekredsene til ventilationsanlæg 

1 og 2 med en blanding af vand/glykol opblandet til frostsikring til - 35 ºC. 


20.3.01 Demonteringer 

20.3.02 Rør 

Der demonteres 2 eksisterende radiatorer på niveau 2 modullinie 0 se projekt for etape 

2 tegning I 353. 

Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. Rørene skal være 

lige, og alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde. 

Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse 

spåner skal fjernes 

20.3.03 Oplægning af rør 


Rørene oplægges i lige flugter, idet der tages hensyn til udluftning og aftapning. Rørene 

lægges sædvanligvis parallelt med vægge, og hvor flere rør ligger ved siden af 

hinanden ved loft, skal disse være parallelle og med centerlinie i samme plan. Der skal 

ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for isolering. 

Alle rør skal sikres fri ekspansionsmulighed. 

Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af byggeledelsen. 

Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 afstand 2 m. 

20.3.05 Gevindsamlinger 

skal anvendes til samling af alle gevindrør. Alle gevind skæres lige op i såvel retning 

som længde og dybde. 

Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse 

spåner skal fjernes.




20.3.06 Radiatorer 

20.3.07 Svejsere 

Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen. 


Varmeanlæg 

Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke 

isoleres eller er synlige. 

Ophænges i standardbæringer fastholdes til væg. 

Ovnene forbindes med metalforskruninger til ledningerne, og de skal hænges vandret 

og med fuld betjeningsfrihed for ovnventiler, luftskruer m.m. 

Radiatoren skal forsynes med låse der sikre at radiatorerne ikke kan bevæge sig 

vandret på bæringerne. 

Skal være certificerede i henhold til DS 322. 

20.3.08 Krav til svejsninger 

Rør skal være fuldt gennemsvejste. Karakter min. 3 skal ved røntgenkontrol kunne 

opnås for svejsninger på alle rør, som angivet i DS/R 325. Gennemløb må dog ikke 

overskride 1 mm i højden. 

Når elsvejsninger vælges, skal disse udføres med bundstreng, der slibes op med 

roterende slibeskive til fuldstændig, metallisk renhed. Herefter fyldes der op. 

Hvor der på et anlæg er beskæftiget mere end én svejser, skal hver enkelt svejsning 

tydeligt mærkes, så det fremgår, hvilken svejser der har udført den. Dette krav 

bortfalder, hvis hver svejser har en bestemt, klart afgrænset del af anlægget og er alene 

om at arbejde her. 

20.3.09 Kontrol med de udførte svejse arbejder 

Det påhviler entreprenøren til stadighed at føre en sådan kontrol med svejsearbejdet, at 

han kan stå inde for dets konditionsmæssige udførelse. 

20.3.10 Ventilers placering 

20.3.11 Bøsninger 

20.3.12 Unioner 

Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem 

brug heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre. 

Radiatorventiler monteres i henhold til fabrikantens forskrifter. 

Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere. 

Hvor rørledninger passerer etageadskillelser, vægge m.m., anbringes bøsninger, som 

beskrevet. Rosetter og dækskåle limes til overflade. 

Der monteres unioner ved afspærringsventiler for eventuelt senere udskiftning. 

20.3.13 Trykprøvning af centralvarmeinstallation 

Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal der trykprøves 

med 6 bar, og evt. utætheder skal pakkes om. Kedel undtages for trykprøve.




Efter prøvningen skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre 

fremmedlegemer og atter fyldes til brug. 


Varmeanlæg 

Udskylningen skal udføres systematisk på en sådan måde, at hver enkelt radiator 

gennemskylles for sig. 

I frostvejr tæthedsprøves med 1 atm luft, herunder skal alle samlinger afsæbes til 

konstatering af utætheder. 

Tæthedsprøven skal senere efterfølges af en trykprøve med vand ved det foreskrevne 

tryk. 

20.3.14 Forindstilling 

Entreprenøren foretager de på diagrammet foreskrevne forindstillinger af 

radiatortermostatventilerne og strengreguleringsventiler. 

20.3.15 Indregulering 

Udover ovennævnte forindstillinger skal entreprenøren, når anlægget er færdigt og i 

normal drift, foretage finjustering af termostatventilerne og strengreguleringsventiler. 

Indregulering af anlægget må ikke udføres, førend samtlige arbejder i bygningen er helt 

afsluttet, og håndværkerne har forladt denne. 

Med kontakttermometer aflæses frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer. 

Tallene noteres i skema. Efter sammenligning af differenstemperaturerne foretages 

finjustering, idet det anbefales ikke at justere med mere end højst een delstreng ad 

gangen. 

Efter justeringen ventes et døgn, hvorefter differenstemperaturen atter aflæses og 

yderligere justering foretages. Som endeligt resultat vil kunne godkendes afvigelser på 

ca. +/- 20 % af gennemsnittet. 

Vejrkompensatoren indstilles som angivet under afsnit 20.1.05. 

For ovennævnte indreguleringer udfærdiges der målerapport som afleveres til tilsynet. 

20.3.16 Tilslutning og varmepåsætning 

Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturstigningen ikke sker 

hurtigere end 30 °C pr. time. 

20.3.17 Frostvæske på varmeflade kredse 

Anlæggene tilsættes anti-frostvæske således, at anlægget er sikret ned til 

minus 35 ºC. 

20.3.18 Rengøring til maling 

20.3.19 Aflevering 

Ved uisolerede rør skal fjernes alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen 

af rørtænger og andet værktøj. 

Rapport over de udførte målinger på varmeanlægget skal afleveres til byggeledelsen. 

Målerapporten skal indeholde:




Endelig frem- og returtemperatur på alle varmeovne og gulvvarmekredse. 

Endelige forindstillinger af radiatorventiler. 

Endelige forindstillinger af strengreguleringsventiler. 


Varmeanlæg 

Endelige indstillinger af fremløbstemperatur i afhængighed af ude temperaturen. 

Endelig indstillinger af alle pumper. 

Endelig skal der leveres ”as built” tegninger, udført med håndtegning 

på projekttegningerne. 

De fuldt færdig og idriftsatte anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes 

repræsentant. 

Der ud over skal der levers 3 sæt drift- og vedligeholdelse manualer.




21 VENTILATIONSANLÆG 

21.1 ARBEJDETS OMFANG. 




Ventilationsanlæg 

alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder for ventilationsanlæg i 

nybygningen samt ventilationsanlæg for bygning 7. 

Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af de 


I hoved træk omfatter arbejdet levering og etablering af følgende anlæg: 

� Anlæg 1: Komfortventilation i Nybygning med klasseværelser 

� Anlæg 2: Aggregat og hovedkanaler i nybygningen for anlæg 2 til betjening 

af bygning 7. 

21.1.02 Huller til kanalgennemføringer. 


viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt kanalmontage. 

Ved gennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og 

udsparinger henhører det under nærværende fagområde at bore huller for 

gennemføring af kanalerne. Dette er gældende for huller mindre end ø125 mm. 


gennemgående jern i det omfang, de gennemgående kanal m.v. nødvendiggør dette. 

Af hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut 

nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v. 

Det påhviler ventilationsentreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for 

fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af kanaler og øvrige komponenter. 

Ventilationsentreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge, 

samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer. 

21.1.03 Indregulering, igangsætning og instruktion. 

Der skal foretages indregulering og igangsætning af anlæg 1 med demonstration for 

bygherren eller dennes repræsentant i betjening af anlægget. 

Endvidere skal der udarbejdes afleveringsrapport samt drifts- og vedligeholdelsesinstruktion 

for anlægget. 

Anlæg 2 der skal betjene bygning 7, indreguleres under etape 2. 

21.1.04 Arbejdsgrundlag. 

Næstefter nærværende SA gælder Dansk Ingeniørforenings "Norm for 

ventilationsanlæg" DS 447, 2. udg. og "Almindelige betingelser for udførelse af




automatiske reguleringssystemer" DS 430, 1. udg. samt "Brandtekniske 

foranstaltninger ved ventilationsanlæg" DS 428, udg.2. 

Tæthedskrav. 

Anlægget skal opfylde normens krav om tæthed efter tæthedsklasse B. 

Krav til maks. lydtrykniveau. 

Anlægget skal opfylde normens krav til maksimale lydtrykniveauer, tabel V2.3. 

Se pkt. SA 21.3.1. 

Tolerancer for volumenstrømme 

skal være i overensstemmelse med normens vejledning, tabel V2.5. 

21.1.05 Anlægsbeskrivelse 

Anlæg nr. 1, komfortventilation i klasseværelser 



Anlægget består af et centralt ventilationsaggregat med varmegenvinding der forsyner, 

klasseværelserne i nybygningen med komfortventilation. 

Anlægget er behovsstyret, således at ventilationen hele tiden tilpasses det aktuelle 

behov i klasseværelserne. 

Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, filtre, krydspladeveksler, varmeflade, 

ventilatorer og lyddæmpere. 

Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet. 

Anlægget opbygges efter Exhausto’s skoleventilationssystem ESV 22 eks.3 for 

”Belastningsregulerede spjæld”. 

Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 21 o C i udsugningskanalen. 

Indblæsningstemperatur begrænses dog til min. 15 o C. 

Indblæsningsventilatoren styres efter et konstant tryk i indblæsningskanalen og 

udsugningsventilatoren styres som slave af indblæsningsventilatoren. 

Zonespjældene i hver klasse styres via en CO2/temperaturføler i hvert klasseværelse. 

Indregulering af klasseværelsernes luftmængder udføres ved at indregulere 

zonespjældenes åbningsgrad til den indregulerede luftmængde. 

Luftmængder angivet på ventilationsdiagram svare til 100%. 

Alle temperatursætpunkter og reguleringer er trinløse. 

Anlægget startes og stoppes af et ugeur, men kan også betjenes manuelt fra TOUCHpaneler 

der placeres i opholdsarealerne på niveau 0, 1, og 2 således at anlægget kan 

startes og stoppes udenfor normal arbejdstid. 

Ventilationsaggregatet er placeret i teknikrum med indtag via snefangsrum og afkast 

ført over tag. 

Ud over ovenstående automatik der leveres sammen med ventilationsaggregatet er 

anlægget forsynet med et bypass spjæld mellem indtag og afkast der skal sikre, at 

krydspladeveksleren ikke iser til. Bypass-spjældet skal modulerende regulere 

mængden af afkastluft over i indtags luften i afhængighed af afkastluftens temperatur.






Styringen af afkastluftens temperaturen skal være indstillelig i et temperaturområde fra 

+5 til -5 o C. 

Ved udetemperaturer varmere end -15 o C forventes recirkulationen at være 0 % 

svarende til en retur temperatur på ca. 0 o C i afkastluften. 

Ved udetemperaturer på -30 o C forventes recirkulationen at være 35-55 % svarende til 

en temperatur på ca. -4 o C i afkastluften. 

Som udgangspunkt skal det modulerende bypass spjæld styre efter en temperatur i 

afkastluften på 0 oC således, at der med stor sikkerhed ikke forekommer is i 

krydspladeveksleren og samtidig sikre, at der ved udetemperatur på -30 oC maksimal 

bypasses 50 % af afkastluften til indtagsluften. Der kan efterfølgende når der opnås 

erfaring med anlæggets drift i en vinterperiode eksperimenters med at sænke 

sætpunktet på afkastluftens temperatur. Teoretisk er det mulig, at temperaturen i 

afkastluften sættes til -5 o C, uden at få isopbygning i krydspladeveksleren med det 

afhænger af fugtigheden i udsugningsluften. 

Anlæg nr. 2, komfortventilation i Klasseværelser og læreværelse i bygning 7 

Anlægget består af et centralt ventilationsaggregat med varmegenvinding der forsyner, 

Lærerværelse, klasseværelser med komfortventilation. 

Anlægget er behovsstyret, således at ventilationen hele tiden tilpasses det aktuelle 

behov. 

Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, filtre, krydspladeveksler, varmeflade, 

ventilatorer og lyddæmpere. 

Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet. 

Ventilationsaggregatet er placeret i teknikrum med indtag via snefangsrum og afkast 

ført over tag. 

Anlægget er som anlæg 1 forsynet med bypass på indtag og afkast der skal sikre at 

krydspladeveksleren ikke iser til. (se beskrivelse ovenfor for anlæg 1) 

Aggregat med indtage og afkast samt tilslutningskanaler til bygning 7 udføres under 

denne opgave men anlægget sættes først i drift i forbindelse med aflevering af etape 2, 

bygning 7 -12. 


21.2.01 Ventilationsaggregater 

Anlæg nr. 1, komfortventilation i nybygning (2.500-7500 m 3 /h) 

skal være som fabrikat Exhausto type VEX 170HL- FC -2-W. 

Studse placeres som angivet på diagramtegning. 

Aggregatet leveres med: 

Kassettefiltre indblæsning F5 

Kassettefiltre udsugning F5 

HCW vandvarmeflade 

MVM modulerende motorventil M6.2 (KVs=4,0)






Brandtermostat BT 40 


Lukkespjæld med springretur på indtag LSR500x60024 (M1) 

Lukkespjæld med springretur på afkast LSR500x60024 (M2) 

Lukkespjæld med springretur på bypass LSR500x24 (M3) med modulerende motor (0- 

10V styresignal) 

Montagesokkel for VEX 170 

Der medleveres ekstra 2 sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning. 

Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør: 

Display-panel EON-DISPLAY-8 

TOUCH-panel EON-TOUCH-6 

Trykføler til konstantrykregulering type PRESSURE 

Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren. 

Aggregatet leveres med standard temperaturføler i indblæsnings- og 

udsugningsstudse. 

Anlæg nr. 2, komfortventilation i Læreværelse og klasseværelser i bygning 7 

(2.000-4.800 m3/h) 

skal være som fabrikat Exhausto type VEX 160H-FC-1-W. 

Studse placeres som angivet på diagramtegning. 

Aggregatet leveres med: 

Kassettefiltre indblæsning F5 

Kassettefiltre udsugning F5 

HCW vandvarmeflade 

MVM modulerende motorventil M6.3 (Kvs=2,5) 



(M1)Lukkespjæld med springretur på indtag LS50024 

(M2)Lukkespjæld med springretur på afkast LS50024 

(M3)Lukkespjæld med springretur på bypass LS50024 med modulerende motor (0-10V 

styresignal) 

Montagesokkel for VEX 160 

Der medleveres ekstra 2 sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning. 

Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør: 

Display-panel EON-DISPLAY-8 

TOUCH-panel EON-TOUCH-6 

Trykføler til konstantryksregulering type PRESSURE 

Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren.




Aggregatet leveres med standard temperaturføler i indblæsnings- og 

udsugningsstudse. 

21.2.02 Styring for sikring mod is i krydspladeveksler 



Der skal leveres en styring til anlæg 1 og 2 der kan regulere motorspjæld M3 

modulerende 0-10 V signal efter en konstanttemperatur i afkastkanalen. Den konstante 

temperatur skal være indstillelig i styring via drejeknap eller lignende til en temperatur 

mellem +2 o C og - 5 o C. 

Styringen skal leveres med egnet temperaturføler der kan monteres og måle i 

afkastluften. 

I styringen skal det være muligt at justere anlægget hysterese, idet det må forventes at 

regulering skal være rimelig træg, da der ikke kan forekomme stor og pludselige 

ændringer i temperaturen. 

Styringen stopper og startes via signal fra Aggregatets automatik. 

21.2.03 Fleksible forbindelse 

Ventilationsaggregat forsynes med fleksibel forbindelse på til- og afgang, der er som 

fabrikat Lindab type FLEX50M. 

21.2.04 CO2/Temperaturføler til styring af zonespjæld for hver klasseværelse. 

Skal være som fabrikat Lindab Type Regula Combi med co2 føler type CO2RT. 

Placering og sammenkobling fremgår af tegningsmaterialet. 

Montering og etablering af 24 V forsyningsspænding samt trækning of 0-10V 

styrekabler mellem termostat og zonespjæld under el-arbejder. 

21.2.05 Zonespjæld på indblæsning og udsugning til klasseværelser 

Skal være fabrikat Lindab type DCT-3-SU med motor BELIMO LF24-SR med spring 

retur. Indstilling af maks. åbning bruges som indregulering. Springretur funktionen sikrer 

mod røgspredning. 

21.2.06 Indreguleringsiris 

skal være af fabrikat Lindab irisblænde, type DIRU i dimension som tilstødende kanal, 

og forindstilling som angivet på tegning. Der er i projekt ikke indtegning 

indreguleringsspjæld idet zonespjældene brug til indregulering af luftmængder. 

21.2.07 Indblæsningsarmaturer 

Anlæg 1: 

Skal være trykfordelingsboks fabrikat Lindab type VBA 2 500 100 med tilhørende rist 

Lindab type C 2 1 500 100 

21.2.08 Udsugningsarmaturer 

Anlæg 1: 

Udsugningsboksen udføres som vist på diagramtegning i 1,0 mm galvaniseret stålplade 

og lyddæmpende isoleringsplader. Udsugningsristen skal være fabrikat Lindab type C 2 

0 i dimension svarende til detaljetegning på tegning I 313.




21.2.09 Ventilationskanaler 

skal være af fabrikat Lindab. 

Cirkulære kanaler type SR, med dimensioner som angivet på tegninger. 

Rektangulære kanaler type LKR, med dimension som angivet på tegninger. 

21.2.10 Præisolerede cirkulære kanaler 

21.2.11 Samlinger 



Skal være af fabrikat Lindab type LindabIsol , SRI, med indvendige og udvendige 

dimensioner ( Ød / Ø D ) som angivet på ventilationsdiagrammet. 

Samlinger af cirkulære kanaler skal foretages med nipler af fabrikat Lindabsafe, type 

NPU, og samlinger af formstykker foretages med muffer af fabrikat Lindabsafe, type 

MF. 

På præisolerede kanaler anvendes tilsvarende type NPUI og MFI. 

Rektangulære kanaler samles med samleskinner fabrikat Lindab, type LS. 

21.2.12 Montagebøjler og bånd 

21.2.13 Lyddæmpere 

21.2.14 Endebund 

skal være som fabrikat Lindab type UV 40 og type FB 40 for cirkulære kanaler. 

For rektangulære kanaler Lindab ophængningssystem Type OS/OJ 

Cirkulære lyddæmpere: 

I teknikrum og tagrum skal være som fabrikat Lindab type SLGU. 

Rektangulære lyddæmpere: 

I teknikrum skal være som fabrikat Lindab type LNT 

Rektangulære lyddæmpere: 

Alle lyddæmper udenfor teknikrummet er rektangulære lyddæmper der skal være 

fabrikat Lindab type LRCA. 

dimensionering af lyddæmper ved aggregater og lyddæmper ved zonespjæld udføres 

af Lindab således, at de anførte lydkrav som minimum kan overholdes. 

Længder af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på 

plantegninger er kun vejledende. 

skal være af fabrikat Lindab, type EPFH, med dimension som angivet på 

ventilationsdiagrammet. 

21.2.15 Kondensafløb 

Fra ventilationsaggregatet tilsluttes lugtlås på afløbsledning som angivet i 

tegningsmaterialet.




21.2.16 Bøsninger 



Hvor kanaler passerer vægge, indlægges bøsninger af en dimension sværere plade 

end kanalerne. Bøsningerne fastholdes med pånittede ankre. 

Mellem kanal og bøsning tætnes med Rockwool fugebånd. 

Ved samtlige synlige væggennemføringer fuges med elastisk fugemasse mellem kanal 

og væg. 

21.2.17 Afkast/taggennemføring 

Anlæg 1: 

Afkast skal være lamelhætte fabrikat Lindab type VHL 630 S. 

Taggennemføring udføres med lyddæmper fabrikat Lindab type GISOLP dimension 

Ø630/800 længde 1200 mm med tilpasset taginddækning for en taghældning på 15 o 

Taggennemføring og jethætte leveres sortlakeret. 

Der medleveres løs krave der kan monteres ned over taghætten som dampspærren 

kan befæstes til og som kan fuges mellem krave og taggennemføring så der fås en tæt 

samling mellem taggennemføringen og damspærren på oversiden af trapetzpladerne. 

Se tegning I 314. 

Anlæg 2: 

Afkast skal være lamelhætte fabrikat Lindab type VHL 500 S. 

Taggennemføring udføres med lyddæmper fabrikat Lindab type GISOLP dimension 

Ø500/630 længde 1200 mm med tilpasset taginddækning for en taghældning på 15 o 

Taggennemføring og jethætte leveres sortlakeret. 

Der medleveres løs krave som for anlæg 1, men tilpasset en aktuelle taggennemføring. 

Taggennemføringerne fastgøres til undersiden af trapezpladerne med hver 4 

vinkelbeslag 75x75 udført i 2 mm galvaniseret som vist på tegning I 314. 

Indtag 

21.2.18 Termometre 

21.2.19 Mærkning 

Luftindtag foregår via snefangsrum. 

Ristene i snefangsrummet leveres under andet afsnit. 

Monteres på alle til- og afgange på ventilationsaggregatet og skal være VVS nr. 

480663.074. 

Aggregat skal mærkes tydeligt med skilte som i klar tekst oplyser om komponentnavn, 

luftmængder m.v. og hvilke lokaler aggregatet betjener. 

Mærkningen skal være af et sådant omfang, at en udenforstående let skal kunne 

orienteres om anlæggets funktion.





21.3.01 Arbejdet skal udføres 



således, at anlægget med sikkerhed kan præstere de angivne luftmængder m.v. samt 

overholde det i pkt. 21.1.4 anførte lydkriterie. Ventilatorer og kanaler skal forsynes med 

svingningsdæmpere i fornødent omfang. 

Der er følgende krav til de maksimale lydtryksniveauer fra ventilationsanlæg i: 

21.3.02 Samling af kanaler 

� Klasseværelser 30 dB LpA 

� Øvrige rum 35 dB LpA 

udføres som nævnt under materialer med nippel- eller muffesamling med pålidelige 

dobbelte gummitætninger for cirkulære kanaler samt med samleskinner for 

rektangulære kanaler. Hvor der forekommer samlinger uden gummitætninger, skal der 

tætnes med klæbende elastisk fugemasse og dækkes med selvklæbende, lufttæt tape. 

21.3.03 Lyddæmpende foranstaltninger 

21.3.04 Kanaler m.v. 

På diagrammet er angivet placering af lyddæmpere. Der må for overholdelse af de 

stillede lydkrav om nødvendigt suppleres med lydsluser ved ventilator, spjæld etc. samt 

lyddæmpning i kanaler. 

Dimensioner skal være som angivet på tegningerne. Der kan anvendes andre 

dimensioner, når tværsnitsarealet bibeholdes, såfremt det ikke er til hindring for andre 

installationer. 

21.3.05 Ophængning af kanaler 

Kanalerne ophænges pr. max. 2 meter. Der skal ved ophængningen tages fornødent 

hensyn til øvrige installationer og lette konstruktioner, herunder bæringer m.v. for 

nedhængte lofter. Kanalerne skal ophænges i lige vandrette flugter. 

Taggennemføringer skal fastgøres til profiltagplader med galv-stålbeslag. 

21.3.06 Indreguleringsspjæld 

Skal placeres således, at en korrekt indregulering kan foretages svarende til de 

krævede luftmængder. 

21.3.07 Tæthedsprøve 

skal udføres så tidligt, at det er muligt at udbedre konstaterede mangler uden at 

demontere bygningsdele. 

Der tæthedsprøves en delstrækning ad gangen; fra luftafkast til anemostat. 

Tæthedsprøve skal finde sted i overværelse af tilsynet, der tilkaldes i god tid forinden. 

Tilsynet skal udpege den strækning, som skal tæthedsprøves. 

Alt prøvemateriale skal stilles til rådighed og betjenes af nærværende entreprenør.






Vedrørende bedømmelse af målinger henvises til Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988. 

21.3.08 Aflevering af ventilationsanlæg 

Anlæggene skal afprøves og indreguleres efter færdiggørelsen, så de forlangte 

luftmængder og lydniveauer ved de betjente rum svarer til de projekterede. 

a) Luftmængder 

Indregulering af luftmængder skal foretages efter "proportionalmetoden", 

således som denne er beskrevet i Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988. 

Til brug for ovennævnte indregulering er anlægget forsynet med spjæld 

med trykudtag for henholdsvis relative og absolutte målinger. 

Disse målepunkter udføres og placeres efter retningslinier anført i nævnte 

publikation. 

b) Lydmålinger 

c) Automatik 

Entreprenøren skal dokumentere krævede lydniveauer overholdt ved 

måling udført efter stikprøvevis udvælgelse. Samtlige målinger skal om 

fornødent foretages om natten for minimering af evt. baggrundsstøj. 

Der forbeholdes ret til at kræve ændringer i anlægget på 

entreprenørens regning, såfremt ovennævnte stikprøvemålinger udviser 

uacceptable måleværdier. 

Indregulering og afprøvning af automatik udføres i henhold til 

leverandørernes beskrivelser. 

d) Afleveringsrapport og målerapport 

skal have følgende indhold: 

1. Et sæt komplette, rettede detailtegninger af anlæggene. 

Fast indstillede reguleringsspjæld skal være angivet. 

2. Et sæt projekttegninger med målte luftmængder, anlæggets kapacitet og 

lydforhold. 

3. Oversigt over indstillingsværdier på termostater, brandtermostater o.s.v. 

Der udføres kontrol af målerapporten, som angivet i SBI-rapport 63 

"Klargøring af ventilationsanlæg". 

e) Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion 

med følgende indhold for ventilationsanlæg incl. automatik: 

1. Beskrivelse af anlæg med angivelse af placering og udformning. 

2. Beskrivelse af styring med angivelse af indstillingsparametre.




3. Beskrivelse af typiske fejlmuligheder og deres afhjælpning. 



Checklister for systematisk gennemgang af anlæggene med angivelse af 

indgreb i anlæg og komponenter ved: 

a. dagligt eftersyn. 

b. ugentligt eftersyn. 

c. månedligt eftersyn. 

d. årligt eftersyn. 

5. Komponentfortegnelse med brochurer, reservedelslister og angivelse af 

forhandler. 

6. Relevante tegningsbilag. 

Drift og vedligeholdelses instruks - på dansk - skal udleveres i 4 eksemplarer 

ved aflevering af anlæggene. 

Indreguleringsrapporter leveres i 2 eksemplarer. 

KS-dokumentation leveres i 1 eksemplar.




23 ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER 




Isolering af: 

23.1.02 Isoleringskrav 


Isolering af tekniske installationer 

� Alle koldt- og varmtvandsledninger ophængt over nedhængte lofter i toiletrum 

samt i teknikrum, krybekælder og i installationsskakte. 

� Alle varmerør ophængt over nedhængte lofter i toiletrum samt i teknikrum, 

krybekælder og i installationsskakte. 

� Kondensisolering af afkast og indtagskanaler i ventilationsteknikrum. 

� Isolering af afløbsledninger i krybekælder. 

Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med: "Termisk isolering af tekniske installationer, 

2 udgave april 1995", udgivet af Grønlands Hjemmestyre. 


23.2.01 Mineraluldsmåtte type 2 

23.2.02 Lamelmåtte 

anvendes til isolering af koldtvandsledninger, afløbsledning samt kondensisolering af 

ventilationskanaler. 

23.2.03 Dampspærre 

Anvendes til isolering af varmeledninger. 

Uden på isolerede koldtvandsledninger skal være Alu-Iso kraftpapir VVS nr. 491214. 

23.2.04 Fleksible rørskåle 

23.2.05 Plastfolie 

Skal være som 24 mm rørskåle VVS. Nr. 49 8260. 

skal være lysegrå PVC-isoleringsfolie, tykkelse 0,5 mm som 

VVS nr. 49 0340.050, og lysegrå PVC-tape.




23.2.06 Svejsebøjninger 

23.2.07 Tape 

23.2.08 Lim 

23.2.09 Pap 

23.2.10 Lærred 

23.2.11 Klisterpulver 

23.2.12 Bindetråd 

23.2.13 Asfaltpap 

23.2.14 Kobbertråd 

skal være som VVS nr. 490370. 

til plastfolie skal være lysegrå PVC-tape som VVS nr. 490402.302. 

til plastfolie skal være som VVS nr. 061700.001. 

til fleksible rørskåle skal være som VVS nr. 498268 

uden på isolerede rør skal være brunt vægpap ca. 350 g/m 2 . 

skal være prima jutefri kløtzellærred af ren hør. 

er tørklister i pakker af fabrikat "Blanose" VVS nr. 490855. 

skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jern-tråd. 

skal have en vægt på ca. 600 gram pr. m 2 . 

skal være blød tråd nr. 25. 

23.1.01 Isoleringskapper 



Anvendes på ventiler med indstillinger som strengreguleringsventiler skal være som 

VVS nr. 406969. 

23.2.15 Rørmærkningstape 

skal som Flowcodes af vinyl selvklæbende farvede efter DS 134/735 som VVS nr. 

492238 til 492249.





23.3.01 Isoleringstykkelse 

a) Koldtvandsledning isoleres med 2x25 mm. 



b) Varmtbrugsvand- og brugsvandcirkulationsledninger isoleres med 2x25 mm 

c) Varmerør isoleres med 2x25 mm 

d) Kondensisolering af ventilationskanaler med 40 mm. 

e) Isolering af afløbsledninger med 40 mm. 

23.3.02 Isoleringens opbygning 

Koldtvandsledninger ikke synligt over nedhængte loft 

1. Mineraluldsmåtte 

2. Jerntråd i spiral. 

3. Dampspærre. 

4. Asfaltpap. 

5. Kobbertråd i ringe. 

Koldtvandsledninger i kedelcentral 



3. Dampspærre 

4. Pap. 

5. Lærred. 

Varmtvandsledninger og varmerør ikke synligt over nedhængt loft 

1. Lamelmåtte 


3. Asfaltpap. 


Varmtvandsledninger i ventilationsteknikrum: 

1. Lamelmåtte 


3. Pap. 

4. Lærred.




Ventilationskanaler i ventilationsteknikrum 



3. Pap 

4. Lærred. 

Varme- og brugsvands samt afløbsledninger i installationsskakt: 

1. Fleksibel rørisolering der limes 

Afløbsledninger i kælder 



3. Asfaltpap. 


23.3.03 Arbejdets påbegyndelse 



Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er tætheds- eller 

trykprøvet. 

23.3.04 Rørledningers overflade 

renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump mod hinanden 

på langs og på tværs. 

Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets midterlinie. 

23.3.05 Måtterne pålægges 

i den foreskrevne tykkelse og fastsnøres med bindetråde, hvor der maximum er en afstand 

på 8-10 cm mellem omgangene. 

Hvis der anvendes måtter i 2 lag, må der ikke forekomme gennemgående fuger. 

23.3.06 PVC-isoleringsfolie pålægges 

samles med plastnitter efter fabrikantens anvisninger. 

Samtlige samlinger limes og der påføres tape. 

PVC-isoleringsfolien skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. 

23.3.07 Svejsebøjninger 

skal udføres ved samtlige retningsændringer for isolerede ledninger der er påført PVCisoleringsfolie. 

Samlinger limes og tapes.




23.3.08 Vægpap pålægges 



Med rigeligt overlæg i både længde- og tværretning. Pappet skal danne en fast og cirkulær 

overflade. 

23.3.09 Lærredsbevikling 

Isoleringen afsluttes med lærredsbevikling pålagt spiralformet med minimum 1,5 cm 

overlæg. Lærredet skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. Efter pålægningen overstryges 

lærredet med klister, til det er helt gennemtrukket. 

23.3.10 Asfaltpap pålægges 

med rigeligt overlæg både i længde- og tværretning og skal danne en fast og cirkulær 

overflade. 

Pappet besnøres særligt omhyggeligt med tråd lagt i ringe med en indbyrdes afstand af 

max. 20 cm. Der må ikke anvendes spiralsnøring. 

23.3.11 Isoleringens afslutning 

Hvor rørisoleringen afbrydes ved væggennemføringer m.m. afbrydes denne ca. 10 mm 

herfra. Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet. 

Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige rørstrækninger. 

Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der foretages særlig tilpasning. 

Det må påses, at PVC-isoleringsfolie, pap eller lærred ikke kommer direkte i berøring 

med varme metaldele. 

23.3.12 Ventiler, målere m.v. 

Isoleres som rør, idet det påses, at isoleringen overlapper rørisoleringen med min. 50 

mm på begge sider. Dog isoleres ventiler med indstillingsskalaer med isoleringskapper, 

således at alle installationsgenstande bevarer deres fulde funktion. 

23.3.13 Efterreparationer 

også efter andre håndværkere, skal foretages i det omfang, det måtte være nødvendigt. 

23.3.14 Rørmærkning 

Der foretages rørmærkning pr. 10 m i teknikrum samt ved alle afgreninger og ventiler. 

Ved væg-/ loftgennemføringer monteres mærkning på begge sider. Pile skal overalt 

vende i strømretningen. 

Rørmærkningen udføres, efter ledningerne er færdig isolerede og evt. malet.





Isolering af tekniske installationer




26. EL-INSTALLATIONER 



Generelle bestemmelser for nedrivningsarbejder fremgår af SA afsnit 2. 



El-installationer 

Arbejdet omfatter de i nærværende beskrivelse med de tilhørende tegninger 

specificerede installationer inkl. alle for arbejdets fuldstændige færdiggørelse 

nødvendige arbejder og leverancer, kun med udeladelse af sådanne, der udtrykkeligt er 

krævet udført eller leveres af andre. 

Arbejdet omfatter endvidere afprøvning, isolationsmålinger, udførelse af 

kontrolmålinger, samt demonstration for bygherrens repræsentanter. 

Arbejdet skal omfatte den komplette færdiggørelse af installationer for lys, kraft, tavler, 

svagstrøm, og maskinelt udstyr, herunder mærkning og skiltning af tavler og 

komponenter, hvor dette kræves i stærkstrømsreglementet og fællesbestemmelser for 

Grønland, nærværende beskrivelse og tilsynets anvisninger. 

Endvidere tilslutning af alle strømforbrugende VVS komponenter, selv om disse er leveret 

under anden entreprise eller er eksisterende komponenter, levering og montering 

af belysningsarmaturer, lyskilder, kraftinstallationer, tavler, svagstrømsinstallationer, 

maskinelt udstyr samt sikringer. 


26.2.1. Materialer generelt. 

Materialer leveret af installatøren skal kunne modstå mekaniske påvirkninger og 

vibrationspåvirkninger, der må forekomme under transport og montage, såvel som de 

belastninger, der forekommer under brug af bygningen. 

El-materiel skal være type godkendte eller anført på liste over registreret materiel. Alle 

tilførte materialer skal være nye og fejlfrie. 

26.2.2. Omgivelsestemperatur. 

26.2.3. Kabler. 

Omgivelsestemperaturer uden for bygningerne i området -35° C til +20° C og inde i 

bygningerne fra -10° C op til + 40° C, afhængigt af hvad rummet bruges til. 

Alle kabler skal af hensyn til brandspredning opfylde normerne EN 50265-1 og EN 

50265-2-1, følgende kabeltyper kan anvendes, for andre typer kræves der 

dokumentation og tilsynets godkendelse: 

Kabler til almindelige lavspændingsinstallationer, 230/400V 50Hz AC parallelkredse 

skal være som NKT type NOIK/NOIKLX. 

Forgreninger på 230/400V 50Hz AC parallelkredse udføres med fast indlæg og separat 

jordklemme i dåse.






Forlængelser på 230/400V 50Hz AC parallelkredse udføres med presmuffer og 

krympesamlinger. 

Tilledninger skal være hvide, til kraftinstallationer kan de være sorte. 

Kabler til EDB/Telefon skal være som PVC fri cat.6A kabel. 

Der må ikke forekomme samlinger på kablerne. 

Kabler for antenneanlæg skal være som Telass greenline 2000 PVC fri coaxkabel som 

HFAK 75ohm. 

Der må ikke forekomme samlinger på kablerne. 

Kabler for øvrige svagstrømskabler skal være som PVC frie kabler NOPTS eller PVC 

frie PTS kabler. 

Forlængelse udføres med presmuffer og krympesamlinger. 

For brandinstallationer anvendes der PVC frie BSK/BSKJ/BSKJU kabler, der må ikke 

forekomme samlinger uden for de viste komponenter. 

26.2.4. Brandsikre lukninger af gennemføringer. 

Brandtætninger ved alle huller og gennemføringer skal løbende tætnes med materiale, 

der som minimum opnår samme brandklassifikation som den pågældende væg, loft og 

gulvkonstruktion. 

Brandsikre lukninger skal opfylde SBG-6 afsnit 527.2. 

Produktvalg og udførelsesmetode skal forelægges byggeledelsen i god tid forinden 

udførelsen. 

26.2.5. Kabelbakker. 

Kopi af entreprenørens certifikat for produktet skal indsættes i KS håndbogen. 

Kabelbakker er som fabrikat RM type 737G 50mm høje og i breder som opgivet på 

tegningerne, alle kabelbakker skal være med skillestykke. 

26.2.6. Kabelkanaler. 

26.2.7. Tavler 

Kanaler er som fabrikat Tehalit type FB perlehvid med originale låger, lågeudsnit, ende 

stykker og retningsændringer, alle i samme farve. 

Kabelkanaler der anvendes til føring af kabler til tilslutningssteder for EDB og telefonstik 

er mindste størrelse 150 x 60. 

Kanalerne indkøbes og monteres således, at der er mindst 20 % ledig plads når alle 

installationer er foretaget. 

Tavler skal være pladekapslede tavler som Cubic for gulv mod væg og med 25% ledig 

plads. 

Tavler skal overholde følgende data : 

Bestemmelser: Elektriske installationer i Grønland 

stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, og Fællesregulativet 

af 2011. 

Kaplingsklasse: Min. IP 44. 

Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg, Grønland.




26.2.8. Kraftudtag. 

Omgivelsestemperatur: Maks. +40°C. 

Tavle brede: Se kraft tegningerne. 



Dokumentation: Forsidetegning (skal godkendes af byggeledelsen før 

fabrikation). 

Forsyningsspænding: 3*400/230V og 50Hz. 

Systemjord: TT-System. 

Kortslutningsdata: Ikmin = 3kA. Ikmax = 10 kA 

Montering: På væg og gulv. 

Kabeltilgang: Top og bund. 

Opmærkning: Graveret tekst på 12mm høje plast plader i farven hvid, og 

med 4mm høje bogstaver i sort. 

Som kraftudtag benyttes CEE-stikkontakter 

CEE-stikkontakter vælges efter forbrug på den enkelte brugsgenstand. 

Der leveres stikpropper i fuldt omfang 

26.2.9. Installationer for VVS komponenter. 

Sikkerhedsafbrydere er som type ABB 3 eller 4-pol 16A. 

26.2.10. Afbrydermateriel for lys installationer 

Alt monterings materiel som ikke er beskrevet, skal for små afbrydernes vedkommende 

være LK FUGA i grå og hvide i kanal, i kælder, teknikrum og loftsrum anvendes LK 

OPUS 74 i grå. 


26.3.1. Love, regler og normer 

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, 

herunder skal fremhæves: 

1) Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 (SBG-6). 

2) Fællesregulativet af 2011 med rettelser til FBSG. 

3) Fælles bestemmelser for stærkstrømsanlæg, Grønland der er udgivet af 

Nukissiorfiit. 

4) DBI’s foreskrifter omkring ABA, ABDL, Talevarsling og brandventilation. 

5) SKARFOR’s foreskrifter omkring AIA anlæg C og sikringsniveau II. 

6) Nærværende arbejdsbeskrivelse med tilhørende tegninger. 

7) Grønlands bygningsreglement af 2006. 

8) Byggeledelsens ordre. 

Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.






Tegninger og beskrivelser supplerer hinanden således, at en anvisning har gyldighed 

selv om det kun er angivet et sted. 

Entreprenøren har pligt til at gennemgå det samlede projektmateriale, herunder specielt 

bygnings- og VVS tegninger. 

Entreprenøren har pligt til, at holde sig underrettet om arbejdets gang og skal fremme 

sit arbejde på en sådan måde, at det ikke forsinker andre entrepriser og således, 

koordinerer arbejdet med de øvrige fagentrepriser. 

26.3.2. Tegningsmateriale 

26.3.3. Autorisation 

Hvor der af entreprenøren udføres installationsarbejder, der ikke direkte er angivet på 

det udsendte tegningsmateriale eller, hvis der under arbejdets udførelse aftales 

nødvendige ændringer til projektmaterialet, skal entreprenøren fortløbende fremkomme 

med oplysninger, tegninger, skitser og lignende til tilsynet, til brug ved udarbejdelse af 

endeligt tegningsmateriale. 

En entreprise betragtes ikke som afsluttet, før rettede tegninger er indleveret til 

byggeledelsen. 

Der er i tegningerne anvendt NKT's betegnelser for kabler, bevægelige ledninger m.v. 

De på installationsplanerne anvendte symboler har den i Danske Standard og DIN angivne 

betydning. 

Installatøren skal være autoriseret af Grønlands El-myndighed til udførelse af 

installationer i Grønland. Installatøren skal føre et indgående og sagkyndigt 

mestertilsyn, ligesom det skal påses, at arbejdet bliver af god håndværksmæssig 

udførelse. 

26.3.4. Kvalitetssikring 

Der udfærdiges dokumentation for udført kvalitetssikringsarbejde, på niveau som anbefalet 

i cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder. Der afleveres en 

kvalitetsikringsbog til godkendelse hos tilsynet, senest en måned fra kontrakt. 

26.3.5. Anmeldelser m.v. 

Det påhviler installatøren at sørge for indsendelse af alle formularer, tegninger, samt tilmeldinger 

i det omfang det forlanges af Nukissiorfiit. 

26.3.6. Arbejdets tilrettelæggelse. 

Det påhviler installatøren at tilrettelægge arbejdet, ligesom denne alene har ansvaret 

for arbejdets rigtige udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget. Det skal sikres at alt 

opsat materiel fastgøres på forsvarlig måde. 

26.3.7. Demontering 

Installationer i bygning 7 der ikke skal genbruges demonteres og bortkøres. 

Elforsyning til eksisterende bygninger 4 og 6 demonteres så bygningerne er helt uden 

strøm. 

Materiale som skal genanvendes, opbevares forsvarligt under hele byggeperioden.




26.3.8. Afsætning. 

26.3.9. Installation 



Al afsætning skal udføres af installatøren i overensstemmelse med tegningerne. 

Afsætningen skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen. Opklaring 

af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt inden arbejdet påbegyndes. 

Installationen udføres som skjult kabel/rørinstallation, dog synlig installation i 

krybekælder og teknikrum. 

Ved synlig installation oplægges kablerne direkte på bygningsdele og bøjles op pr. 

kabeldiameter gange 10. 

For at sikre brandspredning skal alle kabler være uden PVC. 

Hvor PVC fri kabler ikke kan anvendes skal alle gennemføringer for disse kabler sikres i 

h. t. afsnit 26.3.10 i denne SA uanset hvilken bygningskonstruktion disse 

gennembryder. 

Kabler eller rør må ikke dækkes af isolering i mere end 35 cm længde, og føres 

således at mindst den ene side støder mod bygningsdele. 

26.3.10. Gennemføringer 

El-entreprenøren skal i samarbejde med VVS og tømre entreprenører afsætte alle de 

for deres entreprise nødvendige huller/udsparinger. Økonomiske krav for forkert afsatte 

og manglende huller/udsparinger vil derfor være bygherren uvedkommende. 

Ved entreprisens aflevering skal alle gennemføringer og huller der går igennem brandceller 

og brandsektioner tætnes med materiale der har minimum samme klassifikation 

som den pågældende væg, loft og gulv konstruktion og således leve op til SBG-6 afsnit 

527. 

Tætningsmaterialet samt metode skal godkendes af tilsynet. 

26.3.11. El-lys installationer 

26.3.11.1. Afbrydere, stikkontakter og dåser/underlag 

Afbrydere, stikkontakter og dåser/underlag skal svare til installations måde, dvs. planforsænket 

materiel i rum med skjult installation, kapslingsklasse afhængig af rummets 

kategori. 

Dåser/underlag og montage genstande skal passe til hinanden og el-installatøren 

vælger selv den dåse/underlags type, der er bedst egnet, afhængig af 

bygningskonstruktionen, hvor dåsen/underlaget skal opsættes. Hvor andet ikke er 

beskrevet skal afbryder materiel opsættes med øverste kontakt 1,1 m. o.f.g. og med en 

afstand på 2 cm fra dørgerigt. Ved synlig kabelinstallation dog lige op af dørgerigt. 

26.3.11.2. Indvendig belysning 

Der leveres og installeres faste belysningsgenstande i h. t. tegninger E-110 til E-113. 

Der udføres installation for de i tegning E-110 til E-113 viste komponenter. 

Alle belysningsarmaturer udføres med HF-forkoblinger og i rum med lys regulatorer 

skal de desuden være dæmpbare. 

I opholdslokaler med vinduer reguleres lyset som funktion af det indfalende lys.






Lys tændes automatisk ved tilstedeværelse af personer, og hvis der ikke er lys nok i 

lokalet. 

Belysningsanlæg i fælleslokaler og fælles flugtveje udføres som sikkerhedsbelysning i 

h.t. SBG-6 afsnit 804, med 3 grupper, 3 HPFI relæer og fælles tryk. 

26.3.11.3. Udvendig belysning 

Der leveres og udføres udvendig belysning i h. t. tegning E-110 til E-113. 

Det skal bemærkes at udvendige lamper er med LED lyskilder der kan tænde ned til 

-35 o C. 

26.3.11.4. Nød og panikbelysning 

Der udføres nød og panikbelysning i h.t. tegning E-111 til E-113. Ved aflevering skal 

der udføres dokumentation for, at anlægget overholder krav på 1 lux i alle flugtveje i en 

varighed på minimum 30 minutter efter strømsvigt. 

26.3.11.5. Belysning generelt 

Alle lysrørs armaturer udføres med HF-kobling, el-installatøren sørger selv for alle 

nødvendige komponenter til forsvarlig og forskriftsmæssig montering af alle armaturer. 

Lysstofrør skal være med farven 83. 

26.3.12. El-kraftinstallation 

26.3.12.1. Føringsveje. 

Der udføres kabelbakker i h. t. tegning E-110, E-120, E-121 og E-122. Kabelbakkerne 

monteres på ophængningsbeslag pr. maksimal 1,5m og føres i niveau som er angivet i 

betontegninger (udsparinger). 

Kabelbakkerne stoppes 50mm fra betonvægge. 

Der udføres installationskanaler, i h. t. tegninger E-120. 

Retningsændringer, afgreninger, samlinger på føringsvejene udføres med originale 

standardtilbehør. 

I alle kabelbakker og installationskanaler udføres der 

svagstrømsspor/deleskinner/delestykker således at stærkstrømskabler og 

svagstrømskabler holdes fuldstændig adskilt. 

Hvor kabelbakker ikke har fast mekanisk forbindelse skal de overkobles med 1G10 

mm² NOIKLX kabel. 

26.3.12.2. Hovedledninger. 

Der udføres hovedledning med 5G16mm 2 NOIKLX fra eksisterende hovedtale 

T-00 til nye undertavler (T-01, T-02 og T-03) i nybygningen. 

Kabel føres i kabelbakker og direkte på bygningsdele. 

26.3.12.3. Hovedtavle T-00 

Eksisterende afgange for bygning 4 og 6 samt en disponibel afgang bruges til 

midlertidig afgange til undertavler i nybygningen. 

26.3.12.4. Tavle T-01, T-02 og T-03.






Der leveres og installeres en nye tavler i h. t. tegning E-120, E-121 og E-122. 

Tavler bestykkes i h. t. tegning E-101, E-102 og E-103 og udføres med grupper for alle 

afgange fra tavlerne. 

Tavler udføres som en pladekapslet Cubic med 25% ledig plads. 

Tavler skal være beskyttet mod indirekte berøring og skal opmærkes i h.t. 

SBG-6. 

26.3.12.5. Ekstrabeskyttelse. 

Til sikring mod at der ved isolationsfejl kan opstå farlige berøringsspændinger på 

brugsgenstandenes steldele, skal installationerne udføres med ekstrabeskyttelse. 

Ekstrabeskyttelsen udføres med HPFI-afbrydere i henhold til stærkstrømsreglementets 

almindelige bestemmelser og Nukissiorfiit`s fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg 

i Grønland. 

26.3.12.6. Fundamentselektrode 

26.3.12.7. Jordleder 

I bunden af bygningens randfundamentet lægges og tilstøbes en 50 mm 2 blank kobberleder 

der anvendes som fundamentselektrode. Elektroden udlægges i h. t. 

plantegninger E-110, som en åben ring. Beskyttelseslederen (elektrodeledningen), 

tilsluttes midt på den åbne ring, idet omfangselektroden trækkes ud i en sløjfe. 

Opmærksomheden henledes specielt på SBG-6 kap. 54. 

Beskyttelseslederens tilslutning til elektroden foretages ved hjælp af krydsklemme. Fra 

elektroden føres beskyttelseslederen som 1G10 mm 2 NOIK til hovedjordskinne i tavle 

T-00, hvorfra der grenes ud til jordskinner i de nye tavler. 

26.3.12.8. Hovedudligningsforbindelser 

26.3.12.9. Generelt 

Eksisterende hovedudligningsforbindelser i kedelrum i bygning 7 genanvendes. 

Alle tilslutningssteder i el-installationer skal være forsynet med virksom jordkontakt 

henholdsvis virksom jordklemme ligesom brugsgenstande og hjælpeapparater i el-installationer 

skal ekstrabeskyttes. 

26.3.12.10. Ventilationsanlæg 

26.3.12.11. Varmeanlæg 

Automatikkomponenter leveres under anden entreprise. 

El-entreprenøren udfører installation for ventilationsanlæg 

Kobling af automatik for ventillationsanlæg udføres i h. t. fabrikantens beskrivelser og 

anvisninger, termostater, motorspjæld, PIR og brandspjæld fremgår at tegning E-120 til 

E-122. 

El-entreprenøren leverer sikkerhedsafbrydere og øvrigt materiel for tilslutning af, 

ventilationsanlæg og automatik. 

Der udføres installation for strømforbrugende komponenter for varmeanlæg og 

varmepumper i h. t. tegning E-120 til E-122.




26.3.12.12. Installationer for krafttilslutninger og kraftstik. 



Der udføres kraftinstallationer i h. t. tegninger for el-kraftinstallationer E-120 til E-122. 

26.3.13. Særlige anlæg 

26.3.13.1. Generelt 

Alle svagstrømsanlæg skal gennemgås, idriftsættes og afprøves af kyndigt personel 

der har erfaring og dokumenteret kendskab til de enkelte anlæg. 

26.3.13.2. Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) 

Der udføres automatisk brandmelderanlæg i bygningen. Brandmelderanlægget udføres 

med central placeret på niveau 0 i rum 012 på væg ved hoveddøren. 

Ved brand vil anlægget stoppe ventilationsanlæg, starter talevarsling, aktivere lydgivere 

i bygningen samt blitzlys udenfor bygningen. 

Ved brand giver anlægget alarm til brandstationen i Ilulissat. 

Installationerne for brandmeldeanlæg udføres i h.t. DBI forskrift 232. 

Brandmeldecentral skal være som fabrikat ADT type MX1000 adresser bart digital 

central. 

Der skal være skab for orienteringskort under centralen. 

Der skal mindst være grupper og periferiadresser som angivet i tegningerne. 

Alle styrekredse skal udføres som hvilestrøms overvågede linier, således at kabelbrud, 

afledninger og kortslutninger indikeres på centralen med optisk og akustisk signal. 

Brandcentralen programmeres og tilsluttes så følgende punkter opfyldes: 

Ved aktivering af en manuel eller automatisk melder lyder talevarslingen og alle 

brandklokker, relæer for stop af ventilation aktiveres og der overføres alarm til 

brandvæsenet. Entreprenøren skal i sit tilbud indregne alle omkostninger i forbindelse 

med tilslutning til brandvæsenet. Tilslutning skal bestilles så tidligt, at signaloverførsel til 

brandvæsenet fungerer senest ved aflevering af byggeriet. 

Centralen strømforsynes fra Tavle T-00 placeret i keddelrum med en 3G1,5mm2 

NOIKLX kabel. 

Gruppen hvor brandcentralen mærkes med ”Brandcentral”, skriften skal være hvid på 

rød baggrund. 

Centralen leveres med nødvendig nødstrømsforsyning inkl. strømforbrug på 

periferikomponenter i etape 2. Der udføres dokumentation for at kapaciteten ved 

strømsvigt kan opretholdes og genetableres i h.t. DBI (SKAFOR) 232 011 afsnit 343. 

Batterier for central placeres i brandcentralen. 

Brandtryk med indbygget adresseenhed skal være røde og forsynes med 

Grønlandsk/dansk tekst.




Trykkene monteres 1.6m o.f.g. 

Brandtryk skal være som fabrikat ADT type CP820 med underlag. 



Røgdetektorer er med indbygget addresseenhed monteres på sokkel der monteres 

direkte på loft. 

Røgdetektorer er som fabrikat ADT type 801PH sokkel. 

Lydgivere er som fabrikat ADT LPSB3000 only L/P adressable base. 

Blitzlys er som fabrikat ESMI type 80EMA24R med ESBBS IP66 underlag. 

Blitzlys monteres så overkant blitzlys flugter overkant dørindfatning. 

Nøgleskab er af fabrikat Nordisk Solar Kompagni type Dan-box, med tilbehør for 

montage på porøs væg monteres under blitzlys. 

Cylinder type aftales med det stedlige brandvæsen. 

Der udføres installation for ABA-anlæg med de i tegningerne specificerede kabeltyper. 

Der skal anvendes hele længder kabel, der må således ikke udføres samlinger af 

kabler uden for de i tegningerne viste komponenter. 

Af hensyn til den automatiske overvågning for jordslutning skal kablernes jordtråde 

omhyggeligt forbindes inden for hver enkelt detektorgruppe, samling af jordtråde skal 

ske med muffer. 

Installation udføres som skjult kabelinstallation. 

Entreprenøren udarbejder og leverer 2 sæt orienteringsplaner. 

Orienteringsplaner indstøbes i plast med påmonteret faner for gruppeidentifikation. 

Orienteringsplaner udføres i h.t. DBI (SKAFOR) forskrift 232 emne 014 

Anlægsorienteringsplaner. 

Efter endt arbejde skal entreprenøren foretage afprøvning af hele anlægget og 

dokumentere at alle enheder fungerer. 

Alle komponenter tilsluttes i h.t. fabrikantens anvisninger og forskrifter. 

Alle installationer udføres i h.t. DBI´s forskrifter. 

Ved aflevering af anlægget skal der afleveres 2 sæt af følgende til byggeledelsen: 

1) Dansk og eller grønlandsksproget betjenings og vedligeholdelsesforskrifter over 

anlægget. 

2) Dokumentation over hele anlægget inkl. rettede plantegninger, gruppekort og 

programkort. 

3) Drifts og vedligeholdelsesjournal. 

4) Idriftsætningsrapport med fuldstændig dokumentation for anlæggets tilstand.






5) Orienteringsplaner i støbt plast og med faner (3X2sæt hvor 2X2 sæt skal bruges 

under etape 2). 

26.3.13.3. Talevarsling 

Der udføres automatisk talevarsling med central placeret i teknikrum på niveau 2. 

Talevarslingsanlægget er vist på tegningerne E-144 til E-146 og skal overholde krav 

beskrevet i vejledning fra Dansk Brandteknisk Institut nr. 24 ”Varslingsanlæg”. 

Rackskab er 19” gulvrack med låsbare låger som Solar gulvrack type SS9 42E med 

glasdør, rackskabet er 2004mm i højden, 1000mm i dybden og 800mm i bredden. 

26.3.13.4. Automatisk brandørslukning 

Der udføres automatisk branddørslukning (ABDL) mellem brandsektioner med døre. 

ABDL anlæg tilsluttes til ABA anlægget via ABDL kontrol af fabrikat ADT type TSM800 

og 24V DC forsyning af magneter af samme fabrikat type P5W-ABDL. 

Forsyning af ABDL fremgår af tegningerne E-111 til E-113. 

ABDL anlæg er vist på tegningerne E-141 til E-143 og skal overholde krav 

beskrevet i vejledning fra Dansk Brandteknisk Institut nr. 231 ”Automatisk 

brandalarmanlæg”. 

Dørlukkeren der leveres og monteres under anden entreprise er med indbygget 

elektromagneter for at holde døre åbne, el-entreprenøren tilslutter ABDL anlægget til 

dørlukkerne. 

26.3.13.5. Automatisk brandventilation 

Der udføres nyt automatisk brandventilation i trapperum. 

Central og installation vist på tegningerne E-140 til E-143 og skal overholde krav 

beskrevet i vejledning fra Dansk Brandteknisk Institut nr. 27 ”Brandventilation”. 

Da vindue/lem skal være samstemt godkendt med central, tryk og motoråbner leveres 

under anden entreprise, men el-entreprenøren skal levere og trækker brandsikre kabler 

og tilslutter anlægget elektrisk. 

26.3.13.6. Antenneanlæg 

Antenneanlæg udføres for TV/radiostik i h.t. tegning E-109, E-130 til E-132. 

Antenneanlæg opbygges og kobles i h.t. diagram på tegning E-109. 

Forstærkeranlæg sammen med antenner placeres på niveau 3. Der leveres og 

installeres 3 stk. 230V stikkontakter ved forstærkeranlæg. 

Coaxkabler fastgøres med minimum 4 kabelclips, kabelbøjler eller anden fastgørelser 

pr. løbende meter. For at undgå at kabelclips eller kabelbøjlerne får indflydelse på 

dæmpningsforløbet, er det vigtigt at afstanden imellem kabelbøjlerne varieres. 

Kabelbøjleclips og anden fastgørelse skal passe til coaxkablerne. Kabler skal være de i 

beskrivelsen foreskrevne typer. 

Tilslutning af coax kabler til fordelere, m.v. skal ske med de for ovennævnte beregnede 

tilslutningsmateriel. Tilslutningsmateriellet skal være mekanisk solidt, passe til kabler og 

samlinger, udført korrekt, således at inderlederen ikke belastes ved vrid og træk på 

kabler.




Tilslutningsmateriellet skal være sikret imod korrosion. 



Der udføres målerapport for signal på antenneklemmerne, forstærkerne og på 

slutdåserne i hver gren for KNR TV, Lokal-TV og FM. 

Målemodtageren for TV skal måle effektivværdien af billedbærebølgen i 

synkroniseringsperioden uafhængig af signalets modulationsindhold. 

Indgangsimpedansen skal være 75 ohm (ren ohmsk ubalanceret). Måleusikkerheden 

må højest være +2dB. Målemodtageren for FM skal måle effektivværdien af 

bærebølgen uafhængig af signalets modulationsindhold. Indgangsimpedansen skal 

være 75 ohm (ren ohmsk ubalanceret). Måleusikkerheden må højest være + 2dB. 

26.3.13.7. EDB/Telefoninstallation 

Der udføres EDB/telefoninstallationer i PDS kategori 6A installation i h.t. plantegning E- 

130 til E-132. 

Alt materiel vedrørende telefoninstallation leveres under nærværende entreprise. 

Alle telefonstik skal monteres på væg og på installationskanaler ved siden af 

almindelige stikkontakter. 

Alle PDS kabler monteres i patchpanelerne og i PDS stik, og der udføres målerapport 

for hvert enkelt telefonstik som skal opfylde kategori 6A normer. 

Patchpanelerne skal være i kategori 6A udførelse og skal i antal svare til de i tegning E- 

108 viste panelstik. 

Tele Greenland A/S fremfører og monterer telehovedkabel i bunden af krydsfelt i RJ-45 

stik der anvendes som TPC punkt. 

krydsfelt består af 19” rack, som er fælles for telefon, EDB installationerne. Placering af 

krydsfelt fremgår af plantegning E-132. 

Der leveres og installeres desuden 3 stk. 230V rackpaneler med hver 5 EDB 230V stik i 

krydsfeltet. 

Servere, switche, hubs patchkabler og programmel er bygherreleverance. 

krydsfeltskabet er 19” gulvrack med låsbare låger som gulvrack som Solar type SS9 

42E med glasdør, krydsfeltskabet er 2004mm i højden, 1000mm i dybden og 800mm i 

bredden. 

26.3.13.8. AIA og ADK installation 

Der leveres og installeres en AIA/ADK anlæg i bygningen anlægget bygges op omkring 

en central i stålkabinetnet type NOX Medium, betjeningspaneler type N116 OX KPD 

UPD, kortlæser interface type N115 NOX CRD, og indgangsmoduler type N119 NOX 

IO4 alle af fabrikat NOXsystems. 

Øvrige periferiudstyr fremgår i plantegning E-150 til E-152. 

Anlægget udføres i h. t. plantegning E-150 til E-152 og tilsluttes i h. t. fabrikantens 

anvisninger. 

Der skal være sabotagesikring på alt materiel. 

Der skal være 72 timers batteri backup på anlægget. 

Der leveres desuden en programmel til anlægget af fabrikat NOXsystem type NOX PC 

Bed. 

Anlægget programmeres og idriftsættes, ved afleveringen skal der til byggelederen 

udleveres en dokumentation for programmeringen samt en idriftsætningsrapport. 

Der leveres 100 brikker, programmel og hardware til kodning af brikker.




26.3.14. Maskinelt udstyr 

Der leveres og installeres følgende maskinelt udstyr. 

1 stk. Handicap elevator af fabrikat Gulmann type LP16. 

Platform 1600X1375mm (skakt mål 1630X1404mm) 

Gruppe 50mm. 

Bæreevne 410kg. 

Antal stop 3 stk. med dobbeltdøre. 

26.4. AFSLUTTENDE ARBEJDER. 

26.4.1. Dokumentation 

26.4.2. Kabler. 



Betjening Semi automatisk (aut. Kørsel fra døre-hold-to-run fra kabine). 

Lift monteres i skakt med betonvægge på 3 sider. 

Liften skal monteres med nødkald, nødtelefon, softstarter og nødvendig 

belysning af stol. 

Foruden ”som udført” tegninger, som overdrages bygherren, overdrages alle 

brugsanvisninger, brugervejledninger, vedligeholdelsesinstruktioner og deslige i en 

mappe til bygherren senest ved aflevering. 

Installatøren skal ligeledes og senest på afleveringsdagen, have afleveret en kopi af sin 

KS-håndbog til bygherren. 

Generelt skal alle installationer overholde Elektriske installationer i Grønland 

stærstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, og Fællesregulativet af 2011, samt Grønlands 

Elmyndigheds fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg, Grønland. 

Der må ikke være beskadigelser på kabelkapperne. 

Bøjningsradius skal være overholdt, oplægning og fastgørelse skal være i h.t. SA. 

Der skal udføres målerapport over isolationsmålinger for alle isolerede kabler, idet der 

anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat. 

26.4.3. Målerapport for kabler og samlinger 

Der skal udføres målerapport over isolationsmåling for alle isolerede kabler, idet der 

anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat for de enkelte kabler. 

Isolationsmålingerne skal udføres ved de prøvespændinger som er angivet i 

stærkstrømsreglementet, samt kabelfabrikantens maksimalt tilladelige 

prøvespændinger. 

26.4.4. Elektriske installationer og anlæg. 

Installation og anlæg kontrolleres. 

Der udføres installations og idriftsætningsrapport over alle installationer og anlæg hvor 

funktioner og specifikationer afprøves og rapporteres.




26.4.5. Føringsveje. 

Føringsveje kontrolleres løbende. 

26.4.6. Ekstrabeskyttelsesanlæg. 

Ekstrabeskyttelsesanlæg gennemgås og der udføres målerapport. 

Der udføres funktionskontrol på HPFI relæer. 

26.4.7. Udbudskontrolplan. 



På udbudskontrolplanen beskrives den kontrolaktivitet og dokumentation, installatøren 

som minimum skal gennemføre inden for modtage-, proces- og slutkontrol. En række 

supplerende bestemmelser til kontrollerne, er anført i foranstående SA-afsnit og det 

øvrige projektmateriale. 

Bygherren skal have adgang til at overvære installatørens kontrol, ligesom bygherren 

kan forlange supplerende kontrol. Såfremt den supplerende kontrol dokumenterer 

manglende kravs opfyldelse, betales omkostningerne ved kontrollen af installatøren. 

Bygherren kan ligeledes ønske, at gennemføre en egen kontrol, der da vil være en 

stikprøvekontrol. 

Installatøren skal til hvert byggemøde redegøre for, hvilke kontroller der er planlagt 

gennemført i den kommende periode, og hvilke nye aktiviteter der begynder i perioden. 

Bygherrens overværelse af kontrol eller bygherrens eventuelle stikprøvekontrol, fritager 

ikke installatøren for kontrolansvar.

AMS SA Etape 1.pdf - tnt nuuk a/s

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?