SKANSUND - Søfartsstyrelsen

SØULYKKESRAPPORT
OPKLARINGSENHEDEN
Vermundsgade 38 C
Postboks 2589
2100 København Ø
Tlf. 39 17 44 00
Fax 39 17 44 16
E-post oke@dma.dk
www.sofartsstyrelsen.dk
20. april 2001
Sag 199908208
Arkivkode 01.40.05
Slæbebåden SKANSUND
LGN
Forlis den 7. september 2000 i forbindelse
med slæbeassistance til tankskibet BITUMA,
der var grundstødt.
Denne Søulykkesrapport er udarbejdet i samarbejde mellem
Utredningsenheten i Sjöfartsverket, Norrköping og Søfartsstyrelsens
Opklaringsenhed, København.

1. Søulykken:
Ulykkens art:
Forlis.
Ulykkessted: Øresund, Hollænderdybet. Pos. 55°40’7 - 012°41’8 Ø.
Ulykkestidspunkt: Kl. ca. 05.30.
Tilskadekomne:
2 besætningsmedlemmer omkom.
2. Skibene:
Skibets navn / SKANSUND
BITUMA
Havnekendingsnr.:
Hjemsted: Svendborg Göteborg
Kontrolnummer / D 3668 / OZKK2
SKDR
Kendingsbogstaver:
Skibstype: Bugserskib Tankskib
Byggeår: 1982 1981
Tonnage: 36,7 BT 1900 BT
Længde / bredde / 15,65 m / 4,80 m / 2,30 m 86,98 m / 12,50 m / 5,03 m
dybde:
Maskineffekt: 528 kW 1800 kW
Besætning: 2 10
Rederi/ejer: Rederiet Junior ApS Tanker Shipping Ab
Klasse: Bureau Veritas Det norske Veritas
3. Sammenfatning
Den 7 september 2000 assisterede slæbebådene SKANSUND og DANASUND tankskibet BITUMA,
der var grundstødt ved Hollænderdybet. Efter flere forsøg lykkedes det slæbebådene ved at trække i
serie at trække BITUMA agterover og fri af grunden. Trossen mellem DANASUND og
SKANSUND blev herefter frigjort, så det kun var SKANSUND, der havde en trosse til BITUMA.
Side 2

BITUMA havde drift agterover mod en bøje, men det lykkedes at stoppe skibet kort før bøjen.
BITUMA bevægede sig derefter fremover. SKANSUND, der fortsat var fastgjort til BITUMA blev
trukket efter BITUMA. SKANSUND kom herved til at ligge på tværs i forhold til BITUMA og
kæntrede. SKANSUND sank derefter meget hurtigt.
4. Besætningen
SKANSUND
Skibsføreren: Han havde siden april 1999 været fører på SKANSUND. Han havde været ansat i rederiet
siden 1996. Før dette havde han i en længere årrække sejlet i coasterflåden. Han tog sætteskippereksamen
i 1994.
Bedstemanden: Havde været ansat i rederiet i 1 ½ år. Befaren skibsassistent. Han tog duelighedsprøve
i sejlads i august måned 2000.
BITUMA
Skibsføreren: Sjökaptensbrev 1981/82. Har 11 års sejltid som skibsfører, heraf 2 ½ måned på
BITUMA.
Overstyrmanden: Sønæringsbevis Styrmand B - 1991. Har ca. 5 års sejltid som overstyrmand. Påmønstrede
BITUMA den 31. august 2000.
Matros: Har sejlet i ca. 8 år. Han har to gange tidligere været udmønstret på BITUMA.
Førstemaskinist: Uddannet maskintekniker B i 1977 og tekniker A i 1995-96. Har været ansat 4 år i
rederiet. Påmønstrede BITUMA 22. august 2000. Har én gang tidligere været påmønstret BITUMA i
1 måned.
DANASUND
Skibsføreren: Sætteskipper af 1. grad. Han har været skipper siden begyndelsen af 1970-erne. Har
sejlet ca. 20 år på sand- og ralpumpere. Han har de sidste ca. 2 år sejlet slæbebåde i rederiet.
Bedstemanden: Har sejlet i ca. 9 år på coastere og det sidste år i slæbebåde.
5. Forklaringer om hændelsesforløbet
Skibsføreren på BITUMA
BITUMA var på rejse fra Helsingfors i Finland til Fredericia i Danmark. Skibet var i ballast. Ruten
gik op gennem Øresund og Drogden Rende. Ved afgang Helsingfors var dybgangen for 2,60 meter,
dybgangen agter 3,75 meter, og dybgangen midtskibs 3,02 meter.
Den 6. september 2000 var skibsføreren og en matros på vagt på broen, da skibet skulle sejle op gennem
Drogden Rende. Føreren havde været på vagt siden kl. 20.00, og han var udhvilet. Føreren havde
passeret gennem Drogden Rende mange gange tidligere.
Kl. 22.30 blev Drogden fyr passeret.
Side 3

Der var god sigt – ca. 5 sømil, det var mørkt, og der var lidt regndis. Vinden var sydlig ca. 3-4 beaufort
og der var nordgående strøm. Føreren havde kontaktet den automatiske vandstandsmåler i
Flinterenden og havde fået oplyst, at der var nordgående strøm, og at vandstanden var minus 9 centimeter.
Føreren navigerede både visuelt og ved hjælp af radar. Radarne var indstillet på hhv. 3 og 6 sømil.
Også GPS og ekkolod var i brug. Om bord anvendtes engelske og svenske søkort, som var helt oprettede.
BITUMA passerede Nordre-Røse fyr kl. 23.10 og skulle fortsætte op gennem Hollænderdybet på den
østlige side af Middelgrunds Fortet. Kl. 23.10 var pejling og afstand til Nordre Røse fyr 270° - 0,3
sømil.
BITUMA passerede den røde bøje med fyrkarakteren Fl(2) R.5s i Hollænderdybet. Føreren så bøjen
visuelt. Bøjen passeredes på BITUMA’s styrbord side, 2-3 kabellængder vest om bøjen. Måske var
BITUMA tættere på bøjen. Farten var 9-10 knob. BITUMA styrede med autopilot, som blev betjent
af føreren. Kursen frem til bøjen var 356°-357°.
Da skibet havde passeret den røde bøje Fl(2) R. 5s drejede føreren skibet styrbord over til kurs 010°.
Kl. 23.30 gik BITUMA på grund på position 55°40’7 N - 012°41’8 Ø.
Skibsføreren har efter grundstødningen oplyst, at han drejede skibet til styrbord for tidligt. Skibet
skulle først have været drejet til styrbord efter den næste røde bøje med fyrkarakteren Fl.R.3s. Der
blev anvendt papirsøkort på BITUMA. Kursen på 010° var indsat i kortet, men først efter passage af
den røde bøje med fyrkarakteren Fl.R. 3s, der ligger længere nord på.
Ved grundstødningen begyndte skibet at vibrere, og det stoppede hurtigt. Føreren stoppede maskinen.
Skibet krængede ikke og stod på grunden på kurs ca. 010°. Skibets tanke blev pejlet uden at finde
lækager og dybderne rundt om skibet blev målt. Der var ikke spor efter olieudslip.
Det blev konstateret, at skibet stod på grund agten for midtskibs.
Føreren kontaktede rederiet, som bestilte en slæbebåd.
Man forsøgte af få BITUMA fri ved hjælp af maskinen.
Der blev losset ballastvand fra dobbeltbundtankene 4 og 5. Der var ikke olie i ballastvandet.
Slæbebåden SKANSUND ankom kl. 01.30 inden de var færdige med at lænse. BITUMA fik en trosse
med øje fra Slæbebåden. Trossen blev ført gennem centerklydset midtskibs agter på BITUMA, og
øjet blev lagt om en pullert. Det var 2. styrmanden på BITUMA, der var på agterdækket for at tage
imod trossen.
Kommunikationen med slæbebåden foregik på VHF kanal 6. Der blev talt dansk og svensk, og der
var ikke problemer med at forstå hinanden. Da lænsningen var afsluttet kl. 02.30 bad føreren på
BITUMA slæbebåden om at trække i en vestlig retning. Slæbebåden trak i ca. 30 minutter uden at
BITUMA flyttede sig. BITUMA lå fortsat på kurs ca. 010°. Slæbebåden havde agterenden mod
BITUMA, da den trak.
Via rederiet blev der derefter bestilt yderligere en slæbebåd.
Side 4

Kl. 04.00 forsøgte man at lade slæbebåden SKANSUND trække i stævnen af BITUMA. Trossen fra
slæbebåden blev ført gennem centerklydset/panamaklydset på forstævnen af BITUMA og blev lagt
på en pullert. Slæbebåden trak vestover igen og BITUMA drejede sig på grunden, uden at komme
fri, til skibet stod på kurs ca. 300°.
Man lod trossen for gå, og slæbebåden SKANSUND blev igen koblet til BITUMA agter. Det var
fortsat SKANSUND’s trosse, der blev ført gennem centerklydset agter på BITUMA på samme måde
som tidligere. Man ventede derefter på at den anden slæbebåd skulle ankomme.
Slæbebåden DANASUND ankom kl. 05.20. Føreren på BITUMA talte med førerne på DANASUND
og SKANSUND om, hvad der skulle gøres. En trosse fra DANASUND blev forbundet til forstævnen
af SKANSUND, så DANASUND lå med agterenden mod SKANSUND. SKANSUND lå med agterenden
mod BITUMA. Det var førerne på slæbebådene, der besluttede, at der skulle trækkes på denne
måde, dvs. i serie.
Føreren på BITUMA havde fortsat kontakt med føreren på SKANSUND. Slæbebådene begyndte at
trække i serie på en vestsydvestlig kurs. Stævnen på BITUMA drejede styrbord over, og BITUMA
kom agterover og fri af grunden kl. 05.30. BITUMA lå ca. på en nordlig kurs, da skibet kom fri af
grunden.
Maskinen på BITUMA blev startet umiddelbart før slæbebådene begyndte at trække. Skruestigningen
– pitch – stod på 0. Føreren var på dette tidspunkt alene på broen. Matrosen og overstyrmanden
var på agterdækket. 1. mesteren var i maskinrummet.
BITUMA bevægede sig agterover og nærmede sig den røde bøje med karakteren FL(2).R. 5s, og
kom meget tæt på bøjen med agterenden. Føreren så bøjen 15-20 meter ude på bagbord låring.
Føreren på BITUMA bad føreren på SKANSUND om at trække BITUMA fri af bøjen. Slæbebådene
trak først i vestlig retning og derefter i nordlig retning. Føreren på BITUMA tabte bøjen af sigte, da
der er begrænset udsyn agterover på BITUMA. Han spurgte overstyrmanden, der var på agterdækket,
hvor bøjen var. Føreren og overstyrmanden kommunikerede med bærbare radioer på kanal 15.
Overstyrmanden svarede, at bøjen var 20-30 meter tværs om styrbord fra agterskibet. Føreren på
BITUMA beordrede derefter hhv. overstyrmanden på agterdækket og SKANSUND til at lade slæbetrossen
gå. SKANSUND bekræftede, at de ville lade trossen gå.
Maskinen på BITUMA stod på 0 pitch, dvs. der var ingen fremdrift.
I samme øjeblik kaldte overstyrmanden og oplyste, at slæbebåden SKANSUND var kæntret. Klokken
var da 05.35. Føreren på BITUMA så ikke selv, at slæbebåden kæntrede. Han stod på dette tidspunkt
i bagbord brovinge. Han beordrede overstyrmanden til at lade trossen gå eller hugge trossen
over. Overstyrmanden fik fat i en brandøkse og huggede trossen over. BITUMA ankrede op 2 minutter
senere. Føreren oplyste, at det var muligt, at han havde haft maskinen på minimum ”ahead”
indenfor disse 2 sidste minutter, for ikke at komme tæt på den røde bøje igen. Da BITUMA ankrede
var skibet ved strømmens hjælp kommet 1-2 kabellængder nord for den røde bøje.
Overstyrmanden havde i mellemtiden oplyst til føreren, at SKANSUND sunket.
Føreren på BITUMA mener ikke, at han havde foretaget en manøvre efter BITUMA kom fri af
grunden og indtil trossen blev hugget over.
Side 5

Føreren af BITUMA har oplyst, at han muligvis brugte maskinen en lille smule, men han husker det
ikke præcist.
Føreren hørte ikke advarsler fra SKANSUND eller DANASUND om, at der var fare på færde.
BITUMA satte en redningsbåd i vandet for at assistere DANASUND med eftersøgningen.
Efter ca. 1 ½ time kaldte DANASUND over VHF og oplyste, at de to savnede var fundet.
Kl. 08.10 fortsatte BITUMA rejsen til Fredericia.
Føreren på BITUMA anså sig selv for at være leder af operationen med at trække BITUMA fri. Under
operationen havde han kun kontakt til SKANSUND. Han havde kun kontakt til DANASUND lige
da den ankom.
Overstyrmanden på BITUMA
Den 6. september gik overstyrmanden fra sin vagt kl. 20.00. Han vågnede, da skibet grundstødte, og
gik straks på broen, hvor fører og vagthavende matros befandt sig. Overstyrmanden og 2. styrmanden
gik på dækket for at undersøge, om der kom vand ind. De undersøgte bovpropelrum, pumperum
og lasttanke. Overstyrmanden meddelte over bærbar VHF på kanal 15 til føreren, at der ikke kom
vand ind noget sted. Derefter blev vanddybden loddet rundt om skibet. Senere på natten blev vanddybden
målt igen af 2. styrmanden.
Ifølge overstyrmanden var BITUMA grundstødt ca. 3 kabellængder nord for den røde bøje med fyrkarakteren
Fl(2).R. 5s.
Da SKANSUND ankom, fik de en trosse fra SKANSUND om bord, som blev taget gennem midterklydset
/ panamaklydset agter på BITUMA, og øjet blev lagt på en pullert. På dette tidspunkt lå
BITUMA på en nordlig kurs. Der blev først kørt ballast ud og derefter forsøgte SKANSUND at
trække BITUMA fri. SKANSUND vendte agterenden mod BITUMA, da der blev trukket. Under
dette forsøg blev det forsøgt at bakke med BITUMA’s maskine. Overstyrmanden kunne ikke se,
hvordan trossen var gjort fast på SKANSUND eller om trossen var ført gennem et klyds på
SKANSUND. Han anslog at slæbetrossen var 80-100 meter lang. SKANSUND trak ret agter i forhold
til BITUMA. Under dette forsøg lykkedes det ikke at få BITUMA fri. Under forsøget drejede
stævnen på BITUMA noget østover.
Lænsningen af ballast varede ca. 1 ½ time.
Overstyrmanden var på broen, da SKANSUND skulle begynde at trække. Overstyrmanden så, at føreren
talte med SKANSUND på den fast installerede VHF.
Under det næste forsøg på at trække BITUMA fri, hvor der blev trukket i forstævnen, var overstyrmanden
ikke på dækket. Han kom på dækket igen kl. 04.50.
SKANSUND blev da igen koblet til BITUMA agter på samme måde som tidligere. Slæbetrossen var
lige så lang som under det første forsøg. DANASUND blev koblet til stævnen af SKANSUND.
BITUMA lå med stævnen mod nordnordøst. Slæbebådene begyndte at trække, og BITUMA kom fri
af grunden.
Overstyrmanden ved ikke om maskinen på BITUMA blev anvendt under dette forsøg.
Side 6

BITUMA bevægede sig agterover mod den røde bøje, og var på et tidspunkt et par meter fra den på
bagbords låring. Overstyrmanden hørte ikke forandringer i lyden fra BITUMA’s maskine på dette
tidspunkt. SKANSUND var gået op på BITUMA’s bagbord side og stoppede BITUMA så skibet ikke
sejlede på bøjen.
Føreren på BITUMA spurgte overstyrmanden, hvor den røde bøje var. Overstyrmanden svarede, at
bøjen nu var ca. 20 meter tværs om styrbord.
SKANSUND gik tilbage og trak BITUMA ret agterud. DANASUND havde da ikke længere en trosse
over til SKANSUND. Føreren på BITUMA kaldte overstyrmanden og sagde, at de skulle lade
slæbetrossen gå. Overstyrmanden svarede, at det ikke var muligt, fordi trossen var strakt, dvs. i
spænd. SKANSUND trak fortsat ret agterud. På spørgsmål om eventuelle maskinmanøvrer på dette
tidspunkt, oplyste overstyrmanden, at skibet ikke ”skakade” (ryste/vibrere).
Overstyrmanden stod og så efter bøjen, da Matrosen sagde til ham, at slæbebåden var kæntret. Overstyrmanden
så, at slæbebåden lå på sin bagbord side. Ca. halvdelen af båden var over vandet. I løbet
af et minut var DANASUND henne ved SKANSUND. SKANSUND sank med agterenden først.
Føreren på BITUMA sagde til overstyrmanden, at han skulle hugge trossen af. Overstyrmanden løb
hen og hentede en brandøkse og huggede trossen over. SKANSUND flød stadig, da overstyrmanden
huggede trossen over.
Matrosen på BITUMA
Den 6. september 2000 fratrådte matrosen sin vagt kl. 20.00. Ved grundstødningen lå matrosen og
læste på sit kammer. Matrosen var på dækket den første time efter grundstødningen.
Matrosen tiltrådte igen kl. 04.00. En trosse fra Slæbebåden blev sat i forstævnen af BITUMA. Trossen
var blå. Slæbebåden forsøgte flere gange uden held, at trække BITUMA fri.
Slæbebåden blev derefter igen koblet til BITUMA agter. Det var formodentlig den samme trosse.
Trossen gik gennem midter klydset agter på BITUMA, og øjet blev sat på en pullert. De ventede derefter
ca. ¾ time på den anden bugserbåd. Da DANASUND ankom, blev den koblet i stævnen af
SKANSUND. Trossen mellem SKANSUND og DANASUND var hvid.
Slæbebådene trak i serie ret agter over i forhold til BITUMA, og skibet kom fri af grunden. slæbebådene
trak BITUMA et stykke agterover.
Matrosen så, at SKANSUND lagde sig i en mærkelig vinkel, således at skibet drev og lagde sig over
på siden. Trossen mellem BITUMA og SKANSUND var strakt. Han råbte til overstyrmanden, at
SKANSUND kæntrede.
DANASUND trak i SKANSUND, da denne lagde sig i den mærkelige vinkel nævnt ovenfor.
SKANSUND lå i denne mærkelige vinkel i nogle minutter – højst 5 minutter. SKANSUND lagde
sig langsomt mere og mere ned på bagbord side.
Matrosen forklarede også, at han opfattede det som om, at SKANSUND vendte agterstævnen mod
BITUMA. Da matrosen så SKANSUND begyndte at ”drive”, havde SKANSUND en vinkel. Matrosen
så styrbord side af SKANSUND.
Side 7

Overstyrmanden hentede en brandøkse og matrosen hentede en redningskrans. Da overstyrmanden
kappede trossen var den stadig tight / stram.
Matrosen opfattede ikke, om der blev manøvreret med maskinen.
Matrosen så ikke personer på slæbebåden i forbindelse med kæntringen.
Matrosen blev til søforklaringen spurgt, hvordan trossen mellem BITUMA og SKANSUND var
fastgjort på SKANSUND. Matrosen svarede: ”Jag förmodar att det var krok”. Matrosen blev derefter
spurgt om han kunne se, om trossen var fastgjort på krogen. Matrosen svarede: ”Som jag uppfattade
det, ja”.
Det var kun overstyrmanden og matrosen, der opholdt sig på dækket agter, da kæntringen skete.
Førstemaskinisten på BITUMA
Maskinen på BITUMA var i god stand. Maskinen har vendbar skrue.
Førstemaskinisten havde standby vagt fra kl. 17.00 den 6. september til kl. 08.00 næste morgen. Maskinrummet
var ubemandet.
Førstemaskinisten var på sit kammer, da grundstødningen skete. Han mærkede lidt rystelser og løb
straks ned i maskinrummet. Han undersøgte maskinrummet for skader, men fandt ingen. Hovedmaskinen
gik stadigvæk, men han ved ikke hvordan skruestigningen og belastningen var. Derefter gik
maskinen et stykke tid med skruestigningen i neutral.
Maskinen kan manøvreres fra broen. Maskinens omdrejninger kan aflæses i maskinrummet. Skruestigningen
kan i grove træk aflæses i maskinrummet.
Efter et stykke tid ringede førstemaskinisten op til føreren og spurgte, om hovedmaskinen skulle
stoppes. Hovedmaskinen blev derefter stoppet. Når hovedmaskinen stoppes står skruestigningen altid
i neutral.
Efter midnat var hovedmaskinen i gang, da slæbebåden forsøgte at trække BITUMA fri. BITUMA
kom ikke fri under dette forsøg, og hovedmaskinen blev stoppet igen.
Kl. 05.25 fik førstemaskinisten af skibsføreren besked på at starte hovedmaskinen igen. Han startede
maskinen og gik ud i maskinrummet og kontrollerede at alt var i orden.
Førstemaskinisten mærkede at BITUMA kom fri af grunden. Der blev manøvreret med maskinen
efter BITUMA kom fri af grunden, men han ved ikke hvordan og hvor meget, fordi han var ude i
maskinrummet for at kontrollere. Da førstemaskinisten mærkede, at han (skibsføreren) manøvrerede
lidt, gik han op og ud på poopen. En matros kom og spurgte, om han havde en brandøkse. Førstemaskinisten
så, at slæbebåden var væltet. Trossen var i spænd (väl spänd). Derefter kom overstyrmanden
med en brandøkse og huggede trossen af.
Førstemaskinisten så, at DANSUND lå ved siden af SKANSUND. Han så ikke, om der var en trosse
mellem de to slæbebåde.
Skibsføreren på DANASUND
DANASUND er en slæbebåd, der ligesom SKANSUND var beskæftiget i Københavns Havn.
Side 8

Kl. 04.30 fik DANASUND, der lå i Københavns Havn, et opkald på mobiltelefon fra SKANSUND,
som bad om assistance til at trække BITUMA fri.
Vinden var østsydøst 6-8 m/s. Søen var krab. Det var mørkt, tørvejr og der var klar sigt. Strømmen
var ca. 1,5 knob nordgående. På vej til grundstødnings positionen drøftede føreren på DANASUND
med føreren på SKANSUND, hvordan arbejdet skulle udføres. De blev enige om, DANASUND
skulle sætte sin trosse på stævnpullerten på SKANSUND. Denne samtale og de følgende foregik på
VHF kanal 6.
SKANSUND havde en trosse til BITUMA, da DANASUND ankom. Føreren på DANASUND så
ikke, hvordan SKANSUND var gjort fast på BITUMA.
Det var den samme person på BITUMA, der blev talt med hele tiden.
Det var SKANSUND, der ledede opgaven.
Kl. ca. 05.10 fik DANASUND sin trosse over på SKANSUND’s stævnpullert. Trossen var ca. 80
meter lang, men de brugte kun ca. 30 meter. På DANASUND var trossen gjort fast med et nakkestik.
De anvendte ikke nedrider på DANASUND.
Der blev ikke anvendt nedrider på SKANSUND. Han kunne ikke se, om trossen til BITUMA var
gjort fast på SKANSUND på krogen eller på pullert.
Begge slæbebåde begyndte at trække i BITUMA’s agterende. Det fælles træk svarede til ca. 21 tons.
Slæbebådene trak i sydvestlig retning mod den røde bøje. 5-7 minutter senere kl. 05.25 kom
BITUMA fri af grunden. BITUMA lå på kurs ca. nordøst med stævnen mod grunden.
Føreren af DANASUND ved ikke, om BITUMA havde benyttet maskinen i forbindelse med flotbringningen.
Føreren af BITUMA bekræftede over radioen, at BITUMA var fri af grunden, og sagde, at de gjorde
deres maskine klar.
DANASUND og SKANSUND trak vest over ud i renden for at komme fri af bøjen.
BITUMA kom ret hurtigt agterover. På DANASUND slækkede de trossen op til SKANSUND. Han
aftalte med føreren på SKANSUND, at de skulle lade trossen til DANASUND gå, hvilket skete.
DANASUND tog deres trosse hjem.
BITUMA kom så hurtigt agterover, at SKANSUND kom til at ligge på bagbord side, ca. midt på
BITUMA med SKANSUND’s styrbord side mod BITUMA. Trossen hang ned om agterenden af
BITUMA.
BITUMA kom ned mod den røde bøje. Føreren på DANASUND advarede over radioen BITUMA
om dette. BITUMA stoppede ca. 5 meter fra bøjen. DANASUND lå 40-50 meter vest for BITUMA.
Det var mørkt. DANASUND og SKANSUND havde dækslys. Da BITUMA var trukket fri, var der 2
mand på agterdækket på BITUMA.
Da BITUMA lå stoppet lidt fra bøjen, hørte føreren af DANASUND, at det fra BITUMA blev sagt
til SKANSUND, at BITUMA gik frem og drejede hårdt bagbord. Fra SKANSUND blev der svaret,
Side 9

at de ikke skulle røre maskinen på BITUMA, og at SKANSUND nok skulle trække BITUMA fri af
bøjen. Fra SKANSUND blev det også sagt, at BITUMA risikerede at gå på grund igen, og at det
kunne give problemer for SKANSUND, hvis maskinen på BITUMA blev sat i gang. Føreren af
DANASUND hørte ikke om BITUMA svarede.
Føreren af DANASUND så SKANSUND bevæge sig bagbord rundt, væk fra BITUMA. Umiddelbart
efter kunne han se BITUMA bevæge sig væk fra bøjen. Han hørte at SKANSUND igen kaldte
BITUMA og sagde, at BITUMA skulle stoppe maskinen, da SKANSUND ellers ville få problemer.
Han kunne høre på føreren af SKANSUND, at denne var irriteret. Han hørte ikke BITUMA svare på
opkaldet.
Føreren af DANASUND så BITUMA bevæge sig ret hurtigt frem i forhold til bøjen. Han så ikke
skruevand fra BITUMA. Det kan godt være, at SKANSUND også bevægede sig lidt i forhold til
BITUMA.
Bedstemanden på DANASUND kom ind i styrehuset. De sagde begge, at det ville gå galt.
DANASUND lå ca. 50 meter fra SKANSUND.
SKANSUND og BITUMA lå nu agterstævn mod agterstævn. BITUMA stævnede ca. i nordøstlig
retning. SKANSUND stævnede i vestsydvestlig retning. SKANSUND blev trukket agterover, og
kom til at ligge tværs i forhold til BITUMA, med bagbord side mod BITUMA. Slæbetrossen kom til
at stå vinkelret på SKANSUND.
SKANSUND krængede mere og mere over til bagbord side. Føreren på DANASUND råbte i VHF
radioen, at BITUMA skulle stoppe, at de skulle kappe trossen og at BITUMA var ved at vælte
SKANSUND.
SKANSUND lå kæntret på 120-130° i forhold til opret stilling, og gik ned med agterenden først. De
kunne se kølen fri af vandoverfladen. Trossen til BITUMA stod stadig stramt. SKANSUND stod til
sidst næsten lodret. DANASUND lå da ca. 20 meter fra SKANSUND.
Føreren af DANASUND så ikke, hvor besætningen på SKANSUND befandt sig.
Føreren af DANASUND kaldte Lyngby Radio og udsendte MAYDAY RELAY for SKANSUND og
bad om dykkerassistance. Føreren kaldte også BITUMA og bad om assistance.
De tændte projektørerne og søgte efter besætningen fra SKANSUND.
DANASUND fortøjede i en hvid trosse, der sad fast i vraget og flød op.
Redningsflåden fra SKANSUND, der ikke var blæst op, blev observeret flydende i nordnordvestlig
retning.
Kl 07.00 ankom dykkerne fra Falck og 20 minutter senere var de to savnede fundet og bjærget ombord
på DANASUND.
Da DANASUND forlod stedet, bjærgede de to trosser, der sad fast på vraget og flød op, ved at skære
dem over ved havoverfladen. Den ene trosse var grøn og kappet i øjet. Den anden trosse, som de
havde fortøjet i, var hvid og øjet var ikke kappet på denne. De afmærkede stedet.
Side 10

Der blev kommunikeret på dansk og svensk. Føreren på DANASUND mener, at det var let at forstå,
hvad der blev sagt fra BITUMA. VHF’en var klar og tydelig.
Bedstemanden på DANASUND
På vej ud til grundstødningspositionen fik bedstemanden at vide, at DANASUND skulle trække i
forlængelse af SKANSUND, og han gik ud for at gøre slæbetrossen klar. Han satte trossen fast på
DANASUND med et nakkestik på krogen. Længden på trossen skulle være 35 meter. Da de kom
frem tog bedstemanden på SKANSUND imod trossen fra DANASUND med en bådshage, og gjorde
den fast på SKANSUND’s stævnpullert.
SKANSUND lå med agterenden mod BITUMA’s agterende. Der var ca. 50 meter mellem dem.
Bedstemanden kunne ikke se, hvordan trossen til BITUMA var gjort fast på SKANSUND. Trossen
var ført gennem centerklydset agter på BITUMA.
Slæbebådene begyndte at trække BITUMA fri. De trak i samme retning og ret agterud i forhold til
BITUMA. Bedstemanden stod i styrehuset og kunne se BITUMA kom fri. De var ikke langt fra den
røde bøje.
Føreren af DANASUND sagde til bedstemanden, at de skulle lade trossen gå. DANASUND bakkede
over til SKANSUND, og de fik deres trosse over på DANASUND. Dette var sidste gang før ulykken,
at bedstemanden så et besætningsmedlem fra SKANSUND.
BITUMA havde fart agterover. Bedstemanden kunne ikke se om BITUMA bakkede med maskinen.
Han hørte ikke radiokommunikation på dette tidspunkt.
BITUMA stoppede 6-7 meter fra bøjen. Derefter gik BITUMA frem igen. Bedstemanden så kraftigt
skruevand fra BITUMA, idet vandet stod op under agterenden af BITUMA. BITUMA sejlede op
forbi SKANSUND, som havde ligget på bagbord side af BITUMA, med styrbord side mod
BITUMA. SKANSUND var begyndt at gå bagbord over med kurs mod vest for at trække BITUMA
ud i renden.
SKANSUND kom til at ligge agten for BITUMA, og på tværs i forhold til BITUMA’s sejlretning.
SKANSUND blev således trukket frem af BITUMA.
Fra BITUMA begyndte at gå frem til SKANSUND lå på tværs agten for BITUMA gik 2-3 minutter.
Han hørte over radioen føreren på SKANSUND sige til BITUMA, at de skulle slække op.
Bedstemanden gik ud på dækket. Da han kom ind kort efter, hørte han føreren på SKANSUND sige
til BITUMA, at de skulle stoppe. Han kunne høre, at føreren på SKANSUND var vred.
Bedstemanden hørte ikke BITUMA svare på disse opkald fra SKANSUND’s fører, men han var ikke
i styrehuset hele tiden.
BITUMA fortsatte med at gå frem. Bedstemanden ved ikke, om maskinen var stoppet på dette tidspunkt.
Han så ikke skruevand, men skruen på BITUMA kan have været i gang. Trossen mellem
BITUMA og SKANSUND var stram.
Side 11

Som følge af trækket i trossen væltede SKANSUND bagbord over og sank med agterenden først. Fra
SKANSUND begyndte at krænge til skibet var sunket gik ca. 1 minut. Bedstemanden var da inde i
styrehuset på DANASUND. Trossen var stadig stram, da SKANSUND sank.
Styrmanden på SVEASUND
Føreren på SVEASUND har nedskrevet styrmandens forklaring.
SVEASUND var på vej sydover i Drogden Rende, da ulykken skete. De havde hørt på VHF kanal 6,
at SKANSUND assisterede BITUMA, som var gået på grund.
Kl. ca. 04.35 hørte styrmanden på SVEASUND på VHF kanal 6, at DANASUND var på vej for at
assistere. Kl. ca. 05.00 hørte han DANASUND kalde SKANSUND for at høre, hvor meget vand der
var rundt om SKANSUND.
Styrmanden på SVEASUND hørte, SKANSUND kalde BITUMA for at fortælle, at DANASUND
ville trække i forlængelse med SKANSUND. Han hørte SKANSUND sige til BITUMA, at slæbebådene
trak for fuld kraft. Kort efter hørte han SKANSUND sige, at der skete noget. Han hørte
BITUMA bekræfte, at der var skred i BITUMA.
Han hørte DANASUND kalde SKANSUND for at høre, hvor langt de skulle trække BITUMA ud.
SKANSUND svarede, at de skulle trække BITUMA ud i renden, så han kunne starte maskinen op.
Han hørte DANASUND kalde SKANSUND for at sige, at BITUMA ikke måtte komme længere ind,
da han var nord for bøjen og ville gå på grund igen. SKANSUND meddelte dette til BITUMA.
BITUMA svarede, at det var han klar over.
Han hørte SKANSUND sige til BITUMA, at han skulle slække op, da han ikke kunne få trossen af.
BITUMA svarede, at det ville han gøre.
Han hørte SKANSUND sige til BITUMA, at de skulle stoppe skibet. BITUMA svarede, at det gjorde
de.
Styrmanden på SVEASUND hørte, DANASUND sige i radioen, at BITUMA skulle stoppe, fordi
SKANSUND var væltet. Kort efter sagde DANASUND til BITUMA, at de skulle kappe trossen.
BITUMA svarede, at de skulle prøve og at de gjorde, hvad de kunne.
SKANSUND
Se bilag 1 (flybridge’en er senere ændret).
6. Supplerende undersøgelser
Skibet har to skruer og et ror agtenfor hver skrue.
Manøvrehåndtagene sidder i styrbord side i den forreste del af styrehuset.
Skibet havde gyldig fartstilladelse.
Skibet var sidst synet af Søfartsstyrelsen i marts 1999.
Side 12

Skibets stabilitetsbog blev godkendt i juni 1997. Skibet havde da en flybridge. SKANSUND har siden
fået ændret flybridge’en til et lille styrehus. Der er ikke lavet nye stabilitetsberegninger efter ændringen.
Ændringen vejer ifølge rederen ca. 200 kg.
Opklaringsenheden har beregnet, at ændringen har hævet skibets tyngdepunkt ca. 2 cm. Skibets GM
(i den kondition skibet var i på forlistidspunktet) var reduceret med ca. 2 %, fra 0,864 til 0,845 meter.
Stabiliteten er kun blevet forringet marginalt, og skibet opfyldte derfor også gældende stabilitetskriterier
efter ændringen af flybridge’en.
Flybridge’en blev ikke anvendt i forbindelse med ulykken.
På forlistidspunktet var der ca. 1500 liter brændstof i hver tank og ca. 1000 liter ferskvand.
Der gik to udløserwirer til krogen. Den ene gik ind i styrehuset, hvor den kunne udløses ved at trækket
i et håndtag, der sad oppe under dækket, ca. 1,5 meter til bagbord for manøvrehåndtagene. Den
anden wire gik op til flybridge’en på monkey island.
Krog og bagbord side af pullert. Pullerten et tilsvarende i styrbord side. Skildpadden sidder i midten.
Der var udstyr om bord på SKANSUND til at rigge en nedrider til. Når der anvendtes nedrider førtes
denne ud gennem midterklydset agter.
Brudstyrken på den grønne trosse var ifølge føreren på DANASUND 26-30 tons. Trossen var ca. 40
meter lang.
Side 13

Skibets pæletræk var ca. 11 tons.
DANASUND
Tilsvarende SKANSUND, men ikke søsterskib. Se bilag 2.
Skibets pæletræk er på ca. 11 tons.
BITUMA
Skibet var sidst blevet synet af Sjöfartsverket i juni 2000.
Skibet havde gyldige certifikater.
Der er ikke udstyr på BITUMA, som automatisk registrerer maskinmanøvrer.
Dykkeroptagelse af SKANSUND:
Dykkeroptagensen blev gennemført samme dag, som forliset var sket.
Vragets position var 55°40’8 N - 012°41’6 Ø. Vanddybden var ca. 11 meter.
SKANSUND lå med bunden i vejret med forstævnen mod nord.
Begge ror stod ca. 45° til styrbord.
Manøvrehåndtagene stod i næsten fuld bak position. Bagbord manøvrehåndtag stod lidt mere tilbage
end styrbord.
Der var et ca. 4 meter langt slæbespor på havbunden agten for skibet i retning ret agterud.
En hvid trosse gik rundt om skildpadden og var lagt i et ottetal om pullerten i styrbord side.
Der var trækmærker på den hvide trosse ved skildpadden på pullerten.
Den hvide trosse var koblet sammen med en grøn trosse med en sjækkel gennem øjerne på trosserne.
Den grønne trosse gik fremefter og sad fast mellem toppen af det lille styrehus og havbunden. Der
var slæk på den hvide trosse mellem øjet der var koblet sammen med den grønne trosse og det sted
den hvide trosse var fastgjort på pullerten. Dette betyder, at der har været slæk på trossen, inden den
er blevet klemt fast mellem skib og havbund.
Længden af den hvide trosse fra skildpadden til øjet, hvor den hvide trosse var sjæklet sammen med
den grønne trosse, skønnes til at være 10-20 meter. Den samlede længde af den hvide og den grønne
trosse mellem BITUMA og SKANSUND har derfor været 50-60 meter.
Det kan på optagelserne ikke med sikkerhed afgøres, om krogen var udløst. Så vidt man kan se, er
krogen ikke udløst.
Hævning af SKANSUND
SKANSUND blev hævet den 13. september 2000.
Den hvide trosse var i mellemtiden blevet fjernet af ukendte dykkere.
Krogen var udløst. Dette kan godt være sket i forbindelse med hævningen.
Side 14

Der var ikke tegn på, at der havde været hevet i udløserwiren fra styrehuset. Håndtaget sidder oppe
under dækket. Der var ikke hevet wire ud.
Krogen og udløserwiren til det nederste styrehus var intakt. Systemet blev afprøvet (uden belastning)
og fungerede.
Udløserwiren til flybridge’en var brudt. Det ser ud til at wiren er ”klippet” og ikke trukket over. Wiren
kan være blevet ”klippet” over, da agtermasten i forbindelse med forliset knækkede.
Uret i styrehuset var gået i stå kl. 05.38.
Luge på agterdæk til styremaskine var åben. Luge på agterdæk til maskinrum var åben. Dør til styrehus
var åben. Døren var ikke på krog. Dør til flybridge’en var åben. Døren var ikke på krog. Dæksel
foran styrehus til stuverum var ikke lagt på. Luftindtag til maskinen var åbne.
Undersøgelse i Svendborg, efter reparation af SKANSUND
På dykkervideo kan man se, at trossen sad med et ottetal på pullerten. Efter reparation af
SKANSUND blev der gennemført forsøg med dette. Ved forsøget var det ikke den samme trosse der
blev anvendt, men en tilsvarende. Trossen blev sat om pullert på kajen.
Med kun ét ottetal på pullert, som man kan se på dykkervideo, skransede trossen ud, når skibet gik
meget langsomt frem, med maskinen stående i tomgang.
Med to ottetal på pullerten kunne trossen holde, når maskinen stod på halv kraft frem.
Der blev ikke forsøgt med mere maskinkraft.
Andre bugseropgaver
Der var 3. gang Svendborg Bugser A/S assisterede det svenske rederi med at trække et skib fri af
grunden på den samme position. SKANSUND og DANASUND trak skibet MARGOT fri af grunden
den 28. februar 2000. SKANSUND havde da samme fører som på ulykkestidspunktet.
Redningsmidler
Redningsflåde og stativ fra SKANSUND blev bjærget efter forliset. Flåde og stativ blev ved forliset
revet af samlet. Dette var årsagen til at flåden flød væk. I den aktuelle situation fik dette ikke nogen
betydning.
7. Bemærkninger
Grundstødningen
Føreren på BITUMA har forklaret, at han drejede til styrbord for tidligt, idet han først skulle have
drejet til styrbord efter den næste røde bøje.
For at gå på grund det pågældende sted må BITUMA have passeret den røde bøje Fl(2) R.5s meget
tæt og skibet må være drejet mindst 15-20 grader.
Skibenes manøvrer ved forliset
Side 15

Som det fremgår af forklaringerne, er der ikke fuld enighed om hændelsesforløbet.
BITUMA’s fører har oplyst, at han ikke mener, at have foretaget en manøvre efter skibet kom fri af
grunden og indtil trossen var hugget over. Dog har han oplyst, at han muligvis brugte maskinen en
lille smule, men at han ikke husker det præcist.
BITUMA’s førstemaskinist har oplyst, at han hørte manøvrer med BITUMA’s maskine efter
BITUMA kom fri af grunden og før trossen blev hugget over.
Overstyrmanden på BITUMA hørte ikke forandringer i lyden fra maskinen.
Matrosen på BITUMA lagde ikke mærke til, om der blev manøvreret med maskinen.
Bedstemanden på DANASUND så kraftigt skruevand fra BITUMA, da dette skib var tæt på bøjen.
Han så BITUMA gå væk fra bøjen
.
Føreren på DANASUND så, at BITUMA bevægede sig ret hurtigt væk fra bøjen, efter skibet var
stoppet ved denne. Han hørte, at det fra BITUMA blev sagt, at de ville gå frem og dreje til bagbord.
Utredningsenheten og Opklaringsenheden er af den opfattelse, at hændelsesforløbet sandsynligvis
har været som følger:
Skitserne nedenfor er ikke målfaste.
Slæbebådene trak BITUMA fri af grunden.
Side 16

Slæbebådene gik vestover for at komme fri af bøjen. SKANSUND slap slæbetrossen til
DANASUND.
SKANSUND kom op på bagbord side af BITUMA. BITUMA stoppede driften agterover, fordi der
blev slået frem på BITUMA’s maskine og/eller fordi SKANSUND stoppede BITUMA.
SKANSUND gik derefter bagbord/vestover.
SKANSUND gik bagbord rundt så skibene kom til at ligge agterstævn mod agterstævn. BITUMA
bevægede sig fremover, fordi BITUMA’s skibsfører, for at undgå bøjen, i et kort tidsrum gav fremstigning
på skruer og derfor forsat havde fremdrift, eller fordi BITUMA havde en mindre fremstigning
på skruen for at kunne dreje til bagbord og ud i renden. SKANSUND blev trukket efter
BITUMA.
Side 17

SKANSUND kom til at ligge på tværs med bagbord side mod BITUMA, mens BITUMA fortsat bevægede
sig fremover.
Der er ved ovennævnte beskrivelse af hændelsesforløbet lagt vægt på følgende:
Vraget lå ca. 0,3 sømil fra bøjen. Det må derfor antages at også BITUMA omtrent må have flyttet sig
dette stykke frem, da SKANSUND sank.
Da trossen blev hugget, var den stadig stram. Hvis den ikke havde været stram, ville man have taget
øjet af pullerten. Da SKANSUND ikke har kunnet bevæge sig væk fra BITUMA, efter
SKANSUND var kæntret og lå halvt under vand må det være BITUMA, der har bevæget sig frem.
På BITUMA siger de, at SKANSUND kom op på siden af BITUMA for at stoppe BITUMA’s fart
agterover. På DANASUND siger de, at SKANSUND faldt ind på bagbord side af BITUMA, pga.
BITUMA’s fart agterover. SKANSUND var ca. midt på BITUMA, ifølge føreren af DANASUND.
Længden af slæbetrossen var 50-60 meter. Det kan ikke udelukkes at SKANSUND har været med til
at stoppe BITUMA’s fart agterover.
Manøvrehåndtagene på SKANSUND stod i bak position ved dykkerundersøgelsen. SKANSUND
forsøgte muligvis at bakke efter BITUMA, da denne gik frem. Rorene stod til styrbord. Ved fart agterover
vil dette have betydet, at SKANSUND har fået bagbord side mod BITUMA.
Trossens fastgørelse på SKANSUND
Der har kun været én sammenkoblet trosse mellem BITUMA og SKANSUND. På SKANSUND
havde man koblet en hvid og grøn trosse sammen, antagelig fordi man har ment, at den grønne har
været for kort. Det ene øje på den grønne trosse var sat på pullert på BITUMA, og blev hugget af
med en økse. I det andet øje på den grønne trosse var der med en sjækkel koblet en hvid trosse. Den
hvide trosse sad på dykkeroptagelsen på pullerten på SKANSUND. Den grønne trosse var ca. 40
meter lang og fra pullerten til der, hvor den hvide trosse var koblet til den grønne trosse, var der ca.
10-20 meter trosse.
På dykkervideo kan man se, at der var et ottetal på pullerten.
Matrosen på BITUMA har givet udtryk for, at trossen muligvis var sat på slæbekrogen på
SKANSUND. Ingen andre vidner har set, hvordan trossen var fastgjort på SKANSUND.
Der var mærker efter træk/skamfiling på den hvide trosse på den del, der gik rundt om skildpadden.
Skildpadden sidder på pullerten lige over slæbekrogen.
Side 18

På baggrund af dykkeroptagelserne er Opklaringsenheden af den opfattelse, at trossen ikke har været
fastgjort på krogen, men har gået rundt skildpadden og har været fastgjort på pullerten i styrbord side.
Forsøg har dog vist, at trossen må have haft flere tørner om pullerten, end det ottetal man kan se
på dykkeroptagelsen, idet trossen ellers ville have skranset ud. Det er muligt, at tørner på pullerten
kan være faldet af efter, skibet var kæntret og begyndte at synke.
Åbne luger på SKANSUND
Lugerne til styremaskinen og maskinrummet, der begge sidder agter, var åbne, da skibet blev hævet.
Døren til styrehuset var også åben. Fra styrehuset er der fri adgang til lukaf forude.
Vidnerne har forklaret, at SKANSUND kæntrede og sank med agterenden først.
Utredningsenheten og Opklaringsenheden er af den opfattelse, at der ved kæntringen hurtigt er
trængt store mængder vand ind i styremaskinerummet, maskinrummet og gennem døren til styrehuset,
så skibet har mistet sin opdrift.
Kommunikation og ledelse af operationen
Der er modstridende forklaringer om, hvad der er blevet sagt over VHF radioen. Dette gælder særligt
kommunikation i forbindelse med BITUMA’s manøvrer.
Føreren af BITUMA var af den opfattelse, at det var ham der ledede operationen, med at trække
BITUMA fri af grunden. Føreren af DANASUND var af den opfattelse, at det var SKANSUND, der
ledede operationen.
Efter BITUMA var kommet fri af grunden, havde føreren af BITUMA og føreren af SKANSUND
tilsyneladende forskellige opfattelser af, hvad der skulle ske videre. Efter Utredningsenhetens og
Opklaringsenhedens opfattelse, var der ikke på forhånd klart besluttet, hvad der skulle ske, og hvem
der skulle træffe beslutningerne.
8. Konklusion
Utredningsenheten og Opklaringsenheden er af den opfattelse, at SKANSUND blev trukket tværs og
kæntrede, fordi BITUMA havde fart fremover i kæntringsøjeblikket.
BITUMA’s fart fremover skyldtes enten, at BITUMA’s skibsfører, for at undgå bøjen, i et kort tidsrum
havde givet fremstigning på skruen og derfor fortsat havde fart fremover, eller fordi BITUMA
ved kæntringen havde en mindre fremstigning på skruen for at kunne dreje bagbord over og ud i renden.
Det er endvidere Utredningsenhetens og Opklaringsenhedens opfattelse, at slæbetrossen mellem
SKANSUND og BITUMA har været fastgjort på SKANSUND's pullert og ikke på krogen, og at
dette har været en medvirkende årsag til kæntringen. Såfremt slæbetrossen havde været lagt på krogen,
kunne føreren hurtigt have udløst den fra styrehuset.
Efter Utredningsenhetens og Opklaringsenhedens opfattelse, har der været uklarhed om, hvem der
ledede flotbringningen. Der blev ikke tilstrækkelig tydeligt kommunikeret om manøvrer, og det var
ikke på forhånd klart besluttet, hvad der skulle ske efter flotbringningen.
Side 19

Endelig er det Utredningsenhetens og Opklaringsenhedens opfattelse, at SKANSUND sank hurtigt,
fordi døre og luger var åbne.
9. Anbefalinger
Opklaringsenheden anbefaler, at slæbebådsrederiet opsætter instruks i rederiets slæbebåde om:
• At føreren af slæbebåden, før assistancen påbegyndes, klart instruerer føreren af det skib, der
skal have assistance, om at han ikke skal foretage manøvrer med skibet, før dette er oplyst og accepteret
af føreren på slæbebåden.
• At slæbetrossen altid skal sættes på slæbekrogen, som kan udløses, og ikke fastgøres på en pullert.
• At der skal anvendes nedrider.
• At luger og døre holdes lukkede, når der ydes slæbeassistance.
10. Bilag
Bilag 1. Tegning og data på SKANSUND (flybridge’en var ændret, da forliset skete).
Bilag 2. Tegning og data på DANASUND.
Bilag 3. Søkortudsnit af dansk søkort nr. 133.
------------------------------ --------------------------------
Sten Anderson Lars G. Nielsen
Utredningsenheten Opklaringsenheden
Side 20

Side 21

Side 22

Side 23