Download Dynamo som pdf her - Danmarks Tekniske Universitet

danmarKs teKnisKe Universitet > september 2012 > nr. 30
Ultralyd
satellittest ny analyse
Kunstige
muskler i
metermål
Bedre billeder
Avanceret
Vækst til danske
af kroppen xx 16 radarteknik xx 10 virksomheder xx 40
xx4

inDholD >
leder 3 samarbejde skaber vækst
Fokus på elektroteknologi
eFFeKtiv energi 4 silikonemuskler kan styre termostaten
rUmForsKning 8 satellitten, der holder øje med skovene
eleKtromagnetisKe systemer 10 Avanceret radarteknik bag skovsatellitten
14 esA: en smart løsning
UltralydssKanning 16 ny teknik skaber bedre billeder af kroppen
Højspænding 20 De destruktive lyn
mediKoteKnologi 24 Mærkning af celler giver unik viden om kræft
lydteKnologi 28 styr på lyd i stuen
ladeteKnologi 31 lad op i en fart
34 Danmark som foregangsland
stUdenterprojeKter 35 Dtu Blue Dot Projects
bæredygtigt byggeri 36 Plusenergi med flot design
ForsKningssamarbejde 40 Vækst til danske virksomheder
liFe science 42 Fremtidens snedige medicin
Fra Historiebøgerne 46 På vej ind i elektronikkens æra
Kalender 49 Det sker på Dtu
dtU alUmni 50 Designingeniøren
53 Karrierenetværk: Kampteknik til karriereforløbet
4
8
28
31
36
Fotos og illustrAtioner MArtin DAM Kristensen, shutterstocK, Dtu eleKtro, thorKilD AMDi christensen, eriK FolKe holM-hAnsson

leDer >
samarbejde sKaber væKst
DTU har en stor og mangeårig erfaring med at samarbejde
med erhvervslivet. Forskning bliver udført på tværs, og ny
viden, nye løsninger, opfindelser og patenter er nogle af de
resultater, som både universitet og virksomhed får ud af
samarbejdet. DTU’s tætte relation til erhvervslivet er også
afspejlet i den anerkendte Leiden Ranking, der rangordner
500 universiteter i verden. Her placerer DTU sig blandt
top 10, når det gælder sampublicering af forskningsartikler
mellem universitet og virksomheder.
Men vi kan stadig indgå endnu flere aftaler med
erhvervslivet. Det blev ganske klart med rapporten ’DTU’s
værdiskabelse for samfundet’ fra konsulentvirksomheden
Damvad. Her kan man læse, at der er 2.447 forsknings- og
udviklingsførende virksomheder i Danmark, som i dag
ikke indgår i et vidensamspil med et universitet som DTU.
Selvsamme rapport slår fast, at et samarbejde med DTU
medfører en stor gevinst for virksomhederne: Dem, der
samarbejder med os, oplever i gennemsnit en produktivitetsstigning
på 10 procent om året målt over en seksårig
periode. Læs mere om analysen i artiklen ’Vækst til danske
virksomheder’ i dette nummer af Dynamo.
Det kan være svært at overskue, hvordan man skal påbegynde
et samarbejde, hvis man sidder i en virksomhed
og ikke har en personlig kontakt til DTU. Et samarbejde
kan starte på forskellig vis. En fremragende måde er at
benytte sig af erhvervs-ph.d.-ordningen, som ligger under
Styrelsen for Forskning og Innovation. En erhvervs-ph.d.
er en ph.d.-studerende, der bliver ansat af virksomheden,
men som også er indskrevet på universitetet, hvilket giver
både virksomheden og den studerende adgang til DTU’s
faglige miljøer og forskningsfaciliteter. Mange virksomheder
– også mellemstore og de mindre opstartsvirksom-
heder – kan have stor gavn af ordningen. Den er god til at
skabe et bånd til DTU, som varer længere, end de tre år et
ph.d.-projekt varer. Og ofte ser vi, at når en virksomhed
først har prøvet en erhvervs-ph.d., så fører det til flere af
slagsen eller andre typer samarbejder.
DTU’s ingeniørstuderende er også med til at bygge
bro til virksomhederne, når de løser konkrete opgaver
for dem. Det kan ske gennem projektsamarbejde, hvor
den studerende laver sit afsluttende eksamensprojekt,
bachelorprojekt eller et mindre projekt sammen med
virksomheden. Samarbejdet kan også begynde gennem
diplomingeniørernes 20 ugers praktikophold.
På DTU har vi mange øvrige indgange, som erhvervslivet
kan benytte sig af, hvis man gerne vil indgå et samarbejde
med os. Vi har en række faglige netværk, som kan
være interessante at deltage i, ligesom alumnenetværket
også kan bane vejen for gode kontakter. Endelig kan man
kontakte Afdelingen for Erhverv og Myndigheder på
DTU. Her har vi medarbejdere, som giver en personlig
betjening og hjælper virksomheder frem til den relevante
forsker på DTU.
Tøv ikke med at ringe. Vi tager telefonen.
Anders Bjarklev
Rektor

4
eFFeKtiv energi
siliKonemUsKler
Kan styre
termostaten
Materialet ligner gummiagtige rester af en punkteret ballon, men det er
fintfølende kunstige muskler af silikone. Materialet kan nu masseproduceres
og dermed bane vejen for smartere og billigere udnyttelse af strømmen.
paUli andersen >
Uden at tænke over det løfter jeg kuglepennen
for at notere, hvad Michael
Jørgen Hamann siger. Min legemlige
computer, centralnervesystemet, har
sendt besked til musklerne i min hånd
om at bruge akkurat de nødvendige
Danmarks Tekniske UniversiTeT
kræfter på at løfte og bevæge kuglepennen
henover papiret.
Michael Jørgen Hamann er direktør
for Danfoss PolyPower, der producerer
kunstige muskler på samlebånd med
afsæt i idéen om at kopiere princippet
i det intelligente menneskelige muskelarbejde.
Idéen er at bruge mindst mulig
energi på det arbejde, der skal udføres,
ligesom mennesket hopper over hegnet,
hvor det er lavest. Som centralnervesy-

stemet styrer menneskets muskler, skal
avanceret computerelektronik få kunstige
silikonemuskler til at udføre netop
de opgaver, der er behov for i elektriske
apparater. Og strømforsyningen skal
komme via ultrakompakte og energieffektive
transformere, som firmaet
Noliac arbejder med. Det sker ved hjælp
af avancerede såkaldte piezoelektriske
komponenter, der kan omsætte mekanisk
tryk til elektrisk højspænding.
Bestræbelserne på at skabe kunstige
muskler ved at sætte strøm til polymerer,
der under påvirkning fra strømmen
udvider sig og trækker sig sammen, er
ikke ny. Men det er et gennembrud, at
det er lykkedes for virksomheden at
producere de kunstige muskler på samlebånd.
Det baner vejen for en udbredt
kommerciel anvendelse af en teknologi,
der udnytter strømmen langt mere
! piezoeleKtricitet
Piezo er græsk og betyder ’presse’ eller ’klemme’. i visse typer krystaller og keramiske materialer
opstår der et elektrisk felt, når man klemmer på dem. Det kaldes piezoelektricitet.
Materialer med piezoelektriske egenskaber virker også den anden vej – de kan ændre form, når
man sætter strøm til dem. Brødrene Pierre og Jacques curie tilskrives opdagelsen i 1880.
Foto MArtin DAM Kristensen
effektivt, end tilfældet er i dag. Og i 2008
blev selskabet Danfoss PolyPower A/S
oprettet med henblik på at masseproducere
de kunstige muskler, som virksomheden
benævner ’DEAP film’ (Dielectric
Electro Active Polymer).
muskler i metermål
Den gummiagtige film kan i princippet
bruges alle steder, hvor der er behov
for at skubbe, trække, bevæge eller føle.
Listen over mulige anvendelser er lang
og omfatter alt fra blodomløbsregulerende
manchetter til ventiler, højtalere
og vindmøller. Og nu skal et igangværende
forskningssamarbejde mellem
DTU Elektro, Noliac og Danfoss Poly-
Power – støttet af Højteknologifonden
– munde ud i konkrete eksempler
på, at teknologien kan bruges i den
virkelige verden. Så langt er man ikke
endnu, men Michael Jørgen Hamann
er meget optimistisk.
”Det er et gennembrud, at vi kan
masseproducere den særlige film, der
skal fungere som de kunstige muskler.
Der bliver forsket meget i teknologien i
blandt andet Schweiz og USA, men jeg
tør godt stå inde for, at vi er de første i
verden, der kan masseproducere filmen.
Masseproduktion er forudsætningen
for, at teknologien kan blive kommercielt
interessant. Derfor kom vi godt
på vej, da vi i 2008 kunne vise, at det er
muligt at producere filmen i metermål,”
siger Michael Jørgen Hamann.
Den masseproducerede kunstige
muskel består i hovedsagen af et lag
silikone beklædt med elektroder af et
mikrometertyndt lag sølv på begge
sider. Blandt mange landvindinger
undervejs er det lykkedes at gøre den
Dynamo nr. 30, september 2012
>>
5

6
>>
eFFeKtiv energi
Direktør Michael Jørgen Hamann, Danfoss polypower, demonstrerer de kunstige muskler – en gummiagtig film, som består af et lag silikone,
der er beklædt med elektroder af et mikrometertyndt lag sølv på begge sider.
metalbeklædte silikone smidig ved at
give den en bølgeform.
For tiden arbejder firmaet på at
optimere den kunstige muskel, så den
kan generere mest mulig kraft pr. kvadratcentimeter.
Og det arbejde skrider
ifølge Michael Jørgen Hamann hurtigere
fremad end planlagt.
”Vores endemål er en version fem,
hvor allerede version fire vil være så
effektiv, at den er kommercielt attraktiv.
Og i dag er vi godt forbi version tre,
hvilket er længere end vi havde planlagt
på forhånd,” siger Michael Jørgen
Hamann.
minimalt energitab
Men selvom musklerne bliver nok så
effektive, gør de ikke megen gavn, hvis
de ikke får tilført energi og besked
på, hvordan de skal omsætte energien
i det ønskede arbejde. Her kommer
Danmarks Tekniske UniversiTeT
DTU Elektro og professor Michael
A.E. Andersen ind i billedet. Han og to
ph.d.-studerende arbejder på at udvikle
den avancerede elektronik, der skal
fortælle musklerne, hvordan de skal
arbejde, og hvordan de skal gøre det
så effektivt som muligt. Konkret har
udfordringen for DTU-forskerne været
at styre en piezoelektrisk transformer,
så den bevægelige silikonemuskel
opfører sig, som den skal.
”Det er lykkedes os at løse den
opgave, så tabet af energi er tæt på
nul. Det skyldes blandt andet, at vi
som de første i verden har fundet ud
af, hvordan den tabte energi løbende
kan genvindes,” siger Michael A.E.
Andersen.
Han vurderer, at teknologien med de
fintfølende og smart styrede kunstige
muskler er en meget grøn energiteknologi,
der overordnet set kan åbne for
betydelige energieffektiviseringer og
dermed lavere omkostninger og reduktion
i udledningen af CO2.
”En mulighed, der ligger lige for,
er at bruge teknologien til at åbne og
lukke for ventiler i termostater. I den
konventionelle teknologi reagerer termostaterne
relativt langsomt. Med den
nye teknologi, som indebærer musklerne
fra Danfoss PolyPower, de kompakte
transformere fra Noliac og den
elektroniske styring, vi har udviklet,
kan man opnå en langt mere intelligent
og effektiv styring af termostaterne og
dermed rumtemperaturen i boligerne.”
”Hvis vi gennem smart elektronisk
styring kan dæmpe varmen i perioder,
hvor familien ikke er hjemme og skrue
op en time inden fyraften, vil det i
sidste ende giver lavere energiforbrug
og billigere varme for forbrugerne,”
siger Michael A.E. Andersen.
Fotos MArtin DAM Kristensen

kunstige muskler i metermål. Det er lykkedes Danfoss polypower at masseproducere et energieffektivt silikonemateriale, som i kombination
med piezoleketriske transformere betyder, at man kan udnytte de fintfølende 'muskler' til f.eks. at åbne og lukke for termostater.
Netop termostater er en af fire
anvendelsesmuligheder, som et andet
forskningsprojekt – et af Højteknologifondens
platformprojekter (se faktaboks)
– skal belyse.
lettere højtalere
En anden mulighed, som Michael A.E.
Andersen fremhæver, er højtalere.
”De kunstige muskler kan skubbe til
luft og dermed bruges til at generere
lyd. Det kan ske betydeligt mere energivenligt,
end tilfældet er med konventionelle
højtalere, der bygger på et
magnetsystem og kræver dyre råvarer.
I sidste ende giver det relativt store og
tunge højtalere, som er energitunge at
producere.”
”Den nye teknologi indebærer
mindre materialeforbrug og lettere
højtalere. Hvis for eksempel bilfabrikanterne
kunne spare 10 kilo pr. bil
på at installere lette højtalere, kunne
bilerne køre længere på literen, og det
vil virkelig betyde noget i en tid, hvor
producenterne konkurrerer på brændstoføkonomi,”
påpeger Michael A.E.
Andersen.
Han mener også, at teknologien kan
bruges til at trække mere energi ud af
vinden ved at udstyre vindmøllerne
med intelligent styrede flapper, som
kan øge møllens strømproduktion.
Den sidste konkrete anvendelsesmulighed
i platformprojektet gælder
spørgsmålet om, hvorvidt de kunstige
muskler kan bruges til at høste mere
energi fra havets bølger.
clausens drøm
Det var tidligere direktør og nuværende
bestyrelsesformand for Danfoss, Jørgen
Mads Clausen, der allerede i 90’erne
fostrede idéen om at masseproducere
de kunstige muskler. Men først i
2006 kom det gennembrud, der nu er
deap – grøn prodUKtion
grundlaget for forskning med konkrete
anvendelsesmuligheder for øje. Og i
2008 gik Danfoss PolyPower fra at være
et projekt i Danfoss Ventures til at blive
et selvstændigt selskab. De kommende
års forskning skal vise, om Jørgen Mads
Clausens drøm om at efterligne de
menneskelige muskler kan få ben at gå
på, når det gælder konkrete produkter. <
! YDerligere oplYsninger
professor michael a.e. andersen,
dtU elektro, ma@elektro.dtu.dk
Forskningsprojektet DeAP (som står for Dielectric electro Active Polymer) skal videreudvikle den
innovative polymer-teknologi, der kan lave bevægelse til strøm og strøm til bevægelse, samt være
med til at gøre teknologien kommercielt flyvefærdig.
DeAP-projektet har et samlet budget på 97 mio. kr. heraf har højteknologifonden bidraget med
49 mio. kr.
Projektet løber fra 2011 til 2016. syv virksomheder, heriblandt Danfoss PolyPower og tre universiteter
er partnere i projektet, bl.a. Dtu, hvorfra tre institutter deltager, Dtu elektro, Dtu
Kemiteknik og Dtu Management engineering.
Parterne i projektet peger på, at der er vide markedsmæssige perspektiver i teknologien.
De vurderer, at det samlede markedspotentiale ligger i omegnen af 200 milliarder danske kroner.
Det er mere end dobbelt så meget som Danmarks samlede årlige salg på sit største eksportmarked,
tyskland. netop muligheden for at sætte gang i et nyt grønt vækst eventyr er hovedårsagen til, at
højteknologifonden har valgt at støtte projektet.
se mere på www.højteknologifonden.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
7

8 rUmForsKning
Foto ShutterStock
satellitten,
der Holder øje med sKovene
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Hvordan har jordens skove det? Hvor på kloden bliver der mere biomasse i
skovene, og hvor bliver der mindre? Danske forskere er med til at udvikle en
europæisk satellit, der kan svare på spørgsmålene.
morten andersen >
Jordens skove spiller en central rolle
i forbindelse med klimaforandringerne.
For jo mere biomasse, skoven
indeholder, jo mere kuldioxid kan den
optage og dermed afbøde drivhuseffekten.
Det er derfor vigtigt, at vi har et
billede af skovenes tilstand og omfang.
Den europæiske rumfartsorganisation
ESA forbereder derfor missionen
Biomass, der skal besvare spørgsmålet.
Udfordringen er stor, for plantedækket
er i stadig forandring, afhængigt af de
skiftende årstider, vejret og en lang
række menneskeskabte aktiviteter.
”Mange typer satellitmåling bygger
på, at satellitten overflyver det samme
område flere gange og indsamler
samme data fra en parallel bane, der
hver gang er en smule forskudt i forhold
til den seneste bane. På den måde
får man stor sikkerhed i sine målinger.
Men næste gang, satellitten kommer
tilbage til den samme skov, kan vejret
være helt anderledes. Med nogle af de
gængse metoder kan alene ændrede
vindforhold være nok til at forstyrre
målingerne, så man ikke kan sammenligne
de to sæt data. Derfor har
vi været nødt til at udvikle en ny type
målinger,” forklarer lektor Jørgen Dall,
DTU Space.
Jørgen Dall er medlem af styregruppen
for det europæiske projekt.
Sammen med syv andre europæiske
forskere har han rådgivet ESA om,
hvordan satellitten skal løse opgaven.
rumforskere på ny frekvens
Biomass-satellitten skal kredse om
jorden i ca. 640 kilometers højde. Om
bord skal være en radar, som sender
elektromagnetisk stråling med en frekvens
på 435 MHz ned mod jorden og
opfanger det reflekterede signal. 435
MHz er en velkendt frekvens inden
for radiokommunikation – hvor den
kaldes for P-båndet – men det er nyt at
bruge den i forbindelse med radarundersøgelser
af jorden fra satellit.
”Tidligere måtte man ikke bruge
frekvensen inden for rumfart, fordi
der var frygt for, at det kunne forstyrre
radiokommunikationen på jorden.
Men i 2003 blev frekvensen frigivet
til rumfart. Det har åbnet nye muligheder,”
forklarer Jørgen Dall.
Hidtil har rumforskerne været henvist
til at benytte stråling med væsent

ligt kortere bølgelængder. Denne stråling
er ikke i stand til at trænge ned i et
plantedække, og dermed kan man kun
se toppen af en skov.
”Især når det gælder de tropiske
regnskove, hvor en meget stor andel
af jordens samlede biomasse er koncentreret,
er der i dag meget stor usikkerhed,
hvis man forsøger at beregne
mængden af biomasse ud fra størrelsen
af skovens areal,” siger Jørgen Dall.
tre missioner konkurrerer
Imidlertid kan stråling ved 435 MHz
trænge hele vejen ned til jordoverfladen,
uanset hvor tyk skoven er.
”Satellitten skaber både et virtuelt
højdekort over skovbunden og et tilsvarende
kort over toppen af træerne. Forskellen
mellem de to kort er jo så rumfanget
af skoven,” forklarer Jørgen Dall.
For at finde mængden af biomasse
i skoven, skal man derefter gange
skovens rumfang med et tal, som er
forskelligt, afhængigt af hvilken type
skov der er tale om. Det er tanken, at
de første måneder af Biomass’ levetid
skal bruges på målinger, der kan bruges
til at ’lære’ satellitten, hvor meget biomasse
der er i forskellige typer skov.
Senere vil man få mængden af biomasse
automatisk, når satellitten arbejder.
Det er endnu ikke sikkert, at Biomass
bliver realiseret. Missionen er i
konkurrence med to andre missioner
om at blive den næste satellit i ESA’s
program for observation af jorden.
Oprindeligt kom der 24 forslag til missioner
i denne runde af udbud, men nu
er feltet snævret ind til de tre, som ikke
blot er på tegnebrættet, men faktisk alle
er langt med den tekniske udvikling.
Blandt andet har forskere fra DTU
Space udviklet et flybåret P-båndsradarsystem,
POLARIS, og brugt det til
at undersøge potentialet for Biomass.
Desuden har faggruppen for elektromagnetiske
systemer på DTU Elektro
deltaget i udvikling og test af to nøglekomponenter
(se artiklen ’Avanceret
radarteknik bag skovsatellitten’ på
næste side) til Biomass-missionen.
Kan se forhistoriske flodsystemer
Biomass-projektets styregruppe har for
nylig, i juni 2012, afleveret den endelige
beskrivelse af, hvad satellitten bliver
i stand til. Sammen med tilsvarende
rapporter fra de to konkurrerende missioner
udgør rapporten det vigtigste
beslutningsgrundlag for ESA’s valg af
den mission, der skal realiseres.
Rapporten indeholder blandt andet
beskrivelser af en række underformål.
Det vil sige andre opgaver, som satellitten
også kan løse ud over hovedformålet
med at følge ændringerne i skovenes
biomasse. Opgaven med at finde
relevante underformål og undersøge,
om der eventuelt skal foretages justeringer
i satellittens udstyr eller navigation
for at løse dem, er løst af blandt
andre DTU Space på kontrakt med ESA.
Biomass vil eksempelvis kunne løse
geologiske opgaver, påpeger Jørgen Dall:
”Stråling i P-båndet er i stand til at
trænge nogle meter ned i sand og løs
jord. Det giver mulighed for, at man
kan se geologiske strukturer, der er
skjult for andre satellitter. For eksempel
mener mange forskere, at der ligger et
forhistorisk flodsystem parallelt med
Nilen og også, at mennesket muligvis
er udvandret til Europa fra Afrika ved
at følge dette flodsystem.”
Med andre ord vil både arkæologer
og mange andre faggrupper kunne få
glæde af denne type billeder.
”Desuden er der gode chancer for,
at man simpelthen vil kunne opdage
forekomster af grundvand, som der
er mangel på i mange lande,” tilføjer
Jørgen Dall.
gletsjerbevægelser og permafrost
Et andet underformål bliver, at Biomass
kan følge den hastighed, som gletsjere
bevæger sig med. Også dette har betydning
i afdækningen af klimaforandringer.
”Det er svært at måle gletsjernes
hastighed med andre typer radarer,
der kun måler på deres overflade. For
der sker hele tiden ændringer i overfladens
udseende, for eksempel når der
falder sne eller opstår revner. Derimod
trænger strålingen fra Biomass’ radar
ned i isen, hvor forholdene er stabile, så
man er sikker på, at det er den samme
is, man måler på, næste gang satellitten
kommer forbi,” forklarer rumforskeren.
Et tredje underformål vil være
at skabe højdekort, der ser bort fra
skoven, og simpelthen viser højden af
terrænet under skoven. Disse data indsamler
Biomass i forvejen for at kunne
opfylde sit hovedformål, så det vil kun
kræve en beskeden ekstra indsats at få
gode terrænkort.
Endelig har DTU Space fundet frem
til en række supplerende underformål,
som Biomass med en vis sandsynlighed
også vil kunne opfylde. Blandt andet
vil satellitten kunne bruges til studier af
strukturer i indlandsisen og til studier
af permafrost.
”Vi håber naturligvis på, at beskrivelsen
af de forskellige underformål
styrker chancerne for, at ESA ender
med at vælge Biomass som den mission,
der skal realiseres,” siger Jørgen Dall.
ESA ventes at træffe valget mellem de
tre missioner i løbet af foråret 2013. <
! YDerligere oplYsninger
lektor jørgen dall, jd@space.dtu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
9

10 eleKtromagnetisKe systemer
avanceret
radarteKniK
bag sKov-
satellitten
en vigtig forstærker til den
europæiske Biomass-satellits
radar er udviklet på Dtu elektro,
som også har bidraget med en
nyskabende måde at teste
satellittens antenne på.
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Foto thorKilD AMDi christensen
Medlemmer af Dtu's
forskergruppe, der
tester esA's satelit,
fotograferet i det
radiodøde rum, som
har været brugt
til testen.

Dynamo nr. 30, september 2012
>>
11

12 eleKtromagnetisKe systemer
morten andersen >
Faggruppen for elektromagnetiske
systemer på DTU Elektro udvikler og
tester to nøglekomponenter til Biomass-satellitten.
”Det er et ekstremt udfordrende
projekt for os på flere måder, og vi er
stolte af, at ESA har valgt os til at løse
opgaverne,” siger lederen af gruppen,
professor Olav Breinbjerg. Gruppen er
involveret i flere ESA-projekter og er
ansvarlig for en antenne-facilitet, som
har status af eksternt ESA-laboratorium,
DTU-ESA Spherical Near-Field
Antenna Test Facility.
Biomass får en reflektor-antenne på
12 gange 17 meter, hvilket er usædvanligt
stort.
når Biomass-satellitten testes, er den i sende-tilstand, d.v.s. den
udsender en radiobølge. radiobølgen skal under testen modtages
af en anden antenne – proben, som er den propellignende
genstand, der her ses under montering. proben er udviklet specielt
til test af denne satellit.
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Foto Dtu eleKtro
Det er muligt med et princip kendt
fra astronomien, som kaldes syntetisk
apertur-radar. Resultatet bliver en høj
opløselighed på 50 gange 50 meter ved
jordoverfladen i satellittens data.
”Det er en helt uset høj nøjagtighed
for denne type af undersøgelser. Typisk
vil man ønske at vurdere udviklingen
i mængden af biomasse over store
arealer, men det er klart, at sikkerheden
bliver meget stor, når opløseligheden i
de grundlæggende data er så høj,” siger
Olav Breinbjerg.
særlige udfordringer i rummet
Biomass’ radar skal udsende og indfange
elektromagnetisk stråling med
en frekvens på 435 MHz – det såkaldte
P-bånd, en frekvens, som først nu kan
bruges inden for rumforskningen til
radarundersøgelser af jorden fra satellit.
Holdet på DTU Elektro har udviklet
forstærker-teknologier, som er vigtige
for missionen. Da radar-signalet tilbagelægger
den store afstand mellem
satellitten og jorden to gange og derved
dæmpes meget kraftigt, er det nødvendigt
med en kraftig forstærkning af signalet,
umiddelbart før det sendes af sted.
Samtidig er det vigtigt at holde
forstærkerens virkningsgrad høj. Det
skyldes blandt andet, at man gerne
vil holde strømforbruget lavt for at
mindske behovet for solpaneler.
Et andet særligt problem i rumfart
er risikoen for en type kortslutning,
der kaldes multi-paction. Mellem to
elektroder vandrer der frigjorte elektroner.
Er spændingsforskellen mellem
elektroderne stor, vil elektronerne blive
accelereret, så de rammer den modtagende
elektrode med stor fart, hvilket
kan frigøre endnu flere elektroner, som
igen bliver accelereret. Resultatet kan
blive en lavine-effekt, der ender med at
tillade en kortsluttende strøm at vandre
mellem elektroderne, så radarsignalet
bliver forstyrret, eller forstærkeren ligefrem
ødelagt. Fænomenet kan kun forekomme
i vakuum, så det kendes ikke
fra den daglige elektronik på jorden.
Endelig skal komponenterne også
kunne holde til ioniserende stråling,
som forekommer i rummet.
bruger ikke mere strøm end en
brødrister
Det er imidlertid lykkedes forskerholdet
på DTU Elektro at udvikle
forstærker-teknologier, der kan tåle de
barske forhold i rummet, og som kan
give det ønskede signal med et effektforbrug
på kun op til 200 Watt – lidt
mere end en almindelig brødrister
– og med en virkningsgrad på mindst
65 procent. Forstærkerne er baseret på
kendte såvel som nyudviklede transistortyper,
hvor den mest velegnede er
en ny type fremstillet i galliumnitrid.
De udviklede teknologier har gennemgået
omfattende test på ESA-laboratorier
i Finland og Spanien.

Professor olav Breinbjerg
står i spidsen for Dtu's
faggruppe for elektromagnetiske
systemer, som har
udviklet og testet komponenter
til esA-satelitten.
Radiodøde Rum
DTU’s radiodøde rum er afskærmet for udefrakommende radiobølger og de indvendige vægge reflekterer
ikke de radiobølger, der genereres inde i rummet. Rummets vægge, gulv og loft er beklædt med
metalplader, som radiobølger ikke kan trænge igennem. De indvendige vægge er beklædt med absorbenter
af skumplast, hvori der er indlejret kulstøv, som absorberer radiobølger. Absorbenterne er
udformet som pyramider eller kiler, der vender den spidse ende mod midten af rummet. Rummet benyttes
til målinger af antenner til alle former for radiokommunikation og radarmålinger; men specielt
målinger af antenner til satellitter, som stiller meget høje krav til nøjagtighed. DTU’s radiodøde rum
sætter global standard for antennetest og udgør en ekstern reference-facilitet – ’DTU-ESA Spherical
Near-Field Antenna Test Facility’ – for det europæiske rumagentur, ESA. Derfor testes nogle af ESA’s
mest avancerede satellitantenner i DTU’s radiodøde rum.
Foto thorKilD AMDi christensen
Ud over udviklingen af forstærkeren
har DTU Elektro bidraget med udvikling
af en antenne-måleteknik, der skal
sikre, at selve reflektor-antennen vil fungere
korrekt i rummet. Her har holdet
samarbejdet med den fransk-italienske
rumfartsvirksomhed Thales Alenia
Space, som har fremstillet antennen.
antennen kan ikke testes på jorden
Man skulle måske tro, at det bare ville
handle om at stille antennen op i et
radiodødt rum og måle, hvordan den
sender og modtager signaler af den
ønskede type. Så let er det langtfra. For
det første er reflektoren for stor til at
kunne håndteres i noget radiodødt rum
i verden. For det andet betyder dimensionerne,
at antennen ikke kan sendes
op i udfoldet tilstand.
”Reflektoren er alene bygget til at
skulle folde sig ud i rummet, hvor
der er vakuum og vægtløshed. Hvis
man forsøger at udfolde antennen
på jorden, vil den blive trukket skæv
af jordens tyngdefelt. Strukturen
ville blive forskellig fra den struktur,
antennen får i rummet, så målingerne >>
Dynamo nr. 30, september 2012
13

14
>>
eleKtromagnetisKe systemer
ville være uden værdi,” forklarer Olav
Breinbjerg.
Løsningen har været alene at teste
den del af antennen, som sender og
modtager radar-signalet, der reflekteres
fra den store reflektor – men altså uden
selve reflektoren. Dog var det nødvendigt
at inkludere en fuldskala-model
af selve Biomass-satellitten. Disse
målinger er udført med ekstremt stor
nøjagtighed i DTU-ESA Spherical Near-
Field Antenna Test Facility. De målte
data er derefter hentet ind i computer-
programmer, som har udført omfattende
simuleringer, der viser, hvordan
den totale antenne vil håndtere signalerne
i rummet. I den sammenhæng har
DTU-forskerne arbejdet tæt sammen
med den danske rumfartsvirksomhed
Ticra, der blandt andet udvikler software
til karakterisering af antenner.
rustet til fremtidige rumprojekter
En yderligere udfordring er, at det
signal, som antennen kommer til
at modtage til sin tid, vil have rejst
"dtU elektros løsning bidrager til at øge
sandsynligheden for, at biomass kan blive
udvalgt som næste earth explorer-mission."
Allan Østergaard, technical officer i esA
esa:
en smart løsning
morten andersen >
Faggruppen for elektromagnestiske
systemer på DTU Elektro har arbejdet
med de forstærkerteknologier, der skal
bruges til Biomass-missionen, siden
2008 på en kontrakt med den europæiske
rumfartsorganisation ESA. Efter en
udbudsrunde i sommeren 2010 valgte
ESA desuden at indgå kontrakt med
DTU Elektro om en forundersøgelse,
Danmarks Tekniske UniversiTeT
som skal bestemme Biomass-satellittens
antenneegenskaber med meget
stor nøjagtighed på forhånd. Undersøgelsen
gennemføres i samarbejde med
fransk-italienske Thales Alenia Space,
danske Ticra samt hollandske Defence
Material Organisation (DMO).
”DTU var på forhånd kendt af ESA
som en stærk kandidat til at gennem-
ca. 1.280 kilometer – svarende til to
gange afstanden mellem satellitten
og jorden. Så god plads har man
naturligvis ikke i et radiodødt rum.
Man kan højst lade signalet rejse et
par meter og må så finde en måde at
beregne de forandringer, som svarer
til den rejse, signalerne til sin tid
kommer ud på. At udvikle denne regneregel
– algoritme – er heller ikke en
triviel opgave.
”Vi har faktisk været nødt til at
konstruere en ny algoritme specielt
til denne måling af Biomass. Det har
været et helt separat projekt i sig selv,”
siger Olav Breinbjerg.
Biomass-missionen indgår i ESA’s
program for observation af jorden.
Oprindeligt kom der 24 forslag til
missioner i denne udbudsrunde, men
efterhånden er de fleste siet fra, så der
kun er Biomass og to andre tilbage.
føre den ønskede forundersøgelse.
DTU har udviklet og drevet en Spherical
Near-Field Antenna Test Facility
i årtier. Det er i dag ESA’s referencefacilitet
for antennemåling og dermed
et af de steder inden for Europas
grænser, hvor den største ekspertise
vedrørende måling af antenneegenskaber
findes,” siger antenneingeniør

Allan Østergaard, som er technical
officer i ESA for forundersøgelsen af
Biomass-antennen.
”Projektet er krævende, fordi den
lave frekvens og dermed den lange bølgelængde
betyder, at refleksionerne fra
loft, vægge og gulv i radiodøde rum ikke
dæmpes så godt som ved højere frekvenser.
Skulle antennen måles på jorden
i fuld størrelse, ville det kræve et meget
stort radiodødt rum samt fordyrende
mekaniske krav til antennen og eventuelt
også særlige understøttende strukturer,
der kunne kompensere for deformationer
af antennen forårsaget af jordens
en model af esA's
satellit til opmåling
af verdens biomasse
under testen i Dtu's
radiodøde rum.
tyngdekraft,” uddyber Allan Østergaard.
”Sagt på en anden måde må man
enten bygge et meget stort radiodødt
rum, eller også må man finde på noget
smart. Forskerholdet på DTU fandt en
måde at måle udelukkende selve fødeantennen
og kombinere disse målinger
med elektromagnetiske modeller
for hele den store reflektor-antenne.
Holdet har også fundet svaghederne i
denne kombinerede fremgangsmåde og
vist, at de kan imødegås ved de rigtige
specifikationer for antennen.”
Resultatet er blevet en alternativ
målemetode, som er attraktiv for Bio-
Foto Dtu eleKtro
Olav Breinbjerg håber naturligvis, at
det netop er missionen med den stærke
danske deltagelse, der næste år bliver
valgt ud som den, der skal realiseres:
”Men selv hvis ESA vælger at satse
på en af de to andre missioner, vil vi
have fået meget ud af vores medvirken.
Vi har vist os i stand til at løse de
meget krævende udfordringer, som
ESA og de øvrige partnere har stillet os
over for. Desuden har vi fået erfaring
med forstærkerteknologi og antennemålinger
i P-båndet (den tidligere
nævnte frekvens på 435 MHz, red.),
som er et nyt frekvensområde i rumsammenhæng,
men som vi er overbeviste
om, der vil komme mange fremtidige
satellit-missioner inden for.” <
! YDerligere oplYsninger
professor olav breinbjerg,
ob@elektro.dtu.dk
mass-missionen, sammenfatter ESAingeniøren:
”En måling af hele den store
reflektor-antenne i et radiodødt rum
ville ikke have været en konkurrencedygtig
løsning på grund af de forøgede
omkostninger. Alt andet lige bidrager
DTU Elektros løsning til at øge sandsynligheden
for, at Biomass kan blive
udvalgt som næste Earth Explorer-mission.
Desuden har DTU været nemme
at samarbejde med. De har styr på
tingene, afleverer til tiden og er lydhøre
over for ESA’s ønsker. Alt i alt har samarbejdet
vist sig frugtbart.” <
Dynamo nr. 30, september 2012
15

16 UltralydssKanning
Fotos BK MeDicAl
ny teKniK sKaber
bedre billeder
aF Kroppen
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Den nyudviklede skanner fra BK Medical med et højkvalitets skanningsbillede af en indre halsvene. Det store
skanningsbillede giver mulighed for at se både blodets bevægelser og hastighed.

en ny ultralydsskanner fra virksomheden Bk Medical kan detaljeret måle blodets bevægelse og hastighed
i kroppen. Det varsler nye tider inden for detektering og behandling af blandt andet åreforkalkning.
tore vind jensen >
Ultralydsskanneren, der går under
navnet Pro Focus UltraView 800, er
en opgraderet model baseret på en
allerede eksisterende skanner. Der er
således intet nyt at se for det utrænede
øje. Men under overfladen gemmer
sig en skanner, som ud over markant
forbedret billedkvalitet indeholder en
banebrydende teknologi – Vector Flow
Imaging (VFI).
Da Center for Hurtig Ultralydsbilleddannelse
(CFU) på DTU og BK
Medical sammen patenterede VFIteknologien
for fire år siden (omtalt
i Dynamo 15), var det første gang
nogensinde, at det lykkedes samtidig
at se både blodets retning og hastighed
med en ultralydsskanner. Centeret
er finansieret af DTU, Højteknologifonden
og BK Medical.
Års arbejde bag ny skanner
Bo Hansen, der er vice president for
applications and technology i BK
Medical, og som har stået bag den
tekniske udvikling af den nye skanner,
fortæller, at virksomheden siden da
har arbejdet på at få implementeret
metoden, ligesom den har måttet vente
på, at udviklingen inden for skanningsudstyr
var kommet langt nok, til at
man kunne huse den nye teknologi. Og
ny, det er den stadig:
! om cFU – center For HUrtig Ultralydsbilleddannelse
“Hvis man ser på det fra den kliniske
side, så er idéen, at man ikke længere
er afhængig af en vinkel. Mange vil
kende situationen med, at læger eller
sygeplejersker, der skal lave ultralydsundersøgelser
trykker og drejer
transduceren (måleren/ultralydskilden,
som lægen eller sygeplejersken fører
henover det sted, som skal undersøges,
red.), for at finde den rigtige vinkel.
Det er noget, der ligger i hånden, når
man har prøvet det rigtig mange gange.
Men det er også noget, vi gerne vil ud
over, så man ikke længere behøver at
tænke over det, og så endnu flere kan
begynde at bruge ultralyd,” siger Bo
Hansen.
At den nye skanner vitterlig kan vise
sig at blive et gennembrud for ultralyd,
understreges altså af, at den helt store
udfordring, som normale ultralydsskannere
af i dag må operere under,
er, at det er meget svært at måle blodflowet
i de blodårer, som står vinkelret
på transduceren.
mere virkelighedstro billeder
På BK Medical er man derfor sikker på,
at den nye skanner vil danne grundlag
for et alvorligt fremstød for ultralydsskannere
i fremtiden, fordi den netop
på grund af VFI-teknologien kan give
lægerne meget ny viden:
cFu blev grundlagt i 1998 af professor Jørgen Arendt Jensen, der stadig leder
centeret. centeret finansieres af Dtu, højteknologifonden og BK Medical A/s
og har til formål at udvikle nye ultralydskoncepter.
“De sidste tyve år har man diagnosticeret
på baggrund af nogle billeder,
som egentlig ikke afspejler, præcis hvad
det er, der foregår inde i kroppen,”
siger Jesper Manigoff, administrerende
direktør i BK Medical.
“Nu er den videnskabelige udvikling
kommet dertil, at vi ved mere om de
dynamiske forhold i kroppen, og at vi
derfor også gerne vil kunne se mere
uden at skulle lægge patienterne ind i
store og dyre MR-skannere. Og det kan
vi med den nye skanner. Jo bedre man
er til at skabe mere virkelighedstro
billeder, samtidig med at man sikrer
forenklinger i workflowet, jo større er
chancen for, at det har klinisk værdi.
Og med VFI har man et meget mere
transparent og synligt billede af, hvad
der foregår dynamisk inde i kroppen,”
siger Jesper Manigoff og understreger,
at samarbejdet med DTU har været en
helt afgørende forudsætning for udviklingen
af den nye skanner.
Jørgen Arendt Jensen, der er centerleder
og professor på Center for Hurtig
Ultralydsbilleddannelse ved DTU
Elektro, og som er hovedarkitekten
bag VFI-teknologien, understreger, at
den nye metode vil give afgørende ny
viden til de læger, der fremover skal
diagnosticere og behandle eksempelvis
åreforkalkning. Her er det afgørende
Dynamo nr. 30, september 2012
>>
17

18
>>
UltralydssKanning
at kunne måle blodets hastighed og
retning, idet det strømmer hurtigere,
og der opstår turbulens, hvis der er en
forsnævring af blodkarret.
”Normalt kan man måle blodets
strømning med ultralyd i én retning,
men for eksempel i halspulsåren, som
deler sig, hvor noget går til hjernen, og
noget går til hovedskallen, løber blodet
i flere retninger. Før den nye skanner
kunne vi ikke måle flere retninger samtidig,
og det var en kæmpe fejlkilde. Vi
kan altså nu måle hastigheden, uanset
hvor blodet flyder hen. Så hvis der
eksempelvis sidder en veneklap, kan
vi se, at der bag den opstår en vortex
(hvirvel, red.), og vi kan se, om den
åbner og lukker, som den skal. Så i de
tilfælde, som en normal skanner har
meget svært ved at måle, kan vi bare
sætte skanneren på, og så ser man det
hele,” siger Jørgen Arendt Jensen.
afgørende ny viden
På Rigshospitalet er Michael Bachmann
Nielsen, der er professor på Radiologisk
Klinik, ikke i tvivl om fordelene ved den
nye skanner. For at bevise, at ultralydsskanning
med VFI-teknologien måler
blodgennemstrømningen nøjagtigt, har
han sammenlignet den med MR-skanning,
som både er dyrere og langt mere
besværlig at anvende. Her viste det sig,
at den nye skanner i mange tilfælde faktisk
er bedre end MR-skanneren.
! om bK medical a/s
“Vi står med noget information nu,
som vi aldrig har kunnet få før,” fortæller
Michael Bachmann Nielsen og
fortsætter:
“Blod er jo ikke vandmolekyler. De
har en diameter på seks-syv my, så
det er jo partikler af en vis størrelse,
der løber gennem kroppen på os. Og
blandt andet derfor løber blodet heller
ikke bare ligeud. Man tror måske, det
bare er en vandhane, hvor blodet løber
lige igennem, men det snor sig på alle
mulige måder. Det betyder, at bare der
er en lille uregelmæssighed i væggen,
får man brudt strømmen, og så får man
en vortex. Det er det, vi kan se i dag, og
som man ikke har anet,” siger han.
Michael Bachmann Nielsen understreger,
at selvom man teoretisk har
kunnet regne ud, at de undersøgelsesmetoder,
der er gængse i dag, ikke
gav det fulde billede af blodets bevægelser,
så er det helt afgørende for hans
arbejde, at han nu står med et apparat,
der kan servere denne nye viden
om blodets bevægelser i kroppen på
skærmen foran ham. Han er ikke sen
til at komme med et bud på, hvilken
betydning den nye skanner vil få:
“Med den nye viden, vi får, tror jeg, vi
kommer til at rykke grænsen for, hvad
der er sygt og raskt. For når man kigger
på et blodkar, og ser, om man skal
gøre noget ved det, skal det have en
vis forsnævring. Den kan være helt op
BK Medical udvikler, fremstiller og markedsfører ultralydsudstyr til anvendelse inden
for urologi og kirurgi. BK Medical, der ejes af den amerikanske koncern Analogic,
har datterselskaber og distributører i det meste af verden.
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Fotos center For hurtig ultrAlyDBilleDDAnnelse, Dtu
1
2
3
4

Det er billeder som disse, man ser med den
nye skanner fra Bk Medical. Hvor lægerne
tidligere kun ville kunne konstatere, at der
er turbulens i en blodåre, giver skanneren
nu langt flere og mere komplekse oplysninger.
De små hvide pile angiver blodets
retning og farven dets hastighed. Billede 2
viser således, hvordan blodets flow omkring
en forgrening bliver meget kompliceret ved
den øvre gren, hvor det hvirvler rundt og
går i alle retninger. Billede 3 viser derimod
en stabil blodstrømning uden hvirvler.
mod 90 %, før man gør noget ved det,
fordi blodet stadig kan løbe igennem.
Men det kunne godt være, at den
grænse skulle sættes et andet sted. Rent
teoretisk kan jeg sagtens forestille mig,
at det er mere alvorligt at have en forsnævring,
som lukker halvdelen – eller
måske bare en tredjedel – af blodkarret,
end man hidtil har troet,” siger Michael
Bachmann Nielsen og fortsætter:
“Det er helt specielt, at vi kan gøre
det her, og det er, fordi vi har et samarbejde
med DTU. Der er ingen andre
steder i landet, hvor man har sådan
et samarbejde, og der er kun meget få
steder i verden, hvor man kunne gøre
noget lignende. Det er vigtigt for os,
fordi vi er et forskningshospital. På
dette område ligger vi nu forrest, og
samtidig kommer det til at gavne vores
patienter, som får en behandling, der er
baseret på den allernyeste forskning,”
siger Michael Bachmann Nielsen.
Og dette, at den tekniske forskning
på DTU, den kliniske på Rigshospitalet
og endelig udviklingen af det kommercielle
produkt hos BK Medical
spiller sammen, er afgørende for Jørgen
Arendt Jensen:
“Det betyder rigtig meget, fordi
forskningen bliver relevant, og det er
meget vigtigt i mit felt. Vi kan selvføl-
gelig lave teoretisk forskning, og det
gør vi også, men at se, hvad det kan
anvendes til i sidste ende, og hvad man
kan bruge det til ude på klinikkerne, det
er stærkt motiverende,” forklarer han.
vil gå dybere
På længere sigt forventer Michael
Bachmann Nielsen, at skanneren
vil blive endnu bedre til at skanne i
dybden. I dag kan den gå omkring
fire-fem centimeter ned, men hvis det
lykkes at komme helt ind til nyrerne
eller leveren, vil man virkelig kunne
gøre stor nytte med skanneren,
fordi det traditionelt er meget svære
områder at få indsigt i.
Hos BK Medical deler man Michael
Bachmann Nielsens forventning og
fortæller, at det netop er planen, at de
kommende generationer af skannere
vil flytte grænsen for, hvor dybt man
kan skanne, ganske betragteligt.
“Vi har jo faktisk taget en ultralydsskanner,
som vi har allerede har blandt
vores produkter, og integreret den nye
algoritme på en måde, hvor vi sender,
modtager og signalbehandler på en
fundamentalt anderledes måde. Det
kræver ikke en ny transducer, men
kan strengt taget klares med en softwareopdatering.
Men vi arbejder lige
nu på – også i samarbejde med Jørgen
Arendt Jensen og DTU – at lave en helt
ny platform, og der tager vi højde for
nogle af de forhold, der skal til for at få
endnu bedre signaler og dermed større
information om blodflowet. En af de
centrale ting, vi går efter, er at få Vector
Flow Imaging til at gå langt dybere,”
siger Jesper Manigoff.
Derved opnår man ikke alene at
kunne skanne blodkarrene omkring
de indre organer, men også evnen til
at skanne svært overvægtige patienter,
som skal håndteres af hospitalerne i de
kommende år. Der er dog et stykke vej,
før en mangedobling af ultralydsskannerens
rækkevidde på VFI-området kan
opnås, fortæller Jesper Manigoff, selvom
han ikke er i tvivl om, at det vil lykkes.
“DTU’s forskning, som er muliggjort
af Højteknologifonden, er noget,
som vi med vores størrelse ikke har
en realistisk chance for selv at udføre.
Vi har ikke ressourcerne til den forskning.
Så uden dette samarbejde kom
vi ikke ud med produkter af denne
kaliber. Vi omsatte sidste år for lidt over
500 mio. danske kroner, og det totale
ultralydsmarked er på 5,3 mia. dollar
i 2011, så vi er en lille nichespiller. Vi
er derfor oppe imod nogle meget store
virksomheder, som har nogle enorme
hestekræfter at lægge bagved. Så vi er
helt afhængige af den slags samarbejder
med universiteterne,” siger Jesper Manigoff
og understreger, at samarbejder
som dette kræver et stort engagement
fra alle parter – gennem mange år:
“Man skal ikke tro, at man lige tager
kontakt til et universitet og så efter
halvandet år kan se det på bundlinjen.
Vi har støttet Jørgen Arendt Jensens
gruppe gennem mange år, og selvom
vi selvfølgelig hele tiden tænker i at
styre omkostninger, diskuterer vi aldrig,
om vi skal fortsætte samarbejdet. Vi har
kunnet se gevinster gennem alle årene,
men det er for alvor nu, hvor samarbejdet
er blevet endnu mere strategisk,
at det bliver rigtig, rigtig spændende,”
siger Jesper Manigoff. <
! YDerligere oplYsninger
professor jørgen arendt jensen,
jaj@elektro.dtu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
19

20 Højspænding
om lyn
• Et lyn er en stor elektrisk udladning i jordens atmosfære.
• Strømmen løber gennem luften, ved at luftens molekyler ioniseres af
den elektriske spændingsforskel, der til sidst danner det ioniserede
plasma mellem sky og jord.
• Mens strømmen løber igennem kanalen, kan temperaturen nå
20-30.000 grader c, eller to-tre gange så varmt som solens overflade.
• De enkelte strømpulser i et lyn varer kun nogle få millisekunder, mens
den samlede varighed af et lyn kan være op til et sekund.
• I dette tidsrum overføres kortvarigt strømme op til 200.000 ampere.
• For at lynet kan opstå, skal der være en spændingsforskel på
ca. 10-50 millioner volt mellem skyen og jorden.
Kilde: gloBAl lightning Protection serVices
Danmarks Tekniske UniversiTeT

Katrine KrogH-jeppesen >
Brand, nedsmeltning, systemfejl og
hjertestop er bare nogle af de fatale
konsekvenser, det kan have, når lynet
slår ned. Lynet sender nemlig enorme
mængder af strøm igennem alt, hvad
det rammer. Om det er en golfspiller
på en græsplæne, et fly i luften eller en
vindmølles vinger på havet.
I takt med at Danmark i højere grad
satser på vindenergi, planlægges opførelsen
af flere havmølleparker ud for
de danske kyster. Og i en havmøllepark
er møllerne ikke blot det højeste
og mest oplagte punkt i miles omkreds
for lynet at slå ned. De rager faktisk
så højt op over havets overflade, at
Fotos t. KAAre sMith
200.000 ampere vrider sig gennem vindmøllen og alle dens indre dele, når et
lyn slår ned. Derfor skal vindmøller designes, så den destruktive strøm ledes
uden om de vitale dele af møllens elektronik, og både design og materialer
skal kunne modstå den omfangsrige ødelæggelse, lynet kan forårsage.
de i sig selv øger risikoen for, at lynet
rammer.
Vindmølleproducenterne bygger
derfor møller og vinger, der kan håndtere
lynnedslag, og både design og
komponenter testes og forbedres til
stadighed for at leve op til det sæt af
standarder, som findes inden for lynbeskyttelse
af vindmøllevinger. Og her
kommer Søren Madsen ind i billedet.
Han er teknisk direktør i Global Lightning
Protection Services A/S:
”Vores firma har specialiseret sig i
lynbeskyttelse. Vi tester og optimerer
på design og komponenter i vindmøller
og sørger for, at de lever op til de stan-
darder, som industrien har vedtaget. I
vindmølleindustrien har man gennem
de seneste år bygget højere og højere
møller, og der er samtidig kommet
flere og mere specifikke krav fra både
købere og forsikringstagere om, at
design og komponenter kan modstå de
lyn, som nogle steder slår ned helt op
til ti gange om dagen.”
En af årsagerne til indførelsen af
standarder er, at den såkaldte nedetid,
hvor møllen ikke producerer strøm,
koster mange penge for mølleejerne
og forsikringstagerne. Og kommer der
et decideret behov for eftersyn, reparationer
eller udskiftning af fejlramte
Dynamo nr. 30, september 2012
>>
21

22
Højspænding
"Hvis vi skal have
flere vindmøller i
vores elsystem, skal
producenterne og
mølleejerne prioritere
lynbeskyttelse højt."
søren Madsen, teknisk direktør i
global lighting protection services
Danmarks Tekniske UniversiTeT
>>
dele, kan det koste fra nogle få tusinde
til flere hundrede tusinde euro. Navnlig
hvis møllerne står på havet, og det i
tilfælde af stærk vind og høj bølgegang
kan være nødvendigt at bruge en helikopter
for at få folk ud til møllen.
”Så hvis vi skal vi have flere vindmøller
i vores elsystem og stadig sikre
en tilstrækkelig pålidelighed, skal
producenterne og mølleejerne fortsat
prioritere lynbeskyttelse højt,” uddyber
Søren Madsen.
lynkarriere
Søren Madsen har gjort lyn til en karriere.
Med en uddannelse som stærkstrømsingeniør
fra DTU fokuserede
han allerede i sit speciale og senere i
sit ph.d.-projekt, som han udarbejdede
på DTU Elektro, på lynbeskyttelse af
vindmøllevinger. I 2005 var det derfor
et naturligt skridt at bruge den viden
og indsigt, han havde fået på området.
Det blev til det, der i dag efter en række
fusioner er virksomheden Global
Lightning Protection Services, som er
Foto t. KAAre sMith
en international succes med førende
danske og udenlandske vindmølleproducenter
som kunder.
”Lynbeskyttelse af vindmøllevinger
var et område, som på det tidspunkt
var kommet i fokus, da man i Danmark
havde opsat verdens første havmøllepark.
Her havde man observeret, at lyn
havde ødelagt både møller og vinger.
I mit ph.d.-projekt var DTU gået
sammen med industrien for at blive
klogere på, hvad der præcis sker, når
lynet slår ned, og hvad spændingen og
den voldsomme strøm gør ved materialerne,”
forklarer Søren Madsen og tilføjer,
at det højaktuelle emne gjorde det
nemt at få testemner og materialeprøver
fra bl.a. Vestas og LM Wind Power.
Det meste af den viden, man havde
om lynbeskyttelse af vindmøller på det
tidspunkt, var erfaringsbaseret eller
stammede fra flyindustrien. Og det
samme gjaldt for testlaboratorierne,
som enten havde fokus på test til fly,
eller som var for små til at rumme de
store komponenter fra vindmøllerne.

lektor Joakim Holbøll i højspændingslaboratoriet på Dtu, hvor man
kan simulere lynnedslag, som ligner dem, vindmøller udsættes for.
Søren Madsen så derfor et udækket
behov i at hjælpe vindmølleproducenterne
med specifikke beregninger, rådgivning
og ikke mindst testfaciliteter
målrettet vindmøller.
I begyndelsen bestod virksomheden
kun af ham selv, og han lejede sig ind
i højspændingslaboratoriet på DTU,
som han kendte i forvejen.
”Men siden har både behovet for
stadig større testfaciliteter og det, at vi
har fået flere kunder, gjort det nødvendigt
at flytte forretningen til nye faciliteter
bygget specielt til formålet,” smiler
en begejstret Søren Madsen, der både
har nydt den faglige kobling til universitetet
og nu også sin uafhængighed
i egne og større faciliteter i Lejre og
Herning. Samarbejdet med DTU er dog
stadig vigtigt for Søren Madsen, der bl.a.
fungerer som ekstern vejleder i ph.d.projekter,
der omhandler lynbeskyttelse.
Hvordan simulerer man et lyn?
For at forstå det er det nødvendigt
at forstå lidt af fysikken bag et lyn. I
naturen opbygges der en såkaldt ladningsfordeling
i de sorte tordenskyer
med hovedsagelig positiv ladning i
toppen og negativ ladning i bunden af
skyen. På et tidspunkt bliver det elektriske
felt så stort, at luften ioniseres,
hvilket betyder, at molekylets dele
skilles ad, og et meget varmt plasma i
form af delvist ioniseret luft bevæger
sig ned mod jorden med en hastighed
på op mod 100 km i sekundet. Når
tippen af denne forgrenede plasmakanal
nærmer sig jorden, stiger
feltet omkring træer, vindmøller og
andre høje strukturer, og der dannes
en svarudladning. Denne udladning
kortslutter til sidst sky- og jordudladningerne.
Efter kontakt mellem de to
er sket, aflades den ophobede ladning
! global ligHtning protection services
global lightning Protection services A/s har eksisteret siden april 2012 og blev til efter en fusion af
de tre virksomheder highvoltage.dk Aps, electricon A/s og testinglab Denmark Aps. i dag beskæftiger
virksomheden 15 ansatte fordelt på to lokaliteter i lejre og herning, hvor også virksomhedens
store testfacilitet ligger. testfaciliteten er 73 meter lang, 30 meter bred og 14 meter høj, hvilket betyder,
at selv de største komponenter fra vindmøller, f.eks. naceller (maskinhuse) og vinger, kan komme
ind i hallen. Virksomhedens kunder kommer i dag fra hele verden, bl.a. tyskland, Japan, spanien,
Brasilien og Kina. og blandt kunderne finder man vindmølle-mastodonter som envision, Mitsubishi
Power systems europe, siemens og Vestas Wind systems. ud over konkrete testfaciliteter får kunderne
også mulighed for at få rådgivning til specifikke løsninger og designhjælp af eksperter på området.
i selve kanalen ned i jorden. Temperaturen
af kanalen stiger derefter til ca.
20.000 grader C, luften begynder at
lyse, trykket stiger osv. Det er det, vi
ser, når et lyn lyser himlen op. Kun i
naturen sker processen på én gang, fortæller
Joachim Holbøll, der er lektor på
DTU Elektro og til daglig leder komponentgruppen,
hvor Søren Madsen startede
sin karriere. Og han fortsætter:
”I laboratoriet må man dele processen
op i to. Først bruges en stødspændingsgenerator
til at generere et
stærkt elektrisk felt, som ligner det,
vindmøllen udsættes for i virkeligheden.
Denne test resulterer i en lang gnist på
flere meter – dog uden nævneværdig
strøm – der viser, hvor lynet slår ind i
testemnet. F.eks. i indslagsstederne, også
kaldet receptorerne, på en vingetip, som
er konstrueret, så lynet rammer netop
disse punkter. Herefter ledes strømmen
fra lynet gennem et nedledersystem
til jord, uden at det forvolder skade på
møllen og dens indre dele.
Når indslagsstederne er fundet, kan
man efterfølgende sende den skadevoldende
lynstrøm på op til 250.000
ampere og flere tusinde coloumb
gennem emnet. Til dette formål
anvendes stødstrømsgeneratoren.
Denne test bestemmer skadevirkningen
baseret på elektrodynamiske
kræfter, opvarmning, afsmeltningen
osv.,” fortæller Joachim Holbøll.
Med de to metoder har man simuleret
et reelt lynnedslag, og det er netop
disse metoder, Søren Madsen har
overført til den nye testfacilitet i Herning.
Den er et af verdens største kommercielt
drevne lynlaboratorier. Men
ud over de store test, hvor hele vinger
og andre komponenter som naceller
(maskinhuse) køres ind til test, udfører
firmaet også en lang række design- og
konstruktionsopgaver, havarianalyse i
felten, simuleringer og modelarbejde,
samt mindre test på f.eks. kompositmaterialer
og kulfiber for en lang række
danske og udenlandske firmaer.
”Det er altid spændende, når vores
studerende kaster sig ud i at rykke
forskningen ud i samfundet, som Søren
har gjort. Det kræver en god portion
gåpåmod og vedholdenhed, så det er
dejligt at se, når det lykkes,” slutter
Joachim Holbøll. <
! YDerligere oplYsninger oM
HØJspænDingslABorAtoriet på Dtu
lektor joakim Holbøll,
dtU elektro, jh@elektro.dtu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
23

24
mediKoteKnologi
Adjungeret professor Jan Ardenkjær-larsen har opfundet en metode, der kan give et billede af, hvordan
kroppens celler fungerer, om de er syge, om de er tale om kræftceller og hvilket stadium kræften er i.
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Foto t. KAAre sMith
en ny teknologi, hvor man
’mærker’ specifikke biologiske
stoffer, kan afsløre cancercellens
udvikling. Bedre diagnosticering
og behandling af
kræftpatienter er i udsigt.
mærKning aF
viden
marie vendelbo FridorF >
En ondartet kræftsvulst opstår ved, at
cellerne muterer og gradvist mister en
række af deres normale egenskaber.
I dag kan man diagnosticere kræft,
men en af de mange udfordringer, når
kræften skal behandles, er, at lægerne
ikke kan sige noget om, i hvilken grad
cellerne er muterede. Sagt på en anden
måde; det er svært at få et øjebliksbillede
af, om canceren er aggressiv og vil
sprede sig, om tumoren vokser langsomt,
eller om den er ved at visne. Det
betyder blandt andet, at man først efter
en rum tid kan se, om den terapi, man
forsøger at slå canceren ned med, reelt
virker.
Derfor søger forskere verden over at
udvikle teknologier, der kan bringe os
tættere på et øjebliksbillede af cellernes
tilstand, så man bedre kan diagnosticere
og behandle kræft. En af dem
er adjungeret professor ved DTU Jan

celler giver UniK
om KræFt
Ardenkjær-Larsen. Han har påvist, at
man ved at ’hyperpolarisere’ og mærke
særlige stoffer kan få unik viden om
kræftcellens tilstand her og nu:
”Ved hjælp af vores teknologi kan
man komme tættere på, hvad der
reelt sker i de syge celler. Det betyder
blandt andet, at man umiddelbart efter
en behandling kan se, om den har en
effekt,” fortæller Jan Ardenkjær-Larsen,
der foruden sin titel som adjungeret
professor også er principal scientist hos
GE Healthcare.
Fremkaldelse af det usynlige
I dag bruges blandt andet MR-skannere
til at diagnosticere kræft. Men ulempen
ved MR-skannere er, at man kun kan
se tumorens afgrænsning, og altså
ikke hvad der sker i kræftcellerne. Det
betyder, at man ikke kan se specifikke
biokemiske reaktioner, og at man heller
ikke kan se, hvordan de bliver påvirket
i cellen.
For at afsløre, hvad cancercellen er
i færd med, og hvordan den reagerer
på behandling, har Jan Ardenkjær-
Larsen derfor udviklet en ny type
kontraststoffer, som kan ses på et MRscanningsbillede,
og som så at sige kan
fremkalde det, der i dag er usynligt.
Kontraststofferne er kemisk fremstillede
kopier af de biologiske molekyler,
som vi allerede har i kroppen, og som
derfor indgår i cellens normale stofskifte.
Et af kontraststofferne hedder
pyruvat:
”Vores studier har vist, at vi ved at
injicere pyruvat i kroppen på en kræftpatient
kan følge stofskiftet og se, hvor
meget af stoffet der for eksempel bliver
til laktat og bikarbonat. Afhængigt af,
hvad pyruvat omdannes til, kan vi se,
hvilke metaboliske processer der er
Mikroskopbillede af prostatakræftceller. prostatakræft
er en af de kræftformer, hvor det er særligt relevant
at kunne følge, hvordan canceren udvikler sig.
aktive. Det giver os altså et billede af,
hvordan cellerne fungerer, om de er
syge, om der er tale om en kræftcelle,
og i hvilket stadium canceren er,” fortæller
Jan Ardenkjær-Larsen.
Men kontraststoffet pyruvat bliver
ikke synligt blot ved at fremstille stoffet
i et laboratorium – der skal langt mere
avancerede metoder til. Stoffet skal
’hyperpolariseres’.
mærkning med magneter
For at kunne se pyruvat og spore den
proces, stoffet gennemgår, har Jan
Ardenkjær-Larsen og GE Healthcare
patent på en teknologi, der hyperpolariserer
pyruvat, kort inden det
injiceres i patienten. Hele processen
foregår i en polarisator, som mest af
alt ligner en stor industrigryde. Målet
er at få pyruvat til at kommunikere
med MR-skanneren ved hjælp af
Dynamo nr. 30, september 2012
Foto PAul hAKiMAtA PhotogrAPhy
>>
25

26
mediKoteKnologi
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Foto t. KAAre sMith
>>
magnetisme, fortæller Jan Ardenkjær-
Larsen:
”For at skabe et stort magnetisk
signal har vi fundet ud af, at vi skal
køle pyruvat ned med flydende helium
fra stuetemperatur til -272 °C i polarisatoren,
kun 1 °C over det absolutte
nulpunkt. Da visse atomkerner, f.eks.
carbon-13, og elektroner er som små
stangmagneter, vil disse orientere sig i
meget højere grad langs polarisatorens
magnetfelt, når de køles. Elektronerne
har vi tilført ved hjælp af et kemisk
stof, et radikal. Herefter bliver prøven
bestrålet med mikrobølger ved en
bestemt frekvens, så atomkernerne
retter sig ind efter elektronerne. Når
carbon-13-kernerne i pyruvat er blevet
polariseret, bliver pyruvaten opløst i
vand, så den kan injiceres i patienten.
På den måde kan vi forstærke MRsignalet
mere end 50.000 gange.”
"dtU er et af de
bedste steder i
europa for teknisk
forskning, så for
mig var det et
naturligt valg,
særligt ud fra
faglige kriterier."
Jan Ardenkjær-larsen,
adjungeret professor og principal
scientist hos ge Healthcare

Anatomical Mr image
I samarbejde med University of
California, San Francisco, USA har Jan
Ardenkjær-Larsen vist lovende resultater
med hyperpolariseringsmetoden
på 31 patienter med prostatakræft.
Prostatacancer er en langsomt voksende
cancer og er derfor særligt relevant
i denne sammenhæng. For man
vil gerne undgå at operere mænd med
prostatacancer, fordi operationen kan
føre til vandladningsproblemer eller
impotens. Derfor er der brug for en klinisk
metode, som kan holde øje med,
i hvilket tempo canceren udvikler sig,
så man kun griber ind, når det er mest
nødvendigt, fortæller Jan Ardenkjær-
Larsen:
”I dag diagnosticerer man prostatakræft
ved hjælp af en biopsi, hvor man
fører 16 nåle op i ’bagen’ på patienten
og får et billede af, hvilket stadie canceren
er i, men metoden er hverken rar
for patienten eller særlig præcis. Med
vores metode behøver man ingen indgreb
på patienten. Vi håber, at vi blot
ved at injicere den hyperpolariserede
pyruvat kan se på en MR-scanning, om
illUstrationer JAn ArDenKJær-lArsen
13 C-pyruvate
0
0
Det første billede viser et tværsnit af en rotte med en kræfttumor. De tre farvekodede billeder viser det injicerede stof, hyperpolariseret pyruvat
og dets metabolitter (alanine og laktat). i dette tilfælde er tumoren karakteriseret ved et højt optag af pyruvat og konvertering til laktat.
Ved at fortolke disse data om, hvordan og hvor meget af pyruvaten der omdannes, kan man foretage en biokemisk karakterisering af tumoren,
som ikke kan opnås på anden vis, og som kan hjælpe i diagnosticeringen og behandlingen af kræften.
30
15
patienten kan tage det roligt, eller om
der er behov for at operere.”
videreudvikling på dtU
Der vil dog gå en tid, før teknologien
er færdigudviklet og godkendt af
myndighederne. GE Healthcare forventer
først at se polarisatoren klinisk
godkendt om 5-10 år. Imens arbejder
Jan Ardenkjær-Larsen på at videreudvikle
teknologien. Sidste år tilbød
GE Health care, at Jan Ardenkjær-
Larsen frit kunne vælge det universitet
i verden, hvor han helst ville slå sig ned
med sin instrumentering og en forskergruppe
– og valget var nemt:
”DTU er et af de bedste steder i
Europa for teknisk forskning, så for mig
var det et naturligt valg, særligt ud fra
faglige kriterier. Der findes i forvejen en
meget stærk forskergruppe i medicin
og teknologi, men jeg vil gerne være
med til at opbygge MR-kompetencerne.
Målet er at opbygge et mediko-hus og få
alle de nye teknologier integreret, så vi
kan opnå et mere dynamisk forskningsmiljø
omkring medicin og teknologi.”
13 C-alanine
Næste milepæl for Jan Ardenkjær-
Larsen og forskerne omkring ham på
DTU er at videreudvikle hyperpolariseringsteknologien,
så lægerne eksempelvis
også kan bruge teknologien
i hjertepatienter og forudsige blodpropper,
inden de opstår.
”Vi vil gerne udvikle polarisatoren,
så vi kan gøre teknologien mere
effektiv og hurtigere. Jeg har en faglig
interesse i at få et grundforskningsmæssigt
perspektiv på mine aktiviteter
og teknologien. Jeg vil prøve at forstå
bedre, hvordan fysikken fungerer,
om der skulle findes andre radikaler,
som kunne fungere bedre, om vi kan
stråle med mikrobølgerne på en lidt
mere intelligent måde eller finde andre
stoffer, som kunne give os nogle interessante
informationer i andre sygdomstilstande,”
slutter Jan Ardenkjær-
Larsen. <
! YDerligere oplYsninger
jan ardenkjær-larsen,
adjungeret professor, dtU elektro,
jhar@elektro.dtu.dk
8
4
13 C-lactate
Dynamo nr. 30, september 2012
27
20
10
0

28
lydteKnologi
marianne vang ryde >
styr
pÅ lyd
i stUen
lydscenariet, hvor mor vil se fjernsyn, børnene spille computerspil
og far høre musik, hører måske fortiden til. Det er nemlig teknologisk
muligt at inddele dagligstuen i lydzoner, så vi ikke forstyrrer hinanden
med støj. Der ligger imidlertid et betydeligt forskningsarbejde i at
afklare, om det kan gøres attraktivt nok for almindelige forbrugere.
et samarbejdsprojekt mellem Dtu og B&o har fokus på problemstillingen. Foto B&o, gunnAr MerrilD
Når man træder ind i DTU’s lyddøde
rum, får man en mærkelig fornemmelse
af at være lukket inde i sig selv
– rummet nærmest omslutter en, og
man får en pressen for ørerne. Stilheden
er påtrængende, og alligevel er
der faktisk en tone i rummet – den kan
bare kun høres, hvis man træder ind
i en kreds af højtalere, der står midt
i rummet. Den er altså god nok, det
kan lade sig gøre at styre lyden og dele
et rum op i lydzoner. Det kræver bare
Danmarks Tekniske UniversiTeT
i ro og mag. Fremtidens dagligstue kan inddeles i
lydzoner, så vi hver især kan se tv, spille computer og
lytte til musik i samme rum – samtidig.
mange højtalere – i dette tilfælde 40
styk opstillet i par.
rum blottet for efterklang
Det lyddøde rum, som har eksisteret
på DTU i mere end 40 år, er uovertruffet,
når man forsker i lyd; her kan
man nemlig studere den rene lyd uden
refleksioner fra rummet. Samtidig
arbejder en af verdens bedste forskere
inden for teoretisk rumakustik, lektor
Finn Jacobsen, i den nærmeste byg-
ning, og det er ifølge forskningschef
hos B&O Søren Bech to vægtige grunde
til, at hans virksomhed har et tæt forskningssamarbejde
med DTU Elektro.
”Finn Jacobsen havde to dygtige
studerende, der ledte efter et eksamensprojekt
inden for akustik. De kontaktede
mig og fik lavet et vældig godt arbejde
med styring af lyd og lydzoner, og
derefter ansatte vi dem som forskningsingeniører
for at de kunne gå videre med
projektet. Forskningen gennemføres i et

åbent samarbejde med DTU og i øvrigt
Universitetet i Surrey, der behandler en
anden side af sagen, nemlig menneskets
opfattelse af lyd,” fortæller Søren Bech.
praktisk afprøvning af teori
Styring af lyd er et varmt emne inden
for akustikken. Med den digitale teknologi
er det blevet muligt at behandle
signalet i mange kanaler samtidig, og
udstyret er blevet billigere. Derfor er
der en del forskning på området i disse
år. Ofte foregår det hele dog som matematisk
modellering på computeren.
”Her vil vi også prøve tingene af i
praksis, og det er, som du kan se, lykkedes
os at demonstrere, at vi kan
generere en zone med kontrolleret lyd.
Vi kan få de 40 højtalere til at spille
sammen, så de så at sige kvæler hinanden,
og lyden ikke kommer uden for
cirklen,” fortæller Finn Jacobsen.
Når højtalerne står parvis i en rundkreds,
er det af ren og skær matema-
tisk bekvemmelighed. I den opstilling
er det nemlig lettest at maksimere
kontrasten mellem områder med og
uden lyd. Det er ikke nødvendigvis
den bedste placering i en stue, og et
lydzoneanlæg til brug i stuen ligger
også temmelig langt ude i fremtiden,
hvis det overhovedet bliver til virkelighed.
Et af problemerne er, at man har
behov for mange højtalere for at kunne
gengive hele lydfeltet. >>
Dynamo nr. 30, september 2012
29

30
>>
lydteKnologi
Det almindelige høreområde
strækker sig fra 20 Hz til 20 kHz,
omregnet til bølgelængde fra 17 m til
17 mm. Og der må ikke være mere end
en halv bølgelængde mellem to højtalere,
for så mangler man information
til at gengive lydfeltet.
”Derfor skal der flest højtalere til at
gengive de højeste frekvenser – faktisk
så mange, at det bliver urealistisk. Men
nu arbejder vi jo også rent teoretisk
med lyden. Vi ønsker at gengive hele
lydfeltet, og det er noget helt andet end
den almindelige lydgengivelse, som
selv de mest kvalitetsbevidste forbrugere
efterspørger,” siger Finn Jacobsen.
samarbejde og åbenhed
Projektet er altså endnu kun nået til at
vise, at princippet virker – lyden kan
styres og holdes inde i en afgrænset
zone. På DTU arbejder postdoc Jiho
Chang, der har en ph.d.-grad fra DTU’s
strategiske alliancepartner universitetet
KAIST i Sydkorea, med at forbedre
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Foto Dtu eleKtro
lydzoneopstillingen. Og i Struer har de
to tidligere DTU-studerende Martin
Bo Møller og Martin Olsen konstrueret
en opstilling med lidt færre højtalere.
”Samarbejdet med B&O sikrer, at
projektet bevarer jordforbindelsen og
ikke ender med at have rent akademisk
interesse,” siger Finn Jacobsen, som
også glæder sig over virksomhedens
åbenhed.
Omvendt er det for B&O-medarbejderne
uhyre gavnligt at kunne foretage
målinger i det lyddøde rum, inden
alliance mellem Kaist og dtU
tidligere Dtu-studerende, nu ansatte på B&o
Martin olsen (til venstre) og Martin Møller
(til højre) tester højttaleropstillinger.
opstillingen bringes ud i et almindeligt
rum med refleksioner.
Åbenhed over for nye ideer
Selv om et lydzoneopdelt rum endnu
hører fremtiden til, så har forskningen
allerede givet mange resultater, som
også kan bruges til andre former for
optimering af lytteområdet.
”B&O’s forskning i akustik og lydkontrol
handler generelt om at give
den bedst mulige oplevelse af vores
AV-produkter,” siger Martin Olsen,
der synes, at han og studiekammeraten
har fået en drømmestilling, hvor de
får ingeniørløn for ’et ph.d.-lignende
arbejde’, som han kalder det.
”Det hele bunder faktisk i, at DTU
er et universitet, hvor man er ekstremt
åben over for de studerendes
idéer. Vi fik en fantastisk chance for at
forfølge vores interesse i samarbejde
med en virksomhed, og det har været
meget motiverende for os. Det førte
til et spændende arbejde for os, og det
vil sandsynligvis være med til at forbedre
lytteoplevelsen for fremtidige
B&O-kunder,” slutter Martin Olsen. <
Den strategiske samarbejdsalliance mellem Dtu og det sydkoranske universitet
KAist (Korean Advanced institute of science and technology) blev indgået
i 2010. Alliancen omfatter foruden en række forsknings- og uddannelsessamarbejder
et fælles ’Korean-Danish/Danish-Korean green technology
research centre’, som er en ramme for fælles forskning i nye bæredygtige
løsninger, der er til gavn for samfund og erhvervsliv blandt andet inden for
temaerne ’integrated water technology’ og ’biosustainability’.

lad op i en Fart
elbiler er stadig et sjældent syn i Danmark. og skal vi have flere elbiler, vil det kræve
en udbygning af infrastrukturen samt en ensretning af alt fra kabler til ladestandere.
Dtu har sammen med partnere i industrien taget hul på nogle af disse udfordringer.
Katrine KrogH-jeppesen >
Der bliver både sparket dæk, snakket
maks.-hastigheder og udvekslet
meninger om biltyper og -design, når
partnerne i Nordic Electric Vehicle
Interoperability Centre (NEVIC)
mødes. Men ord som tre-faset versus
et-faset, bedstemoropladninger og
Forbrugerne skal
kunne stole på,
at de til hver en tid
kan oplade deres
elbil – uanset bilmærke,
operatør og
elleverandører ifølge
parterne i et nyt
samarbejde, neVic.
Foto thorKilD AMDi christensen
roamingaftaler sniger sig også ind
i samtalen, når partnerne fra bl.a.
Better Place, CleanCharge og Clever
står omkring bilerne. For det spirende
kommercielle marked for operatører
af ladestandere til elbiler har taget
fat på en af de vigtigste opgaver, der
>>
ladeteKnologi
Dynamo nr. 30, september 2012
31

32
>>
ladeteKnologi
skal løses, for at elbil-teknologien kan
brede sig i Danmark: at skabe tillid hos
forbrugeren. Leder af NEVIC, Anders
Troi fra DTU Elektro, forklarer:
”Det handler om, at vi hurtigt skal
have skabt en infrastruktur, hvor forbrugerne
har fuld tillid til, at de kan
oplade deres elbil fuldt ud så hurtigt og
effektivt, som man i dag kan gøre det
på enhver tankstation. Derfor er et af
de helt konkrete tiltag, som NEVIC har
taget fat på, at sørge for, at forbrugerne
kan oplade deres elbil på alle ladestandere
placeret i Danmark – uanset
standarder inden for kabler, stik
m.v. er forudsætningen for, at
Danmark kan beholde sin førende
position på elbil-området, mener
Anders troi fra Dtu elektro.
Danmarks Tekniske UniversiTeT
hvilken operatør de måtte have købt
abonnement hos.”
Tanken kendes allerede fra bl.a.
hæveautomater og mobiltelefoni,
der i dag bruger roaming til at sikre,
at forbrugeren altid har mulighed
for at ringe eller hæve penge – lige
meget hvor de befinder sig. Roaming
betyder nemlig, at f.eks. mobilen
automatisk finder den bedste forbindelse
på de omkringliggende master.
Opkaldet registreres så hos den
tilgængelige operatør, og regningen
sendes efterfølgende tilbage til den
! om nevic
Missionen for neVic er at
skabe en platform for forskning,
udvikling og industri,
hvor branchen mødes.
neVic ledes af Dtu elektro,
PowerlabDK og partnere i centret
er Better Place, clever og
cleancharge. centret er støttet
af copenhagen cleantech
cluster, Vækstforum sjælland
og Den europæiske Fond for
regionaludvikling. eurisco,
Dong energy og Dansk elbil
Alliance er samarbejdspartnere
i neVic.
Foto thorKilD AMDi christensen

operatør, som har mobilabonnementet.
Samme princip taler operatørerne,
der deltager i NEVIC-samarbejdet, om
at implementere på deres ladestandere.
Forbrugeren vil på denne måde få en
løsning, hvor der er langt større fleksibilitet,
når det kommer til opladning.
Og i modsætning til en konventionel
tankstation ville f.eks. et Better Placekort
sagtens bruges kunne bruges
til at oplade på en Clever- eller en
CleanCharge-stander. I dag kan man
kun med sikkerhed oplade sin elbil
fra en stander fra den operatør, man
har valgt, og selve roamingsystemet er
endnu ikke iværksat.
nødvendig kompatibilitet
Salget af elbiler forventes at stige
støt i de kommende år. Både i takt
med, at priserne på elbiler falder, og
Fremtidens intelligente energisystem
Fremtidens elsystem vil i modsætning til dagens elsystem være en decentral
størrelse med mange små producerende enheder. enheder, som både
forbruger, opbevarer og leverer strøm, og som derfor vil være mere komplekse
at styre. et eksempel på dette er fremtidens intelligente huse med
solcelleanlæg og små kraftvarmeanlæg, men også elbiler kan komme til at
spille en væsentlig rolle for fremtidens elnet. elbilerne er nemlig i mange
fremtidsscenarier en mulig måde at lagre strømmen på. når der f.eks. genereres
meget vindenergi eller det generelle elforbrug er lavt, lades bilens
batteri op – og den lagrede energi kan så sendes tilbage i elsystemet, når
der er brug for den.
Dtu huser en af verdens mest unikke eksperimentelle platforme til
test af styringsmetoder for fremtidens intelligente energisystem og nye
elektriske komponenter: PowerlabDK. her er det muligt for forskere og
virksomheder at teste og demonstrere fremtidens smart grid-systemer og
-komponenter i alt fra fleksible laboratorier, over testfaciliteter i stor skala,
til fuldskalaforsøg med Bornholms elsystem, der har over 27.000 elforbrugere
og hvor hele 33 % af strømmen genereres af vindkraft. Faciliteterne
har den unikke funktion, at de understøtter udviklingen fra den grundlæggende
forskning og helt frem til markedsnær demonstration.
"vi er nu kommet frem til en række
konkrete tiltag på vejen mod at gøre
det teknisk muligt for kunden at
oplade bilerne ved alle ladestandere."
infrastrukturen bygges op, og som et
led i regeringens plan for at omstille
Danmark til, at en langt større andel
af vores energiforbrug skal komme
fra vedvarende energikilder. Og
den forventede stigning i antallet af
elbiler afføder et akut behov for, at
de kan oplades gnidningsfrit, uanset
bilmærke, operatør og elleverandør.
Der er nemlig allerede nu efterspørgsel
efter større kompatibilitet
mellem såvel tekniske komponenter
leder af neViC, Anders troi fra Dtu elektro
som mellem operatører – også kaldet
’interoperabilitet’.
”Hele teknologien omkring elbiler er
stadig i udviklingsfasen, og det var bl.a.
på denne baggrund, at vi i 2011 besluttede
at oprette NEVIC. Centret skulle
danne basis for at teste de forskellige
elementer der ligger i interoperabilitet.
Vi er nu kommet frem til en række
konkrete tiltag på vejen mod at gøre
det teknisk muligt for kunden at oplade
bilerne ved alle ladestandere. Men vi
er også i gang med at præcisere den
række af anbefalinger af f.eks. standarder
for kabler, stik mv. på området,
der allerede findes. Forhåbentlig alt
sammen forhold, der kan medvirke til,
at Danmark kan beholde sin førende
position på elbil-området,” fortæller
Anders Troi, der med DTU’s faciliteter
i PowerLabDK har kunnet opsætte
kompatibilitetsforsøg, batteritest og
en unik mulighed for at teste elbilerne
i bl.a. en realtime-kopi af et elsystem
med en høj andel af vedvarende energi,
nemlig Bornholms.
Fuld opladning på fem minutter
Noget af det, der arbejdes med i både
NEVIC-regi og i forskningen generelt
på DTU, er de forskellige typer af
opladninger, der bruges i dag. Overordnet
taler man nu om tre typer af
opladninger. Den første er en såkaldt
’bedstemoropladning’, hvor bilen til-
Dynamo nr. 30, september 2012
>>
33

34
>>
ladeteKnologi
sluttes det almindelige elnet med 230
V. En times opladning (2-3 kW) giver
her mellem 10 og 20 kilometers kørsel
fra en et-faset stikkontakt, mens en
trefaset stikkontakt, som vi kender
det fra f.eks. komfurstikkontakter, vil
give mellem 50 og 60 kilometers kørsel
på en times opladning. Den anden er
opladning via operatørernes almindelige
ladestandere ligger typisk på 10-20
kW, og med det kan man med en times
opladning få 50-100 kilometers kørsel.
Den sidste type, en hurtigoplader med
jævnstrøm, giver 40-50 kW til bilens
batteri. Og her kan man med kun 20
minutters opladning køre sig en tur på
ca. 100 kilometer.
”Disse forskellige typer opladninger
kræver forskellige teknologier i alt fra
biler, batterier, ladere og kabler, og det
er altså bl.a. denne udfordring man
står over for at skulle løse, når man skal
have systemerne til at ’tale sammen’.
F.eks. skal en bil, der tilkobles en ladestander
med 16 ampere, men som har
en lader, der kan belaste med op til 32
ampere, kunne tilpasse sig på det lavere
niveau, så sikringerne i ladestanderen
ikke springer,” forklarer Anders Troi.
På DTU arbejder man desuden
videre med konceptet om at udvikle
en såkaldt ’fast charger’, der kan oplade
med 200-300 kW og dermed give en
opladningstid på kun ca. fem minutter.
Udfordringen her er bl.a., at batteriet
med den høje mængde energi, som
sendes ind i batteriet, risikerer at overophede
og ødelægge komponenterne.
En mulig løsning er at oplade bilens
batteri i kontrollerede omgivelser uden
for bilen. <
! YDerligere oplYsninger
anders troi, andtr@elektro.dtu.dk
Danmarks Tekniske UniversiTeT
danmarK som
Foregangsland
Katrine KrogH-jeppesen >
Brancheorganisationen Dansk Elbil Alliance arbejder for at fremme udbredelsen
af eldrevne køretøjer i Danmark. Visionen er at gøre Danmark til foregangsland
for elbiler og opnå synergier på tværs af energisektoren og elbilindustrien.
Fordelene ved elbiler frem for konventionelle biler er, at de bruger langt
mindre energi – til sammenligning svarer energibesparelsen ved at konvertere
fra benzinbil til elbil til halvanden husstands gennemsnitlige årlige elforbrug.
”Elbiler på vedvarende energi udleder ingen CO2, støjer mindre og bruger
ikke olie. Alt sammen ting, som er med til at fremme regeringens klima- og
energimæssige målsætninger. I den forbindelse er det helt afgørende, at vi får
udrullet en smart og landsdækkende infrastruktur, hvor det at vi kan lade op
på alle standere, er med til at fremme tilliden og trygheden hos forbrugeren,”
udtaler Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance. <
Fakta
Regeringens energiforlig
endte i 2012 med at
afsætte 70 millioner
kroner til at opbygge en
national infrastruktur
for elbiler. I dag kører
der godt 1000 elbiler
rundt i Danmark.
Langt de fleste af
disse elbiler er i
dag ejet af firmaer
eller offentlige institutioner,
der har større
eller mindre flåder
af elbiler. Visionen er,
at der inden for en
kort årrække vil komme
betydeligt flere elbiler
på de danske veje.
kilde: Dansk ELbIL aLLIancE
Foto thorKilD AMDi christensen

stuDenterProJeKter >
dtU blUe dot projects
Det er betegnelsen for innovative, studenterdrevne projekter på Dtu.
loUise simonsen >
DTU’s økobil, der har vundet flere
verdensmesterskaber i bæredygtig
bykørsel ved at køre hele 611 km på
det, der svarer til en enkelt liter benzin.
En studenterbygget satellit, der fra
rummet kortlægger gøgens vandring
og navigation i samarbejde med Zoologisk
Museum. Et bæredygtigt bryghus,
der fremstiller velsmagende og CO2venlig
øl. DTU RoboCup, en årlig
konkurrence, hvor robotter bygget og
programmeret af studerende gennemfører
en omfattende forhindringsbane.
Et plusenergihus, der genererer mere
energi, end det bruger, opført i bæredygtige
materialer til en pris, der er til
at betale – et hus, man i øvrigt kan læse
mere om i artiklen ’Plusenergi med flot
design’ i dette nummer af Dynamo.
Alle disse projekter er en del af DTU
Blue Dot Projects – og fælles for dem
er, at de i høj grad er drevet af DTUstuderende,
der lægger både tid og
engagement i projekterne, som samtidig
skaber stor synlighed og er med
til at inspirere andre og dermed rekruttere
nye studerende til DTU.
Projekterne fungerer som værksteder,
hvor de studerende får lejlighed til at
afprøve det teoretiske stof i praksis. De
kan betragtes som legepladser, hvor der
er rum til at eksperimentere og tænke
nyt. Dermed får de studerende mulighed
for at udvikle innovative løsninger på en
række udfordringer. Projekterne er ofte
udformet, så der er mange fagområder
involveret i løsningen. Det betyder,
at man allerede i studietiden lærer at
arbejde tværfagligt og involvere flere
discipliner for at finde den optimale løsning
på et problem eller en udfordring.
På samme måde, som man løser problemer
f.eks. i industrien, hvor mange af
de studerende senere bliver ansat.
Dekan Martin Vigild, som har
ansvaret for DTU’s bacheloruddannelser
og studiemiljø, uddyber:
”Når man som DTU-studerende
deltager i et Blue Dot Project, får man
i allerhøjeste grad mulighed for at
omsætte sin teoretiske viden til praksis.
Alle projekterne bygger på en høj grad
af ingeniørfaglighed, så teorien er i
orden. Og samtidig skal man få ting til
at fungere ’i virkeligheden’, hvilket jo er
ingeniørens fornemste opgave. Udbyttet
for de studerende er mangfoldigt: De
arbejder i team, de arbejder på tværs af
faggrænser, de samarbejder med industripartnere,
og de lærer både projektledelse
og problemløsning i praksis.”
Derfor giver Blue Dot-projekterne
også merit. Det vil sige, at deltagelse
tæller med som en del af uddannelsen
og udløser ECTS-points. Ligeledes
fremgår det af et særskilt eksamensbevis,
at man har deltaget i et DTU
Blue Dot Project.
”På DTU anerkender
vi, at man ved at
deltage i disse projekter giver sin ingeniøruddannelse
en anden dimension, så
det skal selvfølgelig belønnes, ligesom
deltagelse i øvrige kurser og eksamener
på DTU bliver det,” siger Martin Vigild
og fortsætter: ”DTU Blue Dot Projects
skaber værdi i ingeniøruddannelsen –
og dermed skaber de også værdi for de
virksomheder, hvor vores ingeniører
senere kommer til at arbejde.”
Navnet ’Blue Dot’ refererer til
jordkloden, som – selvom den er stor
– ligner en lille, blå plet, når den ses
fra rummet. Ligesom store idéer kan
være enkle og håndgribelige set udefra,
men ret komplekse, når man ser dem
indefra. På den måde refererer ’Blue
Dot’ også til ingeniørernes overblik og
evne til at se de store perspektiver, samtidig
med at de dykker ned i detaljerne
for at løse problemer og udfordringer. <
Se mere om DTU Blue Dot-projekter her:
www.ecocar.dk
www.solardecathlon.dk
www.dtusat.dtu.dk
www.bryghus.dtu.dk
www.dtu.dk/subsites/robocup.aspx
! YDerligere oplYsninger
martin vigild, bachelordekan@adm.dtu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
35
Fotos thorKilD AMDi christensen

36
bæredygtigt byggeri
Danske studerende har i samarbejde med en række
virksomheder udviklet et epokegørende hus.
Det producerer overskud af energi – og har
samtidig et sundt indeklima og god arkitektur.
plUsenergi med Flot
tine KortenbacH >
I løbet af de kommende fem år vil de
første plusenergi-typehuse være på
markedet til en konkurrencedygtig
pris. Det spår professor Bjarne Olesen,
DTU Byg.
”I dag har vi den viden og teknologi,
der skal til. Nu er opgaven, at de
forskellige faggrupper skal sætte sig
Danmarks Tekniske UniversiTeT
sammen med industrien og optimere
de mange forskellige hensyn, så vi
kommer frem til et hus, der både er
energirigtigt og har et godt indeklima
– samtidig med, at det er til at holde ud
at se på.”
Det er netop tanken bag et ambitiøst
projekt, hvor studerende fra DTU går
målrettet efter at vinde ’verdensmesterskaberne’
i plusenergihuse, der afvikles
i Madrid i midten af september.
internationalt udstillingsvindue
”Vi er meget stolte af at være udvalgt
til at deltage i konkurrencen. Det er en
oplagt mulighed for DTU til at vise,

design
hvad dansk forskning, industri og
knowhow formår inden for plusenergibyggeri
og brug af vedvarende energi,
uden at det går ud over design og indeklima,“
siger Bjarne Olesen, der leder
projektet på DTU.
Konkurrencen hedder Solar
De cathlon. Decathlon hentyder til,
Plusenergihuset er
omkring seks meter
højt i den ene ende
og cirka tre meter i
den anden.
at de studerende dyster i 10 discipliner.
De dækker et bredt felt – fra energi,
indeklima, innovation, forretningspotentiale,
bæredygtighed, arbejdsmiljø
til kommunikation.
Der er tale om et mindre hus på
50-70 m 2, fuldt funktionsdygtigt og
indrettet. Under konkurrencen skal
illUstration stine reDDer PeDersen
Solar Decathlon
DTU deltager sammen med 19 andre universiteter
fra 15 lande og fire kontinenter i den prestigefyldte
internationale konkurrence Solar Decathlon, hvor DTUstuderendes
og samarbejdspartnernes bud på fremtidens
bæredygtige, selvforsynende hus præsenteres
i Madrid den 13.-30. september 2012.
Konkurrencens formål er at skabe ny viden og opmærksomhed
om lavenergibyggeri og brug af vedvarende
energi som solenergi til opvarmning og køling af
vores bygninger. Målet er at demonstrere, at en mere effektiv
udnyttelse af vedvarende energi er såvel praktisk
som økonomisk mulig.
Der har været bred opbakning fra virksomheder og
institutioner, der har bidraget med finansiering, byggematerialer
og ekspertise.
Læs mere på www.solardecathlon.dk
de studerende f.eks. lave mad til deres
konkurrenter i huset et par aftener. De
skal også vaske op og vaske tøj. Imens
bliver alle relevante parametre målt på
en klart defineret måde.
Huset er døbt ’Fold’, og navnet skal
tages bogstaveligt. Designet består i al
sin enkelthed af et stykke papir, der er
Dynamo nr. 30, september 2012
>>
37

38
>>
bæredygtigt byggeri
illUstration eriK FolKe holM-hAnsson
plusenergihusets designprincip er som et stykke papir, der er foldet fem gange, derfor navnet ’Fold’.
foldet fem gange. Senere er idéen blevet
videreudviklet til de færdige plantegninger.
”Bygningen kan vendes og drejes,
alt efter hvor den bliver opført. I Spanien
vil den åbne sig mod nord, så der
ikke kommer direkte sol på de store
glaspartier. Hvis huset skulle bygges i
Danmark, ville man nok vende de store
glasparti mod syd for at udnytte solen
bedst muligt,” fortsætter Bjarne Olesen.
solceller og termisk solfanger
Huset, der så vidt muligt er bygget af
danske komponenter og produkter,
skiller sig ud fra andre plusenergihuse
ved blandt andet at kombinere solceller
med det, man kalder en termisk solfanger.
Hele taget er beklædt med solceller,
der producerer elektricitet. Når solceller
bliver varme, producerer de dog
ikke så meget el. Derfor afkøles solcellerne
ved at cirkulere vand bag ved
dem i laminerede kobberrør. På den
måde bliver de ved med at have høj
effektivitet, samtidig med at den varme,
som fjernes fra solcellerne, kan bruges
til at varme husets brugsvand op.
”I hele lofts- og gulvfladen har vi
desuden mulighed for at køle og varme,
blandt andet ved hjælp af en jordvarmeveksler
med en varmepumpe. Om
vinteren bruger vi varmepumpen til
at hente energi fra jorden, hvilket er
en meget effektiv metode. Om sommeren
gør vi det modsatte: Vi fjerner
overskudsvarmen fra huset, og leder
den ned i jorden alene med en energieffektiv
cirkulationspumpe, der
cirkulerer vandet mellem de rør, vi har
nede i jorden, og de rør, der er installeret
i loftet og gulvet. Resultatet er, at
overskudsvarmen bliver lagret indtil
vinteren, hvor varmepumpen igen kan
hente energi ind i huset. Det er næsten
en slags energilagring,” forklarer Bjarne
Olesen.
slanke vægge
Husets vægge og loft er kun 37 cm
tykke og består af en 19,5 cm trækassette
med standard-stenuld, samt to
lag Aerowool – et splinternyt højt
"vi har været i tæt kontakt med dygtige
studerende, og vi har fået et vindue ind
til, hvad de rent faktisk kan."
Hakon Børsting, chefingeniør i grundfos Business Development Centre
Danmarks Tekniske UniversiTeT
isolerende materiale fra Rockwool
Gruppen, som har været samarbejdspartner
på projektet og har leveret hele
klimaskærmen, inklusive Rockpanelfacadebeklædningen,
der også er et
stenuldsprodukt.
”Isoleringen er et ubrudt lag, der
beskytter bygningen. Det er en stor
forbedring i forhold til standardbyggeri,
hvor der kan opstå kuldebroer,
fordi klimaskærmen bliver brudt,” siger
Connie Enghus, international market
intelligence manager, Rockwool International.
Hun fortsætter:
”I ’Fold’ går æstetik og funktionalitet
op i en højere enhed. Det er sådan, vi
gerne vil tænke isoleringsløsninger.
Her bliver det demonstreret, at man
sagtens kan opnå en positiv energibalance
i et arkitektonisk smukt og
spændende hus, der samtidig er rart at
være i, er lyst og venligt og har et godt
indeklima.”
vindue til industrien
I projektet har der været en fast kerne
af 30 studerende involveret. De har
blandt andet skullet mødes med de
industrielle samarbejdspartnere og
finde frem til løsninger i fællesskab.
”Vi har lang tradition for at arbejde
sammen med DTU, især inden for
forskning. Her har vi også været i tæt
kontakt med de dygtige studerende,
og vi har fået et vindue ind til, hvad
de rent faktisk kan,” siger Hakon Børsting,
chefingeniør i Grundfos Business
Development Centre.

Fotos thorKilD AMDi christensen
Mere end 100 studerende fra et bredt udsnit af studieretninger
har bidraget til huset, som er et visionært og banebrydende bud på
fremtidens byggeri. Det integrerede design gør, at alle faggrupper
arbejder sammen om at få det bedst mulige resultat.
En positiv sidegevinst er, at de studerende
har lært virksomheden at kende.
Hakon Børsting håber, at den øgede
synlighed vil få flere unge ingeniører til
at overveje at flytte til Midtjylland, hvor
Grundfos har sit hovedsæde.
Pumpevirksomheden har hjulpet til
med opvarmnings- og kølesystemet og
har i forbindelse med projektet udviklet
et kombineret system med pumper og
intelligent styring i en enkelt enhed. I
dag leverer Grundfos komponenterne,
men virksomheden har ikke selv dette
produkt.
”Projektet har været et væsentligt
input til vores fremadrettede aktiviteter,
da det har øget vores chancer for
at få en palet af produkter til fremtidens
plusenergihuse. Det har været
et væsentligt bidrag til at opbygge de
nødvendige kompetencer. Her har vi
kunnet sidde sammen med folk, som
f.eks. ved meget om byggeprocesser.
Det har gjort, at vi hurtigt har kunnet
afprøve en masse ting og fået øjnene op
for nye muligheder.”
Flere studieretninger involveret
I alt fire DTU-institutter er involveret:
DTU Byg, DTU Management Engineering,
DTU Informatik og DTU
Miljø. Foruden den faste kerne på 30
studerende har yderligere 70 studerende
medvirket. Det er studerende
fra DTU’s studieretninger Byggeteknologi,
Bygningsdesign, Miljøteknologi,
Softwareteknologi og Produktion og
Konstruktion.
”Det har været en udfordring at få
projektet integreret i undervisningen i
det store spektrum af fag, der har været
brug for. Men det er lykkedes rigtig
godt,” siger Lotte Bjerregaard Jensen,
der er lektor på DTU Byg og daglig
projektleder.
integreret design
”Det er alle tiders eksempel på det, vi
kalder integreret design. Dette skal ses i
modsætning til den traditionelle fremgangsmåde,
hvor det er en arkitekt, der
designer huset, hvorefter en ingeniør
beregner en række forhold, og til sidst
foretager en tekniker den praktiske
installation,” forklarer Bjarne Olesen og
uddyber:
”De studerende har virkelig fundet
ud af, at hvis de ændrer lidt på designet,
så skal dem, der står for kølingen, nu
pludselig til at regne på en anden måde.
Det kan f.eks. vise sig, at ændringerne
af designet ikke var så smarte, fordi der
så opstår problemer med at opnå den
rigtige temperatur. Det hele hænger
sammen, så det er vigtigt, at alle faggrupper
er med fra starten.”
Bjarne Olesen tror på, at projektet
har gode vinderchancer.
”De studerende er dygtige og entusiastiske,
og vores samarbejdspartnere
leverer gode produkter. Så vi går efter
at vinde, men vi vil også gerne vise, at
det er et hus, der ikke kun fungerer 14
dage i Madrid. Koncepterne skal kunne
bruges flere steder i verden, i flere
forskellige konstruktioner og samtidig
gøre en forskel for miljøet og verden.”
Lotte Bjerregaard Jensen tilføjer:
”Under alle omstændigheder har vi
vundet i den forstand, at vi har udviklet
nogle produkter, som ikke var her for
bare et år siden.” <
! YDerligere oplYsninger
centerleder bjarne olesen,
bwo@byg.dtu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
39

40 ForsKningssamarbejde
en mere kontinuerlig produktion,
det er en af de gevinster,
medicinalvirksomheden lundbeck
fremhæver som resultat af et
samarbejde med Dtu.
Det betaler sig at samarbejde
med Dtu. en analyse
foretaget af Damvad viser,
at de virksomheder, som
indgår i et forskningssamarbejde
med Dtu,
gennemsnitligt har en
produktivitetsstigning
på 10 procent om året.
marie vendelbo FridorF >
DTU’s forskning spænder vidt og er til
gavn for mange forskellige virksomheder
i Danmark. Det viser en analyse
foretaget af konsulentvirksomheden
Damvad. Ifølge analysen, som blev
offentliggjort i maj, er produktiviteten i
gennemsnit steget med 10 procent om
året, målt over en periode på seks år, i
de virksomheder, der har samarbejdet
med DTU. Det svarer til en gennemsnitlig
gevinst på mere end 70.000
Værdiskabelse
for samfundet
– forskningssamarbejde,
vækst og produktivitet
Damvad-analysen er baseret på et
omfattende registerbaseret datamateriale
fra konkrete danske virksomheders
samarbejde med DTU fra 1998-
2010, data, der er sammenkoblet med
registerdata fra Danmarks Statistik.
Analysen bygger på internationalt
anerkendte og forskningsbaserede
økonomiske modeller, som anbefales
af danske og internationale organisationer,
og som anvendes i international
forskning til at beregne de reelle økonomiske
effekter af forskningssamspil.
Hele Damvads analyse kan læses på
DTU’s hjemmeside www.dtu.dk/damvad
væKst
til dansKe virKsomHeder
Danmarks Tekniske UniversiTeT
kroner pr. medarbejder eller 30 mio.
kroner pr. virksomhed. Analysen viser
også, at effekten af at samarbejde med
DTU sætter ind med det samme, og at
effekten vokser over tid.
En af de virksomheder, der mærker
den positive effekt af samspillet, er
medicinalvirksomheden Lundbeck.
Forskere fra DTU Kemiteknik har i en
årrække arbejdet sammen med Lundbeck
om at udvikle virksomhedens
Foto lunDBecK

produktionsproces til at være en kontinuerlig
produktion, så store reaktorer
erstattes af flere små reaktorer, der til
gengæld kan producere hele døgnet,
alle ugens dage, nonstop. Med en kontinuerlig
proces kan man producere
i lang tid uden at skulle afbryde og
rengøre reaktorerne, og det giver stor
gevinst på bundlinjen, forklarer Lars
Bang, der er vicekoncerndirektør for
produktion i Lundbeck:
”Vi har allerede høstet betydelige
økonomiske gevinster i kraft af de
processer, vi indtil nu har kunnet
omlægge. Der skal knækkes rigtig
mange forskningsmæssige nødder,
før hele vores produktion kan blive
kontinuerlig, men det er et mål, vi
tror på kan nås, og når det sker, vil
vi i hvert fald kunne halvere vores
omkostninger til produktion,” fortæller
Lars Bang.
Enzymproducenten Novozymes er i
kraft af samarbejdet med DTU blevet
i stand til at producere sine enzymer
nemmere og billigere. Det skyldes
blandt andet, at forskere fra DTU
Systembiologi og DTU Kemiteknik
i samarbejde med Novozymes’ egne
forskere er kommet tættere på en viden
om bestemte gensekvenser og mikroorganismers
fysiologi, fortæller Per
Falholt, der er executive vice president
og CSO hos Novozymes:
”DTU har en viden og nogle
arbejdsredskaber til rådighed, som vi
ikke umiddelbart har i Novozymes.
Vi har derfor meget gavn af samarbejdet
eksempelvis omkring forskning
inden for mikroorganismers
fysiologi. Ny viden inden for dette felt
kan oversættes direkte til en ændret
proces i vores produktion. Det vil
sige, at den slags viden bevirker en
forøget produktivitet. Samarbejdet
med DTU har vi derfor meget glæde
af, det er der ingen tvivl om,” fortæller
Per Falholt.
stort uudnyttet potentiale
Siden slutningen af 1990’erne har DTU
indgået i mere end 5.500 samspil fordelt
på 982 danske og 977 udenlandske
virksomheder. I dag tegner universitetet
omkring 1.000 samarbejdskontrakter
om året. Alligevel kan antallet
øges. Damvad-analysen peger på, at
der potentielt set er 2.447 forsknings-
og udviklingsførende virksomheder
i Danmark, som i dag ikke indgår i
et vidensamspil med DTU. Men flere
virksomheder burde øjne mulighederne,
mener Lars Bang fra Lundbeck.
Et samspil med DTU har nemlig ikke
alene betydning for den enkelte virksomheds
økonomi, det højner også det
faglige niveau blandt virksomhedens
medarbejdere:
”DTU er et af de få universiteter i
Europa, som har satset på at opdyrke
ny viden om kemiske processer og
opskalering. Det er fantastisk for
Lundbecks dygtige forskere og produktionsfolk,
at de har nogle intelligente
mennesker lige om hjørnet, som de kan
arbejde sammen med, spille bold med
og blive klogere sammen med,” mener
Lars Bang fra Lundbeck.
Hos Novozymes betyder samarbejdet
med DTU desuden, at virksomheden
sikrer sig, at den også i fremtiden
kan rekruttere ingeniører inden
for landets grænser:
”Det er en kæmpe fordel at have et
samarbejde med et så stærkt universitet
som DTU, for på den måde har vi hele
tiden direkte adgang til morgendagens
kompetencer. Der er ingen tvivl om,
at hvis vi ikke havde mulighed for at
rekruttere dygtige kandidater med et
Damvads rapport om samarbejde
og vækst kan læses på www.dtu.dk/damvad
forsknings-mindset enten fra DTU
eller fra Københavns Universitet, havde
vi haft 500 færre forskerstillinger i
Danmark. I Danmark er vi førende
inden for bioteknologi, og det skyldes,
så vidt jeg kan se, et triangulært setup
mellem nogle meget stærke universiteter,
en tradition for at være meget
stærke inden for fødevarer og landbrug
og endelig et antal virksomheder, som
har været gode til at bryde igennem
inden for bioteknologiområdet. Det var
ikke sket uden det stærke samarbejde,”
slutter Per Falholt. <
! ForsKningssamarbejde
Virksomheder, der ønsker
forskningssamarbejde med
Dtu, kan kontakte Dtu Match
og få personlig rådgivning:
www.match.dtu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
41

42
liFe science
morten andersen >
Et af videnskabsjournalistens faste
værktøjer er at spørge om, hvor lang tid
der vil gå, inden et lovende medicinsk
forskningsresultat er omsat til et nyt
lægemiddel. Mange forskere ser helt
trætte ud, når de får spørgsmålet. Men
amerikanske Michael Yaffe smiler bredt
og svarer omgående: ”Den første tablet
baseret på netværksmedicin er her allerede!
Formentlig kan vi tage medicin,
som er udviklet og godkendt til andre
formål og bruge den på en ny måde.”
Normalt udvikler man medicin
med tanke på at ramme ét bestemt
mål – i fagsproget ’target’ – i kroppen.
Netværksmedicin ser i stedet på hver
celle som et system, der også vekselvirker
med andre celler. For eksempel
er forskningen i de senere år blevet
opmærksom på, at mange typer kræft
er forbundet med svigtende signaler
på celleniveau. Fra naturens hånd er
vores celler programmeret til at begå
selvmord, hvis de begynder at fungere
unormalt. Men kræftcellerne modtager
åbenbart ikke de rigtige signalmolekyler,
eller også opfatter de signalerne
forkert.
illUstration shutterstocK
en ny
tilgang
til medicin
Fremtidens
snedige medicin
ofte virker nyudviklede lægemidler vældig godt på celleprøver i laboratoriets petriskåle, men
skuffer senere i rigtig behandling. Den nye disciplin netværksmedicin anskuer kroppens celler
som hele systemer i stadig kommunikation med deres omgivelser. to af verdens førende forskere
på området forklarer, hvordan den nye tilgang kan skabe fremtidens medicin.
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Måske er kludder i cellernes kommunikation
i virkeligheden en hyppigere
årsag til kræft end genetiske
fejl og påvirkninger udefra i form af
for eksempel rygning eller alkohol
– selvom et af mantraerne inden for
netværksmedicin netop er, at der ofte
ligger et samspil mellem mange årsager
bag de biologiske processer, som forårsager
sygdommen.
vi behøver ikke vente på ny medicin
Michael Yaffe er professor på Massachusetts
Institute of Technology

interviewene med Michael yaffe og norbert Perrimon, som er to af verdens førende forskere inden for den nye disciplin netværksmedicin,
foregår i snekkersten under konferencen ’integrative network Biology 2012’ arrangeret af Dtu systembiologi. Primus
motor bag det danske værtskab er professor, dr. rune linding. efter ti år i udlandet ved førende forskningsgrupper i usA, canada
og tyskland og med eget laboratorium i london er rune linding kommet til Dtu, hvor han leder cellular signal integration group
(c-sig) ved Dtu systembiologi. gruppen har publiceret flere pionerarbejder inden for netværksmedicin og netværksbiologi.
(MIT) i Boston, USA, hvor han leder
en forskningsgruppe, som interesserer
sig for signalprocesser i forbindelse
med forskellige kræftsygdomme. Interviewet
finder sted på en konference i
Snekkersten i Nordsjælland, hvor DTU
Systembiologi har samlet en række af
verdens førende forskere inden for netværksmedicin
og systembiologi.
”Det kan godt tænkes, at der vil blive
opfundet nye typer medicin specifikt
med det formål at påvirke cellernes
netværk og signalprocesser. Det vil der
temmelig sikkert. Men i første omgang
kan vi højst sandsynligt bruge nogle af
de typer medicin, som allerede findes,”
siger Michael Yaffe og uddyber:
”I min gruppe interesserer vi os for
eksempel for, hvordan man kan påvirke
en tumor ved at ændre cellernes signalsystem.
Vi er overbeviste om, at hvis
man gør dette på den rigtige måde, vil
man derefter kunne bruge velkendte
typer af kræftmedicin med langt større
effekt.”
bananfluen som model
Med i interviewet er også Norbert
Perrimon, som er en af fædrene til
moderne genetik og udviklingsbiologi.
Perrimon er professor ved Harvard
Medical School i Boston, USA, hvor
han leder en gruppe, som undersøger,
hvordan bananfluens celler kommunikerer.
Bananfluen (Drosophila melanogaster)
er en meget enkel organisme, og
af samme grund har den været underkastet
utallige videnskabelige forsøg
gennem tiden og var også en af de
første organismer, der fik sin arvemasse
– genomet – fuldstændigt kortlagt.
”I sidste ende er det målet at kunne
behandle mennesker, men vi forestiller
os, at det i første omgang har stor værdi
at se på et simpelt system. Eller sagt på
en anden måde: Hvis vi ikke har held
med at forstå, hvordan bananfluens
celler kommunikerer, så vil det virkelig
være et dårligt tegn,” siger Norbert
Perrimon.
Som eksempel på den indsigt,
Harvard-gruppen er ude efter, nævner
Norbert Perrimon, at stamceller i den
voksne flues indvolde reagerer helt
anderledes på insulin end muskelceller
i en larve. I larvens muskelceller giver
insulin signal til produktion af mere
protein, som er nødvendigt, når musklerne
vokser. I den voksne flues indvolde
sætter insulin gang i helt andre
processer, som er med til at vedligeholde
cellerne.
”Vi er vant til at tænke på insulin
som et stof, der regulerer blodsukkeret.
Men insulin er faktisk et meget
kraftfuldt signalmolekyle. Alle celler i
kroppen reagerer på insulin, men på
højst forskellig måde. Og vel at mærke
reagerer de forskellige celler ikke blot
på et signalstof, de sender også selv
signaler ud, som påvirker, hvordan
andre celler vil reagere. Kroppens væv
kommunikerer indbyrdes. Muligvis
er den kommunikation en stor del af
forklaringen på, at en behandling, som
virkede særdeles lovende over for celler
af den relevante type i laboratoriet, ofte
skuffer, når den kommer ud i den virkelige
verden.”
individuel medicinering
Næste tanke, som melder sig, er, at
kommunikationen mellem de forskellige
celler må være et oplagt mål for
medicinsk behandling.
”Ja, men samtidig står det klart, at en
behandling er nødt til at være relativt
individuel. Der er nemlig stor forskel
på, hvordan signalsystemet fungerer for
forskellige individer. Vi er formentlig
nødt til at have forskellige kombinationer
af lægemidler for at opnå den
ønskede effekt hos forskellige menne-
Dynamo nr. 30, september 2012
>>
43

44
liFe science
>> sker. Det, man også kalder personlig
medicin,” svarer Norbert Perrimon.
Kollega Michael Yaffe, MIT, er
enig i, at medicinering skræddersyet
til det enkelte menneske er den
yderste konsekvens af netværksmedicin:
”Men forhåbentlig behøver vi
ikke gøre behandlingen fuldstændigt
individuel. Hvis vi igen ser på kræft,
så er det jo slået fast, at der er tale
om sygdomme, som er forbundet
med mutationer (ændringer i arveanlæggene,
red.). Vi ved også, at en
tumor kan indeholde hundredvis, ja,
måske tusindvis af forskellige mutationer.
Hvis vi virkelig skulle kortlægge
de nøjagtige mutationer hos
en given patient, ville vi være nødt
til også at kortlægge de komplette
arveanlæg hos mindst 100.000 andre
mennesker for at finde de steder,
hvor patienten er speciel. Det ville
være helt uoverskueligt. Jeg håber, at
det vil være muligt at finde måske 30
eller 40 nøglesekvenser (dele af arveanlæggene,
red.), som vi kan bruge
til at inddele patienter med en given
sygdom i undergrupper. Hver undergruppe
kan så behandles separat.
Det vil give langt større chance for
succes sammenlignet med i dag,
hvor alle med diagnosen får samme
behandling.”
samspil mellem kompetencer
Selvom Michael Yaffe forventer, at
man kan bruge medicin, der findes
på markedet i dag og dermed allerede
er godkendt af myndighederne
Danmarks Tekniske UniversiTeT
FigUr Ph.D.-stuDerenDe PAu creixell, Dtu systeMBiologi

som lægemidler, understreger han,
at det ikke kan ske uden nye kliniske
forsøg:
”Man kan naturligvis ikke bare tage
medicin, som er godkendt til et formål,
og bruge den til noget nyt. Faktisk forestiller
jeg mig, at netop DTU vil være i
en ideel position til at lede gennemførelsen
af denne type kliniske forsøg.”
Center for Biologisk Sekvensanalyse
ved DTU Systembiologi er i forvejen
langt fremme med at koble data om
arveanlæg med anonymiserede data fra
elektroniske patientjournaler.
”Det grundlag vil have stor værdi,
når man begynder at gennemføre kliniske
forsøg. Der er ingen andre, der
netværksmedicin i praksis. Fra naturens
hånd er vores celler programmeret til at
’begå selvmord’ (apoptose), når de begynder
at fungere unormalt. For kræftceller
er mekanismen defekt, og målet med
eksempelvis kemoterapi, som bruges i
behandlingen af kræft, er at udvirke apoptose
hos kræftcellerne. Figuren viser, at
hvor behandlingen med et enkelt lægemiddel
(A) er ineffektiv selv med høj dosis, kan
kombinationen at to lægemidler (A og B)
med forskellig virkningsmekanisme føre til
noget større effekt – og det samme kan
opnås med flere behandlinger forskudt i
tid. Den virkelig effektive behandling opnås
ved at bruge begge lægemidler og med
den rigtige forskydning i tid. Fortolkningen
er, at det ene lægemiddel har ændret
kræftcellens signalsystem, hvilket har gjort
den langt mere sårbar over for det andet
lægemiddel – vel at mærke, hvis man timer
behandlingen rigtigt.
er begyndt at lave forsøgene endnu.
For mig at se er DTU allerede førende
i verden inden for systembiologi og
har gode chancer for at gå foran,” siger
Michael Yaffe og føjer noget mindre
akademisk til:
”Jeg må sige, at DTU sparker virkelig
røv på det her område. Det kan man
også se på de folk, der er mødt op til
denne her konference. En af de ting,
som man på DTU Systembiologi har
været god til, er det velsmurte samspil
mellem kompetencer inden for biologi,
it og matematik. Den integration er
helt afgørende inden for netværksmedicin,
og det er svært at finde andre
institutioner, der har været lige så dygtige
til det.”
Kløft mellem biologi og it
Norbert Perrimon har tilsvarende erfaringer:
”Der bliver satset på området mange
steder i verden. Mange amerikanske universiteter
investerer for tiden, og på Harvard
har vi oprustet kraftigt inden for
de seneste fem-seks år. Men vi har haft
det problem, at vores nye medarbejdere
enten kommer fra biologi eller fra it, og
de har gensidigt haft svært ved at forstå
hinanden. Først inden for de allerseneste
år har vi haft mulighed for at rekruttere
kandidater, der kan begge dele.”
”Tidligere har det mest været forskere
fra den biologiske og medicinske
verden, der har interesseret sig for
netværksmedicin. Men det står klart
i dag, at man skal være virkelig skarp
på det kvantitative område for at klare
sig. Lige nu er det simpelthen manglen
på store eksperimentelle datasæt, der
er flaskehalsen for, at man kan gøre de
næste landvindinger,” siger Norbert
Perrimon og tilføjer:
”På grund af manglen på data er
man nødt til at have beskedne ambitioner.
Mange projekter handler grundlæggende
om, at man forsøger at eftervise
noget, som man allerede godt ved
– på en ny måde. Det er klart, at tingene
vil blive langt mere interessante,
når man når frem til at konstruere
modeller, der kan bruges til at forudsige
nye sammenhænge. Altså for eksempel,
at hvis man tilføjer et nyt signalstof til
et system, så vil der ske bestemte ting.
Der er vi bare ikke endnu.”
Former næste generation af læger
Men landvindingerne vil komme, slår
Michael Yaffe fast:
”Netværksmedicin er der, hvor
svarene på mange af de ubesvarede
spørgsmål, som lægevidenskaben har,
vil komme fra. For nogle af de kræftsygdomme,
som vi interesserer os
for, findes der simpelthen ikke nogen
effektiv behandling i dag. Så selv små
fremskridt, vi kan gøre, vil betyde dramatisk
bedre udsigter for patienterne.
Jeg er overbevist om, at det arbejde, der
bliver gjort på DTU Systembiologi for
tiden, vil få meget vidtrækkende konsekvenser
og være med til at forme den
næste generation af læger.” <
! YDerligere oplYsninger
professor rune linding, dtU
systembiologi, linding@cbs.dtu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
45

46
Fra Historiebøgerne
pÅ vej ind i
eleKtroniKKens
æra
annette bUHl sørensen >
Gennem hele 1800-tallet var Danmark
udsat for et massivt bombardement af
ny viden og nye opfindelser. Århundredet
blev indledt med opfindelsen af
det første elektriske batteri, voltabatteriet
i 1800, efterfulgt af bl.a. H.C.
Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen
tyve år senere, den elektriske
telegraf i 1830’erne og Faradays opdagelse
af elektromagnetisk induktion
i 1835. I 1860 kom telefonen, i 1877
grammofonen og kort efter Thomas
Edisons elektriske system til belysning.
tøvende skepsis
Men var det nye elektriske lys bare et
modelune? De danske myndigheder
havde i hvert fald ikke travlt med at
etablere elektricitetsværker. Danskerne
havde gasbelysning, og man var måske
beklemt ved udsigten til at ødelægge
den gode forretning, som gasforsyningen
dengang var. Så da magistraten
i 1889 foreslog kommunal elforsyning
i København med foreløbig en centralstation,
var der derfor både tilhængere
og modstandere. En af de tøvende
skeptikere var professor og rektor ved
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Dette er fortællingen om, hvordan elektronikken
efter en lidt famlende start fik en solid plads blandt
uddannelserne på Den polytekniske læreanstalt.
Den Polytekniske Læreanstalt, nu
DTU, Julius Thomsen, som også var
medlem af Borgerrepræsentationen.
Han mente grundlæggende, at elektrisk
lys var unødvendig luksus og så ingen
grund til at udskifte gasbelysningen.
Til sidst lod han sig dog overbevise om
elektricitetens nødvendighed og stemte
for. Forslaget blev vedtaget, og i 1891
fik man strøm fra Københavns første
kommunale elværk i Gothersgade.
Hvor rektoren for Læreanstalten
havde været lidt tøvende i starten, så
stod det anderledes til for polytekniske
kandidater ’ude i marken’, f.eks.
stadsingeniør Charles Ambt og driftsbestyrer
ved Gothersgade-elværket Ib
Windfeld-Hansen. Særligt Windfeld-
Hansen arbejdede ihærdigt for at drive
udviklingen frem ved sin begejstring
og store planer for området.
På Den Polytekniske Læreanstalt
i Sølvgade begyndte man da også
omsider at røre på sig, og i maj 1893
skrev man til ministeriet: ”Den praktiske
Anvendelse af den elektriske
Strøm har i det sidste Decennium nået
et sådant Omfang og en så stor Betyd-
ning, at den Polytekniske Læreanstalt
nødvendigvis må optage dette Fag i sin
Undervisning...” og ”det er en Selvfølge,
at Foredraget over Elektroteknik må
holdes af en Praktiker udenfor Læreanstaltens
faste Lærerpersonale ... og
tilknyttes Øvelser i Brugen af elektrotekniske
Måleapparater.”
elektricitet uden elektroingeniører
Elektricitetens fremmarch var dog ikke
eneste årsag til dette brev. At Læreanstalten
var ved at blive overhalet
indenom af andre uddannelsesinstitutioner,
der tilbød undervisning i
elektronik, kan også have spillet ind.
Til Læreanstaltens held manglede disse
skoler dog kompetente, videnskabeligt
funderede lærere. Men vigtigst var nok
kritikken fra egne rækker. I forbindelse
med et møde i den nystiftede Dansk
Ingeniørforening fik undervisningen
på Læreanstalten omfattende kritik,
som herefter bølgede frem og tilbage i
ugebladet Ingeniøren. Stadsingeniøren
i Odense havde bl.a. anført, at ”en
Kandidat i Mekanik intet kender til
Nutidens vigtigste Fag på det tekniske

Område – nemlig Elektroteknikken,
som Læreanstalten mærkværdig nok
endnu ikke har optaget som Undervisningsfag.”
Der var dog en generel taknemmelighed
i foreningen over ”at Isen
var brudt”, og at man var begyndt at diskutere
problemet åbent. Udgangen blev,
at medstifter og medlem af foreningens
bestyrelse G.A. Hagemann foreslog, at et
udvalg bestående af bl.a. Ambt, Windfeld-Hansen
og han selv skulle vurdere
undervisningen på Læreanstalten.
Det var et faktum, at der i Danmark
efterhånden var en række elværker,
PeDer seVerin Krøyer, inDustriens MænD, 1903-1904.
olie På lærreD, 115,5 x 184,5.
© Det nAtionAlhistorisKe MuseuM, FreDeriKsBorg.
Foto hAns Petersen.
p.s. krøyers maleri ’industriens Mænd’ fra 1904 er symbolet på elektricitetens århundrede – ikke bare for det danske samfund, men for kandidaterne på Den
polytekniske læreanstalt. Maleriet var bestilt og betalt af Den polytekniske læreanstalts rektor, direktør g.A. Hagemann. Det forestiller toppen af dansk storindustri,
som er samlet på Østre elektricitetsværk i københavn ved åbningen i 1903. Værten er belysningsdirektør ib Windfeld-Hansen, og gæsterne er medlemmer
af Dansk ingeniørforening og udgør en kreds af mænd, som arbejdede ihærdigt for, at Danmark kunne få en elektroteknisk uddannelse på højeste niveau.
samtidig vidner billedet om begyndelsen på en ny æra for landets teknikere. i en tid, hvor der ellers kun var ringe status forbundet med at være ingeniør, skulle
forskningen i naturvidenskabelige fag nu ses som værende til samfundets nytte og forhåbentlig føre til anerkendelse af både polyteknikeren og industrimanden.
elektriske sporveje og flere virksomheder
med elektrisk belysning, men ikke
en eneste dansk elektroingeniør at få.
Det var tydeligt, at Læreanstalten havde
tøvet lidt for længe. Efter pres bl.a. fra
udvalget blev Ib Windfeld-Hansen
derfor i efteråret 1893 ansat til at forestå
Dynamo nr. 30, september 2012
>>
47

48
>>
Fra Historiebøgerne
forelæsninger om elektroteknik og fra
1896 konstitueret lærer i faget.
laboratorium i garderoben
Nu hvor undervisningen i elektroteknik
var i hus, begyndte man at
arbejde på at få gjort elektroteknik
til en selvstændig studieretning. Det
lykkedes endelig i 1903. Dansk Ingeniørforenings
bestyrelsesmedlem G.A.
Hagemann havde i 1902 efterfulgt
Julius Thomsen som rektor for Læreanstalten
og straks ved sin tiltrædelse
taget denne sag op. I oktober gjorde
han ministeriet opmærksom på ”Nødvendigheden
af at optage Undervisningen
i Elektroteknik, som et selvstændigt
Led i Ingeniøruddannelsen.”
Og i marts 1903 blev der givet kongelig
resolution på ændring af ”Reglementet
for Læreanstalten, idet der indførtes et
Kursus for Elektroingeniører med en
Studietid på 4½ År.”
En nødvendig forudsætning for
elektronikundervisningen var ifølge
Hagemann et laboratorium til øvelser.
Efter hans egen beregning ville det løbe
op i 4.000 kr. til indretning og 2.500 kr.
til drift og ”om det ønskedes, ville dette
Beløb blive stillet til Rådighed fra privat
Side.” Det forlyder, at Hagemann faktisk
selv kom til at bekoste indretningen af
det første elektrotekniske laboratorium
– i en tidligere garderobe i kælderen
under Den Polytekniske Læreanstalt.
Den første leder af laboratoriet blev
cand.mag. i fysik Absalon Larsen,
tidligere assistent ved elektrotekniske
forsøg i det fysiske laboratorium. Derudover
blev William Rung, som havde
hjembragt den nyeste viden om bl.a.
projektering af elektriske kraftstationer,
Danmarks Tekniske UniversiTeT
deres fordelingsanlæg og ledningsnet
fra Schweiz, ansat som underviser i
projekteringsteknik.
September 1903 begyndte de første
studerende på den nye retning. Der var
i sagens natur kun plads til ganske få,
og i Læreanstaltens årsberetning fra
1909 kan man læse, at ni studerende
fra elektroretningen afsluttede studierne,
af disse havde seks været i gang
siden 1903.
I 1908 henvendte Læreanstalten sig
igen til ministeriet, denne gang med
forslag til ændring i sammensætningen
af fag. Studieretningen af 1903 havde
nemlig ”kun haft Sigte på Uddannelse
af Ingeniører til Brug i Stærkstrømelektroteknikken”,
og nu mente man,
at der var behov for elektroingeniører
med kendskab til svagstrømselektroteknik,
bl.a. ”ved Statsbanerne, Statstelegraf-
og Statstelefonvæsenet, kommunale
og private Telefonselskaber
o.s.v.” Forslaget blev vedtaget i 1909,
og cand.polyt. og senere rektor P.O.
Pedersen blev ansat, bl.a. på baggrund
af en stor viden om netop telegrafi og
telefoni. Der blev i samme omgang
indført valgfrihed for hovedfagsstuderende
på retningen mellem stærkstrøms-
og svagstrømselektroteknik.
elektroteknikken som videnskab
P.O. Pedersen oprettede i 1911 Laboratoriet
for telegrafi og telefoni, og her fort-
! teKnologiHistorie dtU
satte han det pionerarbejde på radio- og
telekommunikationsområdet, som første
gang havde udfoldet sig ved opfindelse
af buesenderen i samarbejde med Valdemar
Poulsen. Pionerarbejdet udmøntede
sig også i hans bidrag til hele videnskabeliggørelsen
af elektroområdet. Man
kan sige, at P.O. Pedersen i disse år førte
elektroteknikken fra kravlestadiet til løb,
da han i 1912 ’opfandt’ ATV, Akademiet
for de Tekniske Videnskaber.
Akademiet skulle fremme forskningen
inden for de tekniske videnskaber,
f.eks. gennem et samarbejde
mellem Den Polytekniske Læreanstalt
og erhvervslivet – sidstnævnte finansierede
projektet. ATV oprettede en
række institutter med dertil hørende
laboratorier under ledelse af Læreanstaltens
professorer på Læreanstaltens
adresse. Flere af disse laboratorier var
nært tilknyttet P.O. Pedersens Laboratorium
for telegrafi og telefoni, bl.a.
Radioteknisk forskningslaboratorium,
Lydteknisk laboratorium og Mikrobølgelaboratorium.
Læreanstalten fik
hermed den nyeste forsknings- og
undervisningskompetence inden
for døren. Flere af disse laboratorier
kom til at danne grundstammen i
nye afdelinger på Læreanstalten, da
elektronikretningen i forbindelse med
udflytningen til Lundtofte i 1960’erne
ekspanderede voldsomt. Men det er en
helt anden historie ... <
tager vare på Dtu's kulturarv og sikrer bevaringsværdige genstande
og arkivalier for eftertiden. læs mere på www.historie.dtu.dk

Kalender
det sKer pÅ dtU
tid og sted aKtivitet arrangør inFo
18. september
Kl. 9-16
Københavns universitet
Bülowsvej 17, Frederiksberg
Festauditoriet
21. september
Kl. 14-16.30
Bygning 101 A, mødelokale 1
2. oktober
Kl. 10-16
Bygning 101 A, glassalen
Dtu lyngby campus
2. oktober
Kl. 13-16
Bygning 101 A, mødelokale s12
Dtu lyngby campus
12. oktober
Kl. 15-16
Bygning 303, auditorium 31
Dtu lyngby campus
26. oktober
Kl. 14-16
Bygning 116, auditorium 81
Dtu lyngby campus
1. november
Kl. 12-18
Bygning 101 F, sportshallen
Dtu lyngby campus
6. november
Kl. 13-16
Bygning 101 A, mødelokale s10
Konference
Porcine biomedical models: obesity, cardiovascular
changes and inflammation
Tiltrædelsesforelæsning
v/professor søren Forchhammer
Seminar
Policy implications of trends in travel behaviour
Seminar
glas som bærende konstruktion
Gæsteforelæsning
Professor sang yup lee, Korea Advanced institute
of science and technology (KAist)
H.C. Ørsted Lecture
v/professor Michaël grätzel,
École polytechnique fédérale de lausanne
’nanostructured Photosystems for the generation
of electricity and Fuels from sunlight’
Åbent Hus
information til potentielle studerende i form af
udstillinger, foredrag, rundvisninger m.v.
Seminar
Korrosion i elektronik
Dtu Veterinærinstituttet Peter heegaard
pmhh@vet.dtu.dk
Dtu Fotonik www.fotonik.dtu.dk
Dtu transport thomas sick nielsen
thnie@transport.dtu.dk
iPu i samarbejde med Dtu www.ipu.dk
Dtu Bente schneider
bsch@adm.dtu.dk
Dtu Bente schneider
bsch@adm.dtu.dk
Dtu Marie Dinesen
mardi@adm.dtu.dk
iPu i samarbejde med Dtu www.ipu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
49

50 DTU Alumni
Alumnenetværket
designingeniørenFoto
thorKilD AMDi christensen
en helt unik Formel 1-hjelm. Det er blandt de produkter, som ingeniør og designer søren
ingomar petersen har udviklet. Maskiningeniøren fandt sit karrierespor, da han valgte at
kombinere ingeniørfaget med design og forretningsforståelse. siden er det blevet til mere
end 130 forskellige produkter fra mobiltelefoner til biler.
mette damgaard sørensen >
BMW står der med store bogstaver på
et skilt på Søren Ingomar Petersens
hjemmekontor i Los Angeles. Og den
tyske bilgigant har da også en særlig
plads i maskiningeniørens hjerte.
Selvfølgelig fordi han har arbejdet for
koncernen, men også fordi BMW kan
noget særligt med design og funktion.
Danmarks Tekniske UniversiTeT
Det samme kan ikke siges om den
tyske walkman, som Søren Ingomar
købte i sin studietid, og som direkte
ansporede ham til at dreje ingeniørfaget
over mod design.
For den lækre walkman faldt fra
hinanden under den daglige togtur
fra Brøndbyøster til Lyngby, og så
tænkte Søren Ingomar, at det måtte
være muligt at kombinere godt
design med noget, der fungerede
ordentligt.
Det har han så målbevidst arbejdet
på siden afgangen fra DTU for 22 år
siden – med en bildesign-uddannelse
og ph.d.-afhandling som afbrydelser.

søren ingomar er stolt over sin danske ingeniøruddannelse og bruger ofte
elementer herfra som f.eks. analytisk vurdering og logisk tænkning.
”Jeg ville egentlig lave en ph.d., lige
efter jeg var blevet ingeniør, men min
vejleder Mogens Myrup Andreasen (nu
professor emeritus ved DTU Mekanik,
red.) – en skarp mand – sagde: ’Du skal
have noget mere erfaring’. Og det havde
han jo helt ret i. Så der gik 14 år,” siger
Søren Ingomar Petersen med et grin.
Men så skrev han også sin afhandling
på den anden side af Atlanten, på
Stanford University, USA.
Unik Formel 1-hjelm
Søren Ingomar har gennem årene
været med til at designe bl.a. biler,
flyinteriør, mobiltelefoner og kontormøbler
for store virksomheder, især
amerikanske og tyske. Men han har
også arbejdet for danske virksomheder
som Nilfisk og Novo Nordisk.
Et designmæssigt højdepunkt var
at være en af projektlederne, da der
skulle designes en særlig hjelm til den
tyske Formel 1-kører Ralf Schumacher.
Hjelmen skulle fungere sådan, at
Schumacher kunne læse informationer
under kørslen, uden at det distraherede
eller begrænsede udsynet.
”Han kunne f.eks. få visuel besked
om, hvornår han skulle bremse før
næste sving og om de andre bilers
placering. Hjelmen var den første af
den type udstyr, og det var en fantastisk
oplevelse at være projektleder på.
Det talte både til min designer- og min
bilsjæl,” siger Søren Ingomar.
Søren Ingomar ville ikke være sin
ingeniørtitel foruden. For han har
brugt masser af den stringens og systematik,
der ligger i faget, til at arbejde
med integreret design. Han havde også
brug for sin ingeniørtilgang, da han
i sin tid blev introduceret til arbejdet
med biler og skulle forstå deres dynamiske,
skulpturelle former. Og så ville
hans forskningsprojekt på Stanford
selvsagt heller ikke være blevet til noget
uden blandt andet DTU-uddannelsen
og Mogens Myrup Andreasens gode
internationale kontakter i ryggen.
”Analytisk vurdering og logisk tænkning
er noget af det, jeg har brugt rigtig
meget i mit arbejde. Og så selvfølgelig
følelser; design handler jo om at skabe
mening ved at harmonere funktion og
følelser,” siger Søren Ingomar.
designarbejde på formel
Forskningsprojektet på Stanford kalder
han selv en ’umulig opgave’. Det handlede
groft sagt om at sætte det succesfulde
designarbejde på en slags formel.
Søren Ingomar ville undersøge, hvorfor
nogle virksomheder, der arbejder
intenst med design i deres produkter,
har stor succes, mens andre fejler. Hans
forskning viser, at det helt afhænger af,
hvordan designarbejdet indgår i processen
– fra forretningsidé til produktudvikling.
Designerne af en ny smartphone skal
f.eks. forholde sig til, hvordan brugeren
FAgligt FællessKAB og netVærK hele liVet
PlAtForM For 42.000 Dtu-AluMner
! blÅ bog
søren ingomar petersen
• 47 år
• Medlem af DTU Alumni
• 1990: uddannet civilingeniør, maskinretningen
(sideløbende hD, første del, og et år på Det
Kongelige Danske Kunstakademi)
• 1990: CERN, Genève, konstruktionsingeniør
• 1991-1994: Art Center College of Design,
lausanne, schweiz, og Pasadena, usA, bildesigner
• 1993-: Konsulent og rådgiver med speciale i bl.a.
design, design-research, konstruktion.
• Har løst opgaver for bl.a. Steelcase og BMW Group
Designworks usA og ramboll group.
• 2004-2008: Ph.d.-studerende ved Stanford
university, center for Design research
anvender telefonen, hvilke funktioner
den skal indeholde, og hvilken kultur
brugeren er en del af. Men samtidig
skal designerne medtænke virksomhedens
egen produktfilosofi, og hvordan
designet skal implementeres i hele det
lange udviklingsforløb. Jo bedre designerne
er til at medtænke de faktorer
tidligt i projektet, des større er sandsynligheden
for at overholde tidsfrister
og budgetter.
Når først designet er blevet et varemærke,
kræver det mod og penge at
tage det i nye retninger. Men det er
også her, det virkelig rykker: >>
Dynamo nr. 30, september 2012
51

52 DTU Alumni
Alumnenetværket
produktudvikling kan med fordel foregå ved at lære af dem, der laver produkter i randområdet
af ens eget produkt, mener søren ingomar.
>> ”Tag sådan noget som 7-serien
(luksusbilmodel fra BMW, red.), hvor
designchefen Chris Bangle ønskede
at ændre BMW’s formsprog, fordi
han mente, at det gamle formsprogs
grænser var nået. Så han ville have
noget nyt og gjorde formerne mere
skulpturelle. Men folk hadede den nye
model. På nettet krævede man, at Chris
Bangle blev fyret, og bilprogrammet
Top Gear rakkede bilen ned. Bilens
bagende blev kaldt ’the Bangle butt’
(Bangle-bagdelen, red.). Men det sjove
var, at kort tid efter havde mange andre
bilfirmaer også ændret deres design
til noget tilsvarende,” fortæller Søren
Ingomar.
Med til historien hører også, at
modellen blev en sællert for BMW.
design der giver mening
Søren Ingomar Petersen mener, at øget
samarbejde er vejen frem for innovative
virksomheder, der vil være med til
at sætte nye designmæssige standarder.
Danmarks Tekniske UniversiTeT
”Hvis man skal lave banebrydende
produkter, kan man jo ikke bare gå
ud og spørge brugerne, hvad de vil
have. De ved det ikke. Det, man i mine
øjne kan gøre i langt højere grad, er
at samarbejde med alle dem, der laver
produkter i randområdet af ens eget
produkt. Hvis du f.eks. skal lave en ny
kaffemaskine, skal du snakke med alle
dem, der laver andet køkkenudstyr og
finde ud af, hvor udviklingen bevæger
sig hen, hvad de andre ser af muligheder
og har af meninger og idéer.
På den måde kan man sammen lave
design, der giver mening for brugerne,”
pointerer Søren Ingomar.
Forfulgt af held
Søren Ingomar Petersen synes selv,
at han har været forfulgt af held hele
livet og har mødt de rette personer, når
han skulle. Men han har også været så
brændende optaget af sit arbejde og
sin forskning, at han har været nede at
bide i madrassen. Så nu er de 80 ugent-
Fotos thorKilD AMDi christensen
lige timer skåret ned til nogenlunde
normal arbejdstid, og konsulenten får
blandt andet tid til at blogge om den
kreative økonomi og designspørgsmål
for Huffington Post.
Han udvikler også nye idéer
sammen med sin Design Quantification
Group med forskere og designarbejdere
fra hele verden, for han har
altid dyrket sit netværk og ser stadig
mange venner fra DTU.
Og selvom han selvsagt har arbejdet
med en del dygtige ingeniører i USA, er
han nærmest stolt af den danske ingeniøruddannelse.
Ikke mindst fordi de
allerfleste herhjemme bliver kandidater
i modsætning til f.eks. i USA, hvor de
fleste er bachelorer.
”Det gør altså en forskel, om man
har nået et spadestik dybere, inden
man slippes løs,” siger Søren Ingomar.
Og apropos fordybelse har Søren
Ingomar selv arbejdet syv år på den
bog, han netop har udgivet. Bogen
beskriver, hvordan firmaer kan tjene
penge på design, og de videnskabelige
metoder, Søren Ingomar præsenterer
i bogen, er blandt andet udarbejdet i
et samarbejde med DTU. ’Profit from
design. Leveraging design in business’
hedder bogen. <
netop nu er søren ingomar aktuel med bogen
'profit from design', som handler om, hvordan
man tjener penge på design.

karrierenetværk
KampteKniK til
KarriereForløbet
lone Dybdal nilsson,
novozymes, bruger aktivt
sit medlemskab af Dtu
Alumni til at holde sig ajour
med f.eks. den nyeste
forskning.
loUise simonsen >
Sådan lød titlen på et arrangement,
som DTU Alumnis nye karrierenetværk
for kvinder, RelatING, stod for.
60 erhvervskvinder fik inspiration
til karriereudvikling med veloplagte
oplæg fra henholdsvis Nina Uller,
Flyvevåbnet, og Arne Norheim,
direktør i IBM. Oplægsholderne
bidrog blandt andet med interessante
vinkler på emner som kvinder
FAgligt FællessKAB og netVærK hele liVet
PlAtForM For 42.000 Dtu-AluMner
i ledelse og diversitet på arbejdspladsen.
En af deltagerne var Lone Dybdal
Nilsson, growth platform director i
Novozymes A/S. Foruden at hun sidder
i DTU Alumnis advisory board, er hun
også medinitiativtager til karrierenetværket
for kvindelige DTU-alumner.
”Som DTU-alumne har jeg adgang
til et kæmpe netværk af mennesker
Dynamo nr. 30, september 2012
Foto thorKilD AMDi christensen
>>
53

54 DTU Alumni
Alumnenetværket
netværK
relating er Dtu Alumnis nye, eksklusive karrierenetværk
for kvinder. netværket henvender sig til
erhvervsaktive kvindelige alumner, som ønsker et
netværk, der kan understøtte deres karriere.
>>
Foto MiKAl schlosser
med fælles baggrund – et bredt netværk,
som har deltagere over hele
verden. Det er et af de største etablerede
netværk i Danmark,” siger Lone
Dybdal Nilsson.
Ud over at medlemskabet sikrer
kontakten til den tidligere uddannelsesinstitution,
er det også en mulighed
for at holde sig opdateret rent fagligt:
”Jeg holder mig ajour med den
nyeste forskning, blandt andet ved at
gensyn og Faglige indslag
Den 7. juni afholdt Dtu Alumni jubilæum for årgang 1972 og 1962.
gensynsglæden var stor og snakken gik på kryds og tværs med
blandt andet studerende om deres innovative projekter, ligesom
der blev drukket øl fra Dtu Bryghus. Dagens faglige indslag var et
Danmarks Tekniske UniversiTeT
orientere mig om de seneste ph.d.forsvar,
som omtales i vores nyhedsbrev.
Og jeg deltager gerne i foredrag
med interessante oplægsholdere og
interagerer gerne med andre alumner,
som kan give mig indsigt og viden
inden for mit fagområde, bioteknologien.”
Om DTU Alumnis nyetablerede
karrierenetværk RelatING udtaler
Lone Dybdal Nilsson:
Foto thorKilD AMDi christensen
60 erhvervskvinder fik inspiration til
karriere udvikling på det nyligt afholdte
arrangement. lone Dybdal nilsson,
novozymes, der er medinitiativtager til
netværket, indledte aftenen.
”Nu er et kvindenetværk jo ikke det
eneste netværk, en DTU-kvinde har
brug for i sit daglige arbejde. Men jeg
tror alligevel, at dette specifikke forum
kan være et trygt sted at begynde at
bygge netværk – netop på basis af kvindelige
ingeniørers fælles kulturbaggrund.
Mænd har ofte et mere umiddelbart
forhold til at netværke, hvor
nogle kvinder skal vænne sig til tanken
om, at man kan bruge netværk som
f.eks. karrieresupport,” slutter Lone
Dybdal Nilsson. <
! YDerligere oplYsninger oM netVærket
anne møgelvang, dtU alumni,
anmoe@adm.dtu.dk
foredrag af professor Alex toftgaard nielsen fra Dtu Biosustain om
biokemikalier – og de udfordringer og muligheder, der er forbundet
med fremtidens bæredygtige kemikalieproduktion. se flere billeder
fra dagen på www.alumni.dtu.dk.

jUbilæUmstræF
DTU inviterer hvert år til 25-, 40- og 50-års-jubilæum for ingeniører, der er
dimitteret fra DTU. Det giver mulighed for festligt gensyn med studiekammerater,
for indsigt i nye udviklinger på DTU og for at pleje netværk.
25-års jubilæum for årgang 1987
20. september kl. 16.30-19.30, DTU Lyngby Campus
andre alUmnearrangementer
Bæredygtigt mikrobryggeri på Dtu
– det er ren byg
Har du viden om, erfaring med eller interesserer du dig bare særligt for
ølbrygning, er dette arrangement noget for dig.
DTU Bryghus på DTU er et studenterdrevet projekt med fokus på forskning
og undervisning i alle ølbrygningens processer og forsyningssystemer.
Vi befinder os i Danmarks højborg inden for viden, teknologi og udvikling,
og derfor er visionen at bygge innovativt bryghus på DTU Lyngby Campus,
hvor kernen er et moderne bryggeri, men hvor alle universitetets fagområder
sammen arbejder mod det fælles mål at optimere, udvikle og forny kunsten at
brygge øl. Målet er at skabe et 100 % bæredygtigt bryggeri ved brug af de mest
avancerede teknologier.
4. oktober 2012 kl. 17-19.30
DTU Lyngby Campus, Den Spanske Trappe, Bygning 210
Arrangør DTU Fødevareinstituttet og DTU Alumni
Yderligere information og tilmelding på www.alumni.dtu.dk
styrK dit netværK
opdater din medlemsprofil på www.alumni.dtu.dk
Med en opdateret profil styrker du dit netværk med andre alumner og Dtu,
og du får adgang til målrettet information. i medlemsprofilen kan du
skrive oplysninger om din karriere og arbejdsplads, tilmelde dig netværk
og karriereprogrammer.
FAgligt FællessKAB og netVærK hele liVet
PlAtForM For 42.000 Dtu-AluMner
! dtU alUmni
• Platformen fastholder, styrker
og udvikler relationen mellem
Dtu og universitetets alumner.
• DTU Alumi blev oprettet den
17. september 2004.
• Netværket er platform for ingeniører
med en uddannelse fra
Dtu, Dth eller DiA og ph.d.er
med en grad fra Dtu.
• Formålet er at bevare og
udvikle en livslang kontakt
mellem Dtu og universitetets
alumner.
netværket
• 18.206 alumner er p.t.
medlemmer af Dtu’s
alumnenetværk.
• 42.000 ingeniører og ph.d.er
har en uddannelse fra Dtu,
Dth eller DiA.
• DTU Alumni er ramme
om faglige aktiviteter,
videndeling og netværk.
løbende arrangementer
• Faglige arrangementer og aktiviteter
på Dtu’s institutter.
• 25- og 40/50-års
jubilæumstræf.
• Dimittendereceptioner for
diplom- og civilingeniører.
• Koncerter.
• GRØN DYST hvert andet år.
• Gensynsdag hvert femte år.
! YDerligere oplYsninger
www.alumni.dtu.dk
Dynamo nr. 30, september 2012
55

Udgiver Danmarks tekniske universitet, Anker engelunds Vej 1, 2800 Kgs. lyngby, tlf. 45 25 25 25, www.dtu.dk >
ansv. cHeFredaKtør tine Kjær hassager > redaKtør louise simonsen, tlf. 45 25 78 41, lois@adm.dtu.dk > abonnement dynamo@dtu.dk
Magasinet udkommer fire gange om året > design & tryK Datagraf > issn 1604-7877 > Forside Martin Dam Kristensen