Objektiv nummer 23 1982 - Dansk Fotohistorisk Selskab

cbrhL;rr
tq g]
fl'p'*.-L
23

D.F.s Stlftet
Pra$ldent:
Vt ceprasldent:
Kagserer:
Redaktion:
Jylland r
LATERNA MAGICA
Anno 1655
197s.
Anclreae lrier llOrch
Sortedams Dosserlng 95 A
21oo Kobenhavn O
oI 26 oo 2I
Olc Schelde
Plantagevej' 43
3'160 Btrkerod
o2 81 2o 2o
N1els Resdahl Jensen
Rygaards Alle 33 A
oL 62 o9 62
Glro konto: I 50 64 47
Flerrtnlng Berendt
Teglg&rdsveJ 549
3o5d firnlebak
o2 L9 22 99
Per Ask Nlelsen
Ravnsbjerg Kr,at 15
Gjellerup
Trloo Hernlng
o7 12 55 I{
r9s2 D.F.s. alt rlghte reserved. @
ISSN o1o7-6529
Indhol,dsfgrtegnelse
Indhold .,
Nyt fra best;i'telse.
Andreas Trier Msr.eh.
'rGenietfr fra Nellerod.'
Af Sigfred lsvstad.
I
9. ooo fotografier.
Af F. Berend.t.
Daguerre og Samuel
Af Torben Lind.
:
I'HABAROTn
'i
:
'
' .9
f'Dengang i Odensetr. K;rl1e ToPP,
3e1yst af S. Irsvstad.. ". 17
Daguerre. Praktisk beskrive'lse
af Daguerreotypi'.
Af F. Berendt.
Seminar i 'rV/etzlar1f August
1991.
Af Ole Schelde.
Da Kodak fik ilen vi.den de
manglede. 2. deI.
Af Per Ask 'Niel-sen.
-t
2
j
oql
-v
" 1 I
Morse.
i ; .,42
4g
55
Du store Verd.en.
Vecl Torben lintl.. 67
Neste nummer af ''Obiektivrr'
2. de1 af' rrfokusering udsat
ti1 Septenber nummereti '
68

Nyt fra beetyrelsen
aa
Pfl den sidste generalforsamling i D.F.S. i April 1981 - f,r9m-
kom der en de1 kritik af foreningens vedtegter, og det blev pAlagt
den nye bestyrelse at stiJ.le endringsforslag inden neste general-
forsamling. Irorst og fremmest gik indvendingerne p&, at det var
uheldigt, at samtlig€ bestyrelsesmedlemmer kunne fratrede pA een
gang. Kontinuiteten i arbejdet m&tte sikres ved at haJst 2 re-
spektive t bestyrelsesmedlemner kunne fratreile pA en generalforsam-
ling.
At tilfaje dette til- vedtegterne skulle veL ikke astedkomme prg-
blemer, men formelt er der tale om en endring, der kun kan vedtages
"pE en generalforsamling. Og ntr naskinen nu skal settes igang, 'v11
den siddende bestyrelse gerne foreslt endnu et par endringer. I ved
tagtefne sttr der, at generalforsamlingen afholdes senest den 1 l/laj
Dette snskes andret til 1 Juni, idet vl jo som bekendt, har udvi-
"det sasonen med een mtned, sAledes at der ligger 4 ordinere nied-
Iemsmsder om efter&ret, 4 on forAret. Denne endring har vl allerede
veret s5, vovede at forgribe, idet generalforsamlingen er planlagt
til at lobe af stablen i weekenden 15 15 Ivlaj L982.
Men endnu en endring vi1 vi foreslA - mAske d.en vesentligste: I
forenj-ngens vedtagter paragraf 5 st&r, of generalforsamlj-ngen er
beslutningsdygtig nA,r mindst 1o% at nedlemmerne er tilstede. Vi an-
,sker dette endret til at generalforsamlingen er beslutningsdygtig
ved SIIvIPELT
flertaI. I oJeblikket har vi en stor tilgang af medlemmer
b&de aktive og passive f orclelt over hele l-andet, og vl er ban
ge for.at"konme til at stl i den situation, hvor en generalforsam-
tring ikke kan beslutte noget som helst, p& grund af et ringe frem-
mode. I[ed omkring 125 nedlemner skal sAledes mindst 4o give mode.
Med andre ord: En lovligt indkaldt generalforsamlj.ng er beslutnings
dygtie.
Disse tre endringsforslag vil bl1ve konkret formuleret og ud-
sendt sanmen med lndkaldelsen til den komnende generalforsamling i
Iviaj. Sarntiilig rninder vi orr at FORSIAG til dagsorden skal vere til-
sendt bestyrelsen SENEST DIN 15. APRII 1982.
PA generalforsamlingen vil bestyrelsen forslA en kontingentforhojelse
pA 25t-. for den kommende s&son, sAledes at medlenmer uden
for SJalland betaler 752- kr., og medlemmer pA Sjeelland og Amager
1oo:.-,kr. i 5rligt kontingent. Foreningens likvide midler er skrum
pet ind I Aret der gik, - vesentligt pA grund af forogede trykkeom
kostningen for .ttOblektivr'. Vi er imidlertid sikre pA at det har va

n5
rt
ro-
ges
t,1
red
trt?.)
..ile
t
on-
t
c
em-
b
|n-
m-
ngs
I
i1-
ret en god
seson til 4
Men mere
gensyn den
investering, og vl v11 nu udvide antallet a.f nurnnerpr.
hvis okonomj-en og Flemming Berendt kan holde til det
om alt clette pA generalforsamli-ngen, - ve1 modt og pA
?
15-16 irdaj i Arhus _tm.
FOTOHISTORISK KAVALKADE.
Som det formentlig vil vare en del af Dansk !'otohistorisk Sel-
sakbs medlemmer bekendt, Abner der, her i begyndelsen af April, en
stor fotohistorisk udstllling pA Teknisk museum i Helsingor, som
vi, p8. forskeLlig vis, er engageret i.
I Juni m,ined 1981 blev den fsrste kontakt mel-lem Teknisk museum
og D.F.S. etableret. lfueet var pA det tidspunkt igang med en ind-
samling af gamle kameraer (i-sar ststtet af "Clipst' p{ Pol-itikens
bagsj-de), og havde et onske om at vise resul-tatet frem, suppleret
med de meget flne apparater, man al-lerede rAdede over. Museet
spurgte om vi vil-l-e vere konsulenter, og et arbejdsudvalg blev ned-
sat. Fra mueet kom det til at besti af K.O.B. Jargensen og Poul Pe
tersen og fra foreni-ngen Nlels Resdahl Jensen og Andreas T. Morch
i lobet af efterAret suppleret med Tom Schrdder.
Herefter fulgte en rekke moder med megen snak frem og tilbage,
og nu, hvor dette skrives, €t udstll-lingen ved at fe sin endelige
form. Den skal bygges op i lokalet for skiftende udstil-linger pA
iVluseets afdeling pe Nordre Strandvej, sidelobende med en anden
mlndre udstilling om I'Hjemmets Teknik". Begge er planlagt til at
labe hen over sommeren, og vi1 sAledes vare tben i nesten et hal-vt
Ar.
I'Fotohlstorlsk Kavalkaderr - som bl-lver udstillingen officieLle
navn bliver stor, over l-8o m2, oB opbygget i to 11ge sannnen hmn-
gende de1e. Se skltseplan p& neste side. Den forste beskaftiger si
hovedsageligt med de fotografiske forudsetninger og principper -
(UitteaOannelse, optik, stereo o.f.) samt aLdre kameraer (Daguerre
Camera Obscura o.1.) og rundes af medto standeaf speciel dansk
interesse: Nellerad-Andersen (med 8 apparater) og Norka-Hansen.
UdstilLingens andet afsnit rumner en apparat kavalkade, - opbygget
i midten af rummet som en stor kasse. L,angs veggene de sidste skud
pA stammen strakskameraer, termofotografering, holografl o.l-.

Da foreningens medlemmer af arbejilsudvalget al-le er travlt op-
tagenr €r vores andel i udstillingen i hovedsagen begranset til at
otnfatte de nyere kameraer. Det vil- sige at vores opgave har varet
at ordne og supplere museets samling - samt de meget fine kamera-
er der er udlAnt fra Natlonalmuseet i I Brede, og ved vore medl-emmers
hjalp at fA fyldt diverse huller ud
og forsyne al-t d.ette med rele-
vante tekster. Her skal- n&vnes, at S. lovstad og Ask Nielsen i Her-
nin,q bidrager med, en eLdre fotografs samlede udstyr. (luavig Grentz
mann ]-89Z) og Norka apparater, samt med tekster til Nel-lerod-Ander-
sen. De avrige dele af udstillingen bliver til i et samarbejde mel--
l-em Teknisk museum og Riso, I{.C. firsteds fnstitutet, Ag&, Polaroid
og andre.
Udstillingens plan, farver, graflk og plakat skyldes alene Teknisk
museum.
Tilbage er blot at nerrne, at dette skrives i slutningen af !'ebru
&T, og meget kan andres (og bliver det) inden Abningen som er fast-
sat til Idandag den 5. April 1982. Kl. 14.oo. _tn.
+ III
6 t1.
I
I+
F
o YeR
Alklo )lllK*o fieurffirDioa*r0i
Ar?o-
QtDro-
Ga/tFi
floroernrFi
+- sMer€r --+
ft
UD
s?|a ls r.4rtar
?€R^1A{eNl€
UDSrrrLilt6
n tl
t^l
Plan over udstil-linqsarealet.
.v
/6;
6rL|-sDa^rtrls€ n-r3"
oDsTtLL,NG Or,,l
gEMMEAS TEtsNtK

nt
l-
)rs
)-
)r-
1t
)r-
)L-
..
)10
lk
'ru
rt'
Iorste halvdel af trets moder er nu blevet afviklet, og de mA
siges at have varet meget vellykket.
0ktober-madet.
Denne aftens foredragshol-der var D.F.S.s iarste president, Torben
Lind.
Her blev talt meget om at eje, elske og vide noget om Daguerreotypier.
Man fik et fint indblik i denne form for bill-eder, iser om den komplicerede
kerni bag samme, andet steds i bl-adet viL man bl-ive k1ar
over hvorfor.
Vi fik en munter historie om hvord.an man kan komme til- a.t slve et
belob pA 35.ooo kroner for et Daguerreotypi, for en person det viste
sig ikke at vere.
Har du lyst til at hare dette foredrag, kan det rekvireres fra redakti
onen.
November-modet.
Til dette mad.e havde vi inviteret Danmarks eneste lektor i fotografi,
K. Hel-mer Petersen. Sp11lefilm stod der pA. aftenens prograrn,
el-l-er. rettere og sagt K.H.P.s specielle form for f1lm.
lier var rod,t og hvidt i farve s6. det ikke var til at misforstA.
En film byggende pA optagelser af ting, hvortil der kun var brugt
Sadolins nr. 3o4 og 4o5. En anskuel-lghedsundervisnlng i det gamle
slogan I'enkelthed giver styrkerr, fantastisk film, skal ses.
Desuden vistes to andre film som bar preg af K.H.P.s abstrakte livs
syn. Beklagellgt at disse film ikke vises i flimmerkassen.
I tilgift sA vi en strAlende serle af K.H.Ps dejllee bil-leder, bAde
i s/h og farve. Stramme bil-leder, men spendende og belerende at
e4 pA jagt i.
December-modet.
Arets julemade, blev afviklet som julenodet skal afvikles, samme
procedure som sid.ste Ar.
Dramatik, Film og julehygge.
Auktionen, ledet af Flemmlng Anholm, som den kyndige dirigent, den
mand er i stand til at selge et kamera uden optik, uden film, uden
l-ukker. Han er et geni, Brunn Rasmussen mA st5 pA spri-ne.
De dejliee f1Im Ol-e Schel-de havde val-gt var lige hvad der bragte
os i .iulestemning. Til sidst afsl-uttedes der med rrGerdastt hiemmebag
og "grogg, al-t Tor egen reeggnins...........
En fln afslutning pA Aret 1981.
NB: Til- mel-odien hotrt fra treet gronne top, 6 vers, ved F1. Arrholm:
Foto, - herlig tidsfordrlv,
og jeg kan vel rabe,
at det er mit halve l-1v
saa'n at g5 og kobe.
0g auktlonen, den er sjov,
- kab kun, du skal- nok f e lov
til den lyst er dakket.
du bli rer taset i Sl.c. . . . .
Du bl-ir taf et i Skole af din kone ,
hvis d"u bruger for mange penge.
5

Bes oget pe Nordis k Film
Torsdag den 11 Februar
af FL. Anholm.
som D.F.s. havde amangeret, blev ct rigtigt rilrsbsstykke.
Mere end J0 Med.lemmer med Fanilie havd.e-trodset Kulde ig
Morke og begivet sig til Mosedalsvej i valby fer at faa
Lov til at klgge bag Kurisserne I verd.ens eldste Filmatelier.
Et Par af Konpagniets Med.arbejdere havdc vervilrigt stirlct
sig tiJ- Raad.ighed og var vore Fsrere gennem denne flLusionernes
verd.en, hvor Kunstnere og llaandvert

)
)
Foto Magasinet
DEL,TA
No: 2o1l]2
Dr: Krllgener Kat.
9xl-2 Pladekamera
2 expotlder + b.
l'ri tliggend e hulbl . system.
VI BYTTER GERNT
men selger ogsA nu og da
ud af vore mange aldre
KAMERAER.
Vi viser ogsA gerne
samlingen frem.
I'OTOIYIAGASINET.
Hovedgaden 47. Kgs. Lyngby.
o2 88 16 76
v/ Jargen Gregersen"
I

Faq F@t@
I'rederiksberg A11e ?9.
182o Kabenhavn V.
,[sNtI,Tcsrr
D]tR.
Tir0n,Fr, Kl. l-Joo 17.oo
Lardag K1. 1o,oo 1J.oo.
el-1er
open by appointment.
Apnarater fra Tiden.
TTNEILEROD-KAMERAt'
No: 218.
Stereokamera fremstlllet
Ca:1885.

Geniet fraNellersd
fr
a af Sigfred lovstad -@
ilerniig
Vi kan her i landet ikke opvise nogen egentlig fotoindustri.
Alligevel er der gennem Arene fremstillet mange forskellige fotografiske
genstande. I sidste nummer af Objektlv omtal-tes s&ledes
fotografen fra lladsund, der konstruerede sit rrHa,barotrt. Der blev
her 1k

landnandsson meget langt fra at vaere en selvfolse.
5f ter skolens af slutning f ortsatte h"! med sneci'.eriet, og arbe
jdede bl.a. en tid hos et stort snecikerfirma i Kzbenha,vn. F"J"ru'
havde solg1- sin gl"rd i Huseby, ogr var flyttet ti1 Nellerod
te rned", at Jens !ou] f lyt tede hertil , indrettecje sig et
i faderens g'ird og nedsatte sig som snedker.
. Det end
varksted
ivien det iklce_nogen
"?T ."]tindelig snedker. Snart rygtedes ciet,
at han Kunne fe s_4.vel- symaskiner som llre til at }obe ii;en, n{r de
var gi"et i stA.. i{an i

'en
nd
d
,
e
m-
IA
Ie
10
, :]:"3::.
llr"ilili:*::j3*[*:"x|"ffi :i: lii;'- rrAndersens kameraerrr' I
fransportabert kamera
s'L'
I
I 18?6 Sret efter at han var flyttet ind i eget hus ved siden af
faderens g&rd, forfardigede han en ansogning om eneret pA ,"t af
harn onfund"et rrlet transportabelt kamera, som kan benyttes hvor som
helst* uden anvendelse al msrkekammerrr.
Pr. 1, Juni ].877 bevilges han af Kong Christian d. niende ene- I
ret pA dette apparat i 5 Ar. Givet som det hedderrrunder vort kon-
]
Selig-e Jte"9
og segl"-pA Bernstorff slot
Vi kender i dig desvarre ikke denne konstruktion. I den sanling
som hoffotogr-f Peter Elfelt havde oparbejdet i I'Dansk fotograitsk
tr'oreningsfrregi, fandtes sAvel dette kamera som en senere
Iil-svarende konitruktion for steroskopfotografi tillige med hans
a1lerferste kamera fra 1866. Det er omtalt i en fortegnelse over
foreningens ejend"ele i-rrDansk fotografisk Tidsskriftrt Januar l-912.
Men som-det nok efterh&nden er bekendt, ramtes denne fine hlstoriske
samling af en katastrofe i forbindelse ned vildfarne bomber,
da Shellhuse[ blev angrebet den 2l-. Marts 1'945. Sa godt som he]e
den omfattend.e samling blev ved den lejlighed tilintetgjort.
Men opflndelsen vir kommet for sent. Trods de ! Ars eneret'-fik
Jens Poul'Andersen ikke noget ud af det. De nye torplader var-pA
vej, og i trene umlddel-bart efter eneretsbevillingens udstedelse
tringt6 den tarre fabriksfremstillede plade s1g frem, oB blev hurtigt
enertdende.
Men der skete and.re ting f or geniet i Ne1lerad.
I188, kom han i forbindels6 med fotograf Peter L. Petersen (fr-a
Nov. 19o1: Peter E1felt). Og dette har helt afeiolt veret en lykkelig
lendelse for dem begge. Jens Poul Andersen fik forbindelse
med et menneske, d.er kunne-verd.smtte og formidle hans frembrlngglser,
og p. nffeit havd.e fundet en mester, der kunne fremstille lige
hvad hin kunne onske sig af fotografisk udstyr'
Allerede for Peter L, etablerede sl8 som fotograf pA kult9ry9t
i Ksbenhavn i 1890 averterer han i "Dansk fotograflsk fldsskriftrt

Udstilling.
Jens }'our Andersen foretog i 1B8T en rejse til l,ngland, for at besqge
en udstilling af fotograflappara.ter i lvianchester. Aret efter
udstillede han selv pA rri)en store nordiske intlustri og landbrugs-
9ds!i.11ing, i Kabenhavn. Han anfores i udstil-lingsbetegnelsen
trAndersen
6or:
J . P. , rnekanikus , Nellerod pr. i{el singe ir .
Det fortmlles i udstilllngsreferat, at han--udstil-ler rren delveludfarte
Oameraer, ved hviliie man dog savner de nyeste forbedrin
8el pA dette omrSder'. Denne meget beheiskede omtalei tjener lkke
referenten til ere, og J.p.A. blev da ogsA meget bittei derover, o
udtrykker formodning om, at kamera-impoitarer-har pAvirket omtaien
af hans produkter. Det var ogsA en abbolut uretfarhigherl der her
!1*y begAet. Det er I dag tydeligt for historieforskeren, at .Tens
Poul- Andersens kameraer pA mange punkter var ikke blot lise sA qo-
9:, Ten ogsA bedre og foisynet-rned gennemtaenkte detaljer i fornofa
til de store sarntidige udenla.ndske fabrlkkers rlkkers annarater.
apparater.
Den samvittighedsfulde og rneget ornhyggelige h&ndveerker treder
tydeligt frem, n5r hans ting sammenhol-des-nu med samtidens produkter.
Samarbejdet med "rilfelt varede hele l1vet. Og: noget af dette samarbe
jdes betydeligste resultater er skabel-sen- af mul-iEhed for meset
tidlig ontagelse af levende billeder i Da.nmark.
Peter ElfeIt var l_evende interesseret i alt, hvad der foregik
i hans santid og indenfor hans fagomrAde.
IVIeget hurtigt oparbejdede han en betydelig fotografisk vr-rksomhed
i. Kobenhavn.
l-revende bil-1eder.
Da det i 1895 rygtedes, of brdr. lumi6re i Paris havde konstrueret
en maskine ti1 optagelse og gen{-livelse af levende bi1leder, vaktes
interessen hos Elfe1t. Han havde forretningsmessig forbj-ndelse med
rrumi6re og sogte at ksbe en af de nue appaiater. Fan rejste endda
til Parls for at forhandl-e om det. Men lumi6re brodrene vill-e ikke
se1ge. OpfindeLsen var endnu sr{ nyr og fabrikken uddannede sel-v
fotografer og onskede at beholde sit monopol.
0g sA er det, at det fantastiske sker, of Elfelt efter hjemkomsten
tager op tiI Nel-lersd, og her beskriver Lumi6res apparat
for Jens Poul Andersen, s& denne seettes i stand til at bygge et
lignende apparat. Ja, lignende er nu ikke heLt rigtigt. Den kan de
samme, d.v.s. optage levende billeder pA en filmstrimmel, men den
hind.snilde mand lavede sin egen konstruktion. l{ed clette apparat
optog Elfelt levende bilfeder i Danamrk neget tidligt. Der er ukl.a
hed on de forste optagelser er fra 1896 eller 97. Men en kendsger;
ningl er det, at dette sanspll mel-lern en initiatlvfuld fotograf ofl
en meget flngernem opfinder-snedker i landsbyen Nell-erod bevirkede
at vi i Danmark har det storste antaf tidlige film nast efter Fran
krig.
Nogle Ar senere byggede Jens Poul Andersen en forbedret optager
til Elfelt. Den overgAr i sin konstruktion samtldige fabriksfremstil-ledc
klnooptagere pA flere punkter.
l'dan kan sA sporge, hvorfor dette ikke fik betydning langere ud.
Hvorfor startedes der ikke en produktlon. Vi kender ikke svaret.
Men ligger det ikke derj-, for iagtageren 1 de da geldende omstendigheder?
Verksted.et tillod ikke en storre produktion pA den hrindvarksmassige
basis. 0g Elfelt fik det udstvr han sku}le bruffe frem
sti1let helt efter eget onske o€J kan ikke have falt sig tilskyndet
til a.t tage initiativer som grundleggelse af storre produktion.
Det ville jo have veret en stor opgave at lagge en pr,oduktion uden
for Jens Pouls verksted..

eers-
nln.
'I
r
rin
tv
Len
r
1S
llri
!r
rrlt
.k
rd
;CS
red
,a
ke
de
n
l.a
ro
i_l
de
an
;
em
et
en
ftNellerod.-kamera Nr. 31,3n.
Kamera beregnet for uperforret 35 mm film. Kameraet rummer lo
meter fil-m. Det giver ea. 15o optagelser i formatet Jlx5g nm.
Det er fremstillet i 1916 tll rll. Familie Journals rejsende
medarbejdgr globetrotteren Holger Rosenberg. Det indgi[ i 196o
i fotosamllngen pa Danmarks Tekniske museu; i Helsingar.
Men det eksisterer desverre ikke mere. Det til-intetgjordes ved
branden i Juni f978.
r s. r,svstads_samLing findes over zoo original-negativer taget
i Afrika i fgJo med. dette kamera.

Nr. 97, det laveste tal-.
Jens Poul. selv havde-_oplevet skuffelsen med opfindelser han havde
so15't til udfandet. i{an falte sig snydt. o,q sA v"r han p5,iuit"tidspunkt,
da,optager nr. 2 bl-ev konstr',reret omtrring de"6o {r og
ferd
i
med at slakke pA produktlonen. Det kan rri bi:;'. se pi. npmre,
han forsynede sj_ne apparater ned.
Jeg har at,iegistrere det, der flndes
"?St
i privat og offentll
e je af disse tin.q. Jeg har mad.t enkelte tingsom ei: tldligl korr"truk
tioner, der er uden numner. Det l_aveste taL er indtil- nu:
Lret er
97.
et aterierkamera. selv har jeg et rejsek-;;;; tir format
25x3I em. Det har nummer JZo. -u-t mindre rrAn6- i
format
-L2xl-6,5 barer nr. 273, Den forste kinoopla!"" "g "t"tivka.mera rt"r n". ?5? op
den- anden udt;ave nr. 2Bo. Kun pg et kamera. ha.r' je[ sammen med nummerbetegnelsen
ogsA fundet et Arstal, som stod ie"pi"r, !-Ifelts ate
11"1, ustergade 25 i Kobenhavn. Det har nr. 275'sammen med d.rstalle
I9o4.
Dette kamera skiftede ejer p5 en auktion hos Brunn Rasmussen,
Bredgade , Kobenha.vn. Den 5 De cenber 198o .
Den er nu indgAet i fotosaml_ing:;en p6. Danamrks Tekniske Museum 1
Hefs ingnr .
fet hojeste tal er 3Zo, og dette apparat hevdes at vare det
sidste J.p. Andersen har frernitillet :_-i9Zo. Det var tilgAet foto_
samlingen pA Danamrks Tekniske lVluseum i Helsingart men git tabt
v"q branden p.L museet i Jrrni 1978, tilllge med ft,lere and.ie rNellerod-kameraer,.
tsl.a. brendte
lt"r ogsA det snAbilledkamera. som globetrotteren
Holger Rosenberg benytfede p& slne mange rejser for
r11. Familie Journal. 'lotA
Dette apparat havde nr. 1t3 ijg er"b.yp:gei i
fer var meget mere at skri-ve om Jens PouI Andersen. Jeg hqber
at 9gt en daE bliver muligt for mi13 at skrive en bo1, om denne speciell-e
nand og hans meget gedigne frembringelser..
Skulle l-esere af dette sidde inde med oplysnin€ep, uanset hvor spa
somme de mAske end matte vare, s8. vil j-eg vere--taknemmelig at hare
fra dem. l,ter ma ogs6. flndes fiere kameiaer m.m.. Jeg harer ogsa
nreget gerne fra lesere, der har kendskab til det.
Jens Pour Andersen dode i L935 9l A.r sammel-. i{ans go Arsdag
omtales i tidsskriftet i 1924 af Peter blielt. ivlen efter hans dod
i L9l5 er der ingen nekrolog at finde ifrl)ansk fotografisk Tidsskrift'r.
Den eneste, der kunne have skrevet det pEter xlfelt
var dsd. 3 &r i forvejen.
Denne artikel har veret trykt i Da.nsk fotograflsk Tidsskrift.
Nr. 2-1979.
Redaktionen har lange snsket at fA nettop denne hlstorie i
blad "objektiv" og takker s. Lovstad f-or at dette kunne
sammen med de fortrlnlige bi1leder.
P?l:X_fotografisk Tidsskrift Nr. Z-Ig7g, med d.e dejllge
billeder, her i farver, kan bestil-les hos Redaktionen.
Pris. Kr.2o.oo.
Ksb ' Salg
l. P. Andersen ilettersd
reparerer Stativer og Kameraer samt
modtager Bestillinger paa nye.
Indlevering: EItelt, pstergad,e 24 K,
eller f. P. Andersen, Nellerlcl pr. Helsinge.
318
Fremkaldertanke
i ethvert lnskeligt Format leveres direkte
fra speciel Varksted; med Garanti og
til moderate Priser.
UIIe Christiansen,
339 Glostrup. Tlf. Glostrup 309
Denne annonce fj-ndes i Dansk fotografisk Tidskrift
april 1911. Den aldrende J.p. Andersen, d.er her har
vreret teet vecl de 8t 5r, har altsA haft energi ti1
stadig- at taee sig^af reparationer, ja rnodtiger
endog bestilling pA nye kameraer. Annoncen er kun
med denne ene gang. S. l,svst
sit
qlra
T:T

vde
e
osi
rA
*"t
entli
s truk
r
L
)?- ot
lumi
ate
;a 11e
n..,
tot
Ie-
Io-
L
a:
do
Af F. Serendt.
lvledens
vl venter pA at t'Nyettgamle apparater skal dukke op fra
i{artinus Petersens hAnd er det nok en historie vard at omtal-e hans
fotografiske lobebane.
PA et tidspunkt mel-l_em
19ll og 1!2o slog lvl.p. sig ned i Hadsund som
erhvervsfotograf. Han overtog en forretning i ejend.ommen
Storegade 3l
Hadsund. i{an overtog forretningen efter fotograf N.S. Jensen, som i
byen havde ry for at vare meget moderne og bruge smarte metoder til
at hjelpe de lkke altid ligetrsrnukket'modeLler p5 vej.en til storre
glansfuldhed. Pe hvil-ken mAde fremgAr af det her viste bi]lede.
Dette fotograflske atel-ier farte M.P. videre igennem en menneske-
alder. I)e mange fotografiske optagelser, hvoraf de fl-este pA glaspla-
de, blev sirligt sat i trekasse og gemt af vejen. I slutningen af 7o
erne skal ejendommen i storegade restaureres og en historiestuderende
fra Hadsunds Museumforening, Kjeld V1l-ladsen kommer pe sporet af
de mange plader. En del af dem var aLlerede havnet pA lossepladsen,
men det lykkes Kjeld Villadsen at redde omkring fo.ooo plader fra
f ortabel-sen.
Da det viser slg at vere en for stor opgave for Egnsmuseet, der
ikke har midler til- en kopiering af de mange plader, tager man kontakt
med Det Kg1. Biblioteks biLledarkivr og her finder man samlin-
gen sA verdifuld, at man gerne ser den overfort til Hovedstaden.
Her er man nu g&et i gang med at fremstil-l-e bil-ledkopier af de ma.nge
tusinder glasplader.
Over 9o% af de mange optagelser er portratbllLeder, d.ette indeberer
at Hadsund. er ilen by i Danmark som er talmessigt bedst repre-
senteret hvad ang&r biLfeder af dets bysborn.
lviange af byens grund.leggere pionererne, der slog sig ned pA
skreenterne mod iyiariager fjord, som forfatteren Hans Kirk skrlver i
sine boger.
De fl-este billeder er landboer, som mAske, den eneste gang i sit
liv kom tiL byen og blev forevlget i deres sondagstoj hosrrkul-peter:tt
l,{an ser bill-eder fra store bryllupper med joo gaster, ti1 Hans
og Signes krondiamantbryllup med. to. Soldaterkamerater samlet om cleres
fane, store familler med hestevogn pe skovtur 1 llnddalene, et
yndet uclflugtssted tet ved byen. l)er findes billeder af garvede fis-
kere stillet
den.
op til posering med hele deres besatning nede ved fjor-
Glemmes mA ikke de mange prmgtige typebilleder af syre-soren,

Ivlads-rav, Borge Poulsen , Kri stian-drukkenbolt , drivert-soren og hvad
de nu al-l-e har heddet.
Alle har de st,lletrrmodelrrfor Kul-Peter, alle har tle st4.et for-
an hans teknislce vidunder og er blevet s j-l

hvad
ien
dL-
I$lltrbQ
)l( @angiOdense
Be1yst af S. lovstad. Min barnd^onu b1i md og hillzdcr
De fleste, ikke altfor fotohistorisk kyndi-ge, anser dette at
kunne fotografere i farver for at vere noget der forst blev muligt
gnggng i 3o6rne. De-tte er forsi.vidt rigti[t, som de ogsa i dag kEn
te (om end senere forbedrede) farvefil-m Kodachrome og*Agfaco15r,
fremtrAdte pA markedet omkrlng 1975, og bevlrkede at- faivefotograferingens
opsving tog fart.
1/tan havde nernlig kunnet farvefotografere i ganske mange hr a]lered
da. I{en der har veret tal-e om plader (g1as), og tekniiiken var beverli-g.
81.a. var lysfalsomheden ringe, og disse farveolader vandt
ringe udbredelse.
iVlange Havde i forrige Srhundrede eksperimenteret for at finde
frem ti1 brugellge fotografiske plader, der kunne gengive naturens
farver direkte. Det havde veret en gammel drom lige fia fotografiens
allerfarste dage. I)et blev brodrene Auguste o[ Louis Lumf6re i
laris, der forst bragte en farveplade pA markedet.
Det skete i 19o7. Opflndelsen omtal-es forste gang indgAende her i
landet i rrl)ansk !'otografisk Tidsskrlft't nr. 9. 19o4.
Trefarvefotografi havde varet kendt lange, men var besvarllg
idet der skul-le optages tre forskellige plader af det enkelte moti.
gennem hvert sit farvefilter. Aftryk efter dlsse plader, skulle s5.
senere indfarves i hver sin farve, svarende til de benyttede filtr
og laegges noje oven pA hinanden, e1ler projekteres pA et larred me
en tredelt projektor.
Det geniale ved L,uni6re farvepladerne var, at der ud over pladen
var lagt et meget fint lag af- indfarvede stivelseskorn. Diise
korn var nogenl-unde ligelig fordelt mellem gronne, orangerade og
violette indfarvnj"nger.
Kort fortal-t havde d.isse korn til opgave under eksponeringen,
lede motlvets farved.e lys t1l den rette svartning af den fsl-somme
emultion bag resp. farvede korn. Efter fremkaldel-sen (omvendeproce
udgjorde de sanme korn selve farven i det fmrdige bill-ede, idet en
del- af farvekornene der ikke skul-le bruges til billeddannelse i
fremkal-deprocessen var end.t med at v&re dakket af sort salv (ved
reeksp. og fremk), medens de bill-eddannende d.ele af pladens farvekorn
frlgores for bromssl-v i fikserbadet, og sAledes fremtreder
klart gennemskinnelige.
Eksempel r I en gron farveflade
de gronne korn 1ig med ea. L/l
vil v€re ui-gennemtrengelig for
bil1ede. Pladerne solgtes under
vegengivelse).
v1l der altsA kun komme lys igennem
af pladens samlede flade, il€dEns 2/
lys. Dette giver altsA et ret markt
navnet : Auto chrome ( autornatl sk f ar
Som det fremgAr a.f den folder der blev udsendt sammen med GI.,fIVIT, e
der nu i Odense udgivet en lokalhistorisk bog, i hvllken der bl.a.
er gengivet 1o fine optagelser taget pA Lumi6re Autochrome plader.
Reproduktionsfirmaet rrOdense Reproduktiontr fortjener ros for det
fj-ne arbejde der her er prasteret. For en Autochrome plade opfarer
sig slet ikke som de i dag kendte farvediafilm, nAr der skal fremstilles
farveseparationer.
Jeg kan varmt anbefal-e, de der ikke allerede har reageret pA
forudbestillingstilbudet, at anskaffe bogen. Det var iklee mange
der gik i gang med disse plader.
Jeg har i min samling en del, men der er meget langt j-mell-em at je
stoder nA dem.
Bogen udkom den 1l nov., og ved den lejlighed fremviste jeg de originale
optagelser med et af mine gamle projektorer. Billederne er i
formatet l2xl615 em. Jeg kom ind i sagen da man sagte oplysninger
om Autochromeplader.
iror fufdstandighedens skyld skal tilfajes at Agfa kom med en nogen

lunde tilsvarende farveplade i 1916r og man kender ogs8. farveraster
f11m (Kodacolor 16 nm fra 1928, samt Agfacolor linseraster
film fra 1932, 24x16 mrn).
Nu fra tredivernes midte er det virkeLie farvefo togra.f eringens ara
der b]iver indledt.
Det er intet mindre end en sensation, at sA mange gode velkomponerede
og veleksponerede farveoptagelser af sA tldlig herkomst
(fgfZ-f f ) nu er ble.vet tilgeengellg for offentl-igheden fennem denne
bogudgivelse.
Publ-lceret farste gang i ttFotohandlerenrr.
Nr. q/Wat.
Venligst tillet os til rAdighed af Sigfred
Lovstad. HerninE.
]IFTERSKRT}'T.
OvenstAende er skrevet til Danmarks l'otohandlerforenings med-
lemsblad. bfter at tslemmlng Berendt har lest bogen, er han blevet
sA begejstret at han gerne vil .gore rigtig opmerkson pa denne fine
bog, der ikke bl-ot er en barnclomsskildring, men i hojeste grad og-
sA af haj fotohistorisk vardi lkke mindst p8. grund af de 5o me-
get fine farveoptagelser.
Og hvordan fandt man s6. frem til disse ganl-e farveoptagelser?
I slutningen af 8o'erne kan Odense by runde looo Ar. Som et l-ed i
jubilaumsarangementerne har man bl.a. sogt efter eldre odensebor-
geres barndomsbeskrivelser. Kyl1e Topp var en af de der meldte sig.
DeIe af den forliggende bog har kunnet lases i artikler i Odense
aviser.
Kyl-le Topp havde laenge haft onske om at kunne udgive hendes
erindringer i bogform. Llen gang tidligere var det lige ved, men
kort for det berammede udglvelsestidspunkt, kom uilgiveren at med-
del-te at det sl-et ikke bl-ev til noget. Men en san af en skolevenj-n-
de fra dengang Ky1le gik i lrrk. Wintelers skole i Odense, €r i dag
indehaver af Odense Reproduktion. Da han - Torben Axel-sen - fik set
pA' materialet, og jo ikke mindst de mange fine farvebilleder, be-.
sluttede han slg for at forestA udgiveLsen.
Han ville gennem bogen gerne vise hvad Odense Reproduktionsanstalt
formAede. 0g det har ikke veret nogen 1et opgave, men den er l-ast
overmAde fint.
Photografi ca
Skindergade 41.
o1 t2 62 52.
Har denne fine bog p5 lager, samt
poster den gerne ud.enbys.
S.I-,.

3ra
I-
rg.
in-
AP
-o
set
'l+
f
+
ne
1
Det er
ti1 vort
I]ANSK I'OTOHISTORISK SELSKAB.
med glede at vore forsog p& at sprede storre kendskab
virke udadtil- har b8.ret frugter, her er et udpluk af
hvad andre skriver om os. .
Vi har desuden fAet et medlem j- U.S.A, og Ja.pan, hvorfra vi til
neste seson kan forvente spmndende rrgammelt" nyt.
Fxemplar der viermal jdhrlich er
scnernenden und inzwischen in der
21. Nummer vortiegenden Ctubzeir .
schrift,oJl:lt:ff;-
,,Objektiv" . Wer glaubr, dd- , ui i,", lr"ii-&t
nisch lesen zu konnen. kann sich we- ,se vidunOereirio tt

Der kom et brev
Und skyld
nok ikke
pen sa di
det andet
ede i det
lidt paa
jeg ogsaa
Kobes
Hr. Fulgraf.
Vigerslev Jocle November.
1898.
a.t jeg sender disse Fulegrafier tilbage men di er rif'tlg-
sorn jeg havde vende. Fordetforste er Di saa skmve i Krop-
helder heldt j-nd over bordet som jeg sta.ar op ad og for
er Skoene saa vide som man skul-de tro at jeg havde gaa-
vaste Vejstov med dem. Saa vil jeg bede dem om at rette
dem ftersom jeg har betalt Dem for derres Arbejde mener
at faa regolite Vare for en anden Gangs Skyld.
Mln Ardres er Jens Niel-sen, o. s. v.
Indholilsfortegnelse til IEICA F0TOGRAIIE 1972, 1973 og 198o (tyst)
evt. kopier.
OBJEKTIV nr. 1 20.
Brugsanvisning (evt. kopi) t:.r Wenzel Filtron Automator farveana-
lysator.
Selees elfer byttes
LEICA FOToGRAFIE (tyst) z og 7/tg5a, 2 oe 5/tg6g, 2, 4, 5 og 6/1g7o
5 kr. pr. stk.
Rolleiflex mecl ressar 315, taske nodlysbLend.e, filtre az5o kr.
Ssren Kristensen,
ring evt. om
Godth&bsyej L72 st.th.
o
Zooo Kobenhavn F
]'A alle medLemmers vegne takker jeg
for den store imodekornmenhed. ved"sIf.q
af mine smt annoncer, uden disse var
det ikke muligt at fremtrvkke d.ette
blad. Tusind tak.
ri, .,.
Satternissen beklager. . . .
Kodaks tarpladefremstiLling ko
som enhver ved fsrst i A.ret
1879-188o, og lkke som skrevet
sttr pA slde 18. 1875.
rrHerning Fotomuseumfr er ikke
en realitet, derfor hedder det:
et kommende Fotomuseum
som er under opbygning af Sigfred
Lavstad, med trfrrr hvis a.dresse
nu er: Finlandsvej 5.
7 4oo Herni-ng. ( o7 I2324o)
'gy1d.
rrnd
iin af vore tidlleere foredragsholdere
l,ektor i Fotografl. K.Helmer-
Petersen er blevet heedret med KunsthAndvarkets
Arspris for 1981.. r....
Tillykke med det.
{in omtal_te store Foto-udstilling i
Njal-fotos n.ye lokaler, skulle iiu omi9."t
vare_pA plads. I'dan er hjertelig
elkommen derud. Jylen ring f orit sA dii
ikke gtr forgaves. o1 54 j5 9o.
F. B.
Q o a(' -9otrt,r? €f -
/ ./erle
/
[./ _.?

IF
f
)
IT
mio
du
Storrelse : Io7 / 4x]_4t/ Zxt6l/2
linse: 4 stk. Petzval, Pari-s
l-8o rnm, f/5
lukker: lngen.
Sager: Ingen, [iatskiven
bruges som focusering.
Kabinet: Forskydeligt kabinet
i rodl1g mahogni.
ENTRUM oTo
TSTEDGADE
w4
alfonetning inyt og hrugt fotoudsty
24" t65o Ksbenhavn Vo o1 2L 6L 67

HOVEDGADEN 35
2970 HARSHOLM
TELEFON (OZ) gSOgSO
Jesuitterrnunken Athanasius Kircher r s opstil-
]ing !l] fremvisning af bevagelige bitieder.
Anno 167o. Han levede fra 16ol til 16gl.

Den ritalienske kunstner og
(t+sz-t519) skriver i sit vark: videaskabsmand. leonardo da Vinci,
frCodex atlantj-eusfr folgende :
IT,,:t11:*::":_"f. l:ly"!: q"*:tande trenger-ind i et meget
T::*-"5T*g:"1?T. :l ri1i:i :111{. abning,
fanger dette billede pe gt hvldt p;;i;; ;; ;ii"-;;;;iliJ"l*:."f;;-
;::_13::::'g:.-i::T":"
oq_{?T"::.
.Da
triver mindre"i -"tr""e1se-og
{:lll::9:: gi::igt_!l s1""9 af- den.
llt]:9"":l,u_T:r1er
ria 6t af sot-en u"ry"i-"3;;;";;;";;;;:'";;';; t uvu vlu
papiret,
*:^"?:^**i:1:.pA
som bor .'rerl meget tyndt og *e't"i="!_
les fra bagsiden.
Abningen *5 vare lavet i en meget tynd jernplade.
Vi f6.r her for farste
af hul-cameraet, (Camera
pir som matskive.
Jt{ed udgangspunkt i dette
rnAl, nemlig et f otografi
ua-"ii-o"l*o!"Jo*"'[fi"op_
ry*,t- e"i,""*r"yi""i"ii"i"i3o,
Sang i. historlen en komplet beskrivelse
obscura) med det gennemslgtige stykke pa-
vil vi folge vejen frem mod det endeliee
der kunne fastholdes. (Fikseres).. .. ..:.
0guerre

FotografLen er en af de vidunderlLgste opfindel-ser, som vort
llrhundrede har at opvlse. Den tanke, ved hJelp af et apparat
eller ved vLgse kemiske forbindelser at kun4e fastholde et billede
af al"t, hvad der vl-scr sig for vort ale, gAr langt tilbage
l tiden, den mennegkeJ.Lge fantasi har her, som l_ sA mange andre
tilfalde, ver€t forud for den virkeJ-iggJorte opdagelse eller opfindelse,
fra tanken til udfarelsen €r der hypptat et langtsprl-ng
gennem Arhundreder, og ofte har den, som loser otg".retr ikke nogen
anelse onr at den tanke han betragter som sin, den opdagelse eLler
opfindelser som vLrkeltg er trans stAr udtalt eller atttyaet som
en mulLghed i et eller andet gammelt verk fra l-engst -henrundne
Arhundreder. At hcve sig op i luften uden forbindelse med Jorden,
at meddele slg til hinanden pA lange afetander at seJle foruden
vind o.e.v. er tanker, vi finder udtal-te som muligheder lange
for luftbaLlonen, den elektriske telegraf og dampmaskinens opfLndelse.
Undertiden mA den exakte videnskab erklare s&danne, som
muligheder fremsatte tanker for uopnAeJ-ige drammebl-lleder.
Gennem flere Arhundreder var det sAledes en yndlingstanke for en
stor del af menneskeheden at fremstille et Perpetuum mobile, at
ville lave Auld af andre metallerr at fremstille en Elixir hvorved
man kunne forlenge livet langt udover de sadvanlige grenser, til
al-t dette svarer nutl_dene naturvidenskab umuligt.
Ved fotograflen er imidlertid den interessante omstandighed, at
mand som stod pA fraSaepunktet af deres tids videnskabelighed,
udmarkede forekere, udrustede og velkendte med alle de hjclpemidlerr
som vLdenskaben kunne Ide, havde forsagt pA at frembringe
et bil-Lede tegnet af naturen selv ved sollyset og at fastholde
dette billede, at frembringe bil-ledet lykkedes til en vis grad
men at fastholde det, festne det med blivende holbarhed pl papir
lerred eller andet underlag, det erklarede de efter mange forsog
for en umulighed. At lsse opgaven blev forbeholdt en mand, som
ikke var i besiddelse af naturvl"denskabellge kundskaber, som mAtte
famle sig frem efter de stoffer, de skul_le anvende, som ikke
kendte disse stoffers kemlske indvirkning pA hinanden, men som
var begavet med den iherdighed og den faste tro pA rnuJ-igheden af
at nA m&let, der er egen for opfindere.
Al-lerede de gamJ"e alkemister kendte en kemisk forbindelse, som
nu kaldes Klorsslvr men som i aldre dage havde navnet HornsoLv,
fordL den, efter at vare smeltet og atter afkolet, har et trornagtigt
udseende og er som horn at skare i. Dette stof er hvidt,
men pAvirkes let af solLyset, hvorved det antager en mgrk farve,
der til sidst bliver morkviolet, nasten sort. Den forste, som man
ved omtaler dette forholdr €t Fabricius ab Aquapend.ente (beramt
Anatom og naturforsker; l-evede i padua, fodt &r L537, aod Ar 1619)
rnidlertid varede det J-ange, inden nogen fandt pA at benytte
dette forhold til at frembringe tegninger ved sollysets hjelp.
IavrLgt skal det straks bemarkes t at alle sslvsalte pAvirkes af
lyset om end i forskel-lig grad.
En ganske merkelig antydning af den nuverende fotografi finder
vi i en bog trykt t Cherbourg Ar L76o, som hedder rfl.a Giphantier,
den er skrevet af en mand ved navn G. Tiphaine, af bogstaverne i
hans navn dannede tran titLen pE. bogen, han beskriver i denne pi
underholdende mlde sine visioner, anskuelser og erfaringer.
rrUnder en sttorm bllver Tiphaine en dag fsrt til elementAndernea
paladsr oB af deres overhoved indviet i deres arbeJde og hemmeligheder.
Du ved, siger andernes fyrste tiL ham, at lysstr&lerr€r
som kastes tilbage fra de forskellige legemer, giver et bille-,

ng
en
ler
rrlp-
DM
n
red
t
:ad
:
t
n
e)
9-r
--r\ -
W
:futs-3.= ffi1
,.ffi
ru '
47', A
@
4 ta*
L-q
Camera obscura - i form af et hus.
Tegnet i &ret 1695.
"
'.'.a
.--/,
'lt',
?o

l
de af dLsse legemer pA al1,e gli.nsende flader, f .eks. r. ojet, i
vandet og I speJl-e. ElementAnderne havde forsagt at fixere d{ss€
flygtige billeder. De havde sammonaat et meget fint stof,
som er aldeles krebrigt, og m6g€t tilboJeligt til at blive tsrt
og hArdt, ved hJcelp af samm€ kan man L et oJebllk danne et bil1ed€.
De overtralcke et stykke lerred med dette stofr og bringe dette
foran den genstand, da vi1le afbillede. Den forste virkning,
der vLser aLg pA larredet, er den aamme som et speJl, man cer-pt
det alle nermer€ og fJernere genstande, hvoraf lyset kan kaste et
billede. Men hvad et speJl lkke formAr, det kan l-erredet, ved det
klebrige overtrak fastholdes blllederne.
Dannelsen af disso bLllader er et oJebliks vark, man tager Larredet
straks bort og bringer det pA et msrkt sted. En time sener6
er overtrakket tsrretr og man har et billede, som er sA meget
mero vardifuldt, som ingen kunst kan gengive den sandhed, som
fLndes derLr oB tlden ikke pA nogen mAde kan odelegge det ols.v. rr
Tiphalne meddeLer en del andre enkeLtheder om denne procee, srom
elementlnderne havde fortalt ham, og han henstil-ler til sin tids
fysikeres skarpsind at forklare disse.
Franskmanden Jobard omtaler I trHLstoire des nouvelles inventionsn
en fransk oversettel-se af en for over 3oo Ar siden skreven
tysk bogr hvori der meget tydeligt tales om fotografl.
Bogen findeg pA Oet Kongelige Bibliotek I Berlin.
Do farste positive foraag pA at fremstille billedcr ved hJalp
af Klorsslv er udfsrt af den beromte franske fysiker Charles, opfl-nderen
af de kendte luftballoner. Charles var €n stor experl-mentator,
han holdt offentlige fordrag ovcr fysik ledsaget af
experimenter, som tiltrak ham en stor tilhsrerkreds, efter gine
heldl-ge luf,tfarter fik han bollg i Louvre Ar L?B5r oB her var
detr at han for den kongelige familie og en udvalgt kreds foretog
eine experimenter med klorsslvet. Han overtrak papir eller
lerred med dette stof, anbragte Klorsslvpapiret pA en skerm eller
tavle i et markt rum, hvortil dagslyset kun kunne fA adgang
gennem en l-il-l-e rund Abning, der holdes tillukket indtil opstLllingen
i experimentet var fardig. DerpA anbragtes en person sAledes
mellem skermen og Abningenr at skyggen af vedkommendes profil,
kastedes hend pA Klorsolvpaplret, nAr da lyset strsmmede ind igennem
&bningen, farvedes Klorsalvet omkring skyggen msrkeviolet,
og han fik slLedes en hvid silhouet pA sort baggrund. Disse forsog
vakte den gang stor opsigt, men nAr billedet kom ud i dagslyset
blev det hele hurtigt sort. Ctrarles forsogte at 'tfixererl
demr som det kaldes, det vil sige ved kemLske oplosningsmidler
at fjerne det Klorsal-v, som l-yset ikke havde pAvirket, men det
lykkedes ham ikke at finde noget middel dertil.
Den beramte svengke apoteker Scheele samt naturforskeren Sennebier
havde vist, at man ved hJaLp af camera obscura og solmikroskopet
kunne frembringe bil-Leder pE" Klorsolvpapir, og de udmarkede
engelske naturforskere wedgwood og Humphry Davy optog
atter disse forsog, navnlig at fremstiLle naturvidenskabelige btleder.
De bestrog papir og laeder med fugtigt Klors oLv, lagde flade
genstande derp& t.ex. blade insektvinger, glasmalerierr silhouetterr
det hele blev anbragt mellem to glaspl-ader og en kort tld udsat
for sollysetr man fik derved et negativt bil"lede af genstanden
d.v.s. de msrke partier i denne var gengivet ved hvid.e streger,
som dannede billedet svertet af soJ-1yset - billedet forsvandt.

"t-
,A
et
et
e-
tl
om
a
,t1
)ll-
Davy anstillede mange forssg for at finde en metode til at gqre
billedet holdbart, at festne eller fixere det, som det kaldes,
dette skulle navnlig ske ved et stof, som kunne oploso det Klorss1v,
der ikke var blevet pAvirket af sol1-yset, men et se.dant
stof fandt Davy ikke, og &r 18o2 erklarede han opgaven for ulsselig.
Derp& henfaldt disse fors og tj-L forglemmelsen.
fmidlertid levede i Frankrig en mand, Joseph Nic6phore Niepce
(faat L765, dod &r 1833), som ved et til-falde havde iagtaget den
virkning, sollyset udsvede pA p& et helt andet l"egcme end Klorsslv,
trvorefter tran begyndte at arbejde pt at fremstLll-e et billede
efter naturen tegnet ved sol-lyset. Niepce havde veret offLcer
men levede et stille liv pA landet i ein fodeby Chalon sur Saone,
han var i besiddelse af en 1ille formuer og den og hel.e sLt avrige
liv ofrede han pA experimenter, som han begyndte i Aret 1813.
Det stof Niepce anvendte var en saregon sort asfalt, det fotste
stof som man overhovedet har betegnet med dotte navnr BLtumen
eller Asphaltum judal-cum, jadebeg, man fik det i el-dre dage
fra det Dsde trav, hvor det svammedo pA overfl-aden som sorte harpixagtige
maserer, senere har man fundet flere andre steder.
Niepce havde iagtaget, at denne asfalt udbredt 1 tynde lag blev
bleget i lyset. TovrLgt travde han ingen naturvidenskabelige forkundskaber,
og kendte intet til Wedgvoods o6 Davy forsog.
Han konstruerede et Camera obscura, sAJ-edee indrettet, at han
pA den vagr pA hvilken billedet kastedes ind ved lLneen, kunne
anbringe en meget glat poleret metalplade, som han havdc overtrukket
med et tyndt lag af asfalten. Til dette oJemed opLoste han
asfalten i lavendelolie, hal"dte oplasningen ud pA metal-pladen,
n5r olien da var fordampet og harpixen fuldstendig tar, hvad der
fremskyndedes ved at opvarme pladen, var den ferdig til at Enbringe
i Camera obscura.
Apparatet blev da still-et overfor en elLer anden ubevegelig genstand,
f.ox. €t tre, et hus, en del af landskabet, alt sterkt belyst
af soLenr og efter hendimod 8 timers forlsb havde Niepce da
et svagt billede af genstanden. Men her indtraf det samne tiLfele
de, som for de tidl-igere forskere, n&r asfalten havde varet udsat
i nogen tld for dagslyset, forsvandt billedet, ldet hele l-aget
blev bleget. Det gjaldt altsA, at finde et elLer andet middel
til at fixere billedet.
Om at finde dette var Niepce L3 &r, fsrst f826 lykkedes det ham
at fA nogenlunde brugbare pl"aderr og midlet er meget simpeJ-t,
man vasker pladen med billedet med en blanding af I rumdel lavendelolie
og 1o rumdele petroleum, herved opl-oses de dele af &Bfalten,
som ikke er blevet pA.virket af lyset. Niepce tarrkte rr&f,mest
pA at anvende de s&ledes ertroldte pl-ader til etsning, for
derpA at benytte dem tll trykning, asfaltl"aget beskyttede mod
syrernes l-ndvirkning under etsningen, s&ledes at kun de steder,
trvor asfalten var fjernet, blev fordybede. Det lykkedes ham ogs&
t Zink at fremstille fl-ere sAdanne atsede pladerr og han kaldte
metoden Heliogravure. Men Niepces billeder led af en meget vesent-
Lig fejl, pA 6;rund af den lange belysningstl-d, I timer forandrede
solens stilling sig til genstandene, og disee viste sig derfor belyste
p& btlledet fra to sider. NJ-epce arbeJdede uophorll-gt videre
pA at forbedre metoden, m6n var yderst forsigtig og hemmelighedsfuldn
for at andre skulle f& nys onr hvad han allerede travde
opdaget.
27

on,*y- gqf rtficfl$u$$cp.II.
€rfldriln$ Dr8 Supferg,
$iettuirD opgebitDet 0ic fo gennnntc eygr obfcura, wel6e ift,
*In-Ic 9-gQ 0jg" qryf rin g{o}grl song'bffiil'oilr,
ill L ilfi d ; rd r i, flJ'? %xt f xl, fi pf$'um4r,t';l tli
uetrt rnDcr_9iuuen sc[qey neuben r eber bccljqllor OafTtc
gqnf ngyttgr_1_ouflqi Sopfcn gg.n'. biernft riiib onisbeir,
tefl DqF Der fie n[6 DurCp Den ftdrtlideil grinbe n,ltotiin fsi,
yryPe$lryg AerfrmIu, reibc! r barr6 reiniineili,
bgr[e-Drtcd
iniirn
lbitD ruouDen, nemlif au-g oirn tiitoc gdttco
cin Sil0 Ord gqfons.
SDm*ft o nD ift
3,
€p$rli
4. b, rB.
ln frnftert,u nD fi nn r n frrmr
KOBBERETS FORKLARTNG.
Her blive.r det sAkaldte camera obscura
afbildet, hvilket €rr n6r stuen pA nar et
lille hu1 er hel_t formorket, og et vist glas
bLiver holdt op foran det li1le hul, da sker
det, at menneskene, som g5r forbi pA gaden,
bliver set inde i stuen, men dog sAdan, at
de g&r helt omvendt pt hovederne.
Hermed bliver antydet, at mennesket ved det
ynkelige syndefald i sit hjerte og forstand
desvarre helt er blevet formarket, ja er
blevet et onvendt billede, nemlig fra et bil_
lede af gud til et billede af satan.
'''sh
I

28
Laterna magica. 'rDer Tod mit Sanduhrrt 5r 16?I.
,
\?
i.-s*i
_r\i
i:ti ffi
tr$'l$t
Kukkassemand viser billeder p5. en marl.(edsplads i Aret 1815.

1
En mand i Parr-s, Louis Jacques Mande Daguerre (raat L7g9, dod
ar 1851), havde lange beskaffiget sig med at forsoge pa at befeste
sp€Jlbilledet i Camera obscura. Han var kunstner af underordnet
rangr havde noget tarent for tegnlngr og havde i paris
go
indrettet et Diorama, hvortil han selv tegne-de billederne ved
hJelp af Camera obscura. D€n bersmte optiker Chevalller havde
leveret apparater sAvel til Niepce som Daguerrer og denne s1dste
fik af chevallier at vider at en mand i Provindserne beskeftigede
sig med og tildels'havde lsst opgaven, at befaste spejrbilledet
frembragt i Camera obscura.
Daguerre skrev straks til Niepce, men denne, som var tilbagehol*
dende og forsigtig, svarede fsrsl efter I ers rorrot. r mellemtiden
havde Niepce varet i London, hvor en broder til ham levede,
han havde fremlagt prover pa sin opfindelse i det kongelige vi_
denskabernes selskab, m6n han vandt kun lidt sympati her, Endelig
efter en lengere tids forhandlinger sluttede han en kontrakt med
Daguerre den 5 september L8z9r og nu begyndte de at arbejde i
fallesskab. stadig gentagelser af de tidligere forsag, stadig
ssgen efter nye midler, men uden at komme stort videre. For at
fa en fin glat pJ.ade at arbejde pa anvendte Niepce forsslvede
kobberplader, hvor sslvet da bl-ev fint poleret. Nar han havde
fixeret eit billeder d.V.s. oplost den af lyset up&virkede aE_
faLt i petroleum og lavende1olie, medons den af lyset pavirkcde
var blevet uoploselig, fremkom det glinsende metal_r og dette dan_
nede en grel modsatning til asfaltbilledet, for at dempe pa den_
ne virkning og lagge rldt harvskygge i sit birrede, udsatte han
pladen for indvirkning af Joddampe.
Niepce tilsigtede al-ene herved at farve metallet, hvad han foretog
sig i kemisk henseends trerved, havde han ingen anerse o'r og
dog var han narmere malets losning end nogensinde tidrigere.
Niepce har holdt stofferne i gin hlnd til dannelsen af et langt
fuldkomnere bill-ede, end han kunne frembringe ved sin asfartprocesr
men det lykkelige greb manglede han her, det faldt ham ikke
indr at han i Jodsol-vet, som han d.annede pt pladen havde et ho_
vedetof' et I langt hoJere grad af lyset pavirteligt regeme end
asfalten, tran tenkte ikke pa at anbringe sin joderede ,Iirpr"a"
igen i sit camera obscura, han betragtede Jodet kun som et svertningsmiddel.
Efter et liv fuldt af rastlost arbeJde mod mAlet,
men uden at nt dette, uden at have set noget positivt til freds_
still-ende resultat af sit arbejde dsde han den 3 juli rg33.
Fe &r efter rykkedes det hans medarbejder Daguerre at opn& re_
sultater, der bragte hans navn ud over Verdenr og som betragte_
des s&veL af lagfolk som videnskabsmand som noget alderes uhart
pA opfindelsernes omrAde.
Daguerre arbejdede troligt videre, men pludselig, fortarles der
forsvandt han sa og sige fra omverdenen, forsrg.rr" var tradt ind
i et nyt stadium, Daguerre havde gjort en opdagelse.
Man fortaller at det skete tilfaldigt. En dag travae han ladet en
ske ligge pa en af de joderede salvtlaaer i vinduet, og dan atter
skulLe benytte skeen, s& han, at soJ-ryset havde teBnet et omrids
af denne, der hvor der var Jodsslv pA pJ-aden. oaguJrre forkastede
asfalten og gjorde forsag med Jodsslvplader.
Men dermed var dog opfindelsen endnu itt. furdt ferdig, der matte
meget arbeJde til endnu' megen studeren i kemiske og fysiske skrif
ter, og endelig var metoden helt fardig, Dagrrerre kunne i kort tid
frembringe et billede af en hvirkensomhelst synlig genstand t og
det med en naturtroskab og sandhed indtil de minste detaill_er,
som ingen kunst kan opnt, som den gamle Tiphanie havde sagt ar L76L.

I
le
I
Lg
I
l-
)?r
I
I
,r
t
le
ie
:if
;id
80
1760.
Daguerre meddelte den bersmte franske vLdenskabsmand Arago 31
sin hemmelighed, denne blev aldeles begejstretr og forslog den
franske regering at ksbe opfindelsen, for at den kunne blive
al-mengode. Regeringen gik ogsA ind herpA, t llghed med hvad 8rrdre
regeringer i store lande havde gJort overfor andre opfindelser,
og den fik opfindel-sen for en meget billig pris, nemlig
5.ooo Francs om lret til Daguerre sEleenge tran levede og 4.ooo fre.
ti1 Niepces arvinger.
Den L9 august 1839 holdt Arago sin bersmte tale L det franske
Akademi om opfindelsen. Salen var propfyldt med mennesker, i de
Abne dare stod fol-k pt skuldrene af hinanden. Gangene var fy1dte,
ja helt ud pA gaden trengte publikum slg sammen, for at trsre
om denne vidunderl-ige opfindelse, som den franske stat forerede
verdenr og som, man antog, vilde blive en levevej for mange m€rrnesker.
Der fortalles at da Arago i den historiske udvikling af
forssgene var kommet til asfaltenr og meddelte, at man ved denne
kunne frembringe et billede i Camera obscura, meddeltes dette af
de foranst&ende til dem der var l-engere tilbager og sA fremdeles
helt ud pt gaden, hvor folk styrtede af sted for at ekaffe sig
det verdifulde stof, ja man fortaller, at der den neste dag intet
jodebeg fandtes i Paris.
Daguerres metode, der efter ham blev kaldt Daguerreotyplr bestAr
i korthed i folgende.
En fors aLvet kobberplade befries for fedt og poleres al-del-es glat
ved hjalp
pimpsten,
af fortyndet Sal-petersyre
denne mA danne et sAkaldt
o6 meget fint puJ"veriseret
trufslbart'r pulver.
DerpA bringes pladen t et markt verelse, hvor dagslyset ikke kan
trenge ind, og den forsslvede side udsettes for dampe af Jod, indtil
der er dannet et gul-t lag af Jodsal-v. HerpA fol-ger anbringelsen
I Camera obscura, efter at dette er noJa6tigt indstillet efter
genstanden, der skal afbildes. SAvel ved henbrlngel-sen sorn
fjernelsen fra Cameraet mA pladen vare indesluttet t lystet aske,
den s&kaLdte kasette. Efter at pladen har varet exponeret i det
optiske apparat, bringes den atter til det mgrke kammer, i dette
kan man lade et svagt lys falde ind igennem gult glas, eller benytte
en lampe med gult gl-as, idet de gule str5ler i lyset ikke
pAvirker Sslvsaltene.
Man ser da straks intet blllede pE pladen, men nAr man nlr udsctter
den for dampe af KviksoLv, fremtreder biLl-edet tydeLigt.
For at fixere det, blev det gentagne gange behandlet med en sterk
oplosning af Klornatrium (kogeealt), som oploste det af lyset ikke
pt"virkede Jodsolv. Denne sidste proees gik temmeligt langsomt
for sig, hvorfor det var en heldig forandring, der blev foreslAet
af John HerscheL at erstatte kogesalt med svovlundereyrlet Natrium,
hvilket salt med stor lethed opJ-oser de i vand uoploselige
sol-vsalte, naturligvis forudsat at de ikke have ltdt en adsktllelse
ved at udsettes for lysets pAvirkning. Man har forklaret Dagrrerreotypprocessen
s&1edes, at der hvor lyset traf Jodssl-vhLnden L
Camera obscura, foregik en reduktion af Jodsslvet, slledes at der
udskiltes metallisk Solv i yderst finfordelt tilstand, og l-kke
synlig for oJet melLem det tilbageverende Jodgalv. Ved Kviksolvdampene
foreg$.r da en amalgamering af Sslvmol"ekylerne, idet Kvlksslvet
serlLg fortatter sig p& de steder, hvor det metalliske selv
fandtes, hvorved bit-ledet blev synligt.
Adskillige forbedringer i metoden fulgte hurtigt efter. En mand
ved navn Fizeau gJorde billedet mero holdbart, samt gav det stsrre
kraft og dybde, ved at udfelde en tynd guldhinde derover, dette
sker ved at overhelde den svagt opvarmede plade med en oplasning af
I del Guldklorid i looo deI-e vand, hvorved metallisk guld udsktlles
stvel- p& sslvet som kvl-ksslvet.

I
Nyt Magasin
for
unstnere og H aandvrerker
1839
rRAKTTSK BESKRTvELSE AF FREMcaucsuADEN IIED I)AGUERREOTypI
AF. DAGUtrRP.E.
FRElfcANGsu,8,nru IIED DAGITERRETypTEN
nnsrAn f soI,vFREI{RRTNGELSEN AF DE T
CAMERA OBSCURA OPTAGNE BTLLEDER.
rIc(E MED FARVER, MEN DEN STOITSTE FTNI{ED r TONEGRADTT]ONIIRNFI.
Den lt August 1839.
Stedet er Acaddmies des Sciences og Reaux Arts i institut de France.
Paris.
Francois Arago, karakterisere daguerreotypien i det franske parlamenr,
en metode som ikke kraver nogen tegnedygtighed og ikke afhanger af nogen
specieJ- praktisk ferdighed. Enhver kan udfore den og lykkes i liges&
haj grad som opfinderen.
Billedet viser Arago pA talerstolen.
I & Hr I
i
1
rii
,1llllr,rrrlr
ll

e
It,
lO-
Daguerre o typi en.
Kopierne tages pe sslvplade, loddede pe kobber, (eller sslvplet)
kobberet tjener isar til at styrke savpladen. Foreningen
bidrager til en fuLdkommen virkning.
Sslvet bar vare se rent som muligt. Hvad angir kobberet, bsr de
vare tilstrekkeligt tyndt for at vedligeholde pladens plane fi-
Surr for at bill-ederne ikke skal blive deforme, men man bar und
gt at give pladerne stsrre tykkelse end der beherves for at opnt.
dette, eftersom de ellers bliver for vagtige.
Tykkelsen
kortpapir.
af disse to forenede metaller mt, ikke overskride tykt
FremgangsmAden deler sig i 5 operationer 3
Den fsrste bestAr i at polerer og rense pladen for at gctte
den egnet til at modtage det folgende overtrak, den anden i at
anbrin5le dette overtrak, den tredie i at indsette i camera obscLrra
den praparede plade for soJ-lys, f or der optages billede a
naturen, den fjerde at lade dette billede komme ti1 syne, hvilket
ikke kan ses, idet pladen udtages af camera obscurar endelig
har den femte det formAl at borttage det fslsomme overtrak,
som ville vedblive at forandres af lyset og ville aldeles tilln
tetgore kopien.
f. Operation.
Man m& have til denne operation:
En lille flaske med bomolie, meget fint kardet bomuld, meget
fint revet pimpsten, indesluttet i en lil-le pose, sammenbunden
af en klud fin muslin, der er sA klar s at pimpstenspulveret gAr
let igennem nA.r man ryster posenr €r flaske salpetersyre.
Fortyndet r del syre L6 dele destill-eret vand. En ramme af jern
tr&d, hvorpS man lagger pladerne for at varme dem, ved hjalp af
spirituslampe, endel-ig en lille spiritusl_ampe.
Som vi forhen have sagt, kopierne tages pA solvplet. Pladens
stsrrelse er begraenset af apparaternes dimentionor.
Man mA begynde med vel at polerer den. For d.enne sags skyld,
overdrysser man den med pimpsten (raet man ryster posen uden at
r.ore pladen) og med bomuld, gennemtrukket af nogen bomolie gnider
man den let bestandi-g l- rundkredse, som fig. 2. tab. 6. vis|er.
Man mA for denne sags skyld, legge pladerne pA et blad papir,
som man sarger for ombyttes fra tid til anden. Man mt flere gan
ge drysse pimpsten p& pladen og oftere ombytte bomul-den med ny.
Morteren som man bruger til- at pulvirisere pimpstenen m& hverken
vere af stabt jern eller af malm, men af porfyr, man gnLdor
den tilsidst pA et matslebet glas med en glaslober, i aldeles
rent vand. Man bsr ikke anvende pimpstenen, forend den er aldeles
tst.
Man indser, hvor vlgtigt det €f,r at pimpstenen er al_deles fin,
for lkke at rldse, eftersom kopiens skanhed, for en stor del af
henger af pladens fuldlcomne politur.
Ntr pladen er ve1 poleret, mE man bortskaffe fedtet, hvilket
sker, idet man overdrysser den med pimpsten og gnider den tsr
med bomul-d, medens man stedse gnider rundt.
(Oet er umuligt, ved at gnide pA anden m&der ot fe et godt r€sul
tat ) .
Man gar derpA en 1111e tot af bomuld, som man m5 vede med nogle
dr5ber syre, fortyndet med vand.

Man holder
op og ned'
bomuldstotten mod halsen af
idet man holder svagt imod,
I
flasken, man vender denne
for at syren veder blot det
midterste af totten, uden at trenge dybt ind i denne, man behover
kun sEre Ltdt syre og mE undg& at fS, det pt flngrene. Nu gnider
man pladen med totten, idet man ssrger for at udbrede syren
over hele pladen. Man bytter bomulden og gnider bestandigt i kredse
for ret at udbrede syrel-aget,
re errd just Tore ved pladen.
som dog, sA og sige ikke bar me-
Det kan indtraffe, at syren, rter anbringes pe pladen, deler sig
perlerr som man ikke kan bortskaffe uden ved at tage nyt bomrrld
og gnide pA en sAdan mAde, at man udbreder s),ren s&re ligelj_gen,
i
thi de steder, hvor den ikke kommer, ville give pletter. Ivlan skanner
at syren er l-igeligen udbredt, ntr pladen bedakkes med en ensformig
tAge i hele dens udstrakning.
Tildels overdrysser man pladen med pimpsten og gnider den meget le
med bomuldr som ikke er brugt. DerpA mA pladen udsettes for en sta
rk hede. Til den ende legger man den p& en rist af jerntrAd fig. r
med sslvet opad og forer spirituslampen hen over pladen pA s5dan
rnAde t at luen stader an derimod. N&r man har ladet lampen g3. overaltner
hen under pladen, idet mindste
der sig pA overfladen af solvet
af en tid
et tyndt
af J minutter, dan-
hvidagtigt dakke, man
mA da optrare med at lade ilden virke. Man kan istedet for treden fr
lampen bruge heden fra ku1ild, hvilket endog er bedre, fordi opera
tionen snarere da er til ende.
Da er ranunen af jerntrSd ikke til nogen nytte, thi man fatter pladen
med en tang, med sslvet opad, og man farer
ge over kuLbekkenetr til den bliver ligeligen
den frem og tilba-
ophedet, og incltil
salvet dakkes med det let hvidagtige overtrek, som man forhen har
lagt. Man lader den derpA pludseligen afkoles, idet man lagger den
p& et koldt legeme, sAsom en marmorflise. NAr den er afkolet, m3
man polere den pAny, hvilket sker hurtigteftersom talen er kun om
at bortskaffe det fine hvidagtige overtrak, som har dannet sig pA
salvet. Til den ende overdrysser man pladen med pimpsten, og man
gnider den tart med en bomuldstot, endeligen gnider man gentagne
Sange med pimpsten, idet man sorger for oftere at tage frisk bomuld.
NAr sslvet er vel poleret, gnider man det, som man forhen har
omtaltr med syre, fortyndet med vand, og man overdrysser den med
lidet pimpsten, idet man gnider s&re let med en bomuldstot.
Man mt tre gange efter hinanden komme syre pA, medens man ssrger
for hver gang at overdrysse pladen med pimpsten, og gnide den s&re
let med aldeles rent bomuld, dog sAledes at man undg&r, dt de
dele af bomulden, som er bergrte
uddunstningen el1er sveden ville
med fingren, gnide
frembringe pletter
mod pladen, th
i afbildningen.
Man bsr
spyt.
ogst, undg& dampen af den fugtige &nde, ligesom pletter af
NAr man ikke straks vil tage pladen i brug, forer man, efter at il
den har virket, kun to gange syre p& pladen, hvorved man kan forberede
arbejdet, men man mir og dette er uundg5eligt, idet ojeblik
man vil
og give
tage en afbildning, komme idet mindste
den en fin overdryssen med pimpsten.
een gang syre derpfl
Tilsidst borttager man med reen bomuld aLt stsv, som er enten pa
overfladen af pladen elIer p& kanterne.
2. Operation.
Kassen, der er vist i fig. 7 og 8.
Bradtet, vist i fig. 3.
Fire smA metalstrimler af samme art som pladerner €rl liden hanrmer
og en kasse med smA som, en flaske med jod.

LE
det
i-
ede-
a
,
E fins-
1e
st
.f
a
er-
nan
fr
!ra
La-
l-
L
lr
len
I
)m
rA
I
I
lrar
I
th
:en
:f
i1
ik o
pa
Efter at' have heftet pladen pE bradtet nred metalstrimlerne og de
sm5 ssm som man slEr ind med den dertil bestemte hammer, som det
er vist i fig. 3, m& man komme jod i sktlen som er pt, bunden af
kas s en.
Det er nsdvendigt at udbrede jodet i skAlen, for at udsttringen
kan ske fra en stor flade, da der ellers vi1le kunne danne sig mid
pA pladen en plet, der vi1le vere ti1 hinder for at fa et alaJtes
javnt 1ag. Man l-egger da bredtet, med metalpladen nedad, pA ae fire
sm5 knager, der er anbragte i kasettens fire hjorner. Man mt
da lade den blive i denne stilling, indtil sslvets overflade, er
bedekket med et smukt gyldengult overtrek.
Lod man den forbli-ve altfor lange i kasetten ville dette gyldenbrune
overtrak g& over til en violet farve, hvilket mA undgAs, thi
overtrekket vi11e da ikke vare modtagelig for 1yset. Hvis derimod
dette overtrek ikke var tilstrakkeligt gult ville billedet efter
naturen ikke frembringes uden besver. S&ledes har det gyldenbrune
overtrek sin aldeles bestemte tone, som er den, der ene er tjenl_ig
til at frembringe virkning€n. Tiden, der er nsdvendig hertiJ_, kan
ikke bestemmes naje, da den afhenger af flere omstandigheder.
Fsrst af temperaturen af det varelse hvori man befinder sigr thi
denne operation bar stedse overlades til_ sig se1v, det vil sige,
at den bor finde uden at tilfare nogen anden varme end d.en, man
kunne give temperaturen af dette verelse, hvortil man foretager op
erationen, hvis det var altfor koldt. Hvad der er meget vlgtigt ve
denne operation er, at den indvendige temperatur er ifg aert oigtvne
lufts, hvis det forholdt sig anderledes, ville pladen, ved at
fores fra kulden i varmen, bedekkes med et ringe lag fugtighed,
hvilket ville vare skadeligt for virkningen.
For det andet, at jo mere man bruger kassen, desto mindre tid
behsves der, fordi traet er i det indvendige gennemdraget af joddampr
og denne damp streber stedse at frigare sigr .og fordi, n&r
den sAledes frigor sig fra alle de1e, i det indre, vil den hurtigere
udbredes over pladens overflade, hvilket er meget vigtigt.
Det er herfors at det er godt stedse s dt lade noget jod v€ere i
sk51en, der er p& bunden af kassen, og der bevare denne mod virkningen
af fugtighed. Det er sAledes indlysende, dt den kasse der
har veret brugt megen tid, stedse bar foretrekkes, fordi operationen
s5ledes bliver hurtigere.
Fordi p& grund af de ovenfor navnte E"rsager man ikke med bestemthed
kan angive den tid, som behoves for at fe et gyldengult ov€rtrak'
tiden kan nemlig variere fra 5 til 3o minutter, men sjel-dent
mere, hvis ikke det er sardeles koldt.
gEligt jevnlig at efterse, hvorvidt den
af det nevnte gul-e, men det er vigtigt,
derpt.
fndser man, at det er uundhar
opnAet den rette grad
at lyset ikke kastes ltge
Det kan indtreffe, at pladen modtager mere farve pA den ene side
end p& den anden, i dette tilfalde sorger man for, at overtrekket
kan blive jevnt, at vende pladen om, ikke op og ned, men endevende
den idet rnan lagger den atter i kasetten . Man mA s5Ledes satte ka
setten i et skummelt vcrelse hvori dagslyset kun svagt tranger ind
ad dsren, som man lader st5 pd. klem, og n&r man vi1 betragte pladen,
efter at man har taget l5get af kasetten, tager man bredtet
ved dets kanter og vender det hurtigt omr det er da nok, at pladen
ene vender imod et lidet oplyst sted og sA lang derfra, som muligt
for at man blot kan s€, om farven er dyb nok. Man m& meget hurtigt
atter bringe pladen pA sit sted, clersom overtrekket, ikke end,nu ha
den gyldengule farve, dersom derimod denne tone allerede er forbi
kan overtrekket ikke v&re tjenligt r oB man ma begynde den ferste
operation aldeles forfra.

foge beskrl-velsen vi1 denne operation synes at v€re vanskelig,
men ved nogen ovelse kommer man til omtrnt at vl-de, trvilken tid
der behaves for at opnA den guLe farve, ligesom at borttage pl"aclen
med en hurtighed, fAr at man ikke giver lyset tid til at virke.
Nar pladen har faet den rigtige gule farve, ragger man den r- ram
men fig. L3- der passer til canrera obscura. I{an bor ungt, at lyset
falder ind pa pLaden, thi den ende kan man opLyse med et bordlys,
der virker langt mindre, dog bar selv dette lys ikke for lange falde
pA pladen, thi det viLle efterl-ade spor der.
Man g&r endelLg over. til- den tredie operation, som er den, der sker
i camera obscura. Man bar sA vidt mul-igen gA fra den anden operatio
umiddelbart over tll den tredie, eller lade vare mellem samme hajst
een time, efter denne tid har forbindelsen mellem jod og salv itcke
langere samme beskaffenhed.
Bemarkninger:
Farend man betjener sig af kassen, mA man farst ve1 aftarre det ind
vendige af samme og vende den onr for at lade a1le de jodpartikler,
som muligen kunne vere kommet op fra sk&len, falde ud, dog saledes,
at-man undgar at rare ved jodet, da dette ville tilsare fingrene.
Skalen bar bedakkes med et gageflor, spandt op pa en ring, dette
gageflor har til form&r at,gore jodens fordampning mere ligelig og
samtidig forebygge dt, man lukker kassens res, dei derved for&rsagede
sammentiykning af luften ikke skal bringe enkelte jodpartikler
til at flyve oilr hvilke kunne n& pladenr og som der vi1le frembrin-
8e starke pletter. Det er af denne grund, at man stedse mA stre let
lukke kassen i, for at stovet, som kunne far.e med sig joddampe ikke
skal fl-yve om indvendig€rl.
3. Operation:
Det hertil fornsdne apparat indskrenker sig til det msrke kammer
eller camera obscura (aette er afbildet i fig. 14 og 15.
Den tredie operation er denr som finder sted ifolge naturen af c,'mera
obseura. Man bsr s& vidt muligen velge genstande, belyste af
solen, thi da sker virkningen hurtigere. Man begriber nemlig 1et at,
da denne operation ikke fremkommer uden ved lysets virkning desto
hurtigere jo starkere belyste genstande orr og jo videre de, ifalge
deres natur €r.
Efter at have stillet camera obscura ligefor den udsigt eller hvilkensomhelst
genstand, hvis billede man onsker at fixere erler fasthol-de,
er det vasentligt vel at stille dets focus, sSledes at gen_
standene vise sig nred hsi grad af bestemthed, hvilket man let opnAr
ved at forflytte den deLrhvori det matslebne glas, som modtager bil
ledet fra naturen, befinder sig.
Ntr man har opnaet en haj grad af bestemthed, gsr man camera obscur
bevagelige del- fast ved en knap med skrue, bestemt hertir, dernest
tager man rammen med glasset ud, idet man ssrger for ikke at bringe
camera obscura af lave' og man satter, igtedet for samme apparat so
indeholder pladenr og som just indtager ramrnens prads.
NAr dette apparat er vel stillet ved de smA messingforvridere, lukker
man for tbningen af camera obscura, derpa t"unes de indvendige
dare af apparatet ved hjalp af to halvcirkl-er. Da er pladen fardig
ti1 at modtage indtrykket af den prospekt el1er af de genstander ffi?
har vargt. Man har nu ikke andet at gir" end 6bne lAget for glasset
i camera obscura og se efter pa et ur, for at tarle minutterne.
Denne operation er meget derikat, efteri man ikke ser noget, og
det er aldeles umuligt at bestemme den tid, der medgtr til at frembringe
billedet, efteri det afhenger af lysstyrken af de genstande,
som man vll gengive i billedet.

cer
bio
jst
(e
tt,
o
.er
net
ke
dt,
8e
1t-
:
l-r
il
.rr
f:
Ie
to
(-
t
14.
rt
0sterEade Nr. 67, I Haven.
,Ltel-fi-erp
for
Photographl og Daguerreotypl
vetl
J. D. Wunderlieh.
DAGUERRI]OTYPTKAMERA
Alphonse Giroux. Paris August 1839.
,Dette
apparat bestod af to trakasser,
ind i den forreste hvor objektivet sad.
hvor den bagerste de1 gled
I den anden ende var isat matskiven for finindstilling.
Det samlede udstyr, bestAende af box til pladerne,
jod og kvikso:-v, desti11.vand., spritlampe samt diverse
kasser til
andet udstyr.
Vegt ca: 5o kg, pris 4oo frc. (efter dagens kobekraft, 1982, oilkring
5. ooo-6. ooo kroner.
Der findes i Danmark kun 1 af disse apparater, og kan ses pA Teknisk-
museurn i Helsinsor.

Tiden dertil kan i ParLs variere fra 3 ti1 3o minutter t det hs-
Jeste. Man bor ogs& bemarke, at Arstiderne, ligesom hvad time det er
pa dagen, indvirker meget p& hurtigheden af operationen.
De gunstigste kl-okkeslet er fra Kl. J om morgenen ti1 Kl. 3 om
eftermiddagen, og det billede man fAr i Paris pE' 3-4 minutter i Juni
el1er Juli mAned, vil krave 5 til 6 minutter i Maj oe August, J til
I i April- og Septemberr oB sSledes videre i samme forhold til Arstiden"
Dette galder kun i almindelighed om meget
dom indtreffer detr. at man behctvet 2o minu
n5r genstandene kun er i halvlys.
belyste genstande, thi st
tter i den gunstigste tid,
Man ser i fa]-ge hvad der er sagt r at det er umuligt at angive med
najagtighed den tidr man behover, for at fe afbildningerne, men ved
nogen svelse viL man let kunne skanne, hvormeget tid, der behsves.
Man indser at i det sydlige Frankrl-g og i almindelighed i al-le de
lande hvor lyset har megen styrke, som i Spanien, ftalien o.sov. vil
le afbildningernc fremkomme hurtigt. Det er ogsA meget vigtigt ikke
at overskride den fornadne tid for at frembringe samme, eftersom de
lyse partier i billedet da er langere ville vare hvide, men bliver
svertede ved en altfor lang pAvirkning af 1yset. Hvis derimod tiden
ikke er tilstrakkelig, ville afbildningen blive ubestemt og uden
nogensomhel-st detail jer.
NAr man antager t at man har fejlet ved et forsag, idet i:ran €rten
har taget pladen for tidligt ud, eller har ladet den ligge for
langer begynder man straks med en anden , og man er da sikrere pA
at n5 sit mAl, det er endog godt, for at fA nogen avelse, at tage
nogle afbildninger ti1 prsve.
Det g&r hermed, ligesom med overtrekket, man m5. skynde sig med
at underkaste det den fjerde operation, sAsnart det tag,es ud af
camera obscuraet. Man bar ikke lade vare mere end een time, men man
er langt sikrere pA at afbildningen lykkes, nAr man straks foretager
den folgende operation.
4. Operatiom.
Man behave? til- denne operation:
En flaske med kviksslv, indeholdende i det mind.ste I kilogram.
En spirituslampe.
Apparatet som er afbil,det i fig. L5, L7, og 18.
En 91 astragt med en lang trals.
Man helder, ved hjalp af glastragten, kviksslvet i skilen, som
er pt bunden af apparatet, i tilstrekkelig mengde, for at thermometrkuglen
kan bedekkes dermed. Dertil behaver man omtrnt eet kilo_
gramr endelig bar man ligefra dette tidspunkt ikke bruge andet J-ys
end af et bordlys.
Man udtager bredtet, trvorpA pladen af apparatet er fastgjort fig.
13r som bevarer den for lysets p&virkning, og man skyder dette bradt
ind i renderne p& aen farte tavle R, fig. L6, man skyder den forste
plade ind pA riller som holder den under en vinkel af 4S grader, med
metal-let nedad, P& s&dan mAde, dt man kan se den igennem glasset, cler
pA lukker man l5get af apparatet s&re langsomt, for at den indepresse
de luft ikke skal bringe kviksslvets partikler til at flyve ort"
NAr al-t er ornet sAledes, antender man spirituslampen, som man
stiller under skAlen, der indeholder kviksolvet, og man l-ader den
blive der, incltil thermometeret, hvis kugle gAr ned i kviksalvet,
medens taret stikker ud af kassen viser en varrne af 6a grader, da ta-

hster
om
Juni
ti1
g-
st
tid,
d
ved
g.
e
vi1kke
de
er
den
€rlor
a
",
ed
man
a-
om
;.ys
fig.
redt
ste
med
, der
resse
tan
n
,
a ta-
ger man l-ampen bort r €r thermometeret steget hurtigt r vedbliver
at stlge uden lampens hjal-p, dog bar man bemerke, at heden lkke
stiger 75 gradcr.
fndtrykket af billedet efter naturen er til-stede p& pl-aden'
det i
ov€r-'
'
men i
det er ikke synligt, det er farst efter nogle minutter, at det begynder
at vise sig, hvorom man kan overbevise sig ved at se igennem
ruden og ved at belyse med et bordlys, hvl-lket man dog lkke lader skit
ne forlenge p6, pladen, da det s3. vi1le efterlade spor. Man mA lade
bil-ledet forblive der, indtil thermometeret er dalet til 4S grader.
Da ta6er man det bort og operationen er ti1 ende.
NAr genstandene har veret sterkt belyste, og man l-ader lyset virke
lidt for lange i camera obscura, indtraffer det, at denne operation
er til ende, forend ttrermometeret er dalet til 4S graderl hvorom
man kan overbevlse sig, ved at se igennem glasset.
Det er fornadent, efter enhver operation, vel at aftarre apparatet
lndvendig, for at borttage det 1il1e overtrak af kviksslv som almlndel-igen
udbreder sig der. Man bar ogs5 sar€Te for at aftsrre den
fsrte pJ-ade sA at der ikke er noget spor af kviksalv.
NAr man er nodsaget ti1 at indpakke apparatet for at transporterer
det, mA man komrne kviksaLvet, som er i sk&len, i flasken, hvilket
sker i det man hal-der kassen sS det lsber lgennem den 1ille hane,
som dertiI. er anbragt.
Man kan betragte billedet ved et svagt dagslys, for at s€r hvorvidt
det er Lykkedes. Man borttager det fra bredtet, idet man aftager
de fire metalstrimler, som man m& sarge for at rengare med pimpsten
og en smule vand, hver gang et blllede er taget .
Man indseer at denne rensning er'fornaden, eftersom disse smA strimler
ikke alene er bedaekkede med et lag iod, men ogs& have optaget
en del af billedet.
Pladen bringer man i en kasette med render, fig. 9t hvori den
indskydes, indtil man kan underkaste samme den 5 te og sidste operation,
thi billedet kan kun bevares i denne tilstand i flere m&neder
uden at liden nogen forandring, forudsat at man undlader at betragte
det for ofte og ved hojlys dag.
5. OPeration.
Form&Let med den femte operation er at borttage fra pladen, jodet,
som man ellers, n&r afbildningen i for lang tid skulle vere
udsat for lyset, ville vedblive, at dekomponere sig ville tilintetgetre
billedet.
Til denne operation behaves:
Vand mettet med sssalt, eller en svag oplasning af undersvovlsurt
natron.
Det apparat som er afbildet i fig. 22 og 22 b.
To sk51e af fortinnet kobber, fig. 2o og 22 b.
En kande med destilleret vand. fig. 23.
For at borttage overtreekket af jod, m& man tage almindeligt salt,
som man kommer i et glas eller en flaske med stor Abning, man kommer
samme deri, indtil en fjerdepart af flaskens hajde, hvilket man
fyl-der aldeles med rent vand. NAr vandet er aldeles mettet, d.v.s.
nAr det ikke kan oplose mere sa1t, m& man filtrerer det igennem gr&t
papir, for at der ikke skal blive noget smuds tilbage, og at det kan
vare aldeles klart.
Man bereder i forvejen dette vand, mattet med salt, i tilstrekkelig
mangder oB man bevarer det i en proppet flaske, man undg&r p&
sSdan mAde at berede det for hver afbil-dning.
, ,i8

ml trir
ll* rr dl { li
llliilll^lf
lh---.-=*ill $ i[
/l
-.1
\_,
I
i

Man gyder i en af skAlene lagen sA den kommer til at stA omtrent
centimeter hojt, den anden fylder man med almindeligt vand. Begge
isse bar vare vafme, dog ikke kogende.
stedet for oplosningen af sssaltet kan man tage en oplasning af rent
ersvovlsurt natron, denne sidste bsr endog foretrekkes, fordi den
ttager, aldeles jodet, hvilket ikke stedse finder sted med sasal-
€t, isar ntr afbildningerne er noget gam1e. fbvrigt er behandl-ingen
n samme med begge oplasninger.
plosningen af det undersvovLsure natron behsver ikke at opvarmes r oB
betrsver deraf ikk en sA stor mangde, eftersom det er nok, nAr pla-
n pe bunden af skAlen er bedekket dermed.
Man veder ferst pladen med det rene vand, som er i skAlen. Man mt
of dyppe den ned, uden at forlade den og straks tage den opr thi
et er nok, n&r pladen blot har veret bedakket med vand, derpA uden
t lade den tsrres, dypper man den straks ned i lagen.
rsom man ikke fsrst vader pladen i rent vand, forend man neddypper
en i lagen e1ler oplasningen af hyposulfitet, vi1le disse trrembringe
samme uudslettelige spor.
at befordre virkningen af lagen el1er af oplosning€nr som bemagtisig
jodet, beveger man pladen i vedsken, dog uden at udtage den af
e, ved hjalp af en lille fortinnet krog fig. 2L, som man hager ind
er pJ-aden, hvorved man gentagne gange lefter den op og atter lader
en gi ned.
N&r den gu1-e farve er forsvundet aldeles, borttager man pladen og
ager den ved dens to kanter, idet man trykker henderne mod samme, st
t fingrene dog aldeles ikke bersre billedet, og man neddypper den strak
det fsrste rene vand.
Man tager da apparatet fig. 22 og 22 b r oB kanden fig. 23, som man
lder meget renr oB hvori man har ladet koge destilleret vand
tager pladen ud af vandskSlen og anbringer den straks midt pA skrA-
lanen, fig. 22, derp&, uden at man giver den tid til at tsr^res, gyder
n he1-t over pladen, fra det sverste af samme, meget hedt destilleret
, der dog ikke mA vere kogende, sAl-edes at, nAr dette vand flyder
€dt det danner et helt dekke over billedet og fsrer med sig opl-ssninnaf
sssal-tet, eller hyposulfitet, som allerede er blevet meget sva-
re
ved at pladen nedsankedes i den farste skAl.
Man mA ikke have mindre end een liter destilleret vand til en pl-ade
den her angivne stsrrelse. Det er sjaldent, at der ikke, efter at man
gydet denne mangde rent vand over afbildningen, bliver nogle dr&er
tiJ-bage pA pladen, i sAdant tilfalde, bor man strabe, at bortkaste
isse dr&ber, farend de fAr tid til at tsrres, thi de kunne indeholde
g1e partikler af sasalt e1ler endog af jod, man bortkaster dem ved
munden at blese starkt pA pladen. llan indser hvor vigtigt det €rn
t det vand, hvoraf man bet jener sig til- denne vaskning, er alcleles
ent, thi da det indtarres pA overfladen af pladen, hvor hurtigt det
d er afkalet, vil-le der danne sig mange og uudslettelige pletter pE
t11edet, hvis vandet indeholdt nogensomhelst materie i oplosning.
For at forvisse sig om, hvorvidt vandet er skikket til denne afvasking,
halder man een dr5be p& en poleret plade, hvis den, idet man laer
den bortdunste ved heden, ikke efterlader noget spor, kan man ubeymret
anvende
pof.
samme. Destilleret vand efterlader ikke nogetsomhelst
Efter denne vaskning, er afbildningen ferdig, der er intet tilbage,
en at beskytte den mod stav og dunster, som kunne bringe solvet til
t labe 8rl. KvikssLvet som tegner billederne, er for en del tredt i forindel-se
med solvet, hvortil det hefter sig, det modst&r vandet, man gyer
over samme, men det kan ikke st6 sig med nogensomhelst gnidning.
For at bevare afbildningerne, mA man bringe dem under glas og tillistre
dette. De lide da ingen forandring, il

Da det er muligt, at man pt en rejse ikl

'orrret
om
'€[
,r-
1_
t
Ettn:
n
se
e
nd-
t-
n
t
Lf-
I
l-
H' Sma stifter i de fire kroge af den indvendige ragtdannede kasse,
for at holde l$get C.
r. En ring med gase, som man laegger over sk&len, for at gsre jodcramp_
ningen s& lige som murigt, floret tjener ogs6 til at forebygge at,
hvis man lukker kassen for hrrrtigt, clen sammentrykkede luft-bringer
jodpartiklerne til at flyve omr udenfor skAlen, hvilke kunne komme
p3. pladen og frembringe pletter pA afbildningen.
K. Trekapsel, dannende indvendigen endnu en kasse, som er tragt.
Fig. 9. viser en kasse og dens 13g, i hvilken man gemmer praderne af
solvplet, b&de far^ og efter de er brugte tir afbildnirrg"", de gtr ind
i smalle false, anbragte i begge sider s& den ene ikke kan gnide mod
den andenr og at de tillige er beskyttet mod stsv. NAr man t fi"trer
papirstrimler, hvor 15get slutter mod kassen, beskytter man afbildningen
for alle slags dunster, men dette er kun vigtigt for de plader
som er fardiger oB b-lot i det tilfelde, at kassen ikke skulle sl_utte
aldeles tet.
Fig' 1o ti1 13. Viser 4 stillinger af rammen, som tjener til at indeslutte
bredtet med pladen for at beskytte den mod 1yset, s5snart den
har f&et jodovertrakket i kassen fig. Z.
A. Hal-wcirkelbuer, som t jener ti1 at abne darene B
C. Bredt, hvorp& pladen er anbragt.
D. Forvridere for at fastholde bradtet og darene.
E. Rammen, efter tykkelsen.
F. Pladen hvorp&, afbildningen rages.
Fig. L2. viser rammen med 6bne d,are, s5ledes som de €r, ntr man tager
en afbildning i camera obscura.
Fig. 14. Viser et lodret gennemsnit af camera obscura, efter dets lengde,
med rammen, hvori findes det matslebne glas G. hvis afstand fra objektivet
er aldeles den samme, som pladen til afbildningen m& indtage
i rammen med dare, s&ledes som man ser det i c. Fig. 13.
B. Er et spej1, som tjener til at forandre retningen af billedet.
For at valge et prospekt, halder man det under 4J graaer ved krogen L,
men for at stille camera obscura najagti,gt efter braendvidden, mA man
aldeles Sbne spejlet og sAledes betragte genstanden pA aet matslebne
glas. Man stiller det let efter breendvidden, idet man skyde:: kassen
D' frem eller tilbage, medens man fatter den forneden, de to fremspring
E. fig. L5, med begge hender.
NAr instrumentet er stillet najagtigt efter brandvidden, omdrejer man
knappen H. for at fastgore den, man lukker spejlet med de to sm& hager
F, som g3.r ind i de to sma gennemborede plader G, og man tager hel_e
rammen ud, for at sette i dens sted i camera obscura., den ramme hvorp&
den praparede pl-ade €rr det er vist i fig. L2, med darene 5.bne.
I)arene bsr vere indvendigen forsynede med sort f1ojl, ligesom kassen
D. for at undgA a1t tilbagekastet lys eller alle lysrefJ-ekser.
Objektivet er akromatisk og periskopisk, dets concave del bar vende
udad fra camera obscura, dets diameter er 81 centimeter og dets brendvidde
38 centimeter.
En blanding stAr foran objektivet i 58 millimeters afstand og dets
Abning som lukkes med en plade pa tap, holder 27 mil limeter.

Dette camera obscura har den u1-empe, at den viser billederne forkertt
86r hoJre til venstre, hvilket er aldeles ligegyldigt for flere
genstander men holder nan pA at have en prospekt i sin natrrrlige stil-
1ing, mA man tilfoje et spejl foan Ahningen af blandingen, man stiller
det som J. fig. 15 og setter det fast ved hjelp af skruen K. Men da den
ne tilbagekasten for&rsager et tab af lys, m3. man regen en trediedel
mere tid for at fa afbildningen.
Fig. L6 til 18. Viser det apparat,
Benr i tre forskell_ige stil-linger.
der t jener til kviksalvdampnin-
Fig. 16. Apparatet i gennemsnit
Fig. L7. Samme set forfra.
Fig. 18. samme set fra hojre sicle, hvor thermometeretr er.
A. 'Apparatets
15g.
B. Sort plade med render, for at modtage bredtet H hvorp& pladen er
anbragt.
C. SkaL , indehol-der kviksslvet.
D.
E.
F.
Spiri tus1.ampen.
Lille hane anbragt i en krog, h.vor igennem man udtapper kviksslvet
idet man halder apparatet.
Thermometer.
G. Rude, trvor igennem man kan se afbildningen.
H. Bredt forsynet med pladen til afbildningen.
r. Fod, hvorp8 man stiller lampen med som
gen K, for at den kan vare midt under skAl_en,
apparatet mA v6ere ferniseret sort.
Fig. L9. Viser
der er
natron
Fig. 2o. Skel af fortinnet
viser sig ved B.
til det rene vand
kobber, p& hvis bund pladen
m& to ens sk51e, een til_
:""
man s tikker op i rin;
hele det indvendige af
en tragt med grat trrekpapir, for at filtrerer vandet
med sosalt eller oplasni.ngen af hyposul-fitet
.mettet
Fig. 2L. Lill-e krog af fortinnet kobber
ne op i skE_len, for at bevage
lethed.
Fig. 22. Viser et apparat af ferniseret blik, for
som man lagger pt vinkel liften D.
med afbildningen
lagenr €rr anden ]
, som tjener ti t at i.clfte plader-
dem og tage dem ud med stsrre
at vaske pladerne,
E. SkAlen for at optage vandet cler reber bort igennem ro:,.et c.
Fig. 23. Kande med stor tud, der t jener ti1 at varme det desti1lererle
vand og halde det ud over afbilctningen, n&r den er stillet som
man ser det ved B. fig. pZ.

'e
1erden-
n-
Ten
)nl
ler-
rom
Ni6pces kameraer som findes pg
er faktisk ret store i betragtning
Det ene kamera har harmonika baelg,
foroge skarpheden. De b1lleder som
kvalitet med stor skarphed.
t'vlus6e Denon i Ch61on-sur-saone,
af pladestorrelsen 35,5x15 r5x64
et and.et har irisblmnde for at
findes er af en forblaffend.e
Det farste annoncerede kamera man kender til bl_ev udbudt til
salg i London af en optlker ved narrn Francls West.
I August l-839 fremstifl-ede Alphonse Giroux i Paris de forste fran-
ske daguerreotypikameraer, som vist pA sj-de Samme mAned blev
der i Tyskland fremstillet et kamera af Carl August von Steinha1,
der var et miniaturekamera i storrel-sen 8x11 mm, biLledformat.
Det kom selvfolgelig aldrj_g i produktion, det var langt foran for
sin tid.
Obiektiverne man satte i de franske daguerreotypikaneraer var
af meget ringe kvalitet. Disse blev fremstillet af-to optikere ved
navn lerebourg og chevalj-er, f:14 og f:15 var det bedste man kunne
prastere, og det var langt fra nok ti] poitratfotografering.
r Maj 184o blev der udstedt patent pA et spejlkamera, det var
konstrueret af en amerikaner, Alexander S. Wolcott, forsiden af ka
meraet var Aben og her opfangede et konkavt spejl bill-edet og reflekterede
det videre frem ti1 det 5x5 cm store daguerreotypiplade
Pa denne mAde fik han betydellgt mere lys frem til pladen.
Men behovet for et lysstarkt portretobjektiv var akutr og den
forste der kon med. et sAdant var Josef Petzval, som var fra Wien.
Han fremstillede det for Voigtl3inder.
Friederich Voigtldnder, havde fremstillet det beromte kegleformede
messj-ngkamera. Det kom pA markedet i Januar 1841, billederne
bl-ev cirkel-runde med en d.iameter p& 1o cfr, eksponeringstiden var
nu nede pA omkrj-ng 2 minutter ved sollys apparatet tog fremragen
de portratbilleder og der gik adsklllige Ar for noget bedre kom pA
markedet. (se Fag-Fotos reklame, Svend Nj-elsen har engang haft det
i forretningen. )
Hvordan man reagered.e pA denne
altid nAr noget nyt opstAr, nogle
epokegorende opfindelse var som
var radselsslagne andre sA strak
at kunne fastholde hvad man sA.
d,e store muligheder der 13. i d.ette
I et brev fra d.en engelske dlgter
skriver hun til en veni-nde:
Kend.er de den nye opfindelse sorn kaldes daguerreotypi? el1er
rettere har de set portratter fremstillet pA den mAde? forestil
d.em et menneske der sidder j- solen og- ef terlader sin
no jagtige afbildning, fuldstandlg med ornrids af skygger for
bestandig og efter 2 minutters forlsb. Jeg synes at ilen hypnotiske
frigarelse af sjeelen fra legemet er mj-ndre mi-rakulos.
Jeg har nylig set flere af d.isse vidunderlige portratter.
De er som portratstik, men rnere udsogte og forfinede end nogen
kobberstikker kan gove det. Jeg vil gerne have et sAdant
mj,nde om hver af jordens skabning jeg holder af. Det er ikke
bare ligheden der er s& vardifuld her, men iser de tanker der
vakkes og den folelse af nerhed. som s5.dan ting i-ndgiver en
det er selve skyggen af personen ligger foran €ilr fastholdt
for evigt. Det er portrettets egentlige dybeste mening.
Elisabeth Barrett, ilateret l-843
Jeg tror og clet er slet ikke uhyrligt af mig at sige d.et som
mine brsdre protesterer s5" voldsomt j-mod at jeg hellere ville
have en sadan erindring om et menneske, jeg elskede hotrt,
end det edreste kunstvmrk verden har set. Det siger jeg ikke
fordi ieg ikke hojagter kunsten, men for kerlighedens styfa.
ForstArdemig,se1vomd.emAskeikkeerenj-gmedmig?...
i[ere poetisk kan det vel naeppe siges, til sidst en helt anden op_
fattelse.

0nsket om at fastholde flygtige reflekser er ikke bare urealis
tisk, det har veret vist igennem [rundig TysK rorsining, men ene
og alene habet om at kr-are noget saaantl elrer vir-jen tir det, er
blasfemi.
Gud skabte rnennesket i sit bil-lede. Er det muligt at gud skull-e
have svigtet sj-ne evige-prin-cipper, og tillade en franskmand i
Parisl a_t give verden, en dJaveleir! oprifio.r;;t-
Idealet orn revolutionsbioderskab 6g Napoleons ambitj-oner i ret
ning af at skabe Europa om t+l 9et rigF - itte disse vanvittige
ide6r gar nu Daguerre krav pa at o";;Fe, fordi han v1l v&re bedre
end verdens skaber.
Iivis dette i det hele taget er muligt, ville noget lignende
vFIe gjort all-erede langt tilbage i antfkken, **rrd-i-o* Arkj_medes
eller IVIoses.
lvlen hvis disse kloge mend ikke viste noget om eviggjorte blll_eder
da kan man uden toven kal-de franskmanden Daguerre som praler af
disse uharte gerninger, idioten br-andt idioler.
I neste nummer,af Objektiv, skal vi hare om brevvekslingen mellem
Iaguerue og Ni6pce.
i.
i
i f iiiii*ii 1i
i,'t[ i: ' ;t
' {
: {r - -"-"-a]-.{
i ij----qn:h
ia
_
; t t.'.
Der ser du fremskrid.tet, min son.
Natfotografer, for mennesker der ikke
har tid til at lade sig fotografere om
dagen.
rh g
i: r!
lii
iit
,,,
I
li' P

DAGUERRE OG SAMUEL MORSE
Fra Robert. Tafts bog "Photography and the American SeeneI
Den farste amerikaner, som kom i kontakt med Dagueme fsr publikationen
af hans proces, var Samuel F. B. Morse. Morse spillede en vigtig
rolJe i Daguerreotypiens tidlige udvikling i Amerika, og hans made i
Paris med Daguerre har derfor stor fotohistorisk bet.ydning, serlig da
det sjaldent nevnes i europeisk fotohistorisk litteratur.
Sommeren lB38 var.Morse rejst til Europa for at sikre sig patentrettighederne
i England og Frankrig for sin eLektromagnetiske telegraf,
som han havde arbejdet p& i mange 5r. Efter fiaskoen i England, lykkedes
det ham at sikre sig de franske patentrettigheder for sin opfindelse.
Morse blev i Paris nogen tid, idet han h6bede p5 en kontrakt med
den Rusisske regering pE sin opfindelse. Forhandlingerne trak udr og
Morse m&tte forblive i Frankrig til for8ret 1979, og var sEledes i Paris
da Daguerres opfindelse blev diskuteret. livligt i iiedierne,, i januar
m8ned. Samuel Morse havde, udover opfindelsen af telegrafen, allerede
i si-ne unqe 5r etableret siq som en dyqtiq portretmaler, oq var i
&rene IB27 - 1845 president for The National Academy of Design, et samlingssted
for fLere af tidens prominente kunstnere, Tillige havde Morse
som videnskabelig student. pi Yale, forsr2rgt at rrfixerett billeder fra Camera
0bscura, dog uden held. Den megen omtale af Daguerres opfindelse
interesserede ham siredes meget og han sagte at arrangere eL made med
Daguerre.
Da Morse allerede p3 dette tidspunkt havde f&et megen anerkendelse for
sin opfindelser gav Daguerre et positivt tilsagn og i begyndelsen af
marts 1Bl9 s3 Samuel Morse de fsrste salvpladebilleder hos Daguerre.
Han skrev om besoget i et brev, som fi dage oenere bLev puhliceret i
The Neu York Observer, bl.a.: Daguerres billeder er en af tidens smukkeste
opfindelser. De fremstilles p5 en metallisk overflade, og er oftest
ca.13 x 18 cm., de ligner gravurer, da de er i chiaro oseuro, og
ikke i farver. Den utrolige nojagtighed og detaljerigdom er ufatterig,
ingen tegning eller gravure har nogensinde nermet sig dette. F.eks.:
i et gadebillede ses et skilt med bogstaver, som tynde linier, ulaselige
med det blot,te oje, dog ved hjelp af et forstorrelsesglas med 5o x
forstorrelse kan alt. p& skiltet lases tydeligt,
Samuel Morse var ovenud begejstret over Dabuerres opfindelse og tilbad
Daguerre at komme og se telegrafen. Morse blev samtidig vidne til en
tragisk hendelse, for medens Daguerre var p5 besog hos Morse, brendte
Daguerres Diorama ned til grunden, ligsom hans hus, notater, malerier
og eksperimenter gik tabtr. Hemmeligheden bag opfindelsen havde Daguerre
stadig, men alle tidlige forsag og notater var tabt for eftertiden.
Dioramaets brend var et alvorligt slag for Daguerre, men fik ingen indflydelse
pi offentliggarelsen af Daguerreotypiprocessen, der som bekendt
fandt sted 19. august 1839.
Samuel- Morse I s@n skrev i en senere udgivelse ttletters and Journals of
Morser', at Daguerre havde robet hemmeligheden bag daguerreotypiet til
Morser som sA havde introduceret processen j. USA. Dette modbevises dog
af flere ting. For det farste er det neppe sandsynligt at Daguerre ville
rsbe sin hemmelighed medens han 13 i forhandlinger med den franske
regering om rettighederne, for det andet indrsmmede Samuel Morse selv,
at det ikke lykkedes ham at lave daguerreotypier for processen blev offentliggjort
i I'American Journal of Science and Arts'r 2o. september
1839.
Tilbage st6r spargsmSlet,hvem var den forste til at lave et vellykket
daguerreotypi i USA? Morse havde ajeblikkelig efter offentliggarelsen
fiet fremstillet et daguerreotypikamera, og havde taget et daguerreotypi
i september IBt9. Denne oplysning fremkommer Samuel Morse med 16 5r
senere - han indrommer dog at andre var begyndt at eksperimentere samtidig
med ham selv, bl.a. en englender.
47

Denne englender hed D.hI. Seager, fra Neru York city. Samtidige artikler
dokumenterer at han optog det forste vellykkede daguerreotypi i Neur
Yotk 27. september 1819, s8 han siledes regnes for den forste daguerreotypist
i Amerika. Man ved isvrigt meget lidt om denne fotohistorisk
meget vigtige person. De farste dageurreotypier var som bekendt udendors
optagelser, da de lange eksponeringstider (minimum 5 min. i starkt
solskin) ikke tillod portretfotografering.
det kun I - 2 mdr. fsr de farste portretter
Ikke desto mindre varer
optages. Her kommer Samuel
Morse igen ind i biltedgt. Han skriver i I85l at han begyndte at eksperimentere
med portretfoto umiddelbart efter publikationen af processen.
rrDe forste portretter stammer fra september eller begyndelsen af
oktober og forestillede frk. Morse med venner[ skriver Morse. Han skriver
samtidigt at professor Draper pi samme tid optog vellykkede portretter.
rf0m Draper eller jeg selv tog det farste portret kan jeg ikke
sigerr! !
Eftertiden viser, at Morse sandsynligvis igen kom for sent. I et brev
til Daguerre 19. november 1839 skriver Morse, at han har haft vekslende
held med portretfotografi, og at han vil sende Daguerre det forste vellykkede
portret. Da Morse samtidig har indrammet, at Draper tidligere
lavede vellykkede portretter, mi Draper have veret fsrst. Draper skriver
selv, at han optog portretter i december. Adskillige andre mener,
at have.optaget det forste portret, og der vil mSske kommer yderligere
oplysninger frem, der kan fastsl6, hvem der faktisk optog det fsrste
portrat. Helt sikkert er det, at det forste kendte portrat blev optaget
af Draper, sommeren 184o.
Selv om Samuel Morse ikke var den fsrste amerikanske daguemeotypist,
har han dog haft umidelig betydning for daguerreotypiens udvikling i
USA og mi regnes for en af den amerikanske fotohistories
dende og farverige skikkelser.
mest spen-
TsL.
Louis Jacques l{andd Daguerre (l?99-1S5I)

48
Ernrl Leifi ,,LEiEil,
Seminar i rrWetzl-artt-August 1981.
Beretning af O1e Schelde.
f Juli 198f indbod den tyske forening "Leica Historica'r til et
fire dages seminar under ledelse af den kendte fotoskribent theo
Kisselbach emnet skull-e vare Leicakameraets udvikling op ti1
L939 med hovedvagt pA tr;elpemidLer til narfotografering.
Stedet: Vi1la nLei.tzn ogsA kaldet "villa Friedwart' i wetzlar
altsfl pA. hell-ig grund perioden: fred. 7. august til- og med nandag
den 1o august 1981.
Det skulle blive en haJest ejendomrnelig oplevelse helt Buddenbrooksk
ikke mindst for mig, der helt siden L95L har arbejdet
med Leica og ikke kunnet undgA via. dj-verse bager at fe. et vist
indblik i firma Leitzts patrikalske famiLl-eforhold og ditto mtde
at fsre et stort tysk firma pA.
15 var det maksimale deltagerantal og L5 deltog, L3 tyske foruden
RogLiatti fra ftalien (forf . til 'rl-eica the first 5o yearsr
og fra Danmark Undertegnede.
Ankom 7/8-8L. i brsl-ende varme, blev overrasket over villaens stor
relse og hel-e stil den var bygget i 1914 af Ernst Lej-tz rr i JUgendstil
og netop derfor Jfv. en ny tysk lov bevaringsvardig
i sin heLt oprindelige form - og derfor, netop kun derfor endnu i
familien Leitzrs besiddelse.
f den
ne af to
skulle de
komne og
store ovale gastehal eller kempegarderobe modtoges gaster
drenge, et barnebarn og en negerdr@ngr et adoptivbarn,
t senere vise sig - begge ivrige efter at hjelpe de nyan-
vise dem den fikst indbyggede hAndvask, de mange hflndkle-
der, rt. nl. der
hatte af aldre
stod til- disposition. Pe en knage hang tre sorte da
type, elegante, men afg jort fra 'f Dle Wel-t von Gestern'f
- huset var beboet af Ernst Leitz rrrts JJ-&rige saster, Fra
I)r. Dlsie Kuhn Leitz, som nu modtog os udsogt fornemt med elegante
hAndbevagelser og pa tysk iblandet franske vendinger og gestuso
Hallen, vi fsrtes ind i var meget stor og mork, domineret af en
tappebelagt fl-ot svungen trappe op ti1 l. sal, et stort flygel
samt ahnebilLeder p& all-e vagge. Pe flyglet le adskil-lige store
billedvarker, a1le med Leicaoptagelser - bl.a. Leni Riefensthals
varker fra det indre Afrika bager fra Himalaya-ekspeditioner m.v
endvidere en stabel gasteboger, den eldste p&begyndt i t9lso, men
med et
gelser
tomrum fra
fra kendte
L942 1946.
musikere
Alle gestebogerne indeholdt taksi-
t'Die Frau Dr,t', som den gamle blev
kaldt, havde varet kendt som sangerinde derfor de man€fe besag af
musikere. Andre bill-edverker skildrede Adenauers besog pA fabrikke
og da den Japanske kronprins var pA besag - jo, vi var i fint selskab,
herom kunne der ikke herske tvivl.
Efterh8.nden som vi ankom blev vi vist op pt vore gestevarelser.
Godt installeret
pA 2. sal begav
i direktsr Leitzt Jr.ts netop fraflyttede verel-se
jeg mig igen ned pA f. saL, hvor Theo Kisselbach
bod velkommen, hvorefter die Frau Dr. fatte mig ud pt en stor, syd
vendt overdakket terrasse.
Kampemassige, rad.e pelargonier kantede terassen, der var afsker
met mod sol-en med en enorm hAnddrevet markise. .F'ornenrme kurvemobler
mindede om modellerne kendt fra Travem{lnde stod klart.
Rordet dakket med the, rom og de lokalkendte frugtterter. Man sat-
4g

te sig, man konverserede sommerveJret, haven, Arsl;i.dens fortrin
of{ mangler.
Efter noEle nrinutter kom en h.s j, elegant ca. fyr:re-5rig kvinrJe
ud pA tratt

I
)m-
I
lr
I
r&r1-
r.
Ie n-
rd-
I
tre
I
ri-
s
af
:ent
n
set
res
o
hOeFo
tder
vis
de
1n
k-
n-
,.
Vi fartes tilbage ti1 salon fen og med en vardig gestus Sbnedes to
skydedore
dammes ..
ind til en stor spisestue pt
Messieurs der er serverettr.
fransk udbrsd Frau I)r.: "I{e-
Et enormt ovalt spisebord var smukt dakket op med plads til op imod
2o personer, lakre retter, sL, the, kaffe m.V-. snart gik snakken lystigt
"Spis nu endelig - og savner
Fru Leitz trykkede pA en pareformet
de noget, s& lader Jeg det
traknap, der hang ned midt
hente'f.
over
bordet ' ind fra anrettervarelset (kotckenet var i kelderen, med vareelevator'
som forbindelsesLed.)
de ung au pair pige fra Caen
Kom en meget kcl,
om hun kunne hjalpe
markhAret fransktalen
med noget ? I'Iierskabet
mangler brodrt, kommanderede Frau Dr. Da den kanne unge pige fjer
nede sig kunne jeg ikke undgA at legge marke til at hun haltede.
The kaffe ? SporgsmAJ- vedrarende neste morgens meltid, svirrede i
luften. 2 eller I rundstykker ? Kisselbach vil1e sel-v bringe dem Lordag
morgen. fr:g ? Ilvor mange minutter ? Nogen, der ansker 2 eg ? Det var
der ingen der gjorde.
Efter aftensmAtttaet samledes alle i dagligstuen pA I sal, hvor Kisselbach
havde opstillet en L6 mm projektor. I arbadighed sA gesterne
nu de fiIm, skaberen af Leitz-eameraet, Oscar Barnaek havde havde optaget
i L913, 1914 , L9L9, og L)Zo optaget med det af ham selv hos
Leitz konstruerede
L6 [rm.
fil-mcamera i 35 mm naturligvLs, nu nedkopLeret til
Vi var til- dyrskue i Wetzlar i L9L3, med pramieuddeling ved "fornemme
damer", soldater i 1914 med pikkel-huer, og igen soLdater i L9L9, men
det var de slagne og s&rede tropper, der vendte hjem til unge sygeplejerskers
omsorg endelig viste den sidste film udmerkede billeder af
den store oversvsmmeJ-se, der i L92o ramte Wetzlar, da floden Lahn gik
over sine bredder.
Det var netop arbejdet med filmoptagelserne, der havde f&et Barnack
fort ind p& konstruktionen af et lil1e camera, som han havde konstrueret
i bilLedformatet
tet 18x24 rrrl . Ildfra
24x36, eller nojagtig
optagelser med
det dobbelte af kinoforma-
t'Liliprrt
" - cameraet , som Rarnack
kaldte sin lille konstruktion var det meningen, dt han ville fastslA
belysningstider og fremkaldertLder for kinofilmene, der pE aette
tLdspunt var meget finkornede, og derfor velegnede til et "Kleinfilm"
-'rGrossbildformat'r. (uodsat de film man benyttede sidst i tyverne kunst
lysfilmene, der skulle v€re sA hurtige som mul-lgt, og derfor grovkorn€de.
) Efter filmene viste Kisselbach dias optaget med Barnacks camera,
xl.iliput" eller som det nu kaldes rrur-Leicail -r Barnacks egne billeder.
Vi harte den smukke historie om hvorl-edes den lungesyge Barnack
efter nogen vagring i 1911 havde ladet sig overtale til at komme til
fa. Lei-tz, som Barnack selv mente ikke kunne vere tjent med en medarbeJder,
der hvert 5r mAtte rejse en mAneds tid eller to pt rekreation.
Gaml-e Lej-tz syntes sA godt om Barnack, at han lovede personligt at hjel
pe blot Barnack ville komme. Ernst Leitz stillede et sarligt solvendt
hus til familiens r&dighed her kunne den lidt pyntesyge og forlystelsessyge
fru Rarnack opdrage agteparrets to barn, mens Oscar Barnack sel
helt kunne he1-1ige sig sine foto - og filmmekaniske opfindelser og kon-
struktioner.
Rarnacks egen origina1e varksteds notesbog eksisterer endnu og vi
bl.a. siderne, hvor han skriver t'2 Liliput-camera fertig - Eigenkons
tion..." Det var i 1914 .... i august, blot ordet 'rKriegtr.
Vi sA optagelser fra f,ondon og USA, taget med Dr. LeLtzt private "I^Ir
leica r' , som han medf srte p& al le re j ser.
Fsrst i 1-923 under den store inflation tog man igen idden med
det Lille camera til det Store format op igen. Trods ikke ringe modstand
blandt firmaets ledelse skar Ernst Leitz igennem diskussionen med
st
tr
5l

il
/
sin idag bersmte saetning: "f)er eamera von Oscar Barnack wird gebaut...
Pe fabrikkens yrlermur findes irtag en stor mindetavle med d; nu kencl
te ord bag denne mur t.. Pa Leipziger Messen I Lg24 vakte Leicaren
berettiget opsigt, men det tog dog flere Ar inden de farste 2o.ooo app
rater havde set dagens lys. Omkring L93L fik Barnack endelig id6en til
at Sore Leica'en t-i I et "Systemcamerat' med udskiftelige ob3ektiver,
L3r5 cm oB 3r5 cm Elmar-objektiverne blev konstrueret og fra L932 kunne
model fI leveres med indbygget afstandsmAler fra 1933 fremstilledes
model fff med belysningstider fra I sek. til L/5oo et egte 1ommecamera
i pracisionsudfsrelse stod endnu til ridighea for offentl-igheden
modell-en leveredes med smA forbedringer helt frem ti1 l.g59, s5
forst gik l-eitz Loo ft, over til den mere moclerne bajonetfaLning - men
Barnacks barende idd havde for lengst vtst sig levedygtig, cta han selv
allerede i 1936 bukkede under for sin lungebetendelse.
I'ordag formiddag var helliget kulturelle n5t i byen l,rletzlarr b1.B.
Goethes rrLotte
llaus" med utallige oversattelser af hans bersmte vark
rrDen unge Werthers 1-idelser't - bogen, cler fik en romantisk selvmordsbolge
til at feje hen over Europa - blot ikke i Danmark, for der blev
bogen forbudt.
Om eftermiddagen holdt Kisselbach igen for nu drejede det sig om
Lelca cameraets tekniske udvikling. Fra sin egen samling havde KLsselbach
medtaget et trtal af sjeldne sogere og hjal-peapparater til nerfotografering
- alt i. mellemrj-nge og forsatslinser med til hsrende ,fEdderkoppebenr'-
og s5 kom sensationen: - Kisselbach havde under hele
krigen L939-4J veret udkommanderet som leder af en speeial mobl.1 fotogruppe
under I)r. Goebbelsr propagandaministerium - han havde ilqkudtn
utallige' men altid kun med et Leica-camera med'en special 8oo mm Ast
teleoptl-k. T hans besiddelse var LavrLgt et i L935/36 af Leitz udvt.|l
farste l+o cm Telyt-objektiv, som anvendtos ved olympl-aden i Berlin t
L936. Blandt foreviste resultater med det specielle 8oo mm objektiv
imponerede en serie fra den engelske kana1.
Kisselbach havde heldigt indfanget historie.n om en tysk bombeflyverr
der pA vej hjem humpede pA een motor havde mtttet nsdlande pA
havet selv redningsaktionen, der var lykkedes var der nl-ong shotsff a
Kisselbach kunne iavrigt oplyse, at nasten a1le officielle fotos af
Hitler og andre nazi-koryfaer var taget med det navnte 8oo mm objektiv
af ham selv pA meget J.ang afstand nazisterne ttlte ikke vimsende pres
sefotografer, der let kunne forstyrre I'det Hojtidelige" - derfor var
man tvunget til at arbejde med ekstreme tel_eobjektiver, bl.a. under
Hitlers triumftog gennem Rerlin umiddelbart efter Frankrigs -" fald i .IunL
L94o.
En SS-Standartenf{lhrer Soest havde i L943 "hugget " Kisselbachs fotografiske
erfaringer og optegnelser og udgivet et 'rGeheimr
stempl-et tobindsvark
om "Fernfoto .... Teoretisch und in Praktich".
Dt eksemplar af den sJaldne bog blev forevist.
Sondag udflugt til Barnacks grav - og til Leitz famiLiegravsted de
var nasten for meget af det gode men det blev qennemfart i alvor og
med tvsk grr.rndighed og i megen arbodighed selv Barnacks nermeste
medarbejderes grave defilerede vi forbi.
En sidste festlig aften med Die Frau Dr. som vertinde takketaler
og skAl- Kisselbachs 'rarabesker'f havde v&ret det interessanteste af
det hele rn&ske et lignende kunne gennemfsres ved en senere lejlighed
.ro, Fru Leitz ville ikke vare utilbojelig til at lade os komme igen.
Mandag besag pt fabrikken et fejende flot diasshow, reklame for
ttLeltz Prdsizion Weltwei t I og kurset var forbi.

l-
tt

LEG
MED
MI DTVESTENS FOTOCENTER

Mrgic - of the Camera z del
'|KODAK VOLLIiNDAT' 6x6 cm.
Af Per Ask Nlelsen. HERNING.
Mystikken omkring ovennavnte VOLLXNDA nr, A.o9j 5o7 med anastlgmat
optik f: 3,5/75nn (635 975) er nu fuldstendig opklaret, takket
vaere oplysninger fra tavstads fotohlstorlske samlinger, der
endog gor det muligt her at bringe et uddrag af en katalogside om
det komplette 6x6 program i l-94o.
DANSK KILIEivIATERIALE. KODAKS fortrolige handels-meddelser.
I Arene op til den anden verdenskrig (1919-1945) udgav KODAK-Danmark
hver mAned en tryksag med fortrolige informationer til danske
fotohandl-ere. .Dlsse var meget informative, men udstyrsmessigt ret
simple r og d.erf or nappe gemt af ret mange.
Stor var'Lavstads glede, da hans samling fra boet efter Peter Vindun
arvede en komplet serie.
Peter Vindum var i en menneskealder (fglo-fgZg) fotohandler i Viborg,
oB efterlod slg ved sin dad, 84 Ar gammel, €h nesten ltomplet
samling af fotoleverandorinformationer. Dlsse tryksager blev
hr efter ,\r registreret og nensomt emballeret, for nu i foto-museumssanrmenheng
at udgore en vasentlig kilde med photographlcaoplysni-nger
fra denne periode.
I det aktuelle nummer KODAK handels-meddelse rlr. 4. Juni 194o er
frl-ederenf' et interessant og tidstyplsk ind,lag om 'TRYGTERil
- hvordan
har det mon veret at d"rive amerikansk/engelsk firma i det tyskokkuperede
Danmark her umiddel-bart efter den 9 April ?
(Redaktionen er meget interesseret i tidstypiske informationer fra
denne speclelle periode i Dansk Fotohistorie, nogle af vore el-dre
medl-emmer mA vere i beslddelse af en s&dan viden. )
KODAK AKTIESEISf,AB. KC'BENHAVN V
HANDELS-MEDDELELSE *
FORTROUGT Nr. ,9 trni t 94o KIJN TIL FORHANDI.IRE
On Rygtsr -
Den Tiil, vi nu gennernlever eiilen tlen 9. April, er bleve! et santl0 Eliloratlo
for Rygtesmetle og Senaatlonamagor€. Optoritringen til tlet ilangke Iolk our
at udvlse Ro og Varitigheit er tlesvarre gaaet hen over HovefleU Paa en fengtle
llenneaker, son llgefren fraaser i at obringe Hlgtorier viclerer, selv on llistorierne
ofte er saa let gennemskuelige i tleres Naivitet og Dunheil, at ctet ikke
er nogen Kompliment til iten ahoinilelige ilanske Folkeoplysning, at ile bliver
tro€t.
H. C. Anclersens Fortelling our ilen lille Fjer, iler blev cil ile 5 Hsns
slaar slet ikke til mere herhjertrme, man maa oP Paa en hel Hsnsefarn for at
komme cle faktiske Forholil nermorel
Efter at Rygt€rno nu har boltr€,t sig metl megen Fantasi - om neclkastede
Flyveblacle, (som ingen har haft i Haantlen), om docte Soltlater i Sonmervlllaer,
(som ingen har set), orn Genintlkalitelse af ilen tlanshe Her og Flaaile, (alle veil
det!), saa 6r de nu naaet til et saa forholdsvis beskeil€nt og i hvert Falcl
neutral t Omraaale som Fotobranchen.
D6t er rytleaeJT@!ffirne a! inficere Sraachen, og ilesvmrre har
tar rrr.or aia 6+ u^:i6d^lialar^- ^,,^+ F|^' ^d ralrrl.olianetiAam maoat lille
55

*ur"*
,.*nq'
1t
0ktober :-944. ,
Da Eftersporgslen efter et Kodak-
Kamera med Billedstsrrelse 6X 6 cm
stadig er meget stor, bringer vi nu det
ny rKodak-Vollenda< 6 X 6 cm frem.
Dette Kamera er konstrueret efter
sarnme rene Linier og samme elegante
Udstyr som >Kodak-Vollenda< 620 og
saaledes et Kamera for den krasne
Amator.
>Kodak-Vollenda< 6X6 cm fremstilles
i fem forskellige Modeller, hvoraf
de tre Modeller er forsynede med
Filmsparre-Anordning til Forhindring
af dobbel Eksponering.
Nyt amerj-kansk kamera.
rKodak-Vollenda< 5 X 5 cm.
fores i folgende Modeller:
Uden Filmsperre (pea Lagcr ce. r5/z)
Kodak Anastigmat
f.6.3 K4S .. Kr. 106,00
f.4.5 K4S .......... ) 125,00
Ivted Filmspane (Paa Lagcr ca. r6/c)
Kodak Anastigrnat
f.4.5 Compur ...... ) 168,00
f.3.5 Compur ...... I 195,00
Xenar
f.3.5 Compur ...... > 220,00
litter horer vi fra Sverige l1dt om
fremtidens kameraer. Da krigen brod
ud havde KODAK i Amerika netop konstrueret
et nyt snAbilledkamera.
'rKodak lviedalistfr. Serlige opl-ysninger
om konstruktionsdetailler er en
nu ikke blevet kendt. Kameraet er
forsynet med objektlv Ektar f ; 1,5,
og har Kodak supermatic lukker.
0bJektivet er anbragt i en snekkegang
af speciel stabil konstruktion
AfstandsmA,ler og sogervindue er anbragt
under hinanden, der er koblet
afstand smeler.
Tor efter krlgen vil- dette kamera
vmre at kobe pe det civile marked.
KODAK-Danmark.

;om
brod
kon-
rnin-
)r en
er
1r5 ,
ckertion
n anlblet
3ra
(ed.
DU STORb VERDEN. Af Torben L.,ind.
Det forste rrfoto-loppemarked.r'
i Parls fandt sted Sandag den 18.
tr'ebruar. I adskillige Ar har }lurpas starste fotomarked fundet sted
i Bievres, lige uden for Paris, men i Ar havde man forsogt sig med
et egentligt Parisisk marked.. Arrangorerne havde lagt dette marked
meget stort or, og det var mAske grunden til den beherskede succes
leje af bord Kr. 6oo.oo, verelse l- nat for 1 person Kr. 6oo.oo.
Entr6 for 1 person Kr. 1oo.oo. det mA siges at vare et loppemar-
ked for trl-uksus-lopperrr, det galder b5de handlende og publikurn.
Der var folgelig relativt f& handlende, og et liL1e, men meget se-
riost publikum. Der var stor skuffelse bl-andt de handlende, og der
bl-iver formodentlig flere endringer af arrangementet hvis det genr
tages naste Ar.
Lord'ag den 27. Februar var der auktj-on hos Cornwal1 i Kolnr og,
her var ogsA behersket omsetning og mange ting gik retur, r,eitz
tine klarede slg som sadvanlig godt.
Den okonomlske afmatning har slflet igennem p3. kameramarkedet,
og priserne stagnerer pe mange ting. Meget dyre objekter fra
Kr. l-o.ooo og opefter.'er nesten uselgelige. Fl-ere mener at en af ,
grundene er at mange saml-ere og fotohandlere har skilt sig af med
deres samlinger.
(vi takker T.1,. for d.et lil]e pust fra den store Verden, og gfe-
der os over det hjemlige.)
P.B. Schnj-dts artlkeL 2. om fokuserlnger gennem tlderne er grundet
tidnod udsat til September nummeret.
Torsdag den L5 April Kl. 19 "tro.
Det sidste mode i denne sason, mad talrigt op, der vises billeder
du aldrig har set foT, om et Kabenhavn som aldrig vender tilbage.
Modestedet er som vanligt: P.B. Schmidts lokaler. Strandvejen t3g.
Skovshoved.. ..........,... o
Tak for alle breve som er tilgAet red.aktionen, husk at ud.en
din medvirken gAr vl m8ste glip af det bedste.
rI

DET N,TSTE NUMMER AF II0BJEKTIV'' KOMIvDRTII
SEPTEMBER !982.
Hovedindholdet i dette efterArsnummer er folgende:
DANSK
I'OTOHISTORIE.
O le gamle fotografer i Frederlkshavn lidt
nj-ng.
af Peter Haagen.
o ilNEoFOTI'
af Sigfred
O "At samle
af Jargen
et dansk kameras historie.
Lovstad.
p& billeder't hvordan man gar.
Gregersen.
O TTHABAROT''
- manden. Han ]avede oEs& radioer.
af F. Berendt.
OHvordan gor man ???
restaurering af gamle kameraer, opskrlfter m.m.
ved F. Serendt.
OEfter Daguerre
De vAde pladers tid. Dets historie og perspektiver.
ved F. Berendt.
om
fotohistorisk forsk-
fOnkring fotografiets opflndelse. Daguerre og Niipces korrespondance.
ved F. Berend.t.
fFriedrich Voigtldnders d.aguerreotypikamera til
Fremstj.l-let og markedsfort Januar 1841.
Komplet brugsanvisning og beskrivelse, oversat
af l'. Berendt.
SlA svz svz-
?iS }jS 7/S
runde billeder 9 cn
til- dansk.
Kere Foto-samlere og interesserede.
Enhver form for fotolitteratur, tidsskrifter m.m. disse
pladskrevende og stovsamlend.e papirbunker, smid dem lkke
vek.
Gled vort bibliotek. f dette findes mange tomme hylder.
Vi afhenter gerne op til 9 tons, uden udgift for dig.
vil du ikke af med det, s& lad mig kopiere de interes-
sante ting.
Du gor dln kone g1ad, d1g selv lykkelig og mig begejstret.
Derfor, tag telefonen dag og, nat, vi henter enhver srat.