Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 ...

SS 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. 

Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. 

1 Stk. 14-6 NHK. - 513 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 25-56" Slaglængde: 36" 

Fabrikat: North Eastern Marine Engineering Co. Ltd., 

Klinkbygget af Jern. 

1 Dæk og Well Deck. 2 Master. Luger. 

Sunderland. 

Bak 32 Fod. Overbygning midtskibs 59 Fod. Halvdæk 88 Fod.' 

4- vandtætte Skodder. 

Vandballast: 4-2o Tons. 

241,9 x 3^,2 x 19,6 Fod. 

3o$ / 1.693 dw. 1.391 brutto 858 netto. 

Som ss "Whitby Abbey" bygget til: 

18 solgt til:. 

og omdøbt til "Ganger Rolf". 

Ifølge Anmeldelse Hr. 566/1900 dat. 11/12 19oo er 

Skibet indkøbt fra det norske Rederi af: 

Dampskibs-Aktieselskabet Myren, København, 

og omdøbt til "Kai". 

Paa Rejse fra Melilla til Port Talbot med Jernerts 

i Konvoj, hvorfra "Kai" dog var sakket agterud, blev 

Skibet den 5* November 1917 torpederet i Atlanterhavet 

af en tysk Undervandsbaad. Besætningen reddet. Skibets 

Værdi Kr. 24-8.915i95« Assurance Kr. l.o9o.ooo.- 

Udslettet af dansk Register 9/1 1918 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 15 - 126. 

vend,

27/12 19ol indkommen til Terneuzen fra Riga efter 

haard Rejse. Skibet havde faaet en Del 

ovenbords Skader, en Del af Dækslasten 

var skyllet overbord og Vandet var 

trængt ned i Lasten og havde ødelagt 

en Del Korn og Hør. 

13/5 19o6 Kollision i Korsør med ss "H. V. Fisker 1 ' 

og faaet nogen Skade. 

/lo 19o7 grundstødt ved Refsnæs Puller. 

5/1 19o9 paa Rejse fra Burntisland til København 

med Kul grundstødt ved Anholt. 

Bragt flot af Svitzer og assisteret 

til Frederikshavn for Undersøgelse. 

2o/2 191o paa R jse fra Aarhus til København i 

Ballast grundstødt paa Hesselø Sydøstrev,


PÅ KRONBORG 

ss Kaja ex Bjorkfors Ho. 2. N S K J. j I - 1. 

Registréringsprotokoller: IX-297. 

Registreringsdato: 6/7 1880. 

Certifikat: 6/1 1880. 

Københavns Skibsregister 

II - 270. 

Bygget 1872 i G-ota Kanals Skibsdok pr. Soderkoping 

af A. JL Schylander, ifølge Bilbrev dat. S'dderkSping 

16/6 1879. 

1 Stk. 10 NHK. = IHK* Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: Slaglængde: 

Part: 

fabrikat: Motala mekaniska Verkstads Å/B. 1873. 

Kravelbygget af Eg og fyr paa Jernspant. 

1 Dæk. 1 Mast. 

Glat Stævn. AgterskiD med rundt Spejl. 

Ruf midtskibs. Sideruf forude. 

Ufuldstændig Inderklædning. 

længde:! 79 , 1". Bredde: 14'6". Dybde: 6*6". 

dw. 72,92 brutto. 51,54 netto. 

Ifølge Købekontrakt dat. København 22/6 1880 

og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 

30/6 1880 indkøbt fra Malmø som ss "B;j*6rkfors 

Ho . 2" af: 

fhv.i Skibsfører C. N. Schjønning, København. 

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns 

Toldkammer 2/7 1880 betalt med Kr. 270.-, 

som er W> &f Købesummen Kr. 9.000.- 

Iføljge Generaldirektoratets Skrivelse af 16/5 

1882 solgt i St. Petersborg til Udlandet. (Ifølge 

mundtlig Opgivende er Skibet solgt til russisk 

Ejendom 1 for Kr. 12.000.-). Nationalitetsmærker 

udhuggede og Certifikat afleveret. 

Registrering afsluttet 23/5 1882. (Udslettelsesprotokol 

Nr. 1).


ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C. Int. -1. 

Bygget 1856 - 0. Telander & Hammer, Bergsund, ifølge Bilbrev 

idat. Stockholms Raadhus 16/7 1856. 

1 Stk. 35 NHK. - IHK. 2 cyl. Lavtryksmaskine. 


Fart:! 7 Knob. 

Fabrikat: 0. Telander & Hammer. 

Klinkbygget af Jern, 

1 Dæk. 2 Haster. 

Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt 

Spejl. 

Hytte agter. 2 Huse midtskibs i Borde. 

Fuldstændig Inderklædning. 

3 vandtætte Skodder. 

Længd|e: 98,0 Bredde: 2o,6 Dybde: 9,6 

dw. 132,2o brutto. 81,17 netto, 

ifølge Maalebevis fra 1868. 

Ifølge Købekontrakt dat. Stockholm 22/4- 1864- og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. Sanders og København 

jVH og 5/11 1868 tilhørende: 

Skibsreder Poul Frederik Petersen, Randers 

Peter Tobias Petersen, 

Jens Hornsyld Petersen, København 

1- Frederik Petersen, Horsens. 

hver med 1/4- Part. 

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns; 

Toldkammer 14-/6 1864- betalt med 5S5 Rigsdaler 3 

Skilling, som er 3% af Købesummen, 15-ooo Rigsdaler. 

Ifølge Bevilling dat. 14-/5 1864- er det tilladt, at 

Skibets Navn forandres fra "Tu - Ting" til "Vidar". 

Ifølge Skøde dat. København 28/12 l8?o og Nationalitets-I 

og Ejendoms erklæring dat. København 3o/l 1871 solgt 

til: , 

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. 

Den samlede Købesum for Dampskibene "Vidar", "Brage", 

"Randers" og "Ydun" andrager ifølge Registrerings Anmeldelse 

idat. København 3o/l 1871 I80.000 Rigsdaler. 

Ommaalt 1873 paa Grund af Ombygning af Rum paa Dæk: 

151,56 brutto 90,4-o netto. 

Ommaalt I876 paa Grund af Ombygning og Indsætning af 

ny Maskine: 

1 StkL 35 NHK. - 12o IHK. Compoundmaskine. 


Fart: : 7 Knob. 

Fabrikat: Burmeister & Wain. 

Ny Tonnage: 153,76 brutto. 9o,32 netto.


ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C Int. - 

Ômmaalt efter Ombygning ifølge Maalebevis dat. København 

12/3 I883 - Hytte agter - 2 Sideruf midtskibs - Kommandohus 

- Maskin- og Kabysruf - 3 Luger - ufuldstændig 

Inderklædning; 

155,V8 brutto. 9o,27 netto. 

Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 3/1 l8°A 

er "Vidar" (Kendingsbogstaver: N B P S) solgt til: 

.C. J. Nilson, Gøteborg, 

for Kr. 13.5oo.- og omdøbt "Kalfsund" med Hjemsted i Gøteborg. 

Certifikat afleveret og Nationalitetsmærker udhugget. 

Registrering foretaget ll/l 1894-. 

(Udslettelsesprotokol Nr. III-2) 

Ifølge Anmeldelse Nr. 4-o8/l895 dat. 2o/9 1895 er 

Skibet indkøbt fra ovennævnte svenske Ejer af: 

A/S. Dampskibsselskabet Kalfsund, København, 

Navnet "Kalfsund" er ikke forandret. Hjemsted er København. 

Selskabets Forretningsfører er Ditlev Emanuel Torm, København. 

Registrering foretaget 11/11 l895» 

Ifølge Anmeldelse Nr. 32o/l9oo dat. 1/6 19oo er Skibet 

i Henhold til Bestyrelsens Skrivelse dat. Rønne 3o/5 og 

København 1/6 19oo solgt til: 

Bjargnings- och Bogserings A/B. Bjorn (G. W. Lundquist), 

Gøteborg, 

for Kr. 9.5oo.- og omdøbt til "Isbjorn I" med Hjemsted i 

Gøteborg. 

Registrering foretaget 2/6 19oo. 

(Udslettelsesprotokol Nr. III-2)


PÅ KROMBORG 

I y 

c** yy&~ 

i M / (7 x ~~ '


PÅ KRONBORG 

ss Kalfsund ex Vidar ex Tu - Ting. N H K C. II - 1. 

Tysk Strandingsberetning dat. Stralsund 3o/ll 1895* 

Den 5o. November 1395,


PÅ KRONBORG 

ss Kallundborg. III - 1. 

Næstved, 13. Januar: -Dampskibet "Kallundborg 11 , 

Capt. C. H. Kirkman, som afgik fra Karrebæksminde 

Torsdagen den 19de December om Morgenen og var bestemt 

til Kjøbenhavn, maatte om Aftenen ankre op ved 

Ulfshale paa Grund af Taagen. Medens Dampskibet laa 

der, kom en Mængde lis drivende, som førte Skibet 

med sig, skjøndt det havde Damp oppe og begge Ankre 

ude, og satte det op paa den udfor Steensby Skov liggende 

Sandbanke "letten", hvor det kom til at staa 

aldeles tørt paa Grunden. Derefter skruede lisen sig 

saa haardt mod Skibet, at det krængede om paa Siden 

og laa. med Masterne langs med Isen, men efter ca. 4 

Timers Forløb var al Isen dreven vesterpaa. I fire 

Døgn maatte derefter Besætningen opholde sig ombord, 

uden at det var muligt for Nogen at kunne komme til 

eller fra Skibet, Provianten og Yandforraadet slap 

op, og' den fjerde Dag havdes der intet at spise. Endelig 

den 5te Dag lykkedes det Capitainen at komme 

iland ved Steensby Mølle og proviantere og slutte 

Accord med lodserne fra Tærø og flere andre Søfolk 

om at tage Skibet af Grunden. Dette lykkedes ogsaa 

efter flere Dages Arbeide, og efterat alt Ombordværende 

var blevet losset for at lette Skibet. Den 

28de December var Skibet atter flot, men skjøndt det 

var tæt ogx&fø ubeskadiget, kunde det dog paa Grund 

af Isen ikke fortsætte Reisen "til Kjøbenhavn, men 

maatte søge ind til Stubbekjøbing, hv/ortil det ankom 

med en Jagt fra Kallehave paa Slæb, som ligeledes var 

bestemt til Kjøbenhavn, men som Isen havde tilføjet 

saa stor en Læk, at den ikke var langtfra at være 

synkfærdig. (B-r^ Onsdag 15/1 1868) 

Berlingske Tidende Lørdag Aften 9- Mai 1868; 

Skibsauction. 

Torsdagen den 14. Mai førstkommende, Eftei middag 

Kl. 2,bliver ifølge Forlig og Execution ved offentlig 

Auction opbuden til absolut Bortsalg: 

Det i Kallundborg hjemmehørende, men fortiden her 

liggende Dampskib "Kallundborg", drægtig 10,5 danske 

Commercelæster, med tilhørende Inventarium, 

staaende og løbende Redskaber m. m. 

Skibet, der er beliggende ved Toldvæsenets Havnecontoir 

ved Børsen, er til Eftersyn hver Søgnedag 

mellem Kl. 12 og 2. 

Auctionen holdes paa Skibet. 

Auctionsdokumenterne, Taxationsf orretningen, Inventarielisten 

tilligemed samtlige Skibet vedkommende 

Documenter ville forinden være til Eftersyn paa 

mit Contoir, 3? or tuns træde Ur. 5 I. 

M. Møller, Overretsprocurator.


PA KRONBORG 

ss Kallundborg. III - 2. 

Berlingske Tidende Fredag Morgen ;>o. April 1869. 

Tirsdagen den ^de Mal 1869, Eftermiddag Kl. !•£-, bliver 

ifølge Execution og Udlæg ved en eneste Auction, der afholdes 

paa Auctionscontoiret i Haad- og Domhuset paa Nytorv 

her i Staden, opraabt og uden flere Auctioners Afholdelse 

absolut bortsolgt 

Skruedampskibet "Kallundborg" 

med staaende og løbende Redskab og øvrigt Inventarium, 

drægtigt lo^- danske Commercelæster, og især tjenligt til 

Kystfart. 

Skibet er beliggende ved forrige Wilders (Georg Pedersens) 

Plads paa Christianshavn og kan besees af Lysthavende. 

Conditionerne og Vurderingsforretningen, hvorefter 

Skibet med Tilbehør er vurderet til 2.^00 Rigsdaler, ere 

til Eftersyn hos Udlægshaveren, Fuldmægtig Hansen, Store 

Kannikestræde 18. 

Det bemærkes, at det høieste Bud ved den den Ikde d. 

M. over Skibet m.v. afholdte Auction var 8lo Rigsdaler. 

Kjøbenhavn, den 26. April 1869. 

Hs. Hansen.


PÅ KRONBORG 

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T.


ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. Int. - 1, 

Bygget I898 - E. Duncan & Co. Ltd., Port Glasgow. 

Byggenummer 281. 

1 Stk. 156 MK. - 850 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 19-3ol-5o" Slaglængde: 36" 

1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler. 

Eisteflade 67 Kvadratfod. Hedeflade 2.^35 Kvadratfod. 

Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 

1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Maskine fra Dunsmuir & Jackson, Glasgow. 

Klinkbygget af Staal. 

1 Dæk. 2 Master, k Luger. 

Bak 28 Fod. Overbygning midtskibs 62 Fod. Poop 23 Fod. 

k vandtætte Skodder. 

Vandballast: Dobbeltbundtanke 359 Tons 

259,3 x 37,1 x 21,3 Fod. 

Agterpeaktank 23 - 

2oo / 2.ôo dw. 1.59o brutto l.oo^ netto. 

til: 

Som ss "Denewell" bygget til: 

G. N. Patterson, Newcastle. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 3o7/19ol dat. 15/6 19ol solgt 

A/S. Dampskibsselskabet Neptun, København, 

for Kr. kSl.315*- og omdøbt til "Kallundborg". Reg. s.D. 

19/^ 1917 rekvisitioneret af den engelske Begering 

og administreret af Sir Edward Hain, St. Ives. 

5/6 1917 sænket i Middelhavet under engelsk Flag. 

Udslettet af dansk Eegister 13/8 1917 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 5 - I ~ Registreringsprotokol Nr. 16 - 7- 

23/7 191^ Kollision i Malmø med svensk Galease "Eenuga",


PÅ KRONBORG 

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. II - 1. 

Søforhør 1 København 22/9 19o2 og 27/5 19o3: 

Den 23. Juli 19o2 Kl. 1,^5 Fm. grundstødte "Kailund- ; 

borg", Kapt. N. P. Lund, fra Wasa til Terneuzen med 712 

Kubikfavne Træ, som med Lods ombord styredes gennem et 

afprikket Farvand ved Wasa, hvori der antoges at være ca. 

5 Favne Vand. Da "Kallundborg" blev læk og ikke ved egen 

Hjælp kunde komme flot antoges Assistance fra Bjergnings- . 

selskabet Neptun mod en Bjergeløn af Kr. l8.ooo.- Samme 

Aften begyndte Arbejdet med at tætne "Kallundborg" og 

efter at ca. 5o Kubikfavne Trælast var udlosset, bragtes 

"Kallundborg" den 2A-/7 atter flot og opankredes I k Favne 

Vand. Efter fornyet Dykkerundersøgelse viste det sig nødvendigt 

at søge Havn for Reparation. En transportabel 

Pumpe bragtes ombord i "Kallundborg", som derpaa, efter 

at være blevet yderligere tætnet, og efter at den udlossede 

Del af Ladningen atter var indtaget, afsejlede til Stockholm 

under Ledsagelse af Bjergningsdamperen. Den 27/7 ankom 

"Kallundborg" til Stockholm, hvor midlertidig Separation 

foretoges, og allerede den 3°/7 fortsattes Egjsen. 

Åarsagen til Grundstødningen var, at Grunden hvorpaa Skibet 

stødte, var ukendt. 

Søforhør i København 31/5 19o2: 

Den 3o. Marts 19o2 grundstødte "Kallundborg", Kapt. 

P. N. Lund, fra Sevilla til Ayr med Jernerts paa Guadalquivir. 

Kl. 8,3o Fm. grundstødte "Kallundborg", som med fuld 

Fart og under Lodskommando styrede ned ad Floden, paa en 

Sandbanke i Sejlløbet. Under Forsøget paa at forcere "Kallundborg", 

som kun stod fast med Forskibet, over Grunden, 

skiftede Strømmen og herved svingede Agterskibet tværs I 

Løbet, saaledes at "Kallundborg" kom til at hænge paa 

Grunden' med begge Ender, medens der var dybt Vand midtskibs. 

Flere Trosser førtes i Land og fastgjordes til Træstammer, 

hvorpaa det ved Højvande og under Forcering af 

Maskine og Spil lykkedes at arbejde "Kallundborg" flot, 

men som Følge af Mørke og fordi en anden Damper var fortøjet 

i Nærheden, kunde Eejsen ikke fortsættes, og "Kallundborg" 

fortøjedes for Natten ved Flodbredden. Om Morgenen 

stod "Kallundborg" saa fast, at alle Forsøg paa at 

komme flot mislykkedes. Baade den l/k og 2/k foretoges 

Forsøg ved hvert Højvande, men da det stadig var forgæves j 

blev ca,. l8o Tons losset i Pramme den 3/k og Dagen efter 

kom "Kallundborg" flot. Straks efter blev det imidlertid 

stærk Taage, under hvilken "Kallundborg" atter grundstødte, 

men da det om Eftermiddagen klarede af, kom Skibet flot, 

hvorefter Ladningen igen indtoges. Den 5/^ grundstødte 

"Kallundborg" igen 2 Gange, men kom dog flot ved egen 

Hjælp, hvorefter Barren ved Bonzona passeredes den 6/k. 

Ved et den 21. April foretaget Eftersyn viste det sig, 

at "Kallundborg" havde faaet flere Buler 1 Bunden, ligesom 

Skrue og Aksel havde taget Skade.


PÅ KRONBORG 

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. II - 2. 

Søforhør I København 31/5 19o2: 

Den 28. April 19o2 med Lods ombord og assisteret af 

Slæbedamper forhaledes "Kallundborg", Kapt. P. N. Lund, 

ud af Dokken i Barry, hvorefter 3agbords Anker sattes og 

Slæbedamperen fik Trossen agter fra for at slæbe Skibet 

agter efter til Kulspouten. Da "Kallundborg" imidlertid, 

skønt der var stukket 3o Favne Kæde paa Bagbords Kætting, 

dog som Følge af Storm drev med Forskibet, sattes ogsaa 

Styrbords Anker, men dette hjalp heller ikke og "Kallundborg" 

drev ned paa 2 engelske Dampere, som laa fortøjede 

ved og i Nærheden af Spouten. Ved Kollisionen fik "Kallundborg" 

betydelig Skade paa det opstaaende, medens den 

ene af disse Dampere, ss "Eegnant", fik en mindre Skade, 

som erstattedes af "Kallundborg".


PÅ KRONBORG 

ss Kallundborg ex Denewell. N L K T. V. - 1. 

Billeder: Arkiv 

Negativer: 

Litteratur:

ms Kalundborg. 0 X B S 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET > "^^ ~ 

PÅ KRONBORG 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 5. Januar 1954: 

Statsbanernes Ruteskib "Kalundborg", der i Søndags 

fik en Trosse viklet ind i Skruen, kom først 

af sted fra Aarhus El. 14,15 i G-aar Eftermiddags, 

efter at man det meste af et Døgn havde arbejdet 

paa at .faa Skruen fri. - Nogle Hundrede Rejsende 

maatte henvises til Toget, og da Skibet gik, medførte 

det Biler og G-ods, men næsten ingen Passagerer. 

Paa Grund af den stærke Brænding anløb Skibet 

ikke Koldby Kaas paa Samsø. 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Pebruar 1954 

Kalundborg, Tirsdag Aften: 

Paa Kalundborg - Aarhus Overfarten har man nu 

givet op over for Ismasserne i Aarhus Bugten. Ruteskibet 

"Ealundborg" havde i Eftermiddag saa store 

Vanskelighedermed at komme igennem til Trods for, 

at der var Isbryderassistance, at DSB har besluttet 

at aflyse regelmæssig Drift. 

"Kalundborg" gik fra Aarhus El. godt 12 i Middags, 

men naaede først Samsø i Aften. Herfra fortsatte 

det mod Kalundborg El. 18,4-5• Paa den sidste 

Del af Turen er der ingen Vanskeligheder, og man 

gennemfører derfor i Morgen en Tur fra Kalundborg 

til Samsø med Afgang El. 11. Skibet returnerer derefter 

til Ealundborg, og hvis Vanskelighederne i 

Aarhus bugten vedvarer, vil Ruten fortsat være afkortet, 

saaledes, at DSB kun paatager sig at sikre 

Samsingerne Forbindelse med Sjælland.

•HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

.PÅ KRONBORG 

^?iJt z Jyrxx.&^#?rxy^ ^y^Lx'y^x^/ 

-prX.. 

jjtø 

l )H^x 

l f)7-H 

N$f)/ h y(h lø.


FÅ KRONBORG 

'k-u^cU^, X ' f f^~?' 3f •' d*^>^y>^£^y 

JC '

;- OG 

ss Kalø ex Estonia. N M H S. Int 1. 

Bygget 19o3 - W. Gray & Co. Ltd., West Hartlepool. 

Byggenummer 667. 

1 Stk. 195 NHK. - 875 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 21-33-56" Slaglængde: 36" 

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. 

Eisteflade 72 Kvadratfod. Hedeflade 3*olk Kvadratfod. 

Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 


Fabrikat: Central Marine Engine Works, W. Hartlepool. 


1 Dæk og Welldæk. 2. Master, k Luger. 

Bak 3o Fod. Overbygning midtskibs 7k Fod. Poop 16 Fod. 



281,2 x ^2,2 x 2o,7 Fod. 


184 / 3.0I6 dw. 1.936 brutto 1.23^ netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 276/19o3 dat. 13/3 19o3 er 

Skibet som ss "Estonia" bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Inga, København. 

Indregistreret 13/5 19o3- 

7/11 191o anmeldt solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, 

for Kr. 35o.ooo.- 

23/11 191o anmeldt omdøbt til "Kalø". 

17/6 1912 anmeldt solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, 

for Kr. 350.000.- 

23/3 1917 rekvisitioneret i Glasgow af den engenske 

Regering - Shipping Controller - og disponeret af 

Lambert Bros. Ltd., LonMon. 

13/6 1918 forlist under engelsk Flag og med engelsk 

Besætning. 

Udslettet af Register 22/6 1918 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22 - 121.

HANDELS- OG SØFARTSMUSES! 

ss Kalø ex Estonia. N M H S. Int. - 2. 

Korrigering til Blad Int. - 1.: 

Ifølge Anmeldelse Nr. ^58/1910 dat. 21/lo 191o er 

A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, traadt I Likvidation. 

Registreret 22/lo 191o. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 49Vl91o dat. 8/11 191o har 

Likvidationsboet solgt Skibet til: 

A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, 

for Kr. 33o.ooo.- Intet Navneskifte. 

Registreret 9/11 I9I0. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 331/1910 dat. 23/H 191o har 

Skibet forandret Navn til "Kalø". 

Registreret 25/11 191o. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 272/1912 dat. 17/6 1912 er 

Skibet solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, 

for Kr. 35o.ooo.- Intet Navneskifte. 

Registreretl9/6 1912.


PÅ KRONBORG 

ss Kalø ex Xatuk ex Victoria Park. 0 Y I A. 

k \


PÅ KRONBORG 

ss Kalø ex Tatuk ex Victoria Park. 0 Y I A. III - 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 25. Oktober 1954 

L ond on, 3øndag: 

Lloyds meddeler, at den danske Damper "Kalø", 

2.824 Tons, har anmodet om Hjælp, efter at den i 

G-aar har mistet Skruen i Hærheden af Cayo Megano 

det nordlige Cuba. 

Skibet ligger nu for Anker, og Bugserbaaden 

"Atlas" er afgaaet til Assistance. Den ventes at 

være fremme i Eftermiddag. 

Jydske Tidende Fredag Morgen 24. December 1954: 

Miami, Florida, Torsdag: 

Den 2.824 Tons store danske Fragtdamper "Kalø" 

af København løb sent i Aftes paa G-rund ca. 10 Sømil 

syd for Miami paa Floridas Kyst, men kom i Bag 

flot og fortsatte sin Rejse til Cuba. 

"Kalø", der tilhører Dampskibsselskabet Bothnia 

har en Besætning paa 26 Mand. Den var paa Vej fra 

Korfolk i Virginia til Havana paa Cuba med en Kulladning, 

da den gik paa Orund.


PÅ KRONBORG i 

ss Kalø. ex Tatuk ex Victoria .£ark. 0 Y I A. III 

Berlingske Tidende Søndag 30. Oktober 1955: 

Det 4.625 Tons store Pragtskib "Kalø", som tilhører 

Dampskibsselskabet "Bothnia", har haft Maskinskade 

i Nordsøen ud for den tysk-hollandske Kyst. 

Vesttysklands stærkeste Bugserbaad "Seefalke" er 

gaaet til Assistance fra Guxhaven og er nu i Pærd 

med at bjerge det danske Skib. 

"Kalø" ventes til Rotterdam i Løbet af Søndagen, 

og før har man ikke noget Overblik over den skete 

Skade.

UJ 

Q 

S: m 

to o 

o fe 

^< 

CO 

i X : 

i « . 

X- 

Ar 

5^


PÅ KRONBORG 

ms Kambodia ex Brandenburg. 0 X T H. i III 

B. T. 4/10 1954. (2): 

den forsvundne, og et norsk Tankskib meddelte, at 

det vilde ændre Kurs og gennemsøge det paagældende 

Parvand, man hørte ikke senere noget fra dette Skib. 

Kaptajn Nielsen formodede, at den forsvundne er 

kravlet op paa Dønningen og er faldet over Bord og 

druknet, uden at andre af Besætningen har set eller 

hørt noget. Hovmesteren, hans Medhjælper og de Polk 

der havde været paa Dækket, bekræftede Kaptajnens 

Forklaring. 

Søforhøret blev overværet af Plemming Jacobsens 

Forældre, og Retten udtalte sin Deltagelse med de 

efterladte.


PÅ KRONBORG 

ms Kambodia ex Brandenburg. 0 X T H. i III 

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 23. September 1954 

Aarhus, Ons dag: 

ØK's 12.000 Tons Motorskib "Kambodia" ventes i 

Eftermiddag til Aarhus'Havn fra &dynia med havareret 

Skrue, der har nedsat Farten med næsten 50 Procent. 

Skibet kan ikke repareres i Aarhus, hvortil det 

har Last, men skal enten paa Værft i København eller 

Nakskov. 

Berlingske Tidende Fredag Morgen 24. September 1954 

Aarhus, Torsdag: 

ØK 8 s 10.600 Tons store Skib "Kambodia" er ankommet 

til Aarhus efter en Rejse til Østen, under hvilken 

Skibet har været forfulgt af en Række af Ulykker. 

Den alvorligste Ulykke indtraf i Middelhavet. Tre 

Timer før Skibets Ankomst til Kreta druknede Messedreng 

Flemming Jacobsen, han var søsyg og havde sat 

sig paa Rælingen, men faldt pludselig over Bord og 

forsvandt. Eftersøgningen var resultatløs. 

I japansk Havn maatte Kaptajnen efterlade en anden 

Messedreng paa Hospitalet med en Hudsygdom. Han 

er ikke udskrevet endnu. Under Losning i den arabiske 

Havn Aden fik en af Skibets Matroser tre Fingre 

klippet af i en Trosse og maatte sendes til Danmark 

med Flyvemaskine. 

Rejsen har varet i et halvt Aar, og Skibet kom 

hjem stærkt forsinket af et Skrue-Havari. Da man befandt 

sig i det indiske Ocean begyndte Skibet pludselig 

at ryste og knage. Det viste sig, at Styrbords 

Skrue var faldet af. Da det skete i rum Sø, har man 

ikke hidtil kunnet opklare Åarsagen til dette Uheld* 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 4. Oktober 1954: | 

I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør i An- ; 

ledning af en Ulykke paa ØK's ms "Kambodia"s sidste ! 

Rejse, hvorved en Messedreng, Flemming Jacobsen, i 

forsvandt, og maa anses for druknet. ; 

Af Føreren, Kaptajn Chr. Nielsens Rapport frem- ! 

gik, at Hovmesteren den 50. August, da Skibet var ! 

paa Rejse fra Beyrouth til G-enoa, meddelte, at den | 

unge Mand ikke var til at finde om Bord. Han var ; 

sidst set af Hovmesterens Medhjælper, Nøhr Petersen,; 

Kl. 7,25, og Skibet vendte da straks og sejlede til-l 

bage med Udkig paa Bak, Poop, øverste Bro og i beggej 

Salinger. Samtidig blev Skibet grundigt undersøgt, | 

uden at man fandt Spor af den forsvundne. Efter 4 ! 

Timers Forløb blev Eftersøgningen opgivet som for- ; 

gæves, og Skibet fortsatte Rejsen. Der udsendtes \ 

samtidig med, at "Kambodia" begyndte Eftersøgningen I 

i Søen, gennem Radioen Oplysning til andre Skibe om , 

i

S 

•S \?- x J bl ^ v ^ 4> H- v 

^ ^ A^* ^ S 

N 

\ 

.(V. v/\ 

.vy 

r "iA £> ^ ^ f 

< •*. M 

^ ^ F r ** >* ?* 

^ „s& 

I 1 

1 . 1 *% 

't 

i 

w 

-J 

o 

® ^ 

w o 

o A: 

ti. IH 

< O 

iJJ 

Hi 

CO 

r> 

S

^ 

•^1 

^ ^ 

^ 

V 

>

c, 

^ ^


PÅ KRONBORG 

ss Kamma. (I), ex Black Prince ex York Minster. Int. - 1, 

Bygget 1883 - Palmers Co. Ltd., Newcastle. 

1 Stk. 15o NHK. - IHK. Compoundmaskine. 


N H Q C. 

1 Stk. enkeltbundet Kedel med k glatte Fyrgange. 

Arbejdstryk 80 Pund pr. Kvadrattomme. Risteflade 61 Kva- • 

dratfod. Hedeflade 2.323 Kvadratfod. 

1 Stk. Donkeykedel med 85 Pund Arbejdstryk, nyindsat 

Baade Kedler og Maskine fra Palmers Co. Ltd. 


1 Dæk - Well Deck. 2 Master. 

Bak 30' Bro 52' Ealvdæk 96' 


Vandballast: Dobbeltbund 283 Tons 

Agterpeak 2k - 

251,8 x 35,2 x 19,8 

/ dw. I»5l4 brutto 960 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 149/1896 dat. 16/4 I896 er 

Skibet som ss "Black Prince" købt fra England af 

A/S. Dampskibsselskabet Hejmdal, København 

for Kr. 197.856.- og omdøbt til '»Kamma" med Hjemsted 

i København. 

Registrering foretaget 27/4 1896. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 286/l9o7 dat. 29/4 19o? er 


Skibsreder N. P. Svensson, Helsingborg, 

for Kr. 118.00c- 

Udslettet af Register 29/4 19o7 - Udslettelsesprotokol 

Nr. k - 2. - Registreringsprotokol Nr. 12 - 42.


ss Kamma. (2) N R L T. ' Int. - 1. 

Bygget 191o - Wood, Skinner & Co., Ltd., Newcastle. 

1 Stk. 139 NHK. _ 650 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 171-29-48"" Slaglængde: 33 u 

1 Stk. skotsk Kedel med 3 corrugerede Kanaler. 

Risteflade 51 Kvadratfod. Hedeflade 2.088 Kvadratfod. 



Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co., 


1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. 

Bak 29mFod. Brodæk 60 Fod. Poop 22 Fod. 



237,7 x 35A x 16,5 Fod. 

Forpeaktank 63 - 


3o9 / 1.761 dw. 1.271 brutto 754 netto. 

Ltd., Newcastle. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 473/l91o dat. 28/I0 19I0 er 

Skibet bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Heimdal, København. 

Byggepris 15»95o Pund Sterling. 

Indregistreret 28/I0 191o. 


Skibet den 18/9 1914 minesprængt I Nordsøen 25 Sømil 

øst for Coquet Island paa Rejse fra Odense til Dunston 

I Ballast. 3esætningen reddét. Skibets Værdi 300.000 Kr. 

Som Følge af det af Tyskland udlagte Minefelt i 

Nordsøen, fik Føreren ved Afgangen fra Odense Ordre til 

at følge Ruten Skagen til Lindesnæs og derfra mod Vest 

til Skotland og ned langs østkysten. Ved Passage af 

Hirtshals ændrede Føreren imidlertid Kursen mod Coquet 

Island og dermed ind i det nævnte Minefelt med Sprængningen 

til Følge. 


Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22 - 114.


PA KRONBORG 

ss Kamma. (2) N R L T. V, - 1. 

Billeder: "Træk af dansk Skibsfarts Historie" Pag. 182. 

Negativer, 

Litteratur:

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Kamma (2). N R L T. Bilag I - 1, 

Udskrift af Søforhørsprotokollen ved 

Sø- og Handelsretten i København: 

Aar 1914 den lo. September Kl. 2,3o blev Ekstraret 

sat af Rettens Formand: J. Koch og dens Medlemmer, Kommandør 

Bræstrup og Kaptajn Larsen og foretoges: 

Nr. 73/1914. Søforhør i Anledning af, at Dampskibet 

"Kamma" i Nordsøen er blevet sprængt af en flydende 

Mine den 1. September 1914. 

n 

Fra Dampskibet Kamma" mødte: 

Føreren, Kaptajn F. Løffler, 

1. Styrmand H. C. Præst, 

2. Styrmand Moyel, 

1. Maskinmester Max Hansen, 

Z-, Maskinmester Chr. Jensen, 

Assistent S. Larsen, 

Matros Hans Hansen, 

Matros Valdemar Nielsen, 

Letmatros Valdemar Nielsen, 

Letmatros Emanuel Andersen og 

Messedreng Bruno Lund. 

For Rhederiet, Dampskibsselskabet Heimdal, mødte 

Overretssagfører Fenger og Skibsinspektør Matzen. 

Der fremlagdes et Brev og 2 Telegrammer. 

Brevet er saalydende: 

Grimsby, den 3* 

Hr. Direktør M. Carl, København. 

Som De har erfaret, stødte vi paa en Mine ca. 4o 

Kvartmil NO. t. 0. fra Tynen, men alle er bjærgede. 

Efter at være passeret Hirtshals styrede jeg misvisende 

Vest, senere V. t. N. med nordlig Vind, til Mandag 

Morgen, derefter V. -g- S. til Tirsdag Morgen Kl. 6, 

forandrede da til VSV. % V. og skulde saa tage Landet 

ved Coquet. Kl. 8 saa jeg to Bøjer forude, den ene med 

engelsk Flag og tog dem derfor for Fiskebøjer, men drejede 

ikke desmindre nordover, saa jeg passerede dem i 

ca. 1 Kvartmils Afstand, men lige efter at være passeret 

dem sprængtes hele Forskibet ved Nr. 1 Luge i Luften, 

saa Dele af Skærstok og Luger faldt ned paa Agterdækket, 

og 5 Minutter efter Eksplosionen var hele Forskibet 

under Vand i Højde med Overbygningen midtskibs. 

2 af Fyrbøderne var i Lukafet, da Minen sprang, 

men slap helskindede derfra. Da jeg af Forsigtighedshensyn 

allerede ved Hanstholm havde løftet begge Rednlngsbaade 

og svunget dem udenbords og firet dem af 

i Højde med Overbygningen, fik vi dem hurtigt i Vandet 

og roede bort fra Skibet, alt Tøj maatte selvfølgelig 

efterlades, og sejlede saa mod Land. Kl. 11 saa vi 

Skibet Rejse Agterenden i Vejret og kort efter forsvinde, 

Kl. 1 blev vi taget op af Trawleren "Pearl" herfra, 

men da han havde Fisk ombord, kunde han ikke løbe til 

Tynen med os. Her har jeg henvendt mig til Konsulatet


PÅ KRONBORG 

ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-2. 

og derigennem faaet Mandskabet forsynet med det nødvendige 

samt indlogeret dem i Sailors Home og afventer nu 

Lejlighed hjemefter fra Vestkysten, thi Østkysten er 

usikker fra Peterhead og sydover. 

Med megen Agtelse 

F. Løffler. 

Den fremlagte Skrivelse blev oplæst og gennemgaaet 

med de mødende, der henholdt sig til den. 

Kaptajnen paavlste paa Rettens Kort, hvoromtrent 

Stedet, hvor Minesprængningen fandt Sted, er beliggende.^ 

Han forklarer, at den Afstand fra Land, som han har opgivet 

i det ene Telegram, er opgivet efter den Angivelse som 

Fisketrawleren "Pearls" Fører fremkom med som sit Skøn. 

Efter Vidnets Skøn (baseret paa Beregninger efter Kursen 

og den udløbne Distance samt paseret paa den Omstændighed, 

at man et Par Timer efter at være kommet i 

Baadene, og før man var optaget af Trawleren, fik Land 

i Sigte) skete Sprængningen noget nordligere og betyde- ; 

ligt nærmere ved Land, antagelig ca. 25 Sømil fra dette. 

Han havde som forklaret faaet de to Bøjer at se forude 

ved 8-TIden om Morgenen. Han styrede saa noget nordligere 

for ikke at komme ind paa dem. Sprængningen skete ; 

omtrent Kl. 8,3o, kort efter at man havde haft Bøjerne 

tværs om Bagbord i omtrent en Sømils Afstand. 

Komparenten forklarer paa Anledning, at "Kamma" 

var gaaet i Ballast fra Odense for at hente Kul i Newcastle. 

Hans Rhederi havde stillet ham frit med Hensyn 

til, om han under de forhaandenværende Forhold vilde gaa. 

eller ikke, men havde givet ham åen Ordre, at han, hvis ' 

han gik, skulde gaa op under Norges Kyst og derefter 

vestpaa over til Skotland og derefter følge Skotlands > 

Kyst sydpaa. Han ansaa det imidlertid ikke for nødven- \ 

digt at være saa forsigtig og styrede derfor de i Skrivelsen 

angivne Kurser, som fører noget nordligere, end 

om man havde sat Kursen direkte efter Newcastle. 

Paa Anledning af Overretssagfører Fenger, bemærker 

Kaptajnen, at Afstanden fra den ene af de to Bøjer 

til den anden antagelig var mellem 2-3oo Fod. 

Han tilføjer, at der, da Minesprængningen fandt 

Sted, Ikke var nogen Udkig paa Bakken, da der aldrig 

plejer.at være det i klart Vejr. Det var den paagældende 

Morgen stille Vand og Solskin. Paa Broen opholdt 

sig, da Sprængningen skete, Vidnet, 1. Styrmand og Let- : 

matros : Emanuel Andersen, der stod til Rors. Der var 

intet at se paa det Sted I Vandoverfladen, hvor Minen 

har befundet sig. 

Samtlige de øvrige mødende henholdt sig til Kaptajnens 

Forklaring, idet Styrmand Præst og Letmatros 

Emanuel Andersen navnlig forklarer overensstemmende 

med Kaptajnen med Hensyn til Observationen af Bøjerne 

m. m. 

Oplæst og vedtaget. 

Kaptajnen forklarer, at Ulykken skete den 1. Sep- ; 

tember. "Kamma" var gaaet fra Odense den 29- August. ; 

Den Dag, han gik, havde han i Vinduerne i et Aviskon-


PÅ KRONBORG 

ss Kamma (2). N R L T. Bilag 1-3- 

tor set Opslag om, at en Svendborg Skonnert var stødt 

paa en Mine 27 miles 0N0. af Sunderland, samt at en 

norsk Damper var stødt paa en Mine 27 engelske Mil NO. 

for Tynen. Endelig vidste han, at en islandsk Trawler 

noget tidligere var stødt paa en Mine 35 miles øst for 

Tynen. Han forstod altsaa godt Grunden til Rhederiets 

Ordre, men havde ment, at han styrede tilstrækkeligt 

fri af det farlige Felt. De Kurser, han styrede, mente 

han, som nævnt i Skrivelsen, vilde føre ham mod Cochet 

Island eller rettere sagt lidt nordligere. Han mener 

ogsaa omtrent at være kommen derhenimod, nøjagtig kan 

han ikke angive Stedet for Minesprængningen. 

De mødende forklarer, at den Trawler, der optog 

dem, før den mødte dem, altsaa nordligere, tildels betydelig 

nordligere (ca. 4o miles), havde observeret 

noget, som den antog for Miner. Vidnerne ved, at dette 

er blevet rapporteret videre til Autoriteterne. 

Samtlige de Mødende forklarer, at ingen af de Ombordværende 

kom til Skade. 


Søforhøret udsat. 

Retten hævet. 

J. Koch. 

C. Bræstrup. V. Larsen. 

Aar 1914 den 14. September Kl. 12 blev Ekstraret 

sat af Rettens Formand: J. Koch og dens Medlemmer: 

Kommandør Bræstrup og Kaptajn Larsen, og foretoges: 

Nr. 73/1914. Forhøret fortsat: 

Mødt var fra Dampskibet "Kamma": 

Hovmester Niels Hermann Krøyer, 

Tømmermand Lars Peter Petersen, 

Kok Johannes Ottesen, 

Fyrbøder Christian Dichmann, 

Ungmand Jørgen Peter Johansen. 

Endvidere var mødt paany Kaptajn Løffler; Skibsinspektør 

Matzen og Overretssagfører Fenger mødte for 

Rhederiet. 

Den fremlagte Skrivelse fra Kaptajn Løffler og de 

under Søforhøret afgivne Forklaringer blev gennemgaaede 

med de i Dag fra Skibet mødende, der henholdt sig til 

dem og: Ikke havde noget dertil at erindre. 

Tømmermand Petersen og Ungmand Johansen forklarede 

begge, at der paa "Kamma" var 6 Mands Dæksbesætning, 

3 Mand paa hver Vagt. Om Natten og i Taage holdtes der 

Udkig fra Bakken, men om Dagen i klart Vejr aldrig. 

Om Dagen plejede imidlertid Kaptajnen ofte at opholde 

sig paa Broen sammen med den vagthavende Styrmand og 

Rorgængeren. 

Oplæst og vedtaget.


PÅ KRONBORG 


Kaptajn Løffler havde intet til de i Dag afgivne 

Forklaringer at erindre. 

Der fremlagdes en Rapport med et af Kaptajn Løffler 

afleveret Bilag. 

Rapporten og Bilaget lyder efter hinanden saaledes: 

Udskrift af PolitirapportprotokollejJ 

ved Sø- og Handelsretten i København. 

Aar 1914 den 12. September foretoges Afhøring af 

Skibsfører Løffler, Fører af Dampskibet "Kamma". 

Mødt var Kaptajn Frederik Ludvig Løffler, født 1 

Svendborg den 11. December I858, der med Hensyn til det . 

Sted, hvor "Kamma" sank, afleverer et Papir, hvorpaa 

2. Styrmand efter Konference med første Styrmand havde 

udregnet Bestikket for "Kamma" fra Hirtshals til Kl. 

8,3o om Morgenen den 1. September. 2. Styrmand havde 

udregnet Bestikket og viste det igaar til Komparenten, 

men denne sagde til ham, at det var ikke rigtigt, da 

Afdriften ikke var taget med i Beregningen. Naar 2. Styrmand 

vilde regne det ud, hvad Komparenten ikke havde 

opfordret ham til, mente han, at det skulde gøres saa 

nøjagtigt som muligt. 2. Styrmand regnede det om med 

-jr Stregs Afdrift for nogle af Kurserne. Komparenten mener 

ogsaa, Styrmændene, der fører Journalerne og Kladderne 

:Og hver 4de Time nedskriver Distancer og Kurser, 

bedre kan erindre disse end Komparenten, der alene kon- • 

trollerer Styrmændene. 

Han forklarer, at han paa Kortet havde mærket sig 

de Steder, hvor "Gæa", den islandske Trawler og den norske 

Damper ss "Gottfried" af Haugesund var stødte paa 

Miner uden dog at afsætte disse Steder, og da han fra 

Hirtshals satte sin Kurs, satte han den en Del, vel ca. 

45 Kvartmil nordligere, indtil han Kl. ca. 5 Eftermiddag 

den 31« August drejede lidt sydligere til en Kurs, 

der vilde tage Landet ved Longstone, og de sidste 3 Timer 

før Sprængningen styredes atter -£- Streg sydligere, 

saaledes at Kursen nu vilde tage Landet lidt sønden for 

Longstone, men han mener stadig at have været norden 

for det Farvand, hvor de 3 Skibe gik ned. Alle de modgaaende 

Dampere "Kamma" mødte, og som styrede efter 

Hanstholm, gik betydeligt sydligere, og en norsk medgaaende 

Damper, der skulde til Tynen efter Kursen at 

dømme,, styrede en Streg sydligere.. Denne Damper passeredes 

Mandag den 31« August Kl. ca. 2 Eftermiddag, 

og Komparenten udtalte til 1. Styrmand: "Se, der er en, 

der styrer lige paa Tynen". Han mente under disse Omstændigheder 

at være paa den sikre Side med sin Kurs. 

Med Hensyn til Rhederiets Ordre om at gaa op under 

Norge forklarer han, at han Lørdag den 29. om Morgenen 

ved lo-ll Tiden havde en Telefonsamtale med Rhederiet, 

hvor han talte med Skibsinspektør Matzen. Hr. Matzen 

sagde,' at Rhederiet vilde overlade det til Komparenten, ' 

om han vilde sejle eller Ikke, og han erindrer nu, at 

det blev tilføjet: "men hvis De vil gaa, skal de tage 

en nordlig Kurs op under Norge og derfra over til Skotland". 

Komparentens Opmærksomhed under Samtalen hæftede 

sig navnlig ved, at det blev overladt til ham selv, om 

han vilde gaa eller Ikke. Den Afgørelse, som han egentlig 

mener, Rhederiet selv burde have truffet. Han beslut-


PA KRONBORG 


tede sig til at sejle og tog den Kurs han tog, og som 

han som sagt ansaa for sikker. Skibsinspektørens Ordre 

om at tage Norgeskysten var gaaet ham af Minde. 

Han mener, at det maa være en Borgen for, at han 

handlede efter bedste Overbevisning, at han Ikke blot 

udsatte Mandskabets Liv, men ogsaa sit eget. 

Saaledes passeret. 

ss "Kamma". 

Aage Llcht. 

Ass. 

Paa Rejse fra Odense til Dunston. 

Søndag den 3o. August Kl. 11 Fm. Hirtshals tværs, 

Afstand 5 Sømil. 

Derfra styredes til Kl. lo Em. devierende Vest 93 

Sømil. 

Fra Kl. lo Em. til 8 Fm. den 31- August devierende 

V. t. N. 75 Sømil, 1 Streg afdrift. 

Fra 8 Fm. til Middag den 31. August devierende V., 

36 Sømil. 

Fra Middag til 5 Em. den 31. August devierende 

V. i S., 44 Sømil. 

Fra 5 Em. til 5,3o Fm. den 1. September devierende 

VSV. |- V. 25 Sømil. 

Misvisning 14 Grader V. Deviation 2 Grader Øst. 

Distancerne er nedskrevne saa nøjagtige som mulig 

efter Hukommelse. 

Retvisend« e 

sejlet Kurs. 

N. 12 Gr. V. 

s. 78 - - 

- 

- 

84 - 

78 - 

- 

- 

- 

- 

72 - 

67 - 

_ 

- 

- 61 - 

Distance. 

5 

93 

75 

36 

44 

lo4 

25 

N. 

4, 9 

4, 9 

0. S. 

19,3 

7,8 

7,5 

13,6 

4o,6 

12,1 

loo, 9 

4,9 

96,0 

V. 

1,0 

91,o 

74,6 

35,2 

41,8 

95,7 

21,9 

361,2 

1,36 forand. Brd.s lo,59 forandret Længde V. 

57,35 affard. N. Brd 9,57° affarende 0. Lgd. 

55,59 paak. N. Brd. 1,2 ° paak. V. Lgd. 

Skibets Plads den 1. September efter Bestikket 

55 59' nordlig Bredde. 1 2' vestlig Længde.

•HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Kamma (2). N P L T. Bilag 1-6. 

Kaptajn Løffler vedtog den ham forelæste Rapport. 

Han gentager, at den Ordre, han havde faaet om at gaa 

op til Norge, var telefonisk. Dagen før havde han faaet 

en telegrafisk Ordre fra Rhederiet, der blot sagde, at 

han fra Skagen skulde gaa vestefter til Skotland. Denne '•. 

sidst omtalte først modtagne Ordre har han i det væsentlige 

fulgt. Han gentager, at den telefoniske Ordre tænkte 

han Ikke paa paa Rejsen. 

Skibet havde foruden Kaptajnen og 2 Styrmænd en 

Dæksbesætning paa 6 Mand, 3 paa hver Vagt. Om Natten og 

i Taage var der Udkig paa Bakken, men ellers ikke i 

klart Vejr. Komparenten har slet ikke tænkt paaT da man 

nærmede sig den skotske Kyst, af Hensyn til mulige Miner, 

at holde særligt Udkig. Han maa erkende, at der er Mulighed 

for, at en Undervandsmine, som ikke saas fra Broen, 

kunde være bleven set og set i Tide af en Udkigsmand, 

der stod paa Bakken, eller maaske især af en Udkigsmand,, 

der var anbragt til Vejrs. De 2 Mand, der foruden Rorgængeren 

havde Vagt, da Ulykken skete, var beskæftigede 

med andet Arbejde paa Dækket. Der var i og for sig intet 

til Hinder for, at en af dem kunde være sendt paa 

Udkig. Naar han ikke havde tænkt paa at beordre en Mand 

paa Udkig, var det udelukkende fordi han gik i den Overbevisning, 

at han var et godt Stykke norden for det Felt, 

han ansaa for minefyldt. 


Kaptajn Løffler bemærkede med Hensyn til den af de 

2 Styrmænd foretagne Udregning af Skibets Plads efter 

Bestikket, at han selv regnede med, at Skibet paa Grund 

af Afdriften kunde være forsat længere mod Syd, men han 

mente desuagtet at være godt norden for Minefeltet. 

Anm. : 


Søforhøret sluttet. 

Retten hævet. 

J. Koch. 

C. Bræstrup. V. Larsen. 

Skibsfører F. L. Løffler blev ved en den 31. December 

1914 Inden Sø- og Handelsretten afsagt Dom i Medfør 

af Sølovens § 293 anset med en Statskassen tilfaldende 

Bøde paa 2oo Kr.

1 

.& 

" 3 tf "y ' 

»•I 1 

s a c 

: 

3 

; 

: t 

'• 1 

\.A.'' 

w^r- 

^ ^ ^ 

3S«1 

liBlf 

W i 

I 

I 

W I 

W I 

{=> I 

t 

O I 

i 

I 

1 

. I 

a i 

ni i 

R I 

I 

ti I 

I 

I 

I 

^ 

• t 

C? t 

LU 

Q 

øg 

. '


PÅ KRONBORG 

ss Kamma Dan. 0 U L Q. III - 1, 

Aarhuus Stiftstidende 9- Januar 1949: 

Igaar søsattes fra Aalborg Værft et nyt stort Skib 

til Rederiet J. Lauritzen. Det blev den hurtigste Stabelafløbning 

i Værftets Historie, idet Nybygningen gik 

i Vandet i Løbet af 24 Sekunder. Skibet blev navngivet 

af Fru Karen Kurzenberger, gift med Direktør Kurzenberger 

fra Rederiet, og fik Navnet "Kamma Dan". 

Direktør Knud Lauritzen oplyste, at Rederiet J. Lauritzen 

i Øjeblikket faar bygget seks Skibe paa Aalborg 

Værft, og desuden har man en Nybygning i Ordre i England 

og et Tankskib paa l6.3oo Tons I Gøteborg. Det bliver 

Rederiets første Tankfartøj. De nye Skibe er i Størrelsen 

fra 6.5oo til l6.3oo brutto Tons. Rederiet raader 

derefter over en Tonnage paa loo.000 brutto Tons og er 

Danmarks fjerdestørste Selskab i sin Art. 

Berlingske Tidende 2c Maj 1949: 

Et nyt Dampskib til Rederiet J. Lauritzen, ss "Kamma 

Dan", lige afleveret fra Aalborg Værft, kom i Gaar 

til Langelinie, hvor Skibet blev beset af en Række indbudte 

og vakte megen Beundring. 

"Kamma Dan" er en oliefyret Damper, lukket Shelterdækker 

paa ca. 4.loo Tons d. w. Maskinkraften er paa 

2.loo IHK., og Skibets Fart 13,1 Knob. Det er udstyret 

med alle moderne Hjælpemidler baade til Lastens Transport 

og til Navigationen.- Gyroskop med Selvstyring, 

Undervandslog o. m. m. Som sædvanlig paa J. Lauritzens 

Skibe er ogsaa Mandskabets Beboelsesforhold ganske udmærkede. 

Der findes agter til Mandskabet 8 Enmarxds- og 

2 Tomandskamre, et særligt udstyret Baadsmandskammer og 

en Opholdssalon, Mandskabets Spisesalon eller Messe 

findes i det store Dækshus midtskibs, hvor Officererne 

har deres Kahytter og Opholdsrum. 

"Kamma Dan" vil nu indtil videre gaa ind i Rederiets 

Rute mellem Chile og New York. Skibet føres af Kaptajn 

Charles Nielsen, og dets Maskinchef er G. Widstrup, 

Det er den fjerde Nybygning, der indgaar i Rederiets 

Flaade siden Krigsslutningen, og yderligere fire nje 

Skibe er bestilt. 

Børsen 2o. Maj 1949: 

Rederiet J. Lauritzens Nybygning, Damperen "Kamma 

Dan", der i Tirsdags blev afleveret fra Aalborg Værft, 

ankom i Gaar til København og lagde til ved Langelinie- 

Molen. 

"Kamma Dan" er et moderne Fragtskib af Shelterdækstypen 

paa 4.loo Tons Dødvægt. Skibet er oliefyret med 

en Maskinkraft paa 2.loo Hk., der giver Skibet en Fart 

paa godt 13 Knob. 

Mandskabsrummene er agter, hvor der findes 8 I-Mandskamre 

og 2 2-Mandskamre, et særligt udstyret Baadsmandskammer 

og en Opholdssalon. Alle Kamre er elektrisk ventilerede. 

Der er indrettet et Vaskeri med elektrisk 

Vaskemaskine. Den øvrige Del af Skibets Besætning bor


PÅ KRONBORG 

ss Kamma Dan. 0 U L Q. III - 2. 

Børsen 2o/5 1949- (2): 

midtskibs, hvor der ogsaa findes Messer for Mandskabet 

og Restaurationspersonalet. Skibet er forsynet med Radio, 

Ekkolod, Undervandslog og Gyroselvstyreanlæg. 

I Prøveturen deltog Skibsreder Ivar Lauritzen og 

Frue og Skibsreder Knud Lauritzen og Frue. Fra Rederiet 

deltog endvidere Direktør A. Christiansen, Direktør M. 

Kurzenberger, Civilingeniør Ove Holm, Skibsinspektør 

Axel Nielsen, cand. jur. K. Strandgaard og flere Teknikere. 

Fra Aalborg Værft deltog Direktør Poul Hansen 

og Underdirektør H. Hermann i Spidsen for en Række af 

Værftets Funktionærer. Endvidere deltog Fru Margit Dugdale, 

Kaptajn Helgo Andersen og Kaptajn H. Chr. Hansen. 

Skibet, hvis første Rejse gaar til Amerika, føres af 

Kaptajn Charles Nielsen, og Maskinchef er G. Widstrup. 

Dansk Sofartstidende 27. Maj 1949: 

Tirsdag den 17- Maj kunde Aalborg Værft aflevere 

sin Nybygning Nr. 76, ss "Kamma Dan", til Rederiet J. 

Lauritzen, København, efter en vellykket Prøvetur. 

Skibet er bygget som et fuldt moderne Fragtskib 

af Shelterdæktypen og er udstyret med de sidste nye 

tekniske Hjælpemidler. Hoveddimensionerne er følgende: 

Længde o. a. 32o,8, Bredde paa Spant 46,6, Dybde til 

Shelterdæk 3o,o (alt i Fod). Skibets Dødvægt er paa ca. 

4.1oo Tons med et Dybgaaende paa 21'4". Det er bygget 

til British Lloyds højeste Klasse med Forstærkninger 

for Sejlads i Is samt til nyeste danske Lov om Tilsyn 

med Skibe, ogsaa for Tropefart. 

Skibets fem Luger betjenes af lo Stk. Damplossespil, 

Bommene er beregnet til at kunne løfte 5 Tons. Fokkeog 

Stormasten er forsynet med Sværgodsbom beregnet for 

henholdsvis 25 og 15 Tons. Skibet er fornyet med de 

mest moderne Hjælpemidler. 

Hovedmaskineriet bestaar af en Frederiksstad Dampmotor 

Nr. 8, 4-cyl. dobbelt Compound-Maskine, der udvikler 

2.loo IHK. ved llo O/M. og som giver Skibet en 

Fart af 13,1 Knob. 

Beboelsesforholdene for alle Kategorier ombord er 

indrettet meget smukt og hensigtsmæssigt, dels i Dækshuset 

midtskibs og dels agter, hvor der findes 8 I-Mands 

Kamre og 2 2-Mands Kamre til Mandskabet.

^» i 

.HANDELS- OG SØFARTSMUSEET S 

5- OG SØFARTSMUSEET > ' ?y -. 

jeA KRONBORG ~2.^ttrr^ r ".J^ ^ ^

u •JJiUd, 

*& i Jiir XXX 

ii 

ii 

Ui7 4 i 

3 

^ 

1 I 

**ié^mfmimffrtii^^j^ 

ss Kamma Dan. 0 U i Q, 


PÅ KRONBORG I IV 

22/12 1953 ank„ C-alveston til Houston 

51/12 afg. New Orleans for sydgaaende 

8/1 1954 ank. Buenaventura for sydgaaende 

16/1 afg. Callao for sydgaaende 

22/1 afg. Antofagaste for nordgaaende 

27/1 afg. Callao for nordgaaende 

4/2 pass. Panamakanalen til Corpus Chri- 

sti. 

12/2 af g. Corpus Chris ti 

14/2 ank* New Orleans til Europa

V &£?, 

I 

7/ /y. TP , >- 

ffo. 

'fy &$**% 

4&&~£c &%*jz, 

y>?xzjz& 

/S-, i'C-.;^^, 

y fy$*"?^~f£c~&«*r 

^ W ^^Jt—f, JîX^-v—* ti^^-^. 

K //- X 

^^£ 

Jk«W f?6


PÅ KRONBORG 

Karen ex Bengar. N K V F.


;s Karen ex Benpar. N K V F. • Int 

,rrl ^T- 9. n, , Stockton 

1 Stk. 14? KHK. - 65o IHK. Iregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 18-29-48" Slaglængde: 36". 


Risteflade 63 Kvadratfod. Hedeflade 2.4o5 Kvadratfod. 

Arbejdstryk 15o Pund pr. Kvadrattomme. 

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Maskine fra Carr & Co. Ltd., Sunderland. 


1 Dæk og Well Deck. 2 Kaster. 4 Luger. 

Bak 26 Fod. Bro 59 Fod. Halvdæk agter 8? Fod. 


Vandballast: Dobbeltbundtanke 3 1 -9 Ions 

234,3 x 33,5 x 19,3 Fod. 



22o / 1.91o dw. 1.4o8 brutto 88l netto. 

Ifølge Anmeldelse Kr. 167/I9oo dat. 2/4 19oo er 

Skibet købt fra 

som ss "Hengår" af: 

A/S. Dampskibsselskabet Jylland, Esbjerg, 

og omdøbt til "Karen". 

Registrering foretaget 3/4 19oo. 

6/I0 19o8 paa Rejse fra Riga til Bordeaux med Træ, returneret 

til Riga med brækket Stormast og lab 

af Dækslast. 

/8 19o9 ved Tvangsauktion overtaget af: 

A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg. 

og omdøbt til "Fanny". s.d.


PÅ KRONBORG 

ss Karen. HVKW/OUHS. 

C 

-\ 

/ Q\ fl 

0: 

,-"*f


PÅ KRONBORG 

ss Karen. NVKW/OUHS 

c n °) o 

Q 

Wfn^Tvnå mXX&mt-- 'J8HHIE


PÅ KRONBORG 

ss Karen. NVKW/OUES 

Med Maskinskade ved Algier November 195o»


PÅ KRONBORG 

ss Karen. NVKW/OUHS. -III - 

Lloyds List & Shipping Gazette 25« Oktober 195o: 

Tunisia to Watchet - "Karen", 9oo t. - llo sh. per ton 

- esparto grass - Nov. 6 - 3* 

Berlingske Tidende 19* November 195o 

Bjergningsdamperen "Herakles" er afgaaet fra sin 

Station i Gibraltar til Algier for at hente Dampskibsselskabet 

Progress' Damper "Karen". 

"Karen", der ligger i Algiers Havn med Maskinskade, 

skal bugseres tværs over Middelhavet til Neapel. 

Berlingske Tidende 24. November 195oi 

Dampskibet "Karen", tilhørende Dampskibsselskabet 

Progress maatte, som omtalt, hentes for nogle Dage siden 

af Bjergningsdamperen "Herakles", fordi det laa med Maskinskade 

ved Algiers Kyst. 

Efter en heldig Bugsering er "Karen" Onsdag Aften 

vel ankommen til Neapel. 

Lloyds List & Shipping Gazette 24. November 195o 

Naples, Nov. 23*• - Danish steamer "Karen" - Thorshavn 

for Genoa - arrived here yesterday in tow of Swedish 

salvage tug "Herakles", with boller trouble. Bureau 

Veritas surveyor is attending. Permanent repairs at Naples 

due to be completed on Dec. 1. 

Lloyds List & Shipping Gazette 4. December 195o'. 

Naples, Dec. 3*: - Steamer "Karen" left here yesterday 

for Saffi.

;HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

WfCw % K&. re n 

--4-1--; 

:/',. At£t:lH^ S'f*?-^ %' feyg

ss Karen. OUHS. 

4/1 

9/1 

22/1 

3/2 

6/2 

10/2 

1954 afg. 

ank. 

ank« 

afg* 

ank«, 

ank* 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ IY ~ 

PÅ KRONBORG ! 

Pont Brulé 

Gøteborg 

forventelig 

Graves end 

Ghent 

Antverpen

ÂNDELS- OG SØFARTSMUSEET^"" ' ' ^ ^ G U V $ 

s / l-X ' P M.RONBORG 

iu y u, ^ ?-^—^ 

^ 

***« ^ c 

'V. A « 

y 

'7 ' ^ ^ / ^ = . 

C'L '' - &*** fy* 

n « Xg • Cfr. 

y. -' 

•f •--! "V\_ , t f / 

^ .- y: /

H. 

r * n 

•i£-s-£»iS^s- 

7/i**+*4/L. 

f-X //fMi>ft-s>c; 

6 Z 4£, 4 

y, 

7 

•sy ,* 't^x*>6-:. (gs-s>? 

"SW 

4} f-„ 

*-

ms 


PÅ KRONBORG 

Karen Mærsk. (I). (Tankskib)* 0 T N LT. 

X-_.r 

KALI S KJL I ik 

^ll«iyilf|re'"^tWpWMJKMi


PÅ KRONBORG 

ms Karen Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y N U. \ Int. - 1, 

Bygget 1952 - Eriksbergs mekaniska Verkstads A/B., Gøteborg 

Byggenummer 429- Gudmoder 15/9 1952: Fru Grete Raun. j 

1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. j 

Cylinderdiameter: ?4o mm. Slaglængde: 1.4oo mm. ( 

9.000 IHK. j 

Fabrikat: Eriksbergs mekaniska "Verkstads A/B. j 

Bygget af Staal. Skroget delvis svejst. 1 

i 

1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agteri 

vandtætte Skodder. I 

Vandballast: i 

559,o x 69,lo x 30,5f Fod. 

l8.57o dw. 11.756 brutto 6.852 netto. 

Ifølge Anmeldelse dat. 25/H 1952 bygget til Interessentselskab, 

bestaaende af: 

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og 

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. 

Indregistreret 25/11 1952. 

3/11 196o anmeldt solgt til: 

Mar Ligure Societa di Navigazione, Genoa, 

og omdøbt til §Mar Tirreno". 

Udslettet af dansk Register 5/11 1960. 

i 

!

1 i 


PÅ KRONBORG 

ms Karen Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Y N U, V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 

ms Karen Mærsk. (II), (Tankskib). 0 Z J A. Int. - 1. 

Bygget 1964 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 168. 

Gudmoder 5/11 1963: Mrs, William Mc. Cormick Blair. 

Prøvetur 29/2 1964. 

1 Stk. 8-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 


12.9oo IHK. Fart 16 Knob paa Last. 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 

Bygget af Staal. 

1 Dæk. 1 Mast. 2 Lademaster. Overbygning midtskibs. Krydserhæk. 

Maskine agter. 

vandtætte Skodder. 

Vandballast: 

686,2 x 83,6 x 47,6 Fod. 

34.5oo dw. 21.612,93 brutto 12.128,81 netto. 

Ifølge Anmeldelse dat. 13/2 1964 er Skibet hygget 

til Interessentselskab bestaaende af: 



Indregistreret 13/2 1964.

V? 

V? 

* • $ 

A 

^ 

AU 

§r 

tt 

yy&^-^XL^. 

'^~~ 4*^* ^(^-"x^-c^c-is- 

^ 

'fcd /£&* 

ELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

£ i 

-S sf*-^-£»Æ«n 

'. A 

i, S&-


PÅ KRONBORG 

ms Karen Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Z J A. V. - 1. 

Billeder: Mærsk Post Januar 1964 (Stabelafløbning) 

Negativer: 

- April - (Prøvetur) 

Litteratur: Mærsk Post Januar 1964 (kort Beskrivelse) 

April ( - )


PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft ex Plotterston ex Starkad. 0 Y I T. 1. 

Or


PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft ex Flotterston ex Starkad. 0 Y I T* 5. 

6l-i fti


PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft ex Plotterston ex Starkad. 0 Y I T. 4 

wt-- * -"''AM 

9fflHBI


PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft ex ^lotterston ex Starkad. 0 Y I T. 3


PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft ex Plotters ton ex Starkad. 0 Y I T. 2


PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft ex Flotterston ex Starkad. 0 T I T* III - 

Berlingske Tidende 2. Marts 1949: 

Rederiet Jens Tofts Damper "Karen Toft", der var 

paa Rejse fra Amsterdam til Malmø med en Ladning Koks, 

udsendte i Gaar Morges Nødssignaler fra en Position i 

Nærheden af Den Helder. Skibet stod i Fare for at drive ' 

ind paa Kysten. 

Heldigvis skiftede Vinden noget, og den værste Fare 

drev over. De sidste Meldinger, der i Aftes indløb til . 

Rederiet, gik ud paa, at Skibet for egen Maskine, men 

med en Slæbebaad i Nærheden, var paa Vej ind til Emden*. 

Alle ombord var i god Behold. Der var ingen Skade sket . 

paa Skibet, kun var en Del af Dækslasten gaaet overbord. 

Berlingske Tidende 22. November 1949: 

Søfyrbødernes Blad "Faklen" indeholdt i sit Nr. 6 

fra August under Overskriften: "Tilsøs uden skalkede 

Luger" en Notits om Damperen "Karen Toft", der i Marts 

havde været i Havsnød udfor Hollands Kyst. Blaadet paastod, 

at Aarsagerne til Skibets Vanskeligheder alene 

havde været, at der ikke var Presenninger over Lugerne, 

samt at Folkene havde paatalt dette, uden at det hjalp« 

Endelig klagedes der ogsaa over, at Forholdet ikke kom 

frem ved Søforhøret i København i Juli Maaned. 

Ved et supplerende Søforhør i_.den Anledning forklarede 

Damperens Fører, Kaptajn Erhardt Shhultz, at 

han med velberaadet Hu havde undladt at lægge Presenninger 

paa Lugerne, da "Karen Toft" paa denne Rejse kun 

var lastet til 17 Fod og 74" Tomme, medens Skibet ellers 

med Last stikker 19« Fod og 6,5 Tommer og saaledes faktisk 

var 2 Fod for let lastet. Han ansaa det derfor for 

upaakrævet at lægge Presenninger paa, og der var da heller 

ingen af Mandskabet, der havde paatalt dette. Damperen 

tog saa godt som intet Vand ind i Lasten. 

Grunden til, at Damperen paa nævnte Rejse drev 

mod Land, var saaledes ikke, at den havde taget Vand 

i Lasten og laa med Næsen i Søen, som det hed i Notitsen, 

men den haarde Orkan og Sø, Damperen var blevet 

overrasket af, hvorved Rorledningen af og til kom i 

Klemme og dermed gjorde Dampren mindre manøvredygtig 

for ikke at sige hjælpeløs i det haarde Vejr*

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE 

PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft ex Elotterston ex Starkad. 

O Y I I. 

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 23- Januar 1954: 

I Kieler-Kanalen, paa Østersø-Siden ved Holtenau, 

er der i G-aar mellem et dansk og et russisk Skib 

sket et Sammenstød, som vil medføre Kanalens Spærring. 

Det danske Skib er Damperen "Karen Toft", der i 

Gaar Eftermiddags ved Holtenau kolliderede med den 

russiske Damper "Ligovo", som fik saa alvorlig en 

Læk, at Skibet begyndte at synke. "Ligovo", der er 

paa 1.700 Brutto Tons ligger ca. 20 Heter fra Kanalbredden 

med Slagside, og Dækket er under Vand. Kanalens 

Bund er paa dette Sted Y-formet? og det russiske 

Skib glider langsomt ud mod Midten. Trafikken 

i Kanalen er spærret. 

"Karen Toft", som tilhører Aktieselskabet Jens 

Toft, er paa Hejse til København med ca. 2.800 Tons 

Koks fra IT ordenham i Wesermundingen. Skibet føres 

af Kaptejn E. H. Easmussen og har 23 Mands Besætning. 

Skibsreder Ove Toft har, efter hvad R.B. oplyser, 

i Aftes været i telefonisk forbindelse med Kaptejn 

E. M. Rasmussen, der oplyser, at hans Skib "Karen 

Toft" ved Kollisionen i Kielerkanalan med den russiske 

Damper fik et ca. 10 Fod stort Hul over Vandlinien, 

men da Forpeaken er løbet fuld af Vand, er 

der ogsaa Lækage under Vandlinien. 

Skotterne til den øvrige Del af Skibet holder 

tæt. 

"Karen Toft" skal nu til Dykkerundersøgelse og 

midlertidig Reparation i Kiel for eventuelt at faa , 

Sødygtighedspas til København med Ladningen. 

Kaptejnen oplyser, at det er muligt, Kollisionen 1 

skyldes den engelske Damper, Runciman-Liniens, 

"Isaac Carter", som maaske har haft for stærk Fart 

paa, da den passerede Russeren "Ligovo" paa Vigepladsen, 

og dermed ved Skruevandet har suget den udj 

i Kanalen. 

i 

Fra Kiel meddeles senere: ; 

Efter Sammenstødet mellem "Karen Toft" og den i 

russiske Damper "Ligovo" er Kieler-Kanalen indtil 

videre spærret for Trafik. 

Fra Kiel har man sendt Bugserbaade med Dykkere 

om Bord til ulykkesstedet for at yde det russiske 

Skib Assistance. 

Berlingske Tidende Søndag 24- Januar 1954: 

Kiel, Lørdag: 

Damperen "Karen Toft", der i G-aar havde et Sammenstød 

med den russiske Damper "Ligovo" og derved 

paadrog sig en Læk, ankom i Aftes for egen Kraft 

til Kiel og blev bugseret til Howaldtsværftet. Da 

III

i TTT — 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i 

PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft es Flotterston ex Starkad. 

B. T. Søndag 24/l 1954 fortsat: 

O Y I T. 

Skibet lækker, formoder man, at det ogsaa er beskadiget 

under Vandlinien. Kaptejnen haaber dog at kunne 

fortsætte til København i Morgen. Trafikken i 

Kielkanalen var ogsaa i Dag indskrænket paa G-rund af 

Uheldet. Skibe paa over 8.000 Tons eller med et Dybdegaaende 

paa over 8 Meter maa ikke passere det sunkne 

russiske Skib, 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 3. Februar 1954: 

Kiel, Tirsdag: 

Søretten erklærede i G-aar en tysk Lods ansvarlig 

for Sammenstødet i Kielerkanalen den 22. Januar, da ' 

det russiske Dampskib "Ligovoa (1.742 Tons) sank ef-i 

ter at være blevet paasejlet af det danske Skib "Karen 

Toft" (s.249 Tons). 

Lodsen, Hermann Huse, bragte det britiske Skib 

"Isaac Carter" (5.525 Tons) gennem Kanalen. Retten i 

erklærede, at dette Skib sejlede for hurtigt, idet 

det passerede det modgaaende "Karen Toft", og at 

Strømningerne, det skabte, kastede det lettere dan-ske 

"Karen Toft" mod "Ligovo". 

Som bekendt blev det russiske Skibs Side revet op 

hvorefter det sank. Skaden ved Sammenstødet anslaas" 

til 3 Millioner Mark. "Ligovo" ligger stadig paa 

Kanalens Lund. 

Berlingske Tidende tredag Morgen 12. Februar 1954: 

Der blev i G-aar i Sø- og Handelsretten afholdt 

Søforhør i Anledning af Rederiet Jens Tofts Damper 

"Karen Tofts" Kollision i Kieler Kanalen med det 

russiske Dampskib "Ligova". 

For Rederiet mødte Skibsreder Ove Toft, for Skibet 

Kaptejn Erik M. Rasmussen, 2. Styrmand Krakau 

Hielsen og 3- Mester Aage Malmberg. 

For Kaskoassurandøren Assurancekompagniet "Bal*tiea" 

mødte Kaptejn Lorentsen. For den rumænske Dam-i 

per "Ligova" mødte Firmaet Chr. Jensen ved Prokurist! 

A. V. Anders-en og Kaptejn H. Lund, og for den engelske 

Damper "Isaac Carter" og dens Rederi mødte Firmaet 

C. K. Hansen ved Kaptejn Th. Christensen og 

Landsretssagfører Torben Stein. 

Fra Føreren af Damperen "Karen Toft", Kaptejn 

Rasmussen, forelaa en Rapport, hvorefter Skibet var 

paa Rejse fra Nordenham til København med 2.800 Tons; 

Koks og passerede Kieler Kanalen i Svinget ved Vige— 

plads "Gross Hordsee" den 22. Januar Kl. 14.30. Der : 

kom to modgaaende Dampere i kort Afstand, og den 

tyske Lods beordrede Maskinen paa "Karen Toft" til j 

"Langsom Frem". Damperen laa i Kanalens Midte og j


PÅ KRONBORG 

ss Karen Toft ex Flotterston ex Starkad. 

B. T. Fredag Morgen 12/2 1954 fortsat: 

0 Y I T. 

trak mod Styrbords Side for at give yderligere Plads 

til den første af de modgaaende Dampere "Isaac Carter". 

Denne havde stor Fart paa, hvilket antages at 

skyldes, at den lige havde overhalet den rumænske 

Damper "Ligova". Ved Passagen sejlede "Karen Toft" 

stadig med langsom Fart, og da "Isaac Carter" var 

tværs af den danske Damper, bevirkede Skruesuget fra 

"Isaac Carter", at "Karen Toft" drejede haardt mod 

Bagbord. Derfor blev Damperens Ror øjeblikkelig lagt 

haardt Styrbord. "Ligova", der fulgte efter "Isaac 

Carter", var da i en Afstand af 200-300 Meter fra 

"Karen Toft". 

Den danske Kaptejn Erik M. Rasmussen, der lige 

forinden var kommet op paa Broen, hørte den tyske 

Lods beordre haardt Styrbords Ror til Kanalstyreren 

ved Roret og "Fuld Kraft Frem" til Maskinen. Lodsen 

betjente selv Maskintelegrafen og slog meget hurtig 

om til "Fuld Kraft Bak" paa Telegrafen til Maskinen, 

da der var opstaaet umiddelbar Fare for en Kollision 

hvorfor han ogsaa hurtigt beordrede Ankrene kastet 

ud. 

"Karen Tofts" Bagbords Bov ramte "Ligovas" Forskib 

i Bagbords Side og "Ligova" begyndte straks at 

synke, ligesom "Karen Toft" sank med Forskibet, der 

hang fast paa "Ligova". Det lykkedes dog senere den 

danske Damper at komme fri af den rumænske Damper, 

og "Karen Toft" fortøjede saa ved nordlige Side af 

Vigepladsen. 

De to tyske Kanalstjrrere, der var om Bord, havde 

forklaret Kaptejnen, at "Karen Toft" havde styret 

upaaklageligt hele Tiden. 

"Karen Toft" kunde selv sejle til Værft i Kiel 

for at blive synet og faa Sødygtighedsattest, og 

sejlede derefter til København og lossede sin Koksladning, 

hvorefter Damperen sejlede til Flensborg, 

hvor dens Skader, der endnu ikke er opgjort, bliver 

udbedret. 

Der bliver herefter sandsynligvis Retssag mellem 

de tre i Sagen nævnte Skibes Rederier om, hvem der 

skal betale Skaderne, hvis Størrelse endnu ikke har 

kunnet opgøres endeligt. 

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Februar 1954: 

I Dag hæves den sovjetrussiske Damper "Ligovo", der sank 

den 22. Januar efter et Sammenstød med det danske Skib "Karen 

Toft" i Kielerkanalen. Det er Hensigten at sætte "Ligo-, 

vo" midlertidigt paa Grund i Kanalen, saa det ikke generer . 

Skibsfarten. Idag er Kanalen delvis spærret. 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 22. Marts 1954: 

Hamb org, S øndag: 

Kieler-Kanalen har siden i Formiddag atter været 

III -

i III - 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET | 

PÅ KRONBORG 1 

ss Karen Toft ex Flotterston ex Starkad 

Berlingske Tidende 22/3 1954 (2): 

0 T I T 

fri for Skibe af alle Størrelser. Efter otte Ugers 

Anstrengelser lykkedes det at hæve den 1.742 Tons 

store russiske Damper "Ligovo" og fjerne den fra 

Sejlruten. "Ligovo" sank den 22, Januar efter et 

Sammenstød med det danske Skib "Karen Toft", 2.248 

Tons, 

"Søfart" Er. 4 - 1954: 

Dampskibsselskabet Jutlandia har solgt Damperen 

"Karen Toft" ex "Flotterston" paa 2.249 brutto, til 

et italiensk Rederi, Messrs. Altiero Frulio & Palombo, 

Neapel.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET / . 

- PÅ KRONBORG y is '-i , , 

r ^/irt>£* f/hr£~ Y& -ztUo: >^ fP^^ Z^/X../ JL>^^- ^/-'M^^W' ^ 

'•'V 

Ctø>*Yl*2*^HL'64 YX : /fy/ %* r/falr

A & -^ 

^ & 

21 

' I 

o 

>v 

* ! > • 

?> 

f \ ^ 

>.

Yyl/lYx> 

% 

~pt 

*% 

% 

tf 

7/ 

/r/ 

72.L 

y 

/£-£*£* 

4fø 

éLc-s-Tr 

y J 

>y.xx^r y 

øyy*i>?y 

Od&s&^-y 

•*~ yr Jy 

y.%ji*s~^x 

tf-fc*te«s&«y 

/ 

^%/ 

^4- / f? 

£7?y$2s£ s? s fx- 

Y J £~ c ~s-&izy 

// 

• J 7 / 

ris •c-c^.iyâ^-M y*^./ 

Zx 7T, é 

y^^xyfc J*L-ts?-i'?- ..c 

4 4f% Yiyi^, L 

•A-N 

f 5 ^ 

'^ » 

ih ^

FA r 

^*>£v M^fA^ 

f { 

1 P h • f i 

«N 

'^ ^ 

?\^x ^ ^ fc* 

£ 

£ 

• s •J r- > A

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, 

PÅ KRONBORG 

ss Karla. N R C G. : Int. - 1. 

Bygget 19o8 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft 

Byggenummer 75- 

1 Stk. 79 NHK. - ^38 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 1^-23-37" Slaglængde: 2k u 

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler. 

Risteflade *fo Kvadratfod. Hedeflade I.300 Kvadratfod. 


Kedler og Maskine fra Byggeværftet. 



Bak 21 Fod. Brodæk 59 Fod. Poop22 Fod. 

k vandtætte Skodder* 


211,2 x 3o57 x l652 Fod. 



65 / 1.135 dw. 787 brutto kk3 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. l6/19o9 dat. 8/1 19o9 er 


A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg. 

Indregistreret 15/1 19o9» 

Ifølge Anmeldelse Nr. ^36/1916 dat. l4/6 1916 er 

Skibet den 21/5 1916 minesprængt ved Hufvudskar. Besætningen 

reddet. Skibets Værdi Kr. 25c.000.- 

Udslettet af Register 15/6 I916 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 5 - 1 - Registreringsprotokol Nr, 21 - 122. 

/Il 1913 indkommen til Hamborg med Skrueskade.


PÅ KRONBORG 

ss Karla. K R C G. il ae; I - 1. 

Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt: 

Aar 1916 den 2k. Maj Eftermiddag Kl. l,3o blev ; 

Ekstraret sat af Retsformand J. Koch og Rettens Medlem- : 

mer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Møller, og foretoges:; 

Nr. 75/1916. Søforhør i Anledning af, at Dampskibet "Karla" 

af Esbjerg er sunket som Følge af Eksplosion af un- . 

dersøisk Mine. 

For Retten mødte: 

Skibsfører Broder Rielsen 

1. Styrmand Jens Hansen Poulsen : 

2. Styrmand Lars Peter Petersen 

1. Maskinmester C. Borreschmidt Christensen 

2. Maskinmester Fr. Krogsgaard. : 

Matroserne: 

Chr. P. Ørum Bertelsen 

Aug. Valdemar Nielsen og 

Jørgen Chr. Hansen. ; 

Dæksdrengene: 

And. Jessen og 

C. Dreyer Madsen. 

Fyrbøderne: 

Thorvald E. Otterdahl Nielsen \ 

Sofus Marinus Nielsen og 

Karl Christensen. 

Hovmester Chr. Georg Hilbert Meisner og 

Koksmath Frits Johannes Jørgensen. 

For Rhederiet Dampskibsselskabet Vesterhavet mødte : 

Firmaet J. Lauritzen ved Skibsinspektør Christoffersen. ; 

For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Fenger. 

Rhederiets Repræsentant bemærkede, at Besætningen : 

var ankommen hertil i Dag, men man havde ønsket Søforhøret 

optaget i Dag, der havde imidlertid ej været Tid 

til at tage Afskrift af Kladdejournalen, der var tilstede 

i Retten. Selve Dagbøgerne gik ned med Skibet. 

De mødende af Besætningen gjordes bekendt med Vid- • 

ners Sandhedspligt. 

Kladde journalen for Tiden fra Søndag Middag 21. d. M 

oplæstes for de mødende, der godkendte Rigtigheden her- ' 

af. 

Kaptajnen forklarer, at han havde læst Efterretninger 

for Søfarende Kr. 19, hvori var tilraadet enten 

at gaa ind ved Landskrona eller, hvis man gik nordpaa 

langs Kysten, da at holde sig indenfor 3 Mils Grænsen. 

Da "Karla" nærmede sig Landsort, var det saa tykt over 

Land, at han ikke ansaa det for sikkert at gaa indenskærs 

der, og han gik derfor videre langs Kysten, idet 

det var hans Hensigt at holde sig indenfor 3 Mil fra 

Land og tage Lods ved Sandhamn. Ved Hufvudskar viste 

en Pejling 3 Sømil fra Land, han ændrede derfor Kursen 

lidt indefter. 

Vidnet har ment at være inden for 3 Mils Grænsen 

da Eksplosionen skete. Ganske nøjagtig kan han ikke

Karla. 


PÅ KRONBORG 

N R C G. Jila 

angive Stedet, men efter Tiden skal der være ca, 

fra Eksplosionsstedet til Almagrundets Fyrskib. 

8 Sømil 

Da Vidnet kom til dette Fyrskib, blev det sagt, at 

der var kommen en Advarsel fra Tyskland gaaende ud paa, 

at man agtede at udlægge et Minefelt mellem Almagrundet, 

Hufvudskar og Gotska Sandoen. Han hørte ligeledes, at en 

svensk Damper var gaaet til Bunds omtrent paa samme Sted 

for 12 Timer siden. 

Oplæst. Vedtaget. 

Der fremlagdes Afskrift af Skibsdagbogen. 

Den fremlagte Afskrift af Skibsdagbogen lyder saaledes: 

Uddrag af Kladde til Skibsdagbog for 

Skruedampskibet "Karla". 

Registrerings- (Signal-) Bogstaver: N R C G. 

Register Tons brutto: 786,52 

Register Tons netto: Mt2,86 

Hjemmehørende i Esbjerg. 

Søndag den 21. Maj 19l6 Kl. 2,55 Em. Hyfvudskar 

tværs Afstand 3 Sømil. Log 35• Retvisende sejlet Kurs 

N. 49° 0. Vind: Sydlig 3- Sø: 3. Regn. 

Kl. k,3o skete en Eksplosion under Skibets Styrbords 

Side, antagelig ret under Forrigningen, Vandet strømmede : 

hurtigt ind og fyldte Forlasten. Mandskabet ordredes 

straks til begge Redningsbaadene, som blev firede af, og'. 

roede bort fra Skibet, samme rejste sig hurtig lodret i 

Vejret med Agterenden, tog med Sfævnen mod Havbunden og 

sank derefter igen agterover og forsvandt. Tiden, som 

medgik fra Eksplosions©jeblikket til Skibet forsvandt, 

var, efter hvad vi konstaterede, 5 Minutter. Vi nærmede 

os derfor hinanden med Baadene og blev enige om at sætte' 

Sejl og hurtigst søge Almagrundets Fyrskib, som efter et 

Kvarters Forløb kom i Sigte, alle kom vel om Bord i Fyrskibet 

Kl. 6,3o Em., men da Sø og Vind var urolig, besluttedes 

at overnatte og næste Dag med Fyrskibets Motorbaad 

forsøge at naa ind til Sandhamn. 

Næste Dag, Mandag den 22. var Vind og Sø stadig 

urolige. Kl. 2,3o Em. flovede samme og gik Kaptajnen og 

2. Styrmand i Land og fik Lodserne til at afhente det 

tilbageblevne Mandskab samt Baadene, der indtraf i Sandhamn 

Kl. ll,oo Em. 

Nr. 75/1916. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 2km 

Maj 1916. 

Helland, Ass. 

Søforhøret sluttet. Retten hævet. 

J. Koch. C. Bræstrup. J. Møller.


PA KRONBORG 

ss Karla. (2). NCDW/OTJHU. 

t£3H 

4*& 

Tik


PA KRONBORG 

;s Karla. (2). N C D W. / 0 U H U, 

s i.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. 

PÅ KRONBORG 

ss Karla. (2). N C D W / 0 U H U,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET) 

PA KRONBORG 

ss Karla. (2). N C D W / 0 U H U. ', III - 

'København" 5« Januar 19^7: 

Store nordiske Telegrafselskab modtog for et Par 

Dage siden fra Tallin (tidligere Reval) telegrafisk Melding 

om, at dets Kabeldamper "Krala" kort før Nytaar i 

den finske Bugt var blevet ramt af en Ulykke. Skibet var 

minesprængt og straks gaaet til Bunds, og af den kk Mand 

store Besætning savnedes 16 Mand, medens 28 Mand i god 

Behold var indbragt til Tallin. 

I Store nordiske Telegrafselskab, hvor Direktør 

Ussing meddeler, at man desværre savner yderligere Oplysninger 

om de nærmere Omstændigheder vedrørende det 

frygtelige Forlis, har man tilbageholdt Meddelelsen, 

indtil alle Familier og Paarørende af hele Besætningen 

var underrettet. Det er nu sket, udtaler Direktøren, og 

det gælder baade dem, hvis Mænd savnes og de reddedes 

Familier. 

Udover den telegrafiske Melding fik vi at vide, at i 

de 28 Mand var indlagt paa et Marinehospital. Fyrbøder 

S. J. Hansen, København, er saaret, idet han har faaet 

Kvæstelser i Brystet, men der er ikke Brud paa hverken 

Ribben eller Rygsøjle. Alle de øvrige reddede er i god 

Behold. 

Kabeldamperen "Karla", der hele Sommeren har arbejdet 

paa Istandsættelsen af Selskabets mange Telegraf* 

kabler, der strækker sig fra Reval udover Størstedelen 

af Østersøen, bl. a. til Bornholm og til Rødvig paa .".': 

Sjælland, var nu ved det afsluttende Arbejde med at gennemgaa 

Kablet mellem -&eval og Helsingfors. I Løbet af 

mindre end Ik Dage vilde Arbejdet være tilendebragt, 

hvorefter "Karla" vilde vende hjem til København. Skibet 

var sidst hjemme i November, og den 3o. gik det ud 

paa sit Afslutningstogt, der skulde ende saa sørgeligt. 

i 

Damperen "Karla", der tidligere har tilhørt Rede- • 

riet J. Lauritzen, var paa I.580 Tons d. w. og bygget 

192o paa Atlas Werke i Bremen. 

Det vakte nogen Opsigt, da Store nordiske Telegrafselskab 

i April Maaned 19^1 købte dette Skib for ' 

980.000 Kr. 

Åarsagen hertil var imidlertid, at Russerne havde ' 

taget Selskabets Kabeldamper "Kabel", der laa i Tallin, 

og det var derfor ganske paakrævet, at man sikrede sig 

en Stedfortræder. 

Der blev imidlertid paa Grund af den fortsatte j 

Krig ikke Anvendelse for Skibet, og man lod det saa 

indgaa i almindelig Fragtfart med Befragter Wm. Brown 1 

som Leder. Under hele Krigen, indtil hen i 19^5? sej- j 

lede "Krala" i Fragtfart med alle mulige Produkter til I 

Landets Forsyning og derved indtjente ret betydelige j 

Beløb, hvorved der kunde afskrives en Del paa Skibet. j 

I Slutningen af 19^5 lod man "Karla" gennemgaa en 

meget stor Ombygning hos Burmeister & Wain. Skibet blev 

indrettet til sit Formaal, og der blev anbragt forskellige 

Værksteder for Haandværkere samt Kahytter og anden; 

Aptering til den store Arbejderstab, der, som nævnt, ! 

var paa tilsammen kk Mand. i 

Da der ikke foreligger nogen som helst Oplysning i 

om Katastrofen, udover det korte Telegram, som de rus- ! 

i

ss 

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET; 

PA KRONBORG 

Karla. (2). N C D W / 0 U H U. III - 

"København" 5/1 19^7. (2) 

siske My&digheder i Tallin har tilsendt Selskabet, maa 

man afvente de reddedes Hjemkomst. Det er ikke endnu 

paa dette Tidspunkt muligt at sige noget om, hvornaar 

de overlevende fra Forliset kan ventes til København, 

heller ikke i Store nordiske Telegrafselskab kan man 

sige noget bestemt herom. Der er sendt telegrafisk Henstilling 

om at faa en Indberetning. 

Den Mulighed er til Stede, at de 28 Mand fra "Karla" 

har naaet at faa Forbindelse med den finske Rutedamper 

"Årcturus", der Lørdag Middag Kl. 12 gik fra Helsingfors 

til København. I modsat Fald vil de antagelig 

komme med Det Forenedes Rutedamper, som afsejler fra 

Helsingfors næste Lørdag. 

Af de Omkomne er Skibets Fører, Kaptajn A. V. Kickel, 

der gennem mange Aar har sejlet i Store Nordiske 

Telegrafselskabs Skibe, dels med "Pacific" i Østasien 

og dels med "Eduard Suenson" i de hjemlige Farvande. 

Han afløste Kaptajn Køller, der sidste Sommer trak sig 

tilbage fra Sølivet. Ogsaa Maskinmester Karl Th. Nissen 

har gennem en Aarrække gjort Tjeneste i Selskabets 

Skibe, og det gælder saa godt som alle de Mænd, der omkom 

midt under deres Gerning. 

Berlingske Tidende 6. Januar 19^7: 

Det Store Nordiske Telegraf-Selskab har i Aftes 

udsendt følgende supplerende Oplysninger om "Karlas" 

Forlis: 

Som meddelt Lørdag Aften er de Overlevende fra den 

frygtelige Katastrofe alle ankommet i god Behold fra 

Tallin til Helsingfors, hvortil de blev ført paa to 

russiske Minestrygere. 

Fra Helsingfors har Ingeniør Strarup telegrafisk 

indsendt følgende om Forliset: 

- "Karla" minesprængtes 1. Januar Kl. lo.k5 dansk 

Tid og sank paa 5 Minutter, En Styrbordsbaad blev sat 

i Vandet, men kæntredes af Suget fra Skibet. 

Ledsagende russiske Minestrygere ilede straks til 

Hjælp. Kaptajnen stod i Forstavnen og ledede Kabelarbejdet 

og blev antagelig dræ^t ved Eksplosionen. Hans 

Lig blev senere optaget af en Minestryger. 

De Overlevende blev af Minestrygeren indbragt til 

Tallin, hvor de modtog den allerbedste Behandling og 

omsorgsfuld Pleje fra de russiske Myndigheders Side. 

Om de øvrige Savnede har Selskabet til sin dybe 

Beklagelse ikke Efterretninger« - 

I Forbindelse med Ingeniør Strarups Happort ønsker 

Selskabet at anføre, at der ved denne sidste Ka- ; 

belreparation, ligesom i øvrigt ved talrige tidligere 

Kabelreparationer indenfor russisk Minestrygningsomraade 

er givet Kabeldamperen ekstraordinær stor Minestrygerbeskyttelse 

foruden anden fornøden Assistance fra de 

russiske Marinemyndigheder. Denne rigelige Minestrygerbeskyttelse 

og den øjeblikkelige Assistance kan det


PA KRONBORG 


B. T. 6/1 19^7. (2): 

Utvivlsomt, hvad Selskabet er meget taknemligt for, tilskrives, 

at det under de i Ingeniørens Rapport omtalte 

meget kritiske Omstændigheder, at Skibet saa hastigt 

sank, og at den søsatte Redningsbaad kæntrede, dog lykkedes 

at redde 28 danske Søfolk. 

Oplysninger, indhentede af den danske Marineattache 

i Moskva, lader formode, at en sunken Overflademine, 

som derfor ikke har kunnet stryges, men samtidig ikke 

har været en Fare for Sejladsen, er fulgt op med Kablet 

under Optagning af dette og er bragt til Eksplosion ved 

Kontakt med Skibshunden. 

Chefen for Selskabets Station i Helsingfors meddeler, 

at de Overlevende foreløbig er indkvarteret paa Marinekasernen 

i Helsingfors. Forskellige Vanskeligheder 

i Forbindelse med den sene Ankomst til Helsingfors og 

de to sammenhængende Helligdage (Hellig Trekonger) overvandtes 

med sædvanlig Imødekommenhed fra finske Myndigheders 

Side. Endvidere meddeles det, at de Overlevendes 

Hjemrejse vil blive arrangeret snarest muligt. 

Det kgl. danske Gesandtskab i Moskva og i Helsingfors 

og den danske Marineattache i Moskva har taget sig 

varmt af Sagen. 

Deres Majestæter Kongen og Dronningen har udtalt 

hjertelig Deltagelse ved "Karlas" Forlis. 

Fra flere danske Institutioner er modtaget Sympatitilkendegivelser, 

saaledes fra Ministeriet for offentlige 

Arbejder og Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet* 

Fra Kommunikationsministeriet i Moskva er indløbet 

følgende Telegram: - Kommunikationsministeriet udtrykker 

sin Deltagelse over for Selskabet i Forbindelse med 

den Katastrofe, som er sket med Damperen "Karla", og beder 

Dem overbringe de Forlistes Familier vor dybeste 

Medfølelse i Anledning af den store Ulykke, som har 

ramt disse. - 

Finlands Post- og Telegrafstyrelse telegraferer: 

- Finlands Post- och Telegrafstyrelse ber hermed fremfora 

sitt djupa deltagande i anledning af den stora 

olyckan paa finska viken. - 

De skibbrudne danske Søfolk fra Kabeldamperen 

"Karla" har tilbragt en rolig Nat i Helsingfors. I Marinekasernen, 

hvor de er indkvarteret, har man skaffet 

dem Mad og Tobak, og den danske Koloni er traadt i Virksomhed 

for at gøre Opholdet saa hyggeligt som muligt for 

de 28 Landsmænd. Deres Afrejse fra Helsingfors kan næppe 

finde Sted før paa Tirsdag. 

Den finske Presse kender ikke nærmere Detailler 

vedrørende Søulykken, da hverken Journalister eller Fo-. 

tografer faar Adgang til den danske Besætning. 

1. Styrmand Kaj Nielsen oplyser overfor Berlingske 

Tidendes Korrespondent, at alle de reddede efter Omstændighederne 

befinder sig godt, der er ingen af dem, der • 

behøver noget Hospitalsophold. Vi vil, siger Styrmand 

Nielsen, helst hurtigst muligt hjem til Danmark. Alle 

vore Ejendele gik tabt ved Forliset, vi har kun de rus-

ss 


PÅ KRONBORG 

Karla. (2). N C D W / 0 TJ H U. ; III - 

B. T. 6/1 19^7. (5) 

siske Marineuniformer, vi gaar i. Hvis vi faar Lov at 

beholde dem, vil det blive et særpræget Minde om Kata- i 

strofen. 

Styrmand Nielsen siger, at Besætningen aflagde Be- . 

vis paa virkeligt Sømandsskab, da Ulykken indtraf. Der . 

udbrød ingen Panik, og alle hjalp hinanden, saa godt det 

lod sig gøre. Var Hjælpen ikke kommet saa hurtigt, vilde| 

Katastrofens Omfang være blevet endnu større. Allerede 

da frøs Arme og Ben paa Mændene, som kæmpede for at holde 

sig fast paa Redningsbaadens Køl eller Flaaderne. 

Den finske Presse karakteriserer de danske Søfolk 

som prægtige Mænd, alvorlige efter de svære Strabadser, 

de har udstaaet, men præget af godt Kammeratskab. Besætningen 

skal idag bese Byen og senere være Gæster vedj 

en Sammenkomst, der arrangeres af den danske Koloni. 

Berlingske Tidende 9* Januar 19^7: 

De 28 Overlevende fra Kabeldamperen "Karlas" Minesprængning 

i den finske Bugt vendte i Aftes hjem med 

Malmø-Baaden, der ankom til København Kl. 22. 

Trods Kulden og det sene Tidspunkt havde der allerede 

inden Skibets Ankomst samlet sig fire Hundrede Mennesker 

ved Toldbodbygningen i Havnegade for at modtage 

de hjemvendene - Hustruer og BEsrn, Fædre, Mødre og Brødre 

til de Overlevende, enkelte Venner og Sømandskamme- , 

rater var der ogsaa i den store Skare. 

Vi vekslede, medens Skibet lagde til, nogle Ord 

med de danske Søfolk, der alle havde samlet sig ved 

Lønningen. De var alle iført varme, russiske Marineuniformer, 

og næsten alle havde de Pelshuer paa. De 

var raske at se til, og de forsikrede, at de alle hav- . 

de det godt. Selv den ene Mand, der havde brækket nogle 

Ribben, var fremme ved Rælingen. Han saa helt frisk ud 

og erklærede, at det ikke gjorde nævneværdigt ondt mere 

paa Brudstedet. 

Selve Ulykken vilde de helst ikke udtale sig om, 

og i alt Fald kun i de korteste Vendinger. Et Par Medlemmer 

af Besætningen, som ikke ønskede deres Navne 

nævnt i Avisen, kunde dog oplyse, at "Karla" var blevet 

ramt ikke af een, men af to Minér. 

Det drejede sig om to Hornminer, der var gaaet til 

Bunds, formentlig efter at være blevet sænket ved Skydning. 

De var nede paa Havbunden kommet til at hænge 

fast i det Telegrafkabel, "Karla" var ved at hale ind, 

og sammen med det blev de trukket op, indtil den ene 

af dem ramte Kabelskibets Forstavn og eksploderede. 

Endnu før Redningsarbejdet kunde begynde - der var ikke 

gaaet et Minut - saa ogsaa eksploderede den anden Mine, 

og nu gik "Karla" hurtigt til Bunds. 

Alle de Søfolk, vi talte med, havde kun Lovord tilovers 

for den Behandling, de havde faaet af Russerne i 

Reval og den danske Koloni i Helsingfors og af Finnerne. 

I Reval, hvor de blev bragt ind i meget forkommen


PÅ KRONBORG 

ss Karla. (2). NCDW/OUHU. * III - 

B. T. 9/1 19^7. (2): 

Tilstand, og de fleste næsten uden Tøj paa Kroppen, 

blev de straks klædt i gode, nye russiske Uniformer, 

fik Mad og varme Drikke og Tobak og kom i Seng» 

Ogsaa da de kom til Helsingfors, blev der baade 

fra finsk og dansk Side gjort alt for at glæde dem og 

adsprede Tankerne. 

Saa snart Landgangen var lagt, stormede Sømændene 

i Land. De havde ingen Bagage, saa Toldeftersynet var 

hurtigt overstaaet. 

Uden for Skranken ventede deres Kære, og der udspandt 

sig mange gribende Gensynsscener mellem de Hjemvendende, 

der saa lykkeligt havde undgaaet Døden, og 

deres Hustruer og Børn og Forældre. Toldbodbygningen og 

den tilstødende Del af Havnegade var i en halv Time et 

uigennemtrængeligt Menneskemylder. 

Dansk Søfarts Tidende lo. Januar 19^7: 

Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs Kabeldamper 

"Karla" blev Nytaarsdag minesprængt og sank i den finske 

Bugt. 16 Mand af Besætningen, deriblandt Skibets 

Fører, Kaptajn A. V. Nickel, savnes, medens 28 Mand 

blev reddede. 

Fyrbøder E. J. Hansen, København, blev saaret, 

idet han har faaet Kvæstelser i Brystet, men der er 

ikke Brud paa Ribben eller Rygsøjle. 

"Karla" minesprængtes den 1. Januar Kl. lo,k5 

dansk Tid og sank paa 3 Minutter. En Redningsbaad blev 

sat i Vandet, men kæntrede i Suget fra Skibet. 

Otte ledsagende russiske Minestrygere ilede straks 

til Hjælp. Kaptajnen-stod i Stævnen og ledede Kabelarbejdet 

og blev antagelig dræbt af Eksplosionen. Hans 

Lig blev senere optaget af en Minestryger. 

De Overlevende blev af Minestrygeren indbragt til 

Tallin, hvor de modtog den allerbedste Behandling og 

omsorgsfuld Pleje fra de russiske Myndigheders Side for 

senere at blive ført til Helsingfors, hvorfra de nu er 

vendt hjem. Om de øvrige Savnede har Selskabet til sin 

dybe Beklagelse ikke Efterretninger. 

Oplysninger indhentede af den danske Marineattache 

i Moskva, lader formode, at en sunken Overflademine, 

som derfor ikke har kunnet stryges, men samtidig 

ikke har været en Fare for Sejladsen, er fulgt op med 

Kablet under Optagning af dette og er bragt til Eksplosion 

ved Kontakt med Skibshunden. 

De Omkomne er: 

Kaptajn August Vilhelm Nickel, f. 3o/lo 19ol i Haderslev. 

Adresse: Hvedevej 11, Brønshøj. 

1. Mester Karl Th. Nissen, f. 12/6 1896 i Vamdrup. 

Adresse: Vennemindevej 19? ®» 

3. Mester Emanuel Pedersen, f. 3o/k 19l8 i Mørdrup. 

Adresse: Elbagade 18. S.

SS 


PÅ KRONBORG 

Karla. (2). N C D W / O U H U. III 

D. S. T. lo/l 19^7. (2): 

Hovmester Poul Vilhelm Boas, f. 1/12 I896 i Marstal. 

Adresse: Bulowsvej ^-o. F. 

Baadsmand Hans Einar Marius Nielsen, f. 1/1 I889 i 

Aalborg. Adresse: Ryparken 6. 0. 

Baadsmand Eduard Alfred Luhkin, f. 28/2 1899 i Letland. 

Adresse: Ryparken 6. 0. 

Tømmermand Kristian ørum, f. 9/9 1923 i Lemvig. Adresse 

Nansensgade kl* K. 

Matros Peter Nielsen, f. 7/6 191o i Neksø. Adresse: 

Rømersgade 23B- K. 

Matros Helge Kaspersen Jensen, f. 2o/ll 192o i Raabylille. 

Adresse: Roskildevej *fl, Holbæk- 

Ungmand Tage Svendsen, f. 9/7 1927 paa Samsø. Adresse: 

Stengade 17. N. 

Dreng Kurth Arthur Jensen, f. 7/3 193o i København. 

Adresse: Polensgade 28. S. 

Storekeeper Peter Jørgensen, f. 28/1 19o7 i Bramme. 

Adresse: Buddinge Hovedgade 22^, Buddinge. 

Fyrbøder Albin Fabian Grøndahl, f. 18/1 1917 paa iland. 

Adresse: Dannebrogsgade 16. V. 

Fyrbøder Niels Kristian Vilh. Larsen, f. 9/k 19o2 i 

Middelfart. Adresse: Carl Langes Vej 5k, Valby. 

Ungkok Arthur Nicolaj Jensen, f. 2h/l I898 i København. 

Adresse: Polensgade 28. S. 

Tjener Kurt Thor Jensen, f. 27/1 1927 i Stubbekøbing. 

Adresse: Vestergade 33? Stubbekøbing. 

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 11* Januar 19^7: 

Det var et, for et dansk Retslokale at være, ejendommeligt 

Sceneri, der i Gaar udfoldede sig i Sø- og 

Handelsrettens Forlokale, da Kabeldamperen "Karlas" 

Forliss i den finske Bugt skulde tages op til retslig 

Belysning. De fleste Overlevende fra "Karla", der var 

tilsagt som Vidner, mødte i deres russiske Marineuniform 

med Pelshue og blanke Knapper. Man kunde et Øjeblik 

næsten føle sig hensat til et russisk Retslokale. 

Det vigtigste, der skete under Søforklaringen, 

var iøvrigt det, at alle de Tilstedeværende fra "Karla" 

paa Retspræsident Hvidts udtrykkelige Forespørgsel 

erklærede, at der næppe var Haab om, at nogen af de 

16 Medlemmer af "Karlas" Besætning, der var opgivet som 

savnet, kunde være i Live: - Man maatte gaa ud fra, at 

de alle var druknede ved Forliset. 

Mange af de Savnedes Paarørende havde givet Møde 

i Retten, og adskillige af dem benyttede sig af Retspræsidentens 

Opfordring til at stille Spørgsmaal til 

Vidnerne. Men der fremkom ved disse Forespørgsler intet, 

som kunde være af Betydning undtagen for den nærmeste 

Familiekreds.

SS 


PÅ KRONBORG 


B. T. 11/1 19^7. (2): 

Inden Retsmødet sluttede, oplæste Retspræsident 

Hvidt Navnene paa alle de Omkomne, og medens de Tilstedeværende 

rejste sig op, udtalte han Rettens Medfølelse 

med de Efterladte. 

Selve Forhøret bragte kun lidt nyt udover, at det 

blev bekræftet, at der skete to Eksplosioner. Fra Førstestyrmand 

Kaj Ejnar Nielsen forelaa en Rapport, som 

han supplerede med en mundtlig Forklaring. 

Det fremgik, at "Karla" havde været beskæftiget 

med Reparation af et af Store Nordiskes Kabler, der 

gaar mellem Wiborg og Lollas (Finland), bistaaet af 

syv russiske Minestrygere, der strøg forankrede Miner 

i en Dybde af 5o Meter. Under dette Arbejde havde Minestrygerne 

sat Bøjer, der markerede Midterlinien i det 

strøgne Felt. "Karla" havde netop befundet sig ved en 

af disse Bøjer, da Eksplosionen skete. 

Vanddybden paa Stedet var ca. 9o Meter. "Karla" 

havde Kablet over Rullen. Kaptajnen stod helt forude 

ved Rullen, medens Førstestyrmand stod i Døren til Fordækket. 

Pludselig havde Styrmanden hørt en voldsom Eksplosion, 

efterfulgt af en stor Vandsøjle. Samtidg mærkedes 

et stærkt Stød i Skibet. Ca. 1 Minut senere, da 

Styrmanden var paa Vej agterud for at lede Redningsarbejdet, 

mærkede han endnu et Stød. Der opstod ikke Panik 

ombord. Redningsarbejdet foregik i god Ro og Orden. 

Men Skibet gik meget hurtigt ned, og naar saa mange af 

de Ombordværende blev reddet, skyldtes det, efter Styrmandens 

Mening, først og fremmest de fire Redningsflaader 

paa "Karla". 

Denne Forklaring blev bekræftet af alle de tilstedeværende 

Besætningsmedlemmer fra "Karla". 

De russiske Minestrygere, som havde taget de Overlevende 

op, blev paa Stedet i to Timer for om muligt at 

finde flere af "Karlas" Besætning i Live, men maatte 

derefter opgive Eftersøgningen som haabløs. 

Dansk Søfarts Tidende 17- Januar 19^7: 

Ved Sø- og Handelsretten i København blev der forleden 

Dag afholdt Søforhør i Anlednings af Kabeldamperen 

"Karlas" Minesprængning i Finskebugten. 

1. Styrmand Kaj Ejnar Nielsen forklarede, at "Karla" 

sejlede fra København 3o. November efter at være 

blevet afmagnetiseret Dagen før. Der var Minesikringskabel 

paa Skibet, men der var ikke sat Strøm til det, da 

Eksplosionerne skete. 

- Vi arbejdede med Libau - Jollas Kablet i Nærheden 

af Helsingfors, og jeg stod i Døren til Fordækket, da 

Ulykken skete, sagde 1. Styrmand. Det var omtrent stille, 

diset Vejr. Vi havde lokaliseret et Brud paa Kablet, 

som vi var paa Vej hen til, idet Kablet gik op over 

Rullen i Stævnen. Farten var halvanden til to Mil i Timen, 

og Kaptajnen stod helt forude ved Rullen.


PÅ KRONBORG 

ss Karla. (2). N C D W / 0 U H U. j XII - 

D. S. T. 17/1 19V7. (2) 

Pludselig mærkede jeg en voldsom Eksplosion og saa | 

en Søjle Vand. Et Minut efter var jeg paa Vej agterover 

og mærkede et Stød til. 

Videre forklarede Styrmanden, at "Karla" ledsagedes 

af syv russiske Minestrygere, der strøg et Bælte foran. 

De nærmeste var et Par Mil borte. Efterhaanden som Bæltet 

blev minestrøget, udlagde Russerne Bøjer, og "Karla" ! 

befandt sig netop ved en saadan Bøje, da Eksplosionerne 

kom. Farvandet var omkring 9o Meter dybt paa Ulykkess- j 

stedet, og der blev strøget Miner i en Dybde af ca. 30 j 

Meter. | 

Til Slut understregede 1. Styrmand i sin Forklaring, 1 

at "Karlas" fire Redningsflaader var af afgørende Betyd- ! 

ning for Besætningens Redning. 

2. Styrmand Johan Poul Hansen bekræftede 1. Styrmands 

Forklaring og udtalte, at han befandt sig paa Agterkanten 

af Bakken, da Ulykken skete. Efter Tur stod de 

reddede frem, idet de godkendte 1. Styrmands Forklaring. ! 

3. Styrmand James Schack Meyer oplyste, at han havde væ- j 

ret paa Vej ned for at se efter Bøjen, da han paa Løbebroen 

mærkede en Eksplosion. Han havde ogsaa hørt to Eksplosioner. 

Ingen af de øvrige havde noget at tilføje, men gav 

paa Retspræsidentens Foranledning Oplysninger til de Paarørende 

om, hvor enkelte af de Savnede befandt sig, da 

Ulykken skete. 

Mens alle rejste sig sagde Retspræsident Hvidt til • 

sidst: - Jeg udtaler Rettens Deltagelse over for denne 

store Ulykke, som har ramt dansk Skibsfart. Vi havde 

haabet, at vi i det store og hele havde overvundet Krigens 

Følger paa Havene, og Retten udtaler sin specielle 

Deltagelse overfor de Paarørende til de mange gode danske 

Mænd, der har sat Livet til under deres betydningsfulde 

Arbejde. -


PÅ KRONBORG 

ss Karla Dan ex Nordlys. N T W 3. / 0 Z Z A.


PÅ KRONBORG 

ss Karla Dan ex Nordlys. N T W B. / 0 Z Z A. Int 

Bygget 19l6 - A/S. Burmeister & Wain, København. 

1 Stk. 364 NHK. - I.650 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 25v-^2-7o" Slaglængde: 45" 

3 Stk. skotske kedler hver med 3 corrugerede Kanaler. 

Risteflade 124 Kvadratfod. Hedeflade 5.7oc Kvadratfod. 

Arbejdstryk l8o Pund pr, Kvadrattomme. 

Kedler OP* Maskine fr3 Bvn*^*eværftst 


1 Dæk og Shelterdæk,, 2 Master, 2 SaAisor.poster. 5 Luger. 


Vandballast: Dobbeltbundtanke l„o5o Tons 



331-000 cbf. Korn - 337.000 cbf. Stykgods. 

362,0 x 51,3 x 23,4 Fod. Dybgang paa Last 23,6-5 Fod. 

360 / 6»39o dw. 3.718 brutto 2.313 ieti;o. 

Ifølge anmeldelse ^r. 447/1916 dat- 2o/6 1916 er 

Skibet som ss "Nordlys" bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Norden. København. 

Byggepris Kr. I.I98.300.- 

Tncr-proi s + r> P T- P +" 2"* / ^ 1 Ol £• 

Ifølge Anmeldelse dat. 24/4 1946 er Skibet solgt til 

Rederiet Ocean A/S., København, 

og omdøbt til "Karla Dan". 

Ifølge Anmeldelse dat. 6/11 19^7 er Skibet solgt ti 

Merivienti O/Y., Helsingfors, 

for I60.000 Pund Sterling cg omdøbt til "Tornator". 

Udslettet af Pegister 6/11 1947 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 51 - 168. 

Lloyd 1948-1954 Tornator - Merivienti O/Y., Helsingfors. 

Ophugget 1954,


PÅ KRONBORG 

ss Karla Dan ex Nordlys. N T W B. / 0 Z Z A, V. - 1, 

billeder: Arkiv 

Negativer• 

Litteratur:

tyyi_Æl:7±. 

i'H'yy 

'fy-lo 

• 2.C 

OG SØFARTSMUSEET 

\, KROMBORG 

2- Lgfr-'UaCøCt, 

/'fr-te Yo/7 -yj~- -/ f-^^^ -/£^v 

\i£cy •% '-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; 

ss Karsavina ex Lysander. N S E F. Int. - 1. 

Bygget I898 - Edwards Bros., North Shields. 

1 Stk. 52 NHK. - 3oo IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiaraeter: 12-2o-32" Slaglængde: 22-ir" 


Risteflade 31 Kvadratfod. Hedeflade 82o Kvadratfod. 


Kedel og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co 

Ltd., Sunderland. 


1 Dæk. 2 Master. Trawler. 

Bak 2o Fod. Halvdæk 46 Fod. 


Vandballast: 

llo,5 x 21,2 x lo,7 Fod. 

dw. 174 brutto 7o netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 237/1914 dat. 27/4 1Q14 er 

Skibet som ss "Lysander" indkøbt fra: 

af: 

Orient Steam Fishing Co., Ltd., Crimsby, 

Eksportør Gustav Emil Forum, Esbjerg, 

og omdøbt til "Krasavina". 




Orient Steam Fishing Co., Ltd., Grimsby, 

og omdøbt til "Lysander". 

Udslettet af Register 25/3 1915. 

Lloyd 1918-1932 Lysander - Orient Steam Fishing Co. 

1932-1935 - - T. W. Bascomb, Grimsby 

1935-194o Bernicia - East Anglia Steam Fishing 

Co., Ltd., Grimsby. 

Derefter ikke i Register.

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PA KRONBORG 

ss Kasa ex Asa. (Isbryder). NLQD. / 0 X Z X. Int. - 1. 

Bygget 19ol - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. 


1 Stk. NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine. 


Fabrikat: Byggeværftet. 


1 Dæk. Ingen Master. 


Vandballast 7 Tons. 

52,o x l4,o x 8,o Fod. 

9 / dw. 32 brutto lo netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 453/19ol dat. 26/lo 19ol er 

Skibet bygget til:- som ss "Åsa": 

Københavns Havnevæsen, København. 

Indregistreret 28/I0 19ol. 

9/2 I960 anmeldt omdøbt til "Kasa". 

Registreret 9/2 1960.

Dl 

OJ 

CSJ 

.J 

Uf 

O 

-s* 

< 

X 

E-f 

K CC 

< o 

Li. CO 

w o 

,_ CC 

..i 

15' 

tu 

CO 

I ' '

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET] 

PA KRONBORG 

ss Kasan. N T R V. 2.


PÅ KRONBORG 

ss Kasan. N T E T. ! X _ i. 

Registreringsprotokoller: X-256. 2-98. 


II - 392. | 

Registreringsdato: 6/8 1883. ' 

l/l 1894• (Omregistrering). 

Certifikater: 6/8 1883. ; 

Bygget 1883 af A/S. Burmeister & Wain, København, 

ifølge Bilbrev dat. København 4/8 1883. 

1 Stk. 150 MK. = 750 IHK. Dobbeltcompoundmaskine. ; 

(Tandemmaskine). 

i 

Cylinderdiaraeter: 24"x2. 48"x2. Slaglængde: 32". i 

Fart: 

Fabrikat* A/S. Burmeister & Wain 1883. : 

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Fyrgange. 

Diameter: 12•1". længde: 10»2". 

Hedeflade: Kvadratfod. Risteflade: 84 Kvadratfod. 

; 

Pabrikat: A/S. Burmeister & Wain 1883. 

Klinkbygget af Jern og Staal. i 

1 Dæk og Mellemdæk midtskibs. 2 Master, 1 Lademast. 1 

5 Luger: 11'S"^'5".- 23 , 0"x8 , 5" -2a 19 , 2 n x8 , 5 n . 

Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt 

Spejl. 

Bak 27'. Jernruf midtskibs til Maskinrum, Kabys og, 

Havigationsrum 34'. Hytte agter 146'• 2 Sideruf 

midtskibs. Ruf agter. . 

Ufuldstændig Inderklædning. j 

i 

5 vandtætte Skodder. j 

Yandballast: Dobbeltbund 250 Tons > 

Porpeak 35 " j 

Agterpeak 16 " lait 301 Tons. ! 

i 

Kubik: 74.000 cbft. Korn j 

67.000 " Stykgods. |

HANDELS- OG SØFARTSMUSES! 

PÅ KRONBORG 

ss Kasan. N T R Y. 1-2. 

Længde: 235*0". Bredde: 14'5". Dybde: 14*5". 

Dybgang paa Last: 15'2". 

110 / 1.140 dw. 1.132,48 brutto. 734,21 netto 

Ifølge Bilbrev dat. København 4/8 1883 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. København 4/8 

1883 bygget til: 

A/S Det Porenede Dampskibs Selskab, København,

HANDELS- OG SØ FARTS MUSEETj 

PÅ KRONBORG 

ss Kasan. ET I E Y. Y - 1. 

Billeder: Arkiv - K. 

D. P. D. S. 1866-1906. Pag. 35. 

Yikingen Kr. 1 / 1927.

ms Kaskelot. 0 Y H Z. 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, ( 

PÅ KRONBORG IJII - 

Kolding Folkeblad Torsdag 13. Maj 195^- 

Kysttrafiken paa Grønland skal nu udvides ved, at Motorskibet 

"Kaskelot" indsættes i fast Rutefart mellem Godthaab, 

Færingerhavn, Diskobugten og Kutdligssat. Sydpaa skal det sej' 

le Kul, nord paa Olie og Benzin samt muligvis Salt. Skibet 

skal medføre et Antal grønlandske Blever i Stedet for to Matroser, 

idet man vil give unge Grønlændere, der vil til Søs 

en praktisk Uddannelse. 

Kolding Folkeblad Torsdag 2o. Maj 195^: 

Folketingets Finansudvalg har bevilget 185.000 Kr. til 

Indsættelse af Motorskibet "Kaskelot" i den grønlandske Kysttrafik, 

som ikke kan besørges tilstrækkelig effektivt af Damperen 

"Julius Thomsen" og Motorskibet "Tikerak".

Vn

i^ AA 

UJ 

a 

z 

< 

.j 

Og 

... m 

Q e 

") O 

| O 

K CC 

i O 

IH 

(f) 

^ 

fts


PA KRONBORG 

ss Kastrup es Starkad. 23" S E V. ' I - 

Registreringsprotokoller: 12-387. KIV-18. 1-19- 

Begistreringsdato: 24/6 1881. 


II - 338. 

1/1 1894. (Omregistrering). 

Certifikaterj 24/6 1881. 12/7 1882. 24/11 1890. 

21/4 1899. 

Bygget 1874 af Kockums mekaniska Werkstads A/B., 

Malmø, ifølge Bilbrev dat. Malmø 12/11 1874. 

1 Stk. 35 NHK. = 200 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 18" - 30". Slaglængde: 22 IS . 

Fart: 

Fabrikat: Kockums mekaniska Werkstads A/B. 


1 Dæk. 1 Mast med Sluprigning. 

Skarpt Forskib. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. 

Huse midtskibs i hver Side. 

Fuldstændig Inderklædning. 

2 vandtætte Skodder. | 

længde: 88'6". Bredde: 16«2". Dybde: 10*3". 

'. 106,84 brutto. 42,25 netto. i 

Som ss "Starkad", ifølge Skøde dat. lillesand 

11/6 1881, indkøbt fra denne By af: 

Fa. Casper & Co., Frederikshavn, 

for Kr. 26.000.- 

Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets 

Brev af 25/5 1881 beregnet med 3S& af Købesummen, 

Kr. 26.000., og er berigtiget med en Anvisning, 

stor Kr. 780.- 

Ifølge 8 Skøder dat. Frederiksnavn 16/6 1881 og


PA KRONBORG 

ss Kastrup ez Starkad. N S E V. 1-2 

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Frederikshavn 

21/6 1881 solgt til et Partrederi, bestaaende 

af: 

Skibsreder og Købmand Niels Chr. Aistrup, Frederiks-p 

havn, med 6/30 Part 

Skibsreder Otto Jessen Berg, Frederikshavn, 

med 7/30 part I 

Skibsreder og Købmand Valdemar Klitgaard, Frederiks- 

havn, med 6/30 Part | 

Dampskibsfører Jacob Christiansen, Frederikshavn, 

med 5/30 Part j 

Købmand Peter Severin Møller, Frederikshavn, j 

med 2 / 30 Part , ! 

Konsul og Købmand Johan Pahlmann Thorsøe, Frederiks 

havn, med 3/30 Part 

Købmand Michael Fr. lund, Frederikshavn, 

med 1/30 Part 

Salgssummen var Kr. 30.000.- 

Ifølge Skøde dat. Frederikshavn 14/4 1882 og 

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 

12/5 1882 solgt til: 

Skibsreder Oscar Petersen (Fa. Oscar Petersens 

Bjergnings Entreprise), Kastrup. 

Ifølge Rederiets Begæring har Generaldirektoratet 

ved Resolution af 23/5 1882 bevilget, at Skibet 

maa føre Navnet "Kastrup". 

Efter Ombygning af Opbygninger - Skibet har nu 

af disse kun Ruf forude og Klosetskab, Hesten er 

fjernet - ifølge Maalebevis dat. 13/10 1884: 

brutto: 104,29. netto: 41,10. 

Ifølge Skøde dat. København l/ll 1890 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. København 

27/9 1890 solgt til: 

A/s. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise, 

København. 

l 

i 

i


PÅ KRONBORG 

ss Kastrup ex Starkad. N S R V. 1-3. 

Ifølge Skøde af 26/10 1898 solgt til: 

A/S. Det Danske Damper og Lægter Kompagni, Kbhvn, 

(Anmeldt 13/1 1899, registreret 8/3 1899). 

Ommaalt ifølge Maalebevis dat. København 9/2 

1899 s 

Skarp Boug med glat Stævn. Ufuldstændig Inderklædning. 

Navigationsruf. Maskinruf. 

Længde: 85 *2". Bredde: 18 f l". Dybde: 10/3". 

Længde af Maskinrum: 22*0". 

brutto: 104,98. Kubik: 297,09 Kubikmeter. 

nettos 25,85. " 73,15 " 

Ifølge Anmeldelse dat. København 15/7 1901 fra 

Selskabets Bestyrelse er Skibet ved Skøde dat. 15/7 

1901 solgt til: 

Flensburger Schiffsbaugesellschaft, Flensburg, 

for Kr. 26.000.- og omdøbt til "Schiffsbau". 

Certifikatet afleveret. Udslettet af Registret 

i Henhold til Registrings Bureauets Beslutning af 

22/7 1901. (Udslettelsesprotokol Nr. 3 - II).


PÅ KRONBORG 

ss Kastrup ex Starkad. N S R V. Int. - 1, 

Sø Ulykkestatistik 1894-38: 15/4 1894 bjerget Galease "Augusta" 

af Aalborg ved Malmø. 

1894-48: 27/9 1894 bjerget Barkskib 

"Exaudi" af Frederiksstad ved 

Søndre Røse. 

1894-51: 21/4 1894 bjerget Ladning fra 

Evert "Sirene" af Haseldorf 

ved Møen. 

1895-54: 12/lo 1395 bjerget 3m. Skonnert 

"Mecklensburg's Hauswirthe" 

af Rostock ved Dragør. 

1899-56: 8/I0 1899 bjerget Lægter "Danske 

Tre" grundstødt under Bugsering 

ved Stielow. 

l899-7o: 28/12 1899 bjerget ss "Mars" 

af København i Mariager Fjord. 

Lloyds 19o4/o5 - 1919/20: "Schiffsbau" - Flensburger 

Schiffsbau Ges. 

Flensburg.


PA KRONBORG 

ms Kate Mærsk. (I) ex Solstad. 0 I C H.

ms 

ANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PA KRONBORG 

Kate Mærsk (i) ex Solstad. (Tankskib). 0 Y C H. Int. - 1. 


Gudmoder: 

1 Stk. 6-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 

Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: l-5oo mm. 

498 NHK. - 2.850 IHK. Diesel. Fart Paa Last 11 Knob.- 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 


1 Dæk med Trunk. 2 Master. Maskine agter. 

Bak 3o Fod. Overbygning midtskibs 37bFod. Poop 98 Fod. 

lo vandtætte Skodder. 

Vandballast: 841 Tons. 

Bunkerolie: 9oo Tons. 

391,o x 53,7 x 31,7 Fod. Dybgang paa Last 26,6f Fod. 

8.565 dw. 5.952 brutto 3-455 hetto. ifølge Interims 

Nationalitets Certifikat. 

Som ras "Solstad" bygget til: 

Skibs A/S. Solstad (A. F. Klaveness & Co.), Lysaker. 

23/2 1948 anmeldt solgt til Interessentselskab bestaaende 

af: 


Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, 

Indregistreret 1/3 1948. Skibet har efter dansk Maaling 

følgende Tonnage: 

8.17o dw. 5.793 brutto 3-393 netto. 

25/11 1954 anmeldt solgt til Ophugning i Hamborg.


PÅ KRONBORG 

ms Kate Mærsk (I) ex Solstad. (Tankskib). 0 Y C H. III - 1. 

Shipbuilding & Shipping Record 1/9 1927: 

ms "Solstad" er det første af en Kække Motortankskibe 

som Odense Staalskibsværft bygger til A. F. Klaveness & Co., 

Oslo, og blev leveret i sidste Maaned efter en vellykket 

2 Dages Prøvetur. 

Hovedmaal: L. o. a. 4ll,6 Fod 

L. b. p. 39o,o - 

Bredde 53,6 - 

Dybde 31,3T Fod 

Dybgang 25,8£ - 

Tons dw. 8.17 o dw. 

Skibet er bygget til Norske Veritas højeste Klasse 

+:- 1. A. 1. som Tankskib efter Foster Kings System med 2" 

langskibsløbende Skodder gennem alle Lasttanke. Der er 

8 Hovedtanke og 8 Sidetanke. Skibet har et gennemløbende 

Dæk, Bak, Bro og Poop, Trunk 16 Fod bred og 4,9 Fod høj 

fra Bak til Poop. I Dækshus paa Broen findes Beboelse for 

Fører, Dæksofficerer, et enkelt Passagerkammer, Telegraf- . 

rum og Korthus, medens Maskinofficerer og Mandskab har Beboelse 

paa og under Poopdæk agter. Der findes elektrisk 

Lys overalt, Radiostation og Kølerum for Proviant. 

I Pumperummet midtskibs findes 2 Heyward-Tyler Duplex 

Lastoliepumper med 6oo Tons Ydelse pr. Time. Pumperne 

faar Damp fra Kedelanlæg i Maskinrum. I Ågterkant af 

Maskinrum paa en hævet Dørk over Tunnellen findes en alm. 

skotsk Kedel med 2.ooo Kvadratfod Hedeflade for Oliefyring 

og i Maskinrummets Styrbords Side en Kedel for Udstødsgas 

med 54o Kvadratfod Hedeflade. Disse Kedler leverer Damp 

til alle Spil. Styremaskinen er elektrisk drevet. 

Hovedmaskineriet bestaar af 1 Stk. 6-cyl. enkeltvirkende, 

Firetakts omstyrbar Dieselmotor af Burmeister & Wains 

Standardtype, udviklende 3*ooo IHK. ved lo5 Omdrejninger 

pr. Minut og beregnet at give Skibet en Fart af 11 Knob. 

Prøveturen fandt Sted i Kattegat, hvor de forskellige, 

Prøver afholdtes og Pumperne sattes i Gang for at fylde 

Tankene og bringe Skibet ned paa Lastliniemærket. For Natten 

ankredes ved Kerteminde og næste Dag, 4. August, fort-! 

sattes Prøverne i Storebælt, hvor følgende Resultater naa~ 

edes: Ved Fartprøve over maalt Mil opnaaedes 11,44 Knob 

ved 3-3o3 IHK. og lo8,l Omdrejninger. Forbrugsprøven udviste 

et Olieforbrug af samtlige Motorer paa 133,6 Gram 

pr. IHK. Time.


PA KRONBORG 

ms Kate Mærsk ex Solstad. (Tankskib). 0 Y C H. [III - 

Berlingske Tidende Søndag 28. November 1954: 

A. P. Møllers Tankskib "Kate Mærsk", der sammen 

med to andre, af Eederiets ældre Tankbaade gennem længere 

Tid har været oplagt i Nordhavnen, afgik i G-aar 

til Emden for at blive hugget op. Bugseringen foreto-i 

ges af Svitzers "Sigyn". ; 

Sagen før Afsejlingen havde "Kate Mærsk" det ' 

Uheld, da Bundtankene skulde fyldes, at faa en ret be 

tydelig Slagside. Skibet hældede sig op ad sin Nabo \ 

"Bente Mærsk", og de fik begge nogen ovenbords Skade.! 

"Kate Mærsk", der er bygget i Odense 1927, havde ! 

en lasteevne paa godt 8.000 Tons. ;' 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 29. November 1954: 

Eederiet A. P. Møllers Motortanker "Kate Mærsk", 

5.793 BET. bygget 1927 paa Odense Staalskibsværft, 

er solgt til Ophugning ved Nordseewerke i Etuden gennem 

Firmaet Schrotthandel, Dusseldorf. "Kate Mærsk" 

er overtaget i København af Køberne og bugseret til 

Emden af Svitzer.

& • 

SANDELS- OG SØFARTSMUSEET ^ _ ^ ^ 

PA KRONBORG v • / t'iCcU x*~C- i--C^ CY£ 

/ / 

^ yy 

'7 -£-. stsb?*« &r -t-i-o 

A-*£l>-o*. _/t-

A ^ ' ^ 1 ^ . l^jAf, J.f , ^ 

^ ^ fA •J si & 

^ 

•x 

o 

1 

i s 

£ 

A,,-- 1 - 

^ jf 

«


PÅ KROMBORG 

ms Kate Mærsk (I) ex Solstad. (Tankskib). 0 Y G H. V. - 1. 

Billeder: Arkiv (baade "Solstad" og "Kate Mærsk") 

Negativer: 

Shipbuilding & Shipping Record 1/9 1927: 

Prøvetursbillede og 3 General Arrangements. 

Litteratur: Shipbuilding & Shipping Record 1/9 1927, 

(Beskrivelse)


PÅ KRONBORG 

ms Kate Mærsk. (II). (opr. Tankskib). 0 U N L. 

Bygget 1955 - Mitsui Shipbuilding & Engineering Co., Tama- 

no. Byggenummer 600. Gudmoder 26/8 1955: Mrs. C. H. Davies. 

1 Stk. 7-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 

Cylinderdiameter: 7ô mm. Slaglængde: I.600 mm. 

9.2oo IHK. 

Fabrikat: Mitsui Zosen, Tamano, paa B. & W. Licens. 

3 Stk. Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk. Den ene 

Kedel er forsynet med Overheder. 

Bygget af Staal. Skroget delvis svejst. 

1 Dæk. Krydserhæk. Maskine agter. 

vandtætte Skodder. 

Vandballast: 

5^9,11 x 72,2 x 31,6 Fod. 

19.72o dw. 12.765 brutto 7-^66 netto. 

Ifølge Anmeldelse dat. 29/1o 1955 er Skibet bygget 




Indregistreret l/ll 1955* 

Efter Forlængelse og Ombygning til Tørlastskib er 

Skibet i Januar I965 ommaalt til: 

25.31o dw. 16.550,78 brutto lo.l59,29 netto. 

Typebetegnelsen er derefter: ms. 


Brigantine Transport Corporation, Monrovia, 

og omdøbt til "Byzantine". 

Udslettet af dansk Register 25/8 1967. j 

1968 solgt til: I 

Interseas Shipping Co. Inc., Panama, i 

uden Navneskifte. ! 

1 

197o overført fra Liberia til Panamaflag. Intet Ejerskifte, 

Int. - 1,

ss Katholm. N P C T. 


PÅ KRONBORG


PÅ KRONBORG 

ss Katholm. N P C T. Int. - 1, 

Bygget 19o4- - Societe Anonyme Chantier Naval Anversois, 

Antverpen. 




Risteflade 60 Kvadratfod. Hedeflade 2.159 Kvadratfod. 



Fabrikat af Kedler og Maskine: North Eastern Marine Engineering 

Co., Ltd., Newcastle. 

Fart paa Last: 9 Knob. 


1 Dæk og Well Deck. 2 Master, k Luger. 

Bak 26 Fod. Brodæk 5k Fod. Halvdæk 87 Fod. 



Dybtank agter 18 - 

Forpeaktank 5° ~ 


229s8 x 35s6 x 18,0 Fod. Dybgang paa Last 16,0 Fod. 

325 / 1.675 dw. 1.32^ brutto 797 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 535/190^ dat. 9/12 19o4 er 


A/S. Dampskibsselskabet Steam, København. 

Indregistreret 9/12 19o*f. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 372/l9o9 dat. k/8 19o9 er 


A/S. Dampskibsselskabet Codan, Aktieselskab, 

København, 

med Skibsmægler Niels William Schaldemose, København, 

som bestyrende Reder. 

Registreret 5/8 19o9- Blad 2,

ss Katholm. 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 

PÅ KRONBORG 

N P C T. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 226/1917 dar. 1/3 1917 er 


A/S. Dampskibsselskabet Carl, København. 

Registreret6/3 1917. Købesum Kr. 297.583,98. 


Skibet den 3o/7 19 16, paa Rejse fra Newport Mon. - 

Malta med Kul, sænket af tysk U-baad ved Cape Bon i 

Middelhavet. Besætningen reddet. 

Skibets Værdi Kr. 175.000.- Assurance Kr. 3^5.000.- 


Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 18 - 93. 

2o/4 19o8 

19/8 19o8 

21/10 19o; 

9/lo 1911 

9/1 1912 

under Ophold i Hamborg blev Skibet ramt af 

Lynet. Der anrettedes en Del Skade og der 

dræbtes en Mand. 

Kollision i Cuxhaven med Fiskekutter, der 

maatte sættes paa Grund for ikke at synke. 

Kollisionen fandt Sted ved Kugelbaake. 

Kutteren blev ramt midtskibs om Bagbord og 

løb fuld af Vand. Den danske Damper blev 

kendt skyldig i Kollisionen, da den ikke 

havde givet Signal for at tilkendegive de 

forskellige Manøvrer. 

Ved Afgang fra Hamborg kolliderede Skibet 

med ss "Uranus" af Hamborg og fik saa betydelig 

Skade under Vandlinien, at det maatte 

returnere for Reparation. 

paa Rejse fra Reval til Rotterdam med 1.53o 

Tons Havre og 419 Fade Olie grundstødte 

Skibet paa Dragør Sandrev. Efter forgæves 

Fors øg paa selv at komme flot, blev Svitzer 

tilkaldt og fik Skibet flot. Bjergeløn 

Kr. 3-5oo.- 

grundstødt ved Hull. 

Int. - 2.


PÅ KRONBORG 

ss Katholm. N P C T. !V. - 1. 


Negativer 

Litteratur

,HAND£LS. OG SØFARTSMUSEET 

.PA KRONBORG ( 

/VChfB I ^ Kk r h 01 nn . 

>>< X VC{ ,-r ; / 

v^,.- c fydccZijiiL** £** fø*£4& ^kcîîdû-^/^-^^^t fyrets fywi


PÅ KRONBORG 

ss Katholm ex Avanti. NCHB/OUHV,


PÅ KRONBORG 

ss Katholm ex Avanti. NCHB/OUHV. III - 

Lloyds List &"Shipping Gazette 14. November 195© 

Hamburg, Nov. 13«: - Danish steamer "Katholm", Copenhagen 

for London, cargo general, was in collision on Nov. 

11. in the Kiel Canal with Finnish steamer "Årcturus", 

Antwerp for Helsinki, cargo general. The "Katholm" sustained 

indentations in two upper counter piates and knocked 

over canal dolphin. The "Årcturus" sustained damage 

to rail and stanchions on starboard side. Both vessels 

proceeded. 

Berlingske Tidende 16. December 195o: 

Det Forenedes Damper "Katholm" gik paa Rejsen fra 

Antverpen til København via Cuxhaven i Gaar Morges paa 

Grund paa en Sandbanke i Elbmundingen. Der var ingen Fare 

paa Færde, og "Katholm" fik ikke Brug for tililende 

Assistance, men kom i Gaar Eftermiddags flot ved egen 

Hjælp og fortsatte Rejsen ind til Cuxhaven. Skibet har 

næppe taget Skade af nogen Betydning. 

Berlingske Tidende 2o. December 195o: 

I Sø- og Handelsretten er afholdt Søforhør i Anledning 

af, at D. F. D. S.'s Damper "Katholm" har været ude 

for baade Kollision og Grundstødning i Kieler-Kanalen. 

Føreren, Kaptajn Kai Agerskov, forklarede herom: - Kollisionen 

skete den 11. November d. A. paa Rejse fra København 

til London, idet "Katholm" kolliderede med den 

finske Rutedamper "Årcturus", der drev ned paa "Katholm", 

hvis Hæk fik en 2 Meter lang Bule. Samtidig blev den danske 

Damper af Blæsten tvunget ned mod Dolphin Nr. 2k, der 

knækkede, og Kaptajn Agerskov mente, at Åarsagen var, at 

man om Bord i "Årcturus" paa Grund af Blæsten og Damperens 

ringe Fart ikke har haft tilstrækkeligt Herredømme 

over dens Manøvrer. 

Grundstødningen fandt Sted den l*f. December d. A. 

paa Rejse fra Antverpen til København i Nærheden af Suxhaven 

og skyldtes Taage. Der var Lods ombord i "Katholm", 

og efter Samraad med denne tilkaldtes Slæbedamper "Jason" 

fra Cuxhaven. Med Hjælp af denne og Brug af Damperens 

egen Maskine lykkedes det hurtigt at faa "Katholm" bragt 

flot, og da der ikke var sket Skade af Betydning, kunde 

Rejsen fortsættes til København. 

Berlingske Tidende 7. Oktober 1951: 

Den danske Damper "Katholm", 15o8 Tons, stødte igaar 

Morges i tæt Taage paa Themsen mod det engelske Motorskib 

"Warwich Castle", 17-383 Tons, der laa for Anker ud for 

Gravesend. Begge Skibe blev en Del beskadiget, men ingen 

om Bord kom til Skade. 

"Katholm" tilhører Det Forenede Dampskibs Selskab og 

er hjemmehørende i Aalborg. Selskabet i København har 

straks efter Underretningen om Kollisionen givet London- 

Kontoret Besked om at sende en Mand til Gravesend, hvor 

"Katholm" ligger for Anker, for at besigtige Skaden.

*&-/ ty&, 

AT/ 

/J 

4*7 

- ^ 

i 2-..' 

x?/ 

L 

Zz, 

n 

%. 

/r 

^ A 

X •• 

^-*-^.if 

4J&Â 

7y( - / 

/'-O 'i^-8-r—;/ /'-S-S*, 

«*«v **• /&*/!#£ 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER 

PÅ KRONBORG 

A" 

u*ov\ kss w ^ t ^ k « " y ! 'S^îy^^^rixL^y 

?i»i sis^^^-x- 

/. /. 

\*t 

/ 

.^ 

- Ji^êA^r-^- 

ÆX-tK' 

i*&t~~ &3 Jyy - i^^-:-s-'û>Jc-? - , •£

*££ ^ 

t-4 

^ 

^

^ I r I 4 1 -r *! i Î\^å*f J. ^ I; 11 * i&>\ z $x& 

« «* 4 '^4; ^; 

1 : J. * I 

\- 

« 

A 3 

«t 3 ! >fr 

N$~ 

^:?>r$* îî^ fjffi^fijf 

© i ^ 

O "I 

^ • < 

CO O 

N* 

UJ 

W 

r3 

N£ 

r yi 

J 

-A 

4 

^ 1 

V> 

6! 

^ 

1 

^ 

I 

o 

i 

*. 

+^ 

y. 

S 

y

J| £ •! ^ st -1 .>; i\ $ t i 41 I ^ Il ^ I #• Jj ^ I ^ l ^ i r I 

;N^!^4 

"î ^4 

!*4- V 

'i 

' = -C! 

J 

S«; 

! 3 • i "i , I 41 

Aî 

I 

A 

ISl 

^ 

^l^lf 

-SS 

NTi .^ Â ^ L> ' ^ â> 

^^ 

\? s 

^ 

J! \ 

s&l 

^ 

i i 

N^ 

*Ns> 

A^ 

r ^ 

ril 

41 

*? 

k rf 

i. 

î 

*

J; ^ J ^ 

* ' A ^ • 1 f J *; j 

* :J ' JA ] • 

#| ^ ,; ,; j 

i . 

V N ^ ^ ^ ^ ^ 

£ 

«: 

V 

i 

^. 

r 

.w

1 ' i \ i t 

tf *T > i / . 

^ 

ÎKS 

'j rj ^ J «j 

^« ^ i 

, -i. -. 

; * V i 

) t » * i i ' 

p S? v ' > ' ' ' ' ' ' i i i • i . 

J 

^ 

' M 

v/ 

0/

$>llMM«lJ> r 

( i T4T 

^ i 

v5 ... \j» vx < ^ O

ss Katholm ex Avanti. 0 U H T. 

PÅ KROMBORG ' || XV 

2/1 1954 afg. Aalborg til Manchester, Køben 

havn, Hæstved, Aarhus og Aal 

borg. 

9/1 ank. Manchester. Afgaar forventelig 

15/1 til København, rTæstved, 

Aarhus og Aalborg. 

18/1 afg. Sllesmere Port til København . 

27/l ank. København til Uæstved, Aarhus i 

i 

og Aalborg. 

3/2 afg. København til Hæstved 

9/2 ank. Aalborg

I 

HANDELS. OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KROMBORG 

3 fcfj iÂK^Û~$*{ t/h j£$føn«*/i f%Jctk*s*é €oy^ju^ øndT, 

hf/. 

// 

«$ 

f/o 

//o 

i/-l*> 

&-«—wÆj 

y§é£&é*t/ 

£**•&• .C^-xî,- 

r? 

r& ** 

**» i-fSft-é-sy K& £$-tb*' J\&-G** i ~triS~


PÅ KRONBORG 

ss Katja Lau ex Katja ex Carmen ex Catalonier. N D S R / 

« fN 

/. 

zj\ 

ft - • » I ~ SS 1 

0 Y B J.

HANDELS- OG SØFAR iSMUSEtT. 

PÅ KRONBORG '• 

ss Katja Lau ex Katja ex Carmen ex Catalonier. i III - 

Berlingske Tidende 31. Oktober 19^6: 

NDSR/OYBJ. 

I Sø- og Handelsretten i København er der afholdt 

Søforhør i Anledning af, at den 62-aarige Hovmester Ejnar 

Thorvald Jensen, der er født i København og sidst boede i 

Langøgade 2o, København, er forsvundet fra Dampskibsselskabet 

Vesterhavets Damper "Katja Lau" af Esbjerg i Søndags. 

Føreren, Kaptajn J. Sørensen forklarede, at Damperen 

Søndag den 27. Oktober d. A. var afsejlet fra Kolding 

og Mandag den 28. ankrede paa Københavns Red Kl. 55lo* 

Kl. 6 kom der Lods om Bord, og man lettede for at gaa i 

Havn. Kl. 7,ô, da Skibet var ved at lægge til Kaj, med- , 

delte Messedrengen, at Hovmesteren ikke var til at finde. ; 

En grundig Eftersøgning gav heller ikke noget Resultat. ! 

Kaptajnen tilføjede, at han sidst havde talt med HovmesteH 

ren Søndag Kl. 7.00 og der var da intet usædvanligt at 

mærke paa ham. Kok Bergenholz har talt med Hovmesteren 

Kl. ca. 2o,5o Søndag Aften. Hovmesteren var da mere stille 

og ikke saa snaksom, som han plejede at være. Hans Køje 

var urørt, saa han ikke kan have været til Køjs, men iøv- . 

rigt kunde ingen oplyse nærmere om hans Forsvinden.

*/JM OY3 7. 

ir 

f/$ 

/*v 

Zi 

% 

>m. 

''2. 

tX^!/ 

r s 

1/y ij p HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

*Ww, 

•c^. 

f rf 

f" X fi $ 

/ 46« & -6A^< 'G*^&&!s ; 

•s*y fHv s 'f*Si-^-. it£*cszs( 

&£

77 '7 

fy/ 

% 

'*7* 

LX, 

*

ûm^^ -

^ i S -r [ 1 . J rJ i r'Tf 

N 'A ^ ^ N M £ •M M 

b b y 

4 t \ I \ ( ' 1 . 

i * 

} i i l \ i i 

N N 

^ * -^ - 

I J « 

I t 

t I . . I t ' 

1 I 

^ 

•H4 

4 

1 v?


PÅ KRONBORG 

ms Katrine Mærsk (I) ex Varg. 0 Y P H. 

^åhi^taÂ^^.^ iÆ^^ÅÅgfia* 1 iw3 l * .


PÅ KRONBORG 

ms Katrine Mærsk (I) ex Varg. (Tankskib). O Y P H. Int. - 1. 


Gudmoder: 


Cylinderdiameter: 29 1/8" Slaglængde: 59 1/16" 

^9o NHK. - 3-000 IHK. Fart paa Last 11 Knob. 

Olieforbrug pr. Døgn 9,95 Tons. 


1 - - IkZ - 

Under Dæk er Hjælpemaskineri dels elektrisk dels dampdrevet. 

Paa Dækket udelukkende Damp. 

Kedler og Motor fra A/S. Burmeister & Wain, København. 


I Dæk. 2 Master. Maskine agter. Brooverbygning midtskibs. 

Bak 3k Fod. Bro 32 Fod. Poop loo Fod. 

II vandtætte Skodder. 

Vandballast: Dobbeltbundtanke 23^ Tons 

Dybtank for 338 - 


Agterpeaktank lol - 

39o,6 x 53,2 x 31,o Fod. Dybgang paa Last 23,7i Fod. 

8.600 dw. 5»33o brutto 3.169 netto. 

Som ms "Varg" bygget til: 

Dampskibsselskabet Atlantica (Leif Høegh), Oslo. 

1936 købt af Interessentselskab bestaaende af: 


Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, 

for Kr. 1.^6^.806.- og omdøbt til "Katrine Mærsk" (I). 

8/8 19^2 anmeldt solgt til: 

Compania Arrendataria del Monopolie de Petroleos, 

S. A., Gijon, 

for 2.000.000 Dollars og omdøbt til "Campana". 

Udslettet af dansk Register 19/8 19^2 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. k3 - 82.

AA"-.. 

o 

\ \ 

J

ms 


PÅ KRONBORG 

Katrine Mærsk (I) ex Varg. (Tankskib). OYPH. V.-l, 

Billeder: Arkiv (baade "Varg" og "Katrine Mærsk"). 

Negativer: 

Litteratur.


PÅ KRONBORG 

ms Katrine Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K G, 

i 

t 

< y


PÅ KRONBORG 

ms Katrine Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K G. 2. 

Ill HlW ^ ,-"**—~a-a-— ^ - 

• " — dl 

^Krfspfs:] 

a^M^-"*^ 

-SJK—" '•»"KSTSs* s-*"" '•'•~ s, l


PÅ KRONBORG 

ms Katrine Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K G. . Int. - 1, 

Bygget 19*1-5 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 88. 

Søsat 27/8 19^1 uden Daab. 


Cylinderdiameter: 29 1/8" Slaglængde: 59 1/16" 

653 NHK. - 5.64o IHK. 

2 Stk. Donkeykedler med 180 Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Motor fra A/S. Burmeister & Wain, København. 


1 Dæk. 2 Master. Maskine agter. Bro midtskibs. Krydserhæk. 

Bak 41 Fod. Bro 35 Fod. Poop lo2 Fod. 



Vingetanke i Maskinrum 

476 - 

Dybtank for 472 - 



5o2,o x 65,9 x 33,8 Fod. Dybgang paa Last 28,71 Fod. 

15.56o dw. lo.o43 brutto 6.o97 netto. 

Ifølge Anmeldelse dat. 21/6 1945 er Skibet bygget 





Udslettet af dansk Register 28/12 1959,

J *• • mm- j^.îfijVijf jf ,>j* 

$' 

i' ' 

H. ¥, 

*v 

•v 

tf 

„- -- A^ -i A 1 v. 

* * $ $ $ ^ x- ^ * * 

^ ^ M N 

^ A^ ^ l^ ^ J? K ^ ^ ^ 

V I 

I ' 

^ 

^ 

y i 

V 

's? 

$ 

5i 4 N*. ^ 

i A!J^ 

^•iîrjr. Jr> j^J-tfj^J'^r] 

i 

A 

OS 

;s 

> ^ 

•si ^ 

o 

V

J7-, 

J7A 

?/. 

yr 

HANDELS- OG SØFARTSMUSE! 

PÅ KRONBORG 

l >£-r£>&&•• yxf-&^- 

'&*& ,^£>Æ 

CAA-P^^r- -s~-v 

r- xiz. AA C 

4, S-i^. S^yf-fS-c-tSV-C? 

f t A A" ' 

A-


PÅ KRONBORG 

ms Katrine Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W K G. V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur:


PÅ KRONBORG 

ss Katrine Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Z K F, 

mate


PÅ KRONBORG 

BDR, 

ss Katrine Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Z K F. Int. - 1. 

Bygget 196l - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 154. 

Gudmoder 3/lo I960: Mrs. H. Wilkinson. 

Høj- og Lavtryksturbine Maskineri. 

13.loo IHK. Fart paa Last 16 Knob. 

Fabrikat: International General Electric U. S. A. 

2 Stk. Foster Wheeler Kedler for Højtryksdamp, hver med en 

Hedeflade paa 49o Kvadratmeter. 

Bygget af Staal. 

I Dæk. 2 Master. 4 Sanisonposter. Bro midtskibs. Bak og Poop. 

Krydserhæk. Maskine agter. 


Vandballast: 

655,0 x 915o x 48,8 Fod. Dybgang paa Last 36,7 3/8 Fod. 

39-2oo dw. 24.527 brutto 15.382 netto. 

Ifølge Anmeldelse dat. 19/9 1961 er Skibet bygget til 

et Interessentselskab bestaaende af: 



Indregistreret 22/9 196l. 

Ifølge Anmeldelse dat. 2/3 197o er Skibet solgt til: 

Orchid Maritime Corporation, Monrovia, 

og omdøbt til "Kismet". 

Udslettet af dansk Register 2/3 197o.


PÅ KRONBORG 

tss Katrine Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Z K F Int. - 1, 


Gudmoder 3/1 o 196o: Mrs. H. Wilkinson. 

Høj- og Lavtryks Turbine Maskineri. 

13.loo IHK. Fart paa Last l6 Knob. 

Fabrikat: International General Electric U. S. A. 

2 Stk. Foster Wheeler Kedler for Højtryksdamp, hver med 

en Hedeflade paa 49o Kvadratmeter. 

Staalskib. 

I Dæk. 2 Master. 4 Sarasonposter. Bro midtskibs. Bak og ; 

Poop. Krydserhæk. Maskine agter. 


Vandballast: 

655,o x 91,o x 48,8 Fod. Dybgang paa Last 36,7 3/8 Fod, 

39.200 dw.. 24.527 brutto 15.382 netto. 

Ifølge Anmeldelse dat. 19/9 196l er Skibet bygget 

;il et Interessentskab bestaaende af: 



Indregistreret 22/9 1961. 

til: 

Ifølge Anmeldelse dat. 2/3 197o er Skibet solørt 

Orchid Maritime Corporation, Monrovia, 

og omdøbt til "Kismet". 

Udslettet af Register 2/3 197o.


PÅ KRONBORG 

ss Katrine Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Z K F. V. - 1. 


Mærsk Post Januar 1962 

Negativer: 

Litteratur:


PÅ KRONBORG 

ss Kattegat. NKYP. /OYOC. 

r~ y 

^y - \ 

? C* (_ ' O: "A 

/ i" VJ ' J 

•I ,


PÅ KRONBORG 

ss Kattegat. (Bjergningsdampskib). BT K T P. 

Registreringsprotokoller: VI-143• 1-14. 

Registreringsdato: 4/12 1873. 

O Y 0 C. 

1/1 1894. (Omregistrering). 

Certifikater: 4/12 1873. 25/7 1882. 23/H 1900. 

17/9 1913. 

Bygget 1873 af A/S. Burmeister & Wain, København 

ifølge Bilbrev dat. København 4/12 1873. 

1 Stk« 120 NHK. = 560 IHK. Dobbeltcompoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 21 n x2 - 44"x2. Slaglængde: 24". 

Part: 10 Knob. 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. 


1 Dæk. 2 Master. i 

Skarpt Eorskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget j 

Agterskib med rundt Spejl. ] 

i 

! 

2 Huse midtskibs. 

Elektrisk lys. 




Længde: 138*6". Bredde: 24*0". Dybde: H'9". 

45 / 70 dw. 272,96 brutto. 132,56 netto. 



4/12 1873 hygget til: 

A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise, Kbhvn, 

Efter Ombygning - Tilbygning af Jernruf til Maskinrum 

og Kabys - er Tonnagen ifølge Maalebevis 

dat. København 17/7 1882 forandret til: 

275,68 brutto. 132,81 netto. 

I - 1


PÅ KRONBORG 

ss Kattegat. (Bjergningsdampskib). H K V P. 

0 Y 0 C. 

Efter Omregistrering 1/1 1894 er Hovedmaal: 

Længde: 134*6". Bredde: 24*5". Dybde: ll*9 n . 

Længde af Maskinrum: 33'6". 

2 Sideruf. Ruf. 

Ifølge Maalebevis dat. København 19/11 1900 er 

Tonnagen: 


netto: 81,76. Kubik: 231,39 " 

Efter Tilbygning af Navigationsruf er Tonnagen 

ifølge Maalebevis dat. København 2/9 1913 forandret 

til: 

brutto: 278,31- Kubik: 787,61 Kubikmeter. 

netto: 84,10. Kubik: 238,00 « 

Længde: 135*1". 

Ifølge Maalebevis dat. København 2l/l0 1920 er 

Tonnagen: 


netto: 95,16. Kubik: 269,30 " 

Yed Skøde dat. 16/8 1934 solgt til: 

Entreprenør Henry Andersen, København. 

Ifølge Anmeldelse dat. København-Yanløse 18/12 

1934 fra Ejeren, er Skibet ophugget, hvorfor det 

udslettes af Registret i Henhold til Bureauets Beslutning 

af 2l/l2 1934. Certifikat afleveret. 

Udslettelsesprotokol Nr. 6. Afdeling III). 

1-2.


PÅ KRONBORG 

ss Kattegat. (Bjergaingsdampskib). N K V P. 

Nationaltidende 23- Maj 1877 Morgen: 

0 Y 0 0. 

Den 18. Maj indkom, ifølge "Bornholms Avis", i 

Rønne Havn &aleasen "Tre Søskende", Kaptajn E. R. 

Petersen, af Bergen, der paa Rejse fra Leith til 

St. Petersborg med Stenkul, var blevet oversejlet 

den foregaaende Nat af Dykkerdampskibet "Kattegat", 

som tog den paa Slæb. 

III -

S Kattegat MK ^^ Em * Z " Svitzers Bjergnings entreprise, København. 

Nationaltidende lørdag 1* Marts 1879 Aftens HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; 

Fra en Meddeler, der nylig paa bjergningsdamperen Kattegat har gjort en stø2 

rundrejse i Isen, n«.ve vi modtaget en Skildring af denne vinterlige Part. Tj 

Indledning hedder det, skal kun nævnes, at Kattegat ved Februars Begyndelse 

laa nede ved Skaanes Sydside, hvor den engelske Damper Joseph Fernes var sti 

det paa Kullagrunden, ikke langt fra Trelleborg, den kom fra Riga med Havre. 

Linsæd osvs samt med en stor Masse russisk Fuglevildts der nu for længe side 

over Land maa være kommet til London, Kattegat arbejdede i adskillige Dage c 

havde meget Besvær med at komme ind til Joseph Fernes, med at faa den pumpel 

læns, tættet og slæbt af G-runden, men end større "Vanskelighed var der forbui 

med at faa den slæbt til København. Alene kunde Kattegat lettelig.have klare 

Parten, men med det store Skib paa Slæb gik det kun smaat. Først naaede de 1 

Fartøjer langt om længe hen under Amager, saa maatte de af Hensyn til Isen £ 

ind i Køge Bugt og hen til Stevns, senere førtes de helt hen mod Fakse, fres 

deles maatte de ty over til Falsterbo, og først paa fjerde Dag tillod Porno] 

dem at komme frem gennem Drogden til København, hvor Englænderen blev sat ps 

Jed'",5 n°" ~^°xr!: .Ksf ^-hale;. ! en o 

-jet rar Tirsdag den 11. Februar, at denne Forretning lykkelig var b3 

til.Endes men ufortøvet gaves der Ordre til at gaa videre nord paa og rundt 

Kattegattet, hvorfra det var meldt, at adskillige Skibe var sete, ilde stedl 

ved at være fastfrosne i Isen. K&t'ui-^c.'c gik da gennem Øresundet, fik i Helsj 

det mindre Bjergningsfartøj Drogden med sig og stod nordefter, indtil det OIJ 

Aftenen mødte Isen lidt nord for Kullen. Det vil her være rimeligt at tale e 

Par Ord om Isdannelsen. Særlig for Kattegattets Vedkommende har denne Yintei 

i saa Henseende været mer end almindelig lærerig. Man kan skjelne mellem tr* 

Slags Is i den aabne Sø0 En Del danner sig paa Stedet, naar Frosten er stærl 

hvormed der næsten altid følger roligt Vejr, tilnærmelx^ts sesvis Vindstille 

og saa godt som spejlblank Søa Den Is, der da dannes, have nogle givet Havns 

Grund- eller Bundis, fordi den kommer fra Dybet, hvor dybt nede den dannes, 

turde dog være Lisikkert, men den fremtræder som mer eller mindre runde og 

flade Kager, stundom af nogle faa Tommers^ stundom af et Par Alens Gjennemsnit, 

de løftes - til sine lider i store Mængder - op mod Vandskorpen, og ns 

de ligge paa Overfladen, formes de i Reglen ved at nyt Lag af Klar og fin Is 

Da Frosten selvfølgelig plejer at være stærkere om Natten, kaldes denne Is 

ogsaa Natte Is eller blot Frost Is. Den er forunderlig haard, skør, ganske 

som Glas, og af et Dampskib med nogenlunde heldig Bygning og ikke altfor rii 

Maskinkraft gennemsejles den med Lethed, idet Isen splintres og springer ti: 

Siderne i Tusinder af ganske smaa Stykker, belv om denne is har en vis Mass: 

vitet, hindrer den altsaa ikke Dampskibssejladsen, i al Fald ikke hvad Bjer^ 

ningsdamperne angaar. Værre stiller Forholdet sig med den anden Form for Is: 

som kaldes Grødis« Dexme har vel først været Bund Is eller Natte is, som ve< 

Kuling og Strøm er slaaet i Stykker, som har suget Vand I sig, og som derhos 

hyppig er blandet med Sne. Derved forvandles den til en grødlignende, sejg 

Masse, der minder meget om Guttaperka. ikke blot lukker den sig straks omkr: 

og efter Fartøjet, men åen trænger ind i Bundhanerne og lukker Ventilerne, 

for saa vidt det ikke kan lykkes Maskinmesteren at puste den ud ved Dampens 

HjælD, stopper den altsaa Maskineriet og gør Skibet hjælpeløst. Dog vil der 

i og" for sig ingen Fare være forbunden herved, naar man har r Fid til at vent* 

med mindre den hele Ismasse, hvori man sidder fast, bliver drevet af Vind oi 

Strøm op imod Landet eller Grundene. Ligge disse altsaa paa Læsiden, vil de; 

blive et forøget Tryk fra Vindsiden, saasnart Isen paa Læsiden stoppes af G: 

ene indenfor, udefra tilføres der stedse mere og mere Is, den ene Flage sky< 

o-o ove^ den anden, og der fremstaar i forbavsende Fart en Kæde af Isbjerge, 

som uafbrudt forøges og føres mere og mere henover Grundene. Skibet, som de 

møde« er i saa Fald afmægtigt. Selv om alle Folk sættes i Gang med at løfte 

Flagerne ov fra Luv- og hive dem hen og ned over Læsiden^ eitersom de skrue; 

ov mod Skrog og Lønning, kan Arbejdet dog blive uoverkommeligt, og naar_ise] 

virker med egen Magt og stor Kraft, spadserer den over Dækket, raserer ciett

ss Kattegat NKYP 3HS Z, Svitzers îeraninas Wntre^riseJfØbi^feS!^:? yUSEET 

s bjergnings Entreprise,"Køben^^ 

og vil lettelig kunne bryde selve Skibet itu. Denne Skrue- eller Landis er 

saaledes den egentlige Fare for Sejlerne* Dog er det en Selvfølge, at der 

allerede paa et tidligere Stadium kan blive langt større Fare for Sejl- end 

for Dampskibe. Vel kommer Frosten, som sagt, i Reglen med stille Vind og Sø, 

saa at Fartøjerne sjelden blive synderlig vaskede, men helt fri kunne de dog 

ikke holdes, og er der nogen Kuling, lægger hver Duvning et nyt Lag Is paa 

Skibet^ stundom ogsaa paa hvert Tov. Et saaledes overiset Sejlskib er yderst 

ilde stedte Dets Tyngdeforhoid forrykkes, dets Bevægelighed formindskes, hve: 

Ende Tov er haard som Sten og skærer som Knive i de valne, sprukne Hænder, o" 

alt maa der øses med hedt Vand, hvor en Line skal føres igennem, Kræfterne 

slappes ved Kulden og ved Glatheden, og Kravene til Manøvrering forøges, saa 

længe Skibet skal føres frem, snart i Vinden, snart op imod den, eftersom de: 

synes at være mere fremkommeligt hist eller her, medens Snefog og Tykke ofte 

hindrer Landkending, og medens de sædvanlige Sømærker enten er fjernede med 

Forsæt eller maaske drevne bort, saa at de vise sig' paa urette Sted og blive 

vildledende i Stedet for vejledende, 

Vi vende tilbage til Kattegat og se paa dets Udstyrelse« Det er nu 

^mtrent 7 Aar gammelt, og naar man ikke tager de egentlige Bolar Ekspedition 

skibe i Betragtning, er .éet vistnok et af Nutidens bedste Fartøjer til ISDTJ 

ninge- Skjønt kun 130 Ions drægtigt, har det 120 Hestes Kraft, og lige som de' 

er svært bygget, saaledes er dets Form særligt indrettet paa at gaa i is. Boer 

nemlig stærkt underløbende dvs. at Stævnen og den forreste Del af Kølen g 

i eet, dannende en meget flad og jævn Bue. Medens de fleste Skibe med spidse 

og skarpere Bygning løbe ind i Isen og bore sig fast i denne, glider Kattega 

op paa de mødende Isflader og brækker dem itu ved sin Vægt3 lykkes det ikke 

første Gang, bakkes der med Skruen, som endnu ligger nede i Vandet, og Skibe 

glider da tilbage, ved gentagne Tilløb vil det da nok faa Isen til at give s 

hvor åen ikke er -pakket altfor enormt, og hvor der er dybt nok til at give P 

til, at den sønderbrudte Is delvis kan skydes til Side hen under den faste, 

samt hvor Isen ikke grøder sig paa den ovenfor omtalte Maade, der hindrer Sk 

Bevægelser og umuliggør kraftige Tilløb« Endelig tage vi fat igen paa Beskri 

elsen af vort Togt* Onsdag Morgen ved Daggry begyndte Kattegat at se sig om 

sit Natteleje ud for Kulien^ og den øjnede da aabent Vande mod Nordøst, hvor 

den satte Kurs i denne Retning. Først ved Morup, udfor Varberg, fandt den at 

fast Is, og her mødste den - det var nu Middagstid - en tysk Damper, der sto 

sydover, og som rapporterede, at den havde set 3 Skibe liggende fast i Isen, 

jmtrent hvor Kobbergrundens Fyrskib plejer at have Station. Nu gik Kattegat 

altsaa vestefter, men jo læggere det kom frem, desto værre stillede Forholde 

sig« Selvfølgelig søges der altid efter skøre Punkter og aabne Vaager. Aldel 

fast ligger et Parvand som Kattegat vel næsten aldrig, men ved Siden af Isma 

T)aa mange Kvadratmile er der Vaager, hyppigst hvor Strømmen sætter stærkest, 

altsaa i de dybere Løb, men dette er dog ikke ubetinget til at stole paa, og 

hvert Fald skifte Vaagerne ofte Form. De kunne være et Par mile lange, og la 

strakte ere de i Almindelighed, men de ere ofte kun et Bar Kabellængder lang 

OK hvppi^ indsnævres de lidt efter lidt, medens man sejler i dem, indtil de_ 

lukker sis helt for eller bag Skibet. Kattegat fandt nu stedse færre og mine 

Vaager, brugte et Kvarter om at stange sig en Skibslængde frem gennem aen xs 

Is og overfaldtes derhos af et forrygende Snevejr. Saaledes enate Onsdagens 

anstrengende Arbejde med overmaade slette Udsigter, Torsdag Morgen gik det s 

nordpaaT og nu kom der en Stund flere Vaager, ogsaa fandt man den af Kobbergrundens 

Fyrskib efterladte Vager, men derimod øjnedes intet i-'artøj. og aog 

var Veiret - himlen var nu klar med stærk Frost, vel omtrent en halv^nes -yt 

_ ^-^.-rii^t klart. Man kunde fra ...attegat se Jyllands Aas ovre i T/endsyss 

vist*"o>~i ^"l6 Miles Afstand, og selv den lave Læsø med sine smaa nuse næve 

sis paa en saa skuffende Maade langt borte, at man mente, da Synet først tvt 

frem i Horisonten, at det kunde være de eftersøgte Skibe. Gennem en ualmmck 

lan£ Vaap-e langs Østsiden af Læsø kom Kattegat op ved Trindelen, men her vi£ 

der sig nu ikke andet end uoverskuelige Ismarker, baade moa mx og moa v^-fc. 

medens Vaagen blev smallere og smallere mod.Nord. Nu holdtes Skibsraad, og i 

-hpsl-nttede at -orøve -paa at slippe nord om Læsø hen mod Frederikshavn, xyiaiet

-r _j_ . -r- JOELS- OG SØFARTSMUSE 

ttl ^tlltttl^Z^ 

Em ^ ' 6m hjTitsers Bjergnings Entreprise, EøbéntfgrøPPRQ 

det ikke, maatte man søge at komme nordpaa, for at man kunde have større Souu 

synlighedfor, ay østlige Vinde ikie stalde føre Fartøjet, naar det var'indekl 

i Fsen, op mod u-rundene om Læsø og bringe det ind i knusende Skrueis, Men det 

lykkedes at naa Frederikshavn, skjønt naturligvis ikke uden talløse Svingning 

uden om Fastis, gentagende Tilløb og møjsommelige Manøvrer, Ved HIrtsholm«ne 

var der for øjeblikket utilgængeligt, men ved Frederikshavn var der aabent, o 

p-attegat - med Drogden i Følge - slap ind i Havnen Torsdag Aften, Kattegat 

fejlede da ikke noget, men Drogden havde faaet et Hul i Boven, som først maat 

tættes og lappes. Derefter gik Turen tilbage, denne Gang gennem Læsø Rende ( 

for øen ) og fremdeles nord om Anholt hen mod Øst, dvs. ad Varberg eller Mora 

til. Her mødtes atter Sen faste Is, og her traf Kattegat en hel Flotille af D 

pere, der havde prøvet at komme frem fra Helsingør, de maatte nu til Plofee ven 

om. 

Det TB? mærkeligt nok og formentlig et sjældnere Fænomen, at Isen i 

Kattegat i denne Vinter har været saa særdeles slem, meget værre end i øresun 

og de andre danske Farvande, vistnok ogsaa værre end i wstersøen. Åarsagen ma 

sandsynligvis søges i Udeblivelse af stærkere Storme og medfølgende Strømning 

•^ra Atlanterhavet og Nordsøen, saa at Kattegat ikke har nydt godt, saadan som 

jt plejer at være Tilfældet, af Golfstrømmen, medens Kulden har været usædva 

stærk med temmelig svage østlige Vinde« Besynderligt er det forøvrigt, hvorie 

Vinden altid kuler op over hver Vaage med aabent Vande Saalænge man arbejder 

den faste Is, er der i Seglen ganske stille, men saa snart man kommer ud i en 

Yaage, rejser der sig en Brise, som ikke altid er åaa ganske ringe0 Tilsidst 

skal det blot bemærkes, at Skagerak har været forholdsvis fri for Is. mange 

Partøjer ere uden væsentlig Hindring komne vesterfra, indtil de have havt Ska 

Fyrtaam i Syd, saa have de arbejdet sig et kortere eller længere Stykke vide 

indtil de have faaet Fyret i Vest3 men om Natten ere de da gerne drevne tilba 

saa"at de have kunnet begynde forfra* Men ret langt vest for Skagen synes Kat 

gatsisen ikke at have kunnet holde sig*,


PÅ KRONBORG 

v/cv?. %/Ya^fes^t (&/•) 

-/- ; /føj -/?: % /faJ "" % C*stor - - ~ fé^t—J 

7fr7- 7?: ty fføf -~ %j>e/cs. rf. f-& ^î p~^^t 

f$


PÅ KRONBORG 

ss Kattegat. (Bjergningsdampskib) N K Y P. 

Billeder! Arkiv - K. 

0 Y 0 C. 

G. Caroc; Billeder af danske Dampskibe 

V - 1.

J^turU, JY^ /9f7-fy-- iyJT^^x 

- iff >rz? • ; 

HANDELS- OG SØFARTSMU 

FÅ KRONBORG 

•-7*- 

ijtr^-cf: Corona - Jx^-ir7^4 ?• $ éc, J^Z^~^ 

OZeX. XY&UPO . 

'?/3''.f : ?&7i>o*r7$e. - £*yÛf'*~j ft-clt, 4 7 Â s.S.éo. 4^/YfAj/-^) 

- fr r4-x- Yhu 

"ftj-k • 

If/XhSo 'Vi : 

€Ucff\ ,,! 7'h- 

g ipz-yy 

7'k-iy 

: 'Xl'~x% 

Yy-rt, 

'ryy, 

^^'00 - 'yy^j 

'^f-J 

ste&z ,L i Lc*~x7fL;^J 

« ^ r? tz

to i 

w f 

£s ! 

_i 

UJ 

Q 

Z. 

X < 

hq 

CiJ 

\ 

\ 

M 

• 

Si IL ro ^ 

CO o 

„, CL" 

 

O 

tf UJ 

w 

(3: 

M 

A< 

o


ss Kay. (Sandpumper) NLGK. / 0 U H W. :Int. - 1. 

Bygget 19ol - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. 


2 Stk. NHK. - 25o IHK. Compoundmaskiner. 

Cylinderdiameter: Slaglængde: : 

Fabrikat: Byggeværftet. j 


1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge. 

5 vandtætte Skodder. i 

Vandballast: k3 Tons. 

127,^ x 28,5 x 9,o Fod. 

16 / 38k dw. 3o4,l4 brutto 160 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 7I/190I dat. 16/2 19ol er 


A/S. Ny Kalkbrænderi, København. 

Indregistreret 18/2 19ol. 

2R /8 191o anmeldt solgt til: 

A/S. Københavns Mørtelværker, København. 

— __ * 

ifølge Anmeldelse Nr. *fo7/L91o. Registreret 3o/8 191o 

vend.

14/7 19^3 Kollision i Københavns Havn med Motorgalease 

"Glaciera", der fik en 

Del Skade. Da "Kay" ved at staa ind 

i Hovedløbet fra Frederiksholmsløbet 

uden at give Signal og i for kort Afstand 

fra Galeasen, der havde haft 

utilstrækkelig Udkig, havde Hovedskylden, 

dømtes Rederiet til at betale 2/3 af 

de forlangte Kr. 3-765*- for Skaden paa 

Galeasen med Kr. 1.783«- + 2oo Kr. i 

Sagsomkostninger.


PÅ KRONBORG 

ss Kay. (Sandpumper) N L G K. / 0 U H W. • II - 1, 

Søforhør i København 7/3 og 17/3 19o3: 

Den 2. Marts 19o3 Kl. lo,*f5 Fm. afgaves fra "Kay", 

Kapt. J. ]?. Petersen, som med halv Fart (3,3 Sømil) 

styrede nordefter i Gasværkshavnen, det reglementerede 

Fløjtesignal samtidig med at Flag hejstes paa Toppen for 

at give til Kende, at Passage gennem Langebro ønskedes. 

Straks efter vistes Signal fra Broen for at Passage sydfra 

kunde foretages. Som en Følge af en stærk medgaaende 

Strøm, 3 Sømil, sattes "Kay" over mod den vestlige Side 

af Løbet. For at undgaa Kollision med et ved Bolværket 

liggende Dampskib, blev det nødvendigt at sætte Maskinen 

paa fuld Kraft frem, men derved kom "Kay" saa hurtig til 

Broaabningen, at Svingbroen ikke var helt aabnet, da Passagen 

foregik. Saasnart "Kay" var kommet klar af Dampskibet, 

kastedes Maskinen fuld Kraft bak, men omtrent 1 

Minut senere tørnede "Kay" med Styrbords Bov mod Svingbroen 

og fik Skade paa Stævnen. Yed Kollisionen førtes 

Stævnen vest over og "Kay" blev af Strømmen sat ned mod 

Uddybningsmaskine Nr. 7, tilhørende Københavns Havnevæsen. 

Styrbords Anker sattes, men trods Udstikning ag 13 

a 2o Favne Kætting, kunde "Kay" ikke stoppes og tørnede 

mod Nr. 7's Stævn, hvorved hegge Fartøjerne tog en Del 

Skade forude.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET] 

PÅ KRONBORG 

ss Kay. NLGK/OUHW. HI _ 

Berlingske Tidende 23 • Juli I9V7: 

Mørtelværkernes Sandpumpedamper "Kay" har den 8. ds, 

for udgaaende midt i Knippelsbro haft en Kollision med 

den ene af to Pramme, der var fortøjet Side om Side og 

paa Slæb af Bugserbaaden "Aktiv", hvorefter "Kay" blev 

tvunget til Styrbord og tørnede mod Bropillen paa Christianshavn-Siden, 

og der her opstod en mindre Skade. 

"Kay"s Fører, Kaptajn Aa. Brettenschneider, forklarede 

i Sø- og Handelsretten, at Bugserbaaden med Prammene 

var i den forkerte Side af Broløbet, og at dette 

alene var Grunden til Kollisionen, og samme Opfattelse 

havde Brofoged Olsen, der havde set det hele. 

Berlingske Tidende 26. December 19^7: 

Den 17. December d. A. skete der ud for Soyakagefabrikken 

ved Islands Brygge en Kollision mellem D. F. 

D. S. ss ;"Oregon" og Mørtelværkernes Sandpumpedamper 

"Kay", hvorved der skete betydelig Skade paa begge Skibe, 

og "Oregon" iøvrigt bagefter tog Grunden under Drejning 

indtil Teglværkshavnen. 

"Oregon" var under Forhaling fra Langelinie til Sydhavnen 

med Lods ombord, og Føreren, Kaptajn C. Brinck, 

forklarede i Sø- og Handelsretten, at "Oregon" førte 

Flaget "D 1 " paa Signalraaen for at tilkendegive, at "Oregon" 

ikke kunde vige til nogen af Siderne, da der ellers 

var Fare for, at Skibet med sit Dybgaaende kunde løbe paa 

Grund i Løbets Sider, medens Føreren af "Kay", Kaptajn 

Breittschneider, der var nordgaaende med "Kay" forklarer, 

at han havde regnet med, at "Oregon" vilde holde sig tilbage, 

saa "Kay" kunde passere mellem dette Skib og en 

Flydekran: inde ved Kajen. Iøvrigt mente de to Førere "begge 

at have navigeret fuldt forsvarligt under de givne Forhold 

og Spørgsmaalet om hvem, der skal betale den skete 

Skade vil. antagelig nu blive afgjort ved en Setssag.


PÅ KRONBORG ' J III - 

ss Kay. (Sandpumper). 0 U H V/. 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. Januar 1954: 

I selve Gennemsejlingen til Langebro skete der i 

G-aar Kl. 14,30 et Sammen stød mellem Bugserbaaden 

"Pan" og Sandsugeren "Kay". De to Skibe blev efter 

Kollisionen presset op mod Afviserpælene paa ~begge 

Sider af Broen. 

Skaden paa Skibene og paa Afviserpælene var ikke 

særlig stor, men Sammenstødet medførte, at Broen 

maatte holdes aaben i hele 10 Minutter, hvilket medførte 

en ret betydelig Ophobning af Trafik paa he^ge 

Sider af Broen.


PÅ KRONBORG 

ss Kay. (Sandpumper) NLGK. /OUHW. V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur:


PÅ KRONBORG 

ss Kejserinde Dagmar ex Almeriana. WPLM. / 0 U H X, 

n


PÅ KRONBORG 

ss Kejserinde Dagmar ex Almeriana. NPLM. / 0 U H X. 

Bygget 19o3 - R. Duncan & Co., Ltd., Port Glasgow. 




Eisteflade 99 Kvadratfod. Hedeflade 3.078 Kvadratfo< 



Kedler og Maskine fra Rankin 8c Blackmore, Greenock. 


1 Dæk. 2 Master. *f Luger. 

Bak 27 Fod. Brodæk 67 Fod. Poop 23 Fod. 


Vandballast: Dobbeltbundtanke V7I Tons. 

26o,2 x 37,2 x 21,3 Fod. 


29o / 2.^1o dw. 1-399 brutto 987 netto 

Som ss "Almeriana" bygget til: 

Ifølge Anmeldelse Nr. 3/19o6 dat. 6/1 19o6 købt frådet 

engelske Rederi af: 

A/S. Alfred Christensen & Co., Aktieselskab, Kbhvn, 

og omdøbt til "Kejserinde Dagmar". 

Grosserer Alfred Christensen er kontrollerende Direktør 

og Formand, Direktørerne Harald Andreas Christensen og 

Andreas Ferdinand Christensen, begge København, er administrerende 

Direktører. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 83/1916 dat. 3/2 1916 er Firmaet 

A/S. Alfred Christensen & Co., Aktieselskab, København, 

traadt i Likvidation med Direktør Andreas Ferdinand Christensen, 

København, som Likvidator. 

Registreret 3/2 1916. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 8V1916 dat. 31/1 1916 har A/S. 

Alfred Christensen & Co., Aktieselskab, København, solgt 

Skibet til: 

Firmaet Alfred Christensen & Co., København, 

en 

Int 1. 

med Grosserer Andreas Ferdinand Christensen, København, 

som eneste Indehaver. Blad 2.


PÅ KRONBORG 

ss Kejserinde Dagmar ex Almeriana. N P L M. / 0 U H X. 




A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Skagerak, København. 

for Kr. 1.675*ooo.- 


Ifølge Anmeldelse Nr. /1927 dat. 2/8 1927 er 


A/S. Dampskibsselskabet Progress, København, 

for Kr. 3oo.3oo.- eller 16.000 Pund Sterling. 

Registreret / 1927- 

Ifølge Anmeldelse dat. 27/7 19^4 er Skibet den 2/k 

19 Vf minesprængt ved Borkum paa R jse fra Fredericia til 

Emden. 1 Mand af Besætningen omkom. 

Udslettet af Register 29/7 19^ - Udslettelsesprotokol 

Nr. - Registreringsprotokol Nr. 

Il/lo 19o6 paa R jse fra Grangemouth til Køge med Kul 

grundstødt paa Middelgrunden. 

11/3 1933 grundstødt paa Smaagrundene ved Saltholm i 

tæt Taage paa Rejse fra Gdynia til Bayonne. 

2/k 19^2 Kollision med ss "Tula" og ss "Effie Mærsk" 

under Sejlads i Is. Da Isbryderen "Isbjørn" 

gav S oppesignal, blev der straks slaaet 

stop og straks efter fuld Kraft bak, men 

Skibet havde saa meget Fart, at det med sin 

Bagbords Bov tørnede "Tulas" Hæk, hvorved 

begge Skibe tog Skade. Straks efter tørnede 

"Effie Mærsk", der kom bagefter, med sin 

Bagbords Bov mod "Kejserinde Dagmars" Hæk, 

hvorved der opstod nogen Skade. Kapt. C. P. 

Callesen havde flere Gange raabt til "Tula" 

om at gaa langsom frem, men "Tula" var formentlig 

stoppet af Is. 

Int. - 2.


PÅ KRONBORG 

ss Kejserinde Dagmar ex Almeriana. N P L M./ 0 U H j X. 


Negativer: 

Litteratur. 

> V. - 1.


PÅ KRONBORG 

ss Kentucky, (l). N J F K,


PÅ KRONBORG 

ss Kentucky. (1). N J F K. r^ -, 

xn -" « — !• 

Bygget 1897 - A/S. Burmeister & Wain, København. 

1 Stk. 280 NHK. - 1.2oo IHK. x regangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 2k~ko-6k" Slaglængde: kz n 

2 Stk. Kedler - Arbejdstryk 175 Pund pr. Kvadrattomme 

1 - Donkeykedel - loo - - 

Fart paa Last: 11 Knob. 

Kedler og Maskine fra A/S. Burmeister & Wain. 

klinkbygget af Staal 

2 Dæk og Awning Deck. 2 Master, k Luger. 

Poop 71' 



33o93 x 45,2 x 21,4 (29,2) 

335 / 4.16$ dw. 3.622 brutto 2.351 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 455/1897 dat. 25/8 I897 er 


A/S. Det forenede Kampskibs Selskab, København. 

Registrering foretaget 25/8 1897.


PÅ KRONBORG 

ss Kentucky, (l). N J F K. II - 1, 

Søforklaring i Kristiania 26/9 19o3- 

Søforhør i København l4/lo 19o3 = 

Den'25. September 19o3 grundstødte "Kentucky", 

Kapt. P. : A. C. Thiedemann, fra New York til Kristiania 

i Kristianiafjord. 

Efter at have ligget til Ankers ved Horten for tæt 

Taage9 afgik "Kentucky" omtrent Kl. 5*3o Fm., da Taagen 

lettede noget, og styrede med Lods ombord Fjorden ind. 

Indtil K1.6,2o Fm. navigeredes med halv Fart, hvorefter, 

da Taagen atter tætnede, med langsom Fart. Omtrent 25 

Minutter•senere saas pludselig Landet forude. Roret lagdes 

Bagbord og straks efter kastedes Maskinen fuld Kraft 

bak, men et Øjeblik efter grundstødte "Kentucky". Efter 

at det forgæves var forsøgt ved egen Hjælp at bringe 

"Kentucky", som ingen Skade havde lidt, da Grundstødningen 

var sket med ganske ringe Fart og paa blød Bund, 

af Grunden, antoges Assistance af ss "C. P. A. Koch" af 

København og i Løbet af kort Tid var "Kentucky" atter 

flot og fortsatte Rejsen. 

Åarsagen var Taage og Strømsætning.


PÅ KRONBORG 

ss Kentucky. (1). N J F K. . v - 1, 


Negativer: 

Litteratur; 

Burmeister & Wain 19oo Pag 69. 

1872 - 1922 Pag 128,


PÅ KRONBORG 

ss Kentucky ex Generalkonsul Pallisen. NPHG/OYPB, 

\ Å 

•'•> 

tf~iTt K, J. ^


PÅ KRONBORG 

ss Kentucky (II) ex Generalkonsul Pallisen. N P H G Int. 

0 I P B. 

Bygget 19o5 - Clyde Shipbuilding 8c Engineering Co., Ltd., 

Port Glasgow. 

1 Stk. l6l NHK. - 1.25o IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 22~35~59 n Slaglængde: 39" 


Risteflade lo6 Kvadratfod. Hedeflade 3-3oo Kvadratfod. 



Kedler og Maskine fra Byggeværftet. 



Bak 33 Fod. Brodæk 172 Fod. Poop 27 Fod. 


Vandballast: Dobbeltbundtanke 6o5 Tons 

29k,7 x 42,o x 22,8 Fod. 


15o / 3-55o dw. 2.13o brutto 1.35o netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 329/l9o5 dat. 13/6 19o5 er 

Skibet som ss "Generalkonsul Pallisen" bygget til: 

A/S. Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, København, 

Registreret 14/6 19o5. 

Ifølge Anmeldelse Nr. /192o dat. 16/4 192o er 



Registreret / 

Ifølge Anmeldelse Nr. /1923 dat. 31/1o 1923 er 

Skibet omdøbt til "Kentucky". ; 

Registreret / Blad 2.


.PÅ KRONBORG 

ss Kentucky (II) ex Generalkonsul Pallisen. N P H G 

Ifølge Anmeldelse dat. / 1953 er Skibet 

solgt til: 

0 Y P B, 

Cia. de Nav. Costarince "San Juan", Ltds., Puerto 

Limon, 

og omdøbt til "Lugano". 

Udslettet af Register / 1953 - Udslettelsesprotokol 

Nr. - Registreringsprotokol Nr. 

1957 solgt til: 

Cia. de Navs. San Rocca S. A., Puerto Limon, 

Intet Navneskifte. 

19 solgt til: 

Dorset Shipping Co, Panama, 

Intet Navneskifte. 

2/8 1964 ankom til Split for Ophugning hos Brodos. 

pas, Split. 

21/8 1924 grundstødt paa Quoys Ness, Pentland Firth. 

17/2 19^1 grundstødt ved den tyske Nordsøkyst. Skibet 

var under Kommando af Lods og det menes, at 

Isdrlft har ført Skibet mere Styrbord over 

end beregnet. Efter 5 Timer flot i uskadt 

Stand. 

Int.


PÅ KRONBORG 

ss Kentucky ex Generalkonsul Pallisen. N P H G / 

Berlingske Tidende 9. Maj 1953: 

0 Y P B. 

Den:italienske Regering har nedlagt Forbud mod et 

italiensk Rederis Køb af to danske Handelsskibe. Det paagældende 

Rederi købte for kort Tid siden Dampskibene 

"Brynhild" og "Kentucky" af D. F. D. S., og Handelen var 

i Orden, : da de italienske Myndigheder ganske uventet nægtede 

at give Importtilladelse for Skibene. Handelen, der 

drejer sig om ca. 1,2 Mill. Kroner, er derfor nu gaaet 

tilbage. :Forhandlingerne med det italienske Rederi fortsætter 

dog, idet Rederiet nu har til Hensigt at købe 

Skibene og indregistrere dem i Schweiz.

N ^ M M A ^ 

*y 

- ^ 

J*> 

s^. 

tf 

^ >^ >•$ K^ \^ 

^ 

r V?> 

1 ^ 

* i 

^ 

oc • 

sJ.'NA -A< 

0- el ^.r^ 

tf i 

^ 

4 

v\ 

•V 

v,_ 

t 

i 4 

i ' 

& 

XJ 

1 ( X 

i i 

y 

M-- -•— —: -^ 

ft-c-t 

i, 


PÅ KRONBORG 

_^.J?f« f^^:„.A-^- 

«£ " 

% Ye~Jri&k^. °Y?& 

y .: ' ^ _.-.. ..-.. - - 

..^^../fe^rMi— - 

^-Æ^y; . » _""... 7^^ ... ~~ 

'7ttt-C^. 

*~f fevc^^t-riv ^ ^ . . . " t

J | ^ f ^Hl/ i^f\^.i*y\Ui#if}.*ji*i 

i 

« a ; 

•^ I 

^ 

N^: N^ fi* N ; ^ ! *N) 

o« I h2? • A» O! -5° JS^ o*> Q V * s? : V? v? • 

^$ 

« 

A*> 

.v 

*!

^_ YY^^y. 

Y"k_ _ _ l^r- ^ & *** t 'l l y?rJ 

"y : 

fi -—6 ..%'^Ycch^^-- 

__'_ føu~J 

z^{ 

-1 

€ 

fs£L~c*.i 

>{ y^_ 

>*^w 

•tgfW'wJi|.' i- 

4 " """ " ""' 

1 r 

.! Ofr«*, 

2 ' 4 kX 

V/j 

>T. jU^^."" 

VK 

Ky~to \.$d**i. o r~?s 

-tt4-*jb*6-&4

4- * > > i >. i i I i 1 l \ i 4 ) V \ I \ 

r'ir. 

1 

^ > ^ u 

^ ! 

i i f 

I I I I ' 1 I t \*J 

\ 

1 1 t \ I I » i i i 

^^^^^^%-^^m^^^^^^^^y^-« 1 ^ 

u 4* 

v 

J 

I o i j- 

^^£ 

< i 

»i 11 

I 

O * S) 'J ~;\\ 

M 

AV


PÅ KRONBORG 

Kentucky (II) ex Generalkonsul Pallisen. N P H G 

Billeder: 

Negativer 

Litteratur 

0 I P B, 

V. - 1.

as Eet ty Danielsen. 0 T H D. 


PÅ KROMBORG j III - 

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Marts 1954 

Motorskibet "Ketty Danielsen" af Købenahavn har 

søgt Kødhavn i Esbjerg. Skibet var "undervejs til Antverpen, 

da det fik Maskinskade i Nordsøen. Ved egen 

Hjælp klarede Skibet sig i Hagn. 

Berlingske•Tidende Tirsdag Morgen 1^. April 195k: 

Forsikringen af danske Fiskefartøjer, København, og 

Fiskeskipper Jens Poulsen, Frederikshavn, havde ved Sø- og • 

Handelsretten i København krævet Rederiet Otto Danielsen, 

København, dømt til at betale en Erstatning paa k,65k Kr. 

i Anledning af et Sammenstød, som Poulsens Fiskekutter 

"Holger" den 29« April 1953 havde med Otto Danielsens Motorskib 

"Ketty Danielsen". Kollisionen fandt Sted i tæt 

Taage i den minestrøgne Rute 35* 

Retten fandt, at Fiskeskipperen ikke har udvist fornoden 

Agtpaagivenhed ved ikke at kappe Vaadlinerne, da Taagen 

satte ind.•Hovedskylden for Kollisionen fandtes dog at paa^ 

hvile "Ketty Danielsen", der har fortsat Sejladsen i Tavngs 

ruten uanset Taagen., ligesom Udkiggen havde svigtet. Ska- . 

den findes derfor at kunne fordeles mellem Skibene, saale- ; 

des at Skibsreder Danielsen blev dømt til at betale Fiske- • 

skipper Poulsen 2.725 Kr. i Erstatning og 7oo Kr. i Sagsomkostninger. 

Vikingen 1. Maj 195^: 

Fra Søretten. 

Den 29* April 1953 om Morgenen fandt der i den minestrøgne 

Rute Nr. 35 SSØ. af Hirtsholmen Fyr i tæt Taage 

en Kollision Sted mellem Fiskekutteren "Helga", der laa 

forankret under Fiskeri med Snurrevod, og ms "Ketty Danielsen", 

der kom sydfra. "Helga" ejes af Fiskeskipper 

Jens Poulsen og er forsikret af Foreningen af danske 

Fiskefartøjer, og havde forinden Kollisionen hejst en 

Kugle i Fokkestaget og havde afgivet Taagesignal ved 

Ringning med Klokken. "Ketty Danielsen" gik i sin Styrbords 

Side af Ruten med nedsat Fart og afgav regelmæssige 

Taagesignaler. Ved Kollisionen ramte "Ketty Danielsen" 

med Stævnen "Helga" paa Styrbords Side, hvorved "Helgas" 

Fokkemast, Rigning og Ankergrejer blev beskadiget. 

Der opstod nu Uenighed om Ansvaret for Kollisionen, 

og Sagen blev indbragt for Sø- og Handelsretten, hvor 

Forsikringsselskabet og Fiskeskipper Poulsen gjorde gældende, 

at Kollisionen skyldtes Fejl fra "Ketty Danielsen", 

hvis Rederi man paastod dømt til at betale dels for Reparation 

af Skaden paa "Helga" og dels for Næringstab i de 

2o Dage, Reparationen havde staaet paa. 

"Ketty Danielsens" Rederi paastod Frifindelse og gjorde 

gældende, at "Helga" var Skyld i Kollisionen. 

Under Sagen bestred Fiskeskipper Jens Poulsen, at der 

for de i Tvangsruten opankrede Fiskefartøjer af "Helgas" 

Størrelse (13,26 Tons) er Pligt til foruden Taagesignal

ms Ketty Danielsen. 0 Y N D, 

Vikingen 1. Maj 195^ (2): 


PA KRONBORG 

at afgive særligt Opmærksomhedssignal, selv om der høres 

Taagesignal fra et Skib, der nærmer sig, eller at det skul 

de være forbudt for Fiskefartøjer under 2o Register Tons 

at fiske i Tvangsruten. Det var derimod en Fejl fra "Ketty 

Danielsens" Side, at man ikke var gaaet med moderat 

Fart i Taagen, som det er foreskrevet i Søvejsreglerne, 

og efter Poulsens Mening var der ikke holdt ordentlig Udkig 

paa "Ketty Danielsen". 

"Ketty Danielsens" Rederi bestred, at man ikke skulde 

have sejlet med moderat Fart eller at have undladt behøri 

gb Udkig. Hertil kom, at "Helgas" Besætning, skønt man 

hørte "Ketty Danielsen"s Signaler i længere Tid, intet 

foretog sig for at afværge den truende Fare ved at slække 

paa Linerne, saa der i givet Fald kunde manøvreres. 

Fra Fiskeriministeriet forelaa Erklæring om, at man 

ikke havde ment at kunne tiltræde et absolut Forbud mod 

Fiskeri i de minestrøgne Ruter. 

Under Hensyn hertil fandt Retten ikke ved Afgørelsen 

at kunne tillægge det Betydning, at der var fisket umiddelbart 

før Kollisionen. Men "Helga" havde undladt at udvise 

fornøden Agtpaagivenhed ved ikke, da Taagen satte 

ind, at kappe Linerne og søge udenfor Tvangsruten, Selv 

med Udsigt til Tab af Fangst burde dette være sket under 

Hensyn til den Fare, som "Helgas" Forbliven i Tvangsruten . 

frembød. 

Hovedskylden lagdes dog paa "Ketty Danielsen", der i 

Strid med de af Marineministeriet i Bilag til Efterretninger 

for Søfarende givne Forholdsregler, havde fortsat 

Sejladsen i Tvangsruten uanset den nedsatte Sigtbarhed^ 

og Skaden og den skønsmæssigt fastsatte Erstatning for 

"Helgas" Næringstab l.ooo Kr. blev herefter fordelt med 

£ paa "Ketty Danielsen" og £ paa "Helga". 

III -

ss Kiew. 11 S V L. 


PÅ KRONBORG 

C y 

y l 7 

••' r

W I 

• i 

3= i 

o i 

•ri t 

> I 

W I 

! 

S i 

ir 

< 

© u. 


PÅ KRONBORG 

ss Kiew. K S V 1. I - 

Registreringsprotokoller: X-15. XI-74. 2-105. 

Eegistreringsdato: l/lO 1881. 


II -299. 

l/l 1894* (Omregistrering). 

Certifikater: l/lO 1881. 15/11 1884. 19/3 1891. 

Bygget af A/3. Burmeister & Wain- København, 1881, 

ifølge Bilbrev dat. København 29/9 1881. 

1 Stk. 150 UHK. = 750 IHK. Dobbeltcompoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 24 !, x2 - 48"x2. Slaglængde: 30". 

Fart: 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, 


1 Dæk, Well Deck. 2 Master. 5 Luger. 

Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt 

Spejl. 

Bak. 2 Sideruf midtskibs. Hytte agter. Euf agter. 

Kommandohus. Maskin- og Kabysruf paa Hytten. 



Tandballast: 301 Tons. 

Længde: 234 H". .bredde: 26 »8". Dybde: 14'5" • 

110 / 1.140 dw. 1.131,60 brutto. 732,33 netto. 



29/9 1881 bygget *il: 


Ifølge Maalebevis dat. København 18/3 1891 er


PÅ KRONBORG 

/VS Vi. . *7s /Y/e UA 

^lyJU^hY^rx/r / 7?7-%; */,/f9j ifz^f^y^ ^yyh^yyy é/c. fio/a y: ££Æ-É^-U- 

^ ^y/U'-Zé : &f£r*——^ 

7yy£

ss Kiew. H S V L. 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEe 

PÅ KRONBORG 

Skibets Tonnage nedsat til: 

1.121,93 brutto. 722,66 netto, 

efter Borttagelse af Euffet agter med Hedgang og An-; 

bringeise af et ikke maalingspligtigt Nedgangsruf• I 

Ved Generaldirektoratets Eesolution af 16/3 1891 i 

bevilget, at der maaudstedes nyt Certifikat, idet | 

det txdligere udstedte er gaaet tabt ved et Havari, j 

2.

HANDELS- OG 50FARTSMUSEE1 

PA KRONBORG 

ss Kiew. H S V L. T - 1. 

Billeder: Arkiv - K. 

Vikingen Hr. 16 - 1940.

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?