FORSIDE AF OMSLAG - Velux Fonden

FORSIDE AF OMSLAG 

2012

Årsskrift 2012

Tobaksvejen 10 

DK-2860 Søborg 

Tlf.: (+45) 39 57 09 57 

Fax: (+45) 39 66 04 24 

E-mail: info@veluxfondene.dk 

www.villumfonden.dk, www.veluxfonden.dk 

Direktion: 

Direktør, cand.scient.pol. Kjeld Juel Petersen 

Vicedirektør, cand.jur. Ane Hendriksen 

Juridisk sekretær: 

Advokat Christian Gregersen, Advokatfirmaet Bruun & Hjejle 

Revisor: 

Statsaut. revisor Gert Fisker Tomczyk, Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers 

© VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 2012 

Årsskriftet er udgivet i januar 2013 

Redaktion: Kjeld Juel Petersen og Henrik Tronier 

Redaktionssekretær: Dorte Sandberg 

Layout: Jens Raadal 

Produktion: Marketingbrokers ApS 

ISSN: 0905-1015 

Tryk: Sangill Grafisk 

Tryksagsnummer: 0087 

Årsskriftet er trykt i henhold til miljøcertificering- 

en DS/EN ISO 14001. 

Årsskriftet er trykt på Svanemærket og FSC ® - 

mærket papir Cocoon, der er en ny og meget hvid 

genbrugspapirkvalitet. Papiret er produceret af 

genbrugspapir, der er samlet ind på kontorer om- 

kring Paris i Frankrig. Cocoon er klimakompense- 

ret gennem et projekt, der gennemfører genplant- 

ning af skov i Mocambique. Klimakompensering- 

en er foregået gennem papirleverandøren. 

Forord .................................................................................................................................................................. 6 

Forretning og almennytte ..................................................................................................................................... 8 

Bestyrelser .......................................................................................................................................................... 12 

Arbejdet i VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN: Hvorfor, hvordan – og hvorhen? .................................... 14 

Kjeld Juel Petersen 

Kvanteprofessor i Niels Bohrs fodspor ............................................................................................................... 22 

Henrik Bendix 

Bevillinger 2012 ................................................................................................................................................. 28 

Postkort fra støttede projekter ............................................................................................................................ 42 

Kvantespring ...................................................................................................................................................... 54 

Klaus Mølmer 

Antibiotika-resistente mikroorganismer i jordbunden – spiller landbruget en rolle? .............................................. 60 

Arnaud Dechesne, Sanin Musovic og Barth F. Smets 

Ultra-detaljerede komplekse netværk ................................................................................................................... 64 

Sune Lehmann 

Dybere indblik i metallernes verden .................................................................................................................... 68 

Grethe Winther, Xiaoxu Huang og Søren Schmidt 

En ny agenda for humanvidenskaberne ............................................................................................................... 72 

Sverre Raffnsøe, Frederik Stjernfelt, Morten Raffnsøe-Møller og David Budtz Pedersen 

Velfærdsfortællinger ............................................................................................................................................ 78 

Anne-Marie Mai 

Fra monolog til dialog: Fremtidens kunstmuseum ............................................................................................... 82 

Britta Tøndborg 

Filmhistoriens fem forsømte år ............................................................................................................................ 84 

Lars-Martin Sørensen 

CAMB – en ressource for fremtidig aldringsforskning ......................................................................................... 86 

Kirsten Avlund 

Virusinfektioner i øjet: Ny viden om kroppens forsvarssystemer .......................................................................... 90 

Søren Riis Paludan 

Ældre Sagen hjælper ældre ind i den digitale verden ............................................................................................ 94 

Kirsten Heesche 

Teater med seniorer ....................................................................................................................................................................................................... 98 

Hanne Holm Skaalum 

Til kaffeslabberas .......................................................................................................................................................................................................... 100 

Susanne Hoffmann 

Fra indsat til værdsat ................................................................................................................................................................................................... 102 

Ann Skov Sørensen 

Livets Skole - nutid, fortid og fremtid i pædagogikkens tjeneste ........................................................................................................ 106 

Jens Bay 

Uddannelsesløft i grønlandske bygder .............................................................................................................................................................. 110 

Jimmy Hymøller, Palle Lennert og Janus Chemnitz Kleist 

Røde Kors hjælper unge i Bulgarien ................................................................................................................................................................... 114 

Anitta Underlin 

De ældste kristne begravelser i Danmark? ........................................................................................................................................................ 118 

Tage Rosenstand 

Nye rammer i Den Frie Udstillingsbygning .................................................................................................................................................... 122 

Malene Natascha Ratcliffe 

Biomasse og bæredygtig udvikling ...................................................................................................................................................................... 126 

Kirsten Halsnæs 

Fastlæggelse af kursen for EU’s fremtidige miljøpolitik ......................................................................................................................... 130 

Axel Volkery 

Kemikalieregulering i EU – opsummering af viden, formidling og påvirkning ......................................................................... 134 

Christian Ege 

4 KOLOFON INDHOLDSFORTEGNELSE 

5

Forord 

Fondes rolle til debat 

De seneste par år har der været skrevet og sagt 

meget om Danmarks private fonde. Det gælder 

deres mange midler, deres lukkethed, administra- 

tion, skatteforhold, samfundsnytte og rolle i sam- 

fundet i det hele taget. 

Som to af de større fonde i Danmark er det nær- 

liggende for os at reflektere over vores rolle i sam- 

fundet – samt hvordan omverdenen opfatter os. 

Set fra vores stol bidrager private fonde til sam- 

fundet og almennytten på flere måder. Fra lega- 

ter til nødlidende over sociale forsøgsprojekter til 

museer og kultur, bidrag til forskning i verdens- 

klasse m.v. Oftest diskret og i baggrunden af det 

øvrige samfunds aktiviteter. 

I de senere år er fondenes bidrag til samfundet 

både blevet mere synlige og har fået større vægt. 

De private midler yder bidrag til samfundsudvik- 

lingen, og det hilses velkomment af den brede of- 

fentlighed. 

Det økonomiske rygstød for mange danske fonde 

er store, driftige virksomheder, der trods økono- 

misk krise over de seneste fem-seks år har leveret 

gode resultater og dermed midler til endnu flere 

uddelinger til samfundsnyttige formål. 

Det gælder også VILLUM FONDEN og VELUX 

FONDEN, der i dag er blandt landets større fon- 

de målt på uddelinger til almennytten. I 2012 

blev det til 759 mio. kr. fra VILLUM FONDEN 

og 202 mio. kr. fra VELUX FONDEN. Heraf gik 

omkring halvdelen til forskning over en bred kam. 

Desuden bidrog begge fonde til at løse miljø- 

mæssige, sociale og kulturelle opgaver. 

Øget opmærksomhed giver øget åbenhed 

Med medieopmærksomheden er der helt naturligt 

fulgt en vis fokus på fondenes arbejdsmetoder og 

deres vilje til åbenhed. 

Uanset de enkelte fondes filosofi og arbejdsmetoder 

bruger fondene oftest deres viden, kompetencer og 

midler for at fremme positive forandringer. Da det 

ofte sker i samarbejde med eller relation til væsent- 

lige samfundsinstitutioner eller -interesser, har of- 

fentligheden et naturligt ønske om at kunne følge 

med i fondenes arbejde. Hvordan arbejder en fond? 

Hvilke formål uddeler de til? Hvem træffer beslut- 

ningerne? Hvad uddeles der til og hvor meget? 

Denne gennemsigtighed – eller transparens – er 

vigtig for fondenes troværdighed som samlet 

branche. Ud fra en egeninteresse i at optræde 

åbent og imødekommende har VILLUM FON- 

DEN og VELUX FONDEN længe arbejdet be- 

vidst med transparens. Vi er godt på vej, men har 

stadig meget at lære og gøre. 

Vil godt sætte et fingeraftryk 

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er 

almennyttige fonde stiftet med det formål at yde 

støtte til almennyttige formål. 

Vores brede vifte af formål giver os både behov og 

muligheder for at arbejde løbende med at kort- 

Lars E. Kann-Rasmussen 

VILLUM FONDEN 

lægge, udvælge og opdyrke nicher og udviklings- 

muligheder på samfundsområder, hvor der er vig- 

tige, men udækkede behov for en seriøs indsats. 

Vi håber fremover med stadig større held at kun- 

ne udnytte vores samlede ’arvemasse’ – kultur, ka- 

pital og kompetencer – til at fremme projekter og 

aktiviteter, der udvikler eller udnytter solid viden 

på tværs af fag og sektorer til fordel for samfun- 

dets fortsatte udvikling og trivsel. 

Tak 

Vi takker for den fortsatte interesse fra ansøgere 

inden for vore mange uddelingsområder og for 

den dialog og åbenhed, vi møder, når vi iværksæt- 

ter nye initiativer. Tak også til bestyrelsesmedlem- 

mer, sagkyndige og medarbejdere for indsatsen i 

det forløbne år. 

Hans Kann Rasmussen 

VELUX FONDEN 

Et særligt træk ved VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er deres brede vifte af almennyttige uddelingsområder og 

forskelligartede projekter. Billederne illustrerer en række af de projekter, der er nærmere omtalt i årsskriftets artikler. 

6 FORORD VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 

7

Forretning 

og almennytte 

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er 

begge rent almennyttige fonde, der støtter viden- 

skabelige, kunstneriske, kulturelle, miljømæssige 

og sociale formål. 

De to fonde har over de seneste henholdsvis 41 

og 31 år foretaget almennyttige uddelinger for i alt 

mere end 4 milliarder kr. – ”til glæde, opmuntring 

og nytte for mange mennesker” – som stifteren, 

Villum Kann Rasmussen, for mere end 25 år si- 

den udtrykte ønske om i fondenes første årsskrift 

(1986). 

I 2012 uddelte VILLUM FONDEN 759 mio. 

kr. og VELUX FONDEN 202 mio. kr. til almen- 

nyttige formål. 

Hvor kommer pengene fra? 

Midlerne til det almennyttige arbejde kommer fra 

den virksomhedsgruppe, som Villum Kann Ras- 

mussen var ophavsmanden til, nemlig VKR Grup- 

STIFTEREN 

Civilingeniør og opfinder Villum Kann Rasmussen, 

dr. techn. h.c. (1909-1993) udviklede det moderne 

ovenlysvindue, som åbnede en ny verden af arkitek- 

toniske muligheder for at bringe dagslys, frisk luft 

og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Han 

grundlagde i 1941 VKR Gruppen. 

For at sikre virksomhedens langsigtede overlevel- 

se stiftede han i 1971 først VILLUM FONDEN ved at 

overdrage alle sine B-aktier til den nystiftede fond. 

Ti år senere stiftede han VELUX FONDEN gennem en 

kontant donation. 

pen. Selskaberne i gruppen udvikler, fremstiller og 

markedsfører VELUX ovenlysvinduer og andre 

bygningskomponenter, som bringer dagslys, frisk 

luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. 

VKR Gruppens 15.000 medarbejdere over hele 

verden yder dagligt en indsats for at sikre, at forret- 

ningen løbende udvikler sig og skaber samfunds- 

værdi, dels gennem virksomhedens produkter, dels 

gennem den del af overskuddet, der via fondene 

uddeles til almennyttige projekter og aktiviteter 

både i Danmark og udlandet. 

Ikke erhvervsdrivende 

Selvom VILLUM FONDEN er hovedaktionær i 

VKR Gruppen – mens VELUX FONDEN trods 

navnet ikke har ejerandele i firmaet – er begge 

fonde rent almennyttige. VILLUM FONDEN er 

således, i modsætning til fx A.P. Møller Fonden, 

Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lund- 

beckfonden m.fl., ikke samtidig erhvervsdrivende 

– dvs. med bestemmende indflydelse i det bagved- 

liggende selskab. Men VILLUM FONDEN har al- 

ligevel et fundatsbestemt og væsentligt medejeran- 

svar over for VKR Gruppen og dens medarbejdere. 

Fonden skal især medvirke til, at VKR Holding 

A/S (som er moderselskab for firmagruppen) har 

en relevant bestyrelse, der effektivt leder og kon- 

trollerer selskabet med sigte på dets levedygtighed 

og opretholdelse som mønsterfirma. 

Et system af ’checks-and-balances’ mellem de tre 

hovedaktionærer, hvoraf fonden er langt den stør- 

ste, men altså uden selvstændig bestemmende ind- 

flydelse, medvirker til at sikre den fornødne sta- 

bilitet og balance i aktionærkredsens beslutninger 

og dermed optimale ejerforhold til gavn for firma- 

gruppen. Eksempelvis betyder det, at en enkelt 

hovedaktionær ikke ved sin eventuelle uagtsomhed 

e.l. kan bringe selskabet i vanskeligheder, samt at 

uenighed kan håndteres, og den fornødne handle- 

kraft altid er til stede. 

VILLUM FONDENs ansvar for selskabet kom- 

mer også til udtryk i fundatsens bestemmelse om, 

at fonden kan støtte nuværende eller tidligere med- 

MEDARBEJDERFONDEN 

arbejdere i firmaet. Dette hensyn forfølges gennem 

Medarbejderfonden for VKR Gruppen. Den fi- 

nansierer sine uddelinger ved afkastet fra indskuds- 

kapital fra VILLUM FONDEN, herunder også 

til almennyttige projekter i de lokalområder, hvor 

firmagruppen har aktiviteter, både i Danmark og 

8 FORRETNING OG ALMENNYTTE VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 9 

István Kónya 

(formand) 

Massimo Buccilli 

Antoine Codron 

Joan Ørbæk Hansen 

Else Nassar 

Peter Nygaard 

Bjarne G. Thomsen 

(kommiteret) 

udlandet. 

Trods den fælles oprindelse og, for VILLUM FON- 

DENs vedkommende, en meget direkte økono- 

misk interesse i VKR Gruppens selskaber, er de to 

fonde hverken fundatsmæssigt eller i praksis styret 

af forretningsmæssige hensyn i deres almennyttige 

arbejde. Ud over den fælles oprindelse deler både 

firma og fonde imidlertid et fælles værdigrundlag 

baseret på Villum Kann Rasmussens mønstervirk- 

somhedsmålsætning om at agere mønsterværdigt 

over for medarbejdere, kunder (og fondsansøge- 

re), leverandører, samarbejdspartnere og samfun- 

det som helhed. 

Fondenes bestyrelser 

DE TRE BESTYRELSER 

VILLUM FONDEN 

Lars E. Kann-Rasmussen 

(formand) 

Kristian Stubkjær 

(næstformand) 

Bodil Nyboe Andersen 

Peter Landrock 

Nina Smith 

Bjarne G. Thomsen 

Astrid Kann-Rasmussen 

(observatør) 

Bestyrelsen i både VILLUM FONDEN og 

VELUX FONDEN er sammensat efter retnings- 

linjerne i fundatserne. Bestyrelsesmedlemmer skal 

VELUX FONDEN 

Hans Kann Rasmussen 

(formand) 

Hans Peter Jensen 

(næstformand) 

Kamilla Kann Rasmussen 

Minik Rosing 

Marianne Zibrandtsen 

Emilie Kann Elten 

(observatør)

VKR Holdings domicil i Hørsholm. 

Foto: Carsten Andersen 

FORRETNINGEN 

VKR Holding ejer i dag virksom- 

heder inden for fire forretnings- 

områder: 

• Ovenlysvinduer og skylights 

• Facadevinduer 

• Termisk solenergi 

• Ventilation og indeklima 

VKR Gruppen har ca. 15.000 med- 

arbejdere i mere end 40 lande og 

havde i 2011 en nettoomsætning 

på 17,6 mia. kr. Moderselskab for 

VKR Gruppen er VKR Holding A/S, 

hvis hovedaktionær fortsat er VIL- 

LUM FONDEN. 

være ”myndige, uberygtede, vederhæftige og modne personer”. I 

VILLUM FONDEN skal mindst fire af de seks bestyrelsesmedlem- 

mer være forretningskyndige. For VELUX FONDEN gælder, at 

”såvel forretnings-økonomisk som kulturel pædagogisk indsigt” 

stedse skal være repræsenteret i bestyrelsen. Begge fondes fundatser 

forudsætter desuden, at deres respektive bestyrelse omfatter en ef- 

terkommer af stifteren. Nærmere oplysninger om de enkelte besty- 

relsesmedlemmer kan findes andetsteds i dette årsskrift. 

Familiens rolle 

Som hovedaktionær ejer VILLUM FONDEN næsten 90 % af ak- 

tiekapitalen i VKR Holding A/S i form af aktier med begrænset 

stemmeret. Ejerskabet og indflydelsen deler fonden med stifterens 

sønner, Lars E. Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen, der 

begge er A-aktionærer med udvidet stemmeret. 

Fondenes skattepligt 

De private fonde kompenseres for deres almennyttige uddelinger 

via en reduceret skattepligt. Den reducerede skattepligt behandles 

til tider under en kritisk vinkel i pressen, selvom logikken bag denne 

skatteregel hverken er kuriøs eller kompliceret: 

Ved inden for en fem-årig periode at uddele mindst 80 % af sine 

skattepligtige indtægter i perioden til samfundsmæssigt fælles for- 

mål (‘offentlige goder’/almenvellet), der ikke tjener til økonomisk 

at berige enkeltpersoner eller selskaber, skal en fond ikke samtidig 

betale skat af de pågældende indtægter. De resterende 20 % af de 

skattepligtige indtægter kan i så fald reinvesteres i fondens formue 

for at sikre realværdien også af fondens fremtidige muligheder for at 

bidrage til de samfundsmæssigt fælles formål. 

Fonde kan således vælge mellem at bidrage til det samfundsmæssige 

fællesskab enten ved at uddele mindst 80 % af deres skattepligtige 

indtægter til almennyttige formål eller ved at betale skat og dermed 

lade stat og kommuner om at ’uddele’ til fællesskabet. 

Fordi vi hidtil har været begunstiget af en tilstrækkelig strøm af an- 

søgninger af høj kvalitet, har begge vore fonde hidtil kunnet vælge 

den første af de to muligheder. Men skulle strømmen af gode an- 

søgninger tørre ind, vil vi på den anden side hellere betale skat end 

sænke kvalitetskravet og uddele til tvivlsomme projekter. 

Fem fonde 

med samme udspring 

VILLUM FONDEN 

Bevilgede 759 mio. kr. i 2012. 

Fonden yder støtte til enkelte, konkrete, klart 

afgrænsede, større opgaver til fremme af viden- 

skabelige, kunstneriske, kulturelle, sociale og miljø- 

mæssige formål. 

Desuden uddeles Villum Kann Rasmussens Års legat 

til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning. 

10 FORRETNING OG ALMENNYTTE VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 11 

Stiftet i 1971. 

VELUX FONDEN 

Bevilgede 202 mio. kr. i 2012. 

Fonden har som særlige formål at yde støtte til æl- 

dres aktivitet samt forskning inden for geronto logi 

(ældres livsvilkår), geriatri (ældres sygdomme) og 

oftalmologi (øjensygdomme). 

Fonden har desuden uddelinger til større opgaver 

til fremme af videnskabelige, kunstneriske, kulturel- 

le, miljømæssige og sociale formål. Dagslysprisen er 

uddelt sammen med VILLUM FONDEN. 


MEDARBEJDERFONDEN 

Bevilgede 6,1 mio. kr. i 2011. 

Fonden yder støtte til VKR Gruppens medarbejdere 

inden for forskellige områder, først og fremmest til 

- medarbejdere og deres nærmeste familie, der har 

været udsat for en ulykkelig hændelse med alvor- 

lige følger, 

- uddannelse for børn af medarbejdere, 

- almennyttige formål i geografisk nærhed af VKR 

Gruppens selskaber. 


V. KANN RASMUSSEN FOUNDATION, USA 


Fonden har som primært formål at støtte miljø- 

forskning og øge den offentlige interesse for miljø- 

spørgsmål. 

Fonden yder også støtte til sociale formål i 

Greenwood og South Carolina, USA, hvor VELUX 

har produktions- og salgsselskaber. 

Endelig yder fonden støtte til medicinsk forskning, 

med fokus på forskning i øjensygdomme. 


VELUX STIFTUNG, SCHWEIZ 


Fonden støtter forskning omkring dagslys og dets 

betydning for mennesket. Desuden støtter fonden 

forskning inden for områderne gerontologi, geria- 

tri og oftalmologi. 

Fonden yder også støtte til miljøprojekter med sær- 

ligt fokus på den økologiske ligevægt i naturen, fx 

på forstområdet. 


Foto: Ole Haupt

VILLUM FONDENs bestyrelse 

Stående fra venstre: Peter Landrock, 

Bjarne Gråbæk Thomsen, Astrid 

Kann-Rasmussen og Kristian Elmholdt 

Stubkjær. Siddende fra venstre: 

Bodil Nyboe Andersen, Lars Kann- 

Rasmussen og Nina Smith. Foto: Jacob 

Kofler 

Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l. 

Lars E. Kann-Rasmussen (f. 1939), 

formand 

Kristian Elmholdt Stubkjær 

(f. 1953), næst formand 

2005 Direktør, akademiingeniør 

2005 Professor, institutdirektør, 

civilingeniør 

Peter Landrock (f. 1948) 2008 Direktør, professor, 

cand.scient., ph.d. 

Bodil Nyboe Andersen (f. 1940) 2005 Fhv. nationalbankdirektør, 

cand.polit. 

DTU Elektro, Thomas B. Thrige Fonden, Akademiet for Tekniske 

Videnskaber (ATV), KlimaFonden 

Cryptomathic Ltd. (formand), VICAP A/S, Cambridge University 

Østre Gasværk Teater, Sampension, Laurits Andersens Fond, 

Advisory Board for Ordrupgaardsamlingen, Advisory Board for 

Nordisk Investeringsbank (NIB), Helsinki 

Nina Smith (f. 1955) 2011 Professor, cand.oecon. Nykredit Realkredit, Nykredit Holding, Foreningen Nykredit 

Bjarne Gråbæk Thomsen (f. 1946) 2009 Konsulent, fhv. koncern- 

Astrid Kann-Rasmussen (f. 1974), 

familiens observatør i henhold til 

fundatsen 

direktør 

(næstformand), Nykredit Fonden og Revisionsudvalget i Nykredit, 

KORA (formand) Aarhus Festuge, Favrskov Gymnasium 

(næstformand), Det Økonomiske Råd 

Medarbejderfonden i VKR Gruppen, Superwood, HTF A/S (formand), 

VKR France S.A.S, VELUX Magyarország Kft., A/S Østbirk Bygnings- 

industri, Danmarks Industrimuseum 

2012 Sygeplejerske V. Kann Rasmussen Foundation, USA 

VELUX FONDENs bestyrelse 

Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l. 

Hans H. Kann Rasmussen (f. 1945), 

formand 

Stående fra venstre: Hans Peter Jensen, 

Marianne Zibrandtsen og Minik 

Thorleif Rosing. Siddende fra v enstre: 

Kamilla Kann Rasmussen, Hans H. 

Kann Rasmussen og Emilie Kann Elten. 

Foto: Jacob Kofler 

2006 Akademiingeniør V. Kann Rasmussen Foundation, USA (formand), VKR’s Familiefond 

Hans Peter Jensen (f. 1943) 2004 Efor, fil.dr. Gefion Gymnasium (formand), Alectia Fonden (formand), 

Eksperimentarium, Ellehammer A/S 

Kamilla Kann Rasmussen (f. 1967) 2004 Pædagog VKR’s Familiefond (formand) 

Marianne Zibrandtsen (f. 1951) 2005 Gymnasierektor, cand.mag. Aurehøj Gymnasium, Advisory Board ved Københavns Universitet, 

Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, Øregaard 

Museum (formand), UNICEFs præsidium, Den Letterstedska Förenin- 

gen, Kong Olav V’s Fond 

Minik Thorleif Rosing (f. 1957) 2012 Professor Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) (formand), Kommissionen 

Emilie Kann Elten (f. 1987), 

familiens observatør i henhold til 

fundatsen 

for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (formand), Louisia- 

na Museum of Modern Art, Arktisk Institut (næstformand), Iva- 

lo & Minik Fonden, De Nationale Geologiske Undersøgelser for 

Danmark og Grønland, Harboe Klimafond (formand), European 

Research Council; Earth System Science Panel (formand) 

2010 BA.scient.bio. V. Kann Rasmussen Foundation, USA (observatør) 

12 BESTYRELSER VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 

13

Arbejdet i 

VILLUM FONDEN 

og VELUX FONDEN: 

Hvorfor, hvordan – og hvorhen? 

AF KJELD JUEL PETERSEN 

Kjeld Juel Petersen (f. 1953), cand.scient.pol. 1981. 

Siden 2001 direktør for VILLUM FONDENs og 

VELUX FONDENs fælles sekretariat. 

Udfordringen for den almennyttige fondssektor 

er at agere med størst muligt samfundsmæssigt 

afkast i feltet mellem henholdsvis den offentlige 

og den private sektor – mellem ’stat’ og ’marked’. 

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN ar- 

bejder for at gøre en positiv forskel i dette felt – så 

vidt muligt uden at træde i statens eller markedets 

sted på de områder, fondene involverer sig i. 

Komplementært til det offentlige 

Det gør vi efter egen opfattelse bedst ved at arbej- 

de komplementært til staten (inkl. kommuner og 

regioner) – mere end blot som en relativt passiv, 

supplerende kilde til finansieringen af offentlige 

opgaver. 

Fonde har almindeligvis flere frihedsgrader i de- 

res dispositioner og prioriteringer end politisk 

styrede organer. De kan derfor ofte tillade sig at 

finansiere aktiviteter og formål, der i den politiske 

virkelighed vil have det svært i konkurrence med 

en vælgerdrevet efterspørgsel af mere kortsigtet 

karakter. Og selvom fonde i de senere år har fået 

en del bevågenhed i pressen, kan vi fortsat tillade 

os en større fejl-procent end offentlige aktører. 

Fonde skaber derfor også loftshøjde til mere for- 

søgsprægede aktiviteter og projekter, end staten 

og kommunerne normalt vil have mulighed for. 

Almennytte: Stigende efterspørgsel 

Behovet for de almennyttige fondes bidrag til 

samfundet ser i disse år ud til at være stigende 

over en bred kam. Det være sig i form af 

• ny viden, indsigt og erfaringer via akademisk 

forskning såvel som mere praktisk betonet 

forsøgsvirksomhed, 

• udbredelse og anvendelse i både bredde og 

dybde af ny og eksisterende viden på tværs af 

samfundssektorer og traditionelle discipliner, 

• øget indsigt i og forståelse for kunstneriske 

og kulturelle fænomener uden for hverdagens 

normale erfaringsunivers, 

• basale hjælpeforanstaltninger til socialt ud- 

satte uden for velfærdsstatens ’rækkevidde’. 

Disse eksempler og flere til viser bredden i de opga- 

ver, vi som private fonde kan tage på os. Fondene 

har dog ikke kræfter til at løfte opgaverne alene, 

men ved en gennemtænkt uddelingspolitik og de 

gode eksemplers magt kan vi håbe at kunne trække 

mere magtfulde samfundskræfter i samme retning. 

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN øn- 

sker med deres brede uddelingspotentiale samt 

betydelige ressourcer og netværk at tage denne ud- 

fordring op. For at understøtte ambitionen om en 

gennemtænkt uddelingspolitik arbejder vi løbende 

på at kortlægge, udvælge og opdyrke nicher og ud- 

viklingsmuligheder på vigtige samfundsområder. 

Udfordringer og muligheder 

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har 

hver for sig fundatser, der gør det muligt for dem 

at forfølge mange forskellige almennyttige formål 

og dermed tilgodese vidt forskellige aktiviteter i 

stort set alle hjørner af civilsamfundet. 

De brede formål er både en udfordring og en mu- 

lighed: 

Det er en udfordring at skulle dække bredt uden at 

miste dybde og blive overfladiske. Men det er en 

mulighed i henseende til at kunne bistå potentielt 

mønsterbrydende, nyskabende, i stigende grad 

tværdisciplinære aktiviteter i udkanten af de poli- 

tisk begunstigede hovedstrømninger i samfundet. 

Gennem direkte dialog med ansøgermiljøerne og 

en generelt øget kommunikationsindsats arbejder 

vi løbende med at profilere fondene og dermed 

gøre dette særlige potentiale kendt. 

Tværgående og værdibaseret 

De to fondes formål rummer således særlige mu- 

ligheder for at fremme synergi på tværs af forskel- 

lige sektorer, fag, interesser og kompetencer. Det 

får sandsynligvis stigende betydning, når der i de 

kommende årtier skal findes løsninger på de sta- 

digt mere komplekse udfordringer omkring os. 

På et overordnet plan arbejder vi for at fremme 

et videnbaseret, oplyst, rummeligt og bæredygtigt 

samfund. Det gør vi, fordi vi anser denne firklang 

af målsætninger for helt afgørende for, om sam- 

fundet fortsat kan udvikles på basis af demokra- 

tiske værdier, og fordi vi er overbevist om, at en 

fortsat satsning på disse målsætninger styrker sam- 

fundets dynamik og evne til positivt at udnytte 

nye udfordringer og muligheder. 

Fordobling af de årlige bevillinger 

Begge fonde har i de senere år gennemgået bety- 

delige forandringer i deres aktiviteter og organisa- 

tion for at kunne imødekomme udfordringerne: 

Efter en vækstpause i bevillingerne i 2009 er den 

14 ARBEJDET I VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 

15

underliggende vækst fortsat i både 2010 og 2011. 

De årlige bevillinger er således fordoblet bare fra 

2006 til 2011, og bevillingsniveauet i 2012 er 

yderligere forøget (jf. figuren). 

Parallelt hermed har især VILLUM FONDEN 

opbygget reserver til også i de kommende år at 

kunne medvirke substantielt til samfundsudviklin- 

gen på områder, som fonden vurderer er under- 

forsynede i forhold til udfordringernes omfang. 

I VILLUM FONDEN er de forøgede bevillin- 

ger især sket ved en fortsat opdyrkning af det nye 

miljø område og ved en forøget indsats på det so- 

ciale område. Men også de ’klassiske’ uddelings- 

VILLUM FONDENs samlede bevillinger 2008-2012 

(mio. kr.) 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2008 2009 2010 2011 2012 

Miljø udland 

Miljø Danmark 

Sociale projekter i Østeuropa 

Sociale projekter i Grønland 

Sociale projekter i Danmark 

Kultur 

Forskning og forskningsformidling 

områder, især det teknisk-naturvidenskabelige 

område, har oplevet fremgang i bevillingerne, 

både mht. volumen og virkemidler. 

I VELUX FONDEN er der sket en stigning på 

stort set alle områder. Det er muliggjort ved, at 

VILLUM FONDEN – som specifikt forudset i 

dens fundats – har tilført VELUX FONDEN eks- 

tra midler, der yderligere har kunnet understøtte 

resultaterne af den opsøgende praksis både i re- 

lation til den humanvidenskabelige satsning, til 

sociale projekter i Danmark, til støtten til aktive 

ældre og senest i relation til forskning i øjensyg- 

domme henholdsvis aldringsforskning. 

VELUX FONDENs samlede bevillinger 2008-2012 

(mio. kr.) 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2008 2009 2010 2011 2012 

Miljø 

Kultur 

Sociale projekter i Danmark 

Humanvidenskab 

Oftalmologi 

Aldringsforskning 

Aktive ældre 

Åbenhed og dialog søges konstant styrket 

Fondene ser fortsat deres rolle og bidrag som en 

del af en større ’værdikæde’ til at sikre udvælgelse 

af de bedste projekter, samt at disse gennemføres 

under de bedst mulige forudsætninger. Vores ek- 

sistensberettigelse ligger således ikke kun i selve 

bevillingen, men også i vores mulighed for på et 

fagligt solidt grundlag, ved inddragelse af både 

eksterne sagkyndige og fondenes interne faglige 

kompetencer, at optræde som ’konstruktiv og 

kritisk ven’ i uddelingsprocessen såvel som i gen- 

nemførelsesfasen. 

Der arbejdes fortløbende på at sikre de grundige 

bedømmelser af de indkomne ansøgninger. 

Især dialogen med ansøgerne er på det seneste 

styrket – både forud for modtagelse af den egent- 

lige ansøgning og under behandlingen af ansøg- 

ningen. 

Inden for de prioriterede områder gøder vi ofte 

de første følere eller henvendelser, så de under de 

rette betingelser og i de rette hænder kan spire 

op til en interessetilkendegivelse og derefter om 

muligt til en egentlig ansøgning. 

Sammenlignet med en ansøgning i fuld skala vil 

en interessetilkendegivelse oftest være væsentligt 

mindre tids- og ressourcekrævende både for den 

potentielle ansøger og for fonden. I den fase kan 

forventningerne afstemmes og potentialet i et gi- 

vent projekt afdækkes under vilkår, der især kan 

være afgørende for mindre organisationer med 

begrænset administrativ kapacitet. Det kan især 

være en fordel for de mindre ’næringsrige’ vækst- 

lag inden for de prioriterede uddelingsområder. 

Især i forskningsmiljøerne anses muligheden for 

at kunne indsende interessetilkendegivelser des- 

uden for en positiv faktor, der medvirker til at 

reducere forskernes tidsspilde på krævende, men 

ofte udsigtsløse ansøgninger. 

Vi opererer således med en pipeline fra den første 

seriøse henvendelse over interessetilkendegivelser 

og ansøgning til donation. I denne pipeline sker 

der gennem dialogen med de forskellige miljøer 

en naturlig udskillelse, men ofte også en opar- 

bejdning af kvaliteten og reduktion af risici i de 

projekter og ansøgninger, der i sidste ende mod- 

tager en donation. 

Øget brug af eksterne sagkyndige 

Til vurdering af umiddelbart interessante ansøg- 

ninger inddrages næsten uden undtagelse eks- 

terne sagkyndige. De rekrutteres på ad hoc-basis, 

ofte fra udlandet og med sigte på en så skræd- 

dersyet, konkret faglig bedømmelse som muligt. I 

forbindelse med lidt større eller fagligt mere bredt 

favnende ansøgninger inddrages ofte både to el- 

ler tre sagkyndige. De sagkyndige er anonyme for 

ansøger, skal selv-erklære sig mht. mulige inhabi- 

litetsaspekter og honoreres for deres arbejde efter 

gældende takster eller konkret aftale. 

Vi har gode erfaringer med vores sagkyndig-pro- 

cesser. De styrker vores beslutningers legitimitet 

og troværdighed. Desuden er det vores klare ind- 

tryk, at vores ansøgere er glade for den dialog om 

styrker og svagheder i deres projekter, som ind- 

dragelsen af eksterne sagkyndige kan afstedkom- 

me – også selvom de sagkyndige normalt forbliver 

anonyme set fra ansøgers side. 

Bestyrelserne har de seneste par år yderligere 

styrket bedømmelsesprocessen ved nedsættelse 

af arbejdsgrupper, komiteer m.m. inden for de 

forskellige uddelingsområder og programmer. 

Arbejdsgrupperne består typisk af to-tre bestyrel- 

sesmedlemmer, to eksternt rekrutterede ’genera- 

list-specialister’ og de relevante medarbejdere fra 

fondssekretariatet. Med udgangspunkt i et fælles 

charter for deres opgaver og processer, som også 


17

FONDSSEKRETARIAT 

KONTAKT 

HENVENDELSE 

ANSØGERMILJØER 

FULD 

ANSØGNING 

MODTAGELSE 

INTERESSE- 

TILKENDEGIVELSE 

ANMODNING 

afgrænser deres kompetence i forhold til bestyrelserne, består arbejdet hovedsageligt 

i at forbehandle interessetilkendegivelser og ansøgninger, i den 

afsluttende fase på basis af de indhentede udtalelser fra sagkyndige. 

Arbejdsgrupperne giver bedre tid til at oparbejde og kvalificere det afgørende 

beslutningsgrundlag og aflaster dermed bestyrelserne for til tider 

ganske detailprægede drøftelser og beslutninger. 

ARBEJDSGRUPPE 

1. BESTYRELSESMØDE 2. BEHANDLING 

AFSLAG 

ANSØGER 

SAGKYNDIG 

2. BESTYRELSESMØDE 

AFSLAG 

BEVILLING 

Større uddelinger, større ambitioner, større kompleksitet: 

Større sekretariat 

Det øgede niveau for uddelingerne, de flere programmer, den styrkede 

dialog med ansøgermiljøerne såvel som de enkelte ansøgere, den øgede 

brug af sagkyndige og etableringen af flere arbejdsgrupper har krævet tilpasninger 

af fondenes fælles sekretariat. Siden 2005, hvor de to fonde 

tilsammen uddelte 128 mio. kr., er staben vokset fra ni medarbejdere til ca. 

25 medarbejdere i 2012, hvor der forventes uddelt mere end 500 mio. kr. 

Sociale 

projekter i 

udlandet 

Natur- og 

teknisk 

videnskab 

VILLUM FONDEN 

VILLUM 

FONDENs 

bestyrelse 

Strategi og 

udvikling 

Miljø og 

bæredygtige 

samfund 

Sociale 

projekter i 

Danmark 

Begge fonde 

Begyndende fokus på effekt-evaluering og 

erfarings opsamling 

Fondene har hidtil fokuseret på en meget grundig 

forhåndsevaluering af ansøgere og ansøgninger. 

Det er sket ud fra en tillidsbaseret filosofi om, 

at de kompetente og seriøse aktører, som vores 

grundige forhåndsbedømmelser forventeligt er i 

stand til at udvælge blandt de mange konkurrerende 

ansøgninger, i tilstrækkelig grad er garanter 

for, at en donation vil blive omsat med størst mulig 

målopfyldelse og almennyttigt afkast til følge. 

På baggrund af de seneste års udvikling i retning 

af mere opsøgende, programbaseret fondsvirksomhed 

er der, sideløbende med behovet for i højere 

grad at synliggøre indsatsen, opstået et behov 

for mere præcist at opsamle viden om effekten af 

fondenes bevillinger. I den sammenhæng er vi på 

det seneste gået ind i overvejelser om muligheder 

og afkastudsigter for mere dybtgående og systematisk 

erfaringsopsamling (ex-post evaluering), 

Formands- 

koordinering 

Direktion 

Kunst, 

kultur og 

Dagslysprisen 

VELUX 

FONDENs 

bestyrelse 

Administration, 

regnskab og 

formueforvaltning 

Aktive 

ældre 

Aldringsogøjenforskning 

VELUX FONDEN 

Humanvidenskab 

der ligger ud over de fremskridts- og afslutningsrapporter, 

vi rutinemæssigt har stillet krav om i 

mange år fra donationsmodtagerne. 

Aktuelt søger vi svar på, både hvad der er muligt, 

og hvad vi mere præcist kan og vil bruge evalueringer 

og evt. effektmålinger til. Herefter vil vi 

tage fat på, hvordan vi metodisk og praktisk kan 

gennemføre målingerne mest smidigt og omkostningseffektivt 

for alle parter. 

Vi tror på, at VILLUM FONDEN og VELUX 

FONDEN alt i alt er godt rustede til det moderne 

samfunds voksende krav til professionel og transparent 

fondsvirksomhed til fordel for almenvellet. 

Men vi er også bevidste om, at vi altid vil skulle 

sigte på et mål i bevægelse. Det kræver, at vi selv 

kan flytte os og løbende er indstillet på at justere 

aktiviteter og organisation til fremtidige udfordringer, 

der i bedste fald endnu kun anes i konturer. 


19

VILLUM FONDEN Alle beløb i t.kr VELUX FONDEN Alle beløb i t.kr 

ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2011 

RESULTATOPGØRELSE 2011 2010 

Udbytte af aktier i VKR Holding A/S 900.640 900.640 

Udbytte og andet afkast af værdipapirer 

og bankindeståender 144.348 113.526 

Finansielt afkast i alt 1.044.988 1.014.166 

Bestyrelseshonorar 750 750 

Honorar til de af bestyrelsen nedsatte 

arbejdsgrupper 948 1) 344 

Juridisk sekretær 1.377 1.042 

Revision 793 2) 856 

Formueforvaltning 126 316 

Øvrige administrationsomkostninger 17.349 3) 12.261 

Omkostninger ved Fondens drift i alt 21.343 15.569 

Årets resultat 1.023.645 4) 998.597 

Resultatdisponering : 

Henlagt i tidligere år 725.552 200.463 

Årets resultat 1.023.645 998.597 

Til disposition 1.749.197 1.199.060 

Der disponeres således : 

Uddelinger 388.914 290.508 

Uddelt til VELUX FONDEN 116.000 100.000 

Henlagt til konsolidering i bunden formue 221.000 83.000 

Henlagt til senere anvendelse ved 

regnskabsårets afslutning 1.023.283 725.552 

Disponeret i alt 1.749.197 1.199.060 

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 2010 

Aktiver 

Bundne fondsmidler : 

Aktier i VKR Holding A/S (nominel værdi) 90.000 5) 90.000 

Værdipapirer 2.104.389 1.876.906 

Domicilejendom 27.328 27.328 

Bankindeståender og andre 

tilgodehavender 1.138 282 

Bundne fondsmidler i alt 2.222.855 1.994.516 

Disponible fondsmidler : 

Værdipapirer 1.759.466 1.434.692 


tilgodehavender 43.341 61.820 

Disponible fondsmidler i alt 1.802.807 1.496.512 

Aktiver i alt 4.025.662 3.491.028 

Passiver 

Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 759.754 636.664 

Skyldige omkostninger 6.264 4.683 

Henlagt til senere anvendelse 1.023.283 725.552 

Ikke realiseret kursgevinst/kurstab 13.506 41.555 

Bunden egenkapital 2.222.855 2.082.574 

Passiver i alt 4.025.662 3.491.028 

ØKONOMISKE NØGLETAL 

2011 2010 

Årets resultat i t.kr 1.023.645 998.597 

Antal modtagne ansøgninger 452 285 

Antal bevillinger 76 67 

Antal bevillinger til Danmark 47 44 

Antal bevillinger til Grønland og udland 29 23 

Andel af bevillinger i % af de samlede 

ansøgninger 17% 24% 

Andel af bevillinger fra Danmark i % af de 

samlede imødekomne ansøgninger 62% 65% 

Andel af bevillinger fra Grønland og 

udland i % af de samlede imødekomne 


Bevilget i alt i t.kr 388.914 1) 290.508 

Antal bevillinger : ml. 0-1 mio. kr 19 20 

ml. 1-10 mio. kr 47 40 

over 10 mio. kr 10 7 

Administrationsprocent 5,5% 5,4% 

Administrationsomkostninger 

per bevilling 281 232 


per uddelt krone 0,05 0,05 

Bevillingernes gennemsnitlige størrelse 5.117 2) 4.336 

Antal medarbejdere (årsværk) i 

VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs 

fælles sekretariat 15 13 

1) Her opgjort som bevillinger i året fratrukket bortfaldne bevillinger i året. 

2) Årets mindste bevilling beløb sig til t.kr 250 (2010; 298 t.kr), største bevilling t.kr 

32.000 (2010; 40.000 t.kr). 

1) VILLUM FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppernes honorar 

udgør 49% (2010, 100%). 

2) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr 209 samt andre ydelser end 

revision t.kr 431 (i 2010 er fordelingen t.kr 416 / t.kr 440). 

3) Generelle administrationsomkostninger bæres af VILLUM FONDEN og VELUX 

FONDEN i forholdet 60%/40%. 

4) Ved inden for en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige 

indtægter til almennyttige formål skal en fond ikke samtidigt betale skat af de pågældende 

indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af fondens 

formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden har ved 

sin aktive uddelingspolitik hidtil kunnet anvende denne bestemmelse. 

5) Den indre værdi heraf svarer ifølge VKR Holdings årsrapport pr. 31. december 

2011 til 11,1 mia. kr. (2010: 11 mia. kr). 

ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2011 

RESULTATOPGØRELSE 2011 2010 

Modtaget donation fra VILLUM FONDEN 76.000 1) 60.000 

Udbytte og andet afkast af værdipapirer 

og bankindeståender 66.115 58.819 

Finansielt afkast i alt 142.115 118.819 

Bestyrelseshonorar 859 875 

Honorar til de af bestyrelsen nedsatte 

arbejdsgrupper 578 2) 125 

Juridisk sekretær 800 730 

Revision 596 3) 559 

Formueforvaltning 187 355 

Øvrige administrationsomkostninger 9.405 6.389 

Omkostninger ved Fondens drift i alt 12.425 9.033 

Årets resultat 129.690 4) 109.786 

Resultatdisponering : 

Henlagt i tidligere år 30.816 42.499 

Overført skattepligtig kursavance fra 

bunden formue 22.600 - 

Årets resultat 129.690 109.786 

Til disposition 183.106 152.285 

Der disponeres således : 

Uddelinger 155.667 121.469 

Henlagt til konsolidering i bunden formue - - 

Henlagt til senere anvendelse ved 

regnskabsårets afslutning 27.439 30.816 

Disponeret i alt 183.106 152.285 

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 2010 

Aktiver 

Bundne fondsmidler : 

Værdipapirer 1.826.429 1.862.174 

Domicilejendom 27.328 27.328 



Bundne fondsmidler i alt 1.859.541 1.904.477 

Disponible fondsmidler : 

Værdipapirer 222.631 232.790 



Disponible fondsmidler i alt 281.877 260.209 

Aktiver i alt 2.141.418 2.164.686 

Passiver 

Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 243.025 226.615 

Skyldige omkostninger 9.973 3.021 

Henlagt til senere anvendelse mv. 27.439 30.816 

Ikke realiseret kursgevinst/kurstab 1.440 - 

Bunden egenkapital 1.859.541 1.904.234 

Passiver i alt 2.141.418 2.164.686 

ØKONOMISKE NØGLETAL 

2011 2010 

Årets resultat i t.kr 129.690 109.786 

Antal modtagne ansøgninger 1.336 1.282 

Antal bevillinger 330 314 

Antal bevillinger i % af modtagne 


Bevilget i alt i t.kr 155.667 1) 121.469 

Antal bevillinger : ml. 0-1 mio. kr 296 292 

ml. 1-10 mio. kr 32 21 

over 10 mio. kr 2 1 

Administrationsprocent 8% 7% 


per bevilling 38 29 


per uddelt krone 0,08 0,07 

Bevillingernes gennemsnitlige størrelse 472 2) 387 

Antal medarbejdere (årsværk) i 

VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs 

fælles sekretariat 15 13 

1) Her opgjort som bevillinger i året fratrukket bortfaldne bevillinger i året. 

2) Årets mindste bevilling beløb sig til t.kr 3 (2010; t.kr 3 ), største bevilling til t.kr 

17.000 (2010; t.kr 22.000) 

1) VELUX FONDEN modtog i 2011 desuden en donation på 40 mio. kr fra VILLUM 

FONDEN til de bundne fondsmidler (2010: 40 mio. kr). 

2) VELUX FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppernes honorar 

udgør 42% (2010, 100%). 

3) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr 190 samt andre ydelser end 

revison t.kr 406 (i 2010 er fordelingen t.kr 184 / t.kr. 375). 

4) Ved inden for en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige 

indtægter til almennyttige formål skal en fond ikke samtidigt betale skat af de pågældende 

indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af fondens 

formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden har ved 

sin aktive uddelingspolitik hidtil kunnet anvende denne bestemmelse. 


21

Kvanteprofessor 

i Niels Bohrs fodspor 

22 KVANTEPROFESSOR I NIELS BOHRS FODSPOR 

AF HENRIK BENDIX 

Henrik Bendix (f. 1968) har studeret fysik, filosofi 

og videnskabsteori på RUC og arbejder nu som 

freelance videnskabsjournalist i enmandsfirmaet 

Vid Mere. Han har gennem en årrække skrevet po- 

pulærvidenskabelige artikler til blandt andet Illu- 

streret Videnskab, Videnskab.dk og Weekendavisen. 

Henrik Bendix fik en snak med Charles Marcus i 

september 2012. 

VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 

38.000.000 kr. til Niels Bohr Institutet ved 

Københavns Universitet. Den store bevilling 

har gjort det muligt at ansætte den 50-årige 

amerikanske topforsker Charles Marcus i et 

tidsubegrænset professorat. Som Villum Kann 

Rasmussen-professor leder han nu det nye 

grundforskningscenter Center for Quantum 

Devices – center for kvanteapparater. Her for- 

søger en gruppe teoretiske og eksperimentelle 

fysikere ikke blot at blive klogere på kvante- 

fysikkens forunderlige verden, de prøver også 

at betvinge de fysiske fænomener i elektroni- 

ske apparater baseret på nanoteknologi. På 

sigt kan forskningen føre til ekstremt kraftige 

computere. 

Sofistikerede elektroniske apparater, hvor kvantemekaniske 

fænomener kan holdes i ave, kan føre til ekstremt 

hurtige computere. Foto: Center for Quantum Devices 

For 100 år siden skabte den store, danske fysiker 

Niels Bohr den atommodel, der kom til at danne 

grundlaget for en helt ny gren af fysikken kaldet 

kvantemekanik. Med atommodellen viste Niels 

Bohr nemlig, at man kun kan beskrive naturens 

mindste dele, hvis man accepterer, at de opfører 

sig temmelig sært. De følger nogle helt andre reg- 

ler end de objekter, vi kender fra dagligdagen. 

I løbet af nogle årtier formulerede fysikerne et 

nyt sæt grundlæggende naturlove, og det skete 

ikke mindst på Niels Bohr Institutet i København, 

hvor den gamle mester samlede en række unge, 

geniale fysikere omkring sig. 

På området for kvantefysik var instituttet et kraft- 

center uden lige i verden, og det skal det blive igen, 

hvis det står til professor Charles Marcus. Som leder 

af det nye Center for Quantum Devices ved Niels 

Bohr Institutet er han klar til at tage faklen op. 

”Niels Bohr skabte en kultur, som fik det bed- 

ste frem i andre mennesker. Hvis vi kan gøre det 

samme i dette århundrede – stadig omkring det 

eviggrønne emne kvantefysik – så er vi en succes!” 

siger Charles Marcus, der er en venlig og imø- 

dekommende mand med masser af humor, stor 

entusiasme og endnu større ambitioner. 

Forelsket i København 

Københavns Universitet har gjort noget af et 

scoop ved at få fingrene i en af verdens ypperste 

kapaciteter inden for kvanteforskning. Tidligere 

har Charles Marcus haft hjemme ved to af USA’s 

absolut bedste universiteter, først Stanford Uni- 

versity i Californien på USA’s vestkyst og derefter 

Harvard University på østkysten, og nu er turen 

altså kommet til et endnu større spring over At- 

lanten. Et spring, der ikke havde været muligt 

uden en bevilling på 38 millioner kr. fra VILLUM 

FONDEN. 

VILLUM FONDEN 

23

Charles Marcus har store ambitioner for det 

nye center på fjerde etage af H. C. Ørsted Institutet 

i København. Laboratoriet skal være 

det bedste i verden. Foto: Henrik Bendix 

24 KVANTEPROFESSOR I NIELS BOHRS FODSPOR 

Det er første gang, at en privat fond har finansieret et varigt professorat 

i Danmark, og bevillingen har ikke kun givet råd til at ansætte Charles 

Marcus på ubestemt tid. Der er også blevet penge til en bolig forbeholdt 

Villum Kann Rasmussen-professoren samt lønninger til yderligere fem for- 

skere på centeret, der i øvrigt er finansieret med 61 millioner kr. fra Dan- 

marks Grundforskningsfond. I alt vil omkring 30 forskere få deres daglige 

gang i Center for Quantum Devices. 

Charles Marcus var egentlig ikke særlig svær at lokke til København. I for- 

vejen havde han et rigtig godt kendskab til Niels Bohr Institutet, hvor han 

tidligere har været på gæsteophold, så han vidste nogenlunde, hvad han 

gik ind til. Nu er han flyttet ind i et rækkehus i Kartoffelrækkerne på Øster- 

bro i København sammen med sin kone og sine to børn på 11 og 13 år. 

Alle er de glade og tilfredse med at være havnet i Danmark, og Charles 

Marcus taler meget begejstret om de afslappede og ligefremme danskere 

og om det smukke København, som han vist er lidt småforelsket i. Men 

den helt store kærlighedsaffære har han med fysikken, som tager største- 

delen af hans tid. 

Fysik er svært 

Som forsker i verdensklasse nøjes man ikke med at arbejde fra 9 til 17 på 

hverdage, og Charles Marcus kræver ikke blot meget af sig selv, men også 

af resten af det hold af teoretiske og eksperimentelle fysikere, som han 

stadig er ved at samle omkring sig. ”Sandheden er, at forskning inden for 

fysik er svært. Man skal forpligte sig fuldt ud, og det kræver masser af tid 

og fuldstændig fordybelse,” som han udtrykker det. Og det er hans plan at 

gøre forskningscenteret til et sted, som tiltrækker verdens bedste kvante- 

fysikere, hvor forskerne holder af at være og kan lide hinanden – på samme 

måde, som det lykkedes for Niels Bohr. Kun på den måde kan magien 

opstå, og nye erkendelser og opfindelser kan komme for dagens lys. 

Hele fjerde etage af bygning D på H. C. Ørsted Institutet ved Københavns 

Universitet er blevet ryddet og bygget fuldstændig om for at give plads til 

Center for Quantum Devices. En stor del af pladsen er nu optaget af et 

stort laboratorium, hvor forskerne kan udføre et væld af målinger på for- 

skellige kvantesystemer, der er nogenlunde stabile, fordi de er nedkølet til 

en hundrededel af en grad over det absolutte nulpunkt ved minus 273,15 

grader. 

VILLUM FONDEN 

25

I hovedlaboratoriet har fysikerne uhyre kostbart 

udstyr til at nedkøle nanoelektronikken 

til minus 273 grader. Ved så lav en temperatur 

kommer de kvantemekaniske fænomener 

bedst til udtryk. Foto: Center for Quantum 

Devices 

Kvanteelektronik skabes med nanoteknologi 

Det er småting, fysikerne fremstiller og undersøger. De 

måler på kvantepunkter, nanorør og nanotråde – uhyre 

små strukturer, hvis dimensioner skal måles i milliontedele 

af en millimeter. Her hersker kvantemekanikken, og na- 

noelektronikken opfører sig sjældent helt, som fysikerne 

forventer – og slet ikke, som fornuften tilskriver. 

”Ifølge kvantemekanikken kan objekter være i superposi- 

tioner af flere mulige tilstande,” fortæller Charles Marcus. 

Det betyder for eksempel, at objekter kan være to eller 

flere steder samtidig, hvilket lyder ret underligt. Det er 

ikke just noget, man er vant til fra den velkendte, makro- 

skopiske verden, men når man kommer helt ned i nano- 

størrelser, er det altså nye naturlove, der gælder. 

Det har fysikerne vidst lige siden Niels Bohrs velmagts- 

dage, men først i de seneste årtier er de kommet på sporet 

af måder, hvorpå vi som mennesker kan drage nytte af fæ- 

nomenerne ved at koble kvantefysik sammen med informa- 

tionsteknologi. Måske ved at udvikle en kvantecomputer. 

På vej mod en helt ny slags supercomputer 

En almindelig computer regner med bits, der enten har 

værdien 0 eller værdien 1, mens en kvantecomputer regner 

med kvantebits, der kan have værdien 0 og 1 samtidig. 

Derfor kan den udføre visse beregningsopgaver langt hur- 

tigere, for den kan foretage et væld af beregninger samti- 

dig i stedet for én ad gangen. 

Praktisk anvendelige kvantecomputere ligger stadig et 

stykke ude i fremtiden, men det er netop drømmen om 

en form for supercomputer med en regnekraft af hidtil 

uhørt størrelse, der holdes i live i laboratoriet på Center 

for Quantum Devices. 

Her kan forskerne eksempelvis eksperimentere med en 

elektrisk ledende tråd så ekstremt tynd, at kun en enkelt 

elektron kan løbe igennem ad gangen. Mystiske, kvante- 

mekaniske fænomener opstår i tråden, hvor elektronens 

energi kun kan have ganske bestemte værdier, men til gen- 

gæld kan den være i flere energitilstande samtidig. Man kan sige, 

at strømmen gennem den tynde ledning både kan være tændt og 

slukket på den samme tid – lige indtil man forstyrrer systemet 

ved at måle efter. Og ved den uhyre lave temperatur beholder 

nano elektronikken sine kvantemekaniske egenskaber længe nok 

til, at fysikerne kan påvirke og måle dem – de kan manipulere med 

kvante bits. 

”Hvis vi forstår at udnytte kvantemekanikkens love, så sære og 

svære at forstå, de end måtte være, kan vi frigøre en umådelig 

teknologisk kraft,” lyder det fra Charles Marcus. ”Vi kan slet ikke 

forestille os, hvilke former for computere der kan komme ud af 

det.” 

Om det bliver lynhurtige kvantecomputere, nye former for ultra- 

følsomme sensorer eller noget helt tredje, der kommer ud af fysi- 

kernes anstrengelser, er det umuligt at spå om. Men med Charles 

Marcus ved rorpinden skal resultaterne nok komme. 

Forskerne måler på ting så små, at de 

ikke kan ses med det blotte øje, men 

kun i mikroskop. Det kan for eksempel 

være kulstof-nanorør som her. 

Foto: Center for Quantum Devices 

26 KVANTEPROFESSOR I NIELS BOHRS FODSPOR VILLUM FONDEN 

27

Bevillinger 2012 

De to fonde har i 2012 bevilget støtte på i alt 961.329.202 kr. fordelt på 438 donationer og modtog i årets 

løb i alt 1.580 ansøgninger. Uddelingerne fordeler sig som anført nedenfor. 

VILLUM FONDEN 

TEKNISK OG NATURVIDENSKABELIG 

FORSKNING 

Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk 

og Naturvidenskabelig Forskning 

2.500.000 kr. 

VELUX Visiting Professor Programme 

2013-2014 

19.300.000 kr. 

Syddansk Universitet, Institut for Fysik, 

Kemi og Farmaci 

Professor Jesper Wengel 

VKR Centre of Excellence BioNEC – 

Biomolecular Nanoscale Engineering Center 

30.000.000 kr. 

Syddansk Universitet 

Dekan Henrik Pedersen 

Postdoc-programmet 2012-13 

60.000.000 kr. 

RISØ DTU, Biosystemer 

Seniorforsker Henrik Haugaard-Nielsen 

”Combined soil carbon sequestration and 

crop nutrient supply using therma conversion 

technology residuals” 

3.214.000 kr. 

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 

Professor Michael H. Hansen 

”Genomes in time and space: three-spine stickleback 

as a model for studying contemporary 

evolution in response to environmental change” 

2.020.800 kr. 

Aarhus Universitet, Institut for Kemi 

Professor Troels Skrydstrup 

”The Design and Application of Carbon Monoxide 

Releasing Molecules in Organic Synthesis” 

4.990.287 kr. 

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 

Seniorforsker Hans H. Jakobsen 

”Microscopes: Food web transfer of the 

enigmatic phytoplankton Phaeocystis” 

1.043.595 kr. 

Syddansk Universitet, Institut for Fysik, 

Kemi og Farmaci 

Professor Ole G. Mouritsen 

Indkøb af massespektrometer-enhed til 

eksisterende HPLC 

690.860 kr. 

Aarhus Universitet, Institut for Fysik og 

Astronomi 

Professor Philip Hofman 

”Towards Direct Surface Transport on 

Topological Insulators” 

7.060.966 kr. 

Københavns Universitet, Kemisk Institut 

Lektor Theis Sølling 

”Studying energy transfer and energy storage in 

organic molecules with imaging techniques and 

femtosecond lasers” 

2.670.787 kr. 

Aalborg Universitet, 

Institut for Kemi og Bioteknologi 

Professor Per Halkjær Nielsen 

”Udforskning af nye mikroorganismer og 

enzymer i biogasanlæg” 

6.874.975 kr. 

Aarhus Universitet, 

Institut for Miljø videnskab 

Professor Henrik Skov 

”A Sustainable Arctic Environment in a 

Changing Climate - Station Nord” 

70.500.000 kr. 


Institut for Fysik og Astronomi 

Professor Lars Henrik Andersen 

Apparaturanskaffelse til projektet ”Tidlige studier 

af synsprocessens fotorespons under vakuumbetingelser” 

2.830.000 kr. 

Danmarks Tekniske Universitet 

Rektor Anders O. Bjarklev 

VKR/DTU Center for Systems Proteomics 

10.700.000 kr. 

Danmarks Tekniske Universitet, DTU 

Systembiologi 

Lektor Birgitte Andersen 

”Forebyggelse og kontrol af skimmelsvampvækst 

i bygninger” 

6.335.000 kr. 

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED 

V. Kann Rasmussen Foundation 

Head of Program Irene Krarup 

”Environmental Focus” 

75.000.000 kr. 

Stakeholder Forum 

Felix Dodds, Executive Director 

Tillægsbevilling til ”Earth Summit 2012” 

330.000 kr. 

WWF Verdensnaturfonden 

Generalsekretær Gitte Seeberg 

”Promoting public consultation and participation 

in the industrial development in Greenland” 

3.756.135 kr. 

Oceana, Baltic Sea Office 

CEO Andrew Sharpless 

”Baltic Sea Recovery Programme” 

5.945.060 kr. 

Danmarks Tekniske Universitet, DTU 

Mekanik 

Lektor Brian Elmegaard 

”Integrated systems for bioenergy and 

agriculture in a future without fossil resources 

(BIOCULTURE)” 

1.013.886 kr. 

Faaborg-Midtfyn Kommune, 

Natur & Landskab 

Biolog, ph.d. Claus Paludan 

”Restoration of rare wet terrestrial habitat nature 

types of national priority in Southern Denmark – 

RARE NATURE” 

5.000.000 kr. 

28 BEVILLINGER 2012 VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 

29

Dansk Naturvidenskabsformidling 

”Green Generation” 

5.001.860 kr. 

Naturstyrelsen, Kolding 

Formand for Trekantsområdet 

Henrik J. Vinther 

Opkøb af 82 ha land vest for Kolding med 

henblik på etablering af beskyttet naturområde 

3.500.000 kr. 

Københavns Universitet, Skov og Landskab 

Professor Bo Larsen 

”Økologisk restaurering af øvre Øle Å og 

omgivende landskab, Bornholm” 

5.000.000 kr. 

European Climate Foundation, Haag 

Director, External Relations Robin Millington 

”Strategically Address Climate Change Issues” 

22.360.072 kr. 

UN Foundation 

”Communicating Climate Change” 

49.106.000 kr. 

SOCIALE PROJEKTER 

Gdansk Foundation for Social Innovation 

Renovering og inventar til ”Art Hostel” – et 

produktionsskoleinitiativ til udslusning af unge 

fra børnehjem i Polen 

6.850.000 kr. 

General Direction of Social Assistance and 

Child Protection in Bukarest 

”Romanian-Danish Centre for Integrated 

Education” 

4.962.210 kr. 

Second Chance, Rumænien 

”Bercini Community Center” byggeri og inventar 

2.310.000 kr. 

Central European University, Ungarn 

”The Roma Access Programme” scholarshipforberedende 

program for unge romaer fra hele 

Øst- og Centraleuropa 

5.794.362 kr. 

Røde Kors i Polen, Ungarn og Bulgarien 

”Partners for Social Change” 

4.300.000 kr. 

Velfærdsforvaltningen, Tasiilaq, Grønland 

Multibane i Tasiilaq, Østgrønland 

775.000 kr. 

Qeqqata Kommunia 

Borgmester Hermann Berthelsen 

”Sisimiut som bæredygtigt arktisk samfund 

2020” 

2.000.000 kr. 

BIS BARD Theatre Formation Association, 

Bulgarien 

”School for arts and crafts for socially 

disadvantages children” 

7.505.000 kr. 

Ungdommens Røde Kors 

”Giv Grønlands unge ansvar for deres eget land” 

5.389.059 kr. 

Hope and Homes for Children, Bulgarien 

”Strategic de-institutionalisation and childrens’ 

reform in Bulgaria” 

7.997.355 kr. 

Kanonen Galten, Grønland 

”En social indsats for udsatte børn og unge i 

Grønland” 

5.881.000 kr. 

Synscenter Refsnæs, Grønland 

”Kalaallisut” - udvikling af syntetisk grønlandsk 

stemme til brug for blinde og svagtseende 

7.831.964 kr. 

New Bulgarian University 

Integrations- og uddannelsesprojekt for 

romabørn og deres familier 

7.100.000 kr. 

Karin Dom Foundation, Bulgarien 

”Modelling new services for children with 

disabilities in Bulgaria” 

3.194.405 kr. 

Landsforeningen LEV (DK), Grønland 

”Forældre for forandringer, forbedringer og 

fremskridt” 

6.500.000 kr. 

National Training Fund, Tjekkiet 

”Street Work for Children and Youth” 

7.772.525 kr. 

Polish Red Cross 

”Window of Opportunities Project-Reload. 

Development of institutional and civic support 

networks for poorest children’s social clubs” 

5.294.595 kr. 

Polish Association for Persons with 

Intellectual Disabilities 

”Self-reliance training - the way to autonomy 

and independent living of children and adolescents 

with intellectual disabilities” 

5.538.003 kr. 

The Autistic People Help Association 

”Together Forward”, Polen 

”Employment market opened for people with 

autistic spectrum disorders” 

7.950.000 kr. 

PODAJ DALEJ Foundation, Polen 

”Start-up for young disabled people” 

7.904.250 kr. 

GAJUSZ Foundation, Polen 

”LET ME BE - development of paediatric 

palliative care in central Poland” 

6.400.000 kr. 

ØVRIGE STORE OPGAVER 

Statens Naturhistoriske Museum 

Formidlingschef Hanne Strager 

”Viden på vej – evolution, undervisning og 

forskningsformidling til alle Danmarks gymnasier” 

4.424.500 kr. 

Københavns Universitet, LIFE, 

Skov & Landskab 

Centerdirektør Niels Elers Koch 

Leder af Skovskolen Anders Bülow 

Renovering og udvidelse af Skovskolens bygning 

i Nødebo 

10.000.000 kr. 


31

CBS Boligfond/LIFE Boligfonden af 2008 

Formand Niels Kjeldsen, CBS/Formand Grethe 

Bertelsen, LIFE 

Renovering og nyindretning af boliger til 

gæsteprofessorer og ph.d.-studerende 

3.000.000 kr. 

Experimentarium 

Direktør Asger Høeg 

Udvidelse og modernisering af 

Experimentariums ejendom 

30.000.000 kr. 

Comune di Colorno, Italien 

Marco Boschini 

Restaurering af museumsbygningen ”Aranciaia 

Ducale” 

375.000 kr. 

Gigtforeningen 

Bestyrelsesformand Michael Olufsen og 

direktør Lene Witte 

Udvikling og etablering af fremtidssikret hospital 

for patienter med muskel- og skeletsygdomme 

50.000.000 kr. 

Copenhagen International School 

Ejendomsfonden Copenhagen International 

School 

Board of Directors, CIS v/John Bo Jacobsen 

Opførelse af CIS i Nordhavnen med kapacitet til 

1200 elever 

25.000.000 kr. 

Moesgård Museum 

Direktør Jan Skambye Madsen 

Tillægsbevilling til ny udstillingsbygning 

14.000.000 kr. 

Uddelingerne i VILLUM FONDEN beløb sig i 

2012 til i alt 759.028.366 kr. 

VILLUM FONDENS VKR Centres of Excellence 2004-2012 

Center navn Centerleder Institution Bevillingsår Beløb (mio.kr.) Forskningsområde 

1 CLIMAITE - Center for 

biologiske effekter af 

klimaforandringer 

Claus Beier Risø-DTU 2004 53,0 Eksperimentelle feltundersøgelser over 

klimaændringers effekt på økosystemer 

2 BioNET - Center for Biofysik Mogens Høgh Jensen NBI, KU 2004 25,0 Eksperimentelle og teoretiske undersøgelser 

af biosystemer på molekylært niveau 

3 CLEAR - Center for 

Sørestaurering 

4 CREAM - Center for Miljø- 

og Jordbundsmikrobiologi 

5 CDSB - Center for 

Sygdommes Systembiologi 

6 HOBE - Center for 

Hydrologi 

7 ProActivePlants - Center 

for Proaktive Planter 

8 NATEC - Center for 

Nanophotonics for 

Terabit Communications 

9 MTLAB - Modelling of 

Information Technology 

10 NAMEC - NAnoMEChanical 

sensors and actuators 

11 CSGB - Center for 

stokastisk geometri og 

avanceret bioimaging 

12 Ocean Life - Center for 

livet i havet 

13 BioNEC - Biomolecular 

Nanoscale Engineering 

Center 

Frede Ø. Andersen Biologisk 

Inst., SDU 

Jan Sørensen Inst. for 

Økologi, 

LIFE, KU 

2006 50,0 Undersøgelser af forskellige metoder til 

sørestaurering 

2006 43,0 Mikrobiologiske undersøgelser af jordforureninger 

med organiske miljøgifte 

Søren Brunak CBS-DTU 2007 24,2 Studier af sygdomsgener og molekylære 

mekanismer relateret til personers vækst 

og reproduktion 

Karsten Høgn Jensen Geologisk 

Inst., KU 

Birger Lindberg Møller Plantebiologi, 

LIFE, KU 

2007 64,8 Undersøgelse af vandfluxe og strømningsveje 

inden for oplandet til Skjern Å 

2008 25,0 Udvikling af nye afgrødeplanter med 

større udbytte og nyttige indholdsstoffer 

Jesper Mørk DTU Fotonik 2008 25,0 Forskning i fotoner på kort tidsskala til 

udvikling af nye kommunikationssystemer 

Flemming Nielson DTU 

Informatik 

Anja Boisen DTU-Nanoteknologi 

Eva B. Vedel Jensen Inst. f. 

Matematiske 

Fag, AU 

2008 25,0 Udvikling af datalogiske modeller til 

simulering og analyse af fremtidens 

IT-systemer 

2009 28,0 Udvikling af nano-mekaniske, ultrafølsomme 

sensorer bl.a. til dosering af 

medicinindtagelse 

2010 25,0 Udvikling af matematiske metoder til 

analyse af biologisk væv med avanceret 

mikroskopi 

Thomas Kiørboe DTU AQUA 2011 30,0 Udforske og modellere fundamentale 

biologiske-fysiske processer i havet 

Jesper Wengel Inst. fysik, 

kemi og 

farmasi, SDU 

2012 30,0 Tværgående forskning inden for 

DNA-kemi, lipidkemi, proteinkemi og 

nanoteknologi 


33

VILLUM FONDENS YOUNG INVESTIGATOR PROGRAMME 2012 

LEKTOR-PULJEN 

Navn Projekt Universitet Institution Beløb (kr.) 

Eva Bundgaard Organic photovoltaic - materials for energy 

production (MEP) 

Lars Hagedorn Frandsen Optical Nano-engineered Components for Highcapacity 

Integrated Silicon Photonics (ON-CHIP) 

Lars Jelsbak Exploring the role of interspecies interactions in 

relation to development and evolutionary dynamics 

of complex microbial communities 

Henrik Helligsø Jensen Assembling Large Molecules - Making Tools for 

Biology 

Mads Faurschou Knudsen Solar variability and North Atlantic climate during 

the last 1500 years 

Danmarks Tekniske 

Universitet 


Universitet 


Universitet 

Christian Rechberger Trusted Cryptographic Primitives Danmarks Tekniske 

Universitet 

Energikonvertering 

Fotonik 

Systembiologi 

Aarhus Universitet Institut for Kemi 

Aarhus Universitet Institut for Geoscience 

Matematik 

7.000.000 

6.995.290 

6.901.441 

6.610.950 

6.734.750 

6.946.086 

Jacco van de Streek Changing Scales in Computational Materials Science Københavns Universitet Institut for Farmaci 6.974.491 

Tom Vosch Development of new silver nanocluster fluorophores 

for fluorescence nanoscopy 

POSTDOC-PULJEN 

Københavns Universitet Kemisk Institut 

5.897.568 

Navn Projekt Universitet Institution Beløb (kr.) 

Søren Besenbacher Disentangling mutation and selection in human 

evolution 

Jonathan Brewer Super Resolution Microscopy in Membranes and 

Tissue 

Tais Wittchen Dahl Oxygen Regulation on Earth - Testing Hypotheses for 

Early Animal Evolution 

David García Controlling the conductor-insulator phase transition 

for light. 

Michael Ryan Hansen Morphology and Interfaces in Organic Bulk Heterojunction 

Solar Cells 

Katharine Marske Phylogeography: Understanding ecological 

communities in space and time 

Raquel Sanchez Perez The molecular mechanisms to break flower bud 

dormancy in fruit trees 

Aarhus Universitet Center for Bioinformatik 

2.603.353 

Syddansk Universitet Institut for Biokemi og 

Molekylær Biologi 3.662.400 

Københavns Universitet Statens Naturhistoriske 

Museum 3.123.235 

Københavns Universitet Niels Bohr Institutet 

Aarhus Universitet iNANO 

Dirch Hjorth Petersen Advanced Conductance Mapping: Multi-Metrology Danmarks Tekniske 

Universitet 

Silvan Schmid Single-molecule photothermal spectroscopy with 

nanostrings 

Susanna Seppälä Membrane interactions of heterologously expressed 

plant enzymes 

Marek Stibal Microbial community on the Greenland Ice Sheet as 

a possible factor affecting the physical behaviour of 

the ice sheet 

Københavns Universitet Biologisk Institut 

3.479.547 

3.613.746 

3.913.125 

Københavns Universitet Institut for Plantebiologi og 

Bioteknologi 3.905.165 


Universitet 


Universitet 

Nanotech 

Nanotech 

Biosustain 

Københavns Universitet GEUS 

3.720.060 

3.953.320 

3.000.000 

3.999.098 

VILLUM FONDENS POSTDOC-PROGRAM 2012: BLOK-STIPENDIER 

Navn Institution 

Kristoffer Almdal Danmarks Tekniske Universitet, Nanotech 

Jan Baumbach Syddansk Universitet, Institut for Matematik og Datalogi 

Michael Drewsen Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi 

Lars Ellgaard Københavns Universitet, Biologisk Institut 

Ronnie Glud og Bo Thamdrup Syddansk Universitet, Biologisk Institut 

Uffe Gråe Jørgensen Københavns Universitet, Niels Bohr Insitutet 

Frank Kjeldsen Syddansk Universitet, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi 

Michael Kuhl Københavns Universitet, Biologisk Institut 

Christine McKenzie Syddansk Universitet, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci 

N. Asger Mortensen Danmarks Tekniske Universitet, Fotonik 

Birger Lindberg Møller Københavns Universitet, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi 

Klaus Mølmer Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi 

Niels Chr. Nielsen Aarhus Universitet, iNANO 

Christian Adam Olsen Danmarks Tekniske Universitet, Kemi 

Christian M. Reidys Syddansk Universitet, Institut for Matematik og Datalogi 

Adam Cohen Simonsen Syddansk Universitet, Center for Biomembrane Physics 

Henrik Stapelfeldt Aarhus Universitet, Kemisk Institut 

Claus Storgaard Sørensen Københavns Universitet, Biotech Research and Innovation Center 

Marianne Vestergaard Københavns Universitet, Niels Bohr Insitutet 

VILLUM FONDENS POSTDOC-PROGRAM 2012: INDIVIDUELLE STIPENDIER 

Navn Ph.d.-institution Postdoc-institution Projekttitel 

Charlotte Amdi University of London Københavns Universitet Improving the survival rate of premature piglets in Denmark by increasing their nutrient 

uptake in suckled milk by supplementing sows during lactation 

Sandra Breum Andersen Københavns Universitet University of Oxford, 

England 

Social interactions in bacterial evolution 

Karsten Brogaard Aarhus Universitet Aarhus Universitet How old are stars and their planetary systems really? 

Steen Dupont Københavns Universitet Natural History Museum of 

London, England 

Jeanette Henningsen Københavns Universitet University of Hong Kong, 

Kina 

Phylogeny of the Limacodid-group, with specializations in the cuticle and locomotion of 

the immatures (Lepidoptera: Zygaenoidea) 

The role of cyclooxygenases in transformation of white into brown adipocytes, whole 

body energy homeostasis, and insulin sensitivity 

Jonas Westergaard Højfeldt University of Michigan Københavns Universitet Probing an unexplored territory of epigenetic enzymes with chemical tools 

Johan Ulrik Lind Danmarks Tekniske 

Universitet 

Michael Grøndahl Nielsen Syddansk Universitet University of Burgundy, 

Frankrig 

Harvard University, USA Piezoelectric thin films for interacting with biological cells in advanced tissue models 

All-optical control of surface plasmon polariton waveguided modes for datacom 

applications 

Morten Tange Olsen Stockholm University Københavns Universitet SEAL PLAGUE: Genomic and proteomic investigation of the seal plague – a disease and 

threat to marine mammals in Denmark and worldwide 

Carsten Søgaard Københavns Universitet University of Lund, Sverige Very Long Range Forward (Backward Correlations of Charged Particles, Measured with 

ALICE) 

Danny Mollerup Sørensen Københavns Universitet University of Leuven, 

Belgien 

Nina Overgaard Therkildsen Danmarks Tekniske 

Universitet 

Identification of the substrate and physiological role of the orphan P5-type transport 

ATPases, novel pumps implicated vesicular trafficking in eukaryotes 

Stanford University, USA Elucidating the genomic signatures of fisheriesinduced evolution 


35

VELUX FONDEN 

AKTIVE ÆLDRE 

Uddelingerne til ældre menneskers aktivitet 

beløb sig i 2012 til i alt 7.520.215 kr. fordelt 

på 290 donationer. Heraf følgende større donationer. 

Forfatter, oversætter Lars P. Poulsen-Hansen 

Udgivelsen af bogen ”Den Ryssiske By” 

60.000 kr. 

Seniorforsker, cand.phil. Niels W. Bruun 

Udgivelse af en engelsk udgave af Thomas 

Bartholins ”Anatomihuset i København” 

30.000 kr. 

Bent Knie-Andersen 

Udgivelse af bogen ”Guldsmedene i Dansk 

Vestindien indtil 1917” 

50.000 kr. 

Forfatter Birgit Pouplier 

Udgivelsen af illustreret værk om Jens Adolf 

Jerichau og Elisabeth Jerichau Baumann 

75.000 kr. 

Forfatter Pil Dahlerup 

Udgivelsen af bogen ”Litterær Reformation” 

75.000 kr. 

Jørgen Gammelgaard, Øystein Hjort og 

Tove Thage 

Udgivelse af bogen ”Opslag - en antologi om 

Richard Winther” 

50.000 kr. 

Foreningen Hou Skole 

Anskaffelser til edb-stue i fælleshus 

50.000 kr. 

Seniorværkstederne i Svendborg 

Formand Rasmus Vej 

Spånsugningsanlæg til snedkerafdelingen 

i Seniorværkstederne 

170.000 kr. 

Foreningen Den 2. Radio – D2R 

Anne Eggen og Kirsten Rønn 

Produktion af fyrre radioudsendelser 

om og med ældre 

150.000 kr. 

Ferskvandsmuseet i Ry 

Formand Frede Johannesen 

Reparation af museumsskibet ”Gl.Turisten” 

100.000 kr. 

Frederikshavn Roklub 

Kasserer Flemming Hansen 

Anskaffelse af ældrevenlig 4’er inrigger-robåd 

42.000 kr. 

tvDOKfilm, producent Ulrik Holmstrup 

Produktion af tv-serien ”Fra ældrebyrde til 

ældrestyrke” 

100.000 kr. 

Foreningen Ishøj Seniorværksted 

Henning Rosairus 

Renovering af anskaffelser i forbindelse med 

etablering af værksted 

90.000 kr. 

Pensioneret museumsdirektør Claus Thykier 

”Science and Religion in Ancient Egypt – 

Influence towards the Nordic Countries of 

Monotheistic Sun Worship” 

45.000 kr. 

Dansk Atletikforbund, Veteranudvalget 

TV-projektet ”Alder ingen undskyldning” 

50.000 kr. 

Seniorværkstederne i Svendborg 

Formand Rasmus Vej 

Etablering af ekstra computerrum 

95.125 kr. 

Pensionisternes Hus i Skårup 

Formand Annie Buch 

Renovering af Pensionisternes Hus 

100.000 kr. 

Egnsmuseet ”Apotekergården” i Thyholm 

Anlæg af ”Wilsehaven” med urtehave og 

frugttræer 

100.000 kr. 

Chroma Film ApS 

Producer Anders Dylov 

Projektet ”Jutlandia - Lastet med håb” 

100.000 kr. 

Danmission 

Generalsekretær Mogens Kjær 

Projektet ”Danmission Pictures” 

100.000 kr. 

Elbo og Jammerbugt Bådelag 

Aktivt seniorliv på Vestkysten 

125.000 kr. 

M/S Tunøs Venner 

Formand Harald Sørensen 

Renovering af passagerskibet M/S Tunø 

150.000 kr. 

GERONTOLOGI OG GERIATRI 

Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin 

Professor Mark J. West 

Apparaturanskaffelse til ph.d.-projektet 

”Profylaktisk docosahexaensyre-terapi i 

behandlingen af Alzheimers sygdom” 

395.115 kr. 

Københavns Universitet, 

Institut for Folkesundhedsvidenskab 

Professor Kirsten Avlund 

Etablering af permanent infrastruktur for 

Copenhagen Ageing and Midlife Biobank 

(CAMB) 

6.305.460 kr. 

SFI – Det Nationale Forskningscenter 

for Velfærd 

Seniorforsker, programleder Annika Liversage 

”Indvandrere og alderdom – et studie af tyrkiske 

ældre i Danmark” 

2.202.411 kr. 

Syddansk Universitet, 

Institut for Sundhedstjenesteforskning 

Professor, dr.med. Kaare Christensen 

5-årigt forskningsprogram ”DARC II 

– er det gode år, der lægges til livet?” 

25.000.000 kr. 


37

OFTALMOLOGI 

Glostrup Hospital, Øjenafdelingen 

Professor Henrik Lund-Andersen 

og professor Dan Miela 

”Det blå lys – et vindue til regulering af vores 

døgnrytme” 

4.715.000 kr. 

Aarhus Universitets Hospital, 

Neurologisk Afdeling 

Overlæge, dr.med. Thor Petersen 

”Evaluation and Treatment of Optic Neuritis” 

2.378.857 kr. 

HUMANVIDENSKAB 

Inviterede kernegruppeprojekter: 


Institut for Æstetik og Kommunikation 

Lektor Peter Bakker 

”Cognitive creolistics” 

5.734.073 kr. 


Institut for Kultur og Samfund 

Lektor Johanna Seibt 

”As if it were a person – social robotics and 

human self-understanding” 

5.895.986 kr. 


Institut for Kultur og Samfund 

Lektor Hagen Schulz-Forberg 

”Towards good society: Conceptualizing the 

social through the economic, 1930-today” 

4.942.501 kr. 


Institut for Engelsk, Germansk og Romansk 

Professor Stuart Ward 

”Embers of Empire: The receding frontiers of 

post-imperial Britain” 

4.846.501 kr. 


Institut for Nordisk Studier og Sprogvidenskab 

Lektor Birgit Anette Rasmussen 

”Individual, kin and family in prehistoric Europe 

– what words can tell” 

6.115.032 kr. 

Københavns Universitet, Institut for 

Tværkulturelle og Regionale Studier 

Lektor Sune Haugbølle 

”The production of secular ideology in the Levant” 

4.000.000 kr. 

Københavns Universitet, Saxo-Instituttet 

Professor Thomas Højrup 

”Livsformernes neokulturation under statssystemets 

og verdensøkonomiens transformation. 

De kulturelle livsformers udfordringer, varianter 

og forandringer” 

5.600.000 kr. 

Andre projekter: 

Det Kongelige Bibliotek, 

Forskningsafdelingen 

Cand.mag. Morten Møller 

”Med hilsner fra Moskva” 

831.110 kr. 

Mag.art., ph.d. Bergur Moberg 

Udgivelse af bogen ”Mellem havborg og højborg. 

Verdenslitteratur i modernismens margin” 

(tillægsbevilling) 

50.000 kr. 

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 

Arkæolog Pauline Knudsen 

”Alle tiders mennesker – kulturminder i 

Grønland og den globale klimaændring” 

523.083 kr. 

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 

Afdeling for Middelalder og Renæssance 

Direktør Lasse Horne Kjældgaard 

”Middelalderens danske sprog og litteratur 

formidlet til nutiden” 

4.445.877 kr. 

Sydvestjyske Museer 

Museumsdirektør Flemming Just 

”1000 års mennesker” 

8.138.000 kr. 

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED 

CradlePeople 

Projektleder Nicholas Krøyer Blok 

”CradlePeople” 

1.287.500 kr. 

Foreningen Landskabsværkstedet 

Projektchef Jørgen Nimb Lassen 

”Mulighedernes Skove – Håndbog i Skovrejsning 

og Skovudvikling” 

429.500 kr. 

Det Økologiske Råd (DØR) 

Projektleder Bo Normander 

”The future of Agriculture: Scenarios for 

Sustainable Farming in Denmark” 

4.500.000 kr. 

Rudersdal Kommune, Teknik & Miljø 

Områdechef Allan Carstensen 

”ESCO Adfærd – Offensiv klimaindsats” 

5.000.000 kr. 

Global Citizen 

CEO Søren Winther Lundby 

Forprojekt til Youth Camp Davos 2014 

1.050.000 kr. 

SOCIALE PROJEKTER 

Udviklingshæmmedes Landsforbund 

Daglig leder Jane Jensen 

ULF Vennetjeneste – en vennetjeneste baseret på 

udvikling, ligeværd og forskellighed 

3.309.020 kr. 

Alzheimerforeningen – DemensNet.dk 

Fundraiser Heidi Sahlholdt 

DemensNet.dk – et forum for mennesker med 

demenssygdom og deres pårørende 

819.000 kr. 

Indvandrer Kvindecentret 

Projektleder Margrethe Wivel 

”Somaliske mødre bygger bro” 

784.200 kr. 

Spejdernes Lejr 2012 

Benny Agergaard 

”Med spejderne på lejr” 

1.500.000 kr. 

Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv 

Seniorkonsulent Claus Müller 

”Ældre uden IT-kendskab i det digitaliserede 

Danmark” 

1.507.500 kr. 


39

KPH – Københavns Projekthus 

Sekretariatsleder Anne Katrine Heje Larsen 

”Tagdel.dk – Danmarks første platform for 

online frivillighed” 

758.100 kr. 

Team Wounded Racing 

Michael Thiim Sørensen 

Etablering af racing team bestående af sårede 

soldater 

830.000 kr. 

Værestedet Perronen 

Forretningsfører Jens Henriksen 

Etablering af fleksibelt værested for socialt 

udsatte medborgere på Lolland-Falster 

900.925 kr. 

Dansk Sundhedsinstitut 

Antropolog, ph.d. Lone Grøn 

”Vulnerability and inequality in old age” 

1.070.282 kr. 

Sammenslutningen af Unge med Handicap 

Sekretariatsleder Miriam Madsen 

”Netværk for studerende med handicap” 

2.504.145 kr. 

Den Selvejende Institution Livslinien 

Hans-Jørgen Knudsen 

”Døgnåben – selvmordsforebyggede rådgivning” 

1.500.000 kr. 

Fødevarebanken 

Direktør Thomas Fremming 

”Udvikling af model for Fødevarebanken som 

landsdækkende organisation” 

22.950.000 kr. 

Videncenter for Landbrug 

Specialkonsulent Bodil Irene Jensen 

”Kriserådgivning til landmænd” 

1.332.000 kr. 

Anne-Line Ussing, Rudkøbing 

”Natur Retreat for Veteraner” 

2.254.000 kr. 

Foreningen Det Sociale Netværk 

Formand Poul Nyrup Rasmussen 

”Etablering af Headspace Danmark” 

21.907.500 kr. 

Egmont Højskolen 

Forstander Ole Lauth 

”Slusen” - et selvstændigt liv med personlig 

hjælp og mulighed for fællesskab 

16.726.250 kr. 

SFI – Afd. for Børn, Unge og Familier 

Seniorforsker Mai Heide Ottosen 

”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 

2014” 

4.041.693 kr. 

ØVRIGE STORE OPGAVER 

Nationalmuseet 

Museumsdirektør Per Kristian Madsen 

Etablering og indretning af det nye 

Musikmuseum 

6.000.000 kr. 

Uddelingerne i VELUX FONDEN beløb sig i 

2012 til i alt 202.300.836 kr. 

VELUX FONDENS HUMANVIDENSKABELIGE SATSNING: KERNEGRUPPEBEVILLINGER 2008-2012 

År Titel og navn Projekt Universitet Institut Beløb (kr.) 

2008 Professor Sverre Raffnsøe Ledelse af Selvledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 6.399.682 

2008 Lektor Klemens Kappel Det liberale demokratis epistemologiske 

dimension 

Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og 

Formidling 3.042.832 

2008 Professor Frederik Stjernfelt Kognitiv og fænomenologisk æstetik Aarhus Universitet Nordisk Institut, Center for Semiotik 5.560.000 

2008 Docent Steen Ebbesen Virkningshistorien vendt på hovedet Københavns Universitet Saxo-Instituttet 5.675.500 

2008 Professor Uffe Juul Jensen Risiko og håb i sygdomsbekæmpelse 

og sundhedsfremme 

2009 Lektor Teresa Cadierno og 

prof. Johannes Wagner 

2009 Lektor Anders-Christian 

Jacobsen 

Aarhus Universitet Institut for Filosofi og Idéhistorie 

3.901.322 

Usage-based Second Language Acquisition Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation og 

Institut for Fagsprog 4.927.107 

Transformation af religiøs identitet i den 

hellenistisk-romerske kulturkreds 

2009 Lektor Robert Klemmensen Arv eller miljø - hvad bestemmer politiske 

og sociale værdier 

Aarhus Universitet Det Teologiske Fakultet 

Syddansk Universitet Institut for Statskundskab 

4.989.000 

5.435.000 

2009 Professor Anne-Marie Mai Velfærdsfortællinger Syddansk Universitet Institut for Litteratur, Kultur og Medier 4.736.000 

2009 Professor Mogens Müller Evangelierne som genskrevet Bibel Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet 4.701.335 

2010 Professor Andreas Roepstorff 

Technologies of the Mind Aarhus Universitet Institut for Antropologi, Arkæologi og 

Lingvistik 5.000.000 

2010 Lektor Mikkel Thorup Økonomisk argumentation Aarhus Universitet Institut for Filosofi og Idéhistorie 4.639.936 

2010 Lektor Johnny Kondrup Dansk Editionshistorie Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og 

Sprogvidenskab 5.999.634 

2010 Lektor Matthew James 

Driscoll 

2010 Professor Bodil Nistrup 

Madsen 

Alle tiders historier Københavns Universitet Nordisk Forskningsinstitut 

Etablering af en dansk term- og vidensbank 

5.000.000 

Copenhagen Business School Institut for Internationale Sprogstudier 

og Vidensteknologi 4.995.395 

2010 Professor Paul du Gay What makes organization? Copenhagen Business School Institut for Organisation 4.255.000 

2010 Professor Dan Zahavi Empathy and Interpersonal Understanding Københavns Universitet Center for Subjektivitetsforskning 6.600.000 

2011 Lektor Kerstin Fischer Construction Grammar and the 

Description of Situated Spoken Interaction 

2011 Professor Hans Jeppe 

Jeppesen 

2011 Professor Hanne Foss 

Hansen 

2011 Lektor Christian Helms 

Jørgensen 

Syddansk Universitet Institut for Fagsprog, Kommunikation 

og Informationsvidenskab 5.192.468 

The role of distributed leadership Aarhus Universitet Psykologisk Institut 

Krisestyring: Forvaltningspolitik og 

offentlig organisation i en sparetid 

Drenge som tabere i uddannelsessystemet? 

Københavns Universitet Institut for Statskundskab 

5.700.000 

5.232.161 

Roskilde Universitet Institut for Psykologi og 

Uddannelses forskning 4.997.509 

2011 Professor Erik Albæk Communicating the Economy Syddansk Universitet Institut for Statskundskab 5.822.000 

2011 Professor Sverre Raffnsøe Den humane vending Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 5.570.136 

2011 Professor Frederik Stjernfelt Humanomics: Mapping the Humanities Aarhus Universitet Center for Semiotik 5.765.000 

2011 Professor Poul Erik 

Mouritzen 

Governance, Funding and Performance 

of Universities 

2012 Lektor Johanna Seibt As if it were a person - Social robotics 

and human self-understanding 

2012 Lektor Birgit Anette 

Rasmussen 

Individual, kin and family in prehistoric 

Europe 

Syddansk Universitet Institut for Statskundskab 

Aarhus Universitet Institut for Kultur og Samfund 

4.974.572 

5.895.986 

Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og 

Sprogvidenskab 6.115.032 

2012 Lektor Peter Bakker Cognitive creolistics Aarhus Universitet Institut for Æstetik og Kommunikation 5.734.073 

2012 Professor Stuart Ward Embers of Empire: The Receding Frontiers 

of Post-Imperial Britain 

2012 Lektor Hagen Schulz- 

Forberg 

2012 Lektor Sune Haugbølle The Production of Secular Ideology in 

the Levant 

Københavns Universitet Institut for Engelsk, Germansk og 

Romansk 4.846.501 

Towards Good Society Aarhus Universitet Institut for Kultur og Samfund 

4.942.501 

Københavns Universitet Institut for Tværkulturelle og 

Regionale Studier 4.000.000 

2012 Professor Thomas Højrup Livsformernes neokulturation Københavns Universitet Saxo-Instituttet 5.600.000 


41

Postkort 

fra støttede projekter 

Fondene støtter mange flere projekter, end der er plads 

til at omtale i årsskriftet. For at give et indtryk af bred- 

den i aktiviteterne har vi bedt et lille udsnit af de igang- 

værende projekter om at sende postkort med øjebliks- 

billeder fra projekternes verden. 

Hvad er et hjem? 

Udvikling af boliger for hjemløse 

Sankt Hans aften var hjemløse inviteret til at fejre 

Sankt Hans i den lille hjemløseby, der var udstillet 

ved Den Frie Udstillingsbygning over for Øster- 

port station. Det myldrede ind med hjemløse fra 

det meste af København, og de havde taget hun- 

de, trækvogne og spændende historier med. 

Det gav mulighed for at tale om, hvad et hjem 

er, og hvad der skal til for, at et hjem er et hjem. 

Kan man for eksempel opnå arkitektonisk kvalitet 

ved at skære huller i skibscontainere, isolere dem 

og placere dem, så de skaber trygge og intime ha- 

verum? Kan en lille bolig være bedre end en stor? 

Kan man sove udenfor i egen bolig? 

Det er nogle af de spørgsmål, projektet diskuterer 

med henblik på at udvikle boliger, der svarer til de 

behov og den økonomi, som nogle af samfundets 

mest udsatte har. 

Der pågår en dialog med Københavns Kommune 

om opførelsen af et pilotprojekt. 

Arkitekt MAA Erik Juul. ”IS THIS A HOME? 

Udvikling af boliger for hjemløse” blev i 2011 bevil- 

get med 590.000 kr. af VELUX FONDEN. 

42 POSTKORT VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 

43

”It’s the economy, stupid!” 

Sådan blev Bill Clintons medarbejdere under 

valgkampagnen i 1992 belært: De økonomiske 

konjunkturers udvikling har afgørende betydning 

for et præsidentvalgs udfald, for vælgerne beløn- 

ner og straffer regeringer i overensstemmelse 

samfundsøkonomiens tilstand. 

Men hvor får borgerne deres viden om økono- 

mien fra? Vurderer de økonomiens tilstand ud fra 

egne oplevelser (flere eller færre penge i lommer- 

ne, arbejdsløshed eller benzinprisernes størrelse)? 

Eller vurderer de den ud fra information, de har 

fået gennem medierne? 

Det er det sidste, projektet ”Communicating the 

Economy” nu er i færd med at undersøge: Hvor- 

dan ser de økonomiske nyheder, som danskerne 

får gennem medierne, ud? Og hvordan påvirker 

de økonomiske nyheder danskernes økonomiske 

viden, forbrugertillid, vurdering af politikerne og 

stemmeadfærd? 

Foto: Linda Hansen/BAM/Scanpix 

Professor Erik Albæk, Center for Journalistik, Syd- 

dansk Universitet, og professor Claes de Vreese, 

Amsterdam School of Communications Research. 

”Communicating the Economy” blev i 2011 bevilget 

med 5.822.000 kr. af VELUX FONDEN. 

Digitalisering af Biografen Samsø 

1. juni 2011 slog biografen dørene op til en fuldt digi- 

taliseret sal. Alle var spændte, og stor var succesen med 

”Orla Frøsnapper”, ”Pirats of the Caribbean” og senere 

på sommeren ”Harry Potter 7” i 3D. Alle var begejstrede. 

Allerede i slutningen af 2010 kunne bestyrelsen for Samsø 

Filmklub se, at digitalisering var eneste mulighed for at 

bevare biografen som det sted, hvor der vises film, men 

også hvor folk samles til foredrag i aftenskolen, general- 

forsamlinger, hvor skolen viser skolebio, små musikarran- 

gementer og meget andet. Kort sagt en særdeles vigtig 

kulturaktivitet. 

VELUX FONDENs støtte til aktive ældre bevirkede, at 

vi kunne komme hurtigt i gang, og da aftaler var truffet 

med leverandøren og håndværkerne, kunne biografen på 

to dage laves om fra en analog til en digital biograf, som vi 

stolt viser frem. Vi kan nu vise flere premierefilm og flere 

film, mens de endnu er nye. Vi kan også vise film over 

længere tid til glæde for såvel fastboende som turister. 

Formand Ellen Lynard, Foreningen Samsø Filmklub. ”Di- 

gitalisering af Biografen Samsø” blev i 2011 bevilget med 

400.000 kr. af VELUX FONDEN. 

Biografen Samsø med indgang til foyer med 

kiosk og billetsalg. Foto: Frank Lynard 


45

46 POSTKORT 

Regnvand – en ressource 

Danmark er en kystnær nation med ganske få 

kilometer fra by til åbent vand. Et kig på gamle 

generalstabskort er en landskabelig tidsrejse hun- 

drede år tilbage, hvor et netværk af åer og vand- 

løb sammenbinder vandbærende områder som 

marskland, engdrag, mose og sø. 

De seneste hundrede års bydannelse har erobret 

terræn ved inddæmning, dræning, opfyldning 

og rørlægning. Klimaforandringerne sætter med 

større og hyppigere skybrud vores byer under 

pres fra oven og fra neden. 

Den anden side af klimaforandringerne er længere 

perioder med kraftig tørke, og den halve million 

liter vand, som årligt falder på en almindelig par- 

celhusgrund, skal ikke i kloakken. Det er ikke spil- 

devand, men en uvurderlig kalkfri vandressource. 

I de kommende år vil vi opleve en forandring af 

det danske bylandskab, hvor de gamle karakter- 

træk igen får plads. Vi skal gentænke den måde, 

vi håndterer regnvand i et samarbejde mellem de 

private grundejere og den offentlige planlægning 

og forsyning. Blå-grønne rekreative overflade- 

løsninger på offentlige områder og i haver er en 

fleksibel måde at styre skybrud og nyttiggøre nor- 

malregn. 

Projektleder, arkitekt MAA Dan Gabriel Jensen, 

Det Kongelige Danske Haveselskab. ”Intelli- 

gent brug af regnvand” blev i 2011 bevilget med 

9.800.000 kr. af VILLUM FONDEN. 

Kort: Generalstabskort Silkeborg 1882. 

Foto: GAP Photos/Jerry Harpur 

Hotline åben fra morgen til midnat for rumænske børn 

Den rumænske ’Child Helpline 116 111’ er en national hotline, hvor alle 

børn i Rumænien har adgang til at få rådgivning og hjælp. De overvæl- 

dende mange opkald vidner om det store behov. Børn kan her fortælle 

om deres bekymringer og få hjælp i nødsituationer, fx ved problemer i 

familien, følelse af ensomhed eller tristhed, mobning, dårlige oplevelser 

med deres lærere eller, i de værste tilfælde, fysiske og seksuelle overgreb. 

Også Rumænien er præget af finanskrisen. Men med støtten fra VILLUM 

FONDEN har det været muligt for den rumænske ’Child Helpline 116 

111’ at styrke sine aktiviteter, forøge staben og udvide åbningstiden til 

midnat. Desuden har man gennemført undervisning og oplysningsarran- 

gementer for 7.159 børn på 71 skoler i de rumænske landdistrikter. 5.000 

pjecer, skoleskemaer og notesbøger er blevet delt ud. Det har resulteret i, 

at der siden 2010 er blevet registreret en 125,37 % stigning i antallet af sa- 

ger om misbrug, som krævede umiddelbart indgreb, en 146,03 % stigning 

i sager, som krævede juridisk bistand og en 186,57 % stigning i sager, der 

krævede psykologisk hjælp. 

Catalina Florea, Founding Member, Executive Director, Asociatia Telefonul 

Copilului; Deputy Regional Representative – Europe Region, Child Help- 

line International. ”Strengthening the Child Helpline’s human and logistic 

capacity” blev i 2011 bevilget med 297.571 kr. af VILLUM FONDEN. 

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 

47

Det nye tigeranlæg i Aalborg 

Zoo. Foto: Sussi Køber 

Nyt hjem til løver og tigre 

Grundlovsdag 2012 havde Aalborg Zoo atter besøg af sin protektor, Hans 

Kongelige Højhed Prins Joachim. Anledningen var indvielsen af et spekta- 

kulært rovdyranlæg med nye og anderledes måder at opleve løver og tigre 

på. Anlægget til 22 mio. kr. har givet væsentlig mere plads og bedre for- 

hold for dyrene, samtidig med at havens gæster har fået en helt fantastisk 

mulighed for at opleve dyrene. Man kan blandt andet bevæge sig på hæn- 

gebroer, få indkig fra tårne placeret i dyrenes anlæg og hente viden om de 

store katte på mange formidlingsstationer. I forbindelse med etableringen 

af anlægget har Aalborg Zoo taget afsked med sibirisk tiger og afrikansk 

løve for nu at koncentrere sig om de endnu mere truede asiatisk løve og 

Sumatra-tiger. 

Direktør Henrik Johansen, Aalborg Zoo. Det nye rovdyranlæg blev i 2011 

bevilget med 5.000.000 kr. af VILLUM FONDEN. 

Huntigeren Gara kigger ud 

i yderanlægget for første 

gang. Foto: Olav Vibild 


49

Modelplanten gåsemad (Arabidopsis thaliana). Foto: 

Gitte Erbs 

Medfødt immunitet i planter og svampe 

Planter, svampe og dyr angribes af mange forskel- 

lige sygdomsfremkaldende mikrober. Bakterier, 

der kan inficere både planter og dyr, er kendt, 

hvorimod vekselvirkningerne mellem bakterier og 

svampe er mindre udforskede. 

Hvordan genkendes bakterielle patogener af de- 

res plante- eller svampevært, og hvordan forsvarer 

værten sig? Det gør de ved hjælp af deres medfød- 

te immunforsvar mod patogener. Vi identificerer 

receptorer samt komponenter i den efterfølgende 

signalering i modelplanten gåsemad og i patoge- 

net rosa slimsvamp. 

Viden om, hvordan henholdsvis planter og svam- 

pe forsvarer sig, vil gavne udviklingen af sygdoms- 

Rosa slimsvamp (Fusarium graminearum). Foto: David 

B. Collinge 

bekæmpelse i planter og vil på længere sigt føre 

til en forbedring i produktionen af afgrøder til 

foder, fødevarer og biobrændstof. Forståelsen af 

bakterielle angreb på plantepatogene svampe vil 

desuden være et værdifuldt værktøj i udviklingen 

af biologisk bekæmpelse af plantesygdomme for- 

årsaget af rosa slimsvamp. 

Lektor, ph.d. Mari-Anne Newman, Institut for 

Plantebiologi og Bioteknologi, Københavns Uni- 

versitet. ”Innate Immunity: Perception and Sig- 

nalling by Bacteria and Bacterial Microbe-Associ- 

ated Molecular Patterns (MAMPs) in Plants and 

Fungi” blev i 2010 bevilliget med 6.099.570 kr. af 

VILLLUM FONDEN. 

Ny viden vender op og ned på vores forståelse af havets fødekæder, når ’planter’ pludselig æder rovdyr. Til venstre: Dyreplankton 

(Acartia) æder planteplankton, men til højre er rollerne byttet om. Foto: Erik Selander (tv) og Terje Berge (th) 

Havets komplekse liv 

På landjorden skelner vi uden problemer mellem, 

hvornår noget er en ’plante’, som får energi fra 

solen, og hvornår noget er et ’dyr’, som spiser 

planter eller andre dyr. I havet slår denne simple 

inddeling ikke til. I bunden af havets fødekæder 

findes en stor gruppe encellede organismer, som 

både er planter og dyr, såkaldt mixotrofe ’planti- 

mals’. 

I ’Centre for Ocean Life’ arbejder en tværfaglig 

gruppe forskere med at forstå de grundlæggende 

livsformer i havet, fra det mikroskopiske plante- 

plankton, over ’plantimals’ til dyreplankton, ge- 

leplankton, fisk og hvaler. Centret arbejder på at 

udvikle simple matematiske modeller af komplek- 

se marine økosystemer, baseret på evolutionsteo- 

retiske principper og en forståelse af, hvordan de 

grundlæggende livsformer fungerer. 

Målet er at forstå arternes fordeling i havet og at 

gøre det muligt at undersøge effekter af miljøpå- 

virkninger, klimaforandringer og fiskeri. 

Professor, dr.scient. Thomas Kiørboe, Institut for 

Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Univer- 

sitet. ”Centre for Ocean Life” blev i 2011 bevilliget 

som et VKR Centre of Excellence med 30.000.000 

kr. af VILLUM FONDEN. 


51

Nyt designværksted til Designmuseum Danmark 

Et nyt bæredygtigt byggeri på Designmuseum Danmark er ved at blive 

opført. Bygningen skal huse et nyt designværksted til undervisning af de 

mange elever, studerende og andre grupper, der dagligt bruger museets 

populære undervisnings- og formidlingstilbud. Det nye designværksted vil 

forbedre de fysiske rammer for museets undervisningsvirksomhed og skal 

bl.a. anvendes til at holde designworkshops for endnu flere studerende, 

lærerkurser, familiearrangementer og en designskole for børn og unge. 

Projektet er udviklet i samarbejde med Designmuseum Danmarks tilsyns- 

førende arkitekt MAA Michael Jørgensen fra Bornebusch Arkitekter A/S. 

Museumsdirektør Anne-Louise Sommer, Designmuseum Danmark. Opførel- 

se af nyt designværksted blev i 2010 bevilget med 9.990.400 kr. af VILLUM 

FONDEN. 

Et næsten færdigt designværksted ses her på museets grund, beliggende 

ved det tidligere Kgl. Frederiks hospital i Bredgade i København. 

På grunden findes resterne af et tidligere varmeværk, 

som ligger i forlængelse af museets administrationsbygning. På 

denne grund er en bygning på i alt 132 m 2 opført i en udformning, 

der er inspireret af en tidligere staldbygning på stedet samt 

af hele områdets og bebyggelsens karakter. Foto: Pernille Klemp 

Museblæreceller uden og med bakteriel infektion 

En urinvejsinfektion kan gemme sig 

Urinvejsinfektioner er blandt de mest hyppige 

bakterielle infektioner på verdensplan, med ca. 

150 millioner tilfælde årligt. Den primære årsag 

til urinsvejsinfektioner er E. coli bakterier. De kan 

invadere blærecellerne, hvori de kan udgøre et re- 

servoir, der er skjult for både immunforsvaret og 

behandling med antibiotika. 

Kvinder rammes oftest af urinvejsinfektioner, og 

hyppigheden stiger med alderen. Omkring 30 % 

af ældre over 60 år har en urinvejsinfektion, som 

kan optræde med eller uden symptomer og ofte er 

tilbagevendende. 

I dette projekt opstilles en blærecellemodel, der 

kan inficeres med E. coli, for at kigge på de bak- 

terier, der kan skjule sig inde i blærecellerne og 

finde den bedst mulige behandling af disse. Der 

kigges derudover på forskelle i immunrespons på 

de bakterier, der giver urinvejsinfektion med og 

uden symptomer hos ældre. 

Professor, overlæge dr.med. (MD, DMSc) Niels 

Frimodt-Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, 

Hvidovre Hospital. ”Inhibition of Uropathogenic 

Escherichia coli bladder-associated intracellular 

growth in the elderly” blev i 2009 bevilget med 

1.210.000 kr. af VELUX FONDEN. 


53

Kvantespring 

AF KLAUS MØLMER 

Klaus Mølmer (f. 1963) blev i 2000 professor i 

teoretisk fysik ved Aarhus Universitet efter forsk- 

ningsophold i Frankrig og Tyskland. Hans forsk- 

ning vedrører kvantemekaniske fænomener og 

deres mulige anvendelser i blandt andet kvan- 

tecomputere. Med bogen ”Kvantemekanikken 

– atomernes vilde verden” (Aarhus Universi- 

tetsforlag, 2010) og en lang række offentlige fore- 

drag er han tillige en flittig populærvidenskabe- 

lig formidler. 

Klaus Mølmer har i 2012 modtaget Villum 

Kann Rasmuseens Årslegat til Teknisk og Na- 

turvidenskabelig Forskning for sin banebry- 

dende forskning inden for teoretisk kvante- 

optik og atomfysik. Her har han haft særligt 

fokus på studiet af atomare systemers veksel- 

virkning med lys. Årslegatet på 2.500.000 

kr. skal ifølge Klaus Mølmer anvendes til 

forskning, der har potentiale til at åbne helt 

nye muligheder for kontrol og anvendelse af 

kvante systemerne. 

Bohrs atommodel 

Den danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913, 

at stoffets mindste bestanddele, atomerne, består 

af elektroner i kredsløb om en atomkerne. Kreds- 

løbene minder om planeternes baner rundt om 

solen, men i Bohrs atommodel kan en elektron 

kun bevæge sig i baner med helt bestemte afstande 

til atomkernen. Til gengæld bliver den under- 

tiden afbrudt i sin banebevægelse og foretager et 

kvantespring, hvorefter den fortsætter bevægelsen 

i en bane med en anden afstand. 

I år 1900 havde den tyske fysiker Max Planck 

forklaret, at lyskilder udsender deres stråling i 

pakker, eller kvanter, med en energi, der er pro- 

portional med lysets frekvens. Under elektronens 

kvantespring mellem Bohrs forskellige baner sva- 

rer forskellen i elektronens energi til energien i 

Plancks lyskvanter, så den samlede energi er beva- 

ret. Frekvensen bestemmer lysets farve, og fx det 

orange lys fra motorvejenes gadelygter skyldes de 

mulige energier i elektronbanerne i grundstoffet 

natrium, mens elektronenergierne i grundstoffet 

neon fører til det karakteristiske røde lys i neon- 

rør. Kvantespringene mellem bestemte elektron- 

baner forklarer altså de særlige farvespektre i lyset 

fra atom are gasser. De er et markant og uforklar- 

ligt brud med den klassiske fysiks beskrivelse af 

partiklers bevægelse. 

Kvantemekanikken 

Bohrs teori gav en præcis beskrivelse af lysspektret 

for brintatomer, men den fejlede for alle andre 

atomer, og det blev klart, at man måtte finde en 

ny og bedre teori for atomerne. Den teori fandt 

den østrigske fysiker Erwin Schrödinger i 1925. 

Han erstattede teorien om elektronernes baner 

med bølger, der svinger i rum og tid. Løsninger- 

ne til Schrödingers ligning kaldes bølgefunktioner. 

Niels Bohr anno 1947. Foto: Niels Bohr Archive 

54 KVANTESPRING VILLUM FONDEN 55 

TEKNIK OG NATURVIDENSKAB

SCHRÖDINGERS KAT 

Kvantemekanikken beskriver den 

mikroskopiske elektron som en udstrakt 

bølge, indtil vi måler på den. 

Hvis den samme beskrivelse gælder 

i den makroskopiske verden, 

kan en kat være både levende og 

død, indtil vi ser på den. 

YIN OG YANG SYMBOLET 

repræsenterer dobbeltheden i den 

kvantemekaniske beskrivelse af 

stof som både partikler og bølger. 

Grafik: Troels Marstrand. Tekst: Klaus Mølmer 

SCHRÖDINGERS KVANTEMEKANIK 

beskriver elektronen med en matematisk 

bølgefunktion. Bølgemønstrene 

svinger ved forskellige frekvenser 

og stemmer med frekvensen 

af det udsendte lys. 

”GUD SPILLER TERNING” 

I Bohrs atommodel sker springene 

og lysudsendelsen tilfældigt. I 

kvantemekanikken er resultater 

af målinger tilfældige, og måling 

af et lysglimt forårsager et spring i 

elektronens bølgefunktion. 

BOHRS ATOMMODEL 

Elektronen følger klassiske ”planetbaner” 

om atomkernen. Der udsendes 

lys, når elektronen foretager et 

kvantespring mellem banerne. 

De beskriver bølgemønstre med helt bestemte svingningsfrekven- 

ser, ligesom strenge, trommeskind og luftsøjler i forskellige mu- 

sikinstrumenter har bestemte svingningsmønstre med frekvenser, 

som bestemmer instrumenternes toner. 

Da man inkluderede teorien for lys og stråling i Schrödingers lig- 

ning, fandt man, at bølgefunktionernes svingninger gradvist dæm- 

pes, mens der udsendes lys med de observerede frekvenser – også 

for andre atomer end brint. Bohrs baner og kvantespring er såle- 

des både utilstrækkelige og unødvendige for beskrivelsen af den 

atomare verden. 

Schrödingers bølgebeskrivelse kaldes kvantemekanikken, og den 

er i dag det mikroskopiske grundlag for fysikken og kemien. 

Schrödinger erstattede de klassiske partiklers bevægelse med bøl- 

ger, men man udfører stadig forsøg, hvor partiklers position re- 

gistreres, fx på en skærm eller en fotografisk film. Den tyske fy- 

siker Max Born viste imidlertid, at de stedafhængige værdier af 

den matematiske bølgefunktion nøje angiver sandsynligheden for 

at opnå forskellige måleresultater. De fleste fysik- og kemiforsøg 

vedrører mange partikler, og sandsynlighedsbeskrivelsen er en 

fortrinlig måde at redegøre for hyppigheden og gennemsnittet af 

mange måleresultater. Albert Einstein var dog utilfreds med en 

beskrivelse af verden, hvor ”Gud spiller terning”, og man ikke kan 

forudsige det enkelte måleresultat. Bohr mente derimod, at de 

uforudsigelige resultater af målinger er udtryk for en fundamental 

begrænsning i vores evne til at udtale os om de mikroskopiske 

partiklers adfærd. 

Kvantespring – fordi vi ser dem 

Det er i dag muligt at studere et enkelt atoms opførsel og fx regi- 

strere det lys, atomet udsender, over længere tid. Kobler man en 

lysmåler til en højttaler, lyder der et klik ved registreringen af hvert 

enkelt lyskvant. Selvom vi kan beregne den gennemsnitlige hyp- 

pighed af disse klik med kvantemekanikken, er tidspunkterne for 

de enkelte klik tilfældige. Tilfældigheder forhindrer altså ikke en 

teoretisk beskrivelse. Men for at beregne atomets gennemsnitlige 

opførsel må man redegøre for bølgefunktionens form, afhængigt 

af om der til ethvert givet tidspunkt lyder et klik eller ej. 

I de sidste årtier har vi såvel teoretisk som eksperimentelt vendt 

Måling og feedback. Vi kan cykle 

uden at vælte, fordi vi kan registrere 

og korrigere cyklens bevægelser. (En 

kendt fysiker viser her hvordan.) Samme 

princip kan benyttes til at kontrollere 

atomers bevægelse – men her får 

målingerne ekstra konsekvenser, fordi 

de selv forårsager abrupte kvantespring 

i atomernes bølgefunktion. 

Foto: The Leo Baeck Institute’s Photograph 

Collection 



Et atomart kvantesystem styres ved hjælp af fysiske påvirkninger, som bestemmes af målinger på systemet. Kombinationen 

af feedback-påvirkningerne og de tilfældige kvantespring, som følger af målingerne, er en udfordring for den teoretiske 

fysik med mange anvendelsesmuligheder. Grafik: Klaus Mølmer 

fokus imod den tilfældige opførsel i det enkelte eksperiment i stedet for 

den gennemsnitlige opførsel af mange eksperimenter. Kvantespringene er 

kommet tilbage, men med en ny betydning: I Bohrs beskrivelse sker elek- 

tronens kvantespring og lysudsendelsen, uanset om vi observerer det eller 

ej. I den kvantemekaniske beskrivelse er der en vis sandsynlighed for at de- 

tektere lyset, og hvis det sker, bliver det, der var en mulighed, til virkelig- 

hed, og Schrödingers bølgefunktion ændrer abrupt form som konsekvens af 

målingen. Kvantespringene sker, fordi vi ser lyset, og ikke omvendt. 

To franske fysikere, Jean Dalibard og Yvan Castin, og denne artikels forfat- 

ter indførte i 1990-1992 en teoretisk beskrivelse, hvor vi lader som om, 

vi faktisk måler på lysudsendelse fra et atom og simulerer resultatet af de 

hypotetiske målinger ved at trække lod på en computer. Vi opkaldte me- 

toden efter kasinoerne i Monte Carlo, og vores Monte Carlo bølgefunktio- 

ner følger Schrödingers ligning, men oplever tillige abrupte kvantespring 

i bølgefunktionens form, når et tilfældigt detektorklik simuleres. Vi be- 

viste, at Monte Carlo bølgefunktioner i gennemsnit giver eksakt samme 

resultat som de hidtidige metoder, som møjsommeligt holder styr på alle 

tilfældige muligheder. De enkelte Monte Carlo bølgefunktioner er meget 

lettere at beregne, og metoden tillader således en effektiv løsning af selv 

meget svære problemer. 

Mens vi oprindeligt var interesserede i at simulere fysiske processer i ato- 

mare systemer og kun benyttede målingerne som et trick, var andre for- 

skere på samme tid interesserede i netop at redegøre for faktiske målese- 

rier. Monte Carlo metoden opstod inden for det samme år i tre forskellige 

forskningsmiljøer i Europa og USA. Metoden er i dag lærebogsmateriale, 

og den er løbende blevet videreudviklet og generaliseret til en bred vifte 

af fysiske problemer. 

Kvantespring – en ressource 

Når der registreres et klik, sker der abrupte kvantespring, hvor bølge- 

funktionen opnår nye former, som måske kun vanskeligt dannes med de 

naturlige kræfter, vi har til rådighed i laboratoriet. For eksempel er der ud- 

ført eksperimenter, hvor lys detekteres fra to fjerne atomer, som begge er 

i energirige tilstande. Registreringen af et enkelt klik afgør ikke, om lyset 

kom fra det ene eller det andet atom, og de to atomer ender, som følge af 

klikket, i en såkaldt entanglet kvantetilstand, hvor det på samme tid er det 

ene og det andet atom, der har udsendt lyset, og derfor ikke længere er i 

den energirige tilstand. 

Kvantespringenes abrupte og ikke-lokale dynamik er en af de mest effek- 

tive veje til at præparere entanglede tilstande af atomer og lys, som er vig- 

tige komponenter i præcise måleapparater, kommunikationsteknologier 

og kvantecomputere. Men måleresultaterne er tilfældige, og den ønskede 

tilstand opstår kun en gang imellem (når klikket har lydt). 

Udnytter vi imidlertid den viden, vi opnår ved målingerne, kan vi med 

kontrollerede fysiske påvirkninger af systemet, fx med lys eller elektriske 

kræfter, til en vis grad ophæve tilfældighederne. 

Årslegatet skal bruges til at udforske den dynamik, der fremkommer, når 

man kombinerer kvantespring med feedback – små puf bestemt af vores 

måleresultater. Denne forskning har potentialet til at åbne helt nye mulig- 

heder for kontrol og anvendelse af kvantesystemerne. 



Salmonella enterica. Foto: Public Health Image Library 

Antibiotika-resistente 

mikroorganismer 

i jordbunden 

AF ARNAUD DECHESNE, SANIN MUSOVIC OG BARTH F. SMETS 

Arnaud Dechesne (f. 1978) er 

ph.d. i biologi fra Lyon Univer- 

sitet (Frankrig). Han har væ- 

ret ansat som postdoc ved Con- 

necticut Universitet (USA) og 

Danmarks Tekniske Universitet 

(DTU). Siden 2011 har han væ- 

ret ansat som seniorforsker ved 

DTU-Miljø. Hans primære forsk- 

ningsinteresse ligger inden for mi- 

krobiel økologi og funktionen af de 

mikrobielle samfund i jorden. 

– spiller landbruget en rolle? 

Sanin Musovic (f. 1975) er ph.d. 

i mikrobiologi fra Danmarks 

Tekniske Universitet (DTU). 

Han har været ansat som post- 

doc ved DTU-Miljø siden 2011. 

Hans primære forskningsområde 

er mikrobiel økologi, med særligt 

fokus på mikrobielle interak- 

tioner og udveksling af genetisk 

materiale i mikrobielle sam- 

fund. 

Barth F. Smets (f. 1964) er ph.d. 

i miljøteknologi fra Illinois Uni- 

versitet (USA). Han har været 

ansat som professor i mikrobiel 

økologi på Danmarks Tekniske 

Universitet (DTU) siden 2004. 

Hans forskningsinteresse ligger 

i krydsfeltet mellem mikrobiel 

økologi og miljøbioteknologi. 

VILLUM FONDEN har i 2011 bevilget 18.000.000 kr. til en 

tre-årig forlængelse af Center for Environmental and Agricul- 

tural Microbiology (CREAM) – et VKR Center of Excellence. 

CREAM er et samarbejde mellem forskere fra Københavns 

Universitet (KU), De Nationale Geologiske Undersøgelser 

for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Tekniske 

Universitet (DTU), under ledelse af Jan Sørensen (KU). 

Forskningscentrets mål er at belyse og kvantificere de fakto- 

rer, der påvirker den biologiske nedbrydning og effekten af 

forureningsstofferne i jordbundens økosystem. Det multi- 

disciplinære center undersøger et spektrum af de vigtigste 

samspil mellem forureningsstofferne og mikroorganismerne 

i jorden, både i laboratoriet og under naturlige jordforhold. 

Det ultimative mål er at skabe forskningsbaserede anbefalin- 

ger, så landmænd, virksomheder og myndigheder kan redu- 

cere eller helt fjerne ophobningen af de forurenende stoffer 

i jorden. 

Bakteriernes verden 

Bakterier findes i de fleste økosystemer på vores planet og er i nær 

kontakt med os mennesker, idet de overalt koloniserer vores hud, 

vore luftveje og vores fordøjelsessystem. Oftest er dette ikke no- 

get problem, da de fleste bakterier heldigvis er gavnlige eller i det 

mindste uskadelige for vores helbred. Enkelte typer af bakterier 

kan dog forårsage alvorlige sygdomme som fx i infektioner med 

Staphylococcus aureus, Salmonella enterica osv. Behandling af de 

bakterielle infektioner sker stadig oftest med antibiotika, som det 

har været udbredt gennem det meste af det 20. århundrede. 

Antibiotika-resistens og genoverførsel 

En forekomst af antibiotika-resistens blandt bakterierne omkring 

os er ikke helt uventet. Mange antibiotika produceres nemlig na- 

turligt af mikroorganismer, mest sandsynligt for at give dem lokale 

fordele i forhold til deres konkurrenter. Da bakterier er kendt for 

deres evne til at mindske giftigheden af stoffer i deres omgivelser, 

er det meget sandsynligt, at antibiotikaresistens stammer fra en tid 

længe før det massive forbrug i sundhedssektoren. Ydermere kan 

nogle bakterier næsten spontant optage hele sæt af resistens-gener 

Staphylococcus aureus. Foto: 

Public Health Image Library 

60 ANTIBIOTIKA-RESISTENTE MIKROORGANISMER I JORDBUNDEN VILLUM FONDEN 61 


fra andre bakterier i deres nærhed, en proces der 

kaldes horisontal genoverførsel. På denne måde 

kan resistens-gener meget hurtigt overføres mel- 

lem forskellige bakterietyper, næsten som ved en 

epidemisk proces. Når processen foregår på ho- 

spitaler, hvor der forekommer mange sygdoms- 

fremkaldende bakterier, kan konsekvenserne være 

skræmmende, idet kontrollen af en infektion med 

et reduceret spektrum af anvendelige antibiotika 

allerede nu er et stigende problem. 

Den animalske fødevareproduktion og anti- 

biotikaresistens 

Antibiotika har revolutioneret vores brug af me- 

dicin, og deres anvendelse har bredt sig til dele af 

fødevareindustrien. Den animalske fødevarepro- 

duktion forbruger nemlig en betydelig mængde 

antibiotika til behandling eller forebyggelse af in- 

fektioner i både svin, fjerkræ og kvæg. I udlandet 

bruger landmænd endda stadig antibiotika som 

vækstfremmere. Desværre ser det ud til, at det 

store forbrug af antibiotika i fødevareindustrien 

kan have alvorlige konsekvenser! Det er nemlig 

sandsynligt, at nogle af de bakterier, der forekom- 

mer i de behandlede dyr, i første fase erhverver 

antibiotika-resistens. Resistens-generne kan der- 

næst let bringes videre ud i jordbruget og natur- 

lige miljøer, når husdyrgødningen spredes ud på 

markerne. 

Horisontal genoverførsel i jordbunden 

De fleste bakterier i husdyrgødningen kommer 

fra dyrenes fordøjelsessystem og overlever dår- 

ligt i jorden, da jordbundsforholdene såsom den 

lavere temperatur og periodevise udtørring er 

meget ugunstige for dem. Bakterierne i gødnin- 

gen udgør derfor ikke selv et blivende reservoir 

for antibiotika-resistens i landbrugsjorden. Deri- 

mod er der en stor risiko for, at deres specifikke 

resistens-gener overføres til de naturlige jordbak- 

terier, som udgør at meget stort og forskelligar- 

tet mikrobielt samfund, helt tilpasset de specielle 

vækstforhold. Hvis jordens naturlige bakterier 

erhverver resistens-generne, vil bakterierne kunne 

udgøre et stort og blivende reservoir af gener, der 

efterfølgende kan spredes videre i fødekæderne. 

Kan husdyrgødningen, der udbringes 

på markerne, fremkalde en utilsigtet 

spredning af antibiotika-resistens 

i øko systemer og fødekæder? 

Foto: Arnaud Dechesne 

Påvisning af genoverførsel i mikroskopet 

I det ovenstående fremgår det, at en effektiv, hori- 

sontal genoverførsel til naturens bakteriesamfund 

kan ske i kontaktzonen mellem husdyrgødnin- 

gen og landbrugsjorden. Netop dette spørgsmål 

udforskes af CREAM-forskerne. På DTU har vi 

udviklet en eksperimentel fremgangsmåde til at 

kvantificere og identificere de naturlige jordbak- 

terier, der er i stand til at erhverve sig gener fra 

en fremmed bakterie. I arbejdet følges overførslen 

af et ’model’-gen, der koder for et grønt-fluore- 

scerende protein. Herved kan vi hurtigt og nemt 

påvise og kvantificere genoverførslen ved hjælp 

af et fluorescens-mikroskop. Det er således på- 

vist, at ca. 1 ud af 10.000 naturlige jordbakterier 

kan engageres som modtagere i en overførsel af 

’model’-genet, en værdi der er meget større end 

hidtil antaget. 

Forskningens nyeste resultater 

I andre forsøg har vi taget den kemiske komplek- 

sitet af gødningen i betragtning. Gødningen er en 

blanding, der ud over mikroorganismerne og de- 

res genetiske materiale, også kan indeholde anti- 

biotika-rester og metaller som kobber og zink, 

der stadig bruges som vækstfremmere i svinepro- 

duktionen. Metallerne er biologisk aktive stoffer 

og kan have en stressende effekt på jordbakteri- 

erne. De nuværende eksperimenter vil bestemme, 

hvorvidt den metal-inducerede stress kan stimu- 

lere gen overførslen mellem jordbakterierne. 

Tilstedeværelsen af metallerne i gødningen for- 

modes at være af stor betydning for udviklingen af 

resistens blandt jordbakterierne, da overraskende 

mange bakterier viser en samtidig resistens over 

for både antibiotika og metaller. Det betyder, at 

svinegødningens (gyllens) indhold af metaller kan 

formodes at have en særdeles uheldig og uventet 

sideeffekt ved at fremme udviklingen af antibio- 

tika-resistens i de naturlige samfund af jordbak- 

terier. CREAM-forskerne ved Københavns Uni- 

versitet arbejder i øjeblikket massivt på en DNA- 

sekvensering af jordbakterierne for at kunne 

identificere den præcise, genetiske sammenhæng 

mellem metal- og antibiotika-resistens. 

CREAM udnytter fordelene ved de mest mo- 

derne teknikker i mikrobiologi og mikrobiel øko- 

logi og retter sit stærke fokus på en forståelse af 

jordbakteriernes naturlige levevis: Den voksende 

viden om mikroorganismerne i jordbunden vil i 

høj grad forme grundlaget for fremtidens bære- 

dygtige landbrug. 

Påvisning af genoverførsel mellem to forskellige bakterietyper 

ved brug af fluorescens-mikroskopi. Den grønne 

fluorescens viser, at det genetiske materiale er blevet 

overført fra donorbakterien (kolonien, der fluorescerer 

rødt i højre side) til modtagerbakterier (kolonier, 

der er farveløse i venstre side). Overførslen starter og er 

mest effektiv i kontaktzonen (pilen) mellem to typer af 

bakterier. Foto: Sanin Musovic 

62 ANTIBIOTIKA-RESISTENTE MIKROORGANISMER I JORDBUNDEN VILLUM FONDEN 63 


Ultra-detaljerede 

netværk 

komplekse 

AF SUNE LEHMANN 

Sune Lehmann (f. 1976) blev i 2003 kandidat i fysik fra Niels Bohr 

Institutet ved Københavns Universitet og blev i 2007 ph.d. fra Dan- 

marks Tekniske Universitet. Han er nu lektor på DTU Informatik 

og har tidligere arbejdet på Institute for Quantitative Social Science 

ved Harvard University, på Center for Complex Network Research 

ved Northeastern University samt på Harvard Medical School. 

I 2011 bevilgede VILLUM FONDEN 6.979.125 kr. til pro- 

jektet ”Ultra-detaljerede komplekse netværk” under Fondens 

Young Investigator Programme, der støtter unge forskerta- 

lenter med bevillinger på samlet ca. 75 mio. kr. årligt. Formå- 

let med projektet er at flytte grænserne for vores kvantitative 

forståelse af sociale systemer. Med udgangspunkt i detaljerede 

og hyppige adfærdsmålinger giver bevillingen mulighed for at 

studere det komplekse netværk af sociale interaktioner blandt 

en stor gruppe frivillige og udvikle matematiske beskrivelser 

af dette dynamiske system. Bevillingen giver mulighed for an- 

sættelse af to ph.d.-studerende, en postdoc samt indkøb af 

avanceret computer- og måleudstyr. 

’Big data’ 

1:00 9:00 

12:00 20:00 

Observationer af kommunikationsmønstre: En lille del af et stort telekommunikationsnetværk. 

Hvert knudepunkt repræsenterer et individ, og kommunikationsintensiteten 

er repræsenteret som linjetykkelse og farve fra blå over gul til rød. Bemærk, 

hvordan forskellige grupper har forskellige kommunikationsmønstre – nogle 

er aktive efter midnat, mens andre er aktive om morgenen. Grafik: Sune Lehmann 

Harddiske koster næsten ingenting. En af konsekvenserne af dette tilsyne- 

ladende uskyldige faktum er, at hvert muse-klik, hvert mobilopkald, hver 

tur til hæveautomaten, hver statusopdatering på Facebook eller Twitter 

bliver gemt i en database et sted på kloden. Uden at have planlagt det har 

menneskeheden bevæget sig ind en ny æra, hvor digitale spor af denne 

type giver forskerne mulighed for at zoome ud fra individniveauet og ob- 

servere hele samfunds kollektive opførsel. 

64 ULTRA-DETALJEREDE KOMPLEKSE NETVÆRK VILLUM FONDEN 65 


ULTRA-DETALJEREDE SOCIALE NETVÆRK 

Kvalitetsdata 

Antal bits pr. bruger 

Mens ’big data’ har givet lovning på en ny forståelse af den menneskelige 

natur, har resultaterne ladet vente på sig. Med mere end 900 millioner 

brugere har fx Facebook en i sandhed enorm samling af data om veksel- 

virkninger mellem mennesker. Men på trods af forklaringskraften i store 

datasamlinger er studier baseret på data fra et enkelt firma stadig utilstræk- 

kelige: Kommunikation mellem mennesker udfolder sig på mange forskel- 

lige måder. God gammeldags samtale ansigt til ansigt er stadig uundværlig, 

vi taler i telefon, sender SMS, skriver e-mail, bruger ’instant messaging’ og 

online sociale netværk. 

X 

Antal brugere 

På dette skematiske plot svarer farven til tætheden af undersøgelser: Mørke farver 

svarer til mange studier. Langs den lodrette akse finder vi traditionelle socialvidenskabelige 

studier, hvor antropologer eller sociologer studerer et lille antal individer 

i mange detaljer. Langs den vandrette akse er de store studier med mange individer, 

men med få informationer om hver bruger. Projektet ”Ultra-detaljerede komplekse 

netværk” sigter efter at afdække det ’tomme’ område, markeret på grafen. 

Grafik: Sune Lehmann 

Projektet vil derfor afdække kommunikationsmønstrene, sådan som de 

udfolder sig hen over disse mange mulige kanaler. For at forstå og model- 

lere, hvordan vores kommunikation let skifter mellem disse mange kom- 

munikationskanaler, vil projektet indsamle data fra alle disse kanaler samti- 

dig i en stor population. Vi vil med andre ord indsamle kvalitetsdata frem 

A B 

C 

E 

Sampling ødelægger netværk på uigenkaldelig vis. Figuren viser, hvordan strukturen af det oprindelige tæt forbundne 

netværk går tabt, når netværkets links langsomt fjernes. Grafik: Sune Lehmann 

for ’big data’. Og med et detaljeret datasæt vil vi kunne belyse, hvor meget 

eller lidt en enkelt kanal kan fortælle om hele billedet, skabe en ’Rosetta- 

sten’, der vil lade os fortolke eksisterende large-scale datasæt. 

Deling af data og privatlivets fred 

En vigtig del af analysen af sociale data er spørgsmålet om privatlivets fred. 

Detaljerede målinger af menneskers opførsel kan ikke undgå at afdække 

personfølsomme detaljer om deltagerne i forsøget. Der findes ikke p.t. 

nogen løsning til at håndtere privatlivets fred i forsøg som vores. Men vi 

ser dette som en mulighed for at levere et bidrag på dette område og har 

allokeret ressourcer til specifikt at fokusere på dette emne og udvikle prak- 

tiske løsninger, som andre vil kunne benytte, og som vil give os mulighed 

for at dele datasæt med andre forskergrupper samtidig med, at vi sikrer 

privatlivets fred for deltagerne i eksperimentet. 

〈 m 〉 

2.2 

2 

1.8 

1.6 

1.4 

1.2 

1 

F 

P(m) 

1 

0.2 

0 

0 5 

m 

10 

10 20 30 40 50 

f 

60 70 80 90 100 

66 ULTRA-DETALJEREDE KOMPLEKSE NETVÆRK VILLUM FONDEN 67 

0.8 

0.6 

0.4 

5 

20 

50 

100 


Dybere indblik i 

metallernes 

verden 

AF GRETHE WINTHER, XIAOXU HUANG OG SØREN SCHMIDT 

Grethe Winther (f. 1966), dr.techn. 

2009, seniorforsker ved Afdelingen 

for Materialeforskning, Risø DTU 

1997-2011, siden januar 2012 lek- 

tor ved DTU Mekanik. Hun forsker i, hvordan 

strukturer opstår på forskellige længdeskalaer 

inden i et metal under mekanisk forarbejdning 

med fokus på modellering af mekaniske egenska- 

ber af betydning for industriel formgivning. 

Xiaoxu Huang (f. 1963), ph.d. 1995, 

seniorforsker ved Afdelingen for Ma- 

terialeforskning, Risø DTU 2005- 

2011, siden januar 2012 ved DTU 

Vindenergi. Hans forskning fokuserer på plastisk 

deformation, krystallinske materialers mikro- 

struktur og mekaniske egenskaber, nanostrukture- 

rede metaller og transmissionselektronmikroskopi. 

Søren Schmidt (f. 1970), ph.d. 2000, 

Afdelingen for Materialeforskning, 

Risø DTU 2000-2011, seniorforsker 

2005-2011, siden januar 2012 senior- 

forsker ved DTU Fysik. Han forsker i nye måle- 

og dataanalysemetoder/algoritmer til spred- 

ningsforsøg med neutroner, elektroner og fotoner. 

68 DYBERE INDBLIK I METALLERNES VERDEN 

VILLUM FONDEN har i 2011 bevilget 

5.400.000 kr. til et transmissionselektronmi- 

kroskop til Danmarks Tekniske Universitet. 

Mikroskopet er generelt anvendeligt til karak- 

terisering af fine indre strukturer, primært i 

metaller, ned til nanometerskala. Men det er 

også specialdesignet til en række specifikke og 

krævende projekter med detaljerede studier af 

de enkelte byggesten i metallets indre struk- 

tur, og det kan anvendes til hurtige målinger 

for at følge dynamiske processer og karakteri- 

sering i tre dimensioner. Data fra mikroskopet 

vil danne grundlag for en dybere forståelse af 

de processer, der kontrollerer metallets opfør- 

sel, og vil blive brugt som inspiration til og 

verificering af avancerede nye modeller for mi- 

krostrukturdannelse og optimering af metal- 

lets egenskaber. 

Metallers betydning 

Helt tilbage fra menneskets oprindelse har brugen af stadigt mere avan- 

cerede materialer været nøglen til at udvikle vores samfund. Overgangene 

fra sten til bronze og senere jern har givet navn til hele epoker i samfunds- 

historien, og også i dag er udvikling og optimering af specialstål, alumini- 

umslegeringer og andre metaller vigtige aktiviteter. 

I bilindustrien fokuseres fx på at gøre køretøjerne lettere, så der kan spares 

brændstof, og udledningen af CO 2 mindskes. Samtidig skal passagersik- 

kerheden være stor, og produktionen økonomisk rentabel. Det betyder, at 

de enkelte dele i en bil bliver fremstillet af materiale, som er valgt specielt 

til denne funktion, og som ofte udvikles specielt til formålet. Moderne 

biler består således af ca. 200 forskellige typer metal. Fortsat udvikling og 

optimering af metaller kræver en dybdegående forståelse af sammenhæn- 

gen mellem metallets opbygning, både kemisk og mikrostrukturelt, og 

dets egenskaber. Dette kan ikke opnås uden topmoderne højteknologiske 

metoder til materialekarakterisering, fx elektronmikroskopi til at under- 

søge mikrostrukturen. 

Metallers mikrostruktur 

Metaller er krystallinske materialer, hvilket betyder, at atomerne sidder i et 

meget regelmæssigt tredimensionelt gitter med faste afstande til hinanden. 

Når et smeltet metal afkøles, starter opbygningen af sådanne gitre mange 

steder i smelten. Hvert påbegyndt gitter vokser sig større, når metallet 

størkner, og det færdigt afkølede metal består derfor af mange såkaldte 

korn. 

Forskellen mellem de enkelte korn er, at gitret vender forskelligt. Både or- 

ganisering af atomerne i et gitter og kornstrukturen er afgørende for me- 

tallets egenskaber. I de fleste metalgenstande er kornene meget små, men 

på galvaniserede overflader, fx lygtepæle og skraldespandslåg, kan man se 

de enkelte korn med det blotte øje. 

Der er i øjeblikket stor interesse for at fremstille metaller med meget små 

korn – helt ned til nogle nanometer i diameter (en millimeter er en million 

nanometer). Metaller med så små korn har specielle egenskaber, bl.a. stor 

mekanisk styrke. 

Inde i de enkelte korn kan der også dannes en masse strukturer, fx be- 

stående af såkaldte dislokationer, som er fejl i den måde atomerne sidder 

i gitret på. Dislokationer, og den måde de bevæger sig på i metallet, er 

Atomerne i et metal sidder i 

et regelmæssigt tredimensionelt 

krystalgitter. I mange metaller 

har det grundlæggende 

krystalgitter form som en terning. 

Alle korn har det samme 

krystalgitter. Forskellen 

mellem kornene er den måde, 

gitret vender. Grafik: Forfatterne 

På galvaniserede overflader 

kan man ofte se meget store 

korn – helt op til centimeterstore. 

Foto: Forfatterne 

VILLUM FONDEN 

69 


Typiske mikrostrukturbilleder 

fra finkornet aluminium, 

elektrodeponeret kobber 

med god elektrisk ledningsevne 

og trukne ståltråde 

med høj styrke. Foto: Forfatterne 

meget vigtige for metallets formbarhed og styrke. Forståelse for, hvordan 

dislokationer bevæger sig og samler sig i karakteristiske mikrostrukturer 

inde i et korn, er derfor nødvendig for at kunne manipulere med metallets 

egenskaber. Forskellige metaller og produktionsmetoder giver et væld af 

forskellige mikrostrukturer. 

Transmissionselektronmikroskopi 

I et transmissionselektronmikroskop sendes en elektronstråle gennem en 

meget tynd prøve. Elektronerne vekselvirker med prøven, og når elektro- 

nerne kommer ud på den anden side indeholder de derfor information 

om prøven. Transmissionselektronmikroskopi kan være direkte billeddan- 

nende, så man kan se fx de enkelte små korn og dislokationer, men kan 

også give spredning af elektronerne i et mønster, som siger noget om det 

krystallografiske gitter, som atomerne sidder i. 

Detaljerede studier på nanometerskala 

Den typiske mikrostruktur i mange metaller efter mekanisk forarbejdning 

består af parallelle plane vægge, som kan ses i transmissionselektronmi- 

kroskopet, når strukturerne ’kun’ forstørres 10.000 gange. Hver væg er 

opbygget af dislokationer. Hver dislokation er en linje, og når de samles 

for at danne en væg, arrangerer de sig i et regelmæssigt netværk. Med en 

højere forstørrelse kan vi karakterisere de enkelte dislokationer for at finde 

ud af, hvor de kommer fra, og hvordan de reagerer med hinanden. 

Det nye mikroskop giver mulighed for både lav og høj forstørrelse, så vi 

kan studere mikrostrukturen på mange længdeskalaer og forstå både op- 

rindelsen af de mange parallelle vægge og dannelsen af de enkelte vægge. 

Vi håber at nå så langt, at vi kan modellere mikrostrukturdannelsen og 

bruge det til at forudsige de mekaniske egenskaber af metallet. 

Dynamiske målinger 

Det nye mikroskop er udstyret med special-konfigurerede højhastigheds- 

kameraer og kan arbejde sammen med en tidligere indkøbt moderne 

prøve holder, som kan deformere prøven, mens den er i mikroskopet. Det 

giver mulighed for at filme den mikrostrukturelle udvikling og samtidig 

måle de mekaniske og elektriske egenskaber. 

Filmene vil blive brugt til at finde sammenhængen mellem metallets me- 

kaniske og elektriske opførsel og enkeltstående begivenheder såsom dan- 

nelsen af dislokationer, deres bevægelse gennem metallet og vekselvirk- 

ningen imellem dem. Også vekselvirkningen mellem dislokationer og fx 

dislokations vægge, korngrænser eller partikler i metallet kan undersøges. 

Karakterisering i tre dimensioner 

Transmissionselektronmikroskopi har traditionelt været anvendt til karak- 

terisering af tynde prøver, dvs. i 2D. Inden for de seneste 10 år er det 

blevet muligt at måle den rumlige materialetæthed i 3D på nanometer- 

skala ved hjælp af de samme tomografiske principper som anvendes til CT- 

scanning på hospitalerne. Vi har udviklet en helt ny målemetode, hvormed 

den rumlige krystallografiske struktur i et nanokrystallinsk materiale for 

første gang kan karakteriseres. Teknikken kaldes ’Three Dimensional Ori- 

entation Mapping in Transmission Electron Microscope – 3D-OMiTEM’. 

Det nye mikroskop er optimeret til denne målemetode, og der er også 

udviklet specielle analysemetoder til behandling af de store datamængder. 

Ved relativt lav forstørrelse 

ses parallelle dislokationsvægge 

i mekanisk forarbejdet 

aluminium. Ved stor forstørrelse 

ses de enkelte dislokationer 

i en væg. De danner 

et netværk af linjer. Foto: Forfatterne 

70 DYBERE INDBLIK I METALLERNES VERDEN VILLUM FONDEN 71 


En ny agenda for 

humanvidenskaberne 

Sverre Raffnsøe (f. 1959) er 

dr.phil. og professor i filosofi ved 

Institut for Ledelse, Politik og 

Filosofi, Copenhagen Business 

School. Mag.art. i filosofi fra 

Aarhus Universitet og Aarhus 

Universitets guldmedalje i 1989. 

Morten Raffnsøe-Møller (f. 

1961) er ph.d. og lektor i filo- 

sofi ved Institut for Kultur og 

Samfund, Aarhus Universitet. 

Research fellow ved Institute 

for Advanced Studies in the 

Humanities, Goethe Universi- 

tetet i Frankfurt. 

AF SVERRE RAFFNSØE, FREDERIK STJERNFELT, 

MORTEN RAFFNSØE-MØLLER OG DAVID BUDTZ PEDERSEN 

Frederik Stjernfelt (f. 1957) er 

dr.phil. og professor ved Center 

for Semiotik, Aarhus Universi- 

tet. Mag.art. og ph.d. i nordisk 

litteratur fra Københavns 

Universitet og Aarhus Univer- 

sitets guldmedalje 1987. 

David Budtz Pedersen (f. 1980) 

er ph.d. og projektleder ved 

forskningsprogrammet Huma- 

nomics, Aarhus Universitet. 

VELUX FONDEN igangsatte i 2011 et metaforskningsinitiativ, der 

for første gang i Danmark skal foretage en omfattende kortlægning 

af den humanvidenskabelige forskning, dens udviklingstendenser 

og dynamiske samspil på grænsefladerne til andre vigtige samfunds- 

områder og til andre videnskaber. Bevillinger på 5.570.136 kr. og 

5.765.000 kr. gik til to tre-årige, tværgående forskningsprogrammer, 

der arbejder tæt sammen. 

1. ”Den humane vending”, ledet af Sverre Raffnsøe og Morten 

Raffnsøe-Møller og med yderligere deltagelse af professor Kirsten 

Hastrup (KU), professor Anne-Marie Mai (SDU) samt professor 

Uffe Juul Jensen (AU). 

2. ”Humanomics: Mapping the Humanities”, ledet af Frederik 

Stjernfelt og David Budtz Pedersen og med yderligere deltagelse 

af professor Simo Køppe (KU), lektor Claus Emmeche (KU), pro- 

fessor Vincent Hendricks (KU), adjunkt Esther Pedersen (RUC), 

professor Andreas Roepstorff (AU), lektor Svend Østergaard 

(AU) samt professor Uffe Østergaard (CBS). 

De to programmer fungerer samtidig som metaprojekter i forhold 

til VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning og den række 

konkrete kernegruppe-projekter på landets universiteter, der siden 

2008 er blevet bevilget til danske forskere inden for satsningens 

rammer. 

Fra eskimoerne i Nordgrønland til bureaukraterne i Bruxelles og fra 

neurovidenskabens hjernescanninger til digitaliseringens juridiske pro- 

blemstillinger. Den humanvidenskabelige forskning når i dag bredt ud og 

har berøring med og indflydelse på alle dele af samfundet. Dertil påvirker 

den i udpræget grad videnskabernes samlede udvikling. 

Forskningsprojekterne ”Den humane vending” og ”Humanomics” under- 

søger de nye grænsefelter, hvor humanvidenskaben udfordrer sig selv og 

andre videnskaber – både i forhold til store samfundsmæssige udfordrin- 

ger og den fremtidige udvikling af humanvidenskabelige teorier og forsk- 

ningsfelter. Humanistisk forskning har en lang tradition for tværfaglighed 

og eksperimenter med nye krydsdiscipliner; og de to projekter ønsker at 

kortlægge og diskutere det aktuelle billede af denne import og eksport 

mellem videnskaberne i forhold til faglig kundskab, teorier og metoder. 

72 EN NY AGENDA FOR HUMANVIDENSKABERNE VELUX FONDEN 73 

HUMANVIDENSKAB

1. ”Den humane vending” 

(www.human-turn.cbs.dk) 

Hvordan kan vi udvikle konkurrence- og bæredyg- 

tige virksomheder? Hvordan kan vi sikre sundhed 

og velfærd i samfundet? Hvordan kan vi håndtere 

klimakrisen? Svaret må søges gennem en bedre for- 

ståelse af det menneske, som præger denne udvik- 

ling. Faktisk betragtes den menneskelige faktor nu 

som den afgørende faktor, når det handler om at 

forstå og udvikle moderne organisationer, velfærd, 

sundhedsfremme, klimaforandringer osv. 

Den humane vending sætter ligeledes agendaen 

i en række videnskabelige undersøgelser i dag. 

Naturvidenskaberne, sundhedsvidenskaberne og 

samfundsvidenskaberne inkluderer i stigende grad 

viden om mennesket som kulturbærende og selv- 

fortolkende – tidligere et ’rent’ humanistisk felt. 

Denne humane vending er emnet for forsknings- 

programmet ”Den humane vending”. 

Klimakrisen og sundhedsfremme 

Den humane faktor er blevet vigtig for naturvi- 

denskaben. For at løse den aktuelle klimakrise er 

vi nødt til at forstå, hvordan mennesker forholder 

sig til naturen og hinanden. Vores klima må for- 

stås som en interaktion mellem menneske og na- 

tur, ikke blot som en naturproces. Og mennesket 

er ikke blot ødelæggeren, men også den, som kan 

redde naturen. 

For at fremme sundhed og behandle sygdomme 

har vi brug for viden om, hvordan mennesker lever, 

hvordan de opfatter ’det gode liv’ og forholder sig 

til deres sygdomme. Humanistiske discipliner som 

etik og psykologi er derfor blevet relevante for sund- 

hedsvidenskaberne. 

Velfærdsforskning og ledelse af selvledelse 

I moderne demokratiske velfærdssamfund ses bor- 

gerne ikke bare som passive modtagere, men også 

som borgere, der igennem deres selvforståelse og 

aktive deltagelse skaber dette samfund. Derfor bli- 

ver det fx vigtigt at forstå, hvordan den moderne 

litteratur udlægger velfærdssamfundets værdier og 

effekter på hverdagslivet. 

Ligeledes bliver kultur i stadig stigende grad brugt, 

når politiske forandringer skal forstås, forklares og 

gennemføres. Også inden for erhvervsvidenskab og 

ledelsesteori bliver kultur og selvforståelse en central 

forklarings- og værdiskabelsesfaktor. For at kunne 

forbedre vores sociale systemer og vores organisa- 

tioner er vi derfor nødt til at forstå borgere og med- 

arbejdere bedre som selvstændige og tage højde for 

menneskelighed, ansvar og etiske overvejelser. 

Forskningsprogrammets spørgsmål 

”Den humane vending” rummer en række tvær- 

disciplinære forskningsprojekter, som undersøger 

den humane vending inden for disse felter, og 

hvordan humanvidenskaberne kan gøre sig gæl- 

dende her i dag. På hvilken måde spiller human- 

videnskabelig viden en afgørende rolle, når vi skal 

håndtere samtidens store udfordringer? Og hvor- 

dan påvirker den nye relevans og efterspørgsel ef- 

ter deres viden humanvidenskaberne selv? 

Mennesket står i forhold til sine omgivelser og interagerer med verden. Mennesket forholder sig samtidig til andre mennesker 

og sig selv. Menneskets kompleksitet og måde at forholde sig på er genstand for ny opmærksomhed, når det 

gælder samfundets udfordringer og videnskabens nytænkning. Mennesket må tænkes med. Grafik: Hannah Heilmann. 

Copyright: Sverre Raffnsøe/HUMAN 


HUMANVIDENSKAB

2. ”Humanomics: Mapping the Humanities” 

(www.mapping-humanities.dk) 

Målet med forskningsprogrammet ”Humano- 

mics” er at undersøge og formulere humanioras 

videnskabsteori på et aktuelt grundlag. Projektet 

har to sammenhængende dele: En omfattende 

empirisk kortlægning af dansk humaniora og dens 

udviklingstendenser samt en undersøgelse af cen- 

trale punkter i humanistisk videnskabsteori. 

Dansk humaniora: en kortlægning 

Den empiriske undersøgelse under Humano- 

mics tilsigter at skaffe omfattende ny data til at 

kortlægge centrale indholdsmæssige aspekter af 

humaniora. Hvilke emner forskes der i? Hvilke 

metoder benyttes? Hvilke teorier lægges til grund 

eller udvikles? Hvilke tendenser er på vej ind, og 

hvilke er på vej ud? Hvilke samarbejdsformer an- 

vendes der? Hvilke netværk danner forbindelserne 

mellem forskerne og deres positioner? Hvordan 

har humaniora udviklet sig de seneste ti år? Hvilke 

nye strømninger og tværvidenskabelige initiativer 

udvikler sig; hvor står klassisk humaniora? På hvil- 

ke punkter står dansk humaniora stærkt? Hvordan 

er humanioras forhold til henholdsvis samfunds- 

videnskab og naturvidenskab? 

Ideen er, at populationen af humanister i Dan- 

mark ikke er større, end at samtlige humanistiske 

forskere vil kunne besvare undersøgelsens spørge- 

skema – og dermed sikre undersøgelsen en stor 

validitet og dækningsgrad. 

Samtidig er ideen, at den empiriske undersøgelse vil 

tjene som unikt materiale i en større international 

kontekst: Hvilke mere generelle udviklingstenden- 

ser vil der kunne aflæses af dansk humanioras til- 

stand? Hvordan sammenlignes den danske undersø- 

gelse med beslægtede internationale undersøgelser? 

Aktuel humanistisk videnskabsteori 

Den empiriske undersøgelse skal samtidig tjene 

som basis for formulering af humanioras viden- 

skabsteori i dag. De enkelte gruppemedlemmers 

projekter har til hensigt at kvalificere diskussionen 

af humanioras særlige genstandsfelt og de meto- 

der og teorier, der anvendes. 

Det er en indledende hypotese, at humaniora 

næppe kan adskilles fra andre videnskaber ved 

nogen af de simple dualismer, der ofte er forsøgt 

opstillet (forklaring vs. forståelse, nomotetisk vs. 

idiografisk videnskab osv.), både fordi humaniora 

indadtil er mere forskellig, end det ofte antages, 

og fordi humanioras mellemværender med både 

samfunds- og naturvidenskab er både mere om- 

fattende og voksende, end sådanne skarpe af- 

grænsninger lader ane. 

Delprojekterne i ”Humanomics” vil kortlægge, 

hvilke typer data der anerkendes og anvendes i 

humaniora, hvilke former for abstraktion og ge- 

neralisering der anvendes i humanistisk forskning, 

hvordan udviklingen i de institutionelle ramme- 

betingelser er med til at forandre og udvikle hu- 

maniora, og hvilke grænseproblemer og -mulig- 

heder der ligger i humanioras interfaces med sam- 

fundsvidenskaberne på den ene side (jf. sociologi 

Den første af i alt tre åbne konferencer i metaforskningsinitiativet blev arrangeret af de to forskningsprogrammer 

i fællesskab og afholdt på Copenhagen Business School (CBS) den 21.-22. november 2012: ”The Humanities towards 

a New Agenda. Conference 1: Mapping the Humanities”. I alt 230 havde tilmeldt sig konferencen. Her kunne de 

bl.a. høre og diskutere præsentationer af hvert af de to forskningsprogrammer og en indledende kortlægning af 

drivkræfterne bag interdisciplinaritet i forskningen. Derudover var der forelæsninger om aktuelle, markante udviklingstendenser 

i humanvidenskaberne, bl.a. ’digital humanities’ og den stigende brug af neurovidenskabelige metoder 

og teorier. Desuden var inviteret forskere, som konkret havde arbejdet i projekter på grænsefladerne mellem 

humanvidenskaber og andre discipliner, og som præsenterede deres erfaringer med disse interdisciplinære forskningssamarbejder. 

Foto: CBS 

og politologi som klassiske og økonomi som 

en nyere samarbejdspartner for humaniora) og 

natur videnskaberne på den anden side (jf. neuro- 

psykologi og humanbiologi som nye samarbejds- 

partnere for humanistisk forskning). 

Samarbejde og fælles konferencer 

De to metaprojekter blev påbegyndt i foråret 

2012 og indgår i et samarbejde, der bl.a. resul- 

terer i fælles arbejdsseminarer. Desuden tilrette- 

lægger de to projekter sammen større årlige fæl- 

les konferencer, der er åbne for et bredere pub- 

likum. Den første konference, ”The Humanities 

towards a New Agenda”, blev afholdt den 21.- 

22. november 2012 på CBS i København med 

over 230 tilmeldte. Næste konference i rækken, 

”Negotiating the Humanities” vil blive afholdt i 

november 2013, og det samlede initiativ afslut- 

tes med en tredje fælles konference i 2014, ”The 

Future of the Humanities”. Begge projekter sti- 

ler derudover imod en bred vifte af både danske 

og internationale publikationer af resultaterne og 

debatindlæg om humanvidenskabernes roller og 


betydning. 

HUMANVIDENSKAB

Velfærdsfortællinger 

AF ANNE-MARIE MAI 

Anne-Marie Mai (f. 1953) er professor i 

dansk litteratur ved Syddansk Universitet. 

Hun er leder af projektet ”Velfærdsfortæl- 

linger” og er formand for HCA Academy, 

Syddansk Universitet. Hun deltager i 

forskningsaktiviteterne ved Center for Vel- 

færdsstatsstudier, Syddansk Universitet og 

medvirker desuden i VELUX FONDENs 

metaforskningsprojekt ”Den humane ven- 

ding” (omtalt andetsteds i dette årsskrift). 

Hun er formand for Kulturministeriets 

forskningsudvalg. 

78 VELFÆRDSFORTÆLLINGER 

VELUX FONDEN har i 2009 bevilget 

4.600.000 kr. til forskningsprojektet ”Vel- 

færdsfortællinger. Studier i forfatterrolle og 

velfærdstematik”. Projektet gennemføres i pe- 

rioden 2009-2013 i regi af Institut for Litte- 

ratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet 

og har følgende forskere som deltagere: Lek- 

tor Peter Simonsen, postdoc Anders Thyrring 

Andersen, postdoc Louise Zeuthen og forsk- 

ningsassistent Tue Andersen Nexø. Projektet 

undersøger litteraturens fremskudte placering 

i opbygningen og udviklingen af det danske 

velfærdssamfund. 

I juli 1962 bragte Ekstra Bladet en dobbeltside 

med tekster af den kendte forfatter Tove Ditlev- 

sen under overskriften, ”Det ganske unge forår”. 

Artiklen var en del af en større serie, hvor Tove 

Ditlevsen kommenterede de mange problemer, 

tidens forandringer i familiemønstret førte med 

sig. De unge ”teenagere” drømte om at flytte 

hjemmefra og have en kæreste uden forældrenes 

indblanding. Tove Ditlevsen brugte sin spalte- 

plads i Ekstra Bladet til dels af bringe en novelle 

om en ung pige med længsel efter af slippe for 

familien, dels at fortælle om de mange breve hun 

som redaktør af brevkassen, Små hverdagsproble- 

mer, i Familie Journalen modtog. 

Det var ikke hverdagskost, at en anerkendt forfatter var tilknyttet 

et populært ugeblad, og det var heller ikke kutyme, at en forfatter 

stillede sig til rådighed for et massemedie som Ekstra Bladet. Men 

1960’ernes velfærdsopbygning bragte forandringer med sig både i 

samfund, kunst og kultur, og Tove Ditlevsen var ikke bange for at 

bryde med normer og regler og bidrage til velfærdsdebatten, også 

i Ekstra Bladet. 

Opbygningen af velfærdsstaten blev kendetegnet af, at den tra 

ditionelle forsørgerfamilie forandrede sig. Mange af de funktion 

er med omsorg og opdragelse af børnene og pleje af de gamle, 

som familien og især den hjemmegående husmor hidtil havde 

vare taget, blev overtaget af nye velfærdsinstitutioner. Samfundet 

havde brug for kvindernes arbejdskraft; et mere fleksibelt arbejds 

marked var under opbygning, og borgerne kunne alle få del i de 

nye velfærdsydelser som folkepensionen. 

Et vuggesamfund? 

I en dansk sammenhæng, hvor demokrati er blevet fortolket ikke 

som et system, der gennemføres, men en livsform, der skal tileg 

nes, fik kunsten og litteraturen en vigtig rolle i den værdidebat, 

som det nye velfærdssamfund blev næret af. Kunst og litteratur 

blev brugt som kilder til forståelse og erkendelse og som anled 

ning til samtale og kritik, og mange af de førende forfattere tema 

tiserede de forandringer af familien, arbejdet, hjemmet, samfundet 

og kunsten selv, som velfærdsopbygningen førte med sig. 

Kronen på velfærdslovgivningen blev loven om Statens Kunstfond 

fra 1964. Loven byggede på den idé, at kunst og litteratur kunne 

fremme borgernes ”trivsel” og sikre, at samfundet holdt sig ”le 

vende og bevægeligt”. Kunst og litteratur var til gavn for alle sam 

fundsborgere, også for dem, som ikke læste tynde digtsamlinger 

eller lyttede til klassisk musik. 

Kunst og litteratur kom til at indgå som centrale referencer og 

emner i de til tider skarpe diskussioner af velfærdssamfundets mu 

lige konformitet og passivisering af samfundets medlemmer. 

Velfærdstænkningen skabte i første omgang strid mellem politiske 

fløje. Borgerlige og liberale debattører kritiserede den umyndig 

gørelse, som velfærdsstatens reguleringer af økonomi, sundhed, 

uddannelse og kultur efter deres opfattelse ville medføre, mens de 

Illustration til Tove Ditlevsens dobbeltopslag 

i Ekstra Bladet d. 9.7 1962. 

Den unge pige vil gerne gøre sig fri af 

forældrene, og mange af velfærdsteenagernes 

problemer drejer sig om 

køn og seksualitet, ”Skal jeg gi’ efter?” 

spørger pigen, ikke sine forældre, 

men brevkasseredaktøren, Tove 

Ditlevsen. Ti år senere er det forfatteren 

Suzanne Brøgger, der nærlæses 

af unge kvinder, når hun opfordrer 

læserne til at forandre kærlighedslivet. 

Billedet bringes med tilladelse 

af Ekstra Bladet. Bladtegneren 

er Erik Stender 

VELUX FONDEN 

79 

HUMANVIDENSKAB

Socialdemokratiets programmer fra 1950´erne viser ofte 

billeder af det velfærdsliv, man ønsker at fremme. 

På forsiden af programmet fra 1951 forlader forsørgeren 

familien og det lille trygge rækkehus for at tage på 

arbejde. Litteraturen tematiserer forandringerne i familien 

og udfordrer ofte de kernemetaforer omkring 

”hjemmet”, ”vejen” og ”væksten”, som optræder i den 

politiske retorik. Forsiden bringes med tilladelse af Socialdemokraterne 

80 VELFÆRDSFORTÆLLINGER 

socialdemokratiske ideologer pointerede visionen 

om et samfund, hvor mennesket sættes i centrum, 

og samarbejde styrer de sociale og økonomiske 

kræfter. Kritikerne af velfærdstaten talte om det 

kommende ”vuggesamfund”, mens tilhængere 

fremhævede trygheden for ”de danske hjem”. 

Velfærdsfortællinger fra Martin A. Hansen til 

Bent Vinn Nielsen og Ida Jessen 

I forskningsprojektet fokuserer vi på litteraturens 

velfærdsfortællinger inden for fire sammenhæn- 

gende studieområder. De fire områder omhand- 

ler temaer, der har udgjort og stadig udgør selve 

kernen i den danske velfærdstænkning, og de ty- 

deliggør, at litteraturen ofte har tilført en særegen 

indsigt til samfundsdebatten. De fire områder er: 

1. aldring og livskvalitet, 2. køn og ligestilling, 

3. religion og tilværelsestolkning, 4. forfatterens 

samfundsbetydning og som et særligt femte om- 

råde arbejder vi også med den allernyeste littera- 

turs vidnesbyrd om velfærdsstaten. 

Blandt de vigtige indsigter, vi er nået til igen- 

nem vores studier, er forståelsen af den aktive og 

engagerede rolle, kredsen af forfattere omkring 

tidsskriftet Heretica spillede i de tidlige værdi- 

og velfærdsdiskussioner. Ikke alene arbejdede 

Heretica-forfatterne med tematikker omkring 

samfundsudfordringerne og med religiøse tilvæ- 

relsestolkningers moderne relevans; man enga- 

gerede sig også direkte i velfærdsdebatten. Som 

Anders Thyrring Andersen viser i sit projekt, re- 

præsenterer samarbejdet mellem Knud W. Jensen 

og forfatterne omkring Heretica et vigtigt skift fra 

en mæcen finansieret kunst til en moderne, stats- 

støttet kunst, der bidrager til velfærdsstatens ud- 

vikling. 

En anden vigtig pointe i projektets studier er for- 

ståelsen af, hvorledes centrale velfærdsspørgsmål 

omkring ligestilling, familiemønstre og aldring på 

en skelsættende og gennemgribende måde tema- 

tiseres hos en række forfattere. I værkerne finder 

vi meget forskellige erfaringsformidlende, perfor- 

mative og dialogiske udtryksformer, der udfordrer 

og engagerer læserne. Louise Zeuthens projekt 

fokuserer på Suzanne Brøggers forskellige genrer 

og hendes meget centrale bidrag til kritikken af 

velfærdsstatens nye familie- og samlivsformer. 

Peter Simonsens projekt fokuserer på den nyere 

litteraturs skildringer af alderdommes sociale og 

psykologiske problematik. Han ser især nærmere 

på værker og tekster af Anders Bodelsen, Kirsten 

Thorup og Bent Vinn Nielsen og reflekterer over 

velfærdsfortællinger om alder, selvfortolkning og 

dannelse. Han ser nærmere på ”plejehjemsroma- 

nen” som velfærdsforfatternes svar på tidligere 

tiders ungdomsromaner og dannelsesfortællinger. 

En tredje vigtig pointe i projektets studier er ud- 

redningen af de forfatterroller, som velfærdsstaten 

fremmer. Forfatterne er optaget af, hvad Anders 

Bodelsen kalder den nye ”statsborgerliggørelse”, 

som loven om Kunstfonden fører med sig. Men 

kan man være statsansat kritiker af samfundet? 

Er forfatteren velfærdsstatens chefpsykolog eller 

en ”kælling” og ”anarkist” på samfundets kant? 

Anne-Marie Mai går i sit projekt ind på disse for- 

hold og fortæller blandt andet historien om Tove 

Ditlevsens optræden i Ekstra Bladet. 

Et femte aspekt af mellemværendet velfærdsstat 

og litteratur belyses i Tue Andersen Nexøs pro- 

jekt, ”Vidnesbyrd fra velfærdstaten”, hvor han ser 

nærmere på en helt ny tematisering af forholdet 

mellem individ og samfund hos forfattere som 

Christian Jungersen og Ida Jessen. 

Projektet resulterer i udgivelsen af såvel inter- 

nationale tidsskriftartikler, en antologi som fire 

mono grafier. 

Aldring og livskvalitet er et af de store velfærdsemner. 

Folkepensionen blev indført i 1956, og på partiprogrammerne 

afbilder man ofte lykkelige ældre med 

børnebørnene i forgrunden og den trygge bolig i baggrunden. 

Det afbildede program er fra 1953. Litteraturens 

velfærdsfortællinger tager fat på tematikken om 

velfærdssamfundets voksende gruppe af gamle og ældre, 

og eksempelvis Anders Bodelsen og Kirsten Thorup 

sætter fremherskende forestillinger om alderdommen 

til debat. Forsiden bringes med tilladelse af Socialdemokraterne 

VELUX FONDEN 

81 

HUMANVIDENSKAB

Fra monolog til dialog: 

Fremtidens 

kunstmuseum 

AF BRITTA TØNDBORG 

Britta Tøndborg (f. 1968), kunsthistoriker, ph.d. Museumsinspektør og konstitueret afdelingsleder, Statens Museum 

for Kunst, 2003-2008. Ph.d. Courtauld Institute of Art, London, 2004. Direktør Trapholt 2008-2010. Siden april 

2011 postdoc tilknyttet Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. 

I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 

1.636.000 kr. til postdoc-projektet ”Fremti- 

dens Kunstmuseum”. Forskningsprojektet er 

et praksisnært studie og en analyse af de for- 

andringer, som kunstmuseerne gennemgår i 

disse år i en verden med: Øget globalisering, 

øget egenfinansiering, brug af ny kommunika- 

tionsteknologi, foranderlige kunstnerpraksis- 

ser og et fornyet syn på museumspublikum- 

met som forbrugere, der ønsker dialog frem 

for monolog. 

82 FREMTIDENS KUNSTMUSEUM 

Museerne nyder stor succes i disse år. Danske mu- 

seer havde ikke mindre end 13 millioner besøgen- 

de i 2011, ifølge Danmarks Statistik, og tallet er 

stigende. Fra 2010 til 2011 steg besøgstallet alene 

til kunstmuseerne med 14 %. Når der forskes på 

museerne, er det oftest kunsten, der er i fokus. 

Med Fondens bevilling blev det muligt at igang- 

sætte et forskningsprojekt, der ser på rammerne 

og forsøger at kortlægge den udvikling, kunstmu- 

seerne gennemgår som offentlige institutioner i 

disse år. 

Hastig forandring 

Det er tesen, at kunstmuseerne, som vi kender dem, 

er i hastig forandring. Fremtidens kunstmuseum er et 

museum, der formidler vestlig identitet, frem for na- 

tional identitet, i en global kulturkontekst. Det er et 

museum, hvor den besøgende, og ikke kunsten, spiller 

hovedrollen. Museet agerer som social aktør henvendt 

mod alle dele af samfundet og alle typer besøgen- 

de. Fremtidens kunstmuseum vil sandsynligvis være 

(med)skaber af ny kunst i stedet for udelukkende at 

indsamle. Vidensdeling vil komme mere i fokus: I fremtiden vil kunstmu- 

seet sprænge rammerne og udfolde deres virksomhed uden for matriklen 

og i cyberspace. 

De første skridt tages i disse år, hvor museernes hjemmesider udbygges, 

og hvor virtuelle hjælpemidler som bærbare ’tablets’ kan formidle store 

mængder viden og oplevelser til den besøgende. Det klassiske museums- 

skilt er på vej ud og erstattes af den dialogbaserede formidlingsform. 

En væsentlig ændring handler om viden om kunsten og den måde, den vil 

blive formidlet på i fremtiden. Fortidens universelle historiesyn og dan- 

nelsesideal vil sandsynligvis erstattes af en mere processuel inddragende 

og pluralistisk tilgang til viden – en udvikling drevet af teknologiens mu- 

ligheder. Vi kommer til at se museer i proces frem for færdige udstillinger. 

Fremtidens kunstudstilling skabes i dialog mellem de museumsansatte, 

kunstneren og den besøgende; og udstillingen kan opleves både reelt og 

virtuelt. 

Kunstmuseerne udfordres 

Alle disse forandringer gør, at kunstmuseerne udfordres både på deres 

faglige autoritet og struktur og på deres mål og værdier, og det har kon- 

sekvenser for den måde, hvorpå museerne agerer. Projektets formål er 

dels at forsøge at kortlægge forandringerne og deres konsekvenser, men 

dels også at diskutere kunstmuseets rolle og identitet. Er det fx kunst- 

museernes lod alene at hylde kunsten og æstetikken, eller kan de vælge 

at tage samfundsmæssige og kontroversielle emner op og dermed indgå 

i samfundsdebatten? Museernes store berøringsflade gør dem til væsent- 

lige sociale platforme. En del af forskningsprojektet vil således diskutere, 

hvordan kunstmuseerne benytter denne status. Hvordan ser fremtidens 

kunstmuseum ud, og hvilken betydning har det? 

Brug af iPad i udstilling på 

Statens Museum for Kunst. 

Foto: Frida Gregersen 

VELUX FONDEN 

83 

HUMANVIDENSKAB

fem 

Filmhistoriens 

forsømte år 

84 FILMHISTORIENS FEM FORSØMTE ÅR 

AF LARS-MARTIN SØRENSEN 

Filmhistoriker Lars-Martin Sørensen (f. 1964) har gennem de sidste ti år pri- 

mært forsket i japansk film. Han har en grunduddannelse i japansk og en 

ph.d. i filmvidenskab. Siden efteråret 2010 har han forsket i besættelsestidens 

filmkultur i Danmark ved Det Danske Filminstitut. 

I 2010 bevilgede VELUX FONDEN 2.526.548 kr. til det treårige 

forskningsprojekt ”Filmhistoriens fem forsømte år”. For projektet 

står filmhistoriker Lars-Martin Sørensen, som arbejder ved Det Dan- 

ske Filminstitut. Målet er at udarbejde den første samlede beskrivelse 

af filmen i Danmark under besættelsen. 

Der findes i dag ikke en grundig forskningsbaseret bog på dansk om fil- 

men i Danmark under besættelsen. Slår man op i Gads leksikon ”Hvem var 

Hvem 1940-45”, finder man bare ét navn fra filmbranchen. Andre dele 

af dansk kulturliv er i de senere år blevet endevendt af forskere, men ikke 

filmen, som var et helt centralt medie. Og som blev brugt som våben af 

både tyskerne, den danske stat og modstandsbevægelsen i kampen om at 

vinde danskernes hjerter og sind. 

Direktør for Bristol-Teatret August Blom lader sig bruge i tysk 

propagandamateriale for den rabiat jødehetzende film, Jøden 

Süss, som gik i syv uger i det besatte Danmark. Foto: UFA 

København, 1941 

Tre perspektiver 

Det er sådan en bog, projektet skal resultere i. Fokus er rettet 

imod tre primære perspektiver: For det første det personalhistori- 

ske, for kender man historiens aktører, deres bag- og bevæggrun- 

de, kan man bedre vurdere de film, de medvirkede til at skabe. For 

det andet det produktionshistoriske, for organisatoriske, praktiske 

og økonomiske forhold spiller til enhver tid ind på, hvordan film 

ser ud, og hvad de kan handle om. Måske endda særligt under 

besættelsen, hvor både økonomi, censur og eksempelvis sikkerhed 

for levering af den råfilm, som tyskerne havde monopol på, var 

afgørende for produktionsvilkårene. Og endelig det værkanalyti- 

ske perspektiv, som handler om, hvordan filmenes betydning var 

i samklang med besættelsestidens kulturelle baggrund. Hoved- 

spørgsmålet her er, hvordan filmenes indhold stod i forhold til 

den virkelighed, der mødte publikum uden for biografen. 

To hovedspor 

Forskningen foregår ad to hovedspor: i danske og udenlandske 

tekst- og filmarkiver. Væsentlige dele af kilderne til dansk besæt- 

telseshistorie opbevares i dag i det tyske Forbundsarkiv, og mange 

af de filmoptagelser, der blev produceret i Danmark under besæt- 

telsen, har ikke været nede fra hylderne i Det Danske Filminstituts 

filmarkiv, siden arkivet i 1980’erne overtog Nationalmuseets film 

fra perioden. Arbejdet med at finde, klargøre og vise de skrøbelige 

og vanskeligt håndterbare gamle nitratfilmruller varetages af arkiv- 

assistent Mikael Braae, som er knyttet til projektet. 

På Lars-Martin Sørensens hjemmeside kan man læse mere om 

projektet og hvilke foreløbige resultater, der har været offentlig- 

gjort i pressen: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Filmarkivet/Fil- 

men-under-besaettelsen.aspx 

Tysk propaganda for den jødehetzende 

kassesucces, Jøden Süss, hvor Bristol-teatrets 

direktør August Blom 

lægger navn til det tyske filmselskab 

UFA’s pr-materiale. UFA, 1941 

VELUX FONDEN 

85 

HUMANVIDENSKAB

CAMB 

– En ressource 

for fremtidig 

aldringsforskning 

AF KIRSTEN AVLUND 

Kirsten Avlund 

(f. 1950), ergo- 

terapeut 1979, 

ph.d. 1995, 

dr.med. 2004 

og professor i gerontologi 2008 ved 

Københavns Universitet (Center 

for Sund Aldring og Institut for 

Folkesundhedsvidenskab). Har si- 

den 1980 forsket i gerontologi med 

hovedfokus på måling af funk- 

tionsevne hos gamle mennesker, 

betydningen af træthed og sociale 

faktorer for funktionsevnen samt 

forebyggelse af funktionsevnetab. 

I 2008 bevilgede VELUX FONDEN 19.474.000 kr. til etab- 

lering af Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB). 

Derudover har VELUX FONDEN i 2012 bevilget 6.305.450 

kr. til at etablere CAMB som en permanent forsknings- 

infrastruktur over de næste 5 år. CAMB er en forsknings- 

biobank, som omfatter midaldrende personer, og hvor fokus 

er på biologiske, psykiske og sociale faktorer for at studere 

aldringsprocesser over hele livsløbet. CAMB er opbygget i 

et samarbejde mellem Københavns Universitet (Institut for 

Folke sundhedsvidenskab, Odontologisk Institut), Rigshospi- 

talet (Center for Inflammation og Metabolisme), Glostrup 

Hospital (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 

Glostrup Hospital) og Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø. Styregruppen bag CAMB består af Kirsten 

Avlund (projektleder), Rikke Lund (viceprojektleder), Helle 

Bruunsgaard, Nils-Erik Fiehn, Åse Marie Hansen, Poul 

Holm-Pedersen, Erik Lykke Mortensen og Merete Osler. 

Fotoserien viser nogle af de fysiske test og undersøgelser, som indgik i projektet. Fotos fra undersøgelsen 

En ny forskningsbiobank på tre eksisterende 

databaser 

Tidlige tegn på aldringsprocessen optræder lang 

tid, før man faktisk er blevet gammel – og ofte 

lægges kimen allerede i barndommen. Copen- 

hagen Aging and Midlife Biobank (CAMB) er 

blevet etableret for at bidrage med ny viden om, 

hvordan faktorer tidligt i livet og op gennem livet 

påvirker helbredet midt i og sent i livet. 

CAMB er unik, fordi den er etableret på tre ek- 

sisterende databaser, som tilsammen har enestå- 

ende data om bl.a. kognitiv funktion og socioøko- 

nomiske forhold tidligt i livet, og som er tilknyttet 

relevante registre. CAMB har ajourført databa- 

serne med oplysninger om sociale, kognitive og 

helbredsmæssige faktorer. Desuden har CAMB 

tilføjet et gerontologisk aspekt ved at have fokus 

på en lang række tidlige aldringstegn, herunder 

kronisk inflammation, som menes at bidrage væ- 

sentligt til fremskyndet aldring og sygelighed i 

alderdommen – især i kombination med ydre 

belastninger. CAMB kan således anvendes til at 

udforske, hvordan det komplekse samspil mellem 

biologiske, sociale og psykologiske forhold påvir- 

ker aldringsprocesserne. 

CAMB udnytter de enestående muligheder, som 

danske forskere har for at følge enkeltindivider 

over tid via CPR-registret. Dette har gjort det 

muligt at opspore alle de personer, der indgår i 

de tre databaser. Endvidere vil det være muligt at 

følge alle deltagerne i fremtiden via registre, både 

hvis vi får mulighed for at gennemføre en opfølg- 

ningsundersøgelse af CAMB-deltagerne, og hvis 

vi fx vil undersøge, hvordan aspekter i barndom/ 

ungdom og tidlige aldringsfaktorer påvirker for- 

brug af sundhedsvæsenet senere i livet (via Lands- 

patientregistret). Disse muligheder er unikke for 

de nordiske lande og findes fx ikke i USA. 

Selve undersøgelsen 

Dataindsamlingen fandt sted på Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra 

86 CAMB VELUX FONDEN 87 

ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING

2009-11 og omfattede blodprøver, kliniske un- 

dersøgelser, kognitive tests og et spørgeskema. 

I alt blev 17.937 personer fra de tre kohorter invi- 

teret til at deltage i CAMB-studiet; 7.191 (40 %) 

besvarede spørgeskemaet, og 5.576 (31 %) deltog 

i alle dele af undersøgelsen. Foreløbige analyser 

via kobling til Danmarks Statistik har vist, at selv 

om deltagerne er bedre uddannet end ikke-del- 

tagerne, så ser der ikke ud til at være væsentlige 

helbredsforskelle mellem deltagere og ikke-delta- 

gere. 

Alle deltagere fik taget blodprøver, som er ble- 

vet analyseret for en lang række basale markører 

samt for tegn på kronisk inflammation. Det reste- 

rende blod er placeret i en forskningsbiobank til 

brug for fremtidig forskning. De kliniske under- 

søgelser omfattede måling af højde, vægt, talje/ 

hoftemål, fedtprocent, blodtryk, lungefunktion, 

muskelstyrke, muskelkraft, fleksibilitet, balance, 

reaktionsevne, og rejse-sætte-sig-testen. Derud- 

over blev der i delgrupper målt kondition samt 

undersøgt for paradentose og caries. 

Kognitiv funktion blev målt med en papir-og- 

blyant-test, som blev valgt under hensyn til den 

begrænsede tid til testning, og fordi vi ønskede at 

etablere en baseline for senere studier af aldersre- 

laterede ændringer i kognitiv funktion. 

Spørgeskemaundersøgelsen omfattede spørgsmål 

om helbred, arbejdsevne, funktionsevne, me- 

CAMB-data kan bl.a. anvendes til at belyse betydningen 

af fysisk inaktivitet for en god funktionsevne i den 

sidste del af livet. Peter Carlsen, Europamesteren 1992, 

1992. Foto: Bent Ryberg 

dicinforbrug, tidlige tegn på funktionsevnetab, 

træthed, oplevet stress, psykisk funktion, person- 

lighed, socioøkonomiske faktorer, arbejdslivshi- 

storie, livsbegivenheder, arbejdsmiljø, sociale re- 

lationer, sundhedsadfærd og indeklima. 

Data er fejlrettet, oparbejdet og dokumenteret, 

således at databasen nu er blevet taget i brug. 

Videnskabsetisk komite har godkendt CAMB. 

Deltagerne har modtaget såvel skriftlig som 

mundtlig information om undersøgelsen, og de 

gav både mundtligt og skriftligt samtykke til at 

deltage. Blodprøverne og alle andre data opbeva- 

res i overensstemmelse med eksisterende regler, 

og CAMB er registreret i Datatilsynet. 

Samarbejdsprojekter 

Vi har oplevet meget stor interesse for CAMB 

med en stigende efterspørgsel fra danske og in- 

ternationale forskere, som ønsker at anvende 

CAMB-data til forskningsprojekter inden for en 

lang række emner, der relaterer sig til aldring. 

Det er derfor tydeligt, at vi med etableringen af Aldrig før har så mange gamle mennesker haft så mange 

år med gode funktionsevner, som de har i dag. Med 

CAMB-data kan vi belyse, hvad gode sociale relationer 

betyder for et godt liv som gammel. Foto: Sofie Leyssac 

CAMB har ramt et stort behov for data, der kan 

belyse tidlige aldringsprocesser. 

Der er således allerede igangsat mere end 20 na- 

tionale og internationale forskningsprojekter ba- 

seret på CAMB-data i samarbejde med danske 

sygehuse og en række inden- og udenlandske uni- 

versiteter. 

Derudover vil der blive udgivet et særnummer 

af det amerikanske Journal of Aging and Health, 

som skal indeholde 11 artikler med detaljerede 

beskrivelser af forskellige delelementer af CAMB. 

Denne publikationsstrategi vil dels være nyttig 

Fordelene ved at være fysisk aktiv er mange: Fx forbedring 

i muskelstyrke og muskelmasse, forbedring af kondition, 

forbedring af reservekapaciteten og flere kræfter 

til at lege med børnebørnene. Foto: Inge Kølle 

for alle forskere, som arbejder med CAMB-data, 

dels vil den gøre andre forskere opmærksomme 

på mulighederne i CAMB i forbindelse med 

specifikke forskningsprojekter. Dette vil sikre, at 

CAMB-data vil blive anvendt i stort omfang, også 

af udenlandske forskere. 

Det er hermed sandsynligt, at CAMB vil komme 

til at præge frontlinjeforskningen i gerontologi 

ved at kombinere data om biologiske, kliniske, 

psykiske og miljømæssige forhold gennem hele 

88 CAMB VELUX FONDEN 89 

livsforløbet. 


Virusinfektioner i øjet: 

Ny viden om 

kroppens 

forsvarssystemer 

90 VIRUSINFEKTIONER I ØJET 

AF SØREN RIIS PALUDAN 

Søren Riis Paludan (f. 1972), ph.d. og dr.med. fra Aarhus Universi- 

tet. Modtager af Videnskabsministeriets EliteForsk pris og Anders Jah- 

res Pris for Yngre Forskere (Norden). Professor ved Institut for Biome- 

dicin, Aarhus Universitet og leder af Aarhus Universitets Forsknings- 

fonds pilotcenter i innat immunologi. 

VELUX FONDEN har i 2009 bevilget 750.000 kr. til projek- 

tet ”Activation of the innate immune response against viral in- 

fections in the eye”. Projektet har undersøgt, hvordan immun- 

receptorer for DNA er involveret i immunforsvarets aktivering 

under infektioner med virus, som giver alvorlige sygdomme i 

øjet. Forskningsprojektet er udført på Institut for Biomedi- 

cin, Aarhus Universitet under ledelse af professor Søren Riis 

Paludan. Herpesvirus kan give ophav til alvorlige infektioner 

i øjet og kan i værste fald medføre blindhed eller spredning til 

hjernen med ledsagende hjernebetændelse. Da øjet er et føl- 

somt organ, der ikke kan tolerere meget skade, er det vigtigt 

for kroppen, at immunsystemet hurtigt og effektivt opdager og 

eliminerer de invaderende virus. Dette projekt har ført til iden- 

tifikation af en ny immunreceptor for DNA, som er involveret 

i forsvaret mod infektioner mod herpesvirus. 

Herpesvirus-partiklen 

Virusinfektioner kan give ophav til mange alvorlige sygdomme som fx in- 

fluenza, AIDS, og hjernebetændelse. Der findes i dag stadig kun behand- 

ling mod en mindre gruppe af virusinfektioner, og der er store problemer 

med, at virus udvikler resistens mod behandlingen. Ydermere fører selv de 

mest effektive antivirale behandlingsformer sjældent til, at virus fjernes fra 

kroppen, men kun til reduktion af virusmængden. Der er derfor et stort 

behov for at udvikle forbedrede strategier til at forebygge og behandle 

virusinfektioner, inklusiv vacciner. 

Herpesvirus 

Herpes simplex virus (HSV) er et virus, som kan inficere mange steder 

på kroppen og har den specielle egenskab, at den kan etablere en livs- 

lang latent infektion i nerveceller med periodevis reaktivering. Det ses fx 

ved det velkendte forkølelsessår. Imidlertid kan HSV også inficere øjet og 

opformere sig i cellerne i hornhinden (kornea) og forårsage keratitis (be- 

tændelse af hornhinden). I sjældnere tilfælde kan det ske, at virus ved re- 

aktivering fra nerven ikke vandrer mod periferien, men derimod mod cen- 

tralnervesystemet og hjernen, hvor det kan give hjernebetændelse. Øjet og 

centralnervesystemet er to organsystemer, som dårligt tåler den celledød 

og betændelsesreaktion, som HSV-infektion forårsager, uden at det har 

alvorlige følgevirkninger. Gentagne tilfælde af HSV-reaktiveret infektion i 

øjet kan derfor føre til uoprettelig skade på øjet og resultere i nedsat syn 

eller blindhed. 

Kapsid 

(proteinkappe) 

Fedtmembran 

DNA genomet 

Glykoproteiner 

Tegument 

proteiner 

Figur 1. Skematisk illustration 

af Herpes simplex virus-partiklen 

(til venstre). Billedet til 

højre viser, hvilke komponenter 

virus-partiklen er opbygget 

af, og hvilke molekyler fra 

virusset der aktiverer de første 

immunreaktioner. Grafik: 

Søren R. Paludan 

VELUX FONDEN 

91 


Figur 2. Billede af forskningsgruppen på Institut for Biomedicin, 

Aarhus Universitet. Foto: Anne Flensborg 

Immunforsvaret 

Kroppens forsvar mod infektioner sker gennem 

immunsystemet. Det er de seneste år blevet klart, 

at kroppens første immunreaktioner på infektion 

(kaldet det innate immunrespons) er meget vig- 

tige for, at infektioner bliver succesfuldt elimine- 

ret, uden at sygdomme får lov at udvikle sig. Det 

innate immunsystem skelner mellem vores egne 

molekyler (som jo helst ikke skal aktivere immun- 

reaktioner) og mikroorganismernes molekyler 

(som gerne må aktivere immunreaktioner). Det 

sker ved, at det dels genkender en række mole- 

kyler, som kun laves af mikroorganismer, dels 

genkender molekyler, som er til stede de forkerte 

steder under infektioner. 

Man ved, at HSV aktiverer det innate immunsy- 

stem under infektion i øjet, hvilket bidrager til dels 

at eliminere virus, dels at forstærke en betændel- 

sesreaktion, som er en del af sygdomsmekanismen 

ved herpes keratitis. Da dette projekt blev star- 

tet, vidste man dog ikke, hvordan virus stimulerer 

dette immunrespons, som på samme tid både er 

en del af problemet og en del af løsningen! 

Formålet med projektet har været at undersøge, 

hvilke dele af HSV-partiklen (Fig. 1), som bliver 

genkendt af immunsystemet, samt at identificere 

de receptorer (genkendelsesproteiner), som er an- 

svarlige for denne genkendelse af virus. Projektet 

er gennemført som et internationalt samarbejde 

mellem gruppen på Aarhus Universitet (Fig. 2) og 

forskere på Trinity College Dublin (Irland), Uni- 

versity of Massachusetts og National Institute of 

Health (begge USA). 

Ved at anvende HSV-mutanter og specifikke virale 

molekyler, som blev oprenset fra virus-partikler 

eller lavet i syntetisk form, lykkedes det os at iden- 

tificere det virale arvemateriale (DNA), som det 

Figur 3. IFI16 har vist sig at være det protein, som genkender Herpesvirus-DNA under immunreaktionen. Billedet viser 

fluorescens-farvninger af celler, som er inficeret med Herpes simplex virus (HSV). Bemærk, at HSV-DNA (grønt) og IFI16 

(rødt) lokaliserer til samme regioner i cellen under HSV-infektion. Foto: Kristy A. Horan 

molekylære immunsystem primært bliver stimule- 

ret af. Projektets store målsætning blev således at 

identificere den cellulære sensor (receptor), som 

genkender tilstedeværelsen af HSV-DNA i infice- 

rede celler. 

Receptor-proteinet fundet 

Til det formål anvendte vi metoden massespek- 

tometri og en række cellebiologiske metoder 

såsom konfokal mikroskopi. Det lykkedes os at 

identificere proteinet IFI16 som den receptor, 

der genkender HSV-DNA (Fig. 3). Endelig viste 

cellekultur-studier, at når IFI16 genkender HSV- 

DNA, stimuleres produktionen af det antivirale 

molekyle interferon. 

For at studere den rolle, som IFI16 spiller i krop- 

pens forsvar mod HSV-infektion i øjet og dermed 

i beskyttelsen mod herpes keratitis, har vi anvendt 

en dyremodel for denne sygdom. 

De gennemførte forsøg har vist, at herpesvirus- 

DNA stimulerer en række immunologiske reak- 

tioner, som har beskyttende effekt mod HSV- 

infektion. 

For specifikt at undersøge IFI16’s rolle i forsvaret 

mod HSV-infektion i øjet begyndte projektgrup- 

pen hurtigt efter identifikationen af DNA-recep- 

toren at arbejde på at udvikle en genmodificeret 

mus, som mangler IFI16. Genmodificerede mus 

anvendes ofte som et vigtigt forskningsværktøj til 

at klarlægge betydningen af et bestemt gen i en 

given proces – i dette tilfælde øjets evne til at ak- 

tivere innate immunreaktioner mod HSV-infekti- 

onen. Ved afslutningen af projektperioden er det 

lykkedes at lave mus, som mangler IFI16, og de 

vil nu blive anvendt til infektionsstudier. 

Projektet har således lært os, at virus-DNA er det 

centrale ’alarm-molekyle’, som starter det første 

forsvar mod HSV-infektion. Samtidig hermed har 

projektet rejst en række spørgsmål, som kan føre 

til vigtig ny viden om sygdoms- og forsvarsme- 

kanismer ved herpes keratitis. Gruppen bag pro- 

jektet vil nu anvende de genmodificerede mus til 

at besvare nogle af disse spørgsmål. Det kan for- 

håbentligt føre os tættere på en forståelse af syg- 

domsmekanismerne ved herpes keratitis og også 

tilvejebringe viden, som kan udnyttes til udvikling 

af behandling og forebyggelse af denne alvorlige 

øjensygdom. 

92 VIRUSINFEKTIONER I ØJET VELUX FONDEN 93 


hjælper ældre 

ind i den digitale verden 

AF KIRSTEN HEESCHE 

Kirsten Heesche (f. 1939), konsulent, talepædagog 

og projektansvarlig for projekt ”Ældre-IT i Hjem- 

met”. Medlem af Ældre Sagens lokalbestyrelse i 

Lyngby-Taarbæk Kommune, med blandt andet an- 

svar for det ældrepolitiske område. Har tidligere ar- 

bejdet med projekter for Undervisningsministeriet, 

Socialministeriet, Egmont Fonden, Dansk Røde 

Kors og Landsforeningen Ungbo. 

Ved udgangen af 2011 bevilgede VELUX 

FONDEN 66.000 kr. til Ældre Sagens lokal- 

bestyrelse i Lyngby-Tårbæk. Donationen skul- 

le bruges til projektet ”Ældre-IT i hjemmet – 

Ældre Sagen hjælper ældre ind i den digitale 

verden”. Ideen bag projektet var at få intro- 

duceret en gruppe ældre uden kendskab til IT 

til den digitale verden og gøre dem fortrolige 

med brugen af en computer, så de fremover 

bl.a. kan bruge NemID. 

Den samlede pilotprojekt-gruppe. Foto: Hilmer Kampsø-Jensen 

Baggrunden for projektet 

I foråret 2011 kom det i flere artikler frem, bl.a. 

med tal fra Danmarks Statistik, at 44 % af alders- 

gruppen 65 til 89 år aldrig havde brugt eller 

bruger Internettet. Ældre Sagen beskrev i flere 

artikler problemet, ligesom vi i lokalbestyrelsen 

blev bekendt med, at ældre, som henvendte sig 

til Borgerservice om fx fornyelse af pas, kørekort, 

sygesikring, blev henvist til selvbetjening. 

Selvom Ældre Sagen lokalt løbende iværksæt- 

ter IT-kurser, fandt vi, at der var en gruppe, der 

ikke meldte sig til vore kurser. De havde ikke købt 

computer, men ville være interesserede og ville 

have behov for en mere støttende foranstaltning. 

Projektforberedelse 

I ansøgningen til VELUX FONDEN havde vi 

ud over at beskrive problemet og projektforsla- 

get søgt om økonomisk støtte til indkøb af bær- 

bare computere, printere, mobilt bredbånd (USB 

modem) samt kursusmaterialer. Vi søgte desuden 

om hjælp til transport af de ældre, der ikke var 

selvtransporterende. Da Ældre Sagens medlem- 

mer arbejder frivilligt, søgte vi ikke om dækning 

af lønudgifter. 

Ved et planlægningsmøde i januar 2012 blev det 

vedtaget at købe ti computere, ti printere og mo- 

bilt bredbånd, der skulle ud i de ti første delta- 

geres hjem. En ekstra computer blev anskaffet 

til undervisningsbrug og som reserve. Det blev 

aftalt at afvikle i alt tre projektforløb med hver ti 

deltagere i 2012. Første forløb startede som et pi- 

lotprojekt den 20. februar 2012 og blev afsluttet 

den 23. maj 2012. 

Projektforløb 

Alle projektdeltagere var medlemmer af Ældre 

Sagen. De forpligtede sig til at deltage i alle fire 

gange to timers undervisning og til at bruge com- 

puteren dagligt i projektperioden. Såfremt der 

94 ÆLDRE SAGEN VELUX FONDEN 95 

AKTIVE ÆLDRE

Undervisere hjælper med brugen af computer. 

Foto: Hilmer Kampsø-Jensen 

skulle opstå problemer undervejs, var der i pilotprojektet mulighed for, at 

bisiddere kunne hjælpe i deltagerens hjem. Hvis deltagerne efter forløbet 

anskaffede sig computere, var undervisere behjælpelige med installering. 

Ved de to næste forløb kan deltagerne få hjælp fra ”Åbent hus”, som Æl- 

dre Sagens IT-undervisere står for en gang om ugen. 

Ved evalueringen efter pilotprojektet blev det aftalt at udvide undervisnin- 

gen til fem gange to timer. Den ekstra undervisningslektion skal bruges 

til individuel undervisning dels for at underviserne kan forholde sig til 

niveauet, dels for at hjælpe deltagerne med eventuelle specielle interesser, 

fx kultur, bridge, slægtsforskning eller lignende. 

Bogen ”PC&INTERNET for seniorer” udleveres til alle deltagere. Der 

bliver i alle forløb undervist i tænd/sluk, musetræning, tekstbehandling, 

internetadgang, brug af NemID og www.Borger.dk. 

Alle deltagere er fra start udstyret med nøglekort og undervist i brugen. 

Efter hvert forløb får deltagerne et spørgeskema, hvor vi får tilbagemel- 

ding om undervisningsforløbet, brug af kontakthjælp, anskaffelse af com- 

puter og e-mail-adresse, ønske om fremtidig deltagelse i Ældre Sagens 

IT-kurser osv. 

Gruppen bliver fortrolig med computeren. 

Foto: Hilmer Kampsø-Jensen 

Så lykkedes det, og smilet er fremme. Foto: Hilmer Kampsø-Jensen 

Gode resultater 

Det er vor oplevelse, at deltagere, der aldrig før har prøvet en computer 

og måske heller ikke har betjent et tastatur, overvinder den nervøsitet og 

betænkelighed, de har i udgangspunktet. Alle, der indtil nu har modtaget 

tilbuddet, har været taknemmelige for chancen. Flere har anskaffet com- 

putere, er på nettet og på skype med børn og børnebørn. Alle er udstyret 

med nøglekort, og har man ikke computer, kan IT-afdelingen på biblio- 

teket benyttes. 

I et projekt med en gruppe ældre over 65 år, ja, helt op til 92 år, vil der 

kunne opstå situationer som pludselig sygdom og død, hvilket vi heller 

ikke undgik. Vi har derfor undervejs fået deltagere ind midt i et forløb. 

Men ved besvarelsen af spørgeskemaerne efter pilotprojektet fremgik det, 

at også disse havde fået et godt kendskab til Internettet. 

Flere har efter forløbet udtalt: ”En helt ny verden er kommet ind i min 

tilværelse”. 

Derfor en tak til VELUX FONDEN. Vi når de mål, vi satte os i forbin- 

delse med ansøgningen. Vi har i skrivende stund (juni 2012) gjort ti ældre 

fortrolige med den digitale verden, og vi regner med gennem de næste to 

projektforløb at gøre yderligere tyve ældre til IT-brugere. 

96 ÆLDRE SAGEN VELUX FONDEN 97 

AKTIVE ÆLDRE

Hanne Holm Skaalum (f. 1938), socialrådgiver 

og diplomuddannet terapeut Har oprettet Sydfyns 

Psykologiske Rådgivningsklinik og var medstifter 

af Mødrehjælpen af 1983. Har endvidere arbejdet 

med ulandsbistand for Danida, Ibis og Norsk Red 

Barnet i Centralasien, Sydamerika og Afrika. For- 

mand for Svendborg Fritidsteater og initiativtager 

til Svendborg Senior Scene. Er pensioneret og arbej- 

der freelance for Svendborg Kommune samt Krimi- 

nalforsorgen. 

I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 52.300 

kr. til Svendborg Senior Teater. Bevillingen 

blev givet som opstartshjælp til den første 

egenproduktion i anerkendelse af de med- 

virkende ældres aktive indsats i en høj alder. 

Bevillingen administreres af Svendborg Fri- 

tidsteater, som også fungerer som overordnet 

netværk. 

Teater 

med seniorer 

AF HANNE HOLM SKAALUM 

Gennem et langt liv er det min erfaring, at musik 

og teater er livgivende. I 35 år har vi i Svendborg 

Fritidsteater hjulpet børn og unge til en fremtid 

med selvtillid og viden om værdien af at give sig 

selv i tillid og i samarbejde med andre. Det har 

skabt selvindsigt, dannelse og fremtidshåb og har 

haft en udviklende og social værdi for det enkelte 

individ i en meningsfuld opvækst. 

Men unge bliver ældre, og mange deltog fortsat 

i teatrets aktiviteter og produktioner. Vi noterede 

et fortsat behov for teatervirksomhed hos vore 

modne medlemmer. Derfor fik vi i efteråret 2010 

ideen til at oprette Svendborg Senior Scene som 

et bredt kulturtilbud til byens ældre, teaterinte- 

resserede befolkning. 

Vi tænkte, at en gruppe ældre, aktive borgere 

kunne have nytte af at samles om en fælles interes- 

se, som både udfordrede og gav mulighed for at 

danne nyt netværk af stor social og mental værdi. 

Derfor annoncerede vi lokalt, at vi nu gav mulig- 

hed for at deltage i en studiekreds for aktive ældre 

på 60+, som gik rundt med en teaterdrøm eller 

simpelt hen bare var teaterinteresserede. 

Svendborg Fritidsteater arbejder seriøst, målrettet 

og på et meget professionelt plan. Den kunstne- 

riske leder, journalist Marianne Kjær har en lang 

teaterkarriere bag sig og har blandt andet modta- 

get Svendborg Kommunes Kulturpris for sit store 

arbejde med teatret. 

Nu har Svendborg Senior Scene eksisteret et år. 

Med VELUX FONDENS økonomiske støtte 

kom vi godt i gang. Vi har nu 36 seniorer, som 

har fundet netværk, venskaber og spændende op- 

levelser i vore workshops, teaterudflugter samt 

foredrag af spændende, kendte skuespillere og 

teaterfolk. 

Medlemmerne selv har deltaget i flere produk- 

tioner. Første gang under Svendborg Festdage 

i 2011, senere i Svendborg Fritidsteaters store 

Dickens-juleforestilling, ”Et juleeventyr”. Andre 

medlemmer opførte et spil om ”Fattiglemmernes 

jul i 1941” på Svendborg Fattiggård, som i dag 

er museum og skildrer samme emnekreds. Spillet 

blev så stor en succes, at Seniorscenen senere gen- 

opførte stykket ved Svendborg kulturforvaltnings 

fest for frivillige hjælpere inden for idrætten. 

Næste projekt bliver en ny teatercollage over em- 

net forkælelse, som er tema i Svendborg Festdage 

2012. Samarbejdet med det unge teater udvikles 

således, at flere af seniorerne nu står til rådighed 

såvel bag scenen som i garderoben til de store 

forestillinger. Andre, mere modige, deltager på 

scenen i enkelte roller. 

Svendborg Senior Scene er unik i Danmark, hvil- 

ket har bevirket, at flere kendte skuespillere gerne 

stiller op med en workshop eller et foredrag på 

vore studiedage. 

Vi ser frem til, at vort to-årige projekt bliver per- 

manent – til glæde for mange flere af vore ung- 

dommelige, teatertossede, ældre, aktive borgere. 

Den fine direktørfrue aflægger besøg hos fattiglemmerne. 

Foto: Marianne Mølsted 

Fattiglemmerne venter på julekaffen. Foto: Marianne 

Mølsted 

98 TEATER MED SENIORER VELUX FONDEN 99 

AKTIVE ÆLDRE

Til 

Susanne Hoffmann (f. 1981), uddannet beklæd- 

ningsdesigner i 2004. Har siden 2005 arbejdet som 

produktions- og indkøbschef i modebranchen, siden 

2007 hos designer Henrik Vibskov, hvor hun i dag 

er administrerende direktør. Etablerede i 2008 den 

frivillige strikkeklub Kaffeslabberas sammen med 

fire ældre kvinder fra Aktivcenter Sløjfen på Amager. 

I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 50.000 

kr. til udgivelse af foto-, strikke- og samtale- 

bogen ”Til Kaffeslabberas”. En engagerende 

bog, der igennem fortællingen om syv ældre 

kvinder og deres strikkeklub skulle vise vær- 

dien af ældre menneskers livshistorie, og hvor- 

dan netop den ældre generation kan bidrage 

til nutidig kunst og design med deres sans for 

AF SUSANNE HOFFMANN 

fordybelse, deres raffinerede langsommelighed 

og erfarne hænder. 

Syv kvinder på omkring de firs år mødes en gang 

om ugen for at strikke og drikke kaffe med fløde, 

samtidig med at de producerer strik til designere 

som Henrik Vibskov og Mads Nørgaard. Det 

omhyggeligt forarbejdede strikketøj bliver solgt i 

eksklusive butikker, og overskuddet går til Aktiv- 

center Sløjfen på Amager, hvor Kaffeslabberas’ 

strikkedamer har deres daglige gang. 

Halstørklæde af Kasper Eistrup og Lilly. 

Foto: Bemerk 

kaffeslabberas 

I 2011 tegnede syv toneangivende kunstnere og 

designere strikbare kunstværker, som kvinderne 

skulle gøre til virkelighed. Hver kunstner og strik- 

kedame kom til at udgøre et par. I mødet med 

de erfarne strikkedamer, med masser af mod på 

Motorcykelmanden. 

Strikkediagram af 

HuskMitNavn 

Mads Nørgaard og Erna. Foto: Mads Emil Hilmer Henrik Vibskov og Irene. Foto: Mads Emil Hilmer 

livet, får man et indblik i en efterhånden svunden 

tid. Men man oplever også, at når det drejer sig 

om livets vigtigste elementer som kærlighed, død, 

medmenneskelighed og udfordringer, ja så er me- 

get overraskende nok uændret, og også her kan 

unge og gamle bruge hinandens erfaringer. 

Med nysgerrighed, åbenhed og gåpåmod formede 

strikkedamerne kunstnernes og designernes idéer 

og skitser til nogle unikke strikkede værker – alt 

fra et 170 cm langt spøgelse over en bodystock- 

ing med headpiece, runde puder med landskaber, 

sokker og børnetrøjer til en kaffevarmer formet 

som en pingvin. 

Opskrifter på værkerne er naturligvis at finde i bo- 

gen, og de originale værker blev på bogens udgi- 

velsesdag udstillet og bortauktioneret på en vel- 

gørenhedsauktion på Designmuseum Danmark 

(tidl. Kunstindustrimuseet) i samarbejde med 

Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Overskuddet 

gik til en festlig frokost for alle medlemmerne af 

strikkedamernes Aktivcenter Sløjfen. 

Komitéen under Foreningen for Boghåndværk 

har netop udvalgt vores bog (under kategorien 

fagbøger) som Årets Bedste Bogarbejde 2011. 

Bogen skal udstilles på Det Kongelige Bibliotek 

og deltage i udstillinger i Frankfurt am Main og 

Leipzig, hvor den vil indgå i bedømmelse af ver- 

dens smukkeste bøger. Tilknyttet bogen er syv 

kortfilm af videograf Robert Lund, et for hvert 

par. Filmene dokumenterer mødet mellem kunst- 

ner og strikkedame og kan ses på www.vimeo. 

com/kaffeslabberas. 

100 TIL KAFFESLABBERAS VELUX FONDEN 101 

AKTIVE ÆLDRE

Fra indsat 

til værdsat 

AF ANN SKOV SØRENSEN 

Ann Skov Sørensen (f. 1962) er organisationschef i Exit. 

Cand.theol. fra Aarhus Universitet (1995). Siden 2008 

organisationschef i Exit, der er et kirkeligt socialt arbej- 

de, som gennem rådgivning, aktiviteter og socialt sam- 

vær støtter og hjælper indsatte og ex-indsatte med at skabe 

nye netværk og til at leve som aktive mennesker uden kri- 

minalitet. 


1.468.500 kr. til etablering, istand- 

sættelse, indretning m.m. af Café Exit 

med henblik på at fremme arbejdet i 

caféen med tilbud til indsatte og tid- 

ligere indsatte, så disse kan støttes i 

at starte på en frisk efter afsoningen. 

Aktiviteterne i caféen er knyttet tæt 

sammen med det øvrige arbejde i Exit, 

som i løbet af 2011-2012 er godt i 

gang med at blive en landsdækkende 

organisation. 

Café Exit, der efter en omfattende ombygning i februar 2011 åbnede i Saxo- 

gade 5 på Vesterbro i København, er ikke en helt almindelig café. Ganske 

vist finder man caffe latte, espresso, kager og sodavand på menukortet, som 

man også gør på andre caféer i området. Men et lille skilt på bestillingsdisken 

med teksten ”Plettet straffeattest? ½ pris” antyder, hvor forskellen ligger. 

Caféen er en meget vigtig brik i Exits arbejde og aktiviteter for indsatte og 

ex-indsatte i Københavnsområdet, og langt over halvdelen af omsætningen 

kommer fra kunder, der betaler halv pris. 

Caféen bruges meget af de mennesker, der benytter sig af Exits mange for- 

skellige tilbud om rådgivning og aktiviteter. Tit er det her, de mødes med 

Exits medarbejdere, når de skal drøfte uddannelses- og jobmuligheder og 

meget andet – eller mødes med en af Exits frivillige mentorer, der kaldes 

Exit-guider. 

Caféen bruges som et sted, hvor indsatte kan komme i praktik som led i 

udslusningen fra fængslet, og som et sted, hvor man kan afsone samfunds- 

tjeneste eller ’i fodlænke’. 

Endelig bruges caféen som udstillingssted. Væggene er udsmykket med ma- 

lerier, der er malet af indsatte. Billederne er til salg, og der skiftes løbende 

ud i de udstillede billeder i takt med, at de bliver solgt, og der kommer nye 

kunstværker til samlingen. 

Omfattende ombygning 

Forud for åbningen i 2011 foregik der et stort ombygningsarbejde med 

sammenlægning af to lejemål. En mur blev revet ned, andre bygget op, så 

der kunne indrettes café i den forreste del af lokalerne ud mod Saxogade, 

og i den bagerste del af lokalet blev der indrettet et par kontorer og et lille 

samtalerum. Både projekteringen, istandsættelsen og indretningen blev fi- 

nansieret af bevillingen fra VELUX FONDEN. 

Samtidig var der et ønske fra Exits side om at inddrage brugerne i arbej- 

det. Det lykkedes på den måde, at borde og stole i caféen er genbrugs- 

møbler, der er blevet sprøjtelakeret af indsatte i det åbne fængsel Søbysø- 

gård på Fyn. De bænke, der er sat op på to af væggene, er lavet af indsatte 

i Statsfængslet i Jyderup, der også er et åbent fængsel. Endelig er puder og 

hynder på bænkene syet af indsatte i Vestre Fængsel i København. 

Fra indsat til værdsat 

Tilbuddene i Exit spænder fra uformelt, hyggeligt samvær over vejledning 

om at komme i job eller i gang med en uddannelse, retshjælp og gælds- 

Hvis man kan fremvise en 

”plettet straffeattest”, kan 

man nøjes med at betale halv 

pris for varme drikke, sodavand 

og mad, bortset fra luksus 

smørrebrød. Foto: Bent 

Dahl Jensen 

102 FRA INDSAT TIL VÆRDSAT VELUX FONDEN 103 

SOCIALE OPGAVER

Café Exit ligger i Saxogade på Vesterbro i København. Billedet er taget i forbindelse med en musik-café med Country 

Blues Boys. Foto: Bent Dahl Jensen 

rådgivning til samtaler med terapeut og psykolog. 

Målet er at hjælpe det hele menneske. Det handler 

ikke blot om at få et job, et nyt netværk eller et 

sted at bo. Tingene hænger sammen, og målet er 

at hjælpe det enkelte menneske til at tage ansvar 

for sit eget liv og til at arbejde med de udfordrin- 

ger, som kommer. 

Et grundlæggende element i Exits arbejde er, at 

vi skal møde mennesker i øjenhøjde med ligevær- 

dighed og respekt. Ethvert menneske har værdi, 

fordi det er – og ikke for det, det gør – som det 

udtrykkes i overskriften for arbejdet: ”Fra indsat 

til værdsat”. 

Det afspejler sig også i vores arbejdsmetode, Exit- 

metoden. Vi tager udgangspunkt i det enkelte 

menneskes situation og foretager en håndholdt 

indsats. Vi lytter til den enkeltes ønsker og be- 

hov og lægger derefter en realistisk plan. For at 

nå i mål skal vedkommende måske i gang med 

en uddannelse, finde et sted at bo og opbygge et 

nyt netværk. Der er mange ting, der skal falde på 

plads efter løsladelsen. Mange kommer ud med en 

stor gæld, da de skal betale sagsomkostningerne. 

Nogle har måske mistet kontakten til familien, an- 

dre har problemer med misbrug, og der kan være 

andre problemer. Det er forskelligt fra person til 

person, og derfor er det nødvendigt at tage ud- 

gangspunkt i den enkeltes forhold. 

Kultureftermiddage med sang og musik 

Exit blev formelt oprettet i 2007 på initiativ af 

Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel, præster 

fra Vestre Fængsel og Apostelkirken på Vesterbro. 

Men da havde arbejdet så småt været i gang i et 

lille års tid. For en gang om måneden var de med- 

lemmer af Fangekoret, der var blevet løsladt eller 

flyttet til andre fængsler, begyndt at øve i Apostel- 

kirken. 

Efterhånden inviterede koret pårørende og gæster 

til at komme til at deltage i den sidste del af øvel- 

serne, som blev en slags musikcafé. Det udviklede 

sig til kultureftermiddage, hvor der hver måned 

Café Exit inviterer med mellemrum til musik-café – på billedet med optræden af Country Blues Boys. Foto: Bent Dahl 

Jensen 

kommer indsatte på udgang, blandt andet fra de 

åbne fængsler i Horserød og Jyderup, fængsels- 

præster, frivillige og medarbejdere. Ofte deltager 

der omkring 100 mennesker i kultureftermidda- 

gene i København. Der er et afvekslende program 

med sang og musik med Fangekoret, andre kor 

og grupper, og der er fælles spisning. 

Kultureftermiddagene er et vigtigt bindeled i Exits 

arbejde, fordi indsatte her har mulighed for at 

snakke med Exits medarbejdere, der kan rådgive 

om beskæftigelse, uddannelse, sociale forhold osv. 

Hver mandag er der mandagsklub i København, 

hvor fortrinsvis ex-indsatte og frivillige mødes og 

hygger sig med spil, snakker over en kop kaffe, 

laver mad og spiser sammen. Ligeledes er der en 

kvindeklub, hvor kvinder mødes for at male, lave 

smykker og mange andre kreative sysler. 

På vej til at blive landsdækkende 

Få måneder efter oprettelsen af Exit fik organisa- 

tionen en bevilling fra en pulje under Arbejdsmar- 

kedsstyrelsen til et toårigt beskæftigelsesprojekt 

for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Pro- 

jektet, der blev kaldt ”Fra indsat til ansat”, nåede 

et flot resultat. Der blev visiteret 132 til projektet, 

og 90 procent af dem begik ikke ny kriminalitet 

i projektperioden. I den afsluttende evaluerings- 

rapport fra Rambøll hedder det sammenfattende, 

at ”54 % er kommet i job, uddannelse eller frivil- 

ligt arbejde over 10 timer om ugen, hvilket vurde- 

res at være væsentligt bedre end resultatet af den 

ordinære indsats”. 

Siden 2011 har vi arbejdet på at udbrede arbejdet 

til andre dele af landet – dels for at bevare kontak- 

ten til indsatte, der flyttes til fængsler på Fyn eller 

i Jylland, dels for at udbrede arbejdet, så endnu 

flere kan få gavn af det. Der er allerede holdt flere 

kultureftermiddage i Odense i samarbejde med 

Sct. Hans Kirke. Der afholdes lokale cafémøder 

på Lolland-Falster, og sidst på efteråret begynder 

Exit at holde kultureftermiddage i Aarhus. 

104 FRA INDSAT TIL VÆRDSAT VELUX FONDEN 105 

SOCIALE OPGAVER

Livets Skole 

Nutid, fortid og fremtid 

i pædagogikkens tjeneste 

AF JENS BAY 

Jens Bay (f. 1940) er forstander for Trænings skolens 

Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), der er et 

landsdækkende skolesystem under Ministeriet for 

Børn og Unge. Ud over at have grundlagt og ud- 

viklet TAMU har han på baggrund af sin oprinde- 

lige filosofiske uddannelse også udviklet Konsekvens- 

pædagogikken og har bl.a. udgivet bøgerne ”På vej 

mod konsekvenspædagogik” og ”Konsekvenspædago- 

gik – en teori om social handlingskompetence”. 

I 2011 bevilgede VILLUM FONDEN 

16.000.000 kr. til Træningsskolens Arbejds- 

markedsuddannelser (TAMU) med henblik på 

erhvervelse af det historiske Vitskøl Kloster, så 

det kunne bevares som uddannelsescenter for 

unge med personlige og sociale problemer. De 

historiske rammer har bidraget til at løfte de 

unge fagligt og socialt – og de unges indsats 

har bidraget til at løfte vedligeholdelsen af det 

over 800 år gamle kloster. 

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser 

(TAMU) indgik i 1992 en aftale med Københavns 

Kommune om leje af Vitskøl Kloster i Vesthimmer- 

land ved Limfjorden. Kommunen havde overtaget 

klosteret fra staten i 1976 for at drive det videre 

som det ungdomshjem, det havde været under 

statens ejerskab fra slutningen af 1930’erne. Men 

Københavns Kommune fandt, at udfordringen i 

forhold til at drive ejendommen var for stor, og 

rettede derfor henvendelse til TAMU. Vi mente, 

at klosteranlægget kunne udgøre et godt grundlag 

for at gennemføre en uddannelse, hvor der lægges 

vægt på læring gennem udførelse af praktisk arbej- 

de. Der var både landbrug, skovbrug og gartneri 

og dermed mange spændende og praksisnære op- 

gaver, ikke mindst i forhold til at vedligeholde det 

historiske, fredede bygningskompleks, herunder 

Det smukke Vitskøl Kloster i Vesthimmerland ved Limfjorden 

har en historie, der kan spores tilbage til 1158. 

Foto: TAMU (arkiv) 

pasning og pleje af kulturlandskabet. 

TAMU kunne derfor gøre Vitskøl Kloster til en at- 

traktiv del af det landsdækkende uddannelsestilbud 

til de unge, som på grund af personlige og sociale 

tilpasningsproblemer, kombineret med en mang- 

lende uddannelse, ikke står til rådighed for arbejds- 

markedet. Vi kunne med andre ord omdanne Vit- 

skøl Kloster fra at være et ungdomshjem, hvor de 

unge blev anbragt, til at være et uddannelsescenter 

med kostskolemulighed. 

Kulturens betydning 

Det er den korte nutids-historie. Men efter over- 

tagelsen af det driftsmæssige ansvar fik klosterets 

fortid en voksende betydning for den pædagogiske 

dagligdag og for udviklingsplanerne. Vi kunne al- 

lerede i den første periode af etableringen konsta- 

106 LIVETS SKOLE VILLUM FONDEN 107 

SOCIALE OPGAVER

tere, at kulturen, historien og ikke mindst rammerne havde 

indflydelse på de unges forhold til stedet: De opførte sig 

anderledes, viste en større respekt for stedet end det, som 

man umiddelbart kunne forestille sig i forhold til deres bag- 

grund og tidligere historie. Erfaringen har vist, at miljøet, 

kombineret med den konsekvenspædagogiske praksis, har 

en stor betydning for elevernes individuelle og kollektive 

væremåde og behandling af klosteranlægget. Der har ikke 

været nogen form for hærværk, graffiti eller anden form for 

vandalisering af det historiske anlæg, sådan som det kan 

opleves i andre sammenhænge, hvor der er mange unge 

samlet. 

Livets Skole 

Vi kan således konstatere, at gennem det, vi gør i praksis, 

lever klosteranlægget i dag op til det, som var en væsentlig 

del af cisterciensernes intentioner og mål, da de i 1158, 

gennem et gavebrev fra Kong Valdemar den Store, fik over- 

draget landsbyen Vitskowel eller Withscuele. Deres inten- 

tioner og deres sans for pædagogik slog allerede igennem, 

da de startede med at latinisere områdets oprindelige navn 

til Vitae Schola, Livets Skole. 

Sætter vi det ind i et nutidigt perspektiv, er der ingen tvivl 

om, at Vitskøl Klosters succes som et uddannelsescenter 

er, at der gennem TAMU er skabt en klar sammenhæng 

mellem klosteranlægget og grundlaget for at gennemføre 

uddannelser på et praktisk grundlag: Klosteranlægget har 

brug for elevernes indsats for ikke at sygne hen som en af 

mange museumsbygninger, og eleverne har brug for klo- 

steret og ’klosterlivet’ for at opnå en faglig og social læring, 

som vil kunne styrke deres fremtidsmuligheder som selvfor- 

sørgende mennesker. 

Nutid og fremtid 

Da TAMU i 1992 overtog ansvaret for den videre udvik- 

ling af Vitskøl Kloster, var det klare mål at fortsætte med 

at gennemføre den renovering af bygningsanlægget, som 

Københavns Kommune havde indledt i 1980. Heri lå for 

TAMU en forudsætning om, at klosteret skulle åbnes op 

for offentligheden og dermed bringes ud af den isolation, 

som tiden som et ungdomshjem havde været udtryk for. 

Det skulle være et attraktivt landsdækkende uddannelses- 

center for unge, og samtidig skulle det gøres til et kursus- 

og besøgscenter. 

Det unikke ved uddannelsesmodellen skulle være, at det var 

eleverne, der som led i deres opkvalificering skulle udføre 

det praktiske i forhold til servicering af besøgende og kur- 

sister, foruden de praktiske opgaver med vedligeholdelsen, 

gartneriet, klosterhaven og landbruget. Derfor fremtræder 

Vitskøl Kloster i dag som et velholdt historisk bygnings- 

anlæg, der samtidig summer af liv gennem elevernes akti- 

viteter og de mange besøgende og kursister, som lejer sig 

ind på klosteret. Og netop denne åbenhed for omverdenen, 

kombineret med de arbejdsmæssige forventninger og krav 

til eleverne, gør det muligt at gennemføre en pædagogisk 

praksis, hvor der er en sammenhæng mellem den sociale 

og faglige læring. Den faglige læring opnås gennem det, 

som eleverne udfører i praksis, og den sociale læring ved, at 

Vitskøl Kloster ikke er en isoleret institution, som er lukket 

for omgivelserne. 

Vitskøl Kloster har fra 1158 og frem til i dag været gennem 

mange turbulente perioder, som tidligere har medført byg- 

ningsmæssigt forfald. I 2010 blev der i Københavns Kom- 

mune truffet beslutning om, at klosteret skulle sælges, med 

den følge, at TAMU måtte forvente at skulle nedlægge sine 

aktiviteter. 

Gennem bevillinger fra VILLUM FONDEN, A.P. Møller 

Fonden og Obel Fonden er det imidlertid lykkes at sikre en 

fortsættelse af aktiviteterne – og frem for alt at få etableret 

en fond til Vitskøl Klosters bevarelse. Dermed vil der også i 

fremtiden være mulighed for, at Vitskøl Kloster kan være et 

uddannelsescenter med vægt på bevaring af de kulturvær- 

dier, som dette bygningsværk er udtryk for, og en åbenhed 

over for omgivelserne. 

108 LIVETS SKOLE Indenfor i klosteret. Foto: TAMU (arkiv) 

Sti til kirkeruinen. Foto: TAMU (arkiv) 

VILLUM FONDEN 109 

SOCIALE OPGAVER

Uddannelsesløft 

i grønlandske bygder 

AF JIMMY HYMØLLER, PALLE LENNERT OG JANUS CHEMNITZ KLEIST 

Jimmy Hymøller (f. 1975), uddannet folke- 

skolelærer fra Ribe Statsseminarium i 2002. 

Har arbejdet i Qasigiannguit og Sisimiut, in- 

den han var skoleleder ved folkeskolen i Itilleq 

2004-2011. I 2012 kandidat i almen pædago- 

gik fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. 

Palle Lennert (f. 1964), uddannet som so- 

cialrådgiver fra Den sociale Højskole i Århus 

i 1988 med efteruddannelser inden for bl.a. 

praktikvejledning og sorg og krisehåndtering. 

Tidligere ansat som idrætskonsulent og som 

socialkonsulent i det tidligere socialdirektorat 

under Grønlands Hjemmestyre. Siden 2009 

forebyggelseskonsulent i Qeqqata Kommunia. 

Janus Chemnitz Kleist (f. 1972), uddannet i 

samfundsvidenskab ved Ilisimatusarfik, Grøn- 

lands Universitet. Har boet i både Syd-, Nord- 

og Vestgrønland og arbejdet i turistbranchen. 

Nu AC-fuldmægtig ved Grønlands Selvstyre, 

hvor han arbejder med de grønlandske vejled- 

nings- og uddannelsescentre Piareersarfiit. 

VILLUM FONDEN har i 2011 bevil- 

get 15.650.000 kr. til at gennemføre 

en række opkvalificeringsforløb for 

ledige og ufaglærte i udvalgte grøn- 

landske bygder. Projektet gennemføres 

over fem år i 12 bygder i Grønland, og 

i alt vil 180 personer komme igennem 

et både bogligt og personlighedsud- 

viklende forløb. Målet er, at alle 180 

personer, ud over en personlig ballast 

og nye redskaber til at klare nogle af 

livets udfordringer, får et eksamens- 

bevis, der er adgangsgivende til en 

erhvervsfaglig grunduddannelse. For- 

løbene afholdes i bygderne med brug 

af undervisere på bygdens folkeskole. 

Derudover ydes der bistand fra kom- 

munen til at afholde selvhjælpskurser, 

forældrekurser og familiehøjskoler. De 

to initiativtagere til projektet, Jimmy 

Hymøller og Palle Lennert, koordi- 

nerer forløbene i tæt samarbejde med 

Grønlands Selvstyre. 

Vinter i Ittileq. Bygden ligger på Grønlands vestkyst, ved polarcirklen. Der er 40 km ad vandvejen og 60 km på hundeslæde 

til nærmeste by. Foto: Forfatterne 

I august 2010 startede Grønlands Selvstyre et pi- 

lotprojekt i bygden Itilleq, der havde til formål 

at løfte (rest)gruppen af unge, som enten forla- 

der folkeskolen uden et brugbart eksamensresul- 

tat eller ikke fortsætter i et uddannelsesforløb. 

En stor gruppe af disse unge ’forsvinder’ ud af 

systemet og ender ofte som arbejdsløse eller med 

periodevise ufaglærte jobs. 

I et ti måneder langt forløb blev eleverne un- 

dervist i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og 

matematik, som de afsluttede med en eksamen. 

Bestod man denne eksamen, var beviset adgangs- 

givende til en erhvervsfaglig grunduddannelse. 

Projektet i Itilleq blev afsluttet i juli 2011. Ud 

over en positiv effekt for deltagerne i projektet 

(alle bestod eksamen) har det medført nogle po- 

sitive afledte virkninger for hele bygden. Fælles- 

skabet i bygden har i perioder og gennem mange 

årtier ofte været præget af alkohol og misbrug og 

de negative følgevirkninger. Deraf opstår omfat- 

tende sociale problemer, som tidligere sporadisk 

er forsøgt løst ved tilfældige indsatser og tilbud 

fra kommunen og Selvstyret. 

Udfordringer 

Projektet har været nødsaget til at håndtere mange 

personlige problemer, som på grund af tidligere 

tiders manglende reaktion fra de statslige og kom- 

munale systemer ikke er blevet afhjulpet, eller som 

på grund af forkerte og tilfældige metoder har svig- 

tet folks behov. Projektet har således medført et nyt 

fællesskab, som går ud på læring, personlig udvik- 

ling og åbenhed. 

Udviklingsmæssigt har det på det personlige plan 

været en øjenåbner for samtlige studerende og de- 

res familier. De har fundet ud af, at de ved at yde 

en indsats kan opnå resultater og udvikling – også 

på det personlige plan. 

Ved at være åben over for især sig selv, men også 

andre har det været muligt at søge tilbage i eget 

livsforløb og tage fat i nogle af de problemstillin- 

ger, der førhen gjorde læring og udvikling van- 

skelig – dvs. at turde erkende sine problemer og 

udfordringer og gøre noget ved dem i stedet for at 

110 UDDANNELSESLØFT I GRØNLANDSKE BYGDER VILLUM FONDEN 111 

SOCIALE OPGAVER

Folkeskolen i Ittileq. Foto: Forfatterne 

fortrænge dem, som tidligere har været en udbredt 

strategi. Et motto for projektet har været, ”at det er i 

orden at have problemer, det kan ingen undgå, men 

det er ikke i orden ikke at gøre noget ved dem”. 

En kombination af faglige udfordringer og personlig 

støtte, som løbende er blevet justeret igennem sko- 

leåret, har været en døråbner til at finde frem til de 

studerendes motivation og planlægning fremadret- 

tet. Projektet har ikke blot motiveret de studerende 

til at komme videre og realisere deres drømme, men 

har også givet håb for andre i bygden. 

Der er sket en fraflytning fra bygden på de enkelte 

personers eget initiativ. Ingen er blevet ’tvunget’ 

til at forlade bygden, men er blevet motiveret til at 

udvikle sig. Fra projektets begyndelse har det været 

meldt klart ud, at ønske om uddannelse medfører 

flytning til byer med uddannelsesinstitutioner. 

I den forbindelse er det dog vigtigt, at det omgiven- 

de/modtagende samfund er parat til at tage imod 

112 UDDANNELSESLØFT I GRØNLANDSKE BYGDER 

og støtte efterfølgende. Den fortsatte færd er sta- 

dig forbundet med mange valgmuligheder, som kan 

være svære at overskue. Derfor har de studerende 

brug for efterfølgende støtte. 

For at imødekomme disse mange valgmuligheder 

har projektet gjort en indsats for blandt andet at lære 

de studerende punktlighed, stræbsomhed og at tage 

ansvar for egne handlinger og ikke-handlinger og 

dermed forhåbentlig givet dem selvværd og tro på 

sig selv. Det er redskaber, som kan bruges alle steder 

og resten af livet. 

Et andet delmål i projektet har været at give lokal- 

befolkningen øget viden omkring løsning af sociale 

og opdragelsesmæssige udfordringer. Projektet har 

igennem aftaler med et familiecenter gennemført 

forældreuddannelse, familiehøjskole og efterføl- 

gende rådgivningstilbud til de personer og familier, 

der har behov for opfølgning efter deltagelse i de to 

nævnte kurser. 

Fremadrettet 

I langt de fleste bygder har kun meget få en ud- 

dannelse ud over folkeskolen, og mange steder 

er der desuden en betragtelig del af indbyggerne, 

som ikke engang har gennemført folkeskolen. 

Derudover har alle grønlandske uddannelser efter 

folkeskolen nogle karakterkrav, særligt i forhold til 

sprogfagene dansk og engelsk, hvilket skal sam- 

menholdes med, at mange bygdebørn får meget 

lave karakterer i netop disse to sprogfag og derfor 

ikke lever op til kriterierne for at kunne blive opta- 

get på en uddannelse. 

Behovet for at udrulle pilotprojektet fra Itilleq til 

flere bygder er derfor stort og en opgave, som det 

etablerede uddannelsessystem ikke har ressourcer- 

ne til. En anden årsag til, at denne gruppe har svært 

ved at komme videre i uddannelsessystemet er, at 

de ofte har problemer med at håndtere fraflytning/ 

overgang fra bygd til by. 

Eksamensbeviserne er i hus! Foto: Forfatterne 

Sammenhæng 

Hvis de deltagende personer vælger at flytte til en 

uddannelsesby, må det ses som et led i samfunds- 

udviklingen generelt. Målet er, at så mange perso- 

ner som muligt får de bedst mulige redskaber til 

at træffe et velfunderet valg omkring deres frem- 

tid. Vælger en deltager at blive boende i bygden 

efter endt forløb, kan man håbe, at projektet har 

bidraget til, at den enkelte bevidst vælger at blive 

boende og ikke blot bliver boende i kraft af mang- 

lende valgmuligheder. En forventelig afledt effekt 

kan blive, at børn flytter til en uddannelsesby sam- 

men med deres forældre, hvilket kan højne disse 

børns valgmuligheder i forhold til uddannelse og 

erhvervsmuligheder. Endnu en afledt effekt for- 

ventes at være en holdningsændring til uddannelse, 

således at flere bliver opfordret til at tage en uddan- 

nelse, også selvom det betyder, at man må flytte fra 

sin bygd. 

VILLUM FONDEN 

113 

SOCIALE OPGAVER

Røde Kors 

hjælper unge 

i Bulgarien 

AF ANITTA UNDERLIN 

Anitta Underlin (f. 1955) blev i juni 2007 leder af Euro- 

pazonen under Det Internationale Røde Kors Forbund 

(IFRC), der er en sammenslutning af Røde Kors og Røde 

Halvmåne – med hovedkontor i Budapest, Ungarn. Hun 

har ansvaret for IFRC’s humanitære aktiviteter i 53 lande 

over hele regionen. I de 17 år, hun har arbejdet for Dansk 

Røde Kors og IFRC, har hun været udsendt til Albanien, 

Sudan, Uganda, Kenya, Indien og Nepal. 

Bulgarien har Europas næsthøjeste antal anbragte 

børn. I september 2010 bevilgede VILLUM FONDEN 

1.190.529 euro til et fælles projektforslag fra Bulgarsk 

Røde Kors (BRC) og IFRC: ”Social Programme for 

Providing Services and Support to Children and Young 

People Leaving Social Care Institutions” – dvs. det so- 

ciale program for unge, der forlader sociale instituti- 

oner. Med dette projekt forsøger BRC at gøre noget 

ved problemet med det store antal sociale institutioner 

for børn i Bulgarien gennem etablering af moderne 

familie lignende opholdssteder, hvor der skabes egnede 

forhold for udsatte børn og unges udvikling og triv- 

sel. Et af de vigtigste resultater af projektet var åbnin- 

gen den 24. januar 2012 af ”Det beskyttede hjem” for 

unge, der forlader en social institution. 

Da jeg i januar i år deltog i indvielsen af Bulgarsk Røde Kors’ beskyttede 

hjem for unge, der forlader sociale institutioner, i Lozen nær Sofia, forsøg- 

te jeg i min tale at give udtryk for, at der ikke bare var tale om indvielsen af 

et vidunderligt sted, men om en drøm, der gik i opfyldelse, og et løfte om 

en bedre fremtid for de unge, der kommer til at gå igennem stedets døre. 

Det beskyttede hjem ligger som en lille, fredelig oase i den smukke fyrre- 

skov ved foden af Lozen bjerget, og det repræsenterer et af de to vigtigste 

elementer i BRC/IFRC’s fælles sociale program for unge, der forlader 

sociale institutioner. 

Projektet er et forsøg på at imødegå problemet med det bekymrende høje 

antal børn og unge, der bor på statslige sociale institutioner i Bulgarien 

(det næsthøjeste antal i Europa). Projektet er rettet mod at finde skræd- 

dersyede løsninger baseret på landets sociale og kulturelle forhold. For- 

målet er at fremme de unges sociale integration og gøre dem i stand til at 

skabe sig en selvstændig voksentilværelse i deres lokalområde. 

Jeg ved, at det beskyttede hjem siden indvielsen har haft sine første seks 

unge beboere, der har forladt sociale institutioner i Bulgarien, og som 

Bulgarsk Røde Kors – i en periode på mellem tre måneder og et år – for- 

søger at give de nødvendige faglige og sociale kompetencer til at skabe 

sig en selvstændig tilværelse. Et hold af fagpersoner – en leder, en psyko- 

log og en socialrådgiver – støtter dagligt de unge i deres forberedelser til 

universitetseksamener og deltagelse i uddannelseskurser samt i Bulgarsk 

Ungdommens Røde Kors’ uddannelse og aktiviteter. 

Ved den traditionelle nationale 

konkurrence for First 

Aid School Teams åbnede 

Bulgarsk Ungdommens Røde 

Kors en FTFA-post. FTFA står 

for Fairytales as First Aid 

(eventyr som førstehjælp). På 

denne post begyndte de yngste 

Røde Kors frivillige at tegne 

drømmehuse som gaver til 

børn, hvis forældre har det 

så svært, at de ikke kan læse 

børnenes yndlingsgodnathistorier 

for dem. Foto: Nataliya 

Zlatarska, Bulgarsk Røde Kors 

114 RØDE KORS HJÆLPER UNGE I BULGARIEN VILLUM FONDEN 115 

SOCIALE OPGAVER

Under den første landsdækkende kampagne for familiepleje 

havde frivillige fra Bulgarsk Ungdommens Røde 

Kors (BRCY) travlt med at finde farver, former, ord og 

bevægelser, så de kunne nå ud til potentielle plejeforældre. 

På dette billede ses resultatet af en kunstworkshop, 

der blev afholdt for plejebørn samtidig med et 

diskussionsforum, hvor deres plejeforældre deltog for 

at diskutere ’plejefamilierelaterede’ emner. Foto: Bulgarsk 

Røde Kors 

BRC Representative Team for FACE er gæster i det 

”Farvestrålende hus”. Foto: Nataliya Zlatarska, Bulgarsk 

Røde Kors 

Familiepleje 

Projektets andet vigtige element er specifikt ret- 

tet mod familiepleje. Gennem etablering af et 

rådgivningscenter for familiepleje i Sofia kører fri- 

villige og medarbejdere fra Bulgarsk Røde Kors 

landsdækkende kampagner for familiepleje med 

henblik på at skabe opmærksomhed om nødven- 

digheden af at ændre holdning til dette system til 

beskyttelse af børn og også ændre de underlig- 

gende sociale og samfundsmæssige problemer, 

som mange unge i Bulgarien står overfor. 

Ifølge Vania Nedialkova, konsulent for Bulgarsk 

Røde Kors’ rådgivningscenter for familiepleje, 

udgør familieplejeelementet i projektet en stor 

udfordring i Bulgarien, hvor det stadig ses som et 

lovende, nyt fænomen. 

Familiepleje blev opfundet i lande med en helt 

anden kulturel baggrund, men introduceres nu i 

andre lande, herunder Bulgarien. 

Jeg kommer fra Danmark og er bevidst om de ud- 

fordringer, som kulturelle forskelle kan give, når 

man skal tilpasse god praksis til et andet miljø. I 

lande, hvor der er en stærk familiebaseret opdra- 

gelsestradition, kan det kræve en stor indsats at 

få familier til at åbne deres hjerter og tage imod 

børn, der har brug for at komme i pleje. 

Her spiller Bulgarsk Røde Kors en vigtig rolle, 

når det drejer sig om at give børn, der forlader 

sociale institutioner, de bedste muligheder for nu- 

tiden og fremtiden og fremme deres sociale inte- 

gration. En gang om året mobiliseres frivillige fra 

Røde Kors over hele landet for at hjælpe lokale 

formidlere af familiepleje med at køre kampagner 

rettet mod potentielle plejefamilier. For at klæde 

de frivillige på til opgaven kører Bulgarsk Røde 

Kors hvert år to landsdækkende og efterfølgende 

regionale undervisningsforløb for frivillige og eks- 

perter fra Ungdommens Røde Kors. 

Fra venstre mod højre: Anna Rizova, BRC’s koordinator for det sociale program for børn og unge, Svetoslav (24), Ivelina 

Mihajlova, leder af det beskyttede hjem, Misho (21), Vania Nedialkova, konsulent for rådgivningscentret for familie pleje, 

Marian (22) og Bilian (18). Foto: Giovanni Zambello, IFRC 

For effektivt at kunne imødekomme de udsatte 

unges behov er det nødvendigt at etablere en ef- 

fektiv række familiebaserede ydelser i lokalområ- 

det. Og for at gøre det og for at holde systemet i 

gang og i vækst er vi nødt til at skabe en landsby 

med omsorgsfulde personer, der forstår værdien 

af social integration af udsatte unge, og som er 

villige til at være med til at støtte deres overgang 

til en selvstændig voksentilværelse. 

Unge frivillige 

Unge frivillige er rygraden i denne proces. Takket 

være de konkrete psykosociale undervisningsfor- 

løb, som de deltager i, lærer frivillige fra Bulgarsk 

Ungdommens Røde Kors, der er involveret i pro- 

jektet – de fleste af dem er over 16 år – hvordan 

de skal behandle børn, der er vokset op på sociale 

institutioner, fx ved at støtte dem i deres studier 

med privatundervisning. På den måde bidrager de 

til, at børnene vokser som individer og udnytter 

deres muligheder bedst muligt. 

Svetoslav, 24, som er en af de seks unge, der i 

øjeblikket bor på Bulgarsk Røde Kors’ beskyttede 

hjem, sagde engang – ifølge Anna Rizova, koor- 

dinator for det sociale program for børn og unge 

i Bulgarsk Røde Kors – at selvom det er svært at 

tænke på fremtiden, så vil han gerne være social- 

rådgiver, når han er færdig med studierne. 

Det er tit svært for Røde Kors/Røde Halvmåne at 

måle virkningen af deres projekter og aktiviteter i 

lokalområderne, da der ikke altid findes kvantita- 

tive data og objektive målesystemer. Men i dette 

tilfælde er de få ord fra Svetoslav tilstrækkeligt til 

at opsummere den positive effekt af den daglige 

interaktion mellem Røde Kors/Røde Halvmåne 

og de mennesker, de arbejder for og med. Det 

vidner om evnerne hos de frivillige og medar- 

bejderne til ikke bare at hjælpe sårbare menne- 

sker, men at hjælpe dem til at tage kontrol over 

deres eget liv og give dem motivationen og vil- 

jen til at støtte andre, der står over for lignende 

udfordring er. 

116 RØDE KORS HJÆLPER UNGE I BULGARIEN VILLUM FONDEN 117 

SOCIALE OPGAVER

Deældste 

kristne 

begravelser 

i Danmark? 

AF TAGE ROSENSTAND 

Tage Rosenstand (f. 1946), pensioneret 

viceskoleinspektør. Menighedsrådsmed- 

lem ved Ribe Domkirke siden 1988, for- 

mand fra 1996. 


3.400.000 kr. til en fortsat arkæolo- 

gisk udgravning af en brandtomt syd 

for Ribe Domkirke. Formålet var at 

opnå forøget viden om miljøet omkring Ans- 

gars kirke i Ribe med fund af unik karakter, 

og at få afdækket de bygningsmæssige forhold, 

som var knyttet til domkirken i en brydnings- 

tid i det danske riges opkomst. Desuden skulle 

udgravningen give arkæologerne mulighed for 

at finde spor fra vikingetiden og den gryende 

kristne mission og undersøge, hvornår de æld- 

ste kristne blev gravlagt i Ribe. Projektet gav 

endvidere mulighed for, i samarbejde med rets- 

medicinere og antropologer ved danske univer- 

siteter samt internationale eksperter, at forfine 

og udvikle udgravningsteknik og prøvetagning 

for at sikre skeletmaterialets forskningsværdi 

og dermed komme tættere på de mennesker, 

som udgjorde den første kristne menighed. 

Ved alle udgravninger i nærheden af og inden- 

for i Ribe Domkirke har de involverede arkæo- 

loger sikkert haft en drøm om at finde spor efter 

Ansgars kirke – den første i Danmark. Med den 

igangværende, dybe udgravning på brandtomten 

Torvet 13 og de mere overfladiske udgravninger i 

forbindelse med omlægningen af Domkirkeplad- 

sen har chancen nok aldrig været større. 

Brand fører til fund 

I 2000 nedbrændte Torvet 13, ejet af Ribe Dom- 

sogn. Bygningen var så skadet, at den blev dømt 

til nedrivning. Ejendommen var nogle år forinden 

købt med henblik på at gøre plads til en ny byg- 

ning til kirkelige formål. 

I 2009-2010 blev der fortaget en prøveudgrav- 

ning på ca. 1/3 af arealet (ca. 130 m 2 ). Ved ud- 

gravningen blev der afdækket betydelige fund fra 

forskellige tidsperioder: kristne begravelser fra 

vikingetiden, rester af træbygninger fra omkring 

1070 og en mere end to meter høj teglstensruin 

fra 1100-årene. Jorden rummede desuden tusind- 

vis af interessante løsfund i form af flere seglstam- 

per, mønter, signeter, mosaikperler, fibler, spille- 

brikker, terninger, keramik og andet. 

Et mandsskelet, som ved C14datering 

viste sig at stamme 

fra 780-893 e.Kr. Foto: Sydvestjyske 

Museer 

118 DE ÆLDSTE KRISTNE BEGRAVELSER I DANMARK? VELUX FONDEN 119 

KULTUR

Udgravningsfeltet ved Ribe Domkirke. Foto: 

Sydvestjyske Museer 

Murrest med niche. Foto: Sydvestjyske Museer 

Under Ribe Bys 1300-års jubilæum i 2010 blev udgrav- 

ningsfeltet fyldt op med sand, mens man forsøgte at skaffe 

penge til en fortsat udgravning. 

Arbejdet kunne fortsættes 

Med VELUX FONDENs bidrag, suppleret med kirkelige 

ligningsmidler og Kulturstyrelsens tilskud, fortsatte ud- 

gravningerne i foråret 2011. Kort efter genstarten blev 

der i soklen til den nedbrændte bygning, som før 1880 

havde været bomuldspinderi, fundet et fragment af en ru- 

nesten – antagelig fra anden halvdel af 900-årene. Frag- 

mentet var upåagtet blevet brugt som fyld i soklen, da 

man opførte fabrikken. Fundet af runestenen, som er den 

første i Sydvestjylland, gav genlyd i hele landet, og runo- 

loger fik opgaven med at tolke den resterende tekst. Det 

er ikke nemt, men der har antageligt stået noget, som kan 

tydes som: ”sjæl og fuldtro”. Begge ord kan tyde på en 

kristen gravsten. 

I 2011 blev der gravet nedad, lag for lag, i de nogle steder 

op til 4,5 meter dybe kulturlag – og nu også i arealet ind 

mod Domkirken. Her blev fundet et væld af begravelser 

dækkende perioden fra vikingetiden og frem til kirkegår- 

dens nedlæggelse i 1805. De tidligste grave daterer sig 

helt tilbage til 800-årene. Det tyder på, at de er en direkte 

konsekvens af missionæren Ansgars virke i Ribe kort efter 

år 850. Der må være tale om nogle af de første kristne 

danskere. Mange af de lidt yngre begravelser fra middel- 

alderen er velbevarede pga. de ideelle, fugtige jordbunds- 

forhold og vil derfor have stor forskningsmæssig værdi. 

De fleste af kisterne er af træ, mens enkelte er muret op af 

munkesten. 

Fem faser 

Udgravningen har vist, at området gennem århundreder- 

ne har lagt areal til forskellige formål, opdelt i fem faser: 

Først har det været gravplads for kristne i tilknytning til 

kirken fra omkring 800-tallets slutning og til omkring 

1050. At der er tale om kristne begravelser, fremgår af de 

øst-vest-orienterede grave og af, at der med en enkelt undtagelse ikke er 

gravgods. De ældste grave var placeret under den oprindelige overflade 

– under kulturlagene. Kirkegårdens areal mindskedes i takt med, at der i 

byen og området blev opført andre kirker med egne kirkegårde. Arealet 

blev så overtaget af folk i den fremvoksende by. Fra de opførte stavbyg- 

gede byhuse har bevarede stave kunnet dendrologisk fastsættes til 1077. 

I 1145 stifter biskop Helias domkapitlet ved Ribe Domkirke – domkapit- 

lets præster og kanniker skulle være stiftets administratorer og blev organi- 

seret i et kloster. Dette kloster er ikke tidligere blevet lokaliseret, men med 

fundet af den velbevarede teglstensbygning er det formodentlig klarlagt, 

at det har været beliggende i det udgravede felt. Fundet af den 7 x 10 m 

store bygning vakte en del opsigt, da der ikke er fundet meget andet med 

de stentyper i Danmark, hvilket tyder på, at der er tale om noget af det 

ældste teglstensbyggeri i landet. 

Mellem 1214 og 1230 bliver kannikeklosteret opløst af biskop Tuvo, og 

kannikerne flytter ud af fællesskabet og opfører deres egne gårde. Noget af 

kældermuren bliver derefter brugt som kirkegårdsmur, og en anden del af 

kælderen indgår i en af de opførte kannikegårde. 

I 1400-årene opføres en processionsomgang med forbindelse til to ind- 

gange på domkirkens sydside. Murresten fra klosteret bliver genanvendt 

som fundament for processionsomgangens sydvæg. I denne processions- 

omgangs gulv bliver det praksis, at de mere velstillede lader sig begrave. 

Gennem de næste 3-400 år bliver her gravlagt et utal af personer (flere 

hundrede) – de yngste nogenlunde daterede er fra 1700-tallets begyndel- 

se. I 1805 ophører området omkring Domkirken med at være kirkegård. 

I nogle fyldlag øst for feltet fandt man et mandshoved, udhugget i granit – 

antageligt et kongehoved, som har været en del af en indvendig bygnings- 

del i den første stenkirke fra begyndelsen af 1100-årene. En teori går på, 

at det skulle være hovedet af kong Niels (1104-1134). Der er endvidere 

fundet en sokkel til en døbefont i granit samt baser og kapitæler i belgisk 

kalksten samme sted – hvilket giver et fingerpeg om, at den første sten- 

kirke har været en rigt udstyret treskibet kirke, en såkaldt basilika. 

De arkæologiske undersøgelser, som er foretaget af arkæologer fra Syd- 

vestjyske Museer, blev afsluttet i sommeren 2012 og bragte ikke rester af 

selve Ansgars kirke for dagen. Men undersøgelserne har givet meget sikre 

beviser på, at den har været placeret i dette område – antagelig under den 

nuværende domkirke. 

Det vakte stor opsigt, da en 

del af en runesten helt overraskende 

dukkede op under 

udgravningerne. Foto: Jyske 

Vestkysten 

120 DE ÆLDSTE KRISTNE BEGRAVELSER I DANMARK? VELUX FONDEN 121 

KULTUR

Nye rammer 

i Den Frie 

Udstillingsbygning 

AF MALENE NATASCHA RATCLIFFE 

Malene Natascha Ratcliffe (f. 1976), cand. 

mag. i kunsthistorie 2008 fra Københavns 

Universitet. Siden 2009 udviklingsleder i 

Den Frie Udstillingsbygning i København. 

VELUX FONDEN har i 2009 bevilget 2.000.000 kr. til opgrade- 

ring af de fysiske rammer i Den Frie Udstillingsbygning i form af ny 

belysning i alle seks udstillingsrum, mørklægning i to sale samt for- 

bedring af indeklima og sikkerhed. Huset fremstår som følge af disse 

ændringer mere tidssvarende, fleksibelt og praktisk end før, men også 

mindst lige så tæt på arkitekten J.F. Willumsens æstetiske vision om 

huset, da han tegnede det for over 100 år siden. Projektet har forbed- 

ret mulighederne for det, der er det helt centrale i udstillingsbygnin- 

gens virke: at være ramme om mødet med samtidskunsten 

De fleste har nok set den ud af bilruden eller på vej ud fra Østerport Sta- 

tion, den gyldne pegasus med yndlingen på ryggen, der kommer flyvende 

over indgangen til Den Frie Udstillingsbygning. Den fortæller den forbi- 

passerende, at her er et hus dedikeret til kunsten, tegnet som et tempel for 

de skønne kunster, hvor kunstnerne ikke er bundet af institutionelle bånd, 

men er herrer i eget hus. 

Bygningen blev tegnet af billedkunstneren J.F. Willumsen i 1898 som 

hjem for kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling og blev i 1913- 

14 flyttet til sin nuværende placering på Oslo Plads. 

Som et af ganske få huse herhjemme er Den Frie Udstillingsbygning altså 

tegnet med det formål at udstille ny kunst. Husets hele udformning og 

æstetik tager udgangspunkt i, hvad der er optimalt for kunstoplevelsen. 

Resultatet er et smukt hus med rum, der på en gang er bemærkelsesvær- 

dige i sig selv og samtidig tillader meget forskellige kunstværker at komme 

til deres ret. Et arkitektonisk værk, der er både selvbevidst og generøst. 

Opgradering 

Den Frie Udstillingsbygning er i disse år i gang med en omfattende op- 

graderingsproces. Dels skal indholdssiden i form af formidling, udstillings- 

strategi og profil udadtil styrkes, dels skal selve bygningsmassen forbedres 

og bringes i overensstemmelse med, hvad huset har fortjent i kraft af sin 

unikke historie og arkitektur. Bygningen blev i 1986 fredet pga. sin ar- 

kitektur- og kulturhistoriske betydning, og dette sætter naturligvis – og 

heldigvis – grænser for, hvordan og hvor meget huset kan ændres. 

Den Frie Udstillingsbygning er som nævnt bygget specifikt til at kunne 

vise ny kunst. Det allervigtigste i husets virke er derfor, at kunsten kan 

opleves under så gode forhold som muligt. Med hjælp fra VELUX FON- 

DEN blev det i 2011 muligt at forbedre lyset i udstillingsrummene i form 

122 NYE RAMMER I DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING VELUX FONDEN 123 

KULTUR

Loftet i en af Den Frie Udstillingsbygnings sale med Marianne Tuxens specialfremstillede, diskrete, men smukke lysarmaturer. 

Foto: Jens Lindhe 

af nyproducerede lysarmaturer og mørklægnings- 

gardiner i de to midterrum samt forbedring af sik- 

kerheden og indeklimaet i bygningen. 

Mange, der har genset bygningen siden disse æn- 

dringer er gennemført i 2011, har måske slet ikke 

lagt mærke til forandringerne, hvilket slet ikke er 

så dårligt. De eneste vinduer i bygningen er oven- 

lysvinduer, hvilket giver et fremragende lysindfald 

i en del af døgnet og året. Men på dage uden sol- 

lys er kunstoplevelsen helt afhængig af godt kun- 

stigt lys. 

Forbedret belysning 

Før den nye belysning blev installeret, var Den 

Frie Udstillingsbygning gennem mere end 50 

år blevet oplyst af en række glaskugler, der hang 

ned fra loftet. Disse var ikke særligt fleksible i en 

udstillingsmæssig henseende og fungerede langt 

fra altid godt med de udstillede værker. Den nye 

belysning med armaturer af lysdesigner Marianne 

Tuxen, produceret hos firmaet Spikerman, samt 

spotskinner føjer sig ikke blot elegant og diskret 

ind i den eksisterende arkitektur, men sikrer også 

en stor fleksibilitet i forhold til udstillingerne. Nu 

er det muligt at sætte lys på enkelte værker, og det 

er let at indstille lysstyrken efter, hvor meget lys 

der falder ind gennem ovenlysvinduerne. 

Alle rum har nu den samme lysstyrke og ikke 

mindst den samme farve lys, hvilket har været sær- 

deles udfordrende, da hvert rum har krævet hver 

sin unikke løsning, grundet rummenes forskellige 

udformning. Marianne Tuxen har løst en meget 

kompliceret opgave på optimal vis med skyldig 

hensyntagen til både æstetik og funktion. 

Mørklægning 

Mørklægningsgardinerne tjener flere formål: Det 

er nu blevet muligt både at udstille lysfølsomme 

genstande som fx papirværker, som det før har 

været problematisk eller direkte umuligt at få lov 

at låne af bevaringsmæssige grunde. Det er også 

blevet muligt at vise moderne medier som video- 

kunst, der opleves meget bedre i mørklagte rum. 

Derudover er det en stor fordel at kunne dæmpe 

Lyd- og lysværket Condemned Bulbs af den canadiske kunstnergruppe Artificiel er et eksempel på et værk, der kræver 

god mørklægning for at fungere optimalt. Foto: Den Frie Udstillingsbygning 

lyset til seminarer og foredrag, hvor der skal vises 

fx power point-præsentationer. 

Forbedret indeklima og sikkerhed 

Det er, som ejere af ældre sommerhuse sikkert kan 

nikke genkendende til, ikke let at forbedre inde- 

klimaet i et gammelt træhus, hvor årets gang og 

temperatursvingninger uvægerligt vil kunne mær- 

kes tydeligt indenfor. Men efter at have fået huset 

termisk fotograferet inde og ude er det lykkedes 

at forbedre indeklimaet betydeligt vha. tætningsli- 

ster og isolering de mest udsatte steder. 

Sidst men ikke mindst er husets alarm- og sikker- 

hedssystem blevet opgraderet. Det er ikke blot 

en ekstra tryghed for ansatte og udstillere, men 

har også en betydning i forhold til mulighederne 

for at låne mere værdifulde værker. Som kunsthal 

råder Den Frie Udstillingsbygning ikke over sin 

egen samling, og der er derfor ikke i årenes løb 

blevet investeret for alvor i alarmer og låsesyste- 

mer. Men med en mere ambitiøs udstillingsstra- 

tegi er det blevet nødvendigt at kunne tilbyde et 

tidssvarende sikkerhedsniveau. 

Arv og fornyelse 

Det er en balancegang at skulle føre et hus som 

Den Frie Udstillingsbygning up to date. På den 

ene side er det helt nødvendigt at opgradere hu- 

sets faciliteter til et tidssvarende niveau, så udstil- 

lingsbygningen også de næste mange årtier kan 

være et attraktivt sted at udstille og opleve sam- 

tidskunsten. På den anden side ligger der en stor 

forpligtelse på den historie og arv, vi har overtaget 

som forvaltere af en unik og fredet bygning. 

Willumsen tegnede huset til kunsten, og rammer- 

ne om kunstnernes værker skal være så optimale 

som muligt, men uden at dette går ud over husets 

æstetik og atmosfære – nå ja, dets sjæl. Man be- 

høver ikke at lægge mærke til eksempelvis belys- 

ningen, når man bevæger sig rundt i de smukke 

sale – det er jo kunsten, man er kommet for – men 

det skader ikke, at man rent faktisk kan se det, der 

hænger på væggen og står på gulvet ordentligt. 

124 NYE RAMMER I DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING VELUX FONDEN 

125 

KULTUR

Biomasse 

og bæredygtig udvikling 

AF KIRSTEN HALSNÆS 

Kirsten Halsnæs (f. 1956), cand.polit., ph.d., leder 

af Klima DTU. Mere end 20 års erfaring inden for 

forskning i klimaøkonomi og bæredygtig udvikling. 

Ledende forfatter i FN’s internationale ekspert- 

panel IPCC og forfatter til en lang række interna- 

tionale artikler og bøger om udvikling og klima. 

Aktiv deltager i klimadebatter i danske medier og 

ved faglige møder. 


3.727.520 kr. til projektet ”Konsekvenser af 

omfattende bioenergiproduktion i Danmark 

for biodiversitet, skov og landbrug set i lyset 

af bæredygtig udvikling”. Projektet er et sam- 

arbejde mellem Danmarks Tekniske Universi- 

tet (DTU), Københavns Universitet (KU) og 

Aarhus Universitet (AU). Det ledes af Klima 

DTU ved programleder Kirsten Halsnæs, se- 

niorforsker Per Nielsen og forskningsassistent 

Sarah Ben Amer i partnerskab med professor 

Karsten Raulund-Rasmussen og lektor Inge 

Stupak Møller fra Skov & Landskab (KU) 

samt professor John R. Porter og lektor Chri- 

stian Bugge Henriksen fra Institut for Agro- 

økologi (KU) og professor Jørgen E. Olesen, 

seniorforsker Uffe Jørgensen og seniorfor- 

sker Johannes Ravn Jørgensen fra Institut for 

Agroøkologi (AU). Projektet har desuden til- 

knyttet to ph.d.-studerende, Liva Vejlgaard og 

Alejandro Rafael Ceballos Garcia. 

Hvilke konsekvenser har det for bæredygtig ud- 

vikling, at Danmark satser på en omfattende bio- 

masseproduktion som led i Klimakomissionens og 

regeringens målsætning om, at Danmark i 2050 

skal basere sin energiforsyning på 100 % vedva- 

rende energi? Det vil projektet forsøge at opgøre. 

En af projektets hovedhypoteser er, at omfattende 

biomasseproduktion i Danmark kan udgøre en ri- 

siko for, at andre værdier, som er knyttet til bære- 

dygtig udvikling, påvirkes negativt. Det kan være 

i henseende til biodiversitet, fødevareproduktion, 

skov, økonomisk udvikling af lokalsamfund, vand- 

miljøforhold og andet, som der må tages højde 

for i planlægningen på tværs af energi, skov og 

landbrug. 

Projektet udvikler scenarier og kvantitative mål 

for potentielle konflikter og mulige synergier 

mellem bæredygtig udvikling og høj biomasse- 

produktion som basis for at foreslå tværsektoriel 

koordinering. 

Biomassen er attraktiv 

Biomassen vil utvivlsomt spille en stor rolle i 

energiforsyningssikkerhed og klimascenarier i 

Danmark såvel som internationalt. Biomasse har 

gode egenskaber som energikilde. Den reducerer 

drivhusgasudslip, er en relativt billig vedvarende 

energi kilde, kan være stabiliserende i et energisy- 

stem med stor andel af fluk tuerende energi som 

vind og kan også i bedste fald generere positive 

sideeffekter på beskæftigelse, indkomster, biodi- 

versitet og lokalt miljø. 

Men de positive sidegevinster kan man ikke tage 

for givet. Høj biomasseefterspørgsel betyder høje 

priser, og der bør gøres en indsats for, at løsning på 

energisektorens drivhusgasudslip ikke blot skaber 

nye problemer i skov- og landbrugssektoren. 

Projektet vil derfor udarbejde scenarier for land- 

brug og skov for at undersøge, hvordan forskel- 

lige fremtidige afgrøder, som giver et bidrag til 

biomasseproduktion, vil påvirke vigtige aspekter 

Majs er en højtydende enårig afgrøde, der anvendes til bioenergi, men som har et højt niveau af drivhusgasemissioner 

og risiko for kvælstofudvaskning. Derimod har flerårige græsmarker en lang vækstperiode, hvor kulstof bindes i jorden, 

og risikoen for kvælstofudvaskning og drivhusgasemissioner reduceres. Foto: Johannes Ravn Jørgensen 

126 BIOMASSE OG BÆREDYGTIG UDVIKLING VELUX FONDEN 127 

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

Popler har stor produktion af 

træ, der kan bruges til energi 

og binder meget kulstof, men 

har færre levesteder for forskellige 

organismer end urørt 

skov. Foto: Anders Tærø Nielsen. 

af bæredygtig udvikling. Projektet udvikler et data- og modelsystem, som 

kan bruges til samlede scenarier for dansk biomasseproduktion og til vur- 

dering af alternative afgrøder. 

Eksempler 

Problemstillingen kan illustreres ved et par eksempler fra projektet. Majs 

er en af de afgrøder, der allerede i dag dyrkes som energiafgrøde i Dan- 

mark og ofte nævnes som en væsentlig energiafgrøde i fremtiden. Majs er 

en højtydende afgrøde, som i gennemsnit giver et udbytte på ca. 12 tons 

tørstof pr. hektar. 

Imidlertid har majs, ud over en langsom vækst i foråret, et stort kvælstof- 

behov. Det medfører et højt niveau af drivhusgasemissioner og øget risiko 

for kvælstofudvaskning. Det er muligt, at flerårige græsmarker kan være en 

bedre løsning. De medfører en lavere kvælstofudvaskning, men leverer den 

samme produktion af bioenergi som majs. Flerårige græsmarker har en læn- 

gere vækstperiode og binder mere kulstof i jorden, samtidig med at emissio- 

nen af andre drivhusgasser reduceres, og kvælstofudvaskningen mindskes. 

Inden for skovgærdet analyserer projektet mulighederne for at skabe høj- 

produktive biomasseleverandører (’energiskove’) og mulighederne for at 

øge produktionen i det nuværende multifunktionelle skovbrug, hvor der 

satses på træbaserede produkter, biodiversitet, grundvand og friluftsliv på 

samme tid. De to muligheder sammenlignes med den urørte skov, som 

rummer meget store kulstoflagre og biodiversitet, men som ikke leverer 

biomasse til energisektoren overhovedet. 

En oplagt mulighed for at øge biomasseproduktionen til energi i vores 

nuværende skovmodel ligger i kulturfasen, dvs. fra plantning efter ren- 

afdrift eller stormfald til det tidspunkt, hvor planterne er blevet til træer 

med sluttede kroner. I kulturfasen er produktiviteten betydelig mindre 

end i den sluttede skov. Den varer skønsmæssigt fra 10 til 30 år afhængig 

af træart. Ved at forøge plantetallet, benytte hurtigvoksende forkulturer 

eller indplante såkaldte ammetræer kan produktiviteten i denne fase øges 

meget, uden at det går nævneværdigt ud over de andre services. 

Metode 

Vores metode er at analysere forskellige biomasseafgrøder kvantitativt som 

baggrund for en samlet afvejning af økonomi, miljø og sociale aspekter 

af bæredygtig udvikling. Helt konkret vil der være analyser af, hvordan 

afgrøderne lever op til omkostningseffektivitet, indkomstskabelse, føde- 

vareproduktion, biodiversitet, kvælstof- og fosforudledninger, forbrug af 

pesticider, drivhusgasudledning og kulstoflagring i jorden. 

På den måde skabes der overblik over, hvordan biomasse kan produceres 

bæredygtigt i Danmark, og hvilke typer afgrøder og produktionsstrate- 

gier der bedst tilgodeser de opstillede målsætninger. Der vil blive skabt et 

omfattende datasystem, som sammenstiller en masse institutionel ekspert- 

viden i et helt nyt scenarieopsæt, som kan anvendes til at vurdere, hvilke 

reguleringer og virkemidler der med fordel kunne etableres på tværs af 

energisektoren, skov og landbrug. 

Projektet foregår i dialog med tænketanken CONCITO, som inddrager 

stakeholders inden for energisektoren, landbrug, skov, naturfredning og 

andre sektorer. 

Urørt skov har et stort lager af 

kulstof og en stor biodiversitet, 

men binder ikke så meget 

kulstof. Foto: Lars Vesterdal 

128 BIOMASSE OG BÆREDYGTIG UDVIKLING VELUX FONDEN 129 


Fastlæggelse af 

kursen for EU’s 

fremtidige miljøpolitik 

AF AXEL VOLKERY 

Axel Volkery (f. 1974) er leder af Miljøforvaltningsprogrammet ved 

Institut for Europæisk Miljøpolitik (IEEP) med hovedkontor i Bru- 

xelles. Han har tidligere arbejdet for Det Europæiske Miljøagentur, 

det tyske Rådgivende Udvalg for Miljø og Forskningscenter for 

Miljøpolitik i Berlin. Han har erfaring fra en række miljøpo- 

litiske områder og stor ekspertise i evaluering af politikker, 

integreret miljøvurdering og scenarie-analyse på europæ- 

isk og nationalt niveau. 

I 2011 bevilgede VILLUM FONDEN 1.211.793 

kr. til forskningsprojektet “Charting Europe’s 

environmental policy future – an exploratory 

and participative analysis”. Projektets formål er 

at fremme debatten om den strategiske udvikling 

af europæisk miljøpolitik. Hensigten er at give selv- 

stændigt input til løbende diskussioner om de frem- 

tidige rammer for europæisk miljøpolitik under det 7. 

miljøhandlingsprogram (7. MHP) ved at undersøge behov, 

prioriteter og leveringsmekanismer for dette program. Ana- 

lysen udmøntes i en række forskningspublikationer og en 

målrettet proces til politisk dialog, der vil kulminere i andet 

halvår af 2012 med en endelig sammenfattende rapport, en 

konference på højt niveau og målrettede publikationer til po- 

litikere og akademikere. 

Europæisk miljøpolitik står ved en afgørende skillevej. Trods frem- 

gang inden for en række områder giver Europas miljø stadig an- 

ledning til bekymring, og miljøpåvirkningen i andre dele af verden 

stiger fortsat. Sammenhængen mellem områder som fx klimafor- 

andringer, biodiversitet, naturressourcer og miljø og sundhed, 

og deres forbindelse til sektorpolitik som fx landbrug, energi el- 

ler transport er langt fra behandlet tilstrækkeligt. Markederne og 

forbrugerne får stadig forvrængede prissignaler, og implemente- 

ringen af miljølovgivning er fortsat utilstrækkelig. Samtidig er de 

aktuelle miljøproblemer og den bredere globale socioøkonomiske 

sammenhæng, hvori de skal løses, blevet stadig mere komplekse 

og derfor vanskeligere at håndtere. 

Det haster med yderligere handling både i Europa og globalt. 

Men politikernes opmærksomhed er p.t. rettet mod den økono- 

miske og finansielle krise, og der er ikke meget plads til nye store 

miljøpolitiske initiativer. Desuden betyder væksten på de nye mar- 

keder, at det internationale landskab er under kraftig forandring 

– og det samme gælder EU’s rolle. 

7. MHP 

Europa-Kommissionen er p.t. i gang med at udvikle de strategiske 

rammer for EU’s fremtidige miljøpolitik – det 7. miljøhandlings- 

program (7. MHP) – på denne nye og udfordrende baggrund. 

Programmet forventes fremlagt i november 2012 og skal balan- 

cere på knivsæggen mellem et tilstrækkelig højt ambitionsniveau 

og realitetssans under de aktuelle forhold. 

Selvom 7. MHP ikke kan se bort fra de aktuelle politiske og øko- 

nomiske begrænsninger, vil et uambitiøst forslag være problema- 

tisk, fordi det ikke vil gøre noget ved den vedvarende miljøpåvirk- 

ning. Det vil sende det forkerte signal til markederne og forbru- 

gerne og vil ikke præge de (øko-)innovationer, der er nødvendige 

for at håndtere de samfundsmæssige udfordringer. Den globale 

konkurrence om lav CO 2 -udledning, ressourceeffektive teknolo- 

gier og ydelser er stigende, og EU risikerer at tabe terræn til andre 

økonomier. Selvom miljøpolitik alene ikke kan give løsningerne på 

alle disse udfordringer, skal miljøpolitik spille en vigtig rolle i den 

samlede respons. 

Institut for Europæisk Miljøpolitik 

(IEEP) er en førende tænketank, der 

arbejder for at fremme et miljømæssigt 

bæredygtigt Europa. Foto: IEEP, 

2012 

130 FASTLÆGGELSE AF KURSEN FOR EU’S FREMTIDIGE MILJØPOLITIK VILLUM FONDEN 131 


”Policy-making in action”. Europa- 

Parlamentet er et afgørende sted for 

debatter og beslutninger om fremtidens 

europæiske miljøpolitik. Foto: 

European Parliament Audiovisual 

Service, 2012 

Potentielle prioriteter for 7. MHP 

Tanken om at skabe en blomstrende, konkurrencedygtig og so- 

cialt inkluderende lav-emissionsøkonomi med effektiv udnyttelse 

af ressourcerne er blevet en attraktiv vision for mange i EU, un- 

derstøttet af flere og flere beviser på de muligheder, der ligger i 

en sådan forandring. Denne vision er stærkt forankret i Europa 

2020-strategien, og de tilknyttede køreplaner er begyndt at tegne 

konturerne af en strategisk vej fremad. Denne vej skal nu under- 

støttes af troværdige lovgivningsmæssige rammer suppleret med 

økonomiske incitamenter, markedsbaserede instrumenter og fri- 

villige værktøjer. 

Gældende EU-ret på miljøområdet er allerede veludviklet på mange 

måder, men alligevel forhindrer manglende implementering ofte, at 

der sker effektiv handling. De nuværende strategiske rammer har 

også visse begrænsninger – de er ikke udviklet til at tackle 

udfordringerne i forbindelse med den hurtigt stigende ef- 

terspørgsel efter råvarer (og den tilhørende prisvariation). 

Yderligere initiativer til at sikre økosystemernes robusthed 

og ydelser og bedre styring af arealanvendelsen er også 

nødvendige. Denne dobbelte udfordring ligger til grund 

for mange af de nuværende og kommende miljømæssige 

udfordringer og understreger behovet for at håndtere de 

indbyrdes sammenhænge og få bedre styr på afvejningen 

af konkurrerende anvendelse af naturressourcer, herunder 

jord. 

7. MHP kan være med til at etablere rammer for disse 

nye politikområder under den bredere vision om at sikre 

integritet i det naturlige miljø. Forvaltning af Europas 

jord- og naturkapital og håndtering af anvendelsen af de 

samlede naturressourcer bør være de vigtigste tematiske 

prioriteter i 7MP. De kan fungere som en paraply, når 

det drejer sig om at afdække politikmæssige underskud, 

kløfter og behov for sammenhæng på vigtige politikom- 

råder som fx klimaforandringer, biodiversitet og økosyste- 

mer, anvendelse af naturressourcer og miljø og sundhed. 

7. MHP skal også sikre bedre bemyndigelse og dermed 

bedre forhold for den eksisterende miljøpolitik. Det kan 

ske ved at udstikke en klar retning og konkrete handlinger 

til at forbedre og skabe sammenhæng i EU’s miljøpoli- 

tik, støtte miljømæssige reformer, styrke informations- og 

vurderingssystemer og være rettesnor for innovation. 

Selvom de vanskelige økonomiske og politiske forhold 

klart kræver opmærksomhed, er strategiske miljømæssige 

prioriteter p.t. i fare for at blive tilsidesat eller udvandet. 

På grund af de økonomiske sparetider er der en tendens til 

at opfatte miljølovgivning som en bremse for vækst uden 

nødvendigvis at tage højde for de tilgængelige beviser. 

Men velplanlagt og implementeret miljøpolitik kan være 

med til at skabe grundlag for velstand på lang sigt ved at 

føre os frem mod et mere bæredygtigt samfund og derved 

give en række muligheder for at komme ud af den aktuelle 

stagnation. 

Towards a 7 th Environment Action Programme: 

Priorities and action needs 

1 

Criteria for maximising the European 

added value of EU budget: the case 

of climate change 

Keti Medarova-Bergstrom 

Axel Volkery 

David Baldock 

IEEP benytter en række forskellige medier til 

at formidle nye ideer, både på nettet, på tryk 

og gennem afholdelse af møder. Foto: IEEP 

132 FASTLÆGGELSE AF KURSEN FOR EU’S FREMTIDIGE MILJØPOLITIK VILLUM FONDEN 133 

IEEP Policy Paper 

September 2012 

Authors: 

Axel Volkery 

Sirini Withana 

Doreen Fedrigo 

David Baldock 

1 


Kemikalieregulering 

i EU 

Christian Ege (f. 1953), cand. 

tech.soc. og sekretariatsleder i Det 

Økologiske Råd - en miljøorgani- 

sation (NGO), som arbejder på 

dansk og europæisk plan med miljø 

og bæredygtig udvikling, især inden 

for energibesparelser, trafik, kemi- 

kalier og landbrug. Medlem af Det 

Miljøøkonomiske Råd og miljømi- 

nisterens erhvervspanel for miljø- 

teknologi. 

– opsummering af viden, 

formidling og påvirkning 

AF CHRISTIAN EGE 

VILLUM FONDEN har i 2011 bevilget 4.978.000 kr. til 

projektet ”Bedre kemikalieregulering”. Det tre-årige pro- 

jekt udføres af Det Økologiske Råd (DØR), Roskilde Uni- 

versitet (RUC) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

Fra DØR deltager kemikaliemedarbejderne Eline Aggerholm 

Kristensen og ph.d. Lone Mikkelsen, som begge er biologer, 

samt sekretariatsleder Christian Ege. Projektet fokuserer på 

tre kemikalieproblemer, som ikke er løst med den nuværende 

EU-lovgivning: Hormonforstyrrende stoffer, kombinations- 

effekter og nanomaterialer. Formålet er at opsummere den 

videnskabelige viden om disse felter, formidle denne viden 

til gymnasieelever, til politikere og til offentligheden, opstille 

forslag til mere effektiv lovgivning på EU-plan samt i samar- 

bejde med miljø-NGO’er i de andre EU-lande at arbejde på at 

fremme en sådan lovgivning. Baggrunden er, at EU’s omfat- 

tende kemikalielovgivning, REACH, ikke løser de tre proble- 

mer, og at der er brug for et samspil mellem forskere og mil- 

jøpolitiske aktører for at løse dette komplicerede spørgsmål. 

Der er op imod 50.000 forskellige kemiske stoffer på det euro- 

pæiske marked. Mange af dem har farlige egenskaber for miljø og 

sundhed – og endnu flere er utilstrækkeligt undersøgt. Det var det 

problem, som EU’s kemikalielovgivning, REACH, skulle løse, da 

den trådte i kraft i 2007. 

Men der er stadig store uløste problemer. Vi ved fx, at fertiliteten 

og mænds sædkvalitet er gået ned, at hyppigheden af testikelkræft, 

brystkræft og specielle typer af fosterskader er øget, at flere dren- 

gebørn fødes med misdannede kønsorganer, og at piger kommer 

tidligere i puberteten. Vi ved også, bl.a. fra dyreforsøg, at en ræk- 

ke industrikemikalier kan have sådanne effekter. Vi har ikke det 

endelige bevis for, at kemikalierne medvirker til disse effekter hos 

mennesker – men vi er nødt til at handle ud fra et forsigtigheds- 

princip, en begrundet mistanke. 

Cocktaileffekter og nanopartikler 

REACH indebærer bl.a., at stoffer, som er kræftfremkaldende el- 

ler fosterskadende samt stoffer, som ophobes i miljøet, herunder 

i levende organismer, skal godkendes i EU, før de må anvendes. I 

2013 skal det afgøres, om det samme skal gælde for hormonfor- 

styrrende stoffer. 

Hidtil har man kun set isoleret på det enkelte stof – selvom men- 

nesker og miljø bliver udsat for flere stoffer, som samlet set kan 

overstige de fastsatte grænseværdier. I virkeligheden udsættes vi 

ofte for mange stoffer på en gang. Derfor bør EU begynde at vur- 

dere kombinationseffekter af stoffer – den såkaldte cocktaileffekt. 

Der er lavet grundig forskning om dette, og nu er det på tide, 

at det omsættes til lovgivning. Katrine Banke Nørgaard, ph.d.- 

studerende på RUC står, sammen med sine vejledere, for at samle 

viden om kombinationseffekter. RUC vil i særlig grad se på kom- 

binationseffekter af farlige stoffer i vandmiljøet – ud over REACH 

indeholder EU’s Vandrammedirektiv også regler for, hvilke farlige 

stoffer der ikke må findes i vandmiljøet. 

Ofte laves kabelisolering af PVC-plast 

med indhold af ftalatblødgørere 

samt tungmetaller som stabilisatorer. 

Det danske firma NKT-cables har erstattet 

med ftalatfri plast. Foto: SXC 

134 KEMIKALIEREGULERING I EU VILLUM FONDEN 135 


Sprayflasker kan indeholde nanopartikler, 

som mennesker let kan komme 

til at indånde – og som kan spredes i 

miljøet. Foto: SXC 

Et andet problem er nanomaterialer, hvor de sundhedsmæssige 

konsekvenser endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Nanomate- 

rialer breder sig inden for mange produktgrupper, fx kosmetik, 

rengøringsmidler, maling og biocider. Nanomaterialer kan have 

mange positive egenskaber, men kan også være problematiske. 

Disse ultrasmå partikler kan sprede sig til dele af kroppen, hvor 

større partikler ikke kan trænge ud, fx de yderste forgreninger i 

lungerne, de såkaldte alveoler. 

Denne problematik kendes fra ultrafine dieselpartikler, hvor vi 

ved, at det kan have særdeles skadelige effekter. Særligt betænkelig 

er brug af nanopartikler i produkter, som spredes ukontrollabelt i 

miljøet, og som mennesker udsættes for. Det kan være produkter, 

som smøres på huden, eller sprayflasker, som bruges på bilruder 

eller møbler. 

I projektet er der lavet en database over produkter med nanopar- 

tikler, som findes på det danske marked. Det er seniorforsker Stef- 

fen Foss Hansen, DTU Miljø, som står for denne del af projektet. 

Bedre lovgivning 

På grundlag af universiteternes videnskabelige arbejde udarbejder 

Det Økologiske Råd (DØR) forslag til, hvordan EU’s lovgivning 

bør forbedres. DØR indgår i et samarbejde med en lang række 

miljøorganisationer i Europa, som arbejder med kemikaliepolitik. 

Disse er samlet i European Environmental Bureau (EEB), som 

takket være støtte fra EU-kommissionen to gange om året kan 

samle alle de NGO’er, som arbejder med kemikalier, til møde. 

Desuden har EEB en kemikaliemedarbejder på kontoret i Bru- 

xelles. Sammen med medlemsorganisationerne følger EEB med i 

forhandlingerne i EU-kommissionen, Ministerrådet og EU-parla- 

mentet om kemikaliepolitik og bidrager med ændringsforslag m.v. 

– som en modvægt til den lobbyisme, som foregår fra industriens 

side. 

Støtten fra VILLUM FONDEN og input fra RUC og DTU sæt- 

ter DØR i stand til at indgå meget aktivt i dette arbejde på euro- 

pæisk plan. Desuden skriver DØR mange høringssvar til danske 

myndigheder om fastlæggelsen af den danske politik over for fx 

nye direktivforslag i EU, og DØR holder møder med embeds- 

mænd og medlemmer af Folketinget og Europaparlamentet. 

Erstatningsstoffer 

DØR arbejder også med erstatning af farlige ke- 

miske stoffer med mindre farlige, såkaldt substi- 

tution. Dette åbner mulighed for, at virksomhe- 

derne samtidig kan forbedre teknologien og i det 

hele taget trimme deres produktion, så det i sidste 

ende bliver til fordel for virksomheden, også på 

bundlinjen. Desuden kan arbejdsmiljøet forbed- 

res, medarbejderne kan inddrages i disse foran- 

dringsprocesser, og det kan forbedre virksomhe- 

dens image over for kunderne. 

Med andre ord kan man på kemikalieområdet 

opnå sådanne win-win situationer, som vi også 

kender fra energi- og klimaområdet, hvor private 

virksomheder bliver ambassadører for mere mil- 

jøvenlig produktion, opnår en ’first mover’-effekt 

over for eksportmarkederne og dermed også ser 

en interesse i en skrappere lovgivning. 

Formidling og påvirkning 

Desuden indgår det i projektet at lave undervis- 

ningsmateriale til gymnasiet om kemikaliepolitik. 

Der produceres et hæfte og forslag til undervis- 

ningsforløb, og gymnasieklasser indbydes til at 

komme og forme et ’ungdomsting’, hvor eleverne 

spiller Europaparlament, som skal vedtage lovgiv- 

ning om kemikalier og miljø. 

Der holdes desuden seminarer på universiteter 

og offentlige møder om kemikaliepolitik. Disse 

holdes ofte sammen med erhvervsorganisationer 

som Dansk Industri og Dansk Erhverv og med 

Forbrugerrådet for at sikre bredde og en spæn- 

dende debat. Der skrives artikler til aviser og tids- 

skrifter, om vigtige problemstillinger, forslag og 

beslutninger i Danmark og EU. Endelig holdes et 

seminar for journalister med det formål at højne 

journalisternes interesse for og viden om EU’s ke- 

mikaliepolitik. 

Hormonforstyrrende ftalat-blødgørere anvendes i medicinsk 

udstyr som blodtransfusions-slanger, hvor der 

er særlig stor fare for, at ftalaterne optages i blodet. 

Foto: Postmedia file 

Danfoss har erstattet de farlige klorparaffiner i kølesmøremidler 

med mindre farlige stoffer. Foto: Danfoss 

136 KEMIKALIEREGULERING I EU VILLUM FONDEN 137 


BAGSIDE AF OMSLAG 

2012

FORSIDE AF OMSLAG - Velux Fonden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?