SkibeiGroenlandsfarten.pdf

S^I^E^ I GRØNLANDSFARTEN
1721 - 19 71
* * * * * * * * 4
Efter materiale fra
Skibsinspektionens arkiv.
ff.L.

- I -
Indholdsfortegnelse•
Aar Side
Anna Christina, Galiot 1721 1
Amalia, Brigantine 1777 1
Amalia Christina, Snau 1777 1
Andreas Christian, Snau 1785 1
Anna Beate, Galease 1785 1
Anna og Margrethe, Brig 1786 1
Aurora, Skonnert 1817 1
Activ, Skonnert 1844 2
Anna Møller, Jagt 1848 2
Ane Margrethe Kirstine, Skonnert 1861 2
Alpha, Brig 1866 2
Alexei, Skonnertbrig 1878 2
Ansgar, Skonnertbrig 1898 2
Antartic, Dampbark 1900 3
G.C. Amdrup, Motorskib ... 1947 3
Agdleq, Motorskib 1960 3
Avoq, Motorskib 1960 4
Blaa Heyeren, Fregat 1736 5
Baron E.v. Schimmelmann, Hvalfanger 1777 5
Baron Krag Juul Wind, Hvalfanger 1786 5
Baldur, Brig 1851 5
Bjørnen, Motorskonnert 1920 6
Bele, Dampskib 1921 6
Charitas, Coffardieskib ;.' 1731 7
Caritas, 1731 7
Cathrine, Brig 1800 7
Cornelia, Slup 1839 7
Cecilia, 1848 8
Constance, Brig 1857 8
Christian, Fregat 1857 8
Christian Vinkel, Skonnert 1863 8
Ceres, Bark 1878 9
Castor, Dampbark 1896 9
Constantin, Dampskib 1919 9
De jonge Marie, Hukkert 1722 10
Disco, Fregat 1780 10
Den nye Prøve, Jagt 1782 10
Det gode Haab, Galease 1783 10
De to Søstre, Brig 1787 10
Dorothea, Hukkert 1792 11
Der Fruling, Brig 1796 11
De j onge Lars, Galease 1796 11
De tre Brødre, Galiot 1796 11
Discof jorden, Bark .,. • 1798 11
De jonge Wilhelm, Galiot 1799 11
Den hvide Bjørn, Brig 1800 12
Den unge August, Brig 1802 12
Diana, Erig 1818 12
De tvende Brødre, Slup 1821 12
Disco, Bark 1826 12
De tre Søstre, Jagt 1850 12

- II -
Aar Side
Danmark, Dampbark * 1915 12
Danefærd, Dampskib 1920 13
Dronning Dagmar, Motorskonnert 1921 13
Danelag, Dampskib 1925 13
Di sko, Motor skib 1927 13
Disko, Motorskib .... .; 1968 14
Egte Sophie , Hukkert . ,.. , 1724 15
Eyland Schilling, Galiot 1733 15
Emanuel, Snau-brig 1773 15
Elisabeth Christine, Snau 1786 15
Erfarenheden, Snau 1787 15
Egedesminde, Brig 1831 16
Emma, Galease 1885 16
Erik Røde, Motorgalease ,. 1905 16
Expedit, Dampskib 1905 16
Eclipse, Dampbark , 1913 16
Erik Røde, Motorgaloase 1936 16
Erika Dan, Motorskib 1959 17
Fridericus Qvartus 1723 18
Fortuna, Coffardieskib 1728 18
Frue Kerstine, Galiot 1750 18
Friderichshaab, Hvalfanger 1781 18
Fortuna, Brigantine 1785 18
Fortuna, Galease 1802 18
Friheden, Brig 1786 19
Freden, Brig 1809 19
Frederikke og Maria, Skonnert 1838 19
Fox, Dampskonnert 1905 19
Frederik den Syvende, Bark 1871 20
Fox II (se "Gustav Holm") 1924 20
Fulton, Dampskib 1928 20
Geheime Raad Schach, Fregat, Hvalfanger ".. 1777 21
Grev Bernstorff, Hvalfanger 1777 21
Geheime Raad Gregers Juul, Fregat, Hvalfanger .. 1778 21
Geheime Raad Stampe, Fregat, Hvalfanger 1778 21
Grev Moltke, Hvalfanger 1779 21
Geheime Raad Krag Juul Vind, Hvalfanger 1779 21
General Eikstedt, Hvalfanger 1779 21
Grev Ernst Schimmelmann, paa Ekspedition 1786 21
Godthaab, Snau, Hvalfanger 1781 21
Godhavn, Brigantine (ombygget til Snau) 1776 21
Giertrud Cathrine, Brigantine 1790 22
Giertrud Cathrine, Brig I796 22

- III -
Aar Side
Godthaab, Bark • •. 1842 22
Godthaab, Dampbarkentine (senere Dampskonnert)•• 1898 22
Gustav Holm, Dampbarkentine(senere Dampskonnert) 1924 23
Gertrud Rask, 4-mastet Dampskonnert 1923 23
Gautatyr, Dampskib 1923 24.
Grønland, Motorskib 1965 24
Haabet, Hukkert 1721 25
Holstensborg, Fregat 1775 26
Helleflynderen, Hukkert 1777 26
Hvalfisken, Brig 1802 26
Henrik Gerner, Jagt 1805 28
Hvidfisken, Brig 1805 28
Hector, Skonnert 1846 29
Hvidbjørnen, Dampbark 1887 29
Hekla, Dampbark 1891 29
Hertha, Dampbark 1895 29
Hans Egede, Dampskonnert 1905 29
Hvalen, Motorgalease 1910 30
Hvalrossen, Motorgalease 1916 30
Hvidfisken, Motorskonnert ,. 1924 31
Hugo, Dampskib 1925 31
Hans Tavsen, Dampskib 1929 31
Hans Hedtoft, Motorskib 1958 31
Island, Hukkert 1772 34
Ivigtut, Dampbark 1907 34
Islands Falk, Inspektionsskib 1918 34
Jomfrue Cornelia, Pink 1729 35
Jomfrue Giertrud, Brig 1787 35
Jupiter, Brig 1790 35
Jacobshavn 1786 36
Jomfrue Cathrine, Brig 1796 36
Jomfrue Giertrud Cathrine, Brig 1796 36
Julianehaab, Bark 1840 37
Julius Skrike, Bark 1895 37
Julius Thomsen, Dampskib 1947 37
Kronprins Christian (Cron Printz Christian) Pink 1723 38
Kongens Haab, Hvalfanger 1777 38
Kronprinsens Haab, Hvalfanger 1779 38
Knut Skaaluren, Dampskib 1904 38
Klapmydsen, Motorskonnert . •.. 1929 38
Kaskelot, Motorskib 1948 39
Kununguak, Motorskib 1964 39

- IV
Aar Side
Lovisenborg, Hukkert 1761 40
Lovise, Bark 1800 40
Lucinde, Brig 1846 40
Louise, Motorgalease 1920 40
Morianen, Coffardie Skib 1728 41
Mariæ Kierke, Galease 1761 41
Mercurius, Brig 1801 41
Mercurius, Slup 1819 41
Maria Lovisa, Fregat 1800 42
Martinette Schultz, Jagt 1819 42
Mariane, Brig 1839 42
Mathilde, Jagt 1845 42
Miki, Motorkutter 1946 42
Miki, Motorkutter 1950 43
Misigssut, Røntgenskib 1955 43
Ejnar Mikkelsen, Fangst- og Togtefartøj 1960 43
Nye Sukker toppen, Hvalfanger 1783 44
Nepisene , Hvalfanger ' 1786 44
Nepisene, Snau 1790 44
Neptunus, Galease 1796 44
Narhvalen, Hukkert 1802 44
Neptunus, Jagt •. 1819 44
Neptunus, Skonnertbrig 1846 44
Norges Haab, Skonnert 1808 45
Navigationen, Brig 1817 45
Nordlyset, Bark 1852 45
Narhvalen, Motorgalease 1925 45
Nanok S, Motorskib 1962 45
Nuk, Hæktrawler 1969 46
Omenak, 1780 . 46
Printz Friderich, Snau 1723 46
Pack-an, Hukkert 1767 46
Prøven, Fregat 1784 47
Prinds Christian Frederik, Brig 1839 47
Peru, Brig 1846 47
Polarstjernen, Dampbark 1897 48
Rigernes Ønske, 1749 48
Rittenbenk, Pink 1786 48
Resolutionen, Brig 1818 48
Straat Davis, 1761 49
St. Peder, Hukkert 1761 49
Skatmester Schimmelmann, Hvalfanger 1778 49
St, Johannes, Fregat, Hvalfanger 1784 49

.- V -
Aar Side
Staden Rønne, Brig 1801 49
Sælhunden, Galease 1802 49
Sophia, Fregat 1820 50
Stærkodder, Jagt 1846 50
Sønderjylland, Skonnert • 1856 50
Signe, Storbaad 1890 50
Sonja, Hvalfanger * 1924 50
Sonja Kaligtoq, Hvalfanger 1951 51
Sælen, Motorskonnert 1931 51
Sværdfisken, Motorskonnert '. * 1924 51
Søkongen, Motorskonnert 1932 52
Taasinge Slot, 1757 53
Titus, Brig 1836 53
Tordenskjold, Brig 1844 53
Tre Venner, Brig 1846 53
Titania, Brig ... 1846 53
Tjalfe, Brig 1857 54
Triton, Bark 1864 54
Thorvaldsen, Bark 1871 54
Tikerak, Motorskib 1949 55
Taterak, Motorskib .. 1964 55
Tugdlik, Motorskib 1967 55
Umanak, Motorskib 1949 56
West Vlieland, Galiot «..., 1728 57
Fragtede skibe , 1969 58
Skibe med mere end 10 Aar i Grønlandsfarten .... 59
Nybygninger 1971 -m-.m .,.. 1971 60
Kystskibe, fiskeskibe ,. 1971 61

- VI -
Commerc elæster.
Commercelæster også benævnt "Læster" er en gammel betegnelse for
skibenes størrelse*
Ifølge en forordning af 12. januar 1632 med senere tillæg var en
ekibslæst eller varelæst lig med 22 tønder rug eller 13 tønder
sild.
Commercelæsterne varierede i størrelse efter tid og sted, i her­
tugdømmerne Slesvig og Holsten var en commercelæst sat til 5200
danske pund, lig med 2600 kg eller 2,6 tons, Norge og Sverige havde
deres eget mål for commercelæster.
I bogen "Træk af Grønlandsfartens Historie" regnes en commercelæst
til knapt 3 tons angivet med V/m. Scoresby som kilde,
I Danmarks Skibsliste af 1873 er mange skibes størrelse (lasteevne)
opgivet omtrentlig.
Det skete af og til, at nogle af de gamle skibe blev målt om, i
reglen opefter , det var før den tid der fandtes faste regler for
"skibes lasteevne og sødygtighed, skipperne traf bestemmelse om
hvor meget gods det var forsvarligt at sejle med, (med skyldig hen­
syn til rederiet.)
Som det fremgår af ovenstående, er det ikke muligt at angive en
nøjagtig lasteevne for de gamle skibe, det var dog begrænset hvor
store afvigelser der kunne forekomme indenfor skibe af samme rig-
ningstype og bygning og skibenes længde, bredde og dybde kunne let
kontrolleres.

Anna Christina.
- 1 -
Galiot, fragtet 1721, fulgtes med " Haabet " paa Oprejsen 1721.
"Anna Christina" skulle rekognoscere Landet, og bringe Bud tilbage
om Hans Egedes Landing.
Hjemkom til Bergen den 18. September 1721.
Besætning: Skipper Jen3 Andersen Falch, Styrmand Peder Joensen,
Matroserne Ole Andersen, Christian Pedersen og Rasmus Rasmussen,
Skibsdreng Christian Clausen.
Amalia.
Brigantine, 98,5 Kommercelæster, var 1777 paa Grønland.
Amalia Christina.
Snau, 91 Kommercelæster, var 1777 paa Grønland.
Andreas Christian.
Snau, 57,5 Kommercelæster, var 1785 - 86 paa Grønland.
Anna Beate.
Galease, 35 Kommercelæster. Bygget i Wolgast, købt derfra 1779«
Reder: Agent Hviid.
Skibet var paa Grønland 1785» det forliste paa Hjemrejsen samme
Aar.
Anna og Margrethe.
Brig, 94,5 Kommercelæste. Reder: Jacob Holm & Sønner. Skibet var
paa Grønland 1786.
Aurora.
Skonnert, 58,5 Kommercelæster. I Fart paa Grønland 1817 til 1825
og i 1837. Overvintrede i Norge 1825 og kom hjem den 6. Marts i
1826. "Aurora" tilhørte "Den islandske Handel", da Skibet i 1837
blev fragtet til Sukkertoppen, afsejlede fre København den 20.
April 1837 og returnerede den 14. August, en rundrejse paa 117 Dage.
Førere: 1817 Frud Faltings, 1818- 19 J. Schwennesen og i 1823,
1820- 22 J,F. Gram, 1824- 25 Jes Jansen. 1837 Hans Jensen.

Activ.
- 2 ~
Skonnert, 22 Kommercelæster. Købt fra Skibsbygmester Jørgen Poulsen,
Aabenraa. Skøde dateret 26. Januar 1844.
Skibet afsejlede til Julianehaab den 30. April 1844, ankom den 29.
August, Activ blev stationeret i Julianehaab..
Fører, F. Ocken, Styrmand, Elberg, der blev i Landet som Fartøjsfører.
I 1885 førte H. Kjøller Skibet til Egedesminde, hvor det da
blev stationeret.
Galeasen "Emma" løste "Activ" af ved Julianehaab. "Activ" blev hugget
op ved Egedesminde 1890- 91.
_.- -
Anna Møller.
Jagt, 28 Kommercelæster. Købt fra Skibsbygmester Jens Hansen Møller
ifølge Skøde dateret Falsted ved Faaborg den 25. Marts 1848.
Afsejlede til Holstensborg den 19. April 1848, ankom den 7. Juni
efter 48 Dages Rejse, Fører, N. Dam, Styrmænd: J.P. Wibe og P.C.
Christensen. Jagten blev stationeret i Holstensborg.
"Anna Møller" forliste i Grønland den 6. Oktober 1857.
(Se Forlisprotokol for Grønland 27. November 1857.)
Ane Margrethe Kirstine.
Skonnert, hjemmehørende i Assens, Besætning 6 Mand.
Fragtet 1861 for at gaa i Ballast til Grønland og hjembringe Kryolit.
Fører: Nicolai Schmidt af Assens,
Afsejlede fra Antwerpen den 24. April 1861. Den 22. Maj stødte skibet
paa et Isfjeld ud for Nunarssuit og forliste, den 24. Maj blev
Besætningen taget ombord i Briggen "Anne" af Hull og sat i Land i
Grønland den 2. Juni 1861.
(Forhørsprotokol for Grønland d, 8. Juli 1861.)
Alpha.
Brig, 71 Kommercelæster, hjemmehørende i Nexø.
Fragtet 1866 til: Frederikshaab, Fiskenæsset og Godthaab. Afsejlede
fra København den 10. Maj 1866, hjemkom den 19. September.
Fører: 0, Sonne.
Alexei .
Skonnertbrig, 184 Tons.
Fragtet til Umanak 1878. Afsejlede fra København den 29, Maj 1878,
hjemkom den 31. August.
Fører, A. Hansen, 1. Styrmand og Kendtmand, C.B. Sartor,
Ansgar.
3- mastet Skonnertbrig. Netto Reg. 276,5 Tons.
Tilhører Maren Christensen, Enke efter H.C. Christensen, Marstal,
Fragtet 1898 for en Rejse København til Julianehaab og retur, Rejsen
varede 84 Dage, Fører: J. Lauritsen, Styrmand: 7/, Kjøller,

An-t ar tic.
- 3
Dampbark, købt fra Sverige 1900. Ishavsfartøj meget stærkt fortømret
med Ishud.
Anvendt til Carlbergfondets Ekspedition til Østgrønland 1900 under
Ledelse af G.C. Amdrup. (Medd. om Grønland XXVII.)
Bygget i Drammen 1871. Compound Maskine 176 IHK, Fart 6 Knob, tobladet
fast Skrue af Staal. Længde 128,5 Fod, Bredde 28,4 Fod,
Dybgang lastet 16 Fod. Brutto Reg. 353 Tons, Netto Reg. 189 Tons.
Skibet havde i Somrene 1898- 99 været paa 2 arktiske Ekspeditioner
under den svenske Professor Nathorst. Skibets Kulbeholdning var 195
Tons, Kulforbruget paa Ekspeditionen*Aar 1900 var 185 Tons.
"Antartic" afsejlede fra København den 14. Juni 1900, til ankers
ved Jan Mayen fra den 25. Juni til den 28, Juni. Den 11. Juli til
ankers paa Greiper Road. Kap Dalton den 18. Juli og i Dyrefjord
paa Island fra den 5, Sept. til den 7. Sept. I Angmagssalik den:
11. Sept., Afgang den 17. Sept. Ankom til København den 4. Oktober
1900, derefter blev Skibet solgt.
G.C. Amdrup.
Motorskib, last og passagerer.
Bygget af eg med isforstærkning på Frederikssund Skibsværft 1945-
47. Maskinen leveret fra Helsingør Skibsværft. Bilbrev: Helsingør
Skibsværft og Maskinbyggeri A/S.
Byggepris 2.722000 kr., den endelige pris dog godt 3.000.000.
Længde o.a. 53,70 m, på sommerlastelinien 47,10 m
Bredde 12,02 m, dybde 5,37 m
Tons dødvægt 560 dybgang lastet 4,87 m
Brutto Reg. 980 Netto Reg. 472 Tons
Passagerer: I atlantfart 20. i kystfsrt 28, besætning 21.
Sejl: 1 sæt stormsejl bestående af 4 spidssej].
Maskine: Diesel/elektrisk, 2 hovedmotorer, IHK total 950, enkeltskruet.
Fart 10 Knob.
Den 17, juli 1951 om eftermiddagen, da skibet befandt sig i Skagerrak
på hjemrejse fra Angmagssalik, skete en eksplosion i maskinrummet,
ilden bredte sig meget hurtigt til hele Skibet, alle
passagerer og besætningen kom-i bådene, motorskonnert "Sværdfisken",
som befandt sig i nærheden, tog de skibbrudne op og bragte dem ind
til Skagen,
M/S "G.C.Amdrup" brændte ned til vandlinien og sank i den dybe
rende i Skagerrak,.
Agdleq.
Lastmotorskib bygget i Marstal 1960 til kystfart på Grønland,
BRT 157, NRT 71, længde 90,4 fod, dødvægt 130 tons. HK 210,
fart 7,5- 8 knob. Byggemateriale stål. Passagerer: 4 kahyts- og
6 dækspassagerer.
Skibet forlænget 1965, de nye dimensioner: BRT 180,5 NRT 86,3,
længde 106,2 fod, dødvægt 172 tons.

Avoq,
- 4 -
Lastmotorskib, bygget i Aarhus 1960 til kystfart på Grønland.
BRT 250,08 NRT 111,83 dødvægt incl. bunkers 228,5 tons.
Længde o.a, 118,80 fod, længde p.p. 112,85 fod bredde 24,65 fod.
Byggemateriale: Stål, Maskintype Alpha, HK 350, fart 9 knob.
Passagerer: 4 kahyts- og 6 dækspassagerer.

Blaa Heyeren
5 -
Fregat, bygget paa Gammelholm og sat i Vandet den 29. Juli 1734.
Konstrueret af Overfabriksmester Benstrup.
Længde over Stævne 86 fod, Bred paa Tømmeret 22 fod og 2 tommer
Dybgaaende Agter 11 fod og 2i tomme, Dybgaaende tor 9 fod og 1^
Forsynet med 18 Stk. 4- pundige Kanoner. Besætning 81 Mand.
1734; Ved Uenighed med Hamborg blev-Fregatten sendt til Nordsøen
for sammen med 2 Orlogsskibe at opbringe alle hamborgske Skibe.
Chef, Premierløjtnant P. Richardt.
1735. Vagtskib paa Reden, Kaptajn A, Kjærulff.
1736. Sendt til Grønland far at beskytte Kolonien og hævde Kongens
Ret til dette Land. Kaptajn B. de Fontenay.
1737. Atter i Grønland.. Kaptajnløjtnant H. Vrodroff,
1741. Bestemt til Tjeneste ved Island for at overholde Bestemmelserne
om Fremmedes Handel og Fiskeri. I en Storm under Shetlandsøerne,
blev Skibet så svært beskadiget, at det maatte søge ind til
Norge for at reparere, det hjemkom sidst i Sepsember og oplagdes.
1743. Den 25.Juni sendt til Østersøen for at rekognoscere den russiske
og svenske Flaades Stilling og Styrke.
1748. Paa Besejling i Nordsøen. Kaptajn Torbjørnsen.
1752. Sendt til Marokko for at underhandle. Chef Kaptajnløjtnant
C,de Fontenay.
1754 og 1755, Vagtskib paa Reden.
1757. Fregatten, som i 1756 var solgt til Rentekammeret, blev under
Løjtnant Lilienskjolds Kommando sendt til Vestindien med Fornødenheder.
ni J „ , , , .
En Model af Blaa Heyreren findes paa Orlogsværftets Modelsamling.
(Oplysninger fra Otto Dørge til Skibsinspektør N.V. Thorsen 1928.
Baron E.v. Schimmelmann.
Hvalfanger, Snau, 89,5 Kommercelæster.
I Fart fra 1777 til ca. 1780, Fører Christian Johansen.
Baron Krag. Juuljjfinj.«
Hvalfanger, 119 Kommercelæster. I Fart 1786.
Baldur.
Brig, 119,5 Kommercelæster.
Bygget paa Falster. Maalebrev dateret 29, Juni 1850, Skøde dateret
Nykøbing F. 5. Juli 1850.
I Fart fra 1851 til 1856. or ^
Forliste 1856 paa Udrejsen. Skibet gik fra København den 26. Marts
og menes at være sprunget i Luften.JBaldur havde lastet Krudt paa
Københavns Red og en Fustage var gaaet i Stykker saa Krudtet var
løbet ned mellem Tønderne i Lasten,
Hele Besætningen og alle Passagererne omkom.
Fører: F, Ockeh, 1. Styrmand W. Hendrichs, 2. Styrmand CH. Ketels.
Passagerer: Inspektør Hollbøl med Familie, Pastor Mossin og Kolonibestyrer
Elberg, ialt 10 Passagerer.
Baldur var bestemt for Holstensborg.

Bjørnen.
- 6 -
Motorskonnert, bygget i Nykøbing F. 1920. Byggemateriale, træ.
Længde 73,8* Bredde 20,2' Dybde 7,2'
BRT 68 NRT 52. Lasteevne 125 tons. Motor 40 HK Alpha.
Afsejlede fra København den 27. August 1920 til Julianehaab, hvor
Skibet blev stationeret.
Bele,
Svensk Dampskib.
Fragtet 1921 til Egedesminde, Umanak, Prøven, Upernavik m.fl.
Fører: C.G.W. Sahlstrøm, kendtmand N,C. Hansen (Westmar)
Rederi A/B Svenska Loyd, Hjemsted Gøteborg. BRT 1341 NRT 836
"Bele" forliste ved Dark Head den 1. Juli 1921.

Charitas.
_ 7 -
Koffardieskib. 1731 var Skibet paa Grønland ført af Lieutenant
Andreas Gerner,
Ankom til Nepisene d. 10, Junii 1731 og til Godthaab d. 9. Julii.
Afseilede fra Godthaab d. 31. Julii 1731. Hannem fulgte Hr. Hendrich
Miltzoug og begge Kiøbmændene af Godthaab og Nepisene samt
tvende Grønlænder Børn, foruden 4 som vare Guverneuren og Capitainen
følgagtige.
Cafitas.
1731 Udklarerer Roluf Kierulf fra Kiøbenhavn med Skibet Caritas
dr. 44 Læster til Island, kom fra Riga. (Skipperlaugets Dagbøger,)
1733 Udklarerer Hillebrand Pedersen med Caritas dr. 44 Læster fra
Kiøbenhavn til Grønland d. 31. Martii. Skibet kom fra Island,
(Skipperlaugets Dagbøger.)
Skibet afsejlede fra København den 10. April, de tre første Brødre<
missionærer medfulgte. Den 6. Maj kom med tæt Taage ind i Drivisen,
Den 13. Maj saa Grønland. Ankom til Godthaab den 20. Maj,
afsejlede fra Godthaab den 15. Juni, (D. Cranz)
Den 16. Juni afsejlede Skibet fra Godthaab, med det hjemgik Matthias
Jochumsen, som Aaret i forvejen tillige med sin Broder og
Søn var udsendt til Godthaab for at eftersøge Østerbygden. (HE)
NB. Charitas og Caritas er rimeligvis 2 forskellige skibe, selv
om navnene og tidspunkterne for besejlingen på Grønland kan forveksles.
Det var ikke ualmindeligt, at to skibe havde samme navn.
(Se Skipperlaugets Dagbøger.)
Cathrine.
Brig, 44 Læster. Bygget i København 1787.
Fragtet, afsejlede fra København til Arveprinsens Ejland den 6.
Juni 1800, Overvintrede paa Grønland, hjemkom den 5, August 1801
Solgt til Norge 1801.
Cornelia.
Slup, 28,5 Kommercelæster.
Afsejlede fra København den 24. April bestemt for: Frederikshaab,
Fiskenæsset, Godthaab og Sukkertoppen. Ankom den 25. Juni 1839 til
Frederikshaab, Fører P. Lorentsen, Styrmand J.C Thomsen.
Cornelia blev stationeret ved Godthaab, senere ved Egedesminde, og
til sidst ved Umanak,

Cecilia.
- 8 -
85,5 Kommercelæster, blev som strandet engesk Skib købt til Rønne
1837. Rekonstrueret i Rønne.
Fragtet 1848 til Godthaab og Sukkertoppen, Afsejlede fra København
den 28, April, hjemkom den 15, September.
Fører 0. Munck, Styrmand J,G, Jensen-Surballe,
Constance.
Brig, bygning paabegyndt i Vejle, afsluttet i Flensborg 1856,
Bilbrev dateret Flensborg d. 21. August 1856. Skøde til Grønlands
Handel 2, December 1856 + 20. Marts 1877. Afsejlede paa sin første
Rejse til Grønland den 10. Maj 1857, Fører: Faltings, Overstyrmand
J.E. Ketels.
Constance var i Fart fra 1857 til 1903, Skibet gjorde 48 Rejser
paa Grønland og har aldrig overvintret. Constance har ført mange
Videnskabsmænd og Ekspeditioner til og fra Grønland, bl.a. hjembragte
det i 1885 Holm og Garde efter Konebaadsekspeditionen til
Østgrønland.
I 1903 blev Constance udrangeret ved hjemkomsten fra Grønland, sid>
ste Fører var Johs. Stoklund. Skibet laa hen nogle Aar uden nogen
Vedligeholdelse, blev derefter.omdannet til Skoleskib for Kokke.
Kapacitet, Dimensioner:
Længde 96,5 Fod Bredde 22,7 Fod Dybde 14,0 Fod.
Brutto Tonnage 229,90 Tons = 650,62 kub. meter.
Ne.tto Tonnage 216,46 Tons = 612,58 kub, meter.
Christian.
Fregat, 150 Kommercelæster. Bygget i Svendborg 1844.
Paa videnskabelig Ekspedition 1857. Fører: H. Bødker, 1, Styrmand
Lorents P. Iversen, 2. Styrmand Peter J, Petersen. Skibet tilhørte
Moses G. Melchior & Søn, det blev solgt til Gøteborg 1859.
Christian Vinkel.
Skonnert, afsejlede den 11. Maj 1863 til Frederikshaab, ankom den
11. September, blev lukket inde af Isen og maatte overvintre.
Hjemkom den 2. August 1864.

Ceres.
- 9
Bygget i Troense 1866- 67 af Th.P.. Petersen. Bilbrev dat. Troense'
9-.. September 1867.
Længde. 122,8. Fou Bredde 26,0 Fod; Dybde. 13v7' Fbd: 28.. Maj 1878, Førerr Frederiksen, Overstyrmand
; M,0\ Bonde,, 2... Styrmand E. Johansen:. Ceres, gjorde 78, Rejser
paa Grønland, Skibet overvintrede 1884"- 85. ved Godthaab:. 1 1895.
kæntrede Ceres, i Julianehaab,. dét var: gaaei:, paa et Skær,, og undex'
faldende vande fik Skibet svær Slagside, Lasten, forskubbede si ; g:,:.
og da Vandet steg og samtidig trængte Ind; i Skibet, lagde' dette sig*
om paa Siden og kæntrede:.. Paa Grund af dette'Havari maatte Skibet,
overvihtre i Julianehaab,.
Ceres afsluttede sin sidste Rejse for Den kgl ; . grønlandske. Handel,
ved Skibets ankomst til Københavir den 3. Oktober'1926.,
Castor.
Dampbark, bygget. 1886 i Arendal,. indført fra Såndef.jord den 1'.
Februar 1896 under, samme. Navn-.
Længde 137,5 Pod Bredde 29,6 Fod Dybde 17,1 Fod.
Brutto Tonnage 5,05,22 Tons =•-; 1429,77 kub. meter.
Netto- Tonnage 299,67 Tons = 848,06 kub. meter;. Et Dæk, 3 Master..
Compound ; Maskine,.75; nom. Hk,., 306-indiceret Hk.,
Castor blev ikke gammel i. Grønlandsfarten,- Skibet afsejlede fra.
København den 20. Marts 1896. til Julianehaab, hjemkom den 19. Juni:,
Castor afsej,lede igen til' Grønland den 21. August samme: Aar, bestemt:,
for Angmagssalik og Julianehaab, Skibet, forsvandt, sporløst
paa. Hjemrejsen 1 fra Julianehaab.
Førere C.B. Sartor, Overstyrmand. J. Bærentz, 2. Styrmand. J.. Thomsen.
Constantiru
Dampskib, Rederi:, Det' Forenede Dampskibsselskabv
Bygget i. Malmø. 1880, Dødvægt 873 Tons;-
Fragtet,for 3' Rejser, paa Grønland 1919 v Fører/,. V.F. Kam
Kéndtmand paa 1. og 2. Rejpe: N. Bregnhof., Kendtmand. paa , 3. Rejsen
N,C, Hansen.

De jonge Maric^
10
Hukkert. Den 12. Februar 1722;, akkorderede Bergens Compagniet med
Ebbe. Mitzel om Fragt .af'hans .dukkert De jonge..Marie for' '900 .Rigsdaler.
Opkom omkring.den .Q.. Juni og hjemgik den 18,'Juli,
I Midten ,af A,pri-1 1727, .sejlede Ebbe Mit.zel igen .til Grønland med
De: jonge Marie: og ankom den .26. .Maj ,til Kolonien efter een me^t
'god og .snar Over Reise\pååe*, 4- 5 -Uger. Med Skibet kom Christopher
Jés,s.en Pettersøn for'at undersøge om Handelen med nq^en Fordel kunde,.drives,,
videre,, .
Me'åens •Skibet laa véd Haabet.s Havn, ,var Hans Ege4e og Ebbe Mitzel
inde i F.jorderi ved 'det nye 'Sted, ,der var udset til Koloni i Stedet
^for det' nuværende.-
Disco.
Jpregat, .12JL, 5 .Kommercelæster.
Skibets egentlige Fbrmaal var at drive Hvalfangst, men da Udbyttet
ofte .var ringe, medtog Skibet ogsaa Gods til og fra Kolonierne.
Disco afsejlede fra København den 9, September 1780 bestemt for
Grønland, overvintrede og hjemkom den 20. Juli 1781.
'Skibet^afsejlede igen til Grønland i .Poraaret 1782 og kom tilbage
,til København den 3. August samme Aar, Fører var Hvalfangerkomraandør
Boy Bonn fra Føhr.
I 1784- 85 var Disco paa Hvalfangst øst. for Grønland ført af Hvalfangerkommandør
Drewes Jansen, Udbyttet varmindre godt.
Den nye Prøve.
Jagt, 30 Kommercelæster, bygget i Sønderborg, Reder Etatsraad de
Conick.
Afsejlede fra København den 25. Juni 1782, var ca. 3 Aar i Grønland,
hjemkom 1785. Fører Henrich Boysen,
Afsejlede igen til Grønland den 14, April 1786 for under Kaptajn
Løvenørns Ledelse at søge efter Østerbygden. Fører H. Boysen,
"Den nye Prøve", som ogsaa drev Robbefangst under Island, hjemkom
Maj 1788. .:• - .
.Skibet blev solgt den 16. December 1788 for 2350 Rigsdaler.
Det gode Haab. • .
Galease, 36,5 Kommercelæster (W.S.) Bygget i København, købt 1783.
Reder, Agent Bodenhof.
De to .Søstre . ^ , „, •
1 " r
Brig, 81,5 Kommercelæster, bygget i Danzi'g 1784, Reder Agent Bodenhofs
Arving. I Grønlandsfarten 1787- 96, besejlede Holsteinsborg,
Sukkertoppen, Godthaab og Frederikshaab, Fører Lorentz Mathiesen.
Skibet blev solgt til Island 1796.

Dorothea.
- 11
Hukkert, 56,5 Kommercelæster, muligvis i Fart fra 1792,
Forliste den 2. November 1794 ved at strande paa et blindt Skær
i Spækhusbugten ved Godthaab. Fører: Rivert Boysen, Styrmand Jan
Rolufs, (Forhørsprotokol for Nordgrønland 16, December 1794,)
Der Fruling.
Brip, 78 Kommercelæster. Bygget i Pommern 1784, købt til Danmark
1784. Den kgl. grønlandske Handel købte "Der Fruling" den 17. Bec.
1796 af Andreas Bodenhofs Enke for 7000 Rigsdaler, ^
Skibet besejlede hovedsagelig Upernavik og Godhavn, det overvintrede
i Grønland 1801- 02. "Der Fruling" blev taget af Englænderne
under Norge den 5. Sept. 1807.
Førere: N.J. Elberg 1797- 1801. Riewert Boysen 1802 og Jacob
Ketels 1805- 07.
De jonge Lars.
Galease, 50 Kommercelæster. Bygget i Pommern.
Det vides ikke bestemt hvornår Skibet indgik i Grønlandsfarten,
det overvintrede ved Holstensborg 1792 og hjemkom den 2, August
1793 hvorefter det ikke kom i Fart før 1797.
Den kgl. grønlandske Handel købte "De jonge Lars" den 17. Dec.
1796 af Andreas Bodenhofs Enke for 2800 Rigsdaler. Skibet besejlede
hovedsagelig Ritenbenk og Godhavn. Den 5. September 1807,
paa Hjemvejen fra Godthaab blev Skibet taget af Englænderne.
"De jonge Lars" førtes af: N. Gudmandsen i 1792, af Jørgen H.
Lindberg fra 1798 til 1806 og af Johan A, Jæger i 1807.
De tre Brødre .
119 Kommercelæster. Bygget i Holland, købt til Danmark 1782. Den
kgl. grønlandske Handel købte Skibet den 17. December 1796 af
Andreas Bodenhofs Enke for 7500 Ridsdaler. "De tre Brødre" forliste
den 29. Juli 1799 ud for Frederikshaab, Skibet havde for
tidligt søgt mod Land, det kom i besæt i Isen og blev skruet ned.
Besætningen blev reddet.
Diseofjorden.
Bark, 123 Kommercelæster.
I Grønlandsfarten 1798 - 1801. "Discofjorden" afsejlede fra
Kerrortussok den 29. Oktober 1801 bestemt for København, Skibet
forsvandt paa Rejsen med hele Besætningen. Fører var Hans
Heimbyget.
De jonge Wilhelm.
Galiot, 76,5 Kommercelæster.
Forsvandt paa Hjemrejsen fra Grønland 1799 Fører: N. Brand.

Den hvide Bjørn,
- 12 -
Brig med to Dæk, 63,5 Kommercelæster. Købt den 3. Juni 1800,
afsejlede til Grønland den 20. Juni samme Aar, Overvintrede
1800- 01. "Den hvide Bjørn" var i Grønlandsfarten til 1807,
da Skibet den 11. Oktober paa Hjemrejsen fra Umanak blev taget
af Englænderne ud for Skagen,
Den unge August,
Brig, 74 Kommercelæster, bygget i Sverige 1796. Fragtet, Reder
Kiøbmand Chr. Thomsen.
I Fart paa Grønland 1802 og 1804-05. Besejlede: Julianehaab,
Egedesminde, Godhavn, Ritenbænk, Fører: Thomas Jensen Holte.
Diana.
Brig, 70 Kommercelæster. Købt ifølge Skøde dat. 2, Februar 1818.
Solgt den 20.. April 1826. I Fart paa Grønland fra 1818 - 25, ialt
8 Rejser.
Førere: Frttd Faltings 1818 - 19. R.J. Schwennesen 1820 - 21 og
1824 - 25. Jes Jansen 1822 - 23.
De tvende Brødre,
Slup, 15 Kommercelæster. Bygget i København, Skøde dateret den
18, Januar 1817. Købt af Den kgl, grønlandske Handel" ifølge
Skøde dateret den 21, November 1821. Skibet blev stationeret i
Grønland, hvor det blev ophugget i 1847,
Disoo,
Bark, 121,5 Kommercelæster. I Grønlandsfarten fra 1826 til 1841,
besejlede hovedsagelig Bugtkolonierne, gjorde ialt 16 Rejser paa
Grønland, Førere: R.J. Schwennesen fra 1826 til 1839. Lorentsen
1840- 41.
De tre Søstre.
Jagt, 21 Kommercelæster, bygget i Svendborg, Maalebrev dateret
Svendborg d, 26. Marts 1841, købt af Den kgl. grønlandske Handel
den 10, Januar 1850. Afsejlede fra København den 25. April 1850
til Umanak hvortil Skibet ankom den 26, Juli og blev stationeret
der.
Danmark.
Dampbark, ex Magdalene, købt til Danmarks-Ekspeditionen 1906 for
39.250 Kr. Bygget i Peterhead, Skotland 1853 til Hval- og Sælfangst.
Fragtet 1915 for en Rejse til Julianehaab og Ivigtut.

Danefærd.
- 13 -
Dampskib, bygget af Jern i København 1884, Rederi D/S " Oo'eana "
Dødvægt total 1860 Tons.
Fragtet 1920 til: Godthaab, Frederikshaab, Julianehaab og Kryolit
fra Ivigtut. Fører: H, Grøndal. Kendtmand: H.L. Rosfeldt,
Dronning Dagmar.
Motorskonnert, bygget i Faxe Ladeplads af Eg og Bøg 1920, Rederi
Danevirke. Bruttoregistertons 416, Nettoregistertons 334, Dødvægt
600 Tons, Motor 145 IHK.
Fragtet 1921 til: Frederikshaab, Godthaab, Sukkertoppen og Holsteinsborg.
Afsejlede fra København den 31. August, returnerede
den 3. December. Fører: R. Raahauge. Kendtmand: H,D. Nordhoek.
Danelag.
Dampskib, bygget af Staal i Danzig 1903, Rederi D/S " Dana "
Bruttoregistertons 924, Nettoregistertons 575, Dødvægt ialt 1480.
Fragtet 1922 for to Rejser paa Grønland, Fører paa 1. Rejse E,
Simonsen og paa 2. Rejse A. Jørgensen, Kendtmand Johs. Balle.
Fragtet 1924 for to Rejser paa Grønland, Fører: Stage, Kendtmand
N. Bregnhof,
Fragtet 1925 for to Rejser paa Grønland, Fører: Stage, Kendtmand
paa 1. Rejse H.J. Hansen, paa 2. Rejse N, Chr. Vestmar.
Disko.
Motorskib, last- og passagerskib, bygget til Den kgl. grønlandske
Handel på Københavns Flydedok og Skibsværft 1927.
Længde 221,9* bredde 36,2» dybde 24,7* BRT 1496 NRT 891.
Lasteevne 1400 tons. passagerantal 40, senere udvidet til 55.
"Disko" var udstyret med en B & W enkeltvirkende dieselmotor på
1050 HK. Fart 10 knob, senere gik farten ned til ca. 9,5 knob.
Skibet gik ud på sin første rejse den 2. april 1927, Fører: H.F.V,
Hansen, maskinchef J, Kruse.
I tidsrummet 1927 til 1940, da krigen stoppede skibsfarten mellem
Danmark og Grønland udførte "Disko" 4 rejser årligt, ialt 52
rundrejser, og udsejlede på disse over en kvart million sømil, og
havde ca. 550 havneanløb, befordrede 3546 passagerer over Atlanten
og ca. 140.000 tons gods - på det nærmeste 3 gange så meget som
Briggen "Hvalfisken" transporterede i hele sin 99- årige tid som
Grønlandsfarer.
M/S Disko var sat til afsejling fra København den 11. april 1940.
Ved tyskernes besættelse af Danmark den 9, april fik skibet ikke
tilladelse til at sejle, og lasten måtte udlosses.
"Diskos" Førere var: H.F.V. Hansen 1927- 34. R, Tving 1935- 39.
Maskinchef: J. Kruse 1927- 39. Skibets to første førere: H.F.V,
Hansen og R, Tving endte begge som skibsinspektører, H.F.V. Hansen
fra den 1. januar 1935 til den 31. januar 1942 og R. Tving fra den
1. februar 1942 til den 30. juni 1953. Skibsinspektør R. Tving
har gjort et stort arbejde for fremskaffelse af oplysninger om
Grønlandsfartens historie,
.... 14

- 14 -
Da krigen sluttede 1945 afsejlede "Disko" igen til Grønland med
afgang fra København den 28. juni, fører: H. Nordhoek, maskinchef
Richard E, Nielsen. "Disko" sejlede derefter i 17 år mellem København
og Grønland og fuldførte i dette tidsrum, 1945- 61 ialt
107 rundrejser, i samme periode har "Disko" 5 gange været oppe på
8 rundrejser pr. år, det vil sige det dobbelte antal rejser pr. ar
som skibet gjorde før krigen, hertil må dog bemærkes, at de moderne
lastnings- og losningsmidler i København og efterhånden også
i Grønland, har afkortet havneopholdene betydeligt.
I 1962 var "Disko" i kystfart og kun to gange hjemme, det samme
var tilfældet i 1963.
Den 13. september 1963 blev "Disko" oplagt i Egedesminde og hermed
afsluttede skibet sin sejlads i grønlandsfarten. Skibet sidste
fører var J.B, Junker.
"Disko" blev nu anvendt som oliedepot i Egedesminde i 3 år, hvorefter
skibet den 26. september 1966 blev solgt til Norge for kr,
101.000, overtaget i Grønland og bugseret til Norge.
Disko.
Det fjerde skib i grønlandsfarten med navnet "Disko" blev bygget
1968 på A/S Svendborg Skibsværft til rederiet "Northsea" l/S, i
København. Skibet blev langtidschartret af Den kgl. grønlandske
Handel og overtaget umiddelbart efter prøveturen. Bygget til grønlandsfart,
Ice Class I R.M.C. og under tilsyn.af "Handelens" repræsentanter.
"Disko" administreres fuldstændig som Handelens egne skibe og fører
Handelens flag og skorstensmærke. .
Andre oplysninger.
Passagermotorskib, hovedsagelig til kystfart på Grønland. Klasse
Lloyd 100 A.I. Registertons brutto 2162,38, Registertons netto
1939,92. Dødvægt incl. bunkers ca. 610 tons.
Dimensioner: Længde o.a. 70,55 meter, længde p.p. 63,00 meter,
bredde 13,53 meter. Antal dæk 3.
Maskintype: M.A.N. Diesel, HK 2610, fart 13 knob. Bovpropeller
med faste blade.
Passagerer: I atlantfart 55, i fart langs Grønlands kyster 200,
køje- og liggepladser for 160 passagerer.
Navigationsmidler ra.m. Gyrokorapas, selvstyrer, ? stk, radar, ekkolod,
loran, radiopejler, sal-log, VHF-anlæg, kommando-anlæg og
faksimileraodtager.
Skruens stigning kan reguleres fra broen, herfra manøvreres ogbovpropellerne.
"Disko" afsejlede fra København den 18.maj 1968 på sin første
rejse til Grønland og indgik i kystfarten. Fører: N. Ilsøe, maskinchef
Erland Hansen.

Egte Sophie. .
- 15 -
Hukkert. Anno 1724 udsendte Compagniets Directeurer udi Bergen
efter kongelig allernaadigste Villie et Skib, Egte Sophie, ført
af Hans Fæster til at recognoscere Øster Bygd og søge den gamle
Seilatz lige tvert over fra Island, for at komme over til Grønland.
Men dend skrekkelige Mængde af Driv-lis som laae der langs
Landet, giorde det Forsætt til intet, saa man da, ligesom i de
forrige Tiider med u-forrettet Sag efter lang udstanden Møye og
Farlighed for lis og Storm-Vinde maatte vende igien fra Landet.
I begyndelsen af april 1725 afsejlede "Egte Sophie" fra Bergen
til Grønland, første anløb var Haabets Havn (i nærheden af den
lidt senere anlagte koloni Godthaab) hertil ankom skibet den" 29.
maj. Fører: Hans Fæster, styrmand, Erich Larsen.
I Hans Fæsters instruks blev det ham pålagt at opbringe alle de
skibe han måtte træffe indenfor den i Oktrojen fastsatte grænse.
Egte Sophie skulle efter anløbet af Haabets Havn gå til Nepisene,
(Det nuværende Holsteinsborg) og der træffe skibet "Cron Printz
Christian", ført af Jens Falch, og sammen skulle de gå nordefter
på handelstogt.
I 1726 afsejlede Egte Sophie igen fra Bergen i april til Haabets
Havn, fører var Jens Falch, hans instruks lød på, at han i Haabets
Havn skulle tage folk op til Diskobugten, hvor en ny koloni
skulle anlægges.
Egte Sophie forliste på oprejsen, der var dette år meget is i
Davisstrædet, så det formodes, at skibet er forlist i isen.
Eyland Schilling,
Galiot, 19 Kommercelæster. Skibet var i fart på Finmarken og
Nordlandene 1729 -32.
I 1733 kom skibet fra Danzig og udklarerede fra København den
9. marts til Davisstrædet, fører, Jacob Bendtsen. Den 23. juli
1733 ankom Jacob Severins skipper og købmand til Godthaab den
23. juli fra Disko Bugt, hvor de havde haft en god handel, hjemgijc
fra Godthaab den 28. juli, (HE).
Emanuel.
Snau-brig, 47 Kommercelæster. Bygget i Søndeborg 174'5. Besejlet
Grønland 1773- 77.
Elisabeth Christine. (også kaldet "De tvende Fruer")
Snauskib, 64 Kommercelæster, bygget i Kallehave 1784 * Besejlet
Grønland 1786.
Erfarenheden.
Snauskib, 61,5 Kommercelæster. Besejlet Grønland 1787- 88,

Egedesminde.
- 16 -
Brig, 110 Kommercelæster, købt fra Finland, skøde dateret København
den 29. december 1830. Sejlede i grønlandsfarten fra
1831 til 1852 og gjorde i dette tidsrum 22 rejser, "Egedesminde"
har aldrig overvintret og ikke haft noget havari af betydning,
skibet besejlede hele Grønland fra Julianehaab til Upernavik og
skibets gennemsnitsrejser har været på ca. 156 dage.
"Egedesminde blev solgt til Th.J. Lødrup den 15. april 1853.
Førere var: Frtid Faltings fra 1831 til 1839, Magnus J, Bang fra
1840 til 1846, H.P. Moberg fra 1847 til 1852.
Emma.
Galease, bygget af eg i Faaborg 1885, Bilbrev dateret 13. april
1885. Brutto Tons 44 Netto Tons 41, dybde 7,4 Fod. Længde i
Fod: 53'8 Bredde 14'5. Købt den 29. april 1885 og afsejlede fra
København den 10. maj 1885 til Julianehaab hvortil den kom den 9.
juni. "Emma" afløste skonnerten "Activ" i Julianehaab, blev-senere
stationeret I Godthaab og derefter igen i Julianehaab.
Erik Røde.
Motor/Galease, bygget af eg og fyr i Brevik 1905. Længde 58,5 f.
bredde 18,5 f. dybde 7,7, brutto tons 38, netto tons 14. Motor
20 HK Alpha. Togtefartøj på Kysten,
Erik Røde,
Togtefartøj, sejlskib med hjælpemotor, bygget af eg og bøg 1936
i Hbu. Længde 49,2 feet, bredde 16,1 feet, dybde 5,9 feet. BRT
27, NRT 8, motor 80 HK. Erik Røde er endnu (1968) i fart på kysten,
men vil snart gå til ophugning.
Eclipse.
Dampbark, norsk, bygget 1867 i Aberdeen. BRT 441, NRT 294.
Længde 149,8 feet, bredde 29,4 feet, dybde 16,0 feet. 2 Cyl.
maskine 69 nom. HK.
Fragtet 1913, gjorde 2 rejser til Grønland, fører: 0. Kapstad,
kendtmand, J. Stoklund.
Ejer 1921: Den russiske Regering. (Sverdrups Polar-ekspedition,)
Expedit;,
Dampskib, hjemmehørende i Stavanger, bygget i Bergen 1902. Norsk
Veritas Klasse A.I. isforhudet. Dødvægt incl. bunkers 925 tons.
Gjorde følgende rejser på Grønland fragtet af KGH: 1905 1 rejse,
1908 3 rejser, 1909 3 rejser, 1910 2 rejser, 1911 1 rejse og i
1912 2 rejser.

Erika Dan.
- 17 -
Motorskib, last og passagerer. Bygget i Rendsborg 1958, Lloyd's
Reg. 100 AI, isforstærkning: Finnish Ice Class I A. Rederi Ocean
A/S, J. Lauritzen København,
Længde: 283,9* bredde 46.0' dybde 22,5' BRT. 2648 NRT 1333
dødvægt: Ladning + bunkers 3045 tons. Stålluger. Redningsmidler
for 85 personer. Maskintype: Diesel, HK 3220, fart 14 knob, Passageraptering:
4 stk. 4-mandskahytter, 4 stk. 5-mandskahytter og
hospital med plads til 4 personer.* Navigeringsmidler: Gyrokompas,
.radiopejler, 2 ekkolod, 2 radar, decca, loran A og C, el-log og
selvstyring. Navigationstønde i formasten.
"Erika Dan" var først chartret for enkelte rejser, skibet afsejlede
til Grønland på sin første rejse den 27. april 1959, ført af
G, Bertelsen. Fra den 27. april 1959 til den 17/12 1961 gjorde
skibet ialt 13 rejser på almindelige charterbetingelser.
Fra den 1. maj 1962 blev "Erika Dan" langtidschartret af Den kgl.
grønlandske Handel, skibet kom til at føre "Handelens" flag og
skorstensmærke og hele administrationen overgik til "Handelen".
Den 10.. maj afsejlede "Erika Dan" fra København bestemt for Holsteinsborg,
Egedesminde og Christianshaab, Fører: M. Froulund,
maskinchef, Rich.J.M. Hansen. I året 1967 fuldførte "Erika Dan"
13 rejser på Grønland, dertil skal bemærkes, at skibet kun anløb
pladser i Sydgrønland og ikke medtog kryolit, men alligevel er
det en bemærkelsesværdig præstation.

Fridericus Qvartus.
- 18 -
.1 Aaret 1723 den 30. Juli kom Skibet "Fridericus Qvartus" til
Godthaab, Fører var Berent Hansen Wegner, Skibet overvintrede.
Den 24. April 1724 gik Skibet Nord paa med Hendrich Wilslausen
som Styrer og Skibsmand. Den 21, Juni kom Commandeur Berents
Hansen igen tilbage Norden fra Hvalfangsten, hafde disverre giort
slet Fiskerie, thi hånd hafde ickun faaet 1 Hval paae 50 Cordeeler
Spech, (1 "Cordel" er et tranfad rummende ca. 420 potter,) som
ganske lidet vil forslaae mod dend derpaae anvendte store Bekostning
.
De forliste dog tvende Hvaler, som de och hafde fast. Dend største
Deel af Hvalfanger Skibene har och i dette Aar giort et slet
Fiskerie, och somme slet intet fanget.
Fridericus Qvartus hjemgik den 30. Juni 1724.
Fortuna.
Coffardieskib, var 1728 paa Grønland, afsejlede sammen med de to
Skibe "Morianen" og West Vlieland" fra København den 21. Maj 1728,
ankom til Godthaab den 23. Juni, Fører C. Reinecke, Skibet havde
blandt andet Heste om Bord til Eftersøgning af Øster Bygden.
"Fortuna" afsejlede igen til Grønland med afgang fra Bergen den-
16. Marts 1729 og ankom til Godthaab ca. 15, Maj, med Skibet fulgte
dem til Commandeur for Hvalfiskefangsten udi Grønland beskikkede
Jonas Andersen sammen med 8 Harpunerer og Spechsnidere, samt
en Muurmester.
Frue Kerstine.
Galiot, 35 Kommercelæster, købt af J. Severin 1750, I Grønlandsfarten
ca, 1750 til 1756, var ogsaa i anden Fart, Fører Jacob
Bendsen. Besætning: Skipper, 1 Styrmand, 1 Baadsmand, 5 Matroser,
1 Dreng.
Friderlchshaab.
Hvalfanger 1781, Commandeur Boh Ketels,
F ortuna.
Brigantine, 58,5 Kommercelæster. Paa Grønland 1785, Fører Peter
Rasmussen Brandt, 9 Mands Besætning,
Fortuna.
Galease, 37,5 Kommercelæster, Fører Chr. Mathias Mørch. Den 1,
Oktober 1802 kom Skibet til Godthaab efter en meget lang Rejse.
Skibet var fuldt af Rotter, der havde ædt over 300 Pund Bindegarn.
Da Besætningen gik 1 Land for at overvintre, fulgte Rotterne
med, men de døde af Kulde før de kom til Kolonien.

Friheden.
- 19 -
Brig, 56,5 Kommercelæster. I Fart paa Grønland 1786- 88.
Freden,
Brig, 93 Kommercelæster, ommaalt til 99 og 1840 til 103 Kommercelæster,
I 1817 er Den kongelige grønlandske Handel nævnt som
ejer af Skibet, men Freden var allerede i Fart paa Grønland i
1809, Fører var Bo Ercken, paa denne rejse, den 4. September 1809
blev Freden opbragt af Englænderne, men kort efter atter frigivet,
I 1810 afsejlede Freden fra København til Holstensborg ..pg
Egedesminde, Skibet kom først tilbage til København i 1812, men"
bortset for denne Overvintring, har Freden gjort mange gode Rejser,
Den 25. September 1843 hjemkom-Freden efter sin sidste Rejse
fra Grønland, Skibet blev derefter solgt til Udlandet.
"Fredens Førere var: Bo Ercken 1809-10, Lauritz Mathiesen 1812-
1820, Jes Jansen 1821, Jeppe Schwennesen 1822-37, Lorentz 0.
Bohn 1838, Amon Amondsen 1839-42 og A. Frtidden 1842-43.
Frederikke og Maria. .
Skonnert, fragtet. Afsejlede fra København den 1. Maj 1838. den
31. Maj stødte Skibet paa en Isskodse og sank ved Nunarssuit, ankom
med Redningsbaaden til Fiskenæsset den 4. Juni, Besætningen
8 Mand, (Forhørsbog for Sydgrønland 14 Juni 1838.)
Fox.
Dampbark (Skonnertbark.) Bygget i Aberdeen 1855, 70 Kommercelæster.
Ifølge Lloyd's Skibsregister 1886: Brutto 186 Tons, Netto
120 Tons, længde 120*5 bredde 24'3 dybde 11*5, 1 Dæk. Maskinen:
2 Cyl. 30 HK.
Efter en enkelt Rejse til Norge blev Skibet overtaget af Lady
Franklin for en Sum af 2000 £, derefter blev Skibet i Aberdeen
forstærket til Ishavsfart, Lady Franklin havde bestemt, at Skibet
skulde bruges til Eftersøgnings Ekspedition efter Sir John
Franklin. Fører var Mac Clintock, Besætningen var paa ialt 25
Mand, yderligere blev 2 Grønlændere medtaget i Grønland. Skibet
sejlede den 30. Juni 1857. Her skal ikke omtales Ekspeditionens
Forløb, men da Skibet kom hjem, overlod Lady Franklin det til
dets Fører, Mac Clintock, som var villig til at sælge det ti Den
kongelige grønlandske Handel for 2000 £, men Direktionen betænkte
sig.
Efter en kortere Tid efter at have haft forskellige Ejere, blev
"Fox" overtaget af "Kryolit-Mine- og Handelsselskabet. Skibet
blev ført af Capt. Sødring og blev i mange Aar anvendt til Besejling
af Ivigtut, Da "Fox" blev afløst af "Fox II", blev det
anvendt som Bugserbaad ved Ivigtut.
Den 8. April 1905 blev "Fox" overtaget af Den kgl. grønlandske
Handel, Den 19. Juni 1912 paa Rejse fra Egedesminde til Agto, gik
"Fox" med fuld Kraft mod et Skær, Skibet kom dog ved egen Hjælp
ind til Godhavn, her blev det undersøgt af Capt. V. Thorsen og
Maskinmester L. Olsen fra "Hans Egede", og det blev da bestemt,
at det 57- aarige Skib skulde kondemneres. "Fox" blev liggende i
Godhavn i mange Aar før det til sidst var udslettet.

Fox II.
- 20 -
Dampskonnert, fragtet. Rederi Kryolit- Mine og Handelsselskabet,
København.
Fox II fik senere navnet "Grønland" og da Grønlands Styrelse købte
skibet i 1924 fik det navnet "Gustav Holm", under dette navn findes
oplysninger om skibet.
Frederik den Syvende.
Bark, hjemmehørende i Rønne. Fører: Jacob Holm af Rønne.
Skibet forliste den 25. Maj 1871 paa Position 59° 00* N - 51° 30'
paa Hjemrejsen med Kryolit. Føreren og skibsdrengen blev slaaet
over Bord og druloiede, den 1 øvrige Besætning blev taget om Bord i
et engelsk Skib og sat i Land i Godthaab. (Se Forhørsprotokol for
Nordgrønland 5. Juli 1871.)
Fulton.
Dampskib, bygget i Newcastle 1877, dødvægt 780 Tons. Fragtet af
Den kgl. grønlandske Handel 1928.
V

Geheime Raad Schach Rathlau.
- 21 -
Fregat, Hvalfanger, 113 Kommercelæster. Com, Bov Cornelius.
Hvalfangst 1777- 78 og 1780- 81. Bogført 1786 til 18.637 Rigsdaler.
Grev Bernstorff.
Hvalfanger 1777,
Geheime Raad Gregers Juul.
Fregat, Hvalfanger, 127,5 Kommercelæster. Bygget i Ekernførde 1776
Hvalfangst 1778- 79. Com. Henrich Feddersen.
Geheimeraad Stampe^
Fregat, Hvalfanger, 122 Kommercelæster. Hvalfangst 1778- 79. Com
Cornelius Villems.
Grev Moltke,
Hvalfanger, 1779- 80. Com. Drevis Jansen.
Geheimeraad Krag Juul Vjj^,
Hvalfanger 1779- 81. Com. Peter Jansen Groth.
ireneral Eikatedt^
fTi 1 iQ n f^^ ] ' 17 /? mmerCelæster ' tf >alfcngst 1779- 81. Bogført 1786
til 19.^60 Rigsdaler,
Grev Ernst Schimmelmann.
123 Kommercelæster, blev i 1786 armeret med 12 sekspundige Metalkanoner
paa Poul Løvenørns Ekspedition til Østgrønland.
Godthaab -
Snau, Hvalfanger, 73 Kommercelæster, paa Hvalfangst 1781, Com
Adrian Dircks fra Rømø.
Hjemmehørende i Bergen 1790, Fører, Ingelbrecht.
Godhavn.
Brigantine, 60 Kommercelæster. 1776 kiøbt til Kiøbenhavn fra Corsøer.
1777, dette Skib er i Aar ombygget til en Snau, og er det
Fahrtøej, som er kiøbt i Corsøer.
i??o ha Sf lt V 1 cS rt J aa Grønland !^76 til 1787, Skibet overvintrede:
^IWn'^iÆi ?T- ? fter 1Y87 ubrugeligt til Grømandsfart, bogxørt
til 16.692 Rigsdaler.
^rf7m C ^ a % RiCkter ^o^ 76 ;J 8 ' Jens Koefod 17? 9- > ». Gudmandsen
1781, B. Brorsen 1782- 83 og J.R. Scholborre 178*1 87.

Giertrud Cathrine.
- 22 -
Brigantine, 69 Kommercelæster. Afsejlede fra København den 21,
April 1790, ankom til Godthaab den 10. Juni, Fører: Tønnes Henrichs,
Styrmand Hans Espesen Brandt.
"Giertrud Cathrine" forliste Natten mellem den 13. og 14 Juni 1790
aa Rejse fra Godthaab til Claushavn ved at støde paa et Isbjerg.
Se Udskrift af Forhørsprotokol for Nordgrønland af 27/6 1790.)
f
Giertrud Cathrine.
Brig, 92 Kommercelæster, Købt til Ben kgl. grønlandske Handel i
1796 af Giertrud Birgitte Thosted,. Enke efter Andreas Bodenhoff,
for 5500 Rigsdaler. Købekontrakt af 17. December 1796.
Den 25. August 1804 forliste Skibet ved Nunarssuit paa Hjemrejse
fra Julianehaab, det blev under en haard Storm skruet ned af Isen,
alle blev reddet med Undtagelse af een Mand. Fører: Jørgen Burchard.
(Se: R. Tving, Træk af Grønlandsfartens Historie.)
Godthaab.
Bark, 152,5 Kommercelæster. "Godthaab" sejlede paa Grønland i Tidsrummet
1842 - 1851, og gjorde ialt 10 Rejser, Skibet har aldrig
overvintret. "Godthaab" førtes af: Lorentzen 1842- 44, P. Schwennesen
1845- 46, Magnus Bang 1847- 51.
Godthaab.
Barkentine, senere skonnertrigget, dampskonnert, bygget 1898 i
Sandefjord af Eg og Fyr. BRT 287,45, NRT 162,0 Dødvægt 210 ts.
heraf 60 ts kul under Dæk og 20 ts. som Dækslast, d.v.s, at skibet
som almindelig Last kun medtog 130 ts. Længde 115,5 ft. Br. 25,1
Maskine 2 Cyl. H & Lavtryk paa 240 IHK, Kulforbrug pr. Døgn ca 3 ts.
Fart i stille Vand 7 knob, den omtrentlige Gennemsnitsfart 5,1 knob.
Besætning: Fører, 2 Styrmænd, 2 Mestre, Telegrafist, Tømrer, 3 Matroser,
2 Letmatroser, 1 Ungmand, 1 Dreng, 2 Fyrbødere, 1 Kok og 1
Hovmester, ialt 18 Mand, Passagerer: 17.
"Godthaab" afsejlede fra København paa den 1. Rejse til Grønland
den 16. August 1898, ankom til Angmagssalik den 31. August. Fører
var H,VS Bang, 1. Mester S. Hoffmeyer. Skibet laa oplagt i København
under Krigen. I 1945 var "Godthaab" udlaant til Marinen paa
Togt til Nordøstgrønland, Kendtmand og Islods var E.T. Mørch. Efter
Krigen besejlede "Godthaab" næsten udelukkende Østgrønland med forskellige
Ekspeditioner.
"Godthaab" afsejlede paa sin sidste Rejse til Grønland den 23, Juni
1951, Formaalet var Undersøgelser og Opmaalinger i Scoresbysundf
jorden, Fører var S.Th. Sørensen.' "Godthaab" hjemkom den 13 September
1951, blev derefter oplagt. Solgt 1953.

Gustav Holm.
- 23 -
Ex "Grønland", ex "Fox II". Skibet blev bygget i København 1893
af Eg og Bøg, rigget som Barkentine(senere skonnertrigget) med
Dampmaskine. Ifølge Bilbrev dateret 17. August 1893 bygget til
Kryolitselskabet "Øresund". Skibet sejlede for Kryolitselskabet
i 30 Aar paa Ruten Ivigtut - København under Navnet "Fox II".
BRT 409,48 NRT 217,0 Dødvægt 420 Tons, heraf Bunkers 120 Tons.
Længde 144,7 ft. Bredde 28,0 ft.- Dybde 15,1 ft. Maskine: 2 Cyl.
Høj- og Lavtryk 230 IHK. Kulforbrug pr. Døgn 4 Tons, Fart i roligt
Vand 6 Knob, udregnet gennemsnitsfart 5,8 knob. Besætning 19
Mand. Passagerer 25 plus 15 paa Mellemdækket.
Under navnet "Grønland" og med Kaptajn Ejnar Mikkelsen som Ekspeditionschef,
gik Skibet i Juli 1924 til Østgrønland for Anlæggelse
af Kolonien Scoresbysund.
I December 1924 blev Skibet købt af Grønlands Styrelse og Navnet
forandret til " Gustav Holm ".
Den første Fører af "Gustav Holm" efter Skibets Overtagelse, var
P, Winther Jensen, 1. Mester S.A.P. Nielsen. Afsejling fra København
den 28. Marts 1925 til Julianehaab, returnerede til København
den 23. Maj.
Indtil 1940 besejlede "Gustav Holm" hovedsagelig Vestkysten, var
dog i 1938 Ekspeditionsskib til Nordøstgrønland med Anløb af
Spitsbergen, og i 1939 var "Gustav Holm" 1 : Danmarkshavn, Sandodden,
Hvalrosodde, Ella 0 og Scoresbysund.
"Gustav Holm" var oplagt i København under Krigen. I 1945 var skibet
3 Gange i Angmagssalik og 1 Gang i Scoresbysund. (Detaljer om
Skibets Rejser, se Skibsinspektionens Besejlingsjournaler.)
"Gustav Holm" foretog sin sidste Rejse til Grønland i 1950, besejlede
Kong Oscar Fjord og Kejser Frantz Joseph Fjord som led i
Lauge Koch's Ekspedition, Fører: P. Hansen. Efter Hjemkomsten til
København den 12. September, blev Skibet oplagt og udbudt til Salg
"Gustav Holm" var et stærkt Skib, det har taget mange haarde Ture
i Isen gennem 52 Aars Besejling af Grønland. Den 6. Januar 1951,
blev Skibet solgt til Åbo, Finland for Kr. 50.000,
Gertrud Rask,
Dampskonnert, 4- mastet, bygget af Eg og Fyr paa Nakskov Skibsværft
i 1923, købt af Grønlands Styrelse straks efter Skibet var
spanterejst.
BRT 662 NRT 378 Dødvægt 425 Tons plus 183 Tons Kul, total 608
Tons. Længde 155,5 ft. Bredde 34,5 ft. Dybde 14,5 ft. Maskine:
Triple Ekspansion Dampmaskine, 380 HK. Passagerer 20.
"Gertrud Rask" gik i Fart den 30. Juli 1923, og besejlede paa denne
sin første Tur alle Kolonierne med Rigsdagsdelegationen, Fører
var H.F.V. Hansen, 1. Mester CM, Jelstrup.
Heldet fulgte ikke "Gertrud Rask", i 1927 mistede Skibet Skruen i
Isen, det samme gentog sig i 1928, i begge tilfælde klarede Skibet
sig hjem for Sejl alene, "Gertrud Rask" havde ogsaa en Del Grundstødninger
i grønlandske Farvande. Den 20. Marts 1940 afsejlede
"Gertrud Rask" fra København, Fører: N.C. Vestmar, den 9, April
blev Danmark besat af Tyskerne og Skibet kom da til at sejle fra
Amerika til Grønland med Forsyninger.
24

- 24 -
"Gertrud Rask" afsejlede fra New York den 31. Januar 1942 bestemt
for Holsteinsborg. Den: 7. Februar Kl 20 -30 grundstødte
Skibet i daarligt vejr paa Baccaro Rock, Nova Scotia, Besætm
gen, som bestod af 24 Mand, blev alle reddet.
"Gertrud Rask" blev kondemneret den 9. Februar.
Gautatyr.
Dampskib, bygget i Sunderland 1906, Rederi D/S Myren.
BRT 1127 NRT 674 DW 1793 Tons + 107 Tons Bunkers. Fragtet for
2 Rejser paa Grønland 1923. Fragtet 1930 for 2 Rejser med Salt
fra Santa Pola i Spanien til grønlandske Havne.
Grønland,
Motorskib, bygget 1961 i Rendsborg.
Rederi A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab. •.
BRT 2018 NRT 875, ladning og brændsel 3100 tons. HK ^yuu, xarx
Frågt^t°fra april 1965, fuldførte i dette år 9 rejser København-
Godlhtab! 1966, 10 rejser København - Godthaab, 1967, H rejser
København - Godthaab og 1968 13 rejser København - Godthaab.
Intet skib i grønlandsfarten har hidtil kunnet fuldføre 14 rejser
på et år, det skal dog bemærkes, at m/s "Grønland løb en fart på
14,5 knob, og udelukkende besejlede Godthaab.
in-

Haabet•
-25 -
Hukkert, opsejlede til Grønland med Hans Egede fra Bergen den''2.
maj 1721.
Besætningen på " Haabet " bestod ifølge Bergencompagniets Gagiebog
1721 - 1725 af følgende:
Skipper Bernt Hansen-Styrmand Selgen Dahl-Baadsmand Ole Berentsen
-Tømmermand Torbiøm Knudsen-Kokken Peder Rasmussen, Skibsfolkene:
Peder Nielsen Thrundhiem, Hendrik Iversen, Niels Gullachsen, Peder
Thomassen. Knud Jacobsen, Svend Svendsen, Giert Kramer, Cornelius
Seehusen (Kvartermester og Bottelerer.)
Landfolkene: Kiøbmand och Bogholder Hartvig Jerntoft, Chirurg Johan
Georg Bernhardt, Erich Torbensen, Ole Olsen, Peder Joensen Wessel
(hiemforlovet 13. Aug. 1722), Erling Nielsen, Aron Augustinussen,
Johan Wildenrath, Peder Iversen, Jochum Jochumsen, Ingebrigt
Christensen, Enevold Hansen, Bendix Kolbeinsøn, Johannes Pedersen,
Hendrich Wilshusen, Torsten Knudsen(Smed), Gunder Olsen. Rasmus
Holgersen, Søren Ellingsen, Joen 01sen(d. 12. Jan. 1722), Johair
Jungblut, Kyper(ej dygtig gik 26. Aug. ombord til en Hollænder.)
Birgitte Rasmusdatter(hiemforlovet 26. Oct. 1723), Anne Mogensdatter,
Anne Stephensdatter, Bendix Kolbeinsens Kone(d.l3. Aug 1724).
... ialt 38 Personer, med Egede, Hustru och 4 Børn 44 Personer.
"Haabet" blev ledsaget af en Galiot "Anna Christina" der førtes af
Jens Andersen Falch, der skulde rekognoscere Landets Tilstand og
bringe Bud tilbage om Egedes Landing, "Anna Christina" hjemkom til
Bergen den 18, September 1721,
Hans Egede skriver:
"Som nu alting var klar til Reysen, blefv det til Reysen hyrdte
Mandskab forsamblet paae Skibet " Haabet " den 30, April, hvor de
efter at ARTICLERNE vare dem forelæste, blefv taget i Eed af Stifs-
Befalings Manden, i Nærværelse af mange RESPECTIVE Mænd, saavelsom
och COMPAGNIETS INTERESSANTERE .... Och saa blefv da i dend Herris
Jesu Nafvn Reysen foretaget d. 2, Maij/ 1721, da vi med Skibet HAA­
BET og indværende Mandskab in allis 44 Mennisker, foruden dend med
os følgende GALIOTH løste fra BERGEN i det faste Haab, lycheligen
til GRØNLAND at ankomme.
Fra ofvenmeldte Dato blefv vi for Contrarie Vind beliggende udi
Hafvnerne ved Bergen udi Gelmevogens indtil d, 12. Maij , da vi
gich ad Søen til med en favorabel Vind, som Continuerede mesten
deelen med godt Veirlig indtil d. 4. Junii, da vi fich Huchen af
GRØNLAND i Sichte, huilket Land syntis at være mesten ofverlagt
med Sne og ved Hafvsiden store lis Bierge, Fra dend Dato var vi i
langsommelig Tiid Incomoderit af Stor och Drifv lis, hvor ibiant
vi treffede nogle saa store som Øer og høye Bierge, som var forunderlig
at see,
St. Hans Aften var vi udi stor Lifvs Fare och indbeklemt af lisen,
saa at och dend med os følgende Galioth fich en liden Skade af en
lis Skotze, dog dend Almæchtige gode Gud, som saae til voris Forehafvende
och sambtlig voris Nød, udfriede os øyensiuntligen af denne
Fare, saa at Dagen derefter, da det stormende och tyche Veir ophørte,
saae os gandske entlediget fra lisen, igiennem nuilchen vi
Dagen tilforn, da Veiret var stille, ofven af Skibs Masen iche kunde
see nogen Aabning eller apparentze at komme igiennem, alligevel
vi iche vare ofver 8 Miile fra Landet. Lofvet være Gud, som saaledls
loed det stormende Veirlig tiene til vor Bedste och Forløsning,
.« ., 26

- 26 -
Den 2. Julii mødte os et Hollandsk Skib, som kom fra Handlingen,
Skipperen ofverloed sin Baadsmand til os, for at loese os til Landet
ind udi en god Hafvn, til huilchen vi och Lycheligen Arriverede
dend 3. Julii omtrent paae 64 Grader Norder Brede, paae dend
Vestre GRØNLANDS Siide, se: Strat David."
I Bergenscompagniets Regnskabsbog opføres Hollænderen Gillius Rinties
med "Haabet, Gage fra d. 2. Juli til d. 18. September, da han
vendte hjem med Jens Falch paa Galioten "Anna Christina" ialt 30
Rigsdaler.
I 1724 førte Claus Hartz " Haabet "til Grønland med Instruks at
søge over til Amerikasiden (Baffins Land) for at finde Skov og faa
Tømmer til Grønland,
(H.E. Relationer fra Grønland):
Den 6. Junii gich Skipper Claus Hartz herfra (Godthaab) till Seigls
och efter Directeurernis Ordre skal søge hen ofver til America Siide
paae 66 til 67 Grader i Forhaabning at finde der Skofve og at
hente Tømmer til fleere Coloniers Oprettelse her paae Landet.
"Haabet naaede paa Grund af Is ikke over til Baffins land. Claus
Hartz anlagde "Nipisat" og overvintrede her.
Holstensborg.
Fregat, 70,5 Kommercelæster, bygget i England. .
I Fart paa Grønland 1775- 94. Besejlede hovedsagelig Frederikshaab
og Julianehaab, overvintrede i 1792, var ikke paa Grønland
iAarene 1779-80-81. Førere var: Orion Corneliussen i 1775, Didrik
Boyesen 1777, Rasmussen 1778, H. Brodersen 1782- 94."Holstensborg"
var i 1786 bogført til 14.514 Rigsdaler, 1 Mark og 14 Skilling,
Helleflynderen.
Hukkert, 32,5 Kommercelæster, i fart paa Grønland 1777- 78.
Hvalfisken.
Brig, bygget i Kalmar 1801 af Joh. Ekebom. Bilbrev dateret Kalmar
den 19. September 1801.
Længde: 88,0 Fod Bredde: 22,6 Fod Dybde: 14,2 Fod. Netto Tonnage:
210,94 Tons= 596,96 Kubikmeter.
" Hvalfisken "
Vi Undertecknade enligit behørigt udferdet Bihlbref af 19. sidstledne
September,Egere af det her på Rheden liggande nya Snau Brig
Skipp "Benehen" kalladt, ferdt af Capitain Israel Carl Ålberg, førselja
och uppleta her med samma Snau Brig "Benehen", samt med alla
disse Inventaria enligit serskilt upprettet och till Herr.Capitain
Nils Jepsen Elberg nu øfverlemnat Inventarium sådan och i det Stand
samma nu forøgonen befinnes, till den administrerende Direction før
* » * » *
27

27 -
den Kongeliga grønlandska Handeln i Køpenhamn, imot at bemelte
Herr Capitain Nis Jepsen Elberg, dels ginom Contant, dels ginom
af honom enligit Fullmagt, på samma Welloft Direction udstelde
Wexlar betald Køpesumma af Tolf Tusende Riksdaler Dansk Courant,
och som på detta Sett førenåmde Summa Rd. 12000 Dansk Courant oss
blifvet tillfulls betald, afhånde vi oss hårmed før bemelte Snau
Brig "Benehen" med alla dets Inventarier och Tillbehør och tilllågnar
den Welbemeldte administrerende Direction før den Kongeliga
grønlandska Handeln i Køpenhavn, at samma åga och Nytja som all annan
disse efter Lag welfangne Egendom.
Till Bekræftelse hwaraf vi denna Køfafhandling ågenhåndigt underskrifvit
och med wåra Sigil bekråftat i nedenstående Witners nå"rwåro,
i Calmar den 8. Octbr, 1801.
Theodor Fornander Georg Ringsten
US) (LS)
Såsom nårwårende Witnen underteckne
I.B.R. Sahlsteen I. Fornander
(BS) (LS)
At forestående Sålgare så wå"l som Witnen egenhændig deris Namn
underskrifvit i min Nårvara warder hårmedellst intygat.
Calmar ut supra
Joh. Matth Friis
Stadens Secretair,
Det i dette Skjøde benævnte, af Den kongelige grønlandske Handel
tilkjøbte Skib "Benehen", skal nu kaldes HVALFISKEN hvilket sidstnævnte
Navn det fra nu og herefter fremdeles skal føre.
Kjøbenhavn den 31. Decbr, 1801.
Den administrerende Direction for Den Kongl, grønlandske Handel.
H, Frisch Wexelsen.
Briggen "Hvalfisken" registreret som hjemmehørende i Kjøbenhavn
og udmaalt samt beregnet til en Drægtighed af 195 36/100 Tons, der
tilligemed Mærket: D.E. (Dansk Eiendom) og Registreringsbogstaverne:
N Q T S ere indhugget i. Dæksbjælken i Storlugens Agterkant.
"Hvalfisken" er det skib, der har sejlet længst i grønlandsfarten,
skibets første rejse til Grønland begyndte med afgang fra København
den 31. marts 1802, fører: N. Elberg.
Skibets sidste rejse sluttede ved ankomsten til København den 24.
oktober 1899, fører: J. Stoklund. I de 98 år "Hvalfisken sejlede
på Grønland, har skibet gjort 84 rejser, det var ikke i fart fra
1808 - 1811, muligvis på grund af krigen mod England, skibet har
overvintret 3 gange, det har aldrig haft noget havari af betydning.

- 28 -
Under "Hvalfiskens" næsten hundrede år i grønlandsfarten har skibet
haft 19 førere:
Nis Elberg 1802-1807 Jørgen H, Lindberg ... 1812-1817
Jacob Ochen 1818-1822 J.F. Gram 1823-1845
Humble 1846-1852 H.P. Bonde 1853-1856
Sejstrup 1857-1874 Thuesen 1875 og 1879
Johan E. Kettels ,.,,1876-1878 Mads A. Nielsen 1880-1882
Lars Ipsen 1883 "Mads Bonde 1884
Lauge Bang 1885-1890 P.K. Højer... 1891-1893 og 11896
B. Rickniers 1894 Erland Johansen 1895
William Jensen 1897 Ole Petersen 1898
Johannes Stoklund ... 1899 ..
Efter oplægningen i 1899 lå "Hvalfisken" nogle år som skoleskib i
Frederiksholms Kanal, blev senere klubskib for Københavns Amatør
Sejlklub, derefter kom skibet til Svendborg Sømandshøjskole som
øvelsesskib for unge sømænd.
"Hvalfisken kom efter nogle år i Svendborg til Strib, og til sidst
til Aggersund, hvor det 148-årige skib blev ophugget i 1949, de
bedste af de "gamle egetræsplanker endte som tømmer i en bondegård
på Frilandsmuseet på Hjerl Hede.
Henrik Gerner.
Jagt, stationeret ved Godthaab, forlist den 12, Oktober 1805,
Hvidfisken.
Brig, 61,5 Kommercelæster, bygget i Karlshavn, Sverige 1805, købt
samme Aar, var i Fart 1806 og 1807, indkom til Christianssand den
3. Oktober 1807, men kom ikke til København før November 1810.
Der foreligger ikke noget om "Hvidfisken" i Tiden 1811- 14, skibet
var i Fart paa Grønland 1815- 17.
Aaret 1817 var et stort isaar, hvor 2 Skibe forliste. Briggen "Jupiter"
og "Hvidfisken" om sidstnævnte Skib oplyses: ( J. Mathiesen,
Om Grønland Kjøbenhavn 1852):
I Aaret 1817 forliste "Hvidfisken" paa Hjemrejsen fra Julianehaab,
hvorfra Skibet afgik den 21. Oktober, medens der laa megen Storis
uden for og Skibet saas ikke mere.
Capitain Ercken havde først i Oktober lagt sig ud i Hollænderhavnen
med den Bestemmelse, da det var saa sent paa Aaret, at der
maaske allerede kunde findes Vinteris i Torssukatak, at gaa lige
tilsøes herfra. Efter at det i 3 Døgn havde blæst en Storm af Norden,
gjorde han hiin ulykkelige Slutning, at der maattte være en
Aabning i Isen sydefter, og gik ud den 20. Samme Aften saaes han
løbende for Vinden for begge Mersseilene, passerende Neunortelik
mellem Landet og en svær lismasse, men efter denne Tid fandtes der
ikke andet Spor af "Hvidfisken" end dette, at en engelsk Hvalfanger
Aaret efter fandt Hækjollen med 2 døde Mand i, liggende paa
Isen i Strædet, og et om Vinteren paa Færøerne ilanddrevet Spækfad.

- 29 -
Hector,
Skonnert, 50 Kommercelæster.
I Fart paa Grønland 1846- 49 og 1853- 56.
Fører 1846 P. Moberg, Fører 1847-49 og 1853- 56, Seistrup.
Hekla.
Norsk Dampbark, Sælfanger bygget 1872.
Højtryksmaskine 45 HK.
Længde 140 Fod, Bredde 30 Fod, Dybgang lastet 17 Fod, Hjemsted
Tønsberg.
Anvendt paa Ryders Expedition til Østgrønland 1891- 92. Fører
R„ Knudsen.
Hertha.
Norsk Dampbark bygget 1884 i Sandefjord.
Maskine 2 Cyl. HK 30.
Længde 117,8 Fod, Bredde 25,3 Fod, Dybgang 13,1 Fod, BRT 253,
NRT 127. Fragtet 1895 og 1909.
Hvidbjørnen.
Dampbark bygget 1886- 87 i Helsingør. Bilbrev dat. Helsingør den
18. November 1887.
Længde 132,8 Fod, Bredde 24,2 Fod, Dybgang 14,9 Fod. BRT 387,94,
NRT 272,50. Maskine Høj- og Lavtryk 60 HK.
"Hvidbjørnen var det første af Handelens Skibe der var udstyret
med Maskine, 60 HK, til Sammenligning skal nævnes: Chartret Skib
1968, m/s "Mayumbe" 6400 HK, Lasteevne 6O56 Tons.
"Hvidbjørnen" afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den 24.
April 1887, Fører var J.A.D. Jensen Bildsøe. T.V. Garde var Fører
1889- 91, Gustav Holm var Fører 1892- 94 og R. Hammer i 1895 da
Skibet forliste. ,
"Hvidbjørnen" blev skruet ned af Isen ved Nunarssuit den 12 April
1895. "Fox II" fra Ivigtut reddede Besætningen. Udførlige Oplysninger
om Forliset beskrevet af Skibsinspektør H.F.V. Hansen,
Skibsinspektionens Arkiv.
S/S Hans Egede.
Staalskib med Sejlføring og Dampmaskine, bygget i København hos
B & W 1905.
Dimensioner: 184 x 34,7 x 21,2 feet. BRT 900, NRT 506, Lasteevne
600 Tons + 120 Tons Bunkers. 24 Passagerer,
Maskine: Triple Expansion Dampmaskine paa 550 IHK, Fart 8,5 Knob..
"Hans Egede" afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den 1.
April 1905, Fører var H.V, Bang. Hans Egede var Handelens første
Skib bygget af Stål, det udførte op til 4 Rejser i Sæsonen, hvad
ingen andre Skibe i Grønlandsfarten hidtil havde præsteret, det
opfyldte fuldt ud de Forventninger man havde stillet til det,
.,.,,. 30

- 30 -
I de 35 Aar "Hans Egede" sejlede mellem Danmark og Grønland har
Skibet haft følgende Førere:
H,V. Bang 1905-11 V, Thorsen 1912-17
H, Schoubye 1918-20 W. Kjøller. 1921-24
Schoubye døde om Bord den
26. Sept. 1920
NoO. Petersen 1919 N.O. Petersen 1931-42
Førsteraaskinmestre:
S, Hoffmeyer 1905-08 og 1916-17
C, Jelstrup 1909-10 og 1925-27 og 1929-30
C, Gemeinhardt 1911-15
HøL.J.B. Olsen 1918-25
S,A. Nielsen 1928 og 1931-42
Rich, E. Nielsen 1930
"Hans Egede" havde ialt gjort 138 Rundrejser mellem Danmark og .
Grønland, da det den 2. April 1940 afsejlede fra København for
sidste Gang. Danmark blev besat af Tyskerne den 9. April og skibet
kom til at sejle med Forsyninger fra Amerika til Grønland
"Hans Egedes Forlis.
Den 27, Februar 1942 afsejlede "Hans Egede" fra Ivigtut bestemt for
Philadelphia, Ladningen bestod af 560 Tons Kryolit, 15 Tons Saltfisk
og div. Stykgods, Skibet sejlede uden Konvoj og under dansk
Flag.
Siden Skibets Afsejling fra Ivigtut er intet hørt fra det og dets
23 Mands Besætning, intet Vraggods, Redningsbåde eller andet spor
er til i Dag den 29-. Oktober 1943 rapporteret fundet.
De omkomne var:
Kaptajn N.O. Petersen - Overstyrmand Chr. P. Nielsen - 2. Styrmand
Uldall Ekmann - 1, Mester S.A. Nielsen - 2. Mester C. Mortensen -
norsk 3. Mester A. Evensen - Hovmester Niels Dam.
Baadsmand V. Lund - Tømmermand 0. Carlslund - Matros A.S. Madsen -
Matros Hans C. Nielsen - Matros Erik Hansen - Matros Deikmahn -
Matros Børge W. Petersen - Donkeymand E,0. Jensen - Fyrbøder Carl
V. Johansen - Fyrbøder Søren S. Bjørn - Kok H. Ollerup - Skibsdreng
Karl Heilmann, Godthaab - Skibsdreng Lars Olsen, Julianehaab -
Skibsdreng Kristian Petersen, Julianehaab - Skibsdreng Otto
Kristiansen, Julianehaab.
Mindegudstjeneste Søndag den 31. Maj 1942 i Vor Frelsers Kirke paa
Christianshavn.
Hvalen.
Motor Galease, bygget 1910 af Eg og Fyr. Høllen Norge.
Længde 59,4 feet, Bredde 19,2 feet, Dybde 7,4 feet. BRT 48, NRT 34,
Lasteevne 50 Tons. Motor Alfa 20 HK.
Kystfart paa Grønland. Kondemneret 1961, ophugget i Holsteinsborg.
Hvalrossen.
Motor Galease, bygget af Eg i Rudkøbing 1916.
Længde 54,7 feet, Bredde 18,0 feet, Dybde 5,6 feet. BRT 32, NRT 23,
Lasteevne 35 Tons, Motor 60 HK Tuxham. Kystfart paa Grønland.
Hvalrossen er endnu i Fart 1969, forventes kondemneret 1970.

- 31 -
Hvidfisken.
Motorskonnert, bygget af Eg i Nysted 1911.
Købt af Grønlands Styrelse 1924 for 46600 Kr. til Kystfart paa
Grønland.
Længde 78,7 feet, Bredde 21,1 feet, Dybde 7,6 feet, BRT 73, NRT 45.
Motor 38 HK Alfa, senere udskiftet. Lasteevne 130 Tons, senere opgivet
til 100 Tons. Skibet kondemneret 1968.
S/S Hugo.
Fragtet Skib, Rederi D/S Myren.
Bygget i Kiel af staal 1907. Længde 241,2 feet, Bredde 36,1 feet.
BRT 1422, NRT 869, Dødvægt 2065 tons + 285 Tons Bunkers. Gjorde 2
Rejser paa Grønland 1925, fragtet igen 1927, paa Hjemrejsen fra
Ivigtut med Kryolit forliste Skibet under Storm i det isfyldte Farvand
Vest for Kap Farvel. Alle ombordværende omkom.
S/S Hans Tavsen.
Fragtet Skib, Rederi D/S Jutlandia.
Bygget af staal i Sunderland 1889. Længde 260,1 feet, Bredde 36,6
BRT 1779, NRT 1093, Dødvægt 2212 + Bunkers 268 Tons. Fragtet 1929
fra Spanien med Salt til hele Vestgrønland. Kendtmand L.C. Svendsen
M/S Hans Hedtoft.
Last- og passagerskib, bygget i Frederikshavn 1957- 58.
Bygget "til Bureau Veritas fordringer " Ice class I " dog er materialedimensionerne
for stålskrogets vedkommende betydeligt forstærket.
Længde 87,8 m, bredde 14,1 m, dybde til øverste dæk 7,8 m,
dybgang 5,68 m, dødvægt all told 1730 tons, fart 14 knob, indrettet
til 60 passagerer. Besætning 39, samlet antal personer 99. Skibet
udstyret med alle moderne navigationsmidler såsom: Gyro med selvstyring,
radar, decca, ekkolod, loudhailer anlæg, projektør med
fjernstyring, udkigstønde med instrumentbord og direkte omstyring
af skruen, telefon og fjernstyring af projektør.
Motor: totakts 6 cyl. B & W type 2600 BHK, drivskruen kan indstilles
fra bro, udkigstønde og maskine.
M/S " Hans Hedtoft " afsejlede fra København på sin første rejse til
Grønland den 7. januar 1959 bestemt for Julianehaab, hvortil skibet
ankom den 14. januar. Afsejlede på hjemrejse fra Julianehaab den 29.
januar. Den sidste position blev afgivet den 30. og kort-efter blev
sendt SOS med melding om, at skibet var stødt mod et isfjeld og
var ved at synke, øjeblikkelig hjælp påkrævet.
Vejret var stormende med tætte snebyger og temperatur under frysepunktet.
Positionen blev opgivet til 59° 30* N. 43° 00* W. Vand i
maskinrummet.
Den sidste melding fra "Hans Hedtoft" blev afgivet den 31, januar
kl. 20.41 GMT den lød som følger: Vi har lige haft en pejling, Prins
Christianssund i retvisende N. Vi synker langsomt,"
.... 32

- 32 -
Straks efter den første nødmelding fra "Hans Hedtoft" den 30, januar
kl. 17.14 GMT, blev en omfattende redningsaktion sat i gang, følgende
deltog i eftersøgningen:
Skibene Umanak, Søkongen, Remmesæl, Serfaq, Blåhval, Rink og Teisten.
U.S, Coast Guard med skibet Campbell, de tyske skibe Poseidon og
Johannes Kruss, sidstnævnte trawleren Johannes Kriiss oplyste at have
været på "Hans Hedtofts" position, men intet set, "Johannes Kruss
havde været i radioforbindelse med J 'Hans Hedtoft" og gennemsøgte det
isfyldte farvand indtil oliemangel tvang det til at indstille eftersøgningen.
Fly fra Sdr. Strømfjord, Thule, Canada, New Foundland og
Island deltog ligeledes i eftersøgningen, der i høj grad vanskeliggjordes
af det usigtbare vejr.
Da vejret fortsat var dårligt med ringe sigtbarhed aflystes eftersøgningen
ved atlantskibenes og udenlandske fartøjers hjælp den 6,
februar, kun de grønlandske togtefartøjer fortsætter undersøgelserne
i skærgårdsområdet, og andre skibe anmodes om at rapportere evenobservationer
under gennemsejling af området.
Udover 3 redningskranse fundet på sydvestkysten af Island, er ethvert
spor af M/S "Hans Hedtoft" forsvundet.
Ulykken er den største i Den kgl. grønlandske Handels historie, den
kostede 95 mennesker livet, heraf 55 passagerer og 40 besætningsmedlemmer.
M/S "Hans Hedtofts besætning:
Skibsfører
Overstyrmand
2, Styrmand
3 . Styrmand
. Telegrafist
Maskinchef
2. Maskinmester
3, Maskinmester
Elektriker
Maskinassistent
Maskinassistent
Maskinassistent
Bådsmand
Tømmermand
Matros
Matros
Matros
Matros
Matros
Ungmand
Dæksdreng
Motormand
Motormand
Motormand
Skibslæge
Hovmester
P.L. Rasmussen
Helge Martin Bantz
Hans Richard Jacobsen
Ulf F.H.O. Kaulbach
Carl J.N, Dejligbjerg
Svend Aage Christensen
Holger Sindal Nielsen
Frank Rasmussen
Andreas Valdemar Jacobsen
Preben Viggo Poulsen
Poul Kjærbølling
Jørgen Bent Poulsen
Berthel Hohlmann
Jørgen Andersen "
Oluf C. Thøgersen
Niels N.J.C. Olesen
Erik Jensen
Henry L, Larsen
Hans P. Rasmussen
Peder K. Thomsen
Steen Hammer
Harald H.E.A. Bræmer
Jens E, Nielsen
Albert Samø
Poul Bentzen
Christian Jepsen
33

Kok
Ungkok
Pantrymand
Kahytsjomfru
Kahytsjomfru
Kahytsjomfru
Kahytsjomfru
Koksmath
Kahytsdreng
Kahytsdreng
Kahytsdreng
Kahytsdreng
Kahytsdreng
Kahytsdreng
T 33 -
Orla Gerner Jensen
Paul O.E.. Gartov
Jørgen M. Lund
Ruth E. Møller
Ruth E, Jensen
Grethe Henriksen
Olga Marie Andersen
Henning J. Jensen
Sten Hansen
Torben Luther
Bent J. Busborg
Holger C. Nielsen
Verner P. Christensen
Gerner Børge Svensson
Den 18. februar blev afholdt mindegudstjeneste for de omkomne,,
højtideligheden fandt sted i Holmens Kirke, til stede var de efterladte
fra de omkomne, kongefamilien, regeringen, repræsentanter for
de forskellige organisationer samt personale fra Den kgl. grønlandske
Handel.
(Skibsinspektionens Arkiv.)

34 -
Island.
Hukkert, 76 Kommercelæster,
Besejlede Grønland fra 1772 til 1787, hovedsagelig Julianehaab og
Frederikshaab. I 1787 blev Skibet erklæret ubrugelig trl Fart paa
Grønland. Bogført til 8459 Rigsdaler, 4 Mark, 3 Skilling.
"Island" førtes af:
Mogens Samsing Alling 1772 - 1778
Andreas Fyhn 1779
Claas Rickters 1780 - 1781 '
M, Boeslund 1782 - 1784
B. Marcher 1785 - 1787
Ivigtut.
Dampbark, tilhørende Kryolitselskabet.
Lastede ca. 570 Tons, I 1905 sejlede skibet med Kryolit, Ivigtut-
Filadelphia, "Ivigtut" blev i 1907 fragtet af Den kgl. grønlandske
Handel til Holsteinsborg, Sukkertoppen og Frederikshaab.
Dampbarken "Ivigtut" krigsforliste i Nordsøen den 19. Juni 1917,
Besætningen blev reddet og kom ind til Florø i Norge.
Islands Falk.
Inspektionsskib, Orlogsfartøj.
Skibet gjorde Tjeneste som Inspektionsskib i de grønlandske Farvande
i Tiden mellem 1.- og 2. Verdenskrig.
Længde 52 m Bredde 8,93 m Dybde 4,47 m. BRT 632, NRT 108, Depl. i
engelske Tons 760. Maskine 1100 IHK.
Islands Falk var armeret med 4 Kanoner.

- 55 -
Jomfrue Cornelia.
Pink, 42 Kommercelæster,
I Fart paa Grønland 1729, ført af Meinert Jansen, var atter i Grønland
i 1732 med Forsyninger til Hans Egede.
Jomfrue Giertrud.
Brig, 59,5 Kommercelæster. Bygget i København 1749. 1 Fart paa Grønland
fra 1787 til 1799, først som; fragtet Skib, blev den 17. Dec.
1796 købt af Den kgl. grønlandske Handel af Andreas Bodenhoffs Enke
for 5000 Rigsdaler,
Briggen overvintrede 1792- 93 og 1798, paa Hjemrejsen efter Overvintringen
forliste Skibet den 25, Februar 1799 Syd for Julianehaab
med en kostbar Returladning, det formodes, at alle blev reddet, da
man senere træffer navnet paa Føreren, Boy L. Petersen som Fører af
"Lovisa" i 1800 og Fører af "Fortuna" i 1802.
"Jomfrue Giertrud" førtes af:
. N. Ploug 1787 - 1788
J. Sandersen 1789 - 1790
•S,J. Holte 1791 - 1794
A.J. Simonsen 1795
Boy L. Petersen 1796 - 1799
Jupiter.
Brig, 88 Kommercelæster. I Fart paa Grønland fra 1790 til 1817.
Købt til Den kgl. grønlandske Handel af "Giertrud Birgitte Thosted,
Enke efter Andreas Bodenhoff for 5500 Rigsdaler.
"Jupiter" var saa vidt vides ikke i Fart 1791- 92, overvintrede 1801-
1802. I 1807 kom Skibet paa Hjemrejsen ind til Hitterøen i Norge og
i 1809 afsejlede det fra Flekkefjord i Norge til Frederikshaab, Fiskenæsset
og Godthaab og kom samme Aar til Bergen. " Jupiter var det
eneste af "Handelens" Skibe, der udførte alle sine Rejser i Krigsaarene
1801 - 1814.
I en Skrivelse fra Direktoratet af 1. Maj 1816 hedder det:
Fra Landets Beseiling i afvigte Aar hiemkom lykkelig hertil:
Briggen Hvidfisken den 12. September
" Hvalfisken " 21. October
" Freden " 22. October
" Jupiter " 3. November
Da sidstnævnte Skib befandtes at tiltrænge en saa stor Udbedring, at
det ikke førend det har faaet denne, kunde paanye bringes i Fart,
har man altsaa til Coloniernes Forsyning i indeværende Aar, kun de
tre første Skibe til Raadighed, hvorfor man maae indskrænke Udsendingen
saa meget som muligt."
Jupiter var altsaa ikke i Fart 1816.
Den 15. September 1817 forliste Skibet ca. 20 Mil fra Holstensborg,
Fører var Svend Jepsen, 1, Styrmand Jeppe Schwensen, 2, Styrmand M.
J, Bang.
Aaret 1817 var et stort Isaar, hele Juli og August Maaned laa Jupiter
fast i Isen 8 Mil sønden for Godthaab, det havde paa Udrejsen
besejlet sine Havne i Nordgrønland og forulykkede først paa Hjemrejsen
ved i en Lænser og diset Vejr at løbe ind i en Isbræmme og
• •.. 36

36 -
miste Roret, i øvrigt fik det stærke Skib (det havde gennemgaaet en
stor Udbedring i 1816 ) ingen synderlig stor Lækage, og det kunde
sikkert været bjerget med Assistance af Briggen "Hvalfisken", som var
i Nærheden, men Føreren af "Hvalfisken" H. Lindberg, vilde ikke sinke
sin Rejse for muligen at redde det beskadigede Skib ved Bugsering.
Begge Førere blev kritiseret, den ene for utilbørlig sejlføring i usigtbart
vejr, den anden for at have undladt et Forsøg paa Bjergning.
Der omkom ingen ved Forliset, "Jupiters" Besætning blev taget ombord
i " Hvalfisken", der ankom til København den 22. November, "Jupiters"
senere Skæbne kendes ikke. " Jupiter " førtes af:
Didrik Rolofs
Boy L, Petersen
Nis Bartrumsen
Broder Riewets
Boh Erichsen
Svend Jepsen
1790
1793 --
1794
1795 --
1798
1799 --
1807
1808 --
1813
1815 --
1817
Jomfrue Cathrine.
Brig, 64,5 Kommercelæster, Bygget i København 1779, Reder Agent Bodenhoff.
Den 17. Dec. 1796 købt til Den kgl. grønlandske Handel af Andreas
Bodenhoffs Enke for 4800 Rigsdaler. Skibet var i Fart fra 1794 til
1807. Aar 1800 den 28 Maj afsejlede Skibet fra København, det ankom
til Umanak den 4. Oktober efter en Rejse paa 129 Dage, det var
selv efter Datidens Forhold en usædvanlig lang Rejse, da Skibet kom
saa sent til Umanak, overvintrede det og. hjemkom først til København
den 28. Oktober 1801 efter 17 Maaneders Rejse.
"Jomfrue Cathrine" blev paa Hjemrejsen fra Holstensborg taget af
Englænderne under Skagen den 2. September 1807, Skibet havde følgen­
de Førere:
Andreas Simonsen
Ricwerts Boysen
Jeppe M. Holm
Hans P. Lindberg
1794 - 1795
1797 - 1801
1802 - 1806
1807
Jomfrue Giertrud Cathrine.
Brig, 92 Kommercelæster.
Købt til Den kgl. grønlandske Handel den 17. Dec* 1796 af Andreas
Bodenhoffs Enke for 5200 Rigsdaler.
Skibet besejlede paa dets første Rejse Egedesminde og Kronprinsens
Ejlande, hjemkom til København den 20. Marts 1797, Fører H, Heim,
iøvrigt ingen Oplysninger.
Jacobshavn.
Skibstype ukendt, sandsynligvis en Brig, 77 Kommercelæster, 12 Mands
Besætning, var 1786 bogført til 20.759 Rigsdaler 3 Mark, 8 Skilling,
(En høj Sum)
Skibet afsejlede fra Fanø den 28, Maj 1800, overvintrede i Grønland
og afsejlede fra Godhavn den 11. Juni 1801, hjemkom den 5. August,
iøvrigt ingen Oplysninger.

- 37 -
Julianehaab.
Bark, 118 Kommercelæster, Bygget i Uleåborg, Finland 1838, Bilbrev
dateret Uleåborg Rådhus 18. Juli 1838.
Længde 93,7 Fod Bredde 22,3 Fod Dybde 13,8 Fod. Brutto Tonnage
236,97 Tons = 670,63 kubikmeter, Netto Tonnage 224,44 Tons = 635,17
kubikmeter. Indført fra Finland 1840 under Navn "Gustaf". "Julianehaab"
sejlede i Grønlandsfarten fra 1840 til 1877 og gjorde i det
Tidsrum ialt 37 Rejser.
Skibets hurtigste Rejse var i 1873 med 68 Dage til Holstensborg, Jacobshavn
og retur, den længste Rejse var i 1853 med 165 dage for en
Rundrejse til Umanak. Skibet var ikke ude i 1858 og det overvintrede
ved Sukkertoppen 1868- 69. I 1878 blev "Julianehaab" solgt til Dragør,
senere til Sverige, saa vidt vides endte Skibet som Kulholk i
Helsingborg 1901« "Julianehaab førtes af:
. P. Schwennesen 1840 - 1843
Bohn 1844 - 1852
P. Moberg 1853 - 1858 ' .
R. Knuthen 1859
J. Frederiksen 1860 - 1877
Julius Skrike.
Bark, bygget i Helsingør 1870, fragtet Skib, Reder J. Skrike Kbhvn.
Brutto 302 Tons, Netto 273 Tons.
Fragtet 1895 til Egedesminde og Godthaab.
Julius Thomsen.
Last- og Passagerskib, bygget af Stål i Frederikshavn 1927 til A/S
Kryolith Mine og Handelsselskabet København, Bilbrev af 20/8 1927.
Længde 187,89 feet Bredde 35,2 feet Dybgang lastet 16'06"
BRT 1156,43 NRT 627,48. Lasteevne incl, bunkers 900 tons. Hovedmaskinen
består af en 3-gangs Dampmaskine paa 640 HK. Fart lastet
9,5 knob. Antal Besætning: 30. Antal Passagerer: 52. Skibet bygget
til Bureau Veritas højeste Klasse og udstyret med 2 stk. Radar, Gyrokompas,
Radiopejler, Ekkolod og Telegrafstation.
S/S "Julius Thomsen", som oftest benævnt "Jutho", sejlede for Kryolitselskabet
fra Skibet blev bygget i 1927 til og med 1946, derefter
blev Skibet langtidschartret af Den kgl. grønlandske Handel som købte
det i 1957 for kr. 975.000. Fører af "Jutho" indtil Handelen overtog
Skibet, var Otto Nielsen, derefter Skibsfører S.Th. Sørensen (Super)
til og med 1960, i 1961 var M. Froulund Fører, "Jutho" blev oplagt
December 1961 og udbudt til Salg. S/S "Julius Thomsen" blev solgt i
December 1962 for Kr. 112.000, og den 13. December 1962 blev "Jutho"
bugseret fra K.G.H, til Masnedø for Ophugning.
"Jutho" var 1 Grønland under hele Krigen, var velegnet til Kystfart,
havde god Passageraptering og Plads paa Dækket, desuden rummelige
Tanke for Olie, som blev indladet 1 Færingehavn (Polaroil) og fordelt
langs Kysten.

- 38 -
Kronprins Christian. ( Cron Printz Christian«,)
Pink, Var i Grønland 1723- 24 og 25, ført af Jens Andersen Falch,
Formaalet var bl.a. at undersøge Hvalfangstmulighederne ved Øen
Disko og medtage Kulprøver fra Øen, endvidere søge efter Skov, da
det var meget bekosteligt at opsende Træ,
I 1726 var Berendt Hansen Wegner Fører af Cron Printz Christian, han
overvintrede "mod alle nærværendes Vilie og uden Ordre med Skib og
Mandskab"
Cron Printz Christian afsejlede fra Kolonien den 10. Juni 1727 og
ankÉm til Bergen i Begyndelsen af August,
Johan Andersen førte Skibet i 1728., 1729 og 1731. Ankom til Godthaab
den 8. Maj 1728, den 20. Maj afgik Nord efter, den 16. Juli ankom
igen til Godthaab Nord fra og havde gjort temmelig god Handel,
overvintrede ved Godthaab.
H.E. RI. fra Grønland meddeler:
(17. Juli 1728) Dend 17. reisede jeg med Skipperen hen indtil den
nye Colonie for at bivære Raadet og giøre en endelig Slutning, hvorledes
det med hans Reises Fortsættelse skulle forholdes, hvor da af
samtlige i Raadet blev beslutted, at som der saaes ikke Mulighed „
for Vinteren at kunde faae saa mange .Huuse i Stand, som fornøden
giordes, baade til Folkene og Proviantens Conservation, Skibet da
maatte blive beliggende Vinteren over for at indtage en Deel Folk
og Proviant, som ellers uden Huus og Lukkelse maatte fordærves og
forkomme.
"Cron Printz Christian" var i Grønland 1737 med flere andre Skibe,
det meddeles, at et Skib kom til Godthaab den 6. Juli med Levnedsmidler
til Stedets Danske, efter at disse i to Aar havde lidt Nød
af mangel paa Fødevarer.
Kongens Haab.
Hvalfanger, 1777 - 1780 Hvalfangst paa Grønland, Fører Com.
Paulus Jansen.
Kronprinsens Haab, ( Cron Printzens Haab. )
Hvalfanger, 122 Kommercelæster. Hvalfangst paa Grønland 1779 - 81,
Fører Com. Dirck Julians.
Knut Skaaluren.
Norsk Dampskib fra Arendal. 683 BRT,
Fragtet 1904 - 1907, ialt 9 Rejser paa Grønland.
Klapmydsen.
Motorskonnert, bygget i Faaborg 1915, købt af Den kgl, grønlandske
Handel den 29. Maj 1929.
Længde 85,4 Fod Bredde 22,1 Fod Dybde 8,2 Fod. BRT 98,83 ^ 279,69
Kubikmeter, NRT 67,34 = 190,57 Kubikmeter. Dødvægt 150 Tons, Motor
38 HK. Skibet anvendt til Kystfart paa Grønland. Fartøjet solgt i
1968.

Kaskelot.
-39 -
Motorskib, bygget af Eg og Bøg i Svendborg 1947- 48. Overtaget af
Den kgl. grønlandske Handel paa Prøveturen den 22. Juli 1948.
Længde 110'6 feet Bredde 26'4 feet, Dybgang lastet 10'9 feet.
BRT 265,37, NRT 174,04. Ommaalt 1964 til BRT 268,71, NRT 149,83.
Lasteevne incl. Bunkers ca. 330 Tons. Motor Alpha Diesel 5 cyl.
2-takts, HK 300, Fart 8 knob.
m/s' " Kaskelot " afsejlede paa sin 1. Rejse den 30. Juli 1948 til
Østgrønland og indgik i Kystfart, Fører, S.Th. Sørensen. Skibet sejlede
de følgende Aar mellem København og Øst- Vestgrønland, Fra 1954
til 1965 sejlede Kaskelot udelukkende i Kystfart, gjorde samtidig
Tjeneste som Skoleskib for unge Grønlændere,
I 1966 var Skibet oplagt i København, indgik igen i Kystfarten 1967
blev solgt samme Aar til bosiddende Dansker i Grønland og fortsatte
Sejladsen paa Kysten.
Kununguak.
Passagerskib, bygget til Den kongelige grønlandske Handel 1964.
Byggested Aalborg Skibsværft, Pris med inventar og fuld Udrustning
Kr. tretten Millioner to Hundrede fireogtyve Tusinde, Bygget til
Kystfart paa Vestgrønland.
Data: Bygget af Staal, Klasse Bureau Veritas Ice Class I-RMC.
Længde o.a. 74,41 m, Længde p.p. 66,21 m, Bredde 12,90 m Dybgang
lastet 3,98 m. BRT 2264,67 NRT 1052,75. Dødvægt incl. Bunkers
600 Tons.
Enkeltskruet med 2 gennemgaaende Dæk, lang Bak og Dækshuse i 3
etager over øverste Dæk.
Maskine: 1 Stk. direkte reversibel, enkeltvirkende totakts Trunkdieselmotor
B & W type, 735-VBF-62. Maksimum IHK 2200. Fart 12,5
Knob,
Navigationsmidler: 2 Stk. Decca Radar, Ekkolod, Gyro og Selvstyre,
Loran, Radiopejler, endvidere Mufax og VHF-anlæg,
M/S "Kununguak" har en Besætning paa 44, Plads til 106 Kahytspassagerer,
og 69 Dækspassagerer, ialt 219 Personer.
Den 11. Juli 1964 afsejlede "Kununguak"(navnet betyder lille Knud)
paa sin første Rejse til Grønland for derefter at indgaa i Kystfarten.
Fører: J.B. Junker, Maskinchef Erland P, Hansen.

- 40 -
JjQvisenborg.
Hukkert, 56,5 Kommercelæster. I Fart paa Grønland fra 1761, muligvis
før, sejlede i Grønlandsfarten til 1788, Besejlede hovedsagelig
Nordgrønland, iøvrigt kun faa Oplysninger. Skibets Førere fra 1772
til 1788:
Chr. Piil 1772 - 1777 Andreas Fyhn 1778
Svend Holm 1779 - 1781 B, Marcher 1782 - 1784
Jens Koefod 1785 Røhrden 1786
Boh Ketels 1787 - 1788
Lovise.
Bark, 89 Kommercelæster, bygget i Holsten,
Fragtet Aar 1800 til Godhavn og Kronprinsens Ejlande, overvintrede
i Grønland.
Lucinde.
Brig. Bygget paa Værftet Annebygaard ved Holbæk 1842, Bilbrev dat.
København den 27, Maj 1842, Købt af Den kgl, grønlandske Handel
1846, Købesum 17000 Rigsbankdaler.
Længde 82,2 Fod Bredde 21,8 Pod, Dybde 12,7 Fod. 80 Kommercelæster,
Drægtighed Total 159,6 Tons,
"Lucinde var i Grønlandsfarten fra 1846 til 1902 og gjorde i alt
60 Rejser. Skibet kunde ikke betegnes som velsejlende, dets længste
Rejse gjorde det i 1851, da det brugte 194 Dage fra København
til Julianehaab og Nanortalik, Det overvintrede ved Godthaab 1863,
ved Frederikshaab 1868 og 1892 og ved Godthaab 1896. "Lucinde har
været ført af:
P, Faltings 1846 - 1855 I J. Frederiksen 1855 II
G, Brockdorff 1857 P.M.Moberg 1858 - 1879
J, Ketels 1879 - 1882 J. Frederiksen 1883
Jul. Ketels 1884 Karl Knuthen 1885
Jul. Jensen 1886 - 1888 Karl (Knudsen) 1889 - 1890
Lauge Bang 1891 - 1892 C.B. Sartor 1893
E, Faltings 1894 - 1900 E. Johansen 1901
H. Schoubye 1902
"Lucinde" var oplagt til 1905, da Skibet blev udrustet til at føre
Materialer op til det nye Kulbrud ved K'aersuarssuk, Fører CV/.
Søeby, efter Udlosningen blev Skibet slæbt til Umanakj hvor det
overvintrede, blev derefter slæbt til Egedesminde af s/s Fox, hvor
"Lucinde" blev anvendt som Kulholk, i 1923 sank det i Egedesminde
Havn og blev ophugget.
Louise.
Motor-Galease. Bygget af Eg i Marstal 1898.
Længde 68,3 feet, Bredde 18,2 feet, Dybde 6,6 feet. BRT 46, NRT 32,
Lasteevne ca. 60 Tons, Motor 20 HK Dan. Anvendt som Togtefartøj paa
Kysten, sejlede i 1920 Lauge Kocks Jubilæumsekspedition til Robertson
Bay nord for Thule, Fører Overstyrmand R. Tving. I 1927 blev
Skibet udbudt til Salg, men da der kun blev budt 16000 Kr, blev det
ikke solgt, det fortsatte som Togtefartøj med grønlandsk Besætning.
"Louise" forliste totalt paa Rejsen fra Sukkertoppen til Holsteinsborg,
hele Besætningen, der alle var Grønlændere fra Frederikshaab
omkom., Forliset skete i en svær Sydveststorm 1940, med dette Forlis
mistede Grønland nogle af sine dygtigste Fartøjsfolk.

- 41 -
Morianen.
Koffardi Skib.
Den 21. Maj 1728 afsejlede "Morianen" fra København, Skibet havde
en Besætning på 41 Mand og desuden var der 67 Mand til det af Frederik
IV paatænkte Citadel i Grønland samt Fornødenheder. Samtidig
afsejlede Skibet Fortuna og Galioten West Vlieland med samme formaal.
"Morianen førtes af Capt. D. Mtlhlenfort og ankom til Godthaab den
1, Juli 1728, hjemgik den 10. Aug. samme Aar og kom til København
i Midten af November med Efterretninger og en Del Producter fra Colonien.
1729 afsejlede "Morianen" igen til Grønland ført af Capitain Liutenant
Christian Frederik Mohrsen for at overføre det nødvendige til
Colonien og derfra hente de samlede grønlandske Producter hjem, et
fragtet engelsk koffardiskib var sat ind paa samme Opgave, med Morianen
fulgte 25 Matroser af Devisionernes Mandskab, 2 Skibstømrermænd
og 3 Bødkere for at være behjælpelig med Hvalfiskeriet i Grønland
. "Morianen" ankom til Godthaab den 16. Juli 1729 og afsejlede
den 11. Aug. samme Aar.
1730 var "Morianen" ført af Capt. CF. Mohrsen igen i Grønland, og
desuden et andet Koffardiskib, "Morianen" kom til Godthaab den 2.
September, og overvintrede.
1731, da Colonisationen af Grønland ingen Fremgang havde, besluttede
Christian VI straks efter sin Regerings Tiltrædelse at ville
lade de dertil udsendte Folk komme hjem, hvilket dette Aar ogsaa
skete med med Skibene Morianen og Charitas med afsejling fra Grønland
den 24. Juli 1731.
Mariæ Kierke.
Galease, 50 Kommercelæster, 10 Mands Besætning, i Fart paa Grønland
1761 - 1781, besejlede alle Kolonierne fra Godthaab til Upernavik.
Skibet har blandt andre været ført af: P. Nexø i 1772 og Andreas
Fyhn fra 1773 til 1777.
Mercurius.
Brig, 64 Kommercelæster, bygget i Finland 1793. Fragtet til
Godhavn 1801. Skibet havde haft Havari paa Oprejsen, og i den
Anledning blev afholdt Forhør i Godhavn den 5. September 1801 af
Inspektør Peter Motzfeldt paa Begæring af Skibets Fører Lars Nielsen
Birch. Paa Hjemrejsen indkom "Mercurius" til Bergen den 2.
November, ogsaa som følge af Havari.
Mercurius.
Slup, 15 Kommercelæster.
Afsejlede fra København den 3. April 1819 bestemt til Frederikshaab,
Fører R.0. Bonn, blev derefter stationeret ved Julianehaab
som Fangstfartøj.

Maria Lovisa,
- 42 -
Fregat, 113,5 Kommercelæster.
Fragtet til Christianshaab og Jakobshavn, Reder Købmand Drevsen.
Afsejlede fra København den 14. Juli Aar 1800, paa Oprejsen fik
det meste af Besætningen Skørbug og døde. Føreren Nis Bonde Nissen
døde den 21. September og 2. Styrmand Lars Mortensen Anker
døde den 19 September. 1. Styrmand Boy Teisen kunde ikke med den
resterende Del af Besætningen manøvrere Skibet og søgte ind til
Grædefjorden, hvor Skibet kom godt* til ankers den 12. Oktober,
men senere i en Storm drev paa Land og forliste den 21, Oktober
1800, (Se Forhørsprotokol for Sydgrønland 29. Nov. 1800.)
Martinette Schultz,
Jagt, stationeret ved Ritenbenk.
Fartøjet forliste paa en Kulrejse den 31. Juli 1819 ved at støde
mod et Isfjeld, ingen omkom. (Se Forhørsprotokol for Nordgrønland
13. Sept. 1820 (1819).
Mariane.
Brig, 88,5 Kommercelæster.
"Mariane" var i Fart paa Grønland fra 1839 til 1869, i 1859 var
Skibet ikke i Fart,
"Mariane" afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den 29. April
1839, Fører W. Hendriks. Overvintrede i Norge 1841 og ved Godthaab
1868, efter Overvintringen forliste "Mariane" den 7. Maj 1869 paa
Skærene de falske Kookøer 4 Mil Nord for Godthaab, ingen omkom, men
Skibet blev Vrag.
"Mariane" førtes af:
W. Hendriks 1839 --
1842
Dreyer
1843, - • 1853
C. Amondsen 1854 --
1856
Knudsen
1857 --
1866
CV. Nielsen 1867 --
1869.
Mathilde.
Jagt, 18,5 Kommercelæster.
Afsejlede fra København den 27. Maj 1845 til Sukkertoppen og Holstensborg
og blev stationeret i Grønland, Fører: Frtid Faltings.
"Mathilde" forliste i Godthaab Skibshavn, Aarstal ubekendt, men
Fartøjet blev dog atter gjort sejlklar, Grønlænderen Carl Lund var
Fører af Skibet efter 1903..
Miki.
Motorkutter, bygget af Eg i Faaborg 1946, Togtefartøj stationeret
i Angmagssalik fra 5. September 1946.
BRT 18,46 NRT 3,00. Længde. 46* Bredde 13,5. HK 27.
"Miki" sank den 21. Sept. 1949 ved Kungmiut, Østgrønland efter Kollision
med et Isfjeld der kælvede, Fartøjet kæntrede og sank før
alle ombordværende kom klar af Skibet, 7 Grønlændere omkom.
Det lykkedes m/s "G,C Amdrup", der faa Dage efter kom til Kungmiut,
at hæve "Miki", der laa paa ca. 14 meter Vand,
"Miki" blev ombygget til Lægebaad i 1950 og fik Navnet "Ujuat".

- 43 -
Miki.
Motorkutter bygget af Eg i Svendborg 1950, Togtefartøj stationeret
i Angmagssalik som Erstatning for den første "Miki", der
sank i 194 9.
BRT 42,47 NRT 24,55. Længde 54,1' Bredde 15,5'.
"Miki" kom til Angmagssalik den 7. Juli 1950 og indgik i Kystfarten,
Skibet var ogsaa udstyret til Sælfangst der foregik, naar
Lejlighed gaves. Skibet førtes af-Niels Underbjerg.
"Miki" forliste under Sælfangst i Storisen den 23. Juni 1960 ud
for Kangerdlugssuatsiaq i Danmarksstrædet, Besætningen reddede sig
op paa en Isflage og blev efter nogle Timers Forløb taget om Bord
i en norsk Sælfanger.
Ejnar Mikkelsen.
Galeaserigget Motorfartøj, bygget af Træ i Tomrefjord, Norge 1947.
Købt af Den kgl. grønlandske Handel, Købekontrakt dateret Ålesund
den 12. Dec. 1960, Skibsskøde dateret Ålesund den 10. Jan. 1961.
Købesum norske kroneir 443.000.
Under norsk"Flag hed Skibet "Polstraum", ved Overtagelsen blev
Navnet ændret til " Ejnar Mikkelsen " Skibet skulde anvendes i
Østgrønland som Togtefartøj og til Sælfangst i Stedet for " Miki "
der forliste i Storisen den 23. Juni 1960.
BRT 111,18 NRT 38,18. Længde 88*4 Bredde 21'o Dybde 10' o
Motor 4 cyl, HK 240, Omstyring fra Broen, Fart 9 Knob, Lasteevne
ca. 100 Tons, Fører: Niels Underbjerg. Skibets Hjemsted Angmagis- .
salik.
"Ejnar Mikkelsen" har ikke været udsat for noget Havari af betydning,
Skibet har været i København for Dokning 1963-65-67 og 69.
Misigssut.
Lægebåd, røntgenskib tilhører Ministeriet for Grønland.
Den kgl, grønlandske Handel varetager skibets drift med undtagelse
af lægeligt udstyr, der sorterer under distriktslægen i Godthaab,
skibet anløber regelmæssig byer og udsteder i Vestgrønland
og har især til opgave at foretage tuberkuloseundersøgelser.
"Misigssut" bygget af stål i Svendborg 1955. BRT 194 NRT 44,
længde 107'3 ladning og brændsel 52 tons. HK 232.

- 44 -
Nepisene.
Snau-Skib. Forliste i Diskobugten Natten mellem den 18. og 19.
September 1790, ingen omkom. Fører: Riewert Jappen, Styrmand Dirk
Claasen. (Se Forhørsprotokol for Nordgrønland 17. November 1790.)
Nepisene.
Hvalfanger, 77,5 Kommercelæster, Fører Jacob Rolofs.
Skibet bogført 1786 til 16723 Rdr. 5 Mark og 13 Sk.
Neptunus.
Galease, 44 Kommercelæster, 1796 solgt til Den kgl. grønlandske
Handel af Andreas Bodenhoffs Enke for 2600 Rigsdaler. I 1803 kom
"Neptunus" til Julianehaab i synkefærdig Tilstand, Skibet havde
været ude for haardt Vejr og var slaaet læk i Isen, Besætningen
havde forsøgt at stoppe Lækagen med Værk, Flæsk og Smør. Fører
fra 1796 til 1803, Nis M, Kjær. (Se Forhørsprotokol for Sydgrønland
1803.)
Neptunuso
Jagt, hjemmehørende i Nye Sukkertoppen, forliste den 23. September
1819, Skibet strandede i Storm paa nogle Skær paa Rejse fra Napassok
til Sukkertoppen, to grønlandske Passagerer druknede.
(Se Forhørsprotokol for Sydgrønland 1. Okt. 1819.)
Neptunus.
Skonnertbrig, bygget i København 1844. 56,5 Kommercelæster, Dybde
Midtskibs 11 Fod. Registertons 99,5.
"Neptunus" var fragtet fra 1846 til 1854, hvorefter Skibet blev
købt af Handelen i 1855. Handelen solgte Skibet i 1882 til Skibsfører
Jens Thorsen, "Neptunus" førtes af:
Knudten 1855-56 Frederiksen 1857-59
C Nielsen 1860-63 CA. Bang 1864-66
Suurballe 1867-71 J.E. Ketels 1872-75
Thuesen 1876-78 M.A. Nielsen 1879
L. Ibsen 1880-82
Nye Sukkertoppen.
Skibet b'Jev i Juli 1783 opsendt til Grønland for at drive Hvalfangst,
forliste den 27. Oktober samme Aar paa nogle smaa Øer ved
Napassok, Fører var Boy Didrichsen.
Narhvalen.
Hukkert, 75 Kommercelæster, bygget i Sverige 1802. Skibet blev
taget af Englænderne ud for Hornbæk den 13. Oktober 1807, paa
Hjemrejsen fra Kronprinsens Ejlande, "Narhvalen" førtes af Svend
Jepsen i 1807*

45 -
jfpr-ges Haab.
Skonnert, fragtet, afsejlede fra Farsund i Norge Marts 1808 til
Sukkertoppen og kom om Efteraaret tilbage til Farsund. Skibets
Fører: Qvade.
Navigationen.
Brig, 106 Kommercelæster,
I Fart paa Grønland fra 1817 til 1843, overvintrede ved Frederikshaab
i 1835• "Navigationen" førtes af:
Boy Riewerts 1818-19 R.O. Bohn 1820-28
Magnus J. Bang 1829-38 Lorents Bohn 1839-43.
Nordlyset.
Bark, bygget af Eg i Helsingør 1852. Ejer Den kgl. grønlandske
Handel, ifølge Skøde dat. Helsingør d. 7. Juni 1852,
BRT 265,11 NRT 237,07. Længde 103 Fod, største Bredde 27,4 Fod,
Dybde Midtskibs 14,1 Fod, Lasteevne 300 Tons.
"Nordlyset" sejlede for "Handelen" i Grønlandsfarten fra 1853 til
Hjemkomsten i 1926 ialt 74 Aar, Skibet var oplagt til 1929, da det
blev overtaget af Marineministeriet, det blev solgt til Sverige i
1933. for Ophugning.
"Nordlyset" udførte 111 Rejser i Grønlandsfarten, det var efter Datidens
Forhold et hurtigt Skib, det har aldrig overvintret og har
ikke haft noget Havari af nævneværdig Betydning.
Gennem de mange Aar i Grønlandsfarten har "Nordlyset haft følgende
Førere:
Magnus Bang
Valter F, Fait ;ings
P.M. Moberg
CW. Søeby II 1896
Joh, Stoklund
V. Thorsen
Julius Hansen
N.M. Bregnhof
Chr, Vestmar
Chr- Vestmar
1853-56
1858-63
1879-83
1898-01 I
1901 II
1904 II
1906-18
1921
1923-24
1926.
Hans P, Bonde
Hans P. Bonde
J.V, Georg
H.V. Bang
CW. Søeby
Otto Jensen
W. Kjøller
P. Winther Jensen
Johs. Balle
1857
1864--78
1884--96
1897
1902--04
1905
1919--20
1922
1925
Narhvalen.
Motor Galease, bygget af Eg i Rudkøbing 1920. Indsat som Togtefartøj
med Station i Sukkertoppen 1925. BRT 34 NRT 22. Længde 56,5'
Bredde 18,2*, Lasteevne 60 Tons. Motor 30 HK Dan.
Nanok S.
Motorskib, bygget af stål i Svendborg 1962, Reder A.E. Sørensen,
Svendborg, langtidschartret af Den kgl. grønlandske Handel. I fart
på Grønland fra 6. april 1962, fører S.Th. Sørensen.
BRT 2232 NRT 1283. Længde 274,1 feet, bredde 41.9 feet, dybde 21,1
feet. Dødvægt incl. bunkers 3100 tons. Ice class I.,Maskine 2000 EHK
fart 12 knob. Besætning 30, passagerer 12 personer. "Nanok S" fører
"Handelens" flag og skorstensmærke og administreres som et af Handelens
egne skibe. Skibet er udstyret med: 2 stk. radar, selvstyrer,
gyro, ekkolod, mufax, pejler og radiotelegrafi og telefoni. I 1968
fuldførte "Nanok S" 11 rejser på Grønland.

Nuk.
46 -
Hæktrawler, bygget til Den kongelige grønlandske Handel 1969»
Byggested: Ankerløkken Værft, Florø Norge.
Byggesum incl. fuld udrustning ca, 7,820.000 kr,
BRT 433 længde overalt 50,0 m bredde 9,47 m dybde til trawldæk
6,75 m dybde til hoveddæk 4,60 m
Hovedmaskine: 1 stk, 2- motors anlæg med samlet ydelse på 2200 EHK,
bestående af: 2 stk. 8- cyl. 4- takts Normo Diesel. Fart 14,5 knob.
Besætning: Gennemsnitlig 25 mand, køjeplads til 28 mand,
Piskerioraråde: Bankerne på Grønlands vestkyst.
Udstyr: bl. a, Gyro selvstyreanlæg 2 stk, ekkolod 1 stk, sonar,
2 stk. radar sallog samtaleanlæg.
Ornenak.
72 Kommercelæster, i Fart på Grønland 1780 til 1782,
"Omenak" brændte den 13. August 1782 i Nærheden af Frederikshaab,
det lykkedes Føreren Harcke Nickeisen at bjerge en stor Del af
Skibets Inventar.
(Uddrag af Skrivelse af 6. September 1782 fra Inspektør Olrik til
Købmand Jørgen Frederik Egede ved Kolonlen Frederikshaab.)
Printz Friderich.
Snau. Afgik fra Bergen den 13. Juni 1723 i Følge med "Fridericus
Quartus, Fører Selgen Dahl.
Printz Friderich for liste med Mand og alt ca, den 22, Juli 1723
i en Storm ved Kap Farvel, herom hedder det i Hans Egedes Relationer
1721- 36:
»Skipper Selgen Dahl, som Fører af det smaae Skib "Printz Friderich"
og var och i Følgeskab med dem (Fridericus Quartus), var det saa
ulyckeligt med, at hånd kom dem af Sigte ved Staten Huck udi et
stormende Veir.
Dend forlengst hid forventendis smaae Snau Printz Friderich kaldet
som Selgen Dahl førte, dens længe och uforhaabentlig Udeblivelse
vill disverre intet andet betyde end hånds Undergang och gandske
Borteblifelse i det stormende Veir ved Staten Huck, hvor hånd kom
Skipper Berenth Hansøn af sigte och ey meere af dem blef seet.
Pack-an-
Hukkert Galease, 50 Kommercelæster, Besætning 29 Mand.
I Robbefangst paa Grønland 1767. Maaneden drejer for dem som farer
for Maaneden, saa snart Cabyssen ryge, eller naar Skibet er uden
for Toldboeden. (V/.S.)
Kostreglement fra 1782, hvorefter samtlige Mandskaber, som farer
med de kgl. grønlandske Handels- eller Fangstskibe paa Grønland
eller Davisstrædet skal forplejes, gældende pr. Mand ugentlig:
47

- 47 -
1 Pund Flæsk 2-J Pund Kød H Pund Smør 1 Pund Stokfisk
1 Pund Ost 5 Pund haardt Brød Gryn 4/3 Fjerding Ærter 4/3
Fjerding. 01 10J- Pot, endvidere Brændevin efter Behov efter
C ommand eurens Skøn.
Commandeur, Officerer og Passagerer, som spiser i Kahytten, nyder
efter Skik og Brug Kost efter Billighed og Evne,
Prøven.
Fregat, ca, 113 Kommercelæster, bygget i Neuenstadt 1782, Rederiet
-er Den grønlandske Direction. I Fart paa Grønland 1784- 86, Besætning
18 Mand.
"Prøven" stod ultimo December 1786 bogført til 20.497 Rigsdaler,
2 Mark og 8 Skilling .
Prinds Christian Frederik.
Brig, 99i Kommercelæster. Skibet gjorde fra 1839 til 1846, 8 Rejser
til Bugtkolonierne, det forliste den 2. Juli 1846 ud for Holsteinsborg,
de nærmere Omstændigheder ved Forliset kendes ikke.
Førere: 1839 Magnus J, Bang. 1840- 41 H. Jensen. 1842- 45 Humble
og i 1846 Boy Faltings.
Peru^
Brig, bygget i Pommern 1844- 45
Skibet var hjemmehørende i Memel, da det i 1845 strandede paa Nordre
Røse og sank, det blev bjerget og solgt paa en Auktion afholdt
paa Castrupværk paa Amager 1845, Køber: Skibsværftsejer J. Steffensen
Kaas .
Efter en gennemgribende Hovedreparation under Skibsbygraester E.P.
Bonnesens Ledelse, blev Skibet overtaget af Den kgl. grønlandske
og færøiske Handels Direction, ifølge Skøde dateret den 22. April
1846, Købesum 22,500 Rigsbank Daler Sedler.
"Peru" havde følgende Maal:
Længde 89,7 Fod Bredde 24,6 Fod Dybde 16,4 Fod, Brutto Tonnage
278,86 Tons eller 789,17 Kubikmeter. Netto Tonnage 244,75 Tons,
eller 692,64 Kubikmeter.
"Peru" afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den: 8. Maj 1846,
Fører: F, Ocken. Skibet gjorde ialt 58 Rejser paa Grønland, dent
hurtigste Rejse var i 1869 til Julianehaab, Frederikshaab og Godthaab
paa 78 Dage, den længste Rejse var i 1882 til Julianehaab paa
245 Dage, Skibet kom ind til Norge den 10. Oktober og afsejlede til
København den 12. December.
•Skibet overvintrede i 1863 og 1868, begge Gange i Julianehaab.
"Peru" sejlede i 59 Aar paa Grønland, det afsejlede paa sidste Rejse
til Grønland den 12, April 1905 bestemt for Holsteinsborg, hvor
Skibet i 25 Aar gjorde Tjeneste som Kulhulk og Pakhus, "Peru" blev
ophugget i 1929.
"Peru" førtes af:
F. Ocken. 1846- 50 H.P. Bonde 1851
Magnus Bang 1852 Rasmus a. Humble 1953- 56 I
Johan Frederiksen 1856 II Carl F, Amondsen 1857- 71
.•»..48

Qhristian Bang
Erland Johansen
C.B. Sartor
Erland Johansen^
E, Faltings
Jul,. Hansen
Polarstjernen.
1872- 87
1892
1894
1896- 99
1901
1905.
* 48 -
Hans J. Kjøller
E. Faltings
Berthel Rickmers
Otto Jensen
Otto Jensen
1888- 91
1893
1895
1900
1902- 04
Dampbark, fragtet.
Fører: A, Andersen, afsejlede fra København den 22. August 1897,
opbrændte i Søen paa Udrejsen den 28, August, Besætningen indkom
til Lerwick paa Shetlandsøerne.
Rigernes Ønske.
1749 - 1752. Fører, Boye Simonsen.
Rittenbenk.
Pink, 74 i Kommercelæster. Fører, Peter Simonsen fra Føhr.
Udrustet til Hval« og Robbefangst. Ifølge Den kgl. grønlandske
Handels Bøger ultimo December 1786 bogført til: 17.144 Rigsdaler,
5 Mark og 8 Skilling. 1790 hjemmehørende i Bergen.
Resolutionen.
Brig, 48 Kommercelæster. Reder: Kiøbmand Sonkenberg.
Bygget i Sverige 1793. Fragtet 1818 for en Rejse til Godhavn og
Umanak. Afsejlede den 8. Maj 1818, overvintrede og hjemkom 1819.

- 49 -
Straat Davis.
51 Kommercelæster, i Grønlandsfarten 1761 til 1779, besejlede
hovedsagelig Kolonierne Julianehaab og Godthaab, Overvintrede:
1763, 1764, 1767 og 1779.
"Straat Davis" blev ført af Peter Koefod 1773 til 1777 og af
Claas Rickters 1778 til 1779.
St. Peder,
Hukkert, 72 i Kommercelæster.(Ifølge W,S, maalte Skibet 1 1765
57 Kommercelæster og havde en Besætning paa 11 Mand.)
"St. Peder" var i Fart paa Grønland 1761 - 1786, besejlede hovedsagelig
Nordgrønland.
Skibet forliste mellem den 20. og 24. Oktober 1786 paa Hjemrejse
fra Frederikshaab, alle ombordværende omkom.
Forliset er optegnet i Kirkebogen for St. Nicolai Sogn paa Føhr,
sandsynligvis har det meste af Besætningen været fra Føhr.
"St. Peder" førtes af: Jacob Andreas Rønne fra 1773 til 1778, af
Ralph Olsen fra 1779 til 1780 og i 1793 var Harcke Nickeisen" Fører,
sidstnævnte havde været Fører af "Omenak" da dette skib
brændte i 1782.
Skatmester_SchimmeImann.
Hvalfanger, 1778 —1779. Comandeur Jacob Rolof s.
St. Johannes.
Hvalfanger, Fregat paa 118 Kommercelæster og 19 Mands Besætning
(W.S, 1784.)
Staden Rønne.
Brig, 39 Kommercelæster, d.v.s, ca 117 Tons,, en usædvanlig lille
Størrelse paa en Brig,
Skibet var fragtet for en Rejse til Ritenbenk og Arveprinsens Ejlande,
afsejlede fra København den 31. Maj 1801 og ankom til Grønland
den 1, Seotember, overvintrede og hjemkom den 27. August
1802.
Sælhunden.
Galease, 22 Kommercelæster.
"Sælhunden" gjorde sin første Rejse til Grønland 1802, Fører var
J. Buchardt, den samme der i 1804 forliste med Briggen Giertrud
Cathrine. "Sælhunden" var ikke i Fart 1803 og 1804, men i 1805 afsejlede
den fra, København den 5. Juni og ankom til Julianehaab d,
28. August hvor Skibet blev stationeret til omkring 1811, I 1812
var "Sælhunden" i Leith i Skotland, var ikke i Fart 1813, besejlede
Godhavn 1814, fra 1815 var Skibet stationeret i Grønland,

- 50 -
Sophia.
Fregat, 113 i Kommercelæster, Købt 1820. Sejlede i Grønlandsfarten
1820 - 1838, hovedsagelig paa Kolonierne i Mellemgrønland, har
aldrig overvintret. Hurtigste Rejse var i 1827 med 116 Dage for
Rundrejsen til Sukkertoppen, Holsteinsborg og Godhavn. Den længste
Rejse havde "Sophia" i 1833 med 178 Dage til de samme Havne. Gennemsnittet
af Skibets 19 Rejser var 153 Dage.
Fører: Frud Faltings fra 1820 til 1830 og W. Hendriks fra 1831 til
1838,
Stærkodder.
Jagt, stationeret ved Ritenbenk.
Forlist Natten mellem den 29. og 30. Oktober 1846, Jagten var paa
Togtnlng fra Ritenbenk til Nugssuak, da den i Storm drev i Land
ved Atanekerdluk, hvor den havde søgt Ankerplads, ingen omkom.
(Se Forhørsprotokol for Nordgrønland 19/6 1848.)
Sønderjylland.
Skonnert, 81 Kommercelæster..
Afsejlede til Ivigtut 1856 for at hente (bryde) Kryolit, Fører
G.M. Brockdorff. I 1860 var Skibet fragtet af Handelen til Frederikshaab
og Julianehaab, Fører CS. Bidstrup.
Signe.
Storbaad (Dæksbaad), stationeret ved Ritenbenk.
"Signe" forliste i en Storm da Baaden var paa Rejse fra Ujaragssugsuk
til Ritenbenk med Kul. "Signe" drev tværs over Vaigattet
og forliste under en høj Fjældskrænt den 20. September 1890, 5
Mennesker mistede Livet deriblandt Fartøjsføreren H.G. Olsen, det
lykkedes 3 Grønlændere at redde sig.
Forhør over Forliset afholdtes af Kolonibestyrer E. Fencker, (se
Forhørsprotokol for Nordgrønland 29. Sept. 1890.)
SonJ_a.
Hvalfanger, Dampskib, bygget i Leith 1910.
Tonnage Brutto 127, Netto 44. Dimensioner: 95,1 x 19,2 x lo,6 feet
Dampmaskine, tregangs paa 300 HK, Fart 9 Knob, Bunkers 40 Tons.
Hvalfangeren "Sonja" var hjemmehørende i Norge, da Grønlands Styrelse
købte Skibet i 1924 og samme Aar den 9. Juli afsejlede Sonja
fra Koldnæs Værft i Norge for at drive Hvalfangst i Grønland.
"Sonja" blev meget populær blandt Grønlænderne, som fik deres andel
af Hvalfangsten i Form af Kød, Fangstens Størrelse varierede
meget fra Aar til Aar, i 1926 blev fanget 47 Hvaler, i 1939 kun 5,
det første Aar blev fanget 29 Hvaler, Fangsten omfattede Finhval,
Blaahval, Pukkelhval og Kaskelot. "Sonja" overvintrede som Regel i
Sukkertoppen, hvorfra Besætningen rejste hjem med sidste Skib.
Førere var: L.C. Larsen 1924 - 38 og Chr. Petersen i 1939.
"Sonja" drev Hvalfangst til og med 1950, i 1951 blev Skibet solgt
til Rudkøbing for 42.000 Kroner.

51 -
Sonja Kaligtoq.
Bygget som Hvalfangstskib i 1935 paa Nylands Mekaniske Værksted
i Oslo.
Byggemateriale Stål, 1 Dæk, 1 Skrue, Dampmaskine.
Længde fra forkant af øverste Ende af Forstævn til forkant af rorstamme
115*4, Længde overalt 122'5. Bredde 23'9. Dybde 13*2.
BRT 260,17 Nrt 87,90. Maskineriet bestaar af en 3-gang Expansion-Dampmaskine
paa 725 IHK og 1 Stk. oliefyret Scotch Kedel. Fart
12 Knob, Hvalkanon og Hvalspil, Aptering for 15 Mand.
Ifølge Skøde dateret Nanset pr. Larvik den 24. April 1951 blev
Hvalbaad " Pol VI " afhændet til Statsministeriet, Grønlandsdepartementet
København for norske Kr. 400.000.
Efter Overtagelsen blev Skibets Navn "Pol VI" ændret til Sonja Kaligtoq.
Den 9. Juni 1951 afsejlede "Sonja Kaligtoq fra København for at
drive Hvalfangst paa Grønland. Fører: Johannes Larsen (senere kendt
som "Sonja-Larsen".)
I 8 Aar var "Sonja Kaligtoq" paa Hvalfangst, Fangsten varierede en
Del, eksempelvis kan nævnes, at i 1955 blev der fanget 35 Hvaler,
Fangsten gav underskud og i 1959 blev Hvalfangsten indstilletc
"Sonja Kaligtoq" blev solgt til Skagen 1960.
Sælen,
Motorskormert.
Togtefartøj stationeret i Upernavik, forliste i en Storm 1931, alle
ombordværende omkom. Blandt de omkomne var Bestyrer Lembcke Otto
med Frue og Datter. Fører var Styrmand Saugmann, den øvrige Besætning
bestod af Grønlændere fra Upernavik.
Sværdfisken.
4/mastet Topsejlsskonnert,
Bygget 1920 paa Lilleø Skibsværft, Korsør. Købt af Den kgl. grønlandske
Handel 1924.
Længde: 135,3 feet, Bredde: 30,8 feet, Dybde: 13,0 feet. BRT 365,
NRT 279, Lasteevne 512 Tons, Motor 190 HK. "Sværdfisken" blev benyttet
som Flænseskib fra 1924 til 1928, fra 1929 blev Skibet anvendt
i almindelig Fragtfart , det gjorde 2 a 3 Rundrejser om Aaret
og ihd:imellem var Skibet i Kystfart.
I 1946- 47 udførtes en større ombygning af Skibet, Ræerne blev taget
i Land, Klyverbommen blev afkortet og Mesanmasten fjernet og
Skibet fik Skorsten og nyt Pladeror. Den gamle Motor blev udskiftet
med en Alpha Diesel paa 300 HK, som følge af et større motorrum
blev Lasteevnen forringet til 420 Tons. Besætningen var paa 19
Mand. Efter Ombygningen var "Sværdfisken" hovedsagelig anvendt i
Atlantfarten, med en Fart af ca. 7 Knob kunde Skibet udføre 5 a 6
it
paa Kysten
Den lO". Juli 1967 blev "Sværdfisken" solgt til Godthaab Fiskeindustri
A/S.
. 52
. . . »

Fører:
L.Coulet Svendsen
G.J.A, Hansen
H, Schroll
Skibet oplagt
K,A. Krighaar
Maskinmestre:
B.J. Storm
Holmby Hansen
Sindal Nielsen
1945-
195.1-
1955
1957
1960
Afmeldt
1945-
1956
1958
52 -
Førere af "Sværdfisken; 1924 - 1939:
R. Tving
1924- 26 Johannes Balle
N,C Vestmar 1931
H.G. Nordhoek
1927-
1932-
Maskinmestre:
K* Hagensgaard
J. Storm
S. Baumback
E„C. Persson
S. Baumback
1924
1926- 27
1930
1931
1935- 38
Rich. E. Nielsen
Oswald Hansen
J*. Storm
A.E. Jensen
J. Storm
1925
1928
1929
1932-
1939
"Sværdfisken" var oplagt i København under Krigen,
48 O.A. Møller
53 P.L. Rasmussen
O.H. Schmidt
E.Thomsen
Peter Christensen
Skibsre; gistret 1962.
52
A.E. Jensen
Skibet oplagt
G. Skramsø
1949- '50
1954
1956
1958- 59
. 1961
1953-
1957
1959-
Søkongen,
2/mastet Motorskonnert, bygget af Eg i Nakskov 1920.
Længde: 83' Bredde 23' 2" Dybde 8' 6". BRT 109 NRT 79.
Lasteevne 110 Tons. Tuxham Motor 64/72 HK, Fart 6 Knob. Søkongen
tilhørte oprindelig Dr. Knud Rasmussen, Skibet blev købt af Grønlands
Styrelse 1932, Diverse Ændringer foretaget 1932, 1942 og i
1947, da "Søkongen" fik en ny Motor, Alpha Diesel 120/135 HK.
Den 22. Juni 1932 afsejlede Skibet fra København med Kaptajn Ejnar
Mikkelsen som Leder af en Ekspedition til Østgrønland. "Søkongen"
blev efter Ekspeditionens Afslutning 1932 anvendt som Togtefartøj
med Station i Julianehaab. I 1965 blev "Søkongen" stationeret i Fre>
derikshaab, Skibet blev solgt i Sommeren 1969 til en Privatmand i
Grønland, hvor Skibet nu under et andet Navn stadig sejler.
30
39
34
55
61

- 53 "-
Taasinge Slot..
50 Kommercelæster, Skibstype ukendt.
Det vides ikke hvornaar Skibet begyndte at besejle Grønland, men
der nævnes en Marcus Jensen Willer som Fører af "Taasinge Slof'i
1757- 58.
Overvintrede 1778- 79 ved Sukkertoppen, Skibet var ikke i Fart i
1780- 81. Den 18 Maj 1782 afsejlede "Taasinge Slot" fra København
og forblev i Grønland i 3 Aar, hjemkom i 1786 og sejlede til Grønland
igen 1787 og overvintrede. Under Skibets Overvintring døde
Føreren S. Egeskov og 1. Styrmand Johan Chr, Sten, Skibet er antagelig
ført hjem af 2. Styrmand.
Efter Hjemkomsten nævnes Skibet ikke mere i Grønlandsfarten.
Førere af " Taasinge Slot":
Herman Koefod 1771 - 1778 M. Boeslund 1779 - 1781
Claas Rickters 1782 - 1786 S. Egeskov 1786 - 1787
Titus.
Brig, 101 i Kommercelæster. Fragtet Skib, Reder Agent H, Clausen.
"Titus" var fragtet i Aarene: 1836, 1839-41, 1843-44, 1847-48,
1850 og 1856 hvor Skibet den 3. Oktober kom ind til Frederikshaab
som delvis Vrag. "Titus" var sejlet fra København den 11 August
bestemt for Egedesminde, Fører F.W. Friderichsen fra Føhr,og havde
paa Rejsen været udsat for to Storme, den ene af orkanagtig
Styrke, Søforhør blev optaget af costitueret Inspektør Jørgen Møller
i Frederikshaab. (Forhørsprotokol for Sydgrønland 27.0kt.1856)
Tordenskjold.
Brig, Den 26. Maj 1844 afsejlede skibet fra København bestemt for
Umanak og Upernavik, Fører: A. FrtLdden, 1. Styrmand: B. Hendriksen,
2, Styrmand Brockdorff. Paa Hjemrejsen kom Skibet ind til
Norge den 24. November og til København den 28. December 1844. Paa
Skibets næste Rejse med afgang fra København den 30. Maj "184-5, forliste
det paa Oprejsen. Fører: A. Frudden, 1. Styrmand: B. Hendriksen,
2. Styrmand: H,F, Hansen,
Tre Venner.
Brig 68 -J- Kommercelæster,
Fragtet Skib, afsejlede fra København den 20. Maj 1846 til Holsteinsborg
og Jacobshavn, iøvrigt ingen Oplysninger.
Titania
Brig, 71 Kommercelæster.
Fragtet for en Rejse til Frederikshaab og Holsteinsborg, afsejlede
fra København den 23. April 1846, og hjemkom den 26. August.

- 54 -
Tjalfe,
Brig, bygget i Troense 1853, ombygget i København 1858, købt af
Den kgl. grønlandske Handel 1858 (1857).
Længde; 98,1 Fod, Bredde: 25,0 Fod, Dybde: 12,9 Fod, Brutto
Tons: 222,07, Netto Tons: 185,80, Lasteevne: 216 Tons, " Tjalfe "
afsejlede paa sin 1. Rejse til Grønland den 25. April 1858, og
hjemkom fra sin sidste Rejse den 2. Oktober 1904, gjorde i dette
Tidsrum i alt 68 Rejser paa Grønland,
"Tjalfe" har overvintret to Gange, første Gang ved Sukkertoppen
1876, anden Gang 1896, ogsaa ved Sukkertoppen. Den hurtigste Rundrejse
1878 til Sukkertoppen og Holsteinsborg paa 70 Dage, og den
længste Rundrejse 1892 til Sukkertoppen, Godthaab og Frederikshaab
paa 179 Dage.
G.M. Brockdorff var Fører af "Tjalfe" fra 1858 til og med 1883, i
alt 26 Aar. (G.M. Brockdorff døde 1884.)
Efter 1883 blev "Tjalfe" ført af:
L, Ipsen 1884 - 1890. M.A. Nielsen 1891 - 1892. B. Rickmers 1893
og 1896 - 1903, M. Bonde 1894. C.B. Sartor 1895. J. Stoklund 7
1904,
Efter Hjemkomsten i 1904 blev "Tjalfe" oplagt, i 1908- 09 var Skibet
paa en Fiskeriekspeditioh i Davisstrædet under Ledelse af Professor
Adolph S. Jensen, Skibet havde da faaet installeret en 50
HK "Dan" Motor.
"Tjalfe blev solgt 1910 til Københavns Amatørsejlklub.
Triton.
Bark, 160 Kommercelæster.
Fragtet 1864 til Egedesminde, Christianshaab og Jacobshavn.
Thorvaldsen,
Bark, Bygget paa Kohlboda Værft i Kalmar, Bilbrev dateret Kalmar
Rådhus 26. Oktober 1867.
Længde 118,9 Fod, Bredde 26,6 Fod, Dybde 12,4 Fod. Brutto Tonnage
278,58, Netto Tonnage 239,95. Lasteevne 300 Tons.
Skibet blev købt af Den kgl. grønlandske Handel den 7. December
1871. "Thorvaldsen" gjorde som fragtet Skib sin første Rejse til
Grønland 1871, den sidste Rejse paa Grønland blev afsluttet 1925,
da Skibet efter et større Havari blev oplagt, det blev solgt til
Finland den 26. Marts 1928.
"Thorvaldsen" blev nævnt som et smukt Skib og meget velsejlende,
f.eks. i 1914 og 1924, 61 Døgn Godthaab og retur. I 1915 den 3.
November blev Skibet opbragt af Englænderne og ført til Lerwick
paa Shetlandsøerne, frigivet den 13 December, i 1916 blev det paa
begge sine Rejser indbragt til Shetlandsøerne for Undersøgelse.
Førere af " Thorvaldsen ":
A, Berg 1871 . Carl T. Amondsen 1872-
Julius Jensen ' 1889-1902 Henning Schoubye 1903-
Otto Jensen 1906,09 1909-14 og 16 L.P. Jørgensen 1907-
CT. Stoklund
W. Kjøller
Poul Winther Jensen
1915 N.P. Sørensen 1917
1918 H.F.V. Hansen 1919-
1923-24 N,Chr. Vestmar 1925.
88
04
08
22

- 55 -
M/S Tikerak.
Last- og passagerskib, bygget af eg i
Længde 140,6 feet, bredde 28,9 feet,
NRT 255, dødvægt 330 tons.
Motor 350 HK, 5 cylinder, fart 9 knob.
Holbæk 1949.
dybde 13,0 feet. BRT 506,
Passagerer: I Atlantfart 30, i kystfart på Grønland 47.
"Tikerak" sejlede hovedsagelig i kystfart på Vestgrønland med enkelte
rejser på Østkysten, skibet gik i fart den 20. oktober 1949.
Fører : S.Th. Sørensen, maskinchef S. Baumbach.
Den 3. august 1966 da skibet var på rejse fra Godhavn til Egedesminde,
opstod brand i skibets maskinrum, skibet brændte ned til
vandlinien og sank på Egedesminde red, ingeuomkom ved branden.
Førere:
S.Th. Sørensen 1949-50
CA, Møller 1951-53
G.J.A. Hansen 1954
Froulund Sørensen 1957
O.H. Schmidt 1958-60
J.B. Junker 1961
Th. Clausen 1962
Niels Ilsøe 1963-65
A. Starcke 1966
Carl Georg Jensen 1966
og 55-56
S, Baumbach
E0 Persson
Richo Hansen
J.B, Storm
Holmby Hansen
H.E, Poulsen
Maskinchefer:
1949-
1950-51
1952
1953-64
1965-66
1966
Taterak.
Passagerskib til kystfart på Grønland, (indskrænket fart.)
Bygget af eg i Holbæk 1964.
Længde o.a. 26,75 m bredde 6,45 »> dybde 3,20 m. BRT 146,32
NRT 75,55, lasteevne ca. 15 tons. Motor: Alpha Diesel 280/310 HK,
fart 9,5 knob. Kapacitet: 80 passagerer i dagsejlads. Byggesum
excl. motor og radio m.m. kr. 933.40C Afsejlede til Grønland den
8. aug. 1964, fører: J.K, Gaardbo, skibet forbliver i Grønland,
Tugdlik.
Passagerskib til kystfart på Grønland, (indskrænket fart.)
Bygget af eg i Holbæk 1967.
Længde o.a. 28,20 m bredde 6,60 m dybde 3,52 m BRT 161, NRT 77.
Lasteevne ca. 12 tons.
Motor: Alpha Diesel 4 cyl. 280/310 HK. Medtager 100 passagerer i
indskrænket fart. Opsejlede til Grønland den 8, juli 1967..
Skibet forbliver i Grønland.

- 56 -
Umanak.
Last- og passagerskib, bygget til Den kgl« grønlandske Handel på
Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri 1949.
Byggemateriale: Stål. Klasse: Bureau Veri'tas I 3/3 1. 1.1. Ice A
& CP. Længde o.a. 289 fod Længde p.p. 245 fod
Bredde 44 fod Dødvægt i alt 1930 tons
BRT 2319,21 NRT 1124,83
Dybgang lastet 5,72 meter Dybgang ballastet 3,75 meter.
3 luger, 2 bomme a 3 tons, 2 bomme a 5 tons, 1 bom 20 tons,
1 bom 25 tons og 2 kraner a 3 tons.
Hovedmotor: B&W, 650 VF 90, 2300 IHK, 1850 BHK. Brændstofforbrug
ca. 8 tons pr. døgn. Fart 12,5 knob. Passagerantal: 78.
Navigationsudstyr m.m, :
Gyrokompas, selvstyrer, ekkolod, radiopejler, radar, radiotelefoni,
VHF radiotelefon, radiotelegrafi, central kommandoanlæg,
røgdetektor.
m/s "Umanak" afsejlede på sin 1„ rejse til Grønland den 20. juli
1949, fører: H„ Nordhoek, maskinchef: Ejnar Arthur Jensen.
Førere:
1949 - 52 H, Nordhoek
1953 - 54 N. Christensen
1955 G,J,A, Hansen
1956 S.Th, Sørensen, 0,A. Møller, P.L, Rasmussen
1957 0,A, Møller, P.L. Rasmussen
1958 O.A. Møller, P.L. Rasmussen, Froulund Sørensen
1959 O.A, Møller, Froulund Sørensen
1960 0,A. Møller, Froulund Sørensen
1961 0,A, Møller, O.H. Schmidt
1962 . CA. Møller, O.H. Schmidt
1963 O.A. Møller, CH. Schmidt
1964 CA, Møller, O.H, Schmidt
1965 O.H. Schmidt, CG. Jensen, £Ch, Clausen
1966 CH, Schmidt, CG. Jensen, A, Starcke
1967 CH, Schmidt, A, Starcke
1968 CH. Schmidt, J.B. Junker, Peter Christensen
Maskinchefer:
1949- 62 Ejnar Arthur Jensen
1963 Axel Ejnar Jensen, S. Baumbach,, Dibbern Petersen
1964 Dibbern Petersen, Holmby Hansen
1965 Dibbern Petersen, Holst Nielsen
1966 Dibbern Petersen, Holst Nielsen, A.T. Christiansen
1967 G. Skramsø, A.T, Christiansen
1968 G. Skramsø, A.T.. Christiansen, Finn Petersen.
"Umanak" har været skånet for større havarier, dog kan nævnes, at
skibet på en rejse fik overbygningen beskadiget i hårdt vejr, endvidere
har skibet været udsat for en alvorlig overisning og enmindre
brand i apteringen agter. "Umanak" gjorde 152 rejser mellem
Danmark og Grønland, men var desuden delvis i kystfart i 1952,
63, 64, 66 og 67. Da skibet hovedsagelig var indrettet til passagerer,
og da det efterhånden blev mere almindeligt, at passagererne
benyttede fly, kunne driften ikke svare sig,
"Umanak" blev oplagt på Handelens plads december 1968 og senere
udbudt til salg.

West Vlieland.
- 57 -
Galiot, Orlogsfartøj. Bygget i Holland 1712, kasseret 1737.
Skibet havde en Besætning paa 20 Mand og var armeret med 2
Kanoner.
"West Vlieland" afsejlede fra Øresund den 26, April 1728 til
Bergen og derfra til Grønland med diverse Forraad og Udrustning
til det af Frederik IV paatænkte Citadel i Grønland, Skibet
blev ført af Second Liutenant Jesper Hansen Reichardt,
"West Vlieland" ankom til Godthaab den 23. Juni 1728 og overvintrede,
Skibet blev brugt til Flytning af Materialer fra
Haabets Havn til den nye Koloni (Godthaab).
Den 3, Juni 1729 afsejlede "West Vlieland" fra Godthaab, det
var paalagt Føreren J.H. Reichardt paa Hjemrejsen at undersøge
Grønlands Østkyst for at finde Østerbygden, der mentes at ligge
paa Østkysten.
(Journal for Lodsgalioten West Vlieland, 1728. R.G.)

Navn
Grønland
Mayumbe
Britannia
Svendborg
Annette S
Elin S
Mogens S
Frida Dan
Nella Dan
Perla Dan
Varia Dan
Thala Dan
Marius Nielsen
Anna Nielsen
Edith Nielsen
Asrtid Rarberg
Anna Johanne
Polarbjørn
Snowman
Arctic Explorer
Brandal
- 58 -
FRAGTEDE SKIBE
B,R,T.
2.018
3.899
938
1.594 •
499
500
500
2.676.
2.206
2.353
2,354
2.000
1.599
1,897
2.746
300
2,313
486
300
269
157
19 6 9.
D.W. incl
bunkers
3,100
6.056
1.375
2.400
700
700
700
,3.250
2.200
2.675
2.675
2.130
2.250
3.020
3.980
608
3.100
660
710
330
Antal
rejser
12
9
6
9
1
1
5
7
1
2
4
2
6
6
8
1
4
2
1
Ud sejlet ; sømil
Atlantfart Kystfart
62.685
43,990
31.412
49.328
4.961
5.338
27,400
39.701
1.675
9.994
19.244
8.290
32,102
31.293
41.394
5.052
18.567
6.865
2.326
5.997
3.264
1.691
14.021
Ialt 87 rejser, udsejlet distance i atlantfart 441.597 sømil,
udsejlet distance i kystfart 26.504 sømil.
Ialt 21 fragtede skibe her i ikke medregnet 3 skibe fragtet på
bare boat basis. (Erika Dan, Nanok S, Disko.)
542
989

Hvalfisken, Brig
Nordlyset, Bark
Peru, Brig
Lucinde, Brig
Thorvaldsen, Bark
*- 59 -
Skibe med mere end 10 Aar i Grønlandsfarten.
Godthaab, Dampskonnert
Ceres, Bark
Tjalfe, Brig
Constance, Brig
Activ, Skonnert
Neptunus, Skonnertbrig
Hvidfisken, Motorskonnert
Lovise, Galease
Klapmydsen, Motorskonnert
Hans Egede, Dampskonnert
Julianehaab, Bark
Søkongen, Motorskonnert
Disko, Motorskib
Freden, Brig
Sværdfisken, Motorskonnert
Mariane, Brig
Taasinge Slot
Jupiter, Brig
Lovisenborg, Hukkert
Navigationen, Brig
De tvende Brødre, Slup
Sonja, Hvalfanger
1969.
Aar
98
74
59
57
54
53
49
47
47
46
46
44
42
39
38
37
37
36
34
34
30
30
28
27
26
26
26
Gustav Holm, Dampskonnert
St. Peder, Hukkert
Egedesminde, Brig
Julius Thomsen, Dampskib
Marie Klerke, Galease
Louise, Motorgalease
Aurora, Skonnert
Kaskelot, Motorskib
Gertrud Rask, Dampskonnert
Holstensborg, Fregat
Umanak, Motorskib
Sophia, Fregat
Straat Davis
Diana, Brig
Der Fruling, Brig
Tikerak, Motorskib
Disco, Bark
De jonge Lars, Galease
Island, Hukkert
Jomfrue Giertrud, Brig
Sælhunden, Galease
Hvidfisken, Brig
Jomfrue Cathrine, Brig
Hector, Skonnert
Anm. Skibene Gustav Holm (ex Fox II) og Julius Thomsen sejlede i
mange år på Ivigtut for kryolitselskabet "Øresund", denne tid er
ikke medregnet her.
Aar
26
25
21
21
20
20 ,
20
19
19
19
19
lff 1
18
17 .
17
17
16
14
14
13
13
12
11
11

- 60 -
Passagerer til og fra Grønland 1966 1969 1970
Skibspassagerer . ... 1.528 1.154 929
Flypassagerer 16.625 24.972 26.424
Ialt ,, 18.153 26,126 27,353
m/s "Umanak"
Skibet solgt til England den 15, oktober 1970 for 70500 £ =
ca. 1,270.000 kr.
Den 23. oktober 1970 blev m/s "Umanak" bugseret fra Den kongelige
grønlandske Handels Plads for dokning i Rotterdam.
Under navnet "Logos" og under Singapore flag, skal skibet bruges
til humanitære formål i Østen.
m/s "Hvidfisken"
Distriktsfartøj, Umanak distrikt. Hjemsted Godthåb.
Bygget i Holbæk, byggemateriale træ. Byggeår 1971
BRT 91,88 NRT 35,97
Længde overalt 22,52 meter (73,9 feet)
Bredde, største 6,29 " (20,7 " )
Dybde 2,38 " ( 7,8 " )
Motor, 3 cyl. 2 takt mellemtryksmotor, Dan-Normo. HK 210
Fart 8 knob.
" Manitsok "
Hæktrawler, bygget 1971 på Ørskovs Stålskibsværft, Frederikshavn,
Hjemsted, Godthåb.
Klasse Det norske Veritas, 1 A 1 - Stern Trawler - Ice A
BRT 721,51 NRT 172,97 Dødvægt 496 tons, Dødvægt overiset ca.
556 tons. Egenvægt 927,2 tons, dybgang lastet 4,20 meter.
Længde overalt 58,60 meter, største bredde 11,20 meter, dybde 4?65 m.
Maskine, B & W Alpha Diesel, 4 takt enkv. 16 cyl. HK 2000.
Fart 13,5 knob. Besætning 24 mand.
" Pamiut "
Hæktrawler, bygget 1971 på Ørskovs Stålskibsværft, Frederikshavn.
"Pamiut" er søsterskib til "Manitsok".

W W W M
CD C_I. 4
P°
H-
03 P PT
H* CD 4
Qi CO w
CD 8 H- G.
PT CD
fej
> > td
o
t-3
ED
cf
CD
4
P
pr
O
P
4
1-3
tf
OS
&
H
hi S K as w ffl
P
=
CD
4
13"